Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 81 - 90 af 819

    NYT: Stigning i online dating

    It-anvendelse i befolkningen (tema) 2025

    18. december 2025, 11 pct. af befolkningen angiver, at de har anvendt netdating inden for de seneste tre måneder, dvs. brug af dating-apps eller -sites som fx , Tinder, , , Happn, , , dating.dk, eller , single.dk, . Det svarer til ca. 468.000 borgere i alderen 16-74 år. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025. Det er en stigning i forhold til 2023, hvor 10 pct. af befolkningen eller ca. 407.000 borgere netdatede. Flere kvinder er begyndt at netdate. Deres andel er steget fra 7 pct. i 2023 til 10 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09 , Flere ældre anvender online dating, For den ældste aldersgruppe i undersøgelsen, de 65-74 årige, er der sket en fordobling blandt de borgere, som netdater. Andelen er steget fra 2 pct. i 2023 til 4 pct. i 2025. Det svarer til, at ca. 28.000 af de 65-74 årige er på en dating-app eller -site. Det er blandt den næstældste gruppe i undersøgelsen, de 55-64 årige, at der ses den største stigning, da der nu er 8 pct. i 2025, der netdater i denne aldersgruppe, mod 3 pct. i 2023., Netdating mest udbredt blandt unge mænd, Mænd i alderen 16-24 år er den befolkningsgruppe, der har den højeste andel af netdatere, idet næsten hver femte netdater. Generelt er der flere mænd end kvinder, der netdater. Blandt alle brugere af dating-apps eller -sites er de 55 pct. mænd. Uanset hvilken aldersgruppe, det drejer sig om, er der flere mænd end kvinder, der er på en dating-app eller -site., Hver femte single er netdater, Andelen af netdatere med familietypen , enlige med/uden børn, udgør 21 pct. af alle enlige, mens andelen med familietypen , parforhold med/uden børn, udgør 6 pct. af alle registrerede par. Opdelt på køn viser undersøgelsen, at 22 pct. af mændene med familiestatus , enlige med/uden børn, angiver at have brugt online dating i de seneste tre måneder. Den tilsvarende andel er 19 pct. blandt , enlige kvinder med/uden børn, . Blandt mænd med familietypen , parforhold med/uden børn, svarer 6 pct., at de har netdatet inden for de seneste tre måneder - det samme gør sig gældende for 4 pct. af kvinderne, der er registreret som værende i parforhold., Kilde: Særkørsel baseret på tal fra It-anvendelse i befolkningen 2025., Netdating blandt enlige er mest udbredt i Region Midtjylland og Hovedstaden, I Region Midtjylland udgør andelen af netdatere 23 pct. af befolkningen med familietypen , enlige med/uden børn., I Region Hovedstaden, hvor der bor flest enlige, udgør andelen af netdatere 22 pct. Den laveste andel af netdatere er i Region Sjælland og Region Nordjylland, hvor 16 pct. af borgerne med familietypen , enlige med/uden børn, dater., Kilde: Særkørsel baseret på tal fra It-anvendelse i befolkningen 2025., Flere kvinder end mænd netdater i Region Midtylland og Nordjylland, Modsat de øvrige regioner, er der flere kvinder end mænd, der netdater i Region Midtjylland og Region Nordjylland. I Region Midtjylland er der ca. 51.000 kvinder med familietypen , enlige med/uden børn, , der er på en dating-app eller -site mod ca. 41.000 mænd. I Region Nordjylland er der ca. 12.000 kvinder med familietypen , enlige med/uden børn, , der dater, mens der i regionen er ca. 9.000 , enlige mænd med/uden børn, , der benytter sig af en dating-app eller -site., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2025, 18. december 2025 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/56704

    Nyt

    NYT: BNP-vækst på 2,9 pct. i 2025

    Nationalregnskab 4. kvt. 2025 revideret

    BNP, Sæsonkorrigeret, +0,2 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, 31. marts 2026, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten i fjerde kvartal og for hele 2025 er dermed uændret i forhold til første opgørelse og steg således med 2,9 pct. for hele året. Fordelingen af væksten på brancher og især efterspørgselskomponenter er dog ændret, som følge af indarbejdelsen af ny information herunder opdaterede kilder Den økonomiske udvikling i 2025 er fortsat i høj grad præget af vækst i medicinalindustrien. I fjerde kvartal trak medicinalindustrien ned i væksten, mens den øvrige økonomi, målt ved bruttoværditilvæksten ekskl. medicinalindustrien, havde en fremgang på 1,2 pct. Opgørelsen af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025 er fortsat behæftet med øget usikkerhed. Denne usikkerhed vedrører primært fordelingen af væksten på efterspørgselskomponenter og ikke den samlede BNP-vækst og fordelingen på brancher. Læs mere om usikkerhed og revisioner under , Særlige forhold, ., Kilde: Danmarks Statistik , (Særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed), Fald i investeringer, Væksten i de faste bruttoinvesteringer er revideret op med 0,2 procentpoint for hele 2025 i forhold til seneste opgørelse. Revisionen skyldes især opdaterede oplysninger om investeringer i intellektuelle rettigheder. For hele året faldt investeringerne således med 3,5 pct., hvilket skal ses i lyset af et højt niveau i 2024 med betydelige køb af patenter og fly. I fjerde kvartal faldt investeringerne med 1,9 pct., hvilket især hænger sammen med et fald i investeringer i intellektuelle rettigheder. Udviklingen skal dog fortolkes med forsigtighed, da sæsonkorrektion i høj grad påvirkes af tidligere importerede og kapitaliserede patenter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Stor stigning i det offentlige forbrug, I fjerde kvartal steg det offentlige forbrug med 5,0 pct., hvor udviklingen fortsat er præget af en markant stigning i køb af varer og tjenesteydelser, særligt inden for forsvarsudgifter. For hele 2025 steg det offentlige forbrug med 1,5 pct., hvor væksten således er blevet opjusteret med 0,8 procentpoint., Husholdningernes forbrug voksede i fjerde kvartal, Husholdningernes forbrug steg med 0,5 pct. i fjerde kvartal og er dermed revideret op med 0,3 procentpoint i forhold til første opgørelse. Revisionen afspejler indarbejdelsen af et mere dækkende datagrundlag, herunder opdaterede oplysninger fra Firmaernes køb og salg. Forbrug inden for energi, fritid, finans og boligudstyr bidrager positivt til væksten i husholdningernes forbrug i fjerde kvartal. For året 2025 er væksten i husholdningernes forbrug på 2,3 pct. Det var især køb af køretøjer samt forbrug af information og kommunikation, der trak væksten i en positiv retning med vækst på hhv. 18,6 og 7,8 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2025,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 811,9, 3,1 , 2,9 , 1,2 , 2,3 , 0,2, Import af varer og tjenester, 463,7, -3,8, -0,4, 2,7 , 0,0 , -0,6, Import af varer, 248,7, 2,4 , 3,7 , 2,8 , -0,7, 0,5, Import af tjenester, 215,0, -10,6, -4,8, 2,6 , 0,8 , -1,9, Forsyning i alt, 1275,6, 0,4 , 1,7 , 1,7 , 1,4 , -0,1, Eksport af varer og tjenester, 555,3, 3,2 , 3,0 , 4,3 , 3,7 , -0,7, Eksport af varer, 327,4, 3,3 , 6,4 , 5,7 , 4,0 , -1,7, Eksport af tjenester, 227,9, 3,4 , -1,5, 2,3 , 3,1 , 0,8, Privatforbrug, 355,9, 2,6 , 2,3 , 0,1 , 0,9 , 0,5, Husholdningernes forbrugsudgifter, 344,6, 2,7 , 2,3 , 0,1 , 1,0 , 0,5, Køb af køretøjer, 17,5, 10,5, 18,6, 10,3, 2,0 , -4,3, Andre varer, 136,7, 2,6 , 0,4 , -0,9, 0,8 , 1,6, Tjenester i alt inkl. turisme, 190,4, 2,1 , 2,3 , -0,2, 1,0 , 0,2, Tjenester i alt, 194,9, 2,5 , 2,5 , 0,6 , 1,0 , 0,4, Turistindtægter (-), -16,9, 3,1 , 3,6 , 9,4 , 2,4 , -2,1, Turistudgifter (+), 12,3, -1,5, 1,9 , 2,9 , 2,8 , -5,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,2, 0,9 , 1,6 , 0,4 , 0,3 , -0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 195,4, 6,0 , 1,5 , 0,5 , 1,4 , 5,0, Faste bruttoinvesteringer, 183,6, -10,1, -3,5, 0,1 , 1,6 , -1,9, Boliger, 36,4, 2,7 , 1,0 , -1,4, 2,3 , -2,7, Andet byggeri og anlæg, 50,8, 3,9 , -0,9, 3,0 , 2,9 , 1,1, Maskiner, transportmidler mv., 43,3, -5,0, -3,4, 2,0 , -2,9, 6,6, Intellektuelle rettigheder , 53,1, -30,4, -8,9, -2,8, 3,8 , -10,8, Lagerforøgelser mv., 3, -14,5, -2,9, 0,0 , -0,7, -0,7, -2,4, Endelig indenlandsk anvendelse, 720,3, -1,4, 0,6 , -0,5, 0,5 , -1,7, Endelig anvendelse i alt, 4, 1275,6, 0,7 , 1,7 , 1,6 , 1,9 , -1,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1139,0, 1,0 , 1,0 , 0,2 , 0,3 , 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3277,7, 1,2 , 1,2 , 0,2 , 0,3 , 0,3, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion, hvor komponenterne under hhv. anvendelse og forsyning sæsonkorrigeres og ligges sammen til disse størrelser. , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten)., 4, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lagerændringerne i 2025. Udsvingene betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på 0,7, 0,7 og 2,4 procentpoint i hhv. anden, tredje og fjerde kvartal og omvendt et positivt vækstbidrag på 2,6 procentpoint i første kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, så påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra , Industriens produktion og omsætning, samt , Engroshandlens lagre, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 4. kvt. 2025, , er væksten uændret i fjerde kvartal, . De nye kilder tæller især, nye oplysninger for 2025 vedrørende , Betalingsbalance og udenrigshandel, , , Firmaernes køb og salg, samt tal for finansielle brancher, . Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal fra før 2025. De nye tal for 2025 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og føre til revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som aktuelt revideres tilbage til 2023. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., I , statistikdokumentationen om Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Anden opgørelse af nationalregnskabet for året 2025, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2025. Den endelige opgørelse af 2025 vil foreligge i juni 2028, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet opdaterede kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige., Usikkerhed for fjerde kvartal 2025, Til opgørelsen af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025 indgår et usædvanligt stort offentligt køb af varer og tjenester, og det har været vanskeligt at identificere tilstrækkelig forsyning til den markant højere efterspørgsel i samme kvartal. Den øgede usikkerhed vedrører dog ikke selve væksten i det offentlige forbrug, som er baseret på regnskabsoplysninger. Derudover er der uoverensstemmelser mellem nettoeksporten og kilderne til opgørelsen af industriproduktionen, hvilket i høj grad er relateret til periodisering af færdigvarelagre i udlandet. Det har derfor været nødvendigt at foretage større balancering end normalt mellem tilgang og anvendelse i økonomien. For at undgå uhensigtsmæssige effekter på væksten i BNP, forbrug og investeringer, er der afstemt ekstraordinært meget på lager. , Forbedret datagrundlag til opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra den 20. marts bygger nu på indberetninger fra størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for fjerde kvartal 2025. Den første offentliggørelse af Nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025 var baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. Som følge af det forbedrede datagrundlag er der revideret i aktiviteten for de markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for især fjerde kvartal., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,2 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2025 revideret, 31. marts 2026 - Nr. 80, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Emma Gabriel, , , tlf. 21 19 39 76, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Kvartalsvist, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52202

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation