Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1011 - 1020 af 1129

      Danskerne er blandt EU's flittigste brugere af internet

      Vi har europæisk førsteplads, fx når det gælder om at lave hjemmesider, kontakte myndigheder og sælge varer over internettet., 14. december 2007 kl. 0:00 ,  , Borgerne i Danmark er de mest flittige i EU til at bruge internettet til at sende jobansøgninger, kontakte offentlige myndigheder og downloade og installere software. Og Danmark ligger på en europæisk andenplads når det gælder husstande med adgang til bredbånd, kun overgået Holland. , Det fremgår af en række it-indikatorer, som EU's statistiske organ, Eurostat, har offentliggjort. 80 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år anvender søgemaskiner, 72 pct. sender e-post og 34 pct. bruger nettet til at se tv eller høre radio, hvilket bringer danskerne ind på en andenplads på disse områder. , Nummer ét til  hjemmesider , Tallene peger i retning af, at de danske internetbrugere for alvor er ved at gøre nettet til deres eget. Danskerne ligger nemlig også nummer ét, både når det drejer sig om at lave hjemmesider og når det gælder om at sælge ting via internetauktioner og lignende., 18 pct. af de adspurgte har på et tidspunkt lavet hjemmesider og 22 pct. sælger ting via nettet. Begge dele er typisk noget, brugeren gør af helt egen drift eller fx i foreningsregi, i modsætning til brug af internetbank eller indsendelse af selvangivelser, hvor borgeren bliver kraftigt tilskyndet af banker og skattevæsen til at benytte internettet. , Borgernes brug af internettet i Danmark og EU. 2007, Også de danske virksomheder kan bryste sig af en europæisk førsteplads, nemlig når det gælder brug af eksterne leverandører til at varetage it-funktioner. Det benytter 76 pct. af danske virksomheder sig i større eller mindre omfang af, hvor gennemsnittet blandt alle virksomheder i EU er 44 pct. , 84 pct. af virksomhederne har hjemmesider, hvilket giver en europæisk andenplads. Til gengæld er det kun 80 pct. af de danske virksomheder, der har bredbåndsforbindelse, og det rækker ikke længere end til en europæisk niendeplads. 33 pct. har modtaget ordrer via internettet, mod et europæisk gennemsnit på 14 pct., og her sætter Danmark sig på førstepladsen. , Virksomheders køb og salg via nettet. 2006,  , Ser man i stedet på, hvor mange virksomheder der har modtaget mindst 25 pct. af de samlede ordrer via nettet, ryger Danmark ned på en andenplads. Seks procent har ordreindgang via nettet i den størrelse, mod et europæisk gennemsnit på tre procent. , Flere tal kan findes på Eurostats hjemmeside: , http://ec.europa.eu/eurostat, Detaljerede danske tal kan downloades fra Danmarks Statistik på , www.dst.dk/it, under 'Befolkningens brug af internet' og 'Danske virksomheders brug af it'. ,  ,   , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Polfoto., Denne artikel er offentliggjort fredag 14. december 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-12-14-Danskerne-blandt-eus-flittigste-paa-nettet

      Bag tallene

      Over de seneste fem år har 10 pct. flere personer fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste fra kommunerne

      I 2022 modtog 15.850 personer kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ifm. langvarig sygdom eller til pasning eller træning af børn med nedsat funktionsevne. Det er 1.420 personer flere end i 2018. De største stigninger ses i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Samlet set udbetalte kommunerne 1,8 mia. kr. som tabt arbejdsfortjeneste i 2022. , 28. september 2023 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Hvis et barn fx har en nedsat funktionsevne eller et handicap, så kan forældre ansøge om tabt arbejdsfortjeneste hos kommunen til pasning eller træning af deres børn. I 2022 var antallet af personer, som fik tildelt tabt arbejdsfortjeneste, steget til 15.850 fra 14.430 personer i 2018. Det er en stigning på næsten 10 pct. over de fem år., Den største stigning ses i Region Hovedstaden, hvor antallet af personer, som modtog tabt arbejdsfortjeneste, over de fem år er steget fra 4.371 i 2018 til 5.057 i 2022, svarende til en stigning på 16 pct. I Region Midtjylland udgør antallet af personer 4.021 i 2022 mod 3.626 i 2018, hvilket er en stigning på 11 pct. , Antal personer, der modtager tabt arbejdsfortjeneste, pr. region, 2018-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, Antal personer, der modtog tabt arbejdsfortjeneste, 2018-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, ”Fra 2018 er der sket er stigning i både antallet af personer, der får tabt arbejdsfortjeneste, og det samlede udbetalte beløb fra kommunerne til tabt arbejdsfortjeneste. De største stigninger i antal personer, som får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste, ses i Silkeborg, København, Helsingør og Slagelse Kommuner,” siger Carsten Bo Nielsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Omvendt er der i årene 2018 til 2022 sket de største fald i antal personer, som får tabt arbejdsfortjeneste, i Ringkøbing-Skjern og Kolding Kommuner. , Stor stigning i udbetaling til tabt arbejdsfortjeneste på fem år, Kommunerne har samlet set udbetalt 1,8 mia. kr. til tabt arbejdsfortjeneste i 2022 mod 1,1 mia. kr. i 2018 opgjort i løbende priser., Udbetalt beløb til tabt arbejdsfortjeneste fra 2018-2022 (1.000 kr.) , Anm.: De udbetalte beløb er opgjort i løbende priser. , Kilde: , Statistikbanken.dk/KY051, Faktaboks:, Tallene kan være påvirket af, at der mellem kommunerne kan være forskellig registreringspraksis, og at kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste derfor kan være konteret forskelligt i kommunerne. Den forskellige registreringspraksis mellem kommunerne kan give en usikkerhed i landstal, men usikkerheden vurderes især at være mellem kommuner, mens den enkelte kommunes praksis fra år til år normalt vil variere mindre. Dette kan siges at stabilisere udviklingen over tid i landstallene.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-09-28-over-de-seneste-fem-aar-har-ti-pct-flere-personer-faaet-udbetalt-tabt-arbejdsfortjeneste

      Bag tallene

      Mange naturvidenskabere læser videre, hvor jordbrugsuddannede forlader landet

      21 måneder efter endt lang videregående uddannelse er pædagogisk uddannede og uddannede inden for politi og forsvar i forhold til andre uddannelsesområder oftest i beskæftigelse. Andelen, der læser videre, er størst blandt naturvidenskabsuddannede, og kunstnerisk uddannede har den højeste ledighed, viser tal fra Danmarks Statistik., 5. april 2018 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, 16.516 personer afsluttede en lang videregående uddannelse i 2013. 21 måneder efter var 68,3 pct. i beskæftigelse, 7,4 pct. var ledige og 6,9 pct. var i gang med en ny uddannelse fx som ph.d.-studerende., Der er imidlertid forskel på, hvad dimittender fra forskellige uddannelsesområder laver 21 måneder efter de fuldførte deres uddannelse. Ledigheden var med 14,3 pct. højest blandt dem, der fuldførte en kunstnerisk uddannelse, efterfulgt af dimittenderne fra de humanistiske og teologiske uddannelser, hvor ledigheden var 13,5 pct., I den anden ende af skalaen var ledigheden 0,0 pct. inden for forsvar og politi og 2,3 pct. for dimittenderne fra de sundhedsvidenskabelige uddannelser., Anm: Ikke i befolkningen dækker over udrejste og døde personer. Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/OVGARB10, Hvad dem, som ikke er ledige, foretager sig 21 måneder efter, at de fuldførte, er også forskelligt uddannelsesområderne imellem. Beskæftigelsen er størst indenfor politi og forsvar samt indenfor de pædagogiske uddannelser. Det skyldes, bl.a. at få i disse grupper forlader befolkningen eller på ny er under uddannelse 21 måneder efter, at de dimitterede., For en række af de andre uddannelsesgrupper er det anderledes. Fx er det mere udbredt at uddanne sig yderligere inden for naturvidenskab, hvilket 23,9 pct. af de naturvidenskabelige dimittender var i gang med 21 måneder efter endt lang videregående uddannelse. Indenfor jordbrug, natur og miljø havde 21,9 pct. forladt befolkningen i Danmark 21 måneder efter endt uddannelse, hvilket gjaldt for 11,9 pct. af alle, som fuldførte en lang videregående uddannelse i 2013., Beskæftigelse: Lang videregående uddannelse på niveau med andre uddannelser, 21 måneder efter endt uddannelse er beskæftigelsen en anelse lavere blandt personer med en lang videregående uddannelse end blandt personer, som har gennemført en erhvervsfaglig eller mellemlang videregående uddannelse i 2013., Ledigheden 21 måneder efter endt uddannelse var til sammenligning lidt højere blandt de erhvervsfagligt uddannede end blandt personer med en lang videregående uddannelse. Blandt personer, som fuldførte en mellemlang videregående uddannelse i 2013, var ledigheden lavere end blandt dem med lange videregående uddannelser. , Anm.: Grundskole, gymnasiale- og bacheloruddannelser er ikke med i figuren, da de adskiller sig fra de andre uddannelser ved, at en stor del af dem, der fuldfører, læser videre på en anden uddannelse. Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/OVGARB10, Læs mere om overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kontakt om spørgsmål til tallene:, Specialkonsulent, Susanne Mainz Sørensen, Danmarks Statistik 39 17 33 94, , sms@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-04-05-mange-naturvidenskabere-laeser-videre-hvor-jordbrugsuddannede-forlader-landet

      Bag tallene

      Danskerne er vilde med at gå i biografen i efterårsferien

      En af danskernes foretrukne biografuger er efterårsferien i uge 42. Selvom billetsalget steg eksplosivt i efterårsferien 2017 sammenlignet med omkringliggende uger, måtte den se sig slået af både vinter-, påske- og juleferieugerne. , 11. oktober 2018 kl. 12:58 , Af , Theis Stenholt Engmann,  I 2017 blev der solgt 443.104 biografbilletter i efterårsferien (uge 42). Dermed blev det den fjerdebedst sælgende uge for biograferne i 2017. , Vinterferien (uge 7) blev med 657.473 solgte billetter den ferieuge, hvor der blev solgt flest biografbilletter. Herefter kom juleferien (uge 52) med 486.332 solgte billetter. , På tredjepladsen lå påskeferien (uge 15), hvor der blev solgt 453.320 billetter. , I skolesommerferien (uge 25-32) blev der i gennemsnittet solgt 216.697 billetter. Uge 30 i sommerferieperioden havde flest biografgængere med 280.516 solgte billetter. , Biografhit har premiere inden ferien, Mønsteret i folks adfærd er ikke ukendt for filmproducenterne, som ofte koncentrerer sig om ferieugerne, når filmpremierer skal planlægges. , Således havde seks af årets ti bedst sælgende film premiere umiddelbart inden en ferie. I 2017 var årets bedst sælgende film ”Star Wars: The Last Jedi”. Star Wars-filmen solgte 470.000 billetter i alt og havde premiere to uger før juleferien. Skønheden og Udyret blev nummer to med 377.000 solgte billetter, og den udkom i uge 11 i 2017. , Årets fjerde-, femte- og sjettebedst sælgende film i 2017 kom alle en uge før vinterferien, der med sine 657.473 solgte billetter også lå markant højere end i vinterferien 2016, hvor der ”kun” blev solgt 548.000 biografbilletter. , Nummer 8 og 9 på listen over bedst sælgende film udkom hhv. en uge før påskeferien og i påskeferiens uge 15. , Der blev solgt 11,9 mio. biografbilletter i 2017, hvilket er et fald på 8 pct. i forhold til 2016, hvor der blev solgt 12,9 mio. biografbilletter. , Tabel,  , Top 10, Premiereuge, Film, Antal solgte billetter, 1, 50, Star Wars: The Last Jedi, 470.000, 2, 11, Skønheden og udyret, 377.000, 3, 26, Grusomme mig 3, 369.000, 4, 6, Fifty Shades – I mørket, 320.000, 5, 5, Alle for tre, 313.000, 6, 5, Vaiana, 294.000, 7, 29, Dunkirk, 291.000, 8, 15, Fast  & Furious 8, 266.000, 9, 14, The Boss Baby, 253.000, 10, 2, Dræberne fra Nibe, 248.000, I 2016 var efterårsferien den mest populære biograf-uge. Læs mere: , https://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2017/2017-12-05-flere-gaar-i-biografen-i-juleferien, Data til denne artikel er leveret af Monika Bille Nielsen. For spørgsmål til biografstatistikken, kontakt: tlf. 39173595 , mbs@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-11-danskerne-er-vilde-med-at-gaa-i-biografen-i-efteraarsferien

      Bag tallene

      Flere jyske familier køber ekstra bil (Rettet 14. marts)

      Andelen af danske familier med bil til rådighed er kun steget en smule de seneste otte år. Stigningen skyldes især, at andelen af familier med to biler eller flere er blevet større., 14. februar 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher,  Rettet 14. marts kl. 13.28: Der var desværre en fejl i slutningen af første afsnit. Fejlen er rettet og rettelsen er markeret med rødt. , Omkring 60 procent af danske familier har en eller flere biler til rådighed, og sådan har det være i godt et årti. Sammenligner man 2009 med 2017, er andelen af danskere med bil steget et enkelt procentpoint. Ser man på andelen af familier med to eller flere biler til rådighed, er den dog steget med tre procentpoint i samme periode. Udviklingen i andelen af familier med to eller flere biler ændrer sig ganske meget afhængigt af, hvilken kommune bilejerne bor i. De tre steder, andelen er steget mest fra 2009 til 2017, er Rebild Kommune (7,5 procentpoint), Lemvig Kommune (7,0 procentpoint) og Vesthimmerlands Kommune (6,7 procentpoint). I den modsatte ende af skalaen ligger Hørsholm Kommune med -1,0 procentpoint, Gentofte Kommune med -0,7 og København med 0,2 procentpoint. I perioden er der altså sket en forskydning, så andelen af familier med to eller flere biler er steget, mens andelen af familier med én bil er faldet. Bemærk yderligere, at stigningen dækker over, at der var væsentlige forskelle mellem landsdelene i udgangspunktet. Blandt andet var andelen af familier i Nordsjælland med , to, eller flere biler 20,2 procent i 2009, mens den i samme år var 15,4 procent i Vestjylland., Kilde: Statistikbanktabel BIL800 og BIL811, Andelen af familier med bil falder mest i sjællandske kommuner, Som tidligere nævnt er andelen af danskere med bil (en eller flere) til rådighed steget med et procentpoint mellem 2009 og 2017. Men også her er der ganske stor variation afhængigt af, hvilken kommune man ser på. De største stigninger i andelen af familier med bil ses i Fanø Kommune (5,8 procentpoint), Læsø Kommune (4,6 procentpoint) og Morsø Kommune (4,0 procentpoint). Udviklingen er gået i den anden retning i en række kommuner, og i Egedal Kommune er andelen af familier med adgang til en eller flere biler faldet med 2,0 procentpoint. I Gentofte Kommune gik udviklingen tilbage med 1,5 procentpoint, og i Vallensbæk Kommune faldt andelen med 1,3 procentpoint., Kilde: Statistikbanktabel BIL800 og BIL811, Har du spørgsmål til danske familiers adgang til bil, kan du kontakte Søren Dalbro, der har leveret data til denne artikel. Han har mail , sda@dst.dk, og telefon 3917 3416.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-02-14-flere-jyske-familier-koeber-ekstra-bil

      Bag tallene

      Omkring 16.000 børn har både forældre og bedsteforældrepar, der bor hver for sig

      Knap 16.000 børn har forældre og bedsteforældre, der bor på i alt seks forskellige adresser i Danmark., 19. december 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, For de fleste er julen ensbetydende med familiebesøg. For nogle kan familien dog være spredt på en del flere adresser end for andre. I alt 15.900 hjemmeboende børn under 18 år havde 1. januar 2018 forældre, der boede hver for sig og to sæt bedsteforældre, der også boede på hver deres adresse. , I alt havde 47.800 børn fire levende bedsteforældre, som boede på hver deres adresse. Det svarer til 12 pct. af alle børn med fire levende bedsteforældre. 31.300 af de 47.800 børn havde forældre, som boede sammen, godt 500 af børnene havde kun én forælder, mens resten altså havde forældre, der også boede hver for sig., ”I offentligheden er der talt en del om skilsmissebørns jul. Med tallene her kan vi se, at puslespillet i julen for nogle involverer flere generationer,” siger Amy Frølander, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , befolkningsstatistikken, ., Anm.: Figuren dækker alle hjemmeboende børn under 18 år, hvor begge forældre og alle fire bedsteforældre var i live og boede i Danmark 1. januar 2018. , Forældre og bedste­forældre til fire ud ti børn bor sammen, I mange familier er både forældrepar og bedsteforældrepar fortsat sammen. 41 pct. af alle børn med to forældre og fire bedsteforældre, der er i live og bor i Danmark, har således både forældre og begge bedsteforældrepar, der har samme adresse. Det svarer til 168.400 børn., En tredjedel af børnene har fire levende bedsteforældre, 1. januar 2018 havde 35 pct. af de i alt 1.149.900 hjemmeboende børn under 18 år fire levende bedsteforældre. Andelen med alle fire bedsteforældre aftager med alderen, så omkring halvdelen af de 0-årige havde fire levende bedsteforældre, mens det var tilfældet for færre end 20 pct. af de 17-årige, viser publikationen ”, Børn og deres familier 2018, ”. , Langt de fleste (89 pct.) hjemmeboende 0-17-årige børn havde imidlertid mindst en bedsteforælder i Danmark pr. 1. januar 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, publikationen ”, Børn og deres familier 2018, ” s. 53., Du kan læse om afstanden til bedsteforældrene i ”, Børn og deres familier 2018, ” s. 55-57., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Amy Frølander. Har du spørgsmål til tal i denne artikel eller i ”Børn og deres familier 2018”, kan du kontakte Amy Frølander, fuldmægtig, Danmarks Statistik, 39 17 36 26, , amf@dst.dk, . , delebørn, I alt var det 1.165.200 børn under 18 år i Danmark 1. januar 2018. De fleste – men ikke alle - boede med både mor og far:, Boede med både mor og far: 73 pct., Boede med enlig mor:, 16 pct., Boede med mor og partner: ,  6 pct., Boede med enlig far: ,  4 pct., Boede med far og partner: 1 pct., Udeboende: 1 pct.,   Kilde: ”, Børn og deres familier 2018, ”, kap. 3

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-12-18-omkring-16000-boerns-foraeldre-og-bedsteforaeldrepar-bor-hver-for-sig

      Bag tallene

      Danskere dør oftere af kræft end vores nordiske naboer

      15.800 danskere døde i 2016 af kræft. Målt i forhold til antallet af indbyggere er det færre end for tyve år siden. Men det danske niveau ligger fortsat over vores nordiske naboers og flertallet af OECD-landenes. Lungekræft er den største dræber herhjemme., 24. oktober 2018 kl. 13:20 , Af , Magnus Nørtoft, I 2016 døde 15.800 danskere af kræft, , viser tal fra Danmarks Statistik, . Langt de fleste, der døde af kræft i 2016, var over 40 år, to tredjedele var fyldt 70 år, og en tredjedel var fyldt 80 år., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/DOD1, Lungekræft er den største dræber, I 2016 døde 3.717 af lungekræft. Det var dermed den kræftsygdom, som flest i Danmark døde af. Derefter fulgte tarmkræft ekskl. endetarm (1.429 dødsfald), blærehalskræft (1.225) og brystkræft (1.127). , Blærehalskræft og brystkræft skiller sig sammen med forskellige former for kræft i livmoderen ud ved kun at ramme det ene køn. Således døde kun mænd af blærehalskræft i 2016, mens det stort set kun var kvinder, der døde af brystkræft og kræft i livmoderen og livmoderhalsen., Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/DOD1, Mellem 14.900 og 15.800 personer er døde af kræft om året i Danmark de seneste tyve år, men justeret for befolkningsvækst og alderssammensætning er antallet af døde af kræft faldet., Færre dør af kræft, Siden midten af 1990’erne er antallet af døde af kræft i Danmark pr. 100.000 indbyggere faldet fra knap 300 i 1995 til 230 i 2015, hvor de seneste OECD-tal er fra. Tallene er standardiseret for alder, så de kan sammenlignes på tværs af lande. , Trods faldet siden 1995 ligger antallet af døde af kræft i Danmark fortsat noget over niveauet i de andre nordiske lande. I Norge døde 193 pr. 100.000 indbyggere af kræft i 2015. I Sverige var tallet 185. Dødsraten var lavest i Finland, hvor 173 døde af kræft pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , OECD, . Anm.: Tallene er aldersstandardiseret af OECD og bygger på OECD’s befolkningstal for 2010 og , WHO’s dødeligheds database, ., Kræftdødsfald i Danmark ligger højt i OECD, Sammenlignet med OECD, som dækker store dele af den vestlige verden, ligger niveauet for døde af kræft i Danmark relativt højt., Antallet af døde af kræft pr. 100.000 indbyggere er højere i en række østeuropæiske lande, men Danmark indtager en trist syvende plads ud af 41 lande, når OECD justerer for alderssammensætningen i befolkningerne. Niveauet er lavest i Mexico, hvor der var 114 dødsfald som følge af kræft pr. 100.000 indbyggere., Kilde: , OECD, . Anm.: Tallene er aldersstandardiseret af OECD og bygger på OECD’s befolkningstal for 2010 og , WHO’s dødeligheds database, . , 1: For Rusland, New Zealand og Canada er data fra 2013. For Slovakiet, Portugal, Irland, Frankrig og Chile er data fra 2013-2014., Spørgsmål til tallene i artikel kan stilles til Dorthe Larsen, afdelingsleder på 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-24-Danskere-doer-oftere-af-kraeft-end-vores-naboer

      Bag tallene

      Danskerne strømmer til feriehusene i efterårsferien

      Efterårsferien er klart den uge i efteråret med flest udlejede feriehuse i Danmark. Særligt antallet af danske lejere af feriehuse stiger i uge 42., 15. oktober 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Bortset fra ugerne fra slutningen af juni til begyndelsen af august er uge 42 den med flest udlejede feriehuse, viser tal fra Danmarks Statistik. , De seneste ti år (2008-2017) har danske feriehuse været udlejet i alt i 154.600 husuger i uge 42. Til sammenligning blev husene udlejet i 106.000 husuger i uge 39, 117.100 i uge 40 132.400 i uge 41. Efter efterårsferien falder antallet af udlejede feriehuse til 106.400 i uge 43, 70.400 i uge 44 og bare 44.900 i uge 45. , Stigningen i efterårsferien skyldes især danske lejere., ”Feriehusene lejes primært af tyskere, men i efterårsferien strømmer danskerne også til,” siger specialkonsulent, Paul Lubson fra Danmarks Statistik., I uge 42 stod danske lejere for 50.800 udlejede husuger, mens de blot lejede feriehuse i 19.400 husuger i uge 41., Den travleste uge målt i udlejede husuger er uge 30 i juli, hvor feriehusene var udlejet i 287.300 husuger i 2008-2017. , Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/ferieh4, I efterårsferien er næsten en tredjedel af feriehusene lejet af danskere , I ugerne i september og begyndelsen af oktober stod danskerne for lidt over 10 pct. af de udlejede husuger i 2008-2017. Men i uge 42 (efterårsferien) steg danskernes andel af de lejede huse til næsten 33 pct., hvilket er på niveau med den danske sommerferie i uge 26-30., I sommerhalvåret - men uden for de danske skoleferie - lejer tyskere typisk 80 pct. af de danske feriehuse., Danskernes andel af de lejede feriehuse er størst i uge 7, som er vinterferien i store dele af Danmark., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/ferieh4, Udlejningerne i efterårsferie faldt en anelse i 2017 trods rekordår, Antallet af udlejede husuger i efterårsferien er faldet fra 17.800 til 16.100 fra 2016 til 2017. På trods af faldet i efterårsferien var antallet af udlejede husuger det højeste nogensinde i 2017. Også antallet af overnatninger i feriehuse var det højeste nogensinde i 2017, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, . , Noget tyder på, at antallet af udlejninger i efterårsferien vil stige igen i 2018. Ifølge den seneste , NYT fra Danmarks Statistik, om feriehusudlejninger var der ved udgangen af august booket flere feriehuse i oktober i 2018 end på samme tid i 2017. , Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/ferieh4, Hvis du har spørgsmål til tallene er du velkommen til at kontakte Paul Lubson, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 35 42, , pal@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-10-15-feriehuse-i-efteraarsferien

      Bag tallene

      Hurtigere nationalregnskab

      Fra november vil det kvartalsvise nationalregnskab udkomme en måned hurtigere i en speciel flash-udgave., 12. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , Den Europæiske Centralbank og Eurostat har et stykke tid pustet til EU-landenes statistikbureauer: Udgivelsestiden for nationernes kvartalsvise nationalregnskab skal ned. Det er specielt den Europæiske Centralbank, der presser på for hurtigere at få et samlet overblik over den europæiske økonomi, hvorved de kan få et bedre grundlag for at bedømme, om renten skal sættes op eller ned. , Danmarks Statistik har derfor gennem næsten to år arbejdet på at komme et formelt krav i forkøbet. Resultatet ligger færdigt sidst i november, hvor det kvartalsvise nationalregnskab for 3. kvartal 2001 vil udkomme i en speciel flash-udgave. Dermed kan man allerede 60 dage efter et kvartals udløb få et samlet overblik over den kortsigtede økonomiske udvikling til vurdering af de økonomiske konjunkturer. Det mere dybdegående kvartalsvise nationalregnskab vil som tidligere blive offentliggjort 90 dage efter kvartalets udløb. , For den almindelige dansker vil omlægningen først og fremmest betyde, at vi vil høre økonomiske eksperter kommentere tallene 30 dage tidligere end ellers. , En anelse større usikkerhed, Etableringen af det kvartalsvise nationalregnskab i flash-udgave har betydet omlægninger af arbejdsrutinerne i Danmarks Statistik. Der er blevet indført en større grad af automatisering, arbejdsprocedurerne er blevet strammet op, og der er tilført flere ressourcer. , Nationalregnskabet bygger på andre statistiske kilder, fx udenrigshandelsstatistik, momsstatistik, detailomsætningsindekset og ATP-beskæftigelsen, der hver for sig beskriver dele af økonomien og beskæftigelsen i Danmark. Derfor er nationalregnskabet afhængig af, at der også på disse statistikområder kan leveres hurtigere data. Det er da også kortere produktionstid på væsentlige kilder som fx udenrigshandelsstatistikken, der er forudsætningen for den reducerede udgivelsestid. Den øgede aktualitet har den pris, at data hovedsageligt vil være til rådighed i foreløbige versioner - og nogle i ufuldstændig form - så flash-udgaven vil i højere grad bygge på skøn, forklarer Timmi Graversen, specialkonsulent i Danmarks Statistik: , "Det er alligevel vores foreløbige konklusion, at vi kan lave det hurtige kvartalsvise nationalregnskab uden væsentlige kvalitetstab, fordi vigtige kilder nu kommer hurtigere. At vi bliver nødt til at skønne os frem til nogle af tallene, vil samlet kun betyde en anelse større usikkerhed," vurderer han. , Det første kvartalsvise nationalregnskab i flash-udgave udkommer den 30. november.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-10-12-Hurtigere-nationalregnskab

      Bag tallene

      Moderigtige grøntsager vinder frem

      Jordskok, pastinak og persillerod er i fremgang på de danske grøntsagsmarker, mens alternative salattyper i stigende grad erstatter den traditionelle iceberg. Kinakål fortsætter den årelange nedtur. Grøntsagerne på friland afspejler, hvordan danskerne i stigende grad ønsker at eksperimentere med utraditionelle grøntsager i madlavningen., 14. juli 2004 kl. 0:00 ,  , Romaine- eller escarolsalat i stedet for den traditionelle iceberg. , Jordskok, pastinak og persillerod i stedet for broccoli og rosenkål. , Danmarks Statistiks opgørelse over grøntsager på friland viser, at moderigtige grøntsager i disse år vinder frem på de danske grøntsagsmarker. Samtidig er produktionen af grøntsager på friland steget 20 pct. siden 2000. , Nye salater på vej frem, En af de nye sorter, som i øjeblikket vinder frem på markerne er romainesalat. Romaine er sødere i smagen, har mindre blade og er mørkere i farven. I statistikken bliver romaine stadig optalt i kategorien "andre salater". Men tendensen er ikke til at tage fejl af: Høsten af "Andre salater på friland" var i 2003 steget med over 110 pct. i forhold til 2000. Romaine oplever netop nu fremgang over hele verden som et alternativ til den traditionelle icebergsalat. I USA sælges romaine nu i lige så store mængder som den traditionelle iceberg. , "Der er ingen tvivl om, at forbrugerne hele tiden er på udkig efter utraditionelle grøntsager, som både smager anderledes og ser flottere ud end de gamle travere," siger erhvervsgartner Søren Flink Madsen fra Yding, som i de seneste år har afsat et stadig større areal af sine marker til at dyrke romainesalat. , "Jeg tror, at romaine vil være i fremgang i de kommende år, skønt der fortsat er lang vej, før romainesalat bliver solgt i ligeså store mængder som iceberg," siger Søren Flink Madsen. , I Danmark blev der i 2003 høstet 4777 tons icebergsalat på friland, hvilket er en mindre tilbagegang i forhold til 2000., Populære rodfrugter, Statistikken viser, at rodfrugter som jordskok, pastinak og persillerod bliver stadig mere populære., "Når der går mode i en grøntsag, mærker vi hurtigt en stigende efterspørgsel fra supermarkedskæderne," siger Claus Vestergaard, som driver Tange Frilandsgartneri. Han planlægger at bruge mere plads på at dyrke nogle af de populære rodfrugter som jordskok og persillerod. , "Forbrugernes efterspørgsel på grøntsager bliver hele tiden påvirket af modetendenserne fra tv-kokkene og damebladenes madsider," siger Claus Vestergaard.  , Fortsat nedtur for kinakål, For kinakålens stadig færre tilhængere er statistikken nedslående læsning. Der blev i 2003 høstet lidt over 3700 tons kinakål på friland i Danmark. Unægtelig et dramatisk fald i forhold til kinakålens velmagtsdage i 1980'erne. I 1987 høstede frilandsgartnerne ifølge statistikken over 10.000 tons af den dengang så moderigtige salat.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-07-14-Moderigtige-groentsager-vinder-frem

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation