Søgeresultat

VANDRG1: Indvinding af vand (Fysiske vandregnskab)

branche og vandtype
2010-2024 (1.000 m3)

https://www.statistikbanken.dk/VANDRG1

Statistikbanktabel

NYT: Biografernes billetsalg halveret i 2020

9. april 2021, Der blev solgt knapt 7,0 mio. biografbilletter i 2020, hvilket var 5,8 mio. færre billetter end i 2019, svarende til et fald på 45 pct. Forklaringen er de omfattende nedlukninger under COVID-19. Billetsalget i starten af året var på samme niveau som i 2019 med en stor stigning omkring vinterferien. Fra marts måned blev der solgt ganske få billetter, da det kun var få biografer, fx drive-in biografer, der måtte holde åbent under nedlukningen. Efter den kontrollerede genåbning af biograferne, steg billetsalget, men har hele året kun ligget på omkring halvdelen af niveauet i 2019., Kilde: særudtræk på baggrund af , www.statistikbanken.dk/bio2, Stort fald i billetsalg til amerikanske film, Der er i snit blevet solgt 12,8 mio. biografbilletter fra 2015-2019, hvoraf billetter solgt til amerikansk producerede film udgjorde over halvdelen med et gennemsnit på godt 7,2 mio. billetter. Sammenlignes gennemsnittet for perioden 2015-2019 med antal solgte billetter til amerikanske film i 2020, er der 4,6 mio. færre solgte billetter til amerikanskproducerede film. Det svarer til et fald på 64 pct. Der ses også et fald på 67 pct. i antal solgte billetter til europæiske film ekskl. Danmark. Der var et snit på 1,9 mio. billetter til europæiske film fra 2015-2019, hvilket er reduceret med 1,3 mio. til blot 636.000 solgte billetter i 2020. , Danske film klarede sig godt på trods af COVID-19, Danske film solgte 3,5 mio. billetter i 2020, hvilket er højere end gennemsnittet fra årene 2015-2019 på omkring 3,3 mio. Det betød, at danskproducerede film udgjorde en betydeligt større andel af det samlede billetsalg i 2020, nemlig 50 pct., sammenlignet med omkring 26 pct. årene før. Det skal ses i lyset af, at der blot var 22 danskproducerede premierefilm i 2020 - hvilket er det laveste antal danske premierefilm siden året 2000.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio2, Færre filmvisninger og premierefilm i biograferne, Der blev vist færre film på det store lærred i biograferne i 2020 med 435 mod 506 film i 2019. Heraf var 131 premierefilm i 2020, hvilket var 87 færre sammenlignet med 2019. Fra 1980 og frem har der ikke været så stort et fald i antal premierefilm mellem to år, og det skyldes, at mange premierefilm blev udskudt på grund af COVID-19 og nedlukning af biograferne., Fem danske film solgte flest billetter i 2020, Den oscarnominerede film , Druk, havde premiere i uge 39 og var den film, der solgte flest billetter med 785.000. Den næstmest sete film var den danskproducerede , Retfærdighedens Ryttere, med 448.000 solgte billetter. , Klovn The Final, havde premiere i uge 5 og solgte 425.000 billetter. , De Forbandede år, og , Far til fire og vikingerne, lå nr. 4 og 5 på listen over årets mest sete film i biografen med 363.000 og 300.000 solgte billetter. I alt solgte de fem mest sete danske film 2,3 mio. billetter svarende til 33 pct. af alle solgte billetter. , De ti mest sete biograffilm. 2020,  , Nationalitet, Premiereuge, Solgte billetter,  ,  ,  , 1.000, I alt,  ,  , 6, 990, Druk, Danmark, 39, 784, Retfærdighedens ryttere, Danmark, 47, 447, Klovn the final, Danmark, 5, 425, De forbandede år, Danmark, 2, 363, Far til fire og vikingerne, Danmark, 40, 300, Frost 2, USA, 52, 300, Tenet, USA, 35, 219, Vores mand i Amerika, Danmark, 33, 193, 1917, England, 1, 186, Bad boys for life, USA, 3, 179, Kilde: , www.dst.dk/ext/serviceit/biograf--xlsx, Biografer og film 2020, 9. april 2021 - Nr. 129, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32650

NYT: 9. klasser får højere års- end eksamenskarakterer

13. maj 2020, Folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik en højere årskarakter end til eksamen i de lovbundne prøver i dansk og matematik. Eleverne opnåede gennemsnitligt en eksamenskarakter i retskrivning, skriftlig fremstilling samt matematik med- og uden hjælpemidler, der var mellem 0,2 og 0,6 lavere end årskarakteren. Eleverne klarede sig til gengæld bedre i mundtlig dansk, idet den gennemsnitlige eksamenskarakter her var 1,1 højere end årskarakteren. Mundtlig dansk var således den eneste fagdisciplin blandt de lovbundne prøver i dansk og matematik, hvor den gennemsnitlige eksamenskarakter var højere end årskarakteren for de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., De fleste elever får en eksamenskarakter tæt på årskarakteren i dansk, Blandt de folkeskoleelever, som afsluttede 9. klasse i 2014-2019, fik de fleste af eleverne en eksamenskarakter, der enten var identisk med årskarakteren i fagdisciplinen eller var en enkelt karakter lavere eller højere. For fagdisciplinerne i dansk ses, at:, •, mellem 2 pct. og 7 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer lavere end årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 29 pct. fik en eksamenskarakter 1 karakter lavere end årskarakteren, •, mellem 34 pct. og 57 pct. fik en eksamenskarakter identisk med årskarakteren, •, mellem 16 pct. og 31 pct. fik en eksamenskarakter 1 højere end årskarakteren, •, mellem 1 pct. og 15 pct. fik en eksamenskarakter minimum 2 karakterer højere end årskarakteren., I fagdisciplinerne læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling var der hhv. 19 pct., 17 pct. og 24 pct., som fik en højere karakter til eksamen end årskarakteren, mens hhv. 35 pct., 27 pct. og 34 pct. fik en lavere karakter. Derimod klarede eleverne sig bedre til eksamen i mundtlig dansk, idet 45 pct. af eleverne fik en højere karakter end deres årskarakter i denne fagdisciplin, mens blot 20 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Eleverne klarer sig dårligere til eksamen i skriftlig matematik, Også i matematik fik de fleste af de afsluttede 9. klasseelever en eksamenskarakter, som var enten identisk med årskarakteren eller en enkelt karakter højere eller lavere. For matematik med- og uden hjælpemidler var der hhv. 21 pct. og 15. pct., som fik en højere karakter end deres årskarakter til eksamen, mens hhv. 31 pct. og 28 pct. fik en lavere karakter., Kilde: Baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen., Elever i grundskolen 2014-2019 års-/eksamenskarakterer, 13. maj 2020 - Nr. 187, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37365

NYT: Øgede kommunale bevillinger til idræt

Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015

Offentlige bevillinger til kulturelle formål 2015, De offentlige kulturbevillinger for 2015 udgør i alt 23,7 mia. kr. Det er en stigning i forhold til sidste år, hvor bevillingerne var på 23,1 mia. kr. Ligesom sidste år har øgede kommunale bevillinger til , idræt, bidraget mest til stigningen. Bevillingerne til , idræt, steg 263 mio. kr. i 2015 svarende til 7 pct. De kommunale bevillinger til , museer, steg i samme periode med 68 mio. kr. svarende til 11 pct. De statslige kulturbevillinger er samlet set uændret fra 2014 til 2015., Kommunernes andel af kulturbevillingerne er steget, Kommunernes andel af de offentlige kulturbevillinger er steget fra 43 pct. i 2014 til 45 pct. i 2015, og andelen af de statslige kulturbevillinger er tilsvarende faldet fra 57 pct. til 55 pct. Staten og kommunerne støtter forskellige kulturemner. , Flest kommunale kulturpenge til idræt og biblioteker, De kommunale kulturpenge går primært til , idræt, og , biblioteker, , fx til drift af kommunale idrætsfaciliteter og folkebiblioteker., Radio og tv, står for den største andel af de statslige kulturbevillinger og omfatter licensmidlerne til DR og de regionale TV 2-virksomheder. , Øvrige, dækker en lang række kulturemner, bl.a. , folkeoplysning og folkehøjskoler, dagblade og tidsskrifter, og , film,, og omfatter desuden fx kommunale fritidsopgaver, internationale kulturinitiativer og landsdækkende puljemidler., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. august 2015 - Nr. 414, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Offentlige bevillinger til kulturelle formål omfatter Finanslovstal for Kulturministeriet og de kunstneriske uddannelser samt udlodningsmidler (tips) og medielicens. Desuden indgår konti vedrørende kulturelle formål fra de kommunale budgetter. Tidligere blev oplysningerne formidlet via Kulturministeriets årlige publikation Kulturpengene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige bevillinger til kulturelle formål, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20045

Nyt

BIL83: Familiernes bilrådighed (andele og fordelinger)

enhed, familietype og rådighedsmønster
2000-2025 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/BIL83

Statistikbanktabel

ILON52: Implicit lønindeks og ændring i timefortjenesten for regioner

enhed og branche (DB07)
2007K1-2025K3 (-)

https://www.statistikbanken.dk/ILON52

Statistikbanktabel

LIGEAI1: Ligestillingsindikator for erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser (16-64 år)

frekvens, indikator, familietype, herkomst og alder
2008-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/LIGEAI1

Statistikbanktabel

VAN77KAM: Opholdstilladelser (månedlig)

statsborgerskab, opholdstilladelse, køn og alder
2014M01-2025M09 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/VAN77KAM

Statistikbanktabel

NYT: Flere studerende fra Sydeuropa

Internationale studerende i Danmark 2014

Internationale studerende i Danmark 2014, I 2014 startede 12.383 internationale studerende på en videregående uddannelse eller en ph.d. i Danmark. Det svarer til 11 pct. af de 109.733 nye studerende i 2014. I forhold til 2013 er der tale om en stigning i tilgangen af internationale studerende på 5 pct. Væksten kommer først og fremmest fra EU-landene. I perioden 2005 til 2010 blev antallet af internationale studerende fra EU mere end fordoblet. De seneste fire år, fra 2010 til 2014, har stigningen været på mere beskedne 43 pct. Dette gennemsnit dækker over nogle forskydninger i tilgangen, hvor de østeuropæiske lande ikke længere har den største vækst. Det er derimod Grækenland, Spanien og Portugal, som i den seneste 4-årsperiode samlet har haft en vækst på 145 pct. Til sammenligning har de østeuropæiske lande kun haft en mere behersket vækst på 50 pct., Nytilgang af internationale studerende,  , 2005, 2010, 2013, 2014,  , 2005-2010, 2010-2014,  , antal,  , ændring i pct., Internationale studerende i alt, 4, 665, 9, 391, 11, 784, 12, 383,  , 101, 32, EU, 1, 646, 5, 501, 7, 539, 7, 890,  , 234, 43, Øvrige nordiske lande, 1, 071, 1, 510, 1, 554, 1, 489,  , 41, -1, Europa udenfor EU, 211, 276, 265, 281,  , 31, 2, Afrika, 133, 230, 222, 230,  , 73, 0, Nordamerika, 130, 169, 204, 244,  , 30, 44, Syd- og Mellemamerika, 85, 133, 185, 205,  , 56, 54, Asien, 1, 066, 1, 276, 1, 161, 1, 200,  , 20, -6, Oceanien, 20, 38, 56, 55,  , 90, 45, Uoplyst, 303, 258, 598, 789,  , -15, 206, Kandidatuddannelserne er de foretrukne, Andelen af internationale studerende er størst på ph.d.-uddannelserne, hvor de udgør 35 pct. Men det er kandidatuddannelserne, der trækker de fleste internationale studerende. 4.864 internationale studerende startede på en kandidatuddannelse, mens kun 1.263 startede på en bacheloruddannelse. Det udgør 19 pct. af tilgangen på kandidatuddannelserne og 5 pct. på bacheloruddannelserne. De korte videregående uddannelser og professionsbachelorerne ligger side om side med en tilgang af internationale studerende på knap 2.700 studerende svarende til hhv. 12 pct. og 8 pct. af tilgangen på området., Nyoptagne studerendes hjemlande. 2014,  , Korte videre-gående, Prof., bachelor, /MVU, Bachelor, Kandidat, Ph.d., I alt,  ,  , antal, pct., Studerende i alt, 23, 132, 32, 558, 25, 721, 25, 845, 2, 477, 109, 733,  , Danmark, 20, 441, 29, 863, 24, 458, 20, 981, 1, 607, 97, 350,  , Internationale studerende:, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, EU-lande, 1, 874, 1, 857, 758, 2, 965, 436, 7, 890, 64, Norge og Island, 100, 269, 310, 775, 35, 1, 489, 12, Øvrige Europa, 74, 49, 13, 107, 38, 281, 2, Afrika, 27, 43, 16, 117, 27, 230, 2, Nordamerika, 24, 33, 17, 136, 34, 244, 2, Syd- og Mellemamerika, 29, 16, 8, 95, 57, 205, 2, Asien, 274, 224, 41, 430, 231, 1, 200, 10, Oceanien, 4, 13, 2, 27, 9, 55, 0, Uoplyst, 285, 191, 98, 212, 3, 789, 6,  , pct., Andel Internationale stud., 12, 8, 5, 19, 35, 11,  , De samfundsfaglige uddannelser er mest populære, De samfundsfaglige uddannelser har optaget 43 pct. af de internationale studerende, og det er især de korte videregående uddannelser og kandidatuddannelserne, der foretrækkes her. De tekniske uddannelser har optaget 24 pct., og de er især optaget på professionsbachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser., Nytilgang af internationale studerende til uddannelsesområder. 2014,  , Korte videre-, gående , Prof., bachelor, /MVU, Bachelor , Kandidat, Ph.d. , Alle niveauer, Uddan-nelses-, områder,  , antal, pct., I alt, 2, 691, 2, 695, 1, 263, 4, 864, 870, 12, 383, 100, Pædagogisk, 24, 179, -, 38, -, 241, 2, Formidling og erhvervssprog, 378, 40, 184, 716, 42, 1, 360, 11, Kunstnerisk, 1, 124, 60, 87, 17, 289, 2, Naturvidenskabelig, -, 131, 113, 438, 191, 873, 7, Samfundsfaglig, 1, 796, 959, 672, 1, 863, 83, 5, 373, 43, Teknisk, 413, 1, 004, 135, 1, 153, 302, 3, 007, 24, Levnedsmiddel og ernæring, 2, 66, 6, 56, 0, 130, 1, Jordbrugsvidenskabelig, 18, 15, 8, 174, 111, 326, 3, Transport mv., 52, 5, -, -, -, 57, 0, Sundhed, 6, 171, 85, 339, 124, 725, 6, Politi og forsvar, 1, 1, -, -, -, 2, 0, Nyt fra Danmarks Statistik, 22. oktober 2015 - Nr. 500, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Christian Vittrup, , , tlf. 24 46 89 90, Kilder og metode, Ved international studerende forstås en udenlandsk statsborger, der ved starten af et sammenhængende videregående uddannelsesforløb ikke havde fast bopæl i Danmark (dvs. at personen er indvandret inden for et år før start på uddannelsesforløbet) og heller ikke havde en dansk adgangsgivende gymnasial uddannelse. Nytilgangen er studerende, der ikke tidligere har været indskrevet på det pågældende uddannelsesniveau i Danmark.tallene omfatter studerende, der er startet studiet mellem 1. oktober året før og 1. oktober aktuelt år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20383

Nyt

DNVPSTRH: Strukturerede obligationer fordelt på underliggende aktivtype og investorsektor

underliggende aktivtype, investorsektor, værdiansættelse og datatype
1999M12-2025M11 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/DNVPSTRH

Statistikbanktabel