Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1161 - 1170 af 1844

Dyrere spisekartofler op til kartoffelferien

Landmændenes salgspris på danske spisekartofler til engrosvirksomhederne ligger på et højt niveau og er steget 70 pct. fra juni 2023 til juni 2024. Helt samme prisstigning kan ikke ses ude i supermarkederne, hvor Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks viser en stigning på 28,7 pct. på kartofler i samme periode., 8. oktober 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Når de danske landmænd sælger deres spisekartofler til engrosvirksomhederne, er tallet på deres prisskilt blevet 70 pct. højere, hvis vi ser på de nyeste tal fra juni 2024 ift. juni 2023. I juni måned lå prisen pr. 100 kg spisekartofler på 716 kr. mod 589 kr. pr. 100 kg måneden før. Hvis vi går et år tilbage, kostede samme mængde spisekartofler 421 kr. , Kigger vi på tallene på kartofler i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks fra juni 2023 til juni 2024 er stigningen på 28,7 pct. i landets supermarkeder. Kartofler i forbrugerprisindekset kan både være danske og udenlandske kartofler. , ”Hvert år stiger landmænds priser på kartofler om sommeren - typisk fra maj måned, hvilket skyldes de relativt dyre, nye kartofler. Efter sommeren plejer priserne at vende tilbage til et niveau under 200 kr. pr. 100 kg, men efter en prisstigning i foråret 2022 ligger kartoffelprisen fortsat over 200 kr. I år har det våde forår betydet en mindre produktion og dermed færre danske kartofler, og det har måske været en medvirkende faktor til prisstigningen på kartoflerne,” siger Simone Thun, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at en husstand i løbende priser i gennemsnit brugte 603 kr. på kartofler og kartoffelprodukter og 634 kr. på chips mv. i 2022. , Landmænds salgspriser på spisekartofler, kr. pr. 100 kg, løbende priser, jan. 2015-juni 2024, Anm.: Den røde prikkede linje skyldes manglende data for perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, Halvdelen af bedrifter med spisekartofler er forsvundet siden 2009, Den runde rodknold har været en del af danskernes aftensmad igennem mange år, men i løbet af de seneste 15 år er der blevet dobbelt så langt imellem de danske landbrugsbedrifter, der dyrker spisekartofler. I 2024 er der 776 bedrifter med spisekartofler på i alt 5.648 hektar mod 1.527 bedrifter på i alt 15.787 hektar i 2009, svarende til et fald i antal af bedrifter på 49 pct. Antallet af små bedrifter under 10 hektar er faldet støt siden 1988, mens der er blevet flere store bedrifter på mindst 200 hektar, dvs. en strukturudvikling, som vi kender fra det øvrige landbrug., Anderledes står det til med industrikartoflerne, som bl.a. bruges til at lave kartoffelmel, chips og pommes frites. Arealet med industrikartofler er nemlig steget med hele 183 pct. fra 2009 til 2024 og udgør 50.154 hektar i 2024. Samtidig er antallet af bedrifter med industrikartofler uændret fra 2009 til 2024. I dag er der 745 bedrifter, mens der var 742 i 2009. , Det er ikke kun industrikartoflerne, som der i dag dyrkes flere af end tidligere. Det gælder også for læggekartoflerne. I 2024 er der 9.645 hektar med læggekartofler mod 4.551 i 2009, hvilket svarer til en fremgang på 112 pct. Antallet af bedrifter med læggekartofler er derimod faldet fra 621 i 2009 til 503 i 2024. , Bedrifter med spise-, lægge- og industrikartofler, 2009-2024, Anm.: Bedrifter, som dyrker både spise- og industrikartofler, tæller med i begge afgrøder og registreres derfor både under spisekartofler og industrikartofler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/AFG5 , Hektar med spise-, lægge- og industrikartofler, 2009-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AFG5 , Flest dyrkede hektar med spisekartofler i Region Syddanmark, Fra 2009 til 2021 havde Region Midtjylland flest hektar med spisekartofler i jorden, men fra 2022 dyrkes der flest spisekartofler i Region Syddanmark. Der er sket et fald i arealet med spisekartofler i alle regioner siden 2009, men faldet er størst i Region Midtjylland. I løbet af de seneste 15 år er der 79 pct. færre hektar med spisekartofler i Region Midtjylland, et fald fra 6.169 hektar i 2009 til 1.297 hektar i 2024. , Hektar med spisekartofler, alle regioner, 2009-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/AFG5

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-10-08-dyrere-kartofler

Bag tallene

Priser på kulturoplevelser stiger mere end forbrugerpriserne generelt

Prisen på kulturoplevelser som fx museer, zoologiske haver, forlystelsesparker og biografer er i en årrække steget mere end forbrugerpriserne generelt – dog bremsede stigningen lidt op sidste år. , 14. marts 2024 kl. 7:30 , , De seneste otte år er prisen for en billet til et museum eller zoologisk have steget 45 pct. Det svarer til, at en billet, der i 2016 kostede 100 kr., i dag koster 145 kr., Prisstigningen ligger over stigningen i forbrugerpriserne generelt, som samlet set er steget 18,5 pct. fra 2016 til i dag., Også prisstigningerne på andre kulturoplevelser som fx teatre, biografer og forlystelsesparker ligger over de generelle prisstigninger. Prisen for en billet til en forlystelsespark er siden 2016 steget 37 pct., mens en billet til biograf eller teater er steget 31 pct. i perioden., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-2024, Kilde: Særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Anm: Faldet i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020 afspejler den såkaldte ”sommerpakke”, som det år bl.a. gav rabat på museumsbesøg., Svømmehaller har i den senere tid holdt sig tæt på den generelle prisudvikling. Således har svømmehallerne siden efteråret 2022 haft prisstigninger på 1,7 pct., hvor den generelle prisudvikling i perioden er 1,0 pct. , Prisudviklingen fladede ud i slutningen af 2023, Samtidig med at prisudviklingen for kulturoplevelser ligger over den generelle prisudvikling, er den fladet en smule ud i slutningen af 2023. Prisstigningen på de fleste kulturoplevelser har således ligget næsten stille fra oktober sidste år og året ud. , ”Det store billede af udviklingen fra 2016 og frem til i dag er, at priserne på kulturoplevelser er steget mere end de generelle forbrugerpriser. Svømmehallerne skiller sig lidt ud ved, at prisudviklingen her har været mindre end for de øvrige kulturoplevelser. På den måde har prisen på en tur i svømmehallen mere eller mindre fulgt inflationen,” siger Christian Lindeskov., Hver tredje gik på museum og til koncert sidste forår, Ser man på en række udvalgte kulturoplevelser uden for eget hjem, var der i forårsmånederne april, maj og juni 2023 flest personer, der var på museer og til koncerter (både rytmisk og klassisk musik): Begge former for kulturoplevelser havde haft besøg af 34 pct. af befolkningen inden for disse tre måneder. Tallene fremgår af Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse. Her opgøres antallet af personer, der har besøgt en form for kulturoplevelse mindst én gang i de seneste tre måneder fra besvarelsestidspunktet, men ikke antallet af besøg. , Hver fjerde (24 pct.) var i biografen, og 22 pct. besøgte forlystelses- og temaparker i samme periode. , Forbrug i 2. kvartal 2023 af en række udvalgte kulturoplevelser, (besvaret 3. kvartal 2023), Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUHOVED, og , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, Anm: Spørgsmål: Har du besøgt nogle af følgende steder inden for de seneste tre måneder? Mulighed for at vælge flere svar. Pct. af befolkningen (fra 16 år og opefter), , Faktaboks, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan priserne på varen har udviklet sig i en given periode. , Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles i 1.800 butikker, virksomheder og institutioner., Alle priser på kulturtilbud er i denne artikel sat til indeks januar 2016 = 100., Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser., Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-03-14-priser-paa-kulturoplevelser

Bag tallene

En regeringstid i tal

I 1972 blev H.M. Dronning Margrethe 2. regent for Danmark. Siden dengang er samfundet blevet rigere, vi lever længere, har mange flere biler, tager længere uddannelser, flere kvinder er på arbejdsmarkedet, vindmøller er vokset frem i landskabet – og så går vi meget sjældnere i biografen. I anledning af tronskiftet den 14. januar har Danmarks Statistik set på nogle af de forandringer, som faktuelt er sket i Danmark over 52 år., 12. januar 2024 kl. 8:30 , , Det land og den befolkning, som Margrethe 2. blev dronning for i 1972, så på mange måder anderledes ud dengang end i dag - 52 år og 19 folketingsvalg senere, hvor dronningen overlader tronen til kronprins Frederik., Ser vi på befolkningen i Danmark, er vi blevet væsentligt flere. I 1972 var vi omkring 5 mio. i Danmark – i dag er tallet vokset med en lille million til omkring 6 mio., Et kig på de omkring 6 mio. borgere viser, at vi som befolkning er blevet ældre: Hvor andelen af personer på 60 år og derover i dag udgør 26 pct. af befolkningen, var det kun 18 pct. i 1972., Befolkningen 1972 og 2023 fordelt på aldersgrupper, Hent flere tal i Statistikbanken om Befolkningen 1. januar (BEFOLK1), Den stigende andel af ældre borgere hænger sammen med, at vi i gennemsnit lever længere. I 1972 var middellevetiden for kvinder 76,1 år og for mænd 70,7 år. I 2022 er den steget til 83,1 år for kvinder og 79,4 år for mænd. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, som 0-årige forventes at leve i beregnet ud fra den aktuelle dødelighed., Tager man et øjebliksbillede af befolkningen i dag, er et flertal på 62 pct. født efter 1. januar 1972. Det betyder, at ca. 3,7 mio. personer aldrig har haft andre statsoverhoveder end dronning Margrethe., Et rigere samfund, Det danske samfund er i dag økonomisk rigere, end da dronning Margrethe overtog tronen i 1972. På trods af en række økonomiske kriser og stramninger som fx oliekrise, kartoffelkur, finanskrise og COVID-19, står vi i dag med et bruttonationalprodukt (BNP), der er ca. 2½ gang større end for 52 år siden. Tages der højde for den befolkningstilvækst, der er sket siden 1972, er økonomien (målt ved BNP pr. indbygger) stadig over dobbelt så stor som i 1972., Bruttonationalprodukt, udvikling 1972-2022, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/NAN1, Den markante økonomiske fremgang ses også på betalingsbalancen, som er en slags driftsregnskab for Danmark i forhold til udlandet. I mange år har Danmark haft underskud på betalingsbalancen (de løbende poster), men siden 1990 har der, bortset fra 1998, været overskud., Et overskud på betalingsbalancen betyder, at vi som land sparer mere op, end vi vælger at investere i Danmark (vi har et nettoopsparingsoverskud). Betalingsbalanceunderskuddet i 1960-1990 drev udlandsgælden i vejret, så den i årene omkring 1990 udgjorde næsten 40 pct. af BNP. Overskud på betalingsbalancen fra 1990 og fremefter har reduceret gælden, så Danmark i 2005 for første gang havde nettoformue over for udlandet., Betalingsbalance og nettoformue ift. BNP, Kilde: , www.statistikbanken.dk/NAHL4, og , www.statistikbanken.dk/NAHL2, Værdien af 1 krone, I dag betaler de fleste med betalingskort eller mobilbetaling. Men har man alligevel én eller flere mønter i pungen, vil de typisk været prydet af dronning Margrethes profil. Har man gemt en 1-krone fra 1972, kan man købe noget mindre for den i dag end dengang. Ved hjælp af Danmarks Statistiks prisberegner, kan man se, at 1 krone i 1972 svarer til 7,63 kroner i dag. Det vil sige, at hvad der kostede 1 krone i 1972, i dag koster 7 kroner og 63 øre i gennemsnit. Det skyldes den årlige inflation gennem tiden., Priserne var da også noget anderledes dengang. Mens man kunne få en liter sødmælk for 1,53 kroner, lød gennemsnitsprisen for samme produkt i 2023 på 13,13 kroner., Danskerne ryger færre cigaretter, Mens priserne er steget siden 1972, er salget af cigaretter faldet. Dengang blev der solgt ca. 7 mia. cigaretter i løbet af året. Det svarer til 1.953 styk pr. indbygger over 18 år eller 98 pakker á 20 cigaretter. Spoler vi 50 år frem til 2022, røg vi 56 pct. mindre. Her lød salget på 4,1 mia. cigaretter, omregnet til 854 stk. eller 43 pakker á 20 stk. pr. person over 18 år., Flere biler på vejene, Mens røgen fra cigaretter er mindsket, er der kommet mere bilos til i løbet af dronningens regeringsperiode. 1. januar 1972 var der 1,1 mio. personbiler i Danmark, svarende til 0,2 bil pr. person. I løbet af året 1972 blev der indregistreret yderligere 92.600 nye personbiler, hvilket bragte bilparken op på 1,2 mio. personbiler den 1. januar 1973. I 2023 blev der indregistreret 173.400 nye personbiler, så der 1. januar 2024 var lige over 2,8 mio. biler., Bestanden af personbiler, 1. jan. 1972 - 1. jan. 2024, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistik, Øgede udgifter til boligen, At flere har fået bil afspejler sig også i udviklingen af vores forbrug, der siden 1970’erne har ændret sig meget., I 1970 brugte vi i gennemsnit 4,9 pct. af vores samlede udgifter på , anskaffelse af køretøjer, , mens det tal i 2022 var steget til 6 pct. På samme linje er udgifterne til , brændsel, benzin mv. , steget fra 7,4 til 11 pct., Den største andel af vores forbrug i 1970 gik til posten , fødevarer, drikkevarer og tobak, med 30,2 pct., mens den største post i 2022 var , boligbenyttelse, såsom husleje og vand med 25,4 pct., I nutidens Danmark udgør fødevarer mv. med 13,6 pct. langt fra den største post, mens boligposten omvendt ikke fyldte så meget i 1970 med 13,7 pct. Denne udvikling skyldes bl.a., at vi bor færre sammen, samt at priserne er steget mere for boligbenyttelse end for fødevarer mv. i perioden., Derudover bruger vi i dag en mindre andel af vores samlede forbrug på posten , øvrige ikke-varige varer, , hvilket blandt andet omfatter tøj og sko samt medicin. , Øvrige varige varer, som møbler, elektronik og smykker bruger vi også en mindre andel af vores budget på i dag., Endelig bruger vi en betydeligt større andel på , øvrige tjenesteydelser, , hvilket er en bred post, der omfatter alt fra blandt andet offentlig transport og ferierejser til kæledyr, frisør og restaurantbesøg. , Fordelingen af det gennemsnitlige forbrug på varer og tjenester (100 pct. i alt), 1970 og 2022, Anm.: Kategorierne er tilpasset perioden i denne artikel, så de kan sammenlignes. De ligner derfor ikke nødvendigvis de kategorier, Danmarks Statistik bruger i sine nutidige udgivelser. Kategorien fødevarer mv. hedder i den oprindelige opgørelse fødevarer og nydelsesmidler., Kilde: Danmarks Statistiks 50-års oversigt 1995 og Forbrugsundersøgelsen 2022 (se link-samling nederst), Kvinderne ud på arbejdsmarkedet, En af de store forandringer, siden dronning Margrethe blev Danmarks anden regerende dronning, er, at flere kvinder er kommet på arbejdsmarkedet., I 1970 var lige over halvdelen (54,1 pct.) af kvinderne i befolkningen i alderen 15-69 år på arbejdsmarkedet. I 2022 var den andel steget til 72,6 pct., I samme periode er der sket en stigning i andelen af beskæftigede blandt befolkningen generelt fra 70,4 pct. i 1972 til 74,9 pct. i 2022. For mænd er andelen af beskæftigede faldet fra 86,8 pct. til 77,2 pct. blandt de 15-69-årige i perioden., Beskæftigelsesfrekvens 15-69-årige, 1970 og 2022, Kilde: Danmarks Statistiks 50-års oversigt, 2001, særkørsel pba. , www.statistikbanken.dk/RAS200, Mødrene er blevet ældre, Kvinderne er i dag ældre, når de får deres første barn, end de var i 1972. Dengang var gennemsnittet for førstegangsfødendes alder 24,0 år. I 2022 var det steget til 29,9 år. Selv var dronning Margrethe 28 år, da hun blev mor til kronprins Frederik den 26. maj 1968., Læs mere: DST-analyse, , Førstegangsfødende er blevet ældre, Flere og flere får en uddannelse – og en længere én af slagsen, Dykker vi ned i antallet af borgere, som har fuldført en gymnasial uddannelse eller en uddannelse på ét af landets universiteter, er der sket en markant udvikling i dronningens regeringstid., I 1975 gennemførte i alt 20.900 personer en gymnasial uddannelse – fordelt på 10.200 mænd og 10.700 kvinder. I 2022 gennemførte mere end dobbelt så mange en gymnasial uddannelse: i alt 47.000 personer – fordelt på 26.000 kvinder og 21.100 mænd., Vender vi blikket mod antallet af personer, der har fuldført en uddannelse på ét af landets universiteter i perioden, er stigningen endnu mere markant: 1.100 kvinder og 2.500 mænd færdiggjorde en universitetsuddannelse i 1975 mod 23.500 kvinder og 18.500 mænd i 2022. Det betyder, at der i 2022 var 38.400 flere, der fuldførte en universitetsuddannelse sammenlignet med 1975., Farvel til de små landbrug, Antallet af landbrug i Danmark er faldet meget markant siden 1972. Dengang havde vi 134.000 landbrugsbedrifter med en gennemsnitsstørrelse på 22 hektar. I dag er der 31.000 landbrugsbedrifter med en gennemsnitsstørrelse på 86 hektar. De danske landbrug er altså væsentligt færre og omtrent fire gange så store i dag, som i 1972., Alligevel er Danmarks samlede landbrugsareal blevet noget mindre siden 1972, hvor 2,9 mio. hektar blev dyrket med korn, ærter, kartofler og flere andre afgrøder. I dag dyrker landmændene 2,6 mio. hektar. Som andel af hele Danmarks areal svarer det til et fald fra 68 pct. til 61 pct. Til gengæld har vi fået mere skov siden 1972, hvor det dækkede 406.000 hektar af Danmark. I 2022 havde vi 643.000 hektar skov. Skov udgør dermed i dag 15 pct. af Danmarks areal mod 9 pct. i 1972., Husdyr i landbrug, Langt de fleste landbrug i 1972 havde dyr. 91.000 landbrug havde kvæg og 111.000 havde grise. I dag har 9.000 bedrifter kvæg og 2.400 har grise. Udviklingen vidner om en stærk specialisering i dansk landbrug over perioden. Det ses også i udviklingen i bedrifternes størrelse. I 1972 havde bedrifter med kvæg i gennemsnit 30 dyr mod 160 i dag, og bedrifter med grise er gået fra 80 til hele 5.200 dyr. Det var altså almindeligt i 1972 for et landbrug blot at have nogle få dyr, hvor man i dag groft sagt enten har kvæg eller grise i stor skala eller slet ikke., Bedrifter i alt samt bedrifter med hhv. kvæg og grise, 1972 og 2022, Anm.: En bedrift kan godt både have kvæg og svin, hvilket i højere grad var tilfældet i 1972. Derfor er summen af bedrifter med kvæg og svin højere end det samlede antal bedrifter., Kilde: Landbrugsstatistik 1972, , www.statistikbanken.dk/bdf11, , , www.statistikbanken.dk/hdyr2, Endnu i 1972 var der danske landmænd med arbejdsheste. De havde 14.000 heste til hjælp med forskelligt arbejde i marken som fx pløjning. I dag har danske landmænd stadig heste, men de er naturligvis udelukkende hobbyheste, fx som ridedyr., Olieeventyr og vindmøller, En anden synlig forandring af det danske landskab er de mange vindmøller, der er vokset frem i dronningens regeringstid. Der er blevet flere og flere, og de er blevet større og større. I 1978 var der registeret 11 vindmøller. I dag er der ca. 6.800 – heraf knap 2.000 mindre vindmøller i private husstande, og 600 til havs., Den danske produktion af energi samlet set har udviklet sig markant siden 1972. På det tidspunkt var Danmark afhængig af import af kul og olie fra udlandet. Men i 1972 startede den danske produktion af olie og naturgas, efter at der var blevet opdaget oliefelter i Nordsøen i 1960’erne. Indvindingen tog først for alvor fart i starten af 1980’erne, og steg herefter kraftigt frem til 2005. Fra slutningen af 1990’erne og frem til midten af 2010’erne var Danmark selvforsynende med energi, og kunne eksportere overskuddet., Siden er produktionen i Nordsøen faldet, bl.a. fordi lagrene af olie og naturgas gradvis udtømmes. Til gengæld er den danske produktion af vedvarende energi udbygget markant siden 1970. Dog ikke nok til at dække forbruget, hvorfor Danmark ikke længere er selvforsynende med energi, men igen må importere energi for at kunne dække forbruget., Det samlede danske energiforbrug har været nogenlunde konstant siden 1972 – på trods af stigningen i BNP., Produktion af primær energi og bruttoenergiforbrug i Danmark, Anm.: Energiforbruget er opgjort uden danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2HO, og , www.statistikbanken.dk/ene3H, Ud af biograferne – ind på museerne, Vores lyst til at se film i biografen har været kraftigt dalende siden 1972. Dengang blev der solgt 21,0 mio. biografbilletter. I 2022 var det kun 9,9 mio., Den mest sete film i 1972 i Danmark var ”Olsen-bandens store kup” med 268.134 solgte billetter. Nummer to var ”Jeg hedder stadig Trinity” med 188.375 solgte billetter. 1972 var også premiereåret for en film, som siden er blevet kåret til én af verden bedste, nemlig ”The Godfather, 1”. Den solgte 60.664 billetter. , Biografer og film - Danmarks Statistik (dst.dk), Samtidig med at vi går mindre i biografen i dag end i 1972, er vi blevet gladere for at gå på museum – som der i løbet af de 52 år også er kommet flere forskellige typer af. Det gælder fx museumslignende institutioner som science-centre og kunsthaller. Kulturhistoriske museer har i hele perioden stået for den største andel af besøgene. I 2022 var der 15,6 mio. besøg i museernes udstillinger mod 6,2 mio. i 1972., Museumsbesøg i mio. 1972-2022, Kilde: , Publikation: Dansk kultur- og mediestatistik 1970-1985 - Danmarks Statistik (dst.dk), , , www.statistikbanken.dk/MUS, og , www.statistikbanken.dk/MUS1, De danske Margrethe’er, 1. januar 2023 var dronning Margrethe 82 år gammel, mens gennemsnitsalderen for samtlige 2.197 Margrethe’er i landet på det tidspunkt var 61 år., Dronningen blev født i 1940. Blandt befolkningen i Danmark i januar 2023 var der 51 andre fra samme årgang, der også hed Margrethe. Det er dobbelt så mange som årgang 1939, hvilket tyder på, at flere blev inspireret til at opkalde deres datter efter den dengang nyfødte prinsesse., Også da dronningen blev udråbt i 1972, ser det ud til, at navnet har taget et lille hop op i popularitet. I hvert fald hvis man kigger på de nulevende Margrethe’er fra årgang 1972. Dem var der 24 af i januar sidste år mod henholdsvis 10 og 12 i årgangen før og efter., Personer med navnet Margrethe fordelt på alder, januar 2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks navnestatistik, Foto i nyhedsbrev/sociale medier: Erik Petersen/Ritzau Scanpix, Fakta: Data fra dronning Margrethes regeringsperiode, Vi har bestræbt os på tidsmæssigt at komme så tæt som muligt på de to yderpunkter i dronning Margrethes regeringsperiode: 1972 og 2024. , De fleste af de nyeste data går dog kun til og med 2022, nogle enkelte har 2023- eller 2024-tal med. Ift. de tidligere data er 1970 i nogle tilfælde det nærmeste, vi kunne komme, i andre tilfælde lidt efter 1972., Links, Supplerende links til de links, der er nævnt under diagrammerne., Befolkning: , www.statistikbanken.dk/BEFOLK1, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1AM, Middelevetid: , www.statistikbanken.dk/HISB7, Folketingsvalg , www.statistikbanken.dk/FVPCT, Forbrug (om digital betaling): , IT-anvendelse i befolkningen 2022, Prisberegneren: , https://www.dst.dk/da/Statistik/laer-om-statistik/prisberegner, Forbrug: 50 års oversigten 1995 , https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=19617, og Forbrugsundersøgelsen 2022 , https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48029, Dagsinstitutioner: 50-års oversigten 2001 , https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=3189&sid=halvtres, og , www.statistikbanken.dk/BOERN2, Førstegangsfødende: Analysen ’Førstegangsfødende er blevet ældre’ , https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/Analyser/visanalyse?cid=51827, , Uddannelse: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT30, og , www.statistikbanken.dk/UDDAKT70, Biografer/film: , Biografer og film - Danmarks Statistik (dst.dk)

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-01-12-en-regeringstid-i-tal

Bag tallene

Kerneinflation på højde med midten af fattigfirserne

Kerneinflationen har denne vinter ligget på det højeste niveau i 38 år og toppede i februar med 6,7 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve omkring finanskrisen, og i starten af 1980’erne nåede den tre gange op på 10,1 pct., 18. april 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Har du været ude at købe en ny bil eller møbler, og overrasker prisen fra gang til gang? Eller kan du mærke, at dine abonnementer, din husleje eller håndværkeren er steget i pris? Ja, så er du ikke alene. I løbet af vinteren er den såkaldte kerneinflation steget til det højeste niveau siden oktober 1984, hvor den var 7,2 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve lige før finanskrisen i august og september 2008 med 3,3 pct. Det højeste niveau for kerneinflation målt i Danmark siden 1981 var 10,1 pct., som er blevet målt tre gange – i december 1981, februar 1982 og i januar 1983. Siden november 2022 har den samlede inflation været aftagende, mens kerneinflationen ikke er fulgt med nedad i samme tempo. I marts faldt kerneinflationen en smule til 6,4 fra 6,7 i februar., ”Kerneinflationen ligger på et højt niveau nu. Det er især produkter som fx restaurantbesøg, køb af nye biler, husleje og møbler, som trækker op,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Der arbejdes ofte med to inflationsbegreber. Det samlede inflationstal og kerneinflation. Det samlede inflationstal indeholder alt, vi som forbrugere køber. Her er fx el, gas og alle fødevarer inkluderet, og prisen på disse grupper kan svinge meget over kort tid. Kerneinflationen dækker over de samme køb som forbrugerprisindekset dog med undtagelse af energi og ikke-forarbejdede fødevarer. Kerneinflationen er derfor ikke påvirket af prisudviklingen på el og varme, benzin og ikke-forarbejdede fødevarer som fx kød, frugt og grønt. , Kerneinflationen er interessant, da den kan give et billede af, hvor bredt funderet prisstigningerne er i samfundet. Varegrupperne energi og ikke-forarbejdede fødevarer er varer med meget fluktuerende priser. Når der ses en stigning i kerneinflationen, betyder det derfor, at vi som forbrugere vil opleve, at flere af de varer, vi køber, er steget i pris. En stigning i den samlede inflation kan derimod være drevet af en midlertidig stigning i fx energipriserne., Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111 , samt egne beregninger., Ungarn har EU’s højeste kerneinflation, Vender vi blikket ud mod kerneinflationen i de 27 EU-lande opgjort efter det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks også forkortet HICP, så er der lande mod øst, hvor kerneinflationen er steget voldsomt i løbet af det seneste år. , Fakta:, HICP bliver opgjort på baggrund af vare- og tjenestepriser, og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, samt Island, Norge og Schweiz., I Ungarn er stigningen højest med 23,3 pct. fra februar 2022 til februar 2023. Ungarn lå i forvejen på et højt niveau ift. kerneinflation for et år siden i februar 2022 på 7,8 pct. I den anden ende finder vi Luxembourg med den laveste stigning i de 27 EU-lande hen over det seneste år med 4,9 pct. Når den danske kerneinflation opgøres efter HICP-metoden, så var den 7,5 pct. i februar 2023. , Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/prc_hicp_manr/default/table?lang=en, Fakta:, Inflation og kerneinflation kan opgøres både ved brug af forbrugerprisindekset og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks - også forkortet HICP. Der er én primær forskel mellem forbrugerprisindekset og HICP, nemlig at omkostninger til ejerboliger indgår i forbrugerprisindekset, men ikke i HICP. Det betyder, at inflationen og kerneinflationen er forskellig afhængigt af, hvilken af de to opgørelsesmetoder, der vælges. Forbrugerprisindekset bruges typisk til at beskrive prisudviklingen i Danmark, mens HICP bruges til at sammenligne med resten af verden.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-18-kerneinflation-paa-hojde-med-midten-af-fattigfirserne

Bag tallene

Udsigt til dyrere julefrokost

Julefrokosten kan for manges vedkommende blive en del dyrere i år, hvis der bliver serveret en klassisk julemenu. Den høje inflation har betydet prisstigninger på fødevarer og alkohol., 25. november 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Frikadeller, flæskesteg, æg og alkohol er nogle af komponenterne til en traditionel julefrokost. I år skal man dog forvente at bruge lidt flere penge, hvis julefrokosten skal indenbords, for der har været prisstigninger på fødevarer, øl, vin og spiritus i løbet af det seneste år. , ”Er man til den helt klassiske julefrokost med leverpostej, frikadeller og æg, og har man fået indkøbstjansen i år, så kan man godt forvente, at den vil komme til at koste lidt mere i år end sidste år. Den høje inflation har betydet prisstigninger på mange fødevarer og alkohol, og det rammer mange af de fødevarer, som man traditionelt vil anvende til julefrokosten,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Kigger vi på de enkelte varegrupper, så er svinekød steget med 10,8 pct. og æg med 19,2 pct. Brød og smør koster hhv. 14,9 og 34,7 pct. mere end sidste år. Frisk fisk er steget 18,5 pct., og de friske grøntsager til fisken koster 6,7 pct. mere. Chips og chokolade koster 17,5 pct. og 8,1 mere. Og skal der tændes for varmen til julefrokosten i et hjem med gasfyr eller bruges elektrisk ovn, så oplever man prisstigninger på hhv. 138,5 og 84,4 pct. i forhold til for et år siden. , Holdes julefrokosten på en restaurant eller cafe, så vil regningen være 9,9 pct. højere i år ift. 2021. Vælger man at benytte catering, så vil regningen lyde på 9,3 pct. mere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, ., Dyrere alkohol i år, Bliver julefrokosten afholdt hjemme, og vælger man at skænke et glas vin, så er prisen steget med 5,7 pct. i supermarkeder mv. Øllen er steget med 9,3 pct. Spiritus koster 1,3 pct. mere i supermarkederne, hvorimod øl med et lavt alkoholindhold og alkoholfrie øl er blevet 0,6 pct. billigere. , ”Den stigende inflation har næsten ramt samtlige varegrupper inklusiv øl, vin og spiritus, så uanset hvad man vælger at hælde i glasset til julefrokosten, så vil regningen blive større nu end for et år siden,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmark Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, og egne beregninger., Skal julefrokosten afholdes på en restaurant eller café, og vælger man at bestille en almindelig øl, så koster den nu 6,4 pct. mere, hvis vi ser på årsstigningen fra oktober 2021 til oktober 2022, hvilket er de seneste inflationstal.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-11-25-Julefrokost

Bag tallene

Stor forskel på prisstigninger for energi til opvarmning

Prisen på de fleste energiformer er steget markant over det seneste år og endnu mere, hvis man kigger 10 år tilbage. Gas er klart steget mest, mens fjernvarme er steget mindst og faktisk er billigere end i 2012., 16. september 2022 kl. 9:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mange har allerede mærket den stigende inflations effekt på el- og varmeregningen i løbet af 2022. Hvor meget regningen er vokset afhænger dog af, hvilken energiform man opvarmer sin bolig med., Samlet set er forbrugerens pris, den pris husholdningerne betaler for en vare eller en tjeneste inkl. afgifter mv., på elektricitet, gas og andet brændsel steget med 46,8 pct. fra august 2021 til august 2022. I denne priskategori finder vi både elektricitet, gas, flydende samt fast brændsel og fjernvarme., Gas er steget mest, Opvarmer du din bolig med gas, kan der være god grund til at finde hjemmeskoene og sweatrene frem, i takt med at temperaturen uden for daler. Prisen på gas, hvilket omfatter både natur- og by- samt flaskegas, er nemlig steget 142,6 pct. det seneste år. Det er klart den største årlige stigning inden for de forskellige typer af energi., ”Stigningen er båret af natur- og bygas, som i august havde en årsstigning på 150,1 pct., mens prisen på flaskegas trækker den samlede stigning på gas lidt ned til 142,6 pct. Det er den næsthøjeste årsstigning nogensinde målt. I april lød årsstigningen på 153,4 pct.,” siger Martin Birger Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Opvarmer du boligen med flydende brændsel såsom olie, lyder årsstigningen på 39,7 pct. Har du fx brændeovn eller -kedel, er din faste brændsel steget 58,4 pct., mens fjernvarmekunder kan glæde sig over, at denne energiform kun er steget 5,9 pct., Årlig procentvis stigning på energi, august 2021 til august 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Elektricitet er også steget i pris, Selvom dine radiatorer ikke er elektriske, bruger du højst sandsynligt en del strøm i løbet af dagen, når du fx tænder for vaskemaskinen, tv’et eller lyset i dit hjem. Også her vil stigende priser kunne ses på regningen. Det seneste år er prisen på elektricitet steget 54 pct., ”Prisen på elektricitet begyndte allerede at stige ca. halvvejs igennem 2021, og årsstigningen endte på over 30 pct. inden jul. Så snart vi havde taget hul på 2022 fordobledes årsstigningen til over 60 pct. og er siden da ikke nået under 44 pct. i årlig stigning, når der i den enkelte måned måles i forhold til samme måned året før,” siger Martin Birger Larsen., Energipriserne på 10 år, Prisstigningerne over de seneste 10 år er omtrent de samme, som over det seneste år. Det hænger sammen med, at priserne på energi stort set var uændrede fra 2012 til 2021, mens de store prisstigninger først fandt sted fra 2021., Samlet set lyder stigningen på energi i alt på 47,4 pct. siden august 2012, mens fjernvarme er blevet 7,4 pct. billigere i denne periode., ”Prisen på fjernvarme har ligget rimeligt stabilt de seneste 10 år, og selvom vi ser en årlig stigning i prisen på 5,9 pct. nu, er prisen faktisk lavere end for 10 år siden,” siger Martin Birger Larsen., Alle andre energiformer er steget i pris i løbet af de seneste 10 år. Elektricitet er steget 67 pct., flydende og fast brændsel henholdsvis 47 og 56 pct., mens gas er steget 153 pct., Flydende brændsel er den energiform, der har haft de største udsving i løbet af de seneste 10 år, og det var også den første energiform til at begynde en opadgående kurve ultimo 2020. Omkring juni sidste år blev årsstigningen i prisen på flydende brændsel overhalet af gas, der nu ligger øverst på listen for årlig procentvis stigning., Energipriser, august 2012 t.o.m. august 2022, indeks august 2012=100, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på 61 15 15 43 eller , mbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-09-16-stigende-energipriser

Bag tallene

Priser på kulturoplevelser stiger mere end de generelle forbrugerpriser

Prisen for at besøge museer, zoologiske haver, tivolier, biografer og teatre er i løbet af de seneste syv år steget mere end forbrugerpriserne generelt. Billetprisen til svømmehallen holder sig dog tæt på den generelle prisudvikling., 4. april 2023 kl. 7:30 , , Forår er lig med åbningstid for tivolier, cirkusser, temaparker og oplevelsescentre. Efter vintersæsonen kan vi igen stige ombord i rutsjebaner og radiobiler, se akrobater i cirkusmanegen eller tage på familietur til en temapark. Vi skal dog af med flere penge for oplevelsen., Priserne på de forårsprægede kulturtilbud er nemlig - ligesom en række andre populære kulturtilbud - steget mere end forbrugerpriserne generelt i løbet af de seneste syv år., Den største stigning blandt kulturtilbuddene er sket på museer og zoologiske haver. Her koster billetten ifølge en særkørsel fra Danmarks Statistik gennemsnitligt forbrugeren 41 pct. mere, end den gjorde for syv år siden. Det svarer til, at en billet til et museum eller en zoologisk have, der kostede 100 kroner i 2016, koster 141 kroner i februar i år. Det er den største stigning blandt de målte kulturtilbud., I samme periode er forbrugerpriserne samlet set steget 18 pct., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-23, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Prisen for en billet til både et tivoli og en biograf er steget med 29 pct.; teaterbilletter følger lige efter med en stigning på 23 pct., Svømmebilletter på niveau med generelle prisstigninger, Prisstigningen for en svømmetur i badeland, friluftsland eller svømmehal er til gengæld kun steget en anelse mere end de generelle forbrugerpriser i løbet af de seneste syv år., ”I en årrække - fra starten af 2019 til slutningen af 2022 - steg prisen på en tur i svømmehallen også mere end de generelle forbrugerpriser. Men ser man samlet på udviklingen fra 2016 frem til i dag, er billetter til svømmehaller steget med 19 pct. - dvs. kun en smule mere end de generelle prisstigninger,” siger Asla Husgard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hun gør opmærksom på, at det markante styrtdyk i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020, skyldes den politiske beslutning om en ’sommerpakke’ som bl.a. gav rabat på museumsbesøg. Pakken skulle stimulere bl.a. kulturoplevelser for at få gang i økonomien igen efter COVID-19-nedlukningen, ikke mindst i nogle af de erhverv, som var hårdest ramt af nedlukningen., FAKTA: Hvad er forbrugerindeks?, •, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig i en given periode., •, Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner., , 13 pct. i zoologisk have om foråret, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 13 pct. af alle voksne danskere sidste år zoologiske haver eller dyreparker i løbet af foråret (tal fra 2. kvartal 2022). I samme periode indløste 11 pct. billet til en forlystelses- eller temapark., Besøg i zoologiske anlæg, temaparker mv. 2. kvartal 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, FAKTA, Alle priser på kulturtilbud er sat til indeks januar 2016 = 100, Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-04-Dyrere-at-bruge-kultur

Bag tallene

Otte fakta om Danmark og Tyskland

Bruttonationalproduktet pr. indbygger er højere i Danmark, mens Tyskland har større drivhusgasudledning pr. person. Vi har samlet otte fakta om Danmark og Tyskland herunder. , 24. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at tallene for BNP pr. indbygger var købekraftskorrigerede. Det er ikke korrekt. Forklaringen til kilden er rettet med rødt herunder., Vi lever lidt længere i Danmark end i Tyskland. , Det er en af konklusionerne, når man sammenligner nøgletal mellem Danmark og Tyskland. , BNP pr. indbygger samt det offentlige forbrug i pct. af BNP er større i Danmark, mens der er lidt flere i beskæftigelse i Tyskland., Fertiliteten er højere i Danmark, mens indkomstuligheden er højere i Tyskland. Drivhusgasudledningen pr. person er lidt større i Tyskland – og så er stemmeprocenten lidt højere i Danmark. Find de otte fakta i tabellen herunder: , Forklaring på kilder, BNP pr. indbygger er landenes BNP divideret med antallet af indbyggere., Tallene anvendt i denne artikel er fra Eurostats portal med SDG-indikatorer og kan findes her, . Når data korrigeres for købekraft er forskellen på Danmark og Tysklands BNP pr. indbygger væsentligt mindre., Købekraftskorrigerede data kan findes i denne tabellen NAMA_10_PC her., Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene er fra Eurostat og UN Statistical Division via , Statistisk Tiårsoversigt s. 186, . , Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, . , Samlet fertilitet pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn som en kvinde ville føde igennem hendes reproduktive alder, såfremt at hun i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Drivhusgasudledning pr. person opgøres af Eurostat. , Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for Tyskland er fra parlamentsvalget i 2017. Tallene er baseret på , IDEA’s opgørelse, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-09-24-otte-fakta-om-dk-og-tyskland

Bag tallene

Ældre er mere digitale end nogensinde før

Borgere mellem 65 og 74 år er blevet langt mere aktive på onlinetjenester som fx Facetime og Messenger end før COVID-19. Det viser nye tal fra ’It-anvendelse i befolkningen 2022’., 2. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Sociale medier, Facetime og Netflix. Ældre bruger i langt højere grad forskellige onlinetjenester til at kommunikere med andre eller til underholdning end i 2019. Nye tal fra Danmarks Statistiks publikation ’, It-anvendelse i befolkningen, ’ viser, at udbredelsen af digitale løsninger til at høre musik og podcast, streame tv, anvende sociale medier og kommunikere på tjenester som fx Messenger og Facetime er blevet væsentlig større i aldersgruppen 65-74 år end for blot fire år siden. , I 2022 brugte 60 pct. af de 65-74-årige mindst et socialt medie mod 51 pct. i 2019. Til sammenligning bruger 85 pct. af de 16-74 årige sociale medier i følge undersøgelsen. Fire ud af ti af de 65-74-årige lyttede sidste år til musik enten via webradio eller en streamingtjeneste. I 2019 var det 30 pct. Derudover har 67 pct. sendt beskeder på fx Messenger, Skype, WhatsApp, Viper m.fl. i 2022. I 2019 var tallet 26 procentpoint lavere. Andelen, der har brugt videoopkald via sociale tjenester, er også vokset fra 29 pct. til 46 pct. i samme periode. , ”Generelt stiger ældres brug af onlinetjenester, onlinekøb og digitalt forbrug af nyheder og kultur år for år. Derudover kan ældres frygt for at blive smittet med COVID-19 og nedlukninger have givet et ekstra boost til brugen af onlinetjenester. Det er især brug af tjenester som fx Facetime og Messenger, som ældre har taget til sig i årene under COVID-19-pandemien,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy. , It-anvendelse i befolkningsgruppen 65 til 74 år i 2019 og 2022. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/BEBRIT09. , Danske ældre blandt de allermest digitale i EU-lande, Vender vi blikket ud i Europa, så viser tal fra Eurostat, at personer i Danmark mellem 65 og 74 år er ganske godt med på det digitale område ift. borgere i samme aldersgruppe i de 27 EU-lande. , Fx orienterer 75 pct. i aldersgruppen i Danmark sig i onlinenyheder, og det er kun overgået af finnerne, hvor 78 pct. i gruppen trykker på en app eller taster url’en til et nyhedsmedie ind på computer, iPad eller lign. Gennemsnittet i EU-landene ligger på 44 pct. for borgere mellem 65 og 74 år. Danmark indtager førstepladsen, når det kommer til andelen af borgere i målgruppen, som vælger at bestille en lægetid online. Det gør 63 pct. blandt de 65 til 74-årige. På andenpladsen ligger Finland med 53 pct. Her ligger EU-gennemsnittet på 22 pct. , Når der sendes beskeder via Messenger, Skype, WhatsApp, Viper m.fl. i Europa, så ligger Danmark på tredjepladsen med 67 pct. – kun overgået af Spanien med 71 pct. og Holland med 82 pct. EU-gennemsnittet ligger 25 procentpoint under Danmarks med 42 pct. , Den største forskel målt i procentpoint på borgere i Danmark i aldersgruppen 65 til 74 år og EU-gennemsnittet finder vi ift. brug af netbank, hvor 88 pct. af de ældre i Danmark bruger netbank mod 36 pct. i gennemsnit i EU-landene. , Udvalgte online aktiviteter 2022., , Danmark, EU gennemsnittet, , 65-74 år, 16-74 år, 65-74 år, 16-74 år, Sender eller modtager e-mails, 85, 94, 49, 77, Sender beskeder fx via Messenger, 67, 87, 42, 72, Bruger video eller audioopkald , 46, 73, 37, 66, Bruger sociale medier, 60, 85, 24, 58, Informationssøgning om varer mv., 79, 90, 45, 70, Læser online nyheder, e-aviser mv., 75, 86, 44, 64, Bruger netbank, 88, 94, 36, 60, Sælger varer eller tjenester online, 14, 32, 7, 19, Online spil, (games eller apps), 30, 49, 11, 29, Lytter til musik (streaming), 39, 78, 19, 54, Streamer films, videos, mv, 65, 89, 33, 65, e-læringsaktiviteter, 11, 43, 6, 30, Bestiller tid hos læge mv, 63, 66, 22, 34, Ser personlige sundhedsdata online, 56, 66, 15, 24, Deler politiske meninger online, 12, 19, 6, 14, Kilde: , Eurostat, (isoc_ci_ac_i), Langt færre fritages for digital selvbetjening, Alle personer på 15 år eller derover er som udgangspunkt forpligtet til at kommunikere digitalt med det offentlige i Danmark. Det kan fx være via e-Boks, Mit.dk eller på Borger.dk. Men borgere, der ikke kan bruge de digitale løsninger, kan blive fritaget. Her er det primært aldersgruppen 65+, der er fritaget, viser tal fra Digitaliseringsstyrelsen. 20 pct. af denne aldersgruppe var fritaget i 2022, og det er et fald fra 29 pct. i 2018. For de 65-74-årige var 9 pct. fritaget i 2022., Faktaboks:, Publikationen ’It-anvendelse i befolkningen’ er en årlig opgørelse af danskernes adgang og brug af internettet, nye teknologier og digitale løsninger. Danmarks Statistik udarbejder også en national undersøgelse, som dækker bl.a. aldersgruppen 75-89 år. Her kan man dog ikke sammenligne tallene med tal fra andre lande. Du kan læse mere i Danmarks Statistiks nye tema om digitalisering her: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/digitalisering, . ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-06-02-aeldre-er-mere-digitale

Bag tallene

Hver femte vil have svært ved helt at undvære kontanter

På beløbet, tak. I dag, 1. september, fylder Dankortet 40 år. Betalingskort er den mest anvendte betalingsform og bruges af de fleste, men alligevel udtrykker 20 pct. af befolkningen, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet., 1. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Danmark hører til blandt de mest digitaliserede lande i EU. Men selvom mange nok synes, at det er nemt og praktisk, at man kan bære sine penge med sig på mobilen eller kortet, kan 20 pct. af befolkningen mellem 15 og 89 år nikke genkendende til udsagnet ’jeg vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel’. Det viser den seneste årlige publikation , ’It-anvendelse i befolkningen’, fra Danmarks Statistik., ”Hver femte vil efter eget udsagn have svært ved at begå sig uden kontanter, viser vores undersøgelse. Det er måske ikke så overraskende, at det særligt er blandt de ældre. Mange i den ældre aldersgruppe hører også til den kategori, vi har valgt at kalde ’digitalt udfordrede’. I denne gruppe vil 40 pct. have svært ved at undvære kontanter,” fortæller Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Digitalt udfordrede er i publikationen defineret som de personer, der efter eget udsagn ikke kan begå sig på nettet eller installere en app., Blandt resten af befolkningen svarer størstedelen, at det ikke vil være et problem for dem, hvis kontanter bliver afskaffet, mens 17 pct. er enige eller meget enige i, at det vil være et problem., Andel af befolkningen som angiver, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, 97 pct. bruger betalingskort, I spørgeskemaet til undersøgelsen om befolkningens anvendelse af it, lyder et af spørgsmålene, hvilke betalingsformer man mindst én gang har anvendt i løbet af de seneste tre måneder. Befolkningen kan på baggrund af deres betalingsvaner i starten af 2022 opdeles i følgende syv grupper:, , Betaler både med betalingskort, mobilbetalinger og kontanter, 53 pct., Betaler med betalingskort og mobilbetalinger, men ikke kontanter, 30 pct. , Betaler med betalingskort og kontanter, men ikke mobilbetalinger, 7 pct., Betaler med kontanter og mobilbetalinger, men ikke betalingskort, 0 pct.*, Bruger kun betalingskort, 7 pct., , Bruger kun kontanter, 2 pct. , , Bruger kun mobilbetaling, 1 pct., , *Den estimerede andel er 0,2 procent og svarer til ca. 8.500 personer., , , Seks ud af ti brugte i starten af 2022 kontanter på et eller andet tidspunkt. Men selvom hver femte altså svarer, at de vil have svært ved at begå sig uden kontanter, er det kun 2 pct. af befolkningen, svarende til 90.000 personer, der udelukkende betaler med kontanter. Relativt få betaler også udelukkende med betalingskort eller mobilbetaling – henholdsvis 7 og 1 pct., 97 pct. af befolkningen benyttede i starten af 2022 betalingskort, mens 84 pct. har brugt mobilbetaling til at købe varer eller tjenester. Mere end halvdelen (53 pct.) af befolkningen bruger en blanding af alle tre betalingsformer., Andel af befolkningen der inden for tre måneder har anvendt betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Anm.: Det var muligt at vælge flere svar på spørgsmålet, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Ni ud af ti bruger oftest kontantløse betalingsformer, Når det kommer til den mest anvendte betalingsform blandt de 15-89-årige, svarer 7 pct., at de oftest bruger kontanter til at betale med. Resten, 93 pct., betaler oftest med kort eller deres mobiltelefon., ”På tværs af alle aldersgrupper, er det lille plastikkort den betalingsform, flest tyr til. Mellem 73 og 85 pct. brugte således oftest kort i 2022. For hele befolkningen gælder det, at 8 ud af 10 oftest betaler med betalingskort, mens 14 pct. oftest betaler med mobilen,” siger Agnes Tassy. , Brugen af kontanter stiger støt med alderen, hvor hver femte over 80 år oftest betaler med kontanter, mens det for alle aldre under 70 år gælder færre end hver tiende. Billedet er helt modsat ved brugen af mobilbetaling. Mobilbetaling er den hyppigst anvendte betaling blandt hver femte af de 15-34-årige, mens det samme kun gør sig gældende for under 5 pct. af de over 80-årige., Andel af befolkningen der hyppigst bruger betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-09-01-hver-femte-vil-have-svaert-ved-helt-at-undvaere-kontanter

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation