Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 1581 - 1590 af 1749

      Landbrugsstøtte svarer til overskuddet i dansk landbrug

      Fra 2012 til 2016 har danske heltidslandbrug i gennemsnit modtaget tilskud for i alt 2,3 mio. kr. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på 2,3 mio. kr. Særligt for mælke- og planteproducenter samt mindre bedrifter var støtten afgørende for økonomien i landbruget., 1. maj 2018 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, I perioden 2012-2016 har , dansk landbrug samlet modtaget 36,6 mia. kr. i tilskud, – langt størstedelen fra EU. Tilskuddet er faldet med 8,2 pct. gennem perioden og udgjorde 7,0 mia. kr. i 2016. I 2016 gik 75 pct. af støtten til omtrent 10.000 heltidsbedrifter, mens 25 pct. gik til de ca. 20.000 deltidsbedrifter., Fordelt på bedrifter modtog heltidsbedrifterne i gennemsnit 2,3 mio. kr. samlet over de fem år, hvilket svarer til det gennemsnitlige samlede driftsresultat på 2,3 mio. kr. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af ejerens arbejdsindsats efter alle omkostninger, inklusive finansiering, er afholdt., Mælke- og planteproducenter mest afhængige af støtten, Opdelt på produktion er der forskel på, hvor stor en del af resultatet, som udgøres af tilskud. Blandt konventionelle mælkebedrifter var driftsresultatet under halvdelen af tilskuddet på 2,5 mio. kr. Også blandt planteproducenter, økologiske landmænd og svinebedrifter var driftsresultatet mindre end det modtagne tilskud., "Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl, har været blandede i årene før 2017. I årene 2014-16 har der i gennemsnit ikke været dækning for den beregnede ejeraflønning. Tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU’s landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden," siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Bedrifter med pelsdyr tjente til gengæld langt mere, end de fik i tilskud. Tilskuddet udgjorde i 2012-2016 omkring en tiendedel af det samlede driftsresultat., Anm.: Kategorierne er sorteret efter det gennemsnitlige antal heltidsbedrifter i perioden 2012-2016. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion (se mere nederst i artiklen). Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/jord2, Tilskud overstiger overskud på mindre landbrug, Der er også forskel på, hvor meget tilskuddet betyder for resultatet, hvis landbrugene inddeles efter størrelse. Mens mindre landbrug med 1-5 årsværk i gennemsnit ville have et beskedent underskud, hvis man så bort fra støtten, ville store landbrug med mere end 10 årsværk i gennemsnit have tjent 1,6 mio. kr. over de fem år fra 2012 til 2016., "Driftsresultaterne dækker dog over store variationer indenfor grupperne, så nogle landmænd ville kunne generere overskud uden EU-støtte, mens andre selv med tilskud kører med betydelige underskud," siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Deltidslandbrug, der er defineret ved at have et arbejdsforbrug på mindre end et årsværk, havde i gennemsnit underskud i 2012-2016, selvom de har modtaget tilskud på i gennemsnit knap 0,5 mio. kr. over de fem år., Anm.: Bedrifter med under et årsværk er defineret som deltidsbedrifter. Tilskud dækker generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion (se mere nederst i artiklen) Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/jord2,  og , www.statistikbanken.dk/jord3, ., Landbrugsstøtte udgør størstedelen af EU-støtten til Danmark, Landbrugsstøtten udgjorde ifølge , Europaparlamentet, 73 pct. af den samlede støtte fra EU til Danmark på 10,6 mia. kr. i 2016., Danmark bidrog ifølge , EU-oplysningen, netto til EU-regnskabet med 4,8 mia. kr. eller 0,22 pct. af BNP i 2016. Bidraget var dog lavt i 2016, fordi den danske rabat for 2014 og 2015 først blev indregnet i 2016, skriver , EU-oplysningen, . I 2015 udgjorde nettobidraget til sammenligning 5,9 mia. kr. eller 0,29 pct. af BNP., Artiklen er udarbejdet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, som kan kontaktes på 39 17 33 15 eller , hpe@dst.dk, ., Faktaboks om tilskud og EU-støtte: , Tilskud til landbruget forstås i denne artikel som summen af generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion. Artiklen ser på udelukkende på direkte landbrugsstøtte, som er det beløb, der udbetales til landmændene., Over 90 pct. af støtten kommer gennem EU’s ordninger med arealafhængig støtte og landdistriktsmidler. Langt størstedelen af landbrugsstøtten tildeles pr. hektar jord, hvor størrelsen er afhængig af en historisk produktion. Ca. 2/3 af ydes som en grundbetaling, mens ca. 1/3 er grøn betaling for fx afgrødediversifikation eller økologisk produktion.  Gennem landdistriktsmidler udmøntes fx støtte til miljøfølsomme områder og økologi eller investeringsstøtte til fx miljøteknologi. I statistikken indgår miljørelaterede tilskud i bruttoudbyttet, mens investeringstilskud indgår i generelle tilskud. EU yder desuden støtte til husdyrproduktion, som især gives som slagtepræmier for kvæg., Læs mere om regnskabsstatistik for jordbrug i , statistikdokumentationen, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-05-01-landbrugsstoette-svarer-til-overskuddet-i-dansk-landbrug

      Bag tallene

      Fakta om Danmarks økonomiske aktiviteter med udlandet

      Her kan du få et overblik over blandt andet, hvordan det står til med importen og eksporten, den danske produktion uden for landets grænser og hvor meget den offentlige sektor betaler til udlandet, 13. februar 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Værdien af den danske eksport af varer og tjenester er steget med cirka 22 pct. fra 2008 til 2017. I 2008 lå eksporten på 976 mia. kr. I 2017 var den steget til 1.188 mia. kr. Stigningen i eksporten har været størst inden for handlen med varer, men handlen med tjenester følger tæt efter. , Importen af varer og tjenester steg fra 912 mia. kr. i 2008 til 1.033 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til en stigning på 13 pct. For importen var stigningen størst for tjenester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3,   , Stigningen i værdien af såvel importen som eksporten har i de seneste år nogenlunde svaret til stigningen i værdien af BNP, og deres andel af BNP har derfor været relativt konstant.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nah1, og , www.statistikbanken.dk/nahl2, Fem lande modtager næsten halvdelen af vores eksport , Når det drejer sig om eksport af varer og tjenester er Tyskland det land, vi eksporterer mest til. Vi eksporterer næstmest til USA, og så følger Sverige. Det er dog ganske lidt, som adskiller anden- og tredjepladsen. Storbritannien er den fjerdestørste aftager af danske varer og tjenester, og Norge kommer ind på femtepladsen. Eksporten af varer omfatter også de dansk ejede varer, der ikke krydser den danske grænse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Også når det drejer sig om import af varer og tjenester, er Tyskland det land, vi importerer mest fra. Vi importerer næstmest fra Sverige, og så følger Storbritannien, Nederlandene og USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Import og eksport skal ikke nødvendigvis ses uafhængigt af hinanden. Øget globalisering og større udbredelse af globale værdikæder betyder, at halvfabrikata i stigende grad handles mellem lande. Virksomheder specialiserer sig således i højere grad, fx i at producere en bestemt komponent i , en værdikæde, . For Danmark har udviklingen betydet, at , importindholdet i eksporten, i dag er omkring 50 pct., Eksport af dansk produktion skaber 750.000 jobs, Omkring en fjerdedel af den samlede danske beskæftigelse er knyttet til eksporten. I 2017 svarede det til ca. 750.000 jobs. Både personer ansat direkte i de eksporterende virksomheder, og personer, hvis job skabes fx via leverancer til de eksporterende virksomheder, er talt med. , Med næsten 75 pct. af de ansatte, er Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Råstofindvinding de brancher med den højeste andel af beskæftigelsen knyttet til dansk eksport. For Landbrug, skovbrug og fiskeri gælder det, at under halvdelen heraf beskæftiger sig med branchens egen eksport mens flertallet beskæftiger sig med at lave produkter, som efter videre forarbejdning eksporteres fra virksomheder i fødevareindustrien. , Fremstillingsindustrien er den branche, hvor den højeste andel af de ansatte beskæftiger sig med branchen egen eksport. Således er mere end hver anden ansatte i industriens virksomheder beskæftiget med at fremstille produkter, som eksporteres direkte.  I branchen Erhvervsservice er næsten 40 pct. af beskæftigelsen knyttet til dansk eksport. Omkring to tredjedele heraf er service, som leveres til eksporterende danske virksomheder, og dermed bliver til indirekte eksportbeskæftigelse., Kilde: Særkørsel. Modelberegninger baseret på input-output tabeller. Læs evt. mere om input-output tabellerne , input-output tabellerne her, . Der er taget højde for effekter på beskæftigelsen som følge af produktion i udlandet og salg til turister. , Stor andel af dansk varehandel krydser ikke grænsen, Overskud fra handlen med varer og tjenester bidrager til Danmarks betalingsbalanceoverskud. For varehandlen bliver overskuddet i stigende grad skabt ved salg af varer, der ikke krydser den danske grænse. Dette hænger sammen med, at produktion og forarbejdning af danske produkter i stigende grad foregår uden for landets grænser. Nogle varer sendes fra Danmark til udlandet for at blive forarbejdet og andre varer produceres helt og holdent i udlandet. Denne type forretningsmodel ses selvfølgelig også hos udenlandske virksomheder. Det indebærer, at dele af produktion og salg i Danmark er dansk import fra udenlandske virksomheder i Danmark. Størrelsesmæssigt er der dog tale om en mindre del end det er tilfældet for eksporten. I 2017 udgjorde overskuddet fra handel med varer, der ikke krydsede den danske grænse, 41 procent af det samlede betalingsbalanceoverskud. Det svarer til 72 milliarder kroner. Læs mere om denne type , vareeksport, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, og , www.statistikbanken.dk/bb3, Store fremstillingsvirksomheder organiserer sig globalt, Fremstillingsvirksomhedernes salg i udlandet af varer, der er forarbejdet i udlandet, er steget markant de seneste ti år. I perioden fra 2008 til 2017 er fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokset fra 11 mia. kr. til over 61 mia. kr., mens salg af merchantingvarer (handelsvarer der købes og direkte videresælges i udlandet), er vokset fra 35 mia. kr. i 2008 til 69 mia. kr. i 2017. Læs mere om industrikoncernernes globale organisering, og den betydning valg af organisering har for , dansk produktion og indkomst, . , Kilde: , statistikbanken.dk\glob, Udflytning af arbejdspladser til udlandet falder, Danske virksomheders stigende internationale organisering angår både produktion, men også egne hjælpetjenester, såsom regnskab og support. Danske virksomheder outsourcede i perioden 2014-2016 8.500 jobs til udlandet. Den internationale outsourcing er dermed aftaget sammenlignet med den sidst undersøgte periode 2009-2011, hvor 16.900 jobs blev outsourcet. , Det faldende antal jobs, som virksomhederne flytter til udlandet, skyldes ikke nødvendigvis en mindre aktivitet i udlandet. Udviklingen kan for eksempel også skyldes, at mange virksomheder allerede har flyttet jobs, især jobs inden for industriproduktion, til udlandet. Derudover er det også muligt, at virksomhederne vælger at ekspandere ved at etablere nye jobs i udlandet, som ikke indebærer en udflytning af eksisterende arbejdspladser fra Danmark. Ser man på antallet af ansatte i danske datterselskaber i udlandet, steg dette tal med mere end 85.000 personer i fra 2013 til 2016, og i 2016 beskæftigede danske datterselskaber i udlandet 1,4 mio. personer. , Læs mere om Udflytning af arbejdspladser:, Nyt: , Udflytning af job til udlandet falder, 2017, Nyt: , Dansk industri vokser både ude og hjemme, 2018, Analyse: , Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008, 2018, Omfattende investeringer ind og ud af Danmark, Danskere har store investeringer i udlandet i form af udenlandske aktier, obligationer, ejerskab af udenlandske virksomheder mv. Udenlandske investorer har på tilsvarende vis investeringer i Danmark. De danske investeringer i udlandet er dog betydeligt større end udlandets investeringer i Danmark., Indkomster fra disse internationale investeringer i form af renter, udbytter og reinvesteret indtjening indgår i betalingsbalancens løbende poster som formueindkomst. Siden 2005 har indtægterne fra formueindkomsten været større end udgifterne. I 2017 var indtægterne samlet set 56,5 mia. kr. større end udgifterne., De store danske nettoindtægter fra internationale investeringer hænger især sammen med, at danskere har investeret betydeligt mere i udlandet end udlandet har investeret i Danmark og Danmark har således en betydelig nettoformue over for udlandet. Sammensætningen af de internationale investeringer spiller også en væsentlig rolle. Udlandet investerer ofte i sikre danske obligationer, mens danskere oftere investerer i mere risikable aktiver såsom noterede og unoterede aktier. Det betyder, at forrentningen af danske investeringer i udlandet i gennemsnit er højere end forrentningen af udenlandske investeringer i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Store pengestrømme mellem Danmark og EU, Hvert år har Danmark en række udgifter til EU. Tallene for 2017 viser, at Danmarks udgifter til EU lå på næsten 18 mia. kr., hvoraf omkring 80 pct. af betalingerne gik til EU i form af BNI-afgift. Danmark har dog også indtægter fra EU. I hele perioden 2008 til 2017 er det danske landbrug, der har modtaget flest penge fra EU. I 2017 lå de samlede indtægter fra EU på næsten ti mia. kr., og ca. to tredjedele i disse indtægter modtog Danmark i form af subsidier til for eksempel landbrug. De indirekte effekter ved at være medlem af EU er ikke belyst af denne statistik. Nettobetalingen til EU udgjorde i 2017 0,4 pct. af BNP. , Bloktilskud, bistand til ulande og andre internationale betalinger, Danmarks offentlige betalinger til udlandet, som ikke er relateret til EU, kan bredt opdeles i bloktilskud, bistand til ulande og øvrige betalinger. Øvrige betalinger dækker ud over bidrag til internationale organisationer, såsom NATO og FN-organisationer, også ydelser til danskere i udlandet, fx dansk skolevæsen i Sydslesvig og freds-bevarende arbejde i udlandet. Bistand til ulande udgør den største post i oversigten. De foreløbige tal for 2017 viser, at den direkte bistand, som ikke går via danske nødhjælpsorganisationer, udgør halvdelen af de samlede betalinger. De danske bloktilskud til Færøerne og Grønland udgjorde ca. en fjerdedel af betalingerne. Ud over de betalinger til udlandet, der udføres af den danske stat, foretages der også overførsler i privat regi, fx når privatpersoner overfører penge til familie og venner i udlandet. Omfanget af denne aktivitet vurderes at have et begrænset omfang., For en opgørelse af Danmark officielle ulandsbistand henvises der til , OECDs opgørelser, ., Se evt. mere om den statistiske håndtering af , udbyttesagen, . , Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til ovenstående. Vedrørende:, Import og eksport: Agnes Nansen Urup, anu@dst.dk, 3917 3183, Beskæftigelse i forbindelse med eksporten: Peter Rørmose, prj@dst.dk, 3917 3862., Forarbejdning af varer i udlandet og merchanting: Caroline Bo, cbo@dst.dk, 3917 3214, Investeringer og indkomst: Søren Burman, sbu@dst.dk, 3917 3029, Betalinger til udlandet: Søren Burman, sbu@dst.dk, 3917 3029, Udflytning af arbejdspladser til udlandet: Jelle van der Kamp, jlk@dst.dk, 3917 3118,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-13-fakta-om-DKs-oekonomiske-aktiviteter-med-udlandet

      Bag tallene

      Mere effektive forsyningsselskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien

      Selvom vi er blevet flere mennesker, kører mere i bil og har fået flere elektriske apparater, er husholdningernes bruttoenergiforbrug faldet de seneste tyve år. Det skyldes blandt andet, at forsyningsselskaberne og bilerne er blevet mere energieffektive., 7. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Husholdningernes faktiske energiforbrug er steget med 4 pct. fra 268 PJ (petajoule) i 1997 til 278 PJ i 2017. Men i samme periode er vi blevet 8 pct. flere indbyggere. Energien går overordnet til opvarmning (58 pct.), transport (29 pct.) og elforbrug (13 pct.). Næsten halvdelen af energiforbruget til opvarmning dækkes af fjernvarme., I forhold til 1997 er brugen af fyringsolie faldet, mens biobrændsel er mere udbredt end for tyve år siden., Men mens det faktiske energiforbrug er svagt stigende, er bruttoenergiforbruget, som er den energi, der skal til for at producere den faktiske energi, faldet., ”Når man ser nærmere på fjernvarme, transport og el, viser der sig et mønster: Vi får mere ud af energien. Når det kommer til fjernvarme og el, er forsyningsselskaberne blevet mere effektive og benytter i højere grad vindkraft. Det betyder, at mindre energi går tabt, inden det når ud til husholdningerne. Når det kommer til benzin og diesel til transport, er energiforbruget stabilt, selvom vi kører mere og mere,” siger Ingeborg Vind, specialkonsulent, Danmarks Statistik.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,   , Mindre energitab ved produktionen af el og fjernvarme, På trods af, at der bruges mere fjernvarme til opvarmning af private hjem – primært fordi flere er koblet til fjernvarmenettet - og nogenlunde det samme el, som for tyve år siden, er den samlede mængde energi, der går til at producere husholdningernes fjernvarme og el, faldet. Det skyldes, at forsyningsvirksomhederne er blevet mere effektive og har omlagt dele af produktionen til vedvarende energikilder som fx vindkraft., Husholdningernes fjernvarme- og elforbrug ”koster” derfor mindre energi nu end tidligere - opgjort som bruttoenergiforbrug. Bruttoenergiforbruget er forbruget inklusive det konverterings- og ledningstab, der finder sted, inden energien når ud til husholdningerne. Siden 1997 er husholdningernes bruttoenergiforbrug af fjernvarme faldet fra 120 PJ til 100 PJ, selvom deres faktiske fjernvarmeforbrug er steget fra 60 PJ til 70 PJ. Også i elproduktionen er konverteringstabet blevet mindre. I 1997 var husholdningernes bruttoenergiforbrug af el 65 PJ, hvor det i 2017 kun var 50 PJ., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA, og , www.statistikbanken.dk/ENE3H, Note: Her er medtaget al el, der bruges i husholdningerne, herunder til madlavning, opvarmning og øvrige elektriske apparater mv., Mere transport, men samme brændstofforbrug, Mens både , antallet af biler, og , den afstand, som vi tilbagelægger, , er steget de seneste tyve år, er det samlede forbrug af benzin og diesel til private biler ikke vokset synderligt. Det skyldes, at bilerne kører længere og længere på literen, viser , disse tal fra Danmarks Statistik, . Husholdningerne brugte i 2017 omtrent 2,4 mia. liter brændstof svarende til et energiforbrug på 81 PJ., Siden 1997 er der dog sket en stor stigning i brugen af diesel, og et tilsvarende fald i benzin. Biobrændstof (bioethanol og biodiesel) fylder stadig kun en lille del, men fandtes slet ikke for 20 år siden. Elbiler er ikke med i opgørelsen over brændstofforbrug. Deres energiforbrug indgår i det samlede elforbrug. , Elbilerne udgjorde 0,35 pct., af alle bilerne i Danmark 1. januar 2018., Kilde: Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/ENE2HA,  , Anm.: Elbilers brændstofforbrug er ikke med i figuren. , Artiklen er skrevet i samarbejde med bl.a. specialkonsulent, Ingeborg Vind, som kan kontaktes på 39 17 33 29 eller , inv@dst.dk,  , ordforklaring:, Bruttoenergiforbrug, : Er den mængde primær energi, der samlet set er medgået til at producere energien i den form, den har, når den når slutbrugeren (faktisk energiforbrug). Bruttoenergiforbruget for en branche eller husholdningerne svarer til faktisk energiforbrug plus konverterings- og ledningstab. Forskellen mellem bruttoenergiforbrug og faktisk energibrug er stor for fjernvarme og el, mens der ikke er nogen forskel for benzin og diesel. , Faktisk energiforbrug, : Den energi som faktisk bruges i en bestemt branche eller i husholdningerne, fx den el der er trukket fra kontakten og den fjernvarme der er leveret til boligen., Konverteringstab, : Når man producerer el og fjernvarme ved afbrænding af fx kul eller træpiller tabes der energi – 1 GJ kul bliver til mindre end 1 GJ elektricitet. Forskellen kaldes konverteringstab. , Ledningstab, : Den energi der går tabt når fx el og fjernvarme sendes fra værk til forbruger. Ledningstab er i denne artikel inkluderet i ’konverteringstab mv.’.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-22-mere-effektive-forsyningsselskaber

      Bag tallene

      Tre grafer om ligestilling i 30'erne

      Flere 30-44-årige kvinder end mænd i har lange videregående uddannelser, men blandt parrene i samme aldersgruppe er det oftest mændene, der både arbejder og tjener mest, viser ligestillingsindikatorerne fra Danmarks Statistik., 6. marts 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Flest kvinder med lange videregående uddannelser, Blandt de 30-44-årige har andelen med en lang videregående uddannelse været større blandt kvinderne end mændene siden 2010. I 2017, hvor de seneste tal er fra, havde 18,6 pct. af kvinderne i aldersgruppen en lang videregående uddannelse, mens det gjaldt for 16,8 pct. af de 30-44-årige mænd., Anm.: Figuren viser andelen med lang videregående uddannelse eller ph.d. eller forskeruddannelse som højst fuldførte uddannelse. Kilde: Statistikbanken, , statistikbanken.dk/HFUDD10, . En længere tidsserie med andre aldersgrupper kan findes her: , statistikbanken.dk/LIGEUI0, I en fjerdedel af parrene på 30-44 år tjener kvinderne mest, Den større andel kvinder med lange videregående uddannelser betyder dog ikke, at kvinderne tjener mest.  Ser man på par på mellem 30 og 44 år, er det oftest manden, som har den højeste indkomst. Kun i 26,2 pct. af parrene mellem 30 og 44 år tjente kvinden mest i 2016. Det er en større andel end før finanskrisen og 2008, men en lidt mindre andel end i 2010, hvor andelen af par, hvor kvinden havde den højeste indkomst, toppede med 27,5 pct., Også blandt par mellem 20 og 29 år og mellem 45 og 59 år tjener mændene oftest mest, omend andelen af par, hvor kvinderne havde den højeste indkomst i 2016, var højere i begge aldersgrupper end blandt de 30-44-årige., Anm.: Figuren dækker par med en mand og en kvinde, der bor sammen. Alderen er parrenes gennemsnitsalder. Kilde: Statistikbanken, , statistikbanken.dk/LIGEII4, Flere kvinder med mindre børn på deltid, En del af forklaringen på, at det oftest er manden, der har den højeste indkomst i et parforhold, kan være, at flere kvinder end mænd med hjemmeboende børn under seks år arbejder på nedsat tid., I 2016 arbejdede 25,4 pct. af de kvindelige lønmodtagere i par med mindre børn på deltid. Det er en mindre andel på deltid end 2008, men stadig en noget højere andel end de 11,0 pct. af mændene med mindre børn, der arbejdede på deltid i 2016., Andelen af kvinder med hjemmeboende børn under seks år, der er på deltid, er lavere end andelen blandt alle kvinder (36,0 pct.), men forskellen mellem andelen af kvinder og mænd er større i par end blandt enlige med og uden børn., Anm.: Deltidsarbejde forstås som mindre end 32 timers beskæftigelse pr. uge. Figuren omfatter lønmodtagere, hvorfor fx arbejdsløse og selvstændige ikke tæller med. Kilde: Statistikbanken, , https://www.statistikbanken.dk/LIGEAI8, Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i par med hjemmeboende børn var 78,0 pct. i 2016. For mændene var frekvensen 84,0 pct., viser , ligestillingsindikatorerne, ., Om Danmarks Statistiks ligestillingsindikatorer, Danmarks Statistik samlet en række ligestillingsindikatorer om emner som fx levetid, løn og ledelse i , Statistikbanken, . Du kan læse mere om indikatorerne, som også dækker emner som kriminalitet og kultur, og hvad de viser på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Kontakt:, Susanne Mainz Sørensen, specialkonsulent, 39 17 33 94, , sms@dst.dk, (uddannelse), Jarl Quitzau, specialkonsulent, 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, (indkomst), Pernille Stender, chefkonsulent, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, (deltid), Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent, 39 17 30 13, , alo@dst.dk, (ligestillingsindikatorerne)

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-03-06-tre-grafer-om-ligestilling-i-30erne

      Bag tallene

      Hver anden ung bekymrer sig ikke om, at deres onlineaktiviteter registreres

      Én ud af to unge i Danmark mellem 15 og 18 år er overhovedet ikke bekymrede over, om deres onlineaktiviteter bliver registreret gennem cookies. Det står i skarp kontrast til de voksne internetbrugere, hvor størstedelen er noget eller meget bekymrede. Vi bør alle være bekymrede, vurderer forsker i it-sikkerhed., 6. februar 2017 kl. 11:00 , Af , Marie Hohnen,  , Er du bekymret over, om dine hjemmesidebesøg registreres på internettet? Eller klikker du ligegyldigt "acceptér cookies", når du internetshopper? Registrering af oplysninger på internettet er ikke noget, der bekymrer de unge synderligt. Hver anden ung tænker nemlig slet ikke over, om der bliver lagret oplysninger om dem på internettet, og kun én ud af ti er meget bekymrede., For de voksne internetbrugere gælder imidlertid, at op mod halvdelen blot er noget bekymrede, mens hver fjerde er meget bekymrede. Det viser Danmarks Statistiks bog , It-anvendelse i befolkningen 2016, , som for første gang inkluderer de 15-årige., Kun hver fjerde ung blokerer for cookies, Én ud af fire af de unge har ændret indstillinger i deres webbrowser for at forhindre eller begrænse accepten af cookies på computeren. Til sammenligning er syv ud af ti af de unge klar over, at cookies kan bruges til at følge brugerens færden på internettet med henblik på markedsføring og reklamer., Forsker: "Man kan lave julenumre med cookies", De unge er vokset op med teknologi og har derfor vænnet sig til ikke at bekymre sig på internettet. Det vurderer forsker i datalogi og it-sikkerhed Ivan Bjerre Damgård, som samtidig sider i bestyrelsen i Rådet For Digital Sikkerhed. Når de unge allerede har kendskab til cookies, undrer det ham, at de ikke er mere bekymrede., "Vi bør alle være bekymrede. Man målretter reklamer mod forbrugeren, som ikke ved, hvad der er foregået," siger Ivan Bjerre Damgård. Han mener, at cookies kan bruges til at snyde forbrugeren., "Man kan lave mange julenumre med cookies. Når de gemmes, kan man spore, om internetbrugeren har været inde på hjemmesiden før, og hvad han har foretaget sig. Så kan man fx sætte prisen op på det, man ved, brugeren er interesseret i," siger Ivan Bjerre Damgård., Danskerne er mindre bekymrede end andre EU-borgere, Danskernes bekymring over cookies er mindre end de resterende EU-borgeres. Ser man på alle danskere mellem 16 og 74 år, er der 29 pct., der slet ikke er bekymrede over cookies. I gennemsnittet for hele EU, er det derimod kun 22 pct. Alligevel har danskerne det største kendskab til cookies. Hele 78 pct. kender til cookies, hvor det samme kun gælder for 59 pct. af EU-borgerne. Det viser tal fra , Eurostat, ., Internetsikkerhed markeres gennem international kampagne, De 15 til 18-årige er talstærkt til stede på nettet. 100 pct. af dem bruger internettet mindst én gang om ugen. Heraf bruger 98 pct. internettet via deres mobil, mens 88 pct. er online på en bærbar computer. Derudover er hele 97 pct. tilstede på de sociale medier. Det viser publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2016, . Der kan derfor være grund til at tænke over sikkerhed på internettet. Det markeres på Sikker Internet Dag, som afholdes over hele verden i morgen. Her sættes fokus på ansvarlig og positiv brug af internettet blandt børn og unge.,  , Hvad er cookies?, En cookie er en lille tekstfil, der giver mulighed for at lagre oplysninger på brugerens pc eller smartphone med det formål at indhente data om brugeren. Det kan fx være webbutikker, som bruger cookies til at huske varerne i brugerens indkøbskurv., Cookies kan også bruges af virksomheder til at gemme information om brugerens adfærd på nettet for at målrette reklamer., Kilde: Erhvervsstyrelsen,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-06-hver-anden-ung-bekymrer-sig-ikke-om-at-deres-onlineaktiviteter-registreres

      Bag tallene

      De etablerede partier sender oftest mænd i kommunalbestyrelserne

      Samtlige etablerede partier ved kommunalvalget i 2013 sendte flere mænd end kvinder i kommunalbestyrelserne. I regionerne er billedet mere broget., 2. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Alle de etablerede partier havde flere mænd end kvinder opstillet ved både kommunalvalget og regionsrådsvalget i 2013. Efter valget havde hvert af disse partier også flere mandlige end kvindelige kandidater i landets kommunalbestyrelser samlet set., For hver gang 10 mænd blev valgt for Liberal Alliance blev 3,2 kvinder valgt for samme parti til kommunalbestyrelserne. I landets kommuner er Liberal Alliance dermed det etablerede parti, der har færrest valgte kvinder i forhold til valgte mænd., Kommunalvalg 2013, Valgte mænd, Valgte kvinder, Antal valgte kvinder for hver 10 valgte mænd, F - Socialistisk Folkeparti, 68, 48, 7,1, Slesvigsk Parti, 6, 3, 5,0, B - Radikale Venstre, 42, 20, 4,8, A - Socialdemokratiet, 525, 248 , 4,7, Ø - Enhedslisten, 83, 36, 4,3, O - Dansk Folkeparti, 183, 72, 3,9, V - Venstre, 555, 212, 3,8, C - Konservative Folkeparti, 151, 54, 3,6, Ikke-reserverede bogstaver i alt, 79, 26, 3,3, I - Liberal Alliance, 25, 8, 3,2, Total, 1.717, 727, 4,2, Anderledes ser det ud for Socialistisk Folkeparti – eller SF. For hver gang 10 mænd blev valgt til landets kommunalbestyrelser i 2013 for SF, blev 7,1 kvinder valgt for SF. Dermed har SF den mest ligelige fordeling af mandlige og kvindelige kommunalpolitikere., TRE PARTIER HAR FLEST KVINDER I REGIONSRÅDENE, SF har til gengæld en mere skæv fordeling i landets fem regionsråd – samlet set. Også her er SF det parti, der har flest valgte kvinder i forhold til mænd efter valget i 2013: 23,3 kvinder blev valgt ind, for hver gang 10 mænd blev valgt ind for SF., Regionsrådsvalg 2013, Antal valgte mænd, Antal valgte kvinder, Antal valgte kvinder for hver 10 valgte mænd, F - Socialistisk Folkeparti, 3, 7, 23,3, Ø - Enhedslisten, 5, 10, 20,0, B - Radikale Venstre, 3, 5, 16,7, I - Liberal Alliance, 3, 2, 6,7, A - Socialdemokratiet, 41, 27, 6,6, O - Dansk Folkeparti, 14, 9, 6,4, C - Konservative Folkeparti, 10, 5, 5,0, V - Venstre, 45, 16, 3,6, Total, 124, 81, 6,5 , Enhedslisten fik dobbelt så mange kvinder som mænd til at repræsentere partiet i regionsrådene, mens Radikale Venstre fik 16,7 kvinder valgt ind i regionsrådene, for hver gang 10 mænd blev valgt for partiet i regionsrådene i 2013., I den modsatte ende finder man Venstre. For hver ti mænd, der blev valgt til regionsrådene for partiet i 2013 blev 3,6 kvinder valgt for partiet., I regionsrådene er Liberal Alliance det parti, der fik valgt den mest ligelige fordeling af mænd og kvinder i 2013, idet 6,7 kvinder blev valgt for partiet, for hver gang 10 mænd blev valgt for partiet., I 2013 udgjordes de etablerede partier ved kommunal- og regionsrådsvalget af SF, Slesvigsk Parti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Derudover er en gruppe af mindre partier og lister samlet i kategorien ”ikke-reserverede bogstaver i alt” i denne opgørelse., Denne artikel tager ikke højde for, hvorvidt kandidaterne ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 var opstillet på , partiliste , eller , sideordnet , opstillet., Antal valgte i forhold til antal opstillede, Danmarks Statistik har tidligere beskrevet, hvor mange mænd og kvinder, der blev valgt i 2013 set i forhold til hvor mange mænd og kvinder, der var opstillet til kommunal- og regionsrådsvalget – uafhængigt af partierne., Artiklen viser, , at 26,0 procent af de opstillede kvindelige kandidater og 27,3 af de opstillede mandlige kandidater ved kommunalvalget blev valgt ind. Samtidig blev 15 procent af de mandlige opstillede kandidater og 24,2 procent af de kvindelige opstillede kandidater ved regionsrådsvalget valgt ind., Hvis du ønsker mere information om valgstatistikker, kan du , søge her, eller kontakte Henning Christiansen via mailen , hch@dst.dk, eller på telefon 39 17 33 05. ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-02-De-etablerede-partier-sender-oftest-maend-i-kommunalbestyrelserne

      Bag tallene

      Far tager lidt mere barsel - men udviklingen går langsomt

      Danske fædre, der har ret til barselsdagpenge, holder i gennemsnit 31,9 dages barsel, viser nye og opdaterede tal fra Danmarks Statistik. De sidste fire år har far taget lidt mere barsel, men der er stadig langt til de to måneder, som EU har øremærket. , 4. maj 2020 kl. 9:00 , Af , Presse, Far tager mere barsel, og mor tager mindre - men udviklingen går meget langsomt. , Det viser netop offentliggjorte tal for samboende forældres barselsorlov i barnets første leveår fra Danmarks Statistik. Hvis mor og far boede sammen og begge havde ret til barselsdagpenge, tog fædre, der fik barn i 2018, 31,9 dages barsel i gennemsnit, viser de nye tal. Nybagte fædre, der fik barn i 2015, tog 29,3 dages barsel i gennemsnit, og der var dermed en stigning for fædrene på 2,6 dage fra år 2015-18., Udviklingen går den modsatte vej for mødrene. Mødre, der fik barn i 2018, tog i gennemsnit 273,9 dages barsel, mens mødre, der fødte i 2015, tog 276,5 dages barsel. Det er tilsvarende et fald på 2,6 dage. , ”Der er gang i en udvikling, hvor far tager mere barsel og mor tager mindre, men det går meget, meget langsomt,” siger Torben Lundsvig, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik.,  , Nybagte fædre i Danmark var – uanset om de havde ret til barselsdagpenge eller ej – i gennemsnit 28,6 dage på barsel, hvis de blev forældre i 2018., Det er dog mest retvisende at kigge på tal for fædre, som har ret til barselsdagpenge, forklarer Torben Lundsvig., ”Har fædrene ikke ret til barselsdagpenge, kan det være svært at vide, hvor meget orlov de reelt tager,” siger han og fortsætter:, ”Hvis fædrene har ret til barselsdagpenge, men der ikke foreligger en anmodning om at få udbetalt barselsdagpenge, antager vi, at de ikke har holdt nogen barselsorlov, og de indgår i statistikken med et nul.” , Derfor kigger man oftest på forældre, der har ret til dagpenge, når man taler om fædres barsel, fortæller Torben Lundsvig. , Langt til EU-krav, Med de 31,9 dages barsel til far er der stadig langt til de to måneder, som EU i 2019 besluttede at øremærke til far. EU-parlamentet og EU-rådet vedtog i 2019, at to måneder (otte uger) af forældrenes orlov skal være øremærket til far for alle EU’s medlemslande. Holder far ikke de to måneder, kan mor ikke bruge af den tid, og så bortfalder ugerne., Reglerne er endnu ikke trådt i kraft, men forventes implementeret i Danmark før år 2022., Nye barselstabeller , Danmarks Statistik har ændret opgørelsesmetoden for barselsdagpenge og kommer nu med opdaterede tal for forældreårgangen 2015 og nye tal for årgangene 2016-2018. Tidlige talte en dag med blot nogle få times orlov for en hel dag, mens det i den nye opgørelse kan opgøres mere præcist, så man tæller den brøkdel af arbejdsdagen, hvor der holdes barselsorlov. Man tæller i den nye metode desuden kun barsel fra barnets fødselsdag og et år frem., Far tager mest barsel i København By, Kigger man på fordelingen på landsdele for samboende forældre, viser de nye tal, at fædre, der fik barn i 2018, tog mest barsel i København By og i Nordsjælland, nemlig 45,2 dage i gennemsnit for København by og 34,2 dage for Nordsjælland., Herefter kommer Københavns Omegn, hvor fædre der fik barn i 2018, tog 32,4 dage - efterfulgt Østsjælland, hvor tilsvarende fædre tog 31,4 dage., Samboende østjyske fædre, der fik barn i 2018, tog 31,3 dage, tilsvarende fynske fædre tog 29,3 dage, tilsvarende bornholmske fædre tog 27,9 dage, tilsvarende vest- og sydsjællandske fædre tog 26,1 dage og tilsvarende nordjyske fædre tog 24,9 dage i gennemsnit. , Nederst på listen finder man Sydjylland og Vestjylland, da en nybagt far fra 2018 i Sydjylland tog 24,6 dage, og en tilsvarende far fra Vestjylland tog 23,4 dage. Sammenligner man København By, hvor fars barsel var længst, og Vestjylland, hvor den var kortest, tager københavnske fædre næsten dobbelt så meget barsel som vestjyske fædre., ”Forskellene landsdelene imellem kan langt hen ad vejen forklares med, at det oftest er de højtuddannede fædre, der tager meget barsel. Og der bor flest højuddannede i de store byer,” forklarer Torben Lundsvig. , Far tager meget mindre, hvis forældrene ikke bor sammen, Ovenstående tal bygger på forældrepar, som bor sammen. Hvis faderskabet var fastslået, men forældre ikke boede sammen, tog en mor, der fik barn i 2015, i gennemsnit 286 dage, mens tallet for 2018 er 284 dage., En tilsvarende far i et forældrepar, der ikke var samboende, og som fik barn i 2015, tog i gennemsnit 16 dage, mens en tilsvarende far, der fik barn i 2018, tog 19 dage. , ”Tendensen for ikke-samboende forældre er altså den samme - at far tager mere barsel, mens mor tager mindre,” siger Torben Lundsvig, Det spiller dog en rolle, om forældrene bor sammen. Hvis forældrene boede sammen og blev forældre i 2018, tog far - som tidligere nævnt - 31,9 dages barsel i gennemsnit. Tallet for en tilsvarende far, der ikke boede med moren, var 19 dage. Dermed er der stor forskel på, om forældrene bor sammen eller ikke gør, understreger Torben Lundsvig., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte Torben Lundsvig på tlf.: 39 17 34 21 eller , tlu@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-05-04-far-tager-lidt-mere-barsel

      Bag tallene

      Danmarks forbrug af biomasse til energi er fortsat højt

      I 2024 fortsatte Danmark med at forbruge energi fra biomasse på det næsthøjeste niveau siden 1990. 38 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 3. oktober 2025 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt i husstande, på danske kraftværker og i virksomheder. I 2024 brugte Danmark 200 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 14 pct. siden 2019. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som er steget med henholdsvis 16 og 12 PJ på de fem år. , ”Vores forbrug af biomasse er steget sidste år, og det ligger nu på det næsthøjeste niveau nogensinde. Det er kun overgået af niveauet i 2021, hvor der var en relativ kold vinter med et større opvarmningsbehov,” siger Thomas Eisler, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Forbrug af biomasse til energi efter type, 1990-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, ”Det er især vores forbrug af træpiller, skovflis og biogas, der er steget. Det øgede forbrug af træpiller kommer fra import, mens biogas produceres i Danmark. Der er både en stigning i dansk produktion og import af skovflis,” siger Thomas Eisler. , Produktion og nettoimport af biomasse, ændring 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Halvdelen af Danmarks energiforbrug kommer fra vedvarende energi, Vedvarende energi udgjorde 48,4 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2024 (313 PJ) mod 6,7 pct. i 1995 (57 PJ), hvilket er en stigning på 256 PJ. Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 64 pct. i 2024 mod 87 pct. i 1995. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. I perioden 1995-2024 har vindmøller bidraget til stigningen i forbruget af vedvarende energi med en stigning på 70 PJ. Ser man på alle former for biomasse samlet set, er der i samme periode sket en stigning på 150 PJ i forbruget., Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2024, Anm.: Tallene for 2024 er foreløbige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ho, Importen af biomasse stiger , Danmark dækker ca. 38 pct. af vores forbrug af biomasse til energi med import, mens resten produceres i Danmark. I takt med det stigende forbrug af biomasse dækkes en stigende andel med import. Den danske produktion af biomasse er steget med 21 PJ siden 2015, mens nettoimporten af biomasse er steget med 37 PJ. Træpiller udgjorde totalt set 57 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 33 pct. i 2024., Import af træpiller fra USA og Canada er steget, Danmark importerede 2,51 mio. tons træpiller i 2024. Træpillerne sejles typisk fra landene omkring Østersøen og Nordsøen til Danmark, men der er også kommet flere træpiller fra USA og Canada i de senere år. Størstedelen af importen i 2024 var fra de baltiske lande Estland, Letland og Litauen med 44 pct. Det er et fald fra 2015, hvor importen fra de baltiske lande udgjorde 59 pct., I 2024 var 34 pct. af Danmarks import fra USA og Canada mod 1 pct. i 2015. Importen fra Rusland udgjorde tidligere en væsentlig del og toppede i 2019 med en andel på 16 pct. I løbet af 2022 er importen fra Rusland ophørt., Import af træpiller, 2015-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Stigende import af skovflis fra Brasilien, Danmark importerede 2,47 mio. tons skovflis i 2024, hvilket er en stigning på 2,29 mio. ton siden 2015. 63 pct. af importen i 2024 kom fra de baltiske lande, Estland, Letland og Litauen. Dernæst følger Tyskland, som stod for 14 pct. Import fra Brasilien begyndte først i 2019 og er derefter steget til 0,25 mio. ton i 2024, hvilket udgør 10 pct. Skovflis fra Rusland udgjorde også tidligere en væsentlig del, og andelen toppede i 2016 med 11 pct., Import af skovflis, 2015-2024, Anm.: Skovflis har et mindre energiindhold end træpiller. Energimæssigt svarer 1 ton skovflis til 0,53-0,60 ton træpiller., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kn8y, Husstande forbruger 22 pct. af biomassen direkte, Biomasse anvendes både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 78 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 22 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme. De danske husholdninger har øget det direkte forbrug af træpiller frem til 2021 og har nedsat forbruget af brænde siden 2007. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet., Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2ha, Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod resultatet af millioner års omdannelse i undergrunden. I modsætning til fossile brændsler kategoriseres biomasse som vedvarende energi, fordi det fornyes løbende. Man skelner ofte mellem biomasse og uudtømmelige vedvarende energikilder, som sol- og vindenergi., Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald. Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin., Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2025-10-03-danmarks-forbrug-af-biomasse-til-energi-er-fortsat-hoejt

      Bag tallene

      Næsten to tredjedele af befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer var slaver årtier efter, handel med slaver blev forbudt

      Torsdag den 16. marts er det 225 år siden, et forbud mod slavehandel blev vedtaget. En folketælling viser, at 27.134 af befolkningen på 43.178 personer på de Dansk-Vestindiske øer den 1. oktober 1835 var slaver., 16. marts 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Den 16. marts 1792 blev et forbud mod dansk handel med slaver i Afrika besluttet via en , forordning af Christian den 7, . Forbuddet trådte dog først i kraft ti år senere, og selve slaveri i Danmark blev først forbudt i 1848. Folketællingen den 1. oktober 1835 afslører da også, at bl.a. den frie befolkning på St. Croix, St. Thomas og St. Jan fortsat havde slaver 43 år efter 1792., På side 189 i , Statistisk Tabelværk, Hæfte 6, fra 1842 står befolkningen på de Dansk-Vestindiske øer listet, som den så ud i 1835, fordelt efter frie personer og slaver. I alt 27.134 personer var slaver, mens 16.044 var frie., Personerne er også inddelt efter profession. For slaverne er den største gruppe ”De som sysselsættes ved Jorddyrkning.” 14.433 personer er talt i denne kategori. De næststørste professioner er ”De der sysselsættes som Huustyende” og ”De som sysselsættes ved Produkters Forædling eller Forarbeidning,” som henholdsvis 4.748 og 2.008 slaver arbejdede indenfor. En fjerde stor gruppe slaver var de 5.170, der tilhørte gruppen ”De der aldeles ikke ere deres Hiere til Nytte.”, Flest kvinder, Slaverne er også opgjort efter alder. Her kan man se, at der i aldersgrupperne 0-10, 11-20 og 31-40 år var mellem 4.864 og 5.729 slaver. I aldersgrupperne over 30 år falder antallet af slaver. 4.437 slaver var mellem 31 og 40 år, og 3.401 var mellem 41 og 50 år. 1.919 slaver var mellem 51-60 år. Kun 70 slaver var over 80 år og én mandlig slave blev registreret som værende over 100 år., Folketællingen viser også, at der var flere kvindelige end mandlige slaver på øerne. 14.439 slaver var kvinder, mens 12.695 slaver var mænd i 1835., De Dansk-Vestindiske øer blev i øvrigt solgt til USA, som overtog øerne den 31. marts 1917. På det tidspunkt, så , befolkningssammensætningen anderledes ud, , da slaveriet var ophørt., 17. marts 2017: , I første afsnit er det præciseret, at forbuddet med slavehandel gjaldt i Afrika og ikke alle danske territorier, og der er tilføjet et link til forordningen. Det er desuden tilføjet, at slaveriet i Danmark først ophørte i 1848.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-16-Naesten-to-tredjedele-af-befolkningen-paa-de-Dansk-Vestindiske-oeer

      Bag tallene

      Relativt flest idrætsfaciliteter i Jylland

      Uanset om man ser på idrætshaller, fitnesscentre eller svømmehaller, er der relativt flere faciliteter i Jylland end på Sjælland., 15. oktober 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I Danmark er der i 2019 over 1.600 store idrætshaller. I forhold til antallet af indbyggere er hallerne imidlertid ikke ligeligt fordelt mellem kommunerne, viser , nye tal om idrætsfaciliteter fra Danmarks Statistik,  hentet fra , Facilitetsdatabasen, ., Fx er der typisk færre end to idrætshaller pr. 10.000 indbygger i kommunerne omkring København, mens der i en del kommuner i Jylland er mindst fem idrætshaller pr 10.000 indbygger., ”Sat på spidsen skal over ti gange så mange mennesker deles om en idrætshal på Frederiksberg i forhold til i Lemvig,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Søren Østerballe, med henvisning til, at der er relativt færrest idrætshaller i Frederiksberg Kommune og flest i Lemvig Kommune.  , Blandt de 14 kommuner med mindst fem idrætshaller pr. 10.000 indbygger ligger de 11 i Jylland (inkl. Fanø og Læsø) og ingen på Sjælland. Omvendt er Århus den eneste kommune uden for Region Hovedstaden med mindre end to idrætshaller pr. 10.000 indbygger, viser , denne oversigt over idrætshaller i kommunerne pr indbygger, ., Tendensen fra idrætshallernes fordeling over landet går igen, når man ser på andre idrætsfaciliteter., ”Også når vi opdeler fodboldbaner, svømmehaller og fitnesscentre er tendensen, at der er flere faciliteter pr. indbygger uden for de store byer end i kommunerne omkring hovedstaden,” siger Søren Østerballe., Idrætshaller (mindst 800 m2) pr. 10.000 indbygger. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A,  og , Facilitetsdatabasen, ., Relativt mange fitnesscentre i Nordjylland, Fem af de ti kommuner med flest fitnesscentre pr. indbygger ligger i Region Nordjylland. I Rebild Kommune er der knap fire fitnesscentre pr 10.000 indbygger, mens der i Læsø, Vesthimmerland, Frederikshavn og Thisted kommuner er mere end fire., ”Region Nordjylland består af 11 kommuner, så området er stærk overrepræsenteret blandt kommunerne med mange fitnesscentre i forhold til befolkningen,” siger Søren Østerballe., I den anden ende af skalaen ligger alle de ti kommuner med relativt færrest fitnesscentre i Region Hovedstaden. Greve og Kerteminde kommuner har de laveste antal fitnesscentre pr. indbygger uden for Region Hovedstaden. Se, antallet af fitnesscentre pr 10.000 indbygger i alle kommunerne i dette regneark, ., Fitnesscentre pr. 10.000 indbygger. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A,  og , Facilitetsdatabasen, ., 21 kommuner har mindst en svømmehal pr 10.000 indbygger, Godt en femtedel af kommunerne har en eller flere svømmehaller pr. 10.000 indbygger. Af disse 21 kommuner ligger de 14 i Jylland (inkl. Læsø) og blandt de ti kommuner med relativt flest svømmehaller er de ni beliggende vest for Storebælt., Dermed ligner fordelingen af svømmehallerne sammenlignet med antallet af indbyggere fordelingen af både idrætshaller og fitnesscentre., ”Overordnet viser tallene, at uanset om man vil svømme, løfte vægte eller spillehåndbold, er man potentielt flere om at dele banen i Region Hovedstaden end vest for Storebælt,” siger Søren Østerballe, og tilføjer:, ”Der kan dog være afvigelser. Fx er antallet af svømmeanlæg i Ballerup og Vallensbæk relativt højt, og i Hørsholm Kommune er antallet af tennishaller højere pr indbygger end i nogen andet kommune.”, Svømmeanlæg pr. 10.000 indbygger. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/IDRFAC01, og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A,  og , Facilitetsdatabasen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Søren Østerballe, som kan kontaktes på 39 17 35 25 eller , srb@dst.dk, Du kan se antallet af , udvalgte idrætsfaciliteter pr indbygger i dette regneark, ., Om tallene, Statistikken over idrætsfaciliteter er baseret på data fra Idrættens Analyseinstituts og Lokale og Anlægsfondens , Facilitetsdatabase, . Data er hentet d. 1. oktober. Databasen opdateres løbende, og derfor kan der være uoverensstemmelser mellem Danmarks Statistiks- og Facilitetsdatabasens opgørelser. På , Facilitetsdatabasens hjemmeside kan du læse mere om databasens kategorier, kriterier og omfang, . 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-10-15-relativt-flest-idraetshaller-i-jylland

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation