Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1181 - 1190 af 1844

    Bookingtallene tyder på en travl påske for feriehusudlejerne i Danmark

    Påsken står for døren, og i år var der i slutningen af januar 63.600 bookede husuger i påskemånederne marts og april. Størstedelen af bookingerne kommer som altid fra Tyskland. , 21. marts 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Der har ultimo januar aldrig i noget år tidligere været så mange bookede husuger i danske feriehuse i marts og april måned, som der var i slutningen af januar 2024.  63.600 husuger var booket, og det er det højeste antal, der nogensinde er booket i påskemånederne på det tidspunkt af året. I 2022 var det med 63.300 bookinger på næsten samme niveau, men tallene skal ses i lyset af, at påsken i 2022 lå to uger senere end i år. Sidste år var der i slutningen af januar 60.100 bookede husuger i marts og april. , Det er især tyske turister, som besøger de danske feriehuse, og det ses også i bookingtallene for marts og april, hvor 51.700 af de bookede husuger er foretaget af tyske gæster. Det er 3.200 flere tyske bookinger ift. samme tidspunkt sidste år, hvor 48.500 husuger var booket af tyske gæster. Danske gæster har booket 9.300 husuger i marts og april, og nederlænderne står for 1.100 bookede husuger. , ”Danske bookinger af feriehuse i påskemånederne er næsten ti pct. over niveauet før COVID-19, og antallet af tyske bookinger er også stigende. Derimod er antal bookinger fra Nederlandene faldet både i forhold til sidste år og i forhold til niveauet før COVID-19,” siger Majbrit Holst, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Bookede husuger i marts-april 2019-2024, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Bookingerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og tallene for 2020 er dermed ikke påvirket af, at COVID-19 senere forårsagede nedlukninger i Danmark og internationale rejserestriktioner. , Kilde: , www.Statistikbanken.dk/ferieh2, Flest danske bookinger skærtorsdag og langfredag, Kigger vi på hvilke dage, der er flest danske bookinger, så falder de i selve påskeugen med start lørdag den 23. marts, og bookingerne topper skærtorsdag og langfredag med hhv. 3.400 og 3.200 bookninger. , De tyske bookinger tager derimod allerede et stort hop op lørdag den 16. marts og holder et højt niveau frem til lørdag den 6. april, hvor antallet falder lidt. Det skyldes formentlig, at påskeferien på tværs af Tysklands forskellige delstater er fordelt over en længere periode end i Danmark. , Bookede feriehuse per dag omkring påsken 2024 ,  Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-03-21-Bookingtallene-tyder-paa-en-travl-paaske-for-feriehusudlejerne

    Bag tallene

    Personer med lave indkomster oplever oftest problemer med boligen

    Problemer såsom støj fra naboerne, forurening og kriminalitet opleves væsentligt oftere af personer, der har lave indkomster end af dem, der tjener over medianindkomsten. Også på tværs af ejerforhold og på tværs af socioøkonomisk status er der markante forskelle., 1. juni 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, Vores bolig og placeringen af denne kan være årsag til både megen glæde men også en del problemer i form af for eksempel nabo- og trafikstøj, forurening og kriminalitet. Et særudtræk af , Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse, viser, at opfattelsen af disse problemer varierer i forhold til faktorer som indkomst, boligens geografiske placering og ejerforhold., Ser man for eksempel på husstandenes kvaler med deres boliger i forhold til deres indkomster, er det gruppen med de laveste indkomster, der i 2020 meldte om flest problemer. Dette gælder på tværs af alle de boligproblemer der er spurgt ind til. Forskellen på top og bund er størst ved spørgsmålet om problemer med støj. Gruppen med de laveste indkomster melder om problemer i næsten så dobbelt høj grad, som det er tilfældet i gruppen med færrest problemer, der er gruppen med de højeste indkomster., Levevilkårsundersøgelsen:, Levevilkårsundersøgelsen , er en stikprøveundersøgelse, der foretages hvert år i alle EU/EØS-lande. Der indsamles oplysninger om såvel husstanden som om de enkelte husstandsmedlemmer. I den danske undersøgelse indgår oplysninger fra omkring 6.200 husstande omfattende ca. 14.000 personer. Én person svarer på vegne af hele husstanden på spørgsmål om sig selv, sin husstand og andre husstandsmedlemmer. Fordi, der er tale om en stikprøveundersøgelse, er alle resultater i denne artikel forbundet med statistisk usikkerhed. Spørgeskemaet og mere information om undersøgelsen kan findes på emnesiden for, Levevilkårsundersøgelsen, ., Gruppen, hvor færrest meldte om problemer med støj og manglende lys i boligen, er gruppen med de højeste indkomster. Husstandene i denne gruppe ligger dog lidt højere end mellemindkomstgruppen, når det gælder spørgsmålet om forurening. De ligger desuden ret tæt på mellemindkomstgruppen, når det kommer til problemer med kriminalitet.  , ”Generelt gælder det nok, at man med penge har bedre mulighed for at købe sig til lys og stilhed, men der er jo fortsat risikoen for indbrud. Og hvad angår forurening, er det primært et problem i den laveste indkomstgruppe, mens det virker til at være ens på tværs af mellem- og højindkomstgrupperne,” siger dataansvarlig Daniel F. Gustafsson. , Folkepensionister melder langt sjældnere om problemer med støj end studerende, Når man betragter opfattede problemer med bolig eller nabolag ud fra socioøkonomisk status, var det i 2020 blandt folkepensionister, der var færrest meldinger om kvaler. Dette gælder uagtet, om det drejer sig om problemer med støj, kriminalitet, forurening eller mængderne af lys i deres bolig. Det er i forhold til spørgsmålet om støj, at der er størst forskel målt i procentpoint på folkepensionisterne og de andre grupper. Gruppen, hvor flest meldte om problemer med støj, er studerende. Mere end hver fjerde studerende oplevede støj som et problem for dem selv eller deres naboer. Blandt folkepensioner var det mindre end hver tiende. , Den næstestørste forskel mellem top og bund i en kategori finder man i spørgsmålet om kriminalitet. Her er det mindre end hver tyvende folkepensionist, der oplevede problemer med dette i forhold til deres bolig. Gruppen ledige ligger øverst i dette spørgsmål. Her er det mere end hver tiende husstand., ”På tværs af alle de spørgsmål om boligproblemer, vi stiller i , Levevilkårsundersøgelsen, , synes folkepensionisterne at have mindre at bemærke end de øvrige samfundsgrupper”., ”Det faktum, at gruppen per definition er ældre og dermed har haft tid til at finde og måske købe en bolig, de godt kan lide at bo i, kan være med til at forklare resultatet,” siger Daniel F. Gustafsson.  , Boligejere oplever færre problemer i deres bolig end lejere, I 2020 meldte mere end hver fjerde husstand i lejede boliger, at støj fra blandt andet naboer, industri eller trafik var et problem i deres område. Blandt boligejere var det hver ottende husstand. Også i forhold til ting som forurening, mangel på dagslys i boligen og kriminalitet i nabolaget var der stor forskel afhængigt af, om der var tale om en husstand i en lejebolig eller i en ejerbolig. Vedrørende kriminalitet oplevede mere end hver tiende husstand i en lejebolig, at det var et problem i nabolaget, mens det gjaldt for hver tyvende blandt boligejerne. Uanset ejerforhold til boligen var det dog støj, der gav anledning til flest tilfælde af problemer i boligen for både ejere og lejere. , ”Undersøgelsen kan ikke sige, i hvor høj grad de beskrevne problemer påvirker folk. Men om ikke andet synes data at vise, at lejere oftere opfatter at blandt andet støj, forurening og kriminalitet kan være et problem i deres nabolag,” fortæller dataansvarlig Daniel F. Gustafsson og fortsætter:, ”Det vi kan se i data er, at det i høj grad er i de tætbefolkede områder at folk oplever de her problemer. Det er jo også i de områder, hvor der er mere trafik, og boligerne er desuden ofte karakteriseret ved at være etageboliger med få værelser på ikke så mange kvadratmeter.", Data til artiklen stammer fra , Levevilkårsundersøgelsen 2020,  og er leveret af specialkonsulent Daniel F. Gustafsson. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte ham på dfg@dst.dk eller telefon 20 51 64 72. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-06-01-personer-med-lave-indkomster-oplever-oftest-problemer-med-boligen

    Bag tallene

    8 pct. af de danske husstande har efter eget udsagn ikke råd til at opvarme hjemmet

    8 pct. af de danske husstande har ikke råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt ifølge eget udsagn. Det er mere end en fordobling siden 2021. Samtidig er flere også bagud med bl.a. varmeregninger., 27. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Februar er statistisk set den koldeste måned på året, og mens mange kan skynde sig hjem i varmen, når det prikker i fingrene af kulde, er der nogle, der ikke kan få varmen inden for hjemmets fire vægge. I 2023 svarede 8 pct. af de danske husstande, at de ikke havde råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet. Det viser tal fra , Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse, . , ”Energikrisen og inflationen ser ud til at have sat sig i befolkningens privatøkonomi. I 2021 var det 3,4 pct. af de danske husstande, der oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt. I 2022 var den andel steget til 6,3 pct., og nu viser den seneste opgørelse altså, at andelen er 8,0 pct. i 2023,” siger Daniel Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Den højeste andel af husstande ses i Region Nordjylland, hvor 9,7 pct. oplever ikke at have råd til at opvarme hjemmet. Den laveste andel er i Region Syddanmark, hvor det er 6,6 pct. af husstandene., Af undersøgelsen ses det også, at andelene, som oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt, er højere for husstande i lejeboliger og i mindre grad for ejerboliger., Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed., På spørgsmålet om ikke at have råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,4 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023., På spørgsmålet om at være bagud med regninger vedr. el, varme, vand eller gas er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,3 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023. , Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene., Levevilkårsundersøgelsen, er en årlig stikprøveundersøgelse, der foretages i alle EU-lande.  , Andel som svarer, at de ikke råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet, husstande 2021-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Flere er bagud med regninger, Samtidig med, at en stigende andel ikke har råd til at opvarme hjemmet, er der også en stigende andel, der er bagud med regninger til el, varme, vand eller gas. Her er andelen af de danske husstande, der oplever dette, steget fra 3,2 pct. i 2021 til 4,9 pct. i 2023., Også her er det i Region Nordjylland, der ses den største andel, hvor 6,0 pct. af husstandene ifølge eget udsagn er bagud med regningerne. Region Syddanmark er med 4,2 pct. ligesom med varmen den region, der ligger lavest., Andelene af husstande i de andre regioner lyder på 5,2 pct. i Region Hovedstaden, 4,7 pct. i Region Midtjylland og 4,4 pct. i Region Sjælland.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-02-27-har-ikke-raad-til-tilstraekkelig-opvarmning-af-hjemmet

    Bag tallene

    Agurketiden i tørre tal

    Der bliver produceret færre og færre agurker i Danmark. Til gengæld er prisen steget mere end den generelle prisudvikling., 19. juli 2023 kl. 7:30 , Af , Presse, Målt på nyheder er agurketiden netop nu på sit højeste. Folketinget og andre offentlige institutioner holder sommerferie, og det kan være svært for nyhedsmedierne at finde historier. , Sommer er også højsæson, når det gælder mængden af producerede agurker. Men ser man på forbrugerpriserne, ligger den sande agurketid slet ikke om sommeren, men i marts. Her lander de første danske agurker ude i butikkerne; derfor topper forbrugerpriserne på agurker hvert år i marts. Sådan har det set ud de seneste syv år – på nær i 2017, hvor de første danske agurker kom på markedet allerede i februar. , Over de seneste syv år er prisen på agurker steget mere end forbrugerpriserne generelt., ”Friske grøntsager og fødevarer er generelt steget relativt meget i pris det seneste års tid; agurker følger samme tendens”, siger Asla Husgard, fuldmægtig hos Danmarks Statistik., Prisudvikling, agurker og forbrugerpriser generelt 2016-2023, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Energiprisernes himmelflugt i 2021 i forbindelse med krigen i Ukraine kan også spille ind, vurderer chefkonsulent i Danmarks Statistik, Henrik Bolding Pedersen., ”Agurker er en meget varmekrævende grøntsagskultur; de markant forhøjede energipriser de senere år kan afspejle sig i prisudviklingen på agurker”, siger han., Faldende produktion, Mens priserne stiger, falder produktionen. I perioden 2014-2020 faldt produktionen af agurker i Danmark fra ca. 19.500 tons til ca. 15.600 tons, svarende til et fald på 20 pct., Produktionen af agurker foregår primært i stor skala: 99 pct. af arealet med agurker var i 2022 koncentreret på 17 gartnerier med mindst 1.000 m2 med agurker., Det samlede areal med agurker i væksthus var i 2022 ca. 370.000 m2 (jf. Landbrugs- og gartneritællingen). Heraf blev ca. 90.000 m2 dyrket , økologisk, Tre ud af ti agurker er nu økologiske, Andelen af økologiske agurker er steget de senere år. I 2014 udgjorde økologiske agurker 20 pct. af den samlede agurkeproduktion, i 2022 var andelen steget til 29 pct., Produktion af konventionelle og økologiske agurker, Kilde: Særkørsel pba , www.statistikbanken.dk/GARTN1,  samt særkørsel pba landbrugs- og gartneritællingen, Detailomsætningen af friske, økologiske agurker faldt en smule fra 2021 til 2022 efter uafbrudt stigning de seneste 10 år: Fra 1.565 tons i 2012 til 9.268 i 2021 – og så det mindre fald ned til 8.023 i 2022. (Tallene omfatter fra 2017 også virksomheder, der udelukkende sælger on-line)., Udviklingen i detailsalget af økologiske agurker følger tendensen for økologisk detailsalg generelt: Efter en kraftig vækst de seneste ti år, faldt salget af agurker med 8 pct. fra 2021 til 2022, hvor faldet var 3 pct. for alle fødevarer., Økologi/læs mere, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. april 2023, nr. 145 , ”Fald i økologisk detailsalg”, Detailomsætning, økologiske agurker, 2012-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OEKO3, Lige mange kvinder og mænd arbejder på agurkegartnerier, Målt på antal beskæftigede er agurkeproduktion en relativt lille branche sammenlignet med gartnerier med væksthuse generelt: I 2020 var der 477 beskæftigede på gartnerier med agurker, , 2.903 beskæftigede i væksthusgartnerier samlet set og 73.765 beskæftigede i landbrug og gartneri. Beskæftigede omfatter både , indehaver, medhjælpende ægtefælle og ansatte., Hvor branchen landbrug og gartneri er mandsdomineret med ca. 70 pct. mandlige beskæftigede, har væksthusgartnerier for alle typer afgrøder samlet set en kønsfordeling blandt beskæftigede tæt på fifty-fifty med 50,5 pct. kvinder og 49,5 pct. mænd. På gartnerier med agurker rykkes balancen lige en anelse mere til kvindesiden med 51,6 pct. kvindeligt ansatte., Energiforbrug i væksthuse, Væksthusgartnerier med grøntsager brugte 65 kr. pr. m2 til opvarmning i 2021 (løbende priser). Det var det samme beløb som ti år før - i 2011. Imidlertid var naturgas den største energikilde til opvarmning 2011, hvor det i 2021 var skiftet til fjernvarme., ”Energipriserne har stor betydning for væksthusgartnerier, og høje gaspriser har givetvis fået gartnerier til at afsøge andre muligheder de seneste år”, siger Henrik Bolding Pedersen.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-07-19-agurken-i-tal

    Bag tallene

    Næsten halvdelen af Danmarks kvægbestand kommer på græs en del af året

    I 2020 var det 2 procent af kvæget i Danmark, der var ude hele året, mens 47 procent var ude en del af året. Malkekøer har generelt mindre adgang til udearealer end kvæg til avl og kødproduktion. Her er det primært dyr af kødkvægracerne og kvier (kommende malkekøer), som går ude., 20. juli 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2020 var der lige under 1,5 millioner kvæg fordelt ud over næsten 13.000 bedrifter. Langt de fleste af det danske kvæg har plads i en stald, men selvom dyrene er i stald, har mange også adgang til udearealer en del af året. I 2020 var 47 procent af dyrene på græs i mindst en del af året., Af de 47 procent med adgang til udearealer med græs havde mere end halvdelen udeadgang 4-6 måneder om året, mens 6 procent havde adgang til udearealer med græs mere end 10 måneder om året. Endelig var 2 procent af dyrene ude hele året. , Landbrugstællingen 2020, Data i denne artikel kommer fra Landbrugstællingen 2020, hvor samtlige danske landbrug har deltaget. Landbrugstællingen foretages hvert tiende år som totaltælling i hele EU, og indeholder denne gang særlige spørgsmål om staldsystemer. Ud over kvægstalde er der også er indsamlet data om svine- og fjerkræ-stalde. I mellemliggende år gennemføres der i Danmark en stikprøvebaseret landbrugstælling. , ”I Danmark er det ikke ualmindeligt, at man ser kvæg på markerne, men overordnet set er der lidt flere kvæg, der ikke har adgang til udearealer, end der er kvæg, som har,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Økologiske kvægbedrifter er en væsentlig faktor for andelen af dansk kvæg, der har adgang til udearealer. For at blive certificeret som økologisk kvægbedrift, skal kvæget på græs om sommeren”., Malkekvæg har mindre adgang til udearealer, Selvom omtrent halvdelen af dansk kvæg overordnet set har adgang til udearealer, er der forskel på, hvor meget de forskellige typer kvæg har udeadgang. Malkekøer er den type kvæg, hvor andelen med adgang til udearealer er mindst. I 2020 havde lidt over 70 procent af malkekøer ikke udeadgang i løbet af året. , Ser man på kvæg til avl og kødproduktion var det samme tal lidt over 40 procent. Næsten 10 procent af kvæg til kødproduktion havde udeadgang hele året i 2020, mens det var tilfældet for 0,6 procent af malkekøer., ”Generelt kan vi se, at malkekøer har udeadgang i væsentlig mindre grad, end det gør sig gældende for kvæg til avl og kødproduktion. Forskellen kan skyldes, at malkningsprocessen gør det svært at have dem gående frit”, fortæller Henrik Bolding Pedersen., Økologisk kvæg har mere adgang til udearealer, For økologisk kvæg gælder det, at alle i 2020 havde adgang til udearealer i et vist omgang. Det gælder altså både for malkekøer og kvæg til kødproduktion. Samlet set havde lidt over halvdelen af det økologiske kvæg i Danmark adgang til udearealer med græs i mellem fire og seks måneder i 2020. , Ingen havde adgang til udearealer med græs i mindre en fire måneder., ”Mens over halvdelen af det konventionelle kvæg slet ikke har adgang til udearealer med græs, så har alt det økologiske kvæg adgang mindst fire måneder om året,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og tilføjer:, ”Forskellen skyldes hovedsageligt, at der er krav om adgang til udearealer for netop det økologiske kvæg”., Mest kvæg står i sengestald, Når en bedrift vælger at have kvæget på stald, er der forskellige måder, det kan gøres på., De fleste dyr, 61 procent, går i en eller anden form for sengestald. Med en sengestald har hvert dyr sin egen bås, hvor de står uden at være bundet. Via kanaler og afløb bliver urin og ekskrementer ledt til en gyllebeholder. Sengestalde er især udbredt hos bedrifter med malkekøer.  , En anden hyppigt anvendt type er stalde med dybstrøelse. Omtrent 32 procent af kvæget i Danmark går i dybstrøelsesstald. I disse stalde bliver der løbende tilført halm eller andet tørstof, som opsuger urin og vandspild. Med mellemrum, typisk 9-12 måneder, tømmes stalden for strøelse, hvilket bliver bragt ud på markerne som gødning. Dybstrøelse er hyppigst på bedrifter med ammekøer, kvier, kalve og tyre.  , ”Sammenlagt står 93 procent af kvæget i Danmark i sengestald eller i en stald med dybstrøelse. Omtrent 2 procent står ikke i stald og yderligere 2 procent står i andre staldtyper,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Kun 3 procent af dyrene er i bindestald, hvor dyrene, som navnet antyder, er bundne. Det er en staldtype, som er under udfasning i Danmark. Økologiske kvægbrug skal helt stoppe med bindestald i 2024 og konventionelle brug i 2027 af hensyn til dyrevelfærden., Data til denne artikel er leveret af Karsten Larsen. Hvis du har spørgsmål til data i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte ham på kkl@dst.dk eller 39173378.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-07-20-Naesten-halvdelen-af-danmarks-kvaegbestand-kommer-paa-graes

    Bag tallene

    Tyve procent færre campingvogne på ti år

    Antallet af campingvogne er faldet støt de seneste ti år. Hvor der i 2014 var ca. 140.000 af dem, var antallet skrumpet til ca. 110.000 sidste år. Autocamperne er der langt færre af – til gengæld er der lige så mange af dem som for ti år siden. Der er flest campingvogne og autocampere pr. familie i Jylland., 11. juli 2024 kl. 7:30 ,  , Der bliver færre og færre campingvogne på danske nummerplader. I 2014 var der 139.600 campingvogne, mens der i 2023 var 110.000. Det svarer til et fald på 21 pct., Autocampere på danske nummerplader er der langt færre af. Til gengæld var antallet i 2023 stort set det samme som for ti år siden, nemlig ca. 13.000. Det svarer til, at autocamperne udgør knap 11 pct. af den samlede bestand af rullende ferieboliger., I 2023 var der i alt 123.300 dansk indregistrerede campingvogne og autocampere. Det svarer til, at der pr. 1.000 familier var 39 styk. , Flest i Jylland, Bestanden er ikke jævnt fordelt ud over landet: På Sjælland og Bornholm findes der 25 campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, Fyn ligger lige over gennemsnittet med 43 pr. 1.000 familier, mens der er 52 styk pr. 1.000 familier i Jylland. , ”Jyske kommuner trækker stikket hjem på listen over de 10 kommuner med flest campingvogne og autocampere pr. 1.000 familier – alle kommunerne på Top 10 er jyske,” siger Søren Dalbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Top 10 over kommuner med flest registrerede campingvogne/autocampere pr. 1.000 familier, 2023, Ringkøbing-Skjern, 86,1, Hedensted, 85,6, Varde, 85,2, Struer, 80,6, Billund, 80,3, Jammerbugt, 78,4, Ikast-Brande, 77,6, Thisted, 77,5, Vesthimmerlands, 76,5, Morsø, 76,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707,  , Et danmarkskort over bestanden af campingvogne og autocampere viser også en tydelig tæthed i jyske kommuner, især mod vest., Campingvogne og autocampere, bestand fordelt på kommuner, 2023, (antal, gennemsnit pr. 1.000 familier), Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL707, og , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Autocampere bliver afmeldt om vinteren, Bestanden af autocampere følger et fast mønster år efter år: Hvert år topper antallet i juli for så at falde til et lavpunkt i december. , Baggrunden for disse udsving er, at autocampere er afgiftsbelagte – det er campingvogne ikke. Hver vinter afmeldes således 15-20 pct. af sommerens bestand. Fx var der i juni 2023 ca. 16.300 autocampere, og i december samme år var antallet faldet til ca. 13.200, svarende til et fald på 19 pct. , Kurven nedenfor er et billede på, at autocamperne bliver afmeldt af ejerne om vinteren og tilmeldt igen om sommeren., Bestanden af indregistrerede autocampere 2014-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BiL707

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-11-tyve-pct-faerre-campingvogne-paa-ti-aar

    Bag tallene

    Dansk musik taber i stigende grad til udenlandsk musik

    Mens salget af international musik er steget markant, er salget af dansk musik stagneret. Især på streamingtjenester giver udenlandsk musik den danske baghjul., 13. juli 2021 kl. 7:30 - Opdateret 14. juli 2021 kl. 12:23 , Af , Presse, Der er indsat en faktaboks med info om nye digitale trends i artiklen efter dens originale udgivelsesdato, Musik indspillet og udgivet af danske artister må i stigende grad vige på playlisterne til fordel for udenlandske artisters musik. Således er salget af dansk musik i perioden 2009-2019 faldet med 17 pct., mens salget af udenlandsk musik er steget med 37 pct. , Det betyder, at dansk musik nu udgør en tredjedel af den solgte musik herhjemme mod knap halvdelen i 2009. , ”Siden musikstreaming-tjenesternes indtog i Danmark i 2012 er salget af udenlandsk musik i Danmark steget markant, mens dansk musiks omsætning har været stort set uændret,” forklarer kontorchef i Danmarks Statistik Claus Andersen. , ”I starten af 10’erne solgte dansk og udenlandsk musik omtrent lige godt, men i årene herefter vokser salget af international musik væsentligt hurtigere end dansk musik.” , Det danske musiksalg lå i 2019 med salg for 205 millioner kr. på omtrent samme niveau som i 2012. I årene før streamingens indtog lå det danske musiksalg i omegnen af 244 millioner årligt., Fakta: Ny rapport for 2020, Danmarks Statistiks tal om musiksalget i Danmark dækker i skrivende stund perioden 2008-2019, hvor den danske musiks andel af det vigtige og voksende streaming-marked gennemsnitligt har ligget på 36 pct. siden streamingens indtog i statistikken i 2012., I 2019 var dansk musiks andel af streaming-markedet 33 pct. , Ifølge musikselskabernes brancheorganisation IFPI Danmark var 2020 dog et stærkt digitalt år for dansk musik, hvor danske artister endte med at tage hele 42,3 pct. af det digitale salg. , Læs mere om dette i IFPI-rapporten Musikselskaber 2020., Læs mere om Danmarks Statistiks opgørelse over musiksalget i statistikdokumentationen: , Handel med musikrettigheder- og værker, Denne statistik opdateres næste gang 20-08-2021 08:00 med perioden 2020, Kilder: Danmarks Statistik og IFPI, Salg af musik i Danmark 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/musik1, Udenlandsk musik vinder på streamingtjenesterne , Streaming af musik er inden for en kort årrække blevet altdominerende inden for salg af musik. I 2012 kom ca. en fjerdedel af musiksalget fra streaming, en andel som var steget til 90 pct. 7 år senere., I alle årene hvor streamingtjenesterne har været en del af markedet, har salget af udenlandsk musik på disse tjenester været større end det danske, en afstand som kun er forøget i årenes løb. , Således var fordelingen på udenlandsk og dansk musik via streaming 55 pct. international og 45 pct. dansk, i 2012 mens fordelingen i  2019 var 66 pct. udenlandsk 33 pct. dansk. , ”Vi kan se, at den danske musik i starten og op til midten af 10’erne fik en større andel af deres salg fra fysiske medier end den udenlandske musik gjorde,” forklarer Claus Andersen. , ”En forklaring på denne udvikling kan være, at de yngre aldersgrupper, der typisk er store musikforbrugere, i højere grad bruger de nye digitale tjenester og har mere internationalt orienterede musikpræferencer end de ældre aldersgrupper. ” , Andel af musiksalget som kommer fra fysiske medier, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/musik1, Andel af musiksalget som kommer fra streaming, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/musik1, Streaming er mest udbredt blandt de yngre generationer, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse er streaming især udbredt blandt de yngre generationer. Den højeste andel musikstreamere ses blandt de 16-24 årige og de 25-34 årige, hvor hhv. 95 pct. og 91 pct. streamede musik i 2019. , Herefter falder brugen af musikstreaming-tjenester støt med alderen. Lidt over halvdelen af de 55-64 årige streamer, hvilket er dobbelt så mange sammenlignet med de 64-75 årige, og fem gange så mange sammenlignet med personer på 75 år og opefter. , Samlet set er det 64 pct. af befolkningen over 15 år, der i 2019 streamede musik. , ”De yngre generationer er storforbrugere af streaming og driver i høj grad salget af udenlandsk musik opad på disse tjenester,” forklarer Claus Andersen. , ”I takt med, at de lidt ældre generationer i højere grad omfavner streamingtjenester, kan man forvente en stigning i salget af dansk musik på disse.”, Fakta: Andre kulturområder presses ikke i samme omfang, Mens dansk musik taber terræn til den udenlandske ser samme trend ikke ud til at gøre sig gældende på biograf- og litteraturområdet. , Således var 26 pct. af alle solgte biografbilletter i 00’erne og 10’erne til danske biograffilm, mod 22 og 18 pct. i 80’erne og 90’erne. , Amerikanske film udgjorde 54 pct. af billetsalget i 80’erne og omtrent samme andel i 10’erne. I 90’erne så amerikanske film faktisk ud til at presse de danske film med en billetandel på hele 70 pct. , Kigger man på kommercielt udkomne bøger i Danmark ser trenden ud til at gå i den anden retning. I 2019 var 68 pct. af alle nye udgivne bøger med dansk som originalsprog, mens 18 pct. var på engelsk/amerikansk. , I 2009 var 57 pct. af de nye udgivne bøger med dansk originalsprog mod 27 pct. på engelsk/amerikansk. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/bog06, og  , www.statistikbanken.dk/bio02, Hvis du har spørgsmål til tallene for musiksalget, kan du kontakte kontorchef Claus Andersen på tlf: 3917 3433 eller mail: CWA@dst.dk, Læs mere om musiksalg og streaming i artiklen: , ”Streaming af musik stagnerer., ” , Læs mere om danskernes kulturvaner her

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-07-13-dansk-musik-taber-i-stigende-grad-til-udenlandsk

    Bag tallene

    Flere end nogensinde skal holde påske i danske feriehuse

    Efter at COVID-19 ikke længere ses som en samfundskritisk sygdom, og grænserne er åbnet, sætter tyske turister igen kursen mod Danmark. Det skubber antallet af feriehusbookinger op på det højest sete niveau for påskemånederne., 8. april 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Da Danmark lukkede ned i marts 2020 på grund af COVID-19, begyndte danske bookinger i høj grad at fylde feriehusenes kalendere og slog sidste år rekord for påskemånederne. Til gengæld blev de tyske gæster væk, og det trak det samlede antal af bookinger markant ned. Men med afskaffelsen af alle COVID-19-restriktioner, herunder rejserestriktioner, vender de nu tilbage, og det betyder, at antallet af bookinger for påsken har nået det højeste antal nogensinde i statistikkens historie., ”Sidste år var det ikke muligt at rejse, og flere danskere rykkede i et dansk feriehus i påskeferien. Både over julen og i vinterferien har vi til gengæld set, at vores tyske naboer vender tilbage, nu hvor de frit kan rejse til Danmark igen. Det vækker tilsyneladende begejstring, for der er nu flere bookinger i påsken, end vi før har set i statistikken,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I alt var der booket lidt over 63.000 husuger i påskemånederne, som tæller summen af bookinger i marts og april, ved udgangen af januar i år. Med flere end 48.000 af ugerne tager flere tyske gæster i feriehus over påsken end hidtil målt i statistikken., ”Det er især i de jyske sommerhuse, at mange nordtyskere har tradition for at holde deres ferie. I 2021 kunne vi tydeligt se, at grænserne var lukkede på antallet af bookede husuger, fordi tyske feriehusgæster ikke kunne komme til Danmark. Til gengæld satte de danske bookinger flere rekorder, fordi rejserestriktioner gjorde feriehusene herhjemme populære,” forklarer Paul Lubson., Tallene for 2020 skal ses med det forbehold, at de er fra januar 2020, og dermed inden COVID-19-restriktionerne for alvor satte ind. Det betød mange aflysninger, og det reelle antal bookinger endte derfor noget lavere end vist i figuren., Bookede husuger i påskemånederne 2022, Kilde: Særkørsel, Anm.: Påskemånederne udgøres af marts og april til sammen. Ugerne er opgjort ultimo januar for de givne år, og for 2020 er det derfor før COVID-19 forårsagede nedlukninger i Danmark samt internationale rejserestriktioner. En husuge er fra lørdag til lørdag., Påskeferien skiller sig ud, Påskemånederne er som sagt en sum af de bookede husuger i både marts og april, men når man ser på bookingerne opgjort på overnatninger, skiller påsken sig klart ud. Fra lørdag den 9. april til lørdag den 16. april, hvilket udgør en hel husuge, er antallet af danske bookinger markant højere end resten af april. Antallet af overnatninger når højdepunktet på skærtorsdag og langfredag. Her kan i alt 8.000 danskere se frem til at kunne nyde påskefrokosten i et lejet feriehus. , For de tyske påsketurister ser mønstret lidt anderledes ud. Der er en tydelig stigning i overnatninger allerede i starten af april, og så falder antallet samtidig med de danske overnatninger, når påskeferien lakker mod en ende. , ”I nogle tyske delstater, herunder Slesvig-Holstein, som ligger tæt på den dansk-tyske grænse, har man allerede påskeferie fra den 4. april. Det kan forklare, hvorfor de tyske bookinger fylder i to uger, mens de danske bookinger blot stikker ud den ene uge, vi har påskeferie i Danmark,” siger Paul Lubson. , Bookede feriehuse pr. dag i april 2022,   , Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 39 17 35 42 eller , pal@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-04-08-feriehuse-paaskeferien

    Bag tallene

    Fortsat flest indbrud juleaftensdag

    Med 250 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2018 med flest indbrud. Også nytårsaften skete der relativt mange indbrud i 2018, mens dagene mellem jul og nytår ikke lå langt fra en gennemsnitsdag., 18. december 2019 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, Med 250 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2018 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 191 indbrud den 23. november, hvilket er det næsthøjeste antal., Nytårsaftensdag var med 152 indbrud i beboelse også på top ti over dage med mange indbrud i 2018. I dagene mellem jul og nytår blev der anmeldt mellem 76 og 97 indbrud, hvilket kan sammenlignes med gennemsnittet på 79 indbrud om dagen i 2018., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger Isabell Bang Christensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2018, idet antallet af indbrud omtrent er halveret i forhold til for ti år siden. I 2018 blev der anmeldt 1.047 indbrud i beboelse i juledagene. I 2008 var antallet 2.153. Antallet af indbrud i julen toppede i 2009., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2018. Se faktaboks neden for., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: I 2018 blev en ny indbrudsparagraf indført. Se mere i faktaboksen længere ned i artiklen., Fyn hårdest ramt af juleindbrud, I 2018 var landsdel Fyn hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,9 indbrud pr 10.000 indbygger i landsdel Fyn, mens det tilsvarende til for hele landet er 1,8 indbrud., I 2017 var Nordsjælland relativt hårdest ramt af indbrud i julen. De fire landsdele under landsgennemsnittet lå også under landsgennemsnittet i 2017, . , Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, . , Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december. Der blev ikke anmeldt indbrud på Bornholm i juledagene i 2018. Indbrud dækker indbrud i beboelse, Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud størst om fredagen, hvor 5.659 af de i alt knap 29.000 indbrud i 2018 fandt sted., Fredagene udmærker sig også ved at otte af de ti dage med flest indbrud i 2018 er fredage. De restende var juleaften og nytårsaften., ”Dermed ligner det, at ugedagene – hvis man ser bort fra jul og nytår - er det mest afgørende for antallet af indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., Kilde: Særkørsel på , kriminalitetsstatistikken, ., Anm.: Indbrud dækker indbrud i beboelse, Danmarks Statistik har tidligere opgjort , udviklingen i antal anmeldte indbrud i beboelse i juledagene siden 2007, . Der er imidlertid indført en ny indbrudsparagraf i 2018, så afgrænsningen af indbrud i 2018 ikke er fuldstændig identisk med den for tidligere år. , Antallet af indbrud i beboelse er også faldet generelt, så , antallet af anmeldelser i 3. kvartal 2019 var det lavest siden 1995, viser NYT fra Danmarks Statistik, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 , ibc@dst.dk, . 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-12-19-fortsat-flest-indbrud-juleaftensdag

    Bag tallene

    Fortsat flest indbrud juleaftensdag

    Med 211 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2019 med flest indbrud, og dagene omkring jul lå et godt stykke over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Generelt er 2019-niveauet for anmeldte indbrud i juledagene dog lavt sammenlignet med tidligere år., 9. december 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Med 211 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2019 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 147 indbrud den 9. februar, hvilket er det næsthøjeste antal., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der stor forskel på, hvor mange indbrud, der blev anmeldt. Værst stod det til den 23. december, hvor der blev anmeldt 136 indbrud, mens begge dage op til nytår lå et pænt stykke under årsgennemsnittet for anmeldte indbrud i beboelse., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2019, idet antallet af indbrud er nær en tredje af, hvad det var for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2009 var antallet 2.555., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2019. Se faktaboks neden for., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer, at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud, I 2019 var landsdel Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,3 indbrud pr. 10.000 indbygger i Nordsjælland, mens det tilsvarende for hele landet var 1,6 indbrud. I 2018 var landsdel Fyn relativt hårdest ramt af indbrud i julen. , De fire landsdele, som havde det laveste antal anmeldte indbrud i 2019, havde også det laveste antal i 2018 – Bornholm havde faktisk ikke nogle anmeldte indbrud i beboelse i hverken 2017 eller 2018., ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landdele ligger højere end andre”., ”Fx har både landsdel Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens Københavns By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, og  , indbrud i beboelse i juledagene 2018, . , Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor 5.004 af de i alt cirka 24.500 indbrud i 2019 fandt sted., Fredagene udgjorde desuden seks ud af de ti dage med flest indbrud i 2019. , Både juleaften og lillejuleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2019. Lillejuleaften var en mandag og juleaften var en tirsdag i 2019. De to resterende dage, der ikke var fredage - 9. februar (første dag i vinterferien 2019) og 16. november - var begge lørdage., ”Dermed ligner det, at det er om fredagen– hvis man ser bort fra julen – der er størst risiko for at få indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2020 viser, at der er sket en stigning i 3. kvartal 2020. Faldet skal dog ses i lyset af, at der var et drastisk fald i 2. kvartal 2020. For mere læs: , Antallet af indbrud i beboelser stiger igen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller ibc@dst.dk. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-12-09-fortsat-flest-indbrud-juleaften

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation