Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1061 - 1070 af 1128

    Flere går i biografen i juleferien

    Folk køber flere biografbilletter i juleferien sammenlignet med resten af december og januar. Dog må juleferien se sig slået af både vinter-, påske- og efterårsferien, når det kommer til danskernes foretrukne biografuge. , 5. december 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , 369.000 biografbilletter blev der solgt i uge 52 sidste år, da der var juleferie. Dermed blev det den fjerdebedst sælgende uge for biograferne i 2016., Efterårsferien i uge 42 blev med 619.000 solgte billetter årets bedste uge for biograferne målt på billetsalg. Herefter kom uge 7, hvor folkeskolerne holder vinterferie i 80 ud af 98 kommuner. Her blev der solgt 548.000 biografbilletter., På tredjepladsen kommer påskeferien, der i 2016 faldt i uge 12: 436.000 biografbilletter blev solgt i denne uge., Også i sommerferiens sidste tre uger, 30-32, ligger aktiviteten i biograferne højere end i nabougerne. I hver af disse tre uger blev der i 2016 solgt henholdsvis 263.000, 352.000 og 290.000 biografbilletter., Biografhit har premiere inden ferien, Mønsteret er typisk for biograferne, der koncentrerer sig om ferierne, hvor folk oftere trækker ind i mørket for at nyde en film på det store lærred., Således havde seks af årets ti bedst sælgende film premiere umiddelbart inden en ferie. Nummer to på listen var Klassefesten 3, der havde premiere to uger inden efterårsferien. Disneys Zootropolis var årets fjerdemest sælgende biograffilm og fik premiere en uge før vinterferien – samtidig med Deadpool, der er nummer seks for året., Rogue One: A Star Wars Story blev på blot tre uger årets femtemest sælgende biograffilm efter premieren i uge 50. Kæledyrenes hemmelige liv havde premiere i uge 31, der markerede biografernes højdepunkt i sommerferien 2016. Filmen var årets syvendemest sælgende biograffilm., Kung Fu Panda 3 nåede lige nøjagtig med i top ti for 2016 hjulpet på vej af en premiere i uge 11 – ugen inden påskeferien., De ti mest sælgende biograffilm i 2016, Premiereuge, Film, Antal solgte billetter, 09, Flaskepost fra P, 688.000, 40, Klassefesten 3: Dåben, 525.000, 03, The Revenant, 341.000, 06, Zootropolis, 332.000,  50,  Rogue One: A Star Wars Story, 330.000,  06,  Deadpool,  324.000,  31,  Kæledyrenes hemmelige liv,  322.000,  46,  Fantastiske skabninger og hvor de findes,  319.000,  02,  Kollektivet,  293.000,  11,  Kung Fu Panda 3,  280.000, Du kan downloade oversigten over billetsalget fordelt på ugerne her, . Hvis du har spørgsmål til vores biografstatistikker, kan du kontakte Henrik Huusom via hhu@dst.dk eller på telefon 39 17 38 66.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-12-05-flere-gaar-i-biografen-i-juleferien

    Bag tallene

    Rekordhøj andel af elever i 10. klasse går på efterskole

    Siden 2011 er andelen af eleverne i 10. klasse, der går på efterskole, steget støt, så 55 pct. af eleverne i 10. klasse i 2018 gik på efterskole. , 27. september 2019 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af elever i 10. klasse, der gik på efterskole, var 55 pct. i 2018. Det er den højeste andel siden 2005, hvor statistikken i sin nuværende form går tilbage til, , viser tal fra Danmarks Statistik., Andelen er vokset hver eneste år siden 2011, hvor 42 pct. af 10. klasses-eleverne gik på efterskole., ”Andelen er steget, mens det samlede antal elever i 10. klasse har været nogenlunde stabil. Derfor var også antallet af elever i 10. klasse på efterskole med 19.500 rekordhøjt i 2018,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., For elever i 9. klasse har andelen af elever på efterskoler været mere stabil, dog med et mindre fald siden 2011. i alt gik 12 pct. af 9. klasse eleverne på efterskole i 2018.,  , Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Andelen steget i 87 kommuner, Siden 2008 er andelen af elever i 10. klasse på efterskole steget i 87 kommuner, faldet i ti og uændret i en enkelt kommune., ”Andelen af elever på efterskole stiger i alle dele af landet og er ikke begrænset til enkelte regioner eller landsdele,” siger Lene Riberholdt., Af de ti kommuner, hvor andelen, der går på efterskole er faldet, ligger fire i Sydsjælland og på Lolland-Falster og fire i Nordvestjylland., Udvikling i andel elever i 10. klasse på efterskole. 2008-2018,  , Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Andelen er fortsat højest i Vestjylland, Selvom andelen, der går på efterskole i 10. klasse, er steget relativt lidt i Vestjylland, er andelen, der går på efterskole, fortsat højst i denne del af landet. I ni kommuner gik mere end 70 pct. af eleverne i 10. klasse på efterskole. Seks af dem (Morsø, Skive, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Billund og Fanø) lå i det vestlige Jylland., ”Den relativt høje andel i Jylland er ikke ny, men kan spores i alle årene i den undersøgte periode. I det lys er det faktisk bemærkelsesværdigt, at andelen stadig stiger i flere kommuner i området, om end der også er et fald nordenfjords,” siger Lene Riberholdt., Til sammenligning var andelen under 40 pct. i 13 kommuner, hvoraf ni lå i Region Hovedstaden - syv af disse på den københavnske vestegn. Andelen var lavest i, Brøndby Kommune, hvor 17,7 pct. af eleverne i 10. klasse gik på efterskole i 2018., Andel elever i 10. klasse på efterskole. 2018, Kilde: Danmark Statistik, , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Danmarks Statistik her tidligere udgivet en artikel om , andelen af afgangselever på efterskole., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, , lri@dst.dk, , 39 17 31 85.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-27-rekordhoej-andel-af-elever-i-tiende-klasse-gaar-paa-efterskole

    Bag tallene

    Rekord få studenter læser videre med det samme

    Kun 15 pct. af studenterne fra 2018 var begyndt på en ny uddannelse i oktober samme år. Det er den laveste andel i årtier. Indvandrere og efterkommere samt personer med studentereksamen fra erhvervsrettede gymnasier går oftere direkte fra gymnasiet til andre uddannelser., 11. juni 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af studenter, der går i gang med en uddannelse umiddelbart efter, at de afslutter gymnasiet er faldende. I 2012 toppede andelen, der var i gang med en uddannelse tre måneder efter, de blev studenter, med 29,3 pct. I 2018 var andelen 15,0 pct., viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er den laveste andel siden 2004, hvor denne statistik går tilbage til., ”Tallene viser, at andelen, der går direkte videre i uddannelsessystemet, næsten er halveret siden 2012,” siger Linda Tonsgaard, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Anm.: Studerende, som bliver optaget på en uddannelse umiddelbart efter, at de er blevet studenter, men først starter på uddannelsen i fx februar vil ikke tælle som påbegyndt., Flere indvandrere og efterkommere går direkte videre i uddannelsessystemet, Blandt indvandrere og efterkommere er andelen, som er i gang med en uddannelse tre måneder efter studentereksamen, væsentligt højere end blandt personer med dansk oprindelse. 31,3 pct. af indvandrerne og 33,2 pct. af efterkommerne, der blev studenter i 2018, var i gang med en anden uddannelse i oktober samme år. , Blandt studenter fra de almene gymnasier i 2018 var 12,4 pct. i gang med en uddannelse umiddelbart efter de blev studenter. Andelen var i 2018 højere blandt studenter fra erhvervsrettede og internationale studier., ”Den markante forskel mellem personer med og uden dansk oprindelse går igen i hele perioden. Det samme gælder forskellen mellem de almene og de erhvervsrettede gymnasier – og faktisk også for den mindre forskel mellem kvinder og mænd”, siger Linda Tonsgaard, Danmarks Statistik., Fordelt på regioner, gik nordjyderne oftere end andre i gang med en uddannelse med det samme, mens det modsatte ses for midtjyderne i 2018.  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Langt de fleste på videregående uddannelser, Blandt studenterne fra 2018, der var i gang med en uddannelse tre måneder efter eksamen, læste fire ud af fem (82,4 pct.) på en videregående uddannelse. Næsten halvdelen (45,2 pct.) var begyndt på en bacheloruddannelse. , Anm.: Erhvervsuddannelser indeholder , erhvervsfaglige grundforløb, erhvervsfaglige hovedforløb samt adgangsgivende uddannelsesforløb, . Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Denne artikel er skrevet i samarbejde med Linda Tonsgaard, 39 17 34 79, , lto@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-11-faerre-studenter-laeser-videre-med-det-samme

    Bag tallene

    Naturgaskunder har en højere medianindkomst end gennemsnittet

    Naturgaspriserne er steget voldsomt det seneste år. Det mærker de, der bruger gassen, som er den næstmest udbredte varmekilde i landets boliger. Gaskunder i dag har en bolighusstandsindkomst i den højere ende. , 16. maj 2022 kl. 7:30 ,  , I Danmark har 15 procent af husstandene naturgas som opvarmningsform. Naturgas er på et år steget med 161 procent i pris og fylder dermed en større del af husholdningsbudgettet hos dem, der varmer boligen op med den omdiskuterede varmekilde., Ifølge et særtræk fra Danmarks Statistik har husstande, der opvarmer deres bolig med naturgas en medianindkomst på lidt over 595.000 kr. om året. , Den gennemsnitlige medianindkomst lå til sammenligning på 518.835 kr. om året uanset type af varmekilde., Personer, der har varmepumpe som primær varmekilde, topper i en indkomstfordeling med en medianindkomst for husstanden på 691.533 kr. om året, mens husstande med fjernvarme ligger i den modsatte ende af samme liste. Her var den årlige medianindkomst 404.357 kr., Boligens opvarmningsform ift. bolighusstandens indkomst, Kilde: DST-særtræk, Flere geografiske forskelle, Naturgas er som opvarmningsform ikke lige udbredt over hele landet. , Bornholm har det som eksempel slet ikke, mens det i store dele af Jylland og på Fyn er under hver tiende husstand. Koncentrationen af husstande med naturgasfyr er generelt størst øst for Storebælt., ”Vi kan se, at naturgas især er udbredt i boliger i Københavns omegn og på andre dele af Sjælland, hvor boligpriserne flere steder ligger i den højere ende, så det kan være en del af forklaringen på, at husstandsindkomsten er over gennemsnittet hos dem, der har naturgas”, siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Paul Lubson., Boliger med centralvarme m. naturgas efter område , Kilde: www.statistikbanken.dk/bol102, Fjernvarme dominerer – og er i stigning, Der er i alt 411.780 boliger i Danmark, der opvarmes med naturgas. , Naturgas er dermed den næstmest almindelige varmekilde i private boliger, men der er langt op til fjernvarme, som et stort flertal af landets husstande er tilkoblet. , 1.843.774 boliger har således fjernvarme som primær varmekilde -  et antal, der er steget uafbrudt i de senere år., ”Tendensen går i retning af, at stadigt flere får fjernvarme, mens især oliefyr er på retur,” siger Paul Lubson., Fordeling af varmekilde på boliger, Kilde: www.statistikbanken.dk/bol202,  , Har du spørgsmål til artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på 39 17 35 42 / pal@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-16-naturgas-indkomst

    Bag tallene

    2021 sætter rekord for booking af feriehuse i julemåneden

    Der er lagt op til mange jule- og nytårsfester i feriehusene i år, hvor der sættes rekord i antal bookinger for december måned. Det er især tyske gæster, der har planlagt juleferien i danske feriehuse., 8. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mens kalenderlysene tæller ned til d. 24. december, er kalenderne så fulde i de danske feriehuse, at det sætter ny rekord i antal bookinger for december nogensinde. 22.669 husuger er der booket i alt, hvilket er næsten dobbelt så mange som i 2016, hvor antallet lød på 11.818. Det tal er steget hvert år siden, og det er især tyskerne, der fyrer op i pejsen i feriehusene over juleferien., ”Der er tradition for, at mange tyskere holder deres juleferie i danske feriehuse, men i år har rekordmange altså udsigt til at indtage julemiddagen og hoppe ind i det nye år i et dansk feriehus. Det skyldes nok, at feriehusene giver mulighed for ferie i en privat sfære med god afstand til andre, hvilket er eftertragtet i disse COVID-19-tider,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Hvor danskere står for 4.593 bookede husuger i december, har de tyske gæster booket 17.276 husuger., Bookede husuger i december (ved udgangen af oktober),   , Kilde: , FERIEH2, Tyskerne fejrer nytår i Danmark, Dykker man ned i de enkelte dage i december, er der en tydelig forskel på feriemønstret for de danske og tyske gæster i dagene omkring jul og nytår. Antallet af overnatninger ligger stabilt for begge nationaliteter de første uger af december, og vi ser en markant stigning i dagene lige inden jul, men så stopper ligheden i opholdene herefter., ”De danske gæster topper lillejuleaften og juleaften med lige over 2.000 huse booket begge dage. Men mens mange danskere pakker julegaverne sammen og begynder at rykke hjem igen allerede 1. juledag, bliver de tyske turister ved med at komme hertil for at hoppe ind i det nye år på dansk grund,” siger Paul Lubson., ”Faktisk topper tyskernes bookinger for december nytårsaften. I hele 12.474 danske feriehuse kan tyske gæster se frem til at byde det nye år velkomment,” tilføjer han., Antal huse booket i december (ved udgangen af oktober),   , Kilde: Særkørsel , Om tallene:, Husuger er opgjort i hele uger fra lørdag til lørdag og opdeles ikke i individuelle bookinger. , Tallene for bookinger i december bliver opgjort i oktober og indsendt til Danmarks Statistik d. 1. november. , Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 30 55 67 48 eller , pal@dst.dk, .,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-08-feriehuse-i-juleferien

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation