Forside

Søgeresultat

Viser resultat 391 - 400 af 603

Danmarks Statistik blandt de ti bedste til digital forvaltning

Et godt digitalt kanalskift med hjemmesiden som hovedkanal for udgivelse af statistik er en af grundene til, at Danmarks Statistik har fået en pris i DM i Digital Forvaltning., 11. oktober 2006 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik har fået en pris for at være blandt de ti bedste i landet til digital forvaltning. Prisen er uddelt af bladet Computerworld i samarbejde med firmaet NNIT og brancheforeningen Dansk IT., Førstepladsen i det såkaldte DM i Digital Forvaltning gik til SKAT, som har været igennem en gennemgribende digital omlægning. , Danmarks Statistik fik især udmærkelse for et godt digitalt kanalskift, hvor hjemmesiden og databankerne i dag er blevet hovedkanal for al formidling af statistik til samfund og borger. , - Det er dejligt at få sådan en pris. I det daglige arbejde glemmer man nemt, at vi faktisk er gode til det, vi laver. Vi er formentlig blandt de bedste i verden, når det gælder formidling af statistik, siger kontorchef Torben Søborg, som modtog prisen på vegne af Danmarks Statistik., Han understreger, at der ligger mange års arbejde til grund for at kunne komme så langt, som Danmarks Statistik er i dag. For at opnå en velfungerende levering af statistik fra hjemmesiden til kunder og brugere, kræver det nemlig, at alle de interne systemer også virker. , En samlet strategi, Danmarks Statistik har ansvaret for enorme mængder af data om samfund, erhvervsliv og borgere, og der er lagt rigtig mange årsværk i at systematisere og strømline publiceringen internt. Det digitale kanalskift fra papir til internet er altså ikke bare noget udvendigt, men et led i institutionens samlede udviklingsstrategi., - En meget tydelig konsekvens er, at vi lukker vores trykkeri til nytår, siger Torben Søborg., , Papiret ikke helt væk endnu, Danmarks Statistik er i dag en meget digitaliseret institution, både internt og når det gælder det, der leveres ud af huset. Men når det drejer sig om at få data ind i huset, halter det. En del statistik laves på baggrund af registre eller interviews, og her er arbejdsgangen digital. Men en anden stor del laves på baggrund af indberetninger fra virksomheder, som i stor udstrækning stadig foregår på papir., - Jeg kunne godt drømme om, at den næste pris, vi får, bliver for at have et velfungerende digitalt system på indberetningssiden, siger Torben Søborg., Det er i øvrigt ikke første gang, Danmarks Statistik indhøster ros udefra for formidlingen af statistik. Vicekontorchef Annegrete Wulff indhentede for nyligt en førstepris for sit indlæg på en konference i Barcelona om output-databaser, og formidlingschef Leon Østergaard høstede en andenplads på en konference i Washington om statistikformidling., Denne artikel er offentliggjort 11. oktober 2006.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-10-11-Pris-til-danmarks-statistik

Bag tallene

Lettest for fædre at hente børn

Tre ud af fire familiefædre har mulighed for at møde senere på jobbet eller gå tidligere af familiemæssige grunde. Blandt mødrene har kun to ud af tre de samme muligheder., 21. juni 2006 kl. 0:00 , , Det er lidt lettere for far end for mor at blive hjemme fra jobbet om morgenen, indtil mormor kan nå frem og passe familiens børn, som ikke kan komme i skole, fordi de er syge. , Tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse viser, at 74 procent af familiefædrene med børn under 15 år normalt har mulighed for at møde senere eller gå tidligere af familiemæssige grunde. For kvinder er andelen kun 63 procent. , Andel af forældre, som kan møde senere eller gå tidligere af familiemæssige årsager , Kvinder, som arbejder i den offentlige sektor, har de mindst fleksible arbejdstider. Her har næsten halvdelen ingen mulighed for at møde senere eller gå tidligere på grund af familiemæssige grunde. Blandt fædre med job i det offentlige er det kun en tredjedel, som ikke kan flytte mødetiderne af hensyn til børnene. , I den private sektor har både mænd og kvinder med hjemmeboende børn under 15 år bedre muligheder for at tilrettelægge deres arbejdstid. Kønsforskellen er også næsten væk . 77 procent af fædrene og 75 procent af mødrene i den private sektor kan gå før eller møde senere af familiemæssige grunde. , Kønsforskellene skal ses i lyset af det kønsopdelte arbejdsmarked i Danmark. Der er langt flere kvinder end mænd inden for den offentlige sektor i fag som folkeskolelærer, pædagog, sygeplejerske og social- og sundhedsassistent. I disse fag følger arbejdet ofte en fast tidsplan eller et vagtskema, som det er vanskeligt at påvirke. Derfor har kvinderne her også svært ved at møde senere eller gå før af familiemæssige grunde. , Antal forældre med børn under 15 år, Kønsforskellene bliver forstærket af, at langt færre mødre end fædre arbejder i den private sektor. , I 2005 var der 973.000 beskæftigede 15-64-årige med børn under 15 år. Heraf var 500.000 mænd og 473.000 kvinder. Blandt mændene var kun 20 procent beskæftiget i den offentlige sektor, mens andelen af offentligt beskæftigede var 52 procent for kvinderne. , Tallene her i artiklen stammer fra en særlig delundersøgelse, som blev udført sammen med Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse i 2. kvartal 2005. Undersøgelsen er gennemført med støtte fra Eurostat. Tilsvarende oplysninger er blevet indsamlet i de øvrige EU-lande, og det forventes, at Eurostat senere vil offentliggøre statistik, som sammenligner familie- og arbejdsforhold i de forskellige lande. , Foto: Polfoto/Mauritius

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-06-20-Lettest-for-far-at-hente-boern

Bag tallene

Voksen og følsom - Danmarks førende konjunkturindikator fylder 30

For 30 år siden tog Danmarks Statistik for første gang temperaturen på den almindelige danskers forventninger til den økonomiske udvikling. Siden er Forbrugertillidsindikatoren gået op og ned i takt med de store omvæltninger i Danmark og udlandet., 24. januar 2005 kl. 0:00 , , Vedtagelsen af Kartoffelkuren, afstemningen om Maastricht-traktaten, den "sorte mandag" på verdens børser, storkonflikten på arbejdsmarkedet, angrebet på World Trade Center. Sådan lyder nogle af de mere dramatiske eksempler på begivenheder, som øjeblikkelig har fået kurven over borgernes forventninger til fremtiden til at ændre sig. Men også andre hændelser som eksempelvis et EM i fodbold, et regeringsskifte eller et politisk forlig på det økonomiske område kan straks påvirke borgernes økonomiske forventninger til fremtiden. , Det er med andre ord en følsom personlighed, der fejrer sin 30 års fødselsdag. Og Forbrugertillidsindikatoren er på vej til at blive endnu mere fintfølende - Danmarks Statistik offentliggør fremover forbrugertillidsindikatoren med decimaler i stedet for som et heltal. Det sker for at give omverdenen et mere præcist billede af udviklingen. , Afspejler forbrugernes syn på privatøkonomien, Samtidig er Forbrugertillidsindikatoren et anerkendt værktøj blandt økonomiske analytikere og journalister, som følger den nationaløkonomiske udvikling tæt. , "Forbrugertillidsindikatoren har sin styrke på mikroniveau, hvor den giver et realistisk indblik i forbrugernes vurdering af, hvorvidt deres privatøkonomi er inde i en positiv eller negativ udvikling," siger chefanalytiker i Danske Bank, Steen Bocian. , Han lægger til gengæld mindre vægt på de spørgsmål i Forbrugertillidsindikatoren, hvor forbrugerne bliver bedt om at give udtryk for deres forventninger til samfundsøkonomien. "Her er der en tendens til, at folk blot svarer det, som de har hørt på tv. Hvis økonomerne i tv-nyhederne siger, at det går godt med økonomien, svarer den almindelige borger som regel det samme, når de bliver spurgt om deres forventninger til den generelle økonomiske udvikling i samfundet," vurderer Steen Bocian. , Højeste niveau siden 1998, Lige nu viser Forbrugertillidsindikatoren, at forbrugernes forventninger til fremtiden har nået det højeste niveau siden januar 1998 efter en kraftig stigning fra december til januar. Læs mere om den senste udvikling i forbrugernes forventninger på , www.dst.dk/fti, . , Fakta, Hver måned ringer et korps af telefoninterviewere fra Danmarks Statistik til et repræsentativt udsnit af den danske befolkning for at stille en række spørgsmål om både borgernes forventninger til udviklingen i deres privatøkonomi og om borgernes syn på den generelle økonomiske udvikling i samfundet. Læs mere om Forbrugertillidsindikatoren på , www.dst.dk/fti, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-24-Forbrugerforventninger-30-aar

Bag tallene

De ældre bliver rigere og mindre lige

Den stadig voksende gruppe af ældre har fået flere penge at leve for. Særligt de yngre pensionister mellem 65 og 74 år har de seneste otte år fået en forbedret økonomi på grund af egne pensionsopsparinger., 16. august 2011 kl. 0:00 , , De ældre bliver rigere og mindre lige, Den stadig voksende gruppe af ældre har fået flere penge at leve for. Særligt de yngre pensionister mellem 65 og 74 år har de seneste otte år fået en forbedret økonomi på grund af egne pensionsopsparinger. Men det betyder samtidig, at der er kommet større ulighed blandt de ældre, fordi den ældste del af gruppen ikke har haft en lige så stor indkomststigning. De ældres generelt stigende indkomster betyder, at de bidrager mere til det offentlige gennem skatter og afgifter, og at overførsler fra det offentlige udgør en mindre del af den enkelte ældrehusstands økonomi., Det fremgår af temaartiklen "Ældrestyrken kommer - de ældres indkomster, opsparing og forbrug" i Statistisk Tiårsoversigt 2011, der udkommer i dag. Ud over temaartiklen giver bogens tabeller og figurer et utal af billeder af udviklingen siden årtusindeskiftet. Blandt andet kan man læse, at:, Færre bliver skilt, inden det syvende år af ægteskabet er gået. Til gengæld går flere fra hinanden senere. , To en halv gange så mange kvinder fik en - betinget eller ubetinget - frihedsstraf for vold sidste år som ved årtusindeskiftet. , Udenlandske firmaer udgør 1,2 pct. af firmaerne i Danmark, men står for 29 pct. af den danske eksport. I 2004 eksporterede de 23,5 pct. , Det seneste årti er antallet af personskader i trafikken reduceret med 47 pct. på trods af, at vi overtræder færdselsloven oftere. , Kvinder under 30 år føder færre børn, mens fertiliteten er steget for de lidt ældre. For hver 1.000 kvinder mellem 40 og 44 år blev der i 2010 født 10 børn mod kun 6,7 ved årtusindeskiftet. , I 2010 blev 4.768 personer familiesammenført i Danmark, og det er mindre end halvt så mange som i 2000. Til gengæld får næsten fem gange så mange en arbejdstilladelse og dobbelt så mange tilladelse til at uddanne sig i landet. , Vi er hurtigere og oftere på nettet - også hjemmefra. Hvor 7 pct. i 2001 havde en bredbåndsforbindelse hjemme, gjaldt det 80 pct. i 2010. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller meget mere i Statistisk Tiårsoversigt 2011. Statistisk Tiårsoversigt koster 185 kr. som bog eller 125 kr. som pdf. Bogen kan købes i boghandlere eller på , www.dst.dk/boghandel, . Journalister kan rekvirere et gratis eksemplar til redaktionel brug. For yderligere oplysninger kontakt Marianne Mackie, tlf. 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, .,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-16-De-aeldre-bliver-rigere-og-mindre-lige

Pressemeddelelse

65 år i tal – Danmark siden 2. verdenskrig

29. april 2014 kl. 9:00 , , Man bliver nemt revet med af kortsigtede udviklinger fra måned til måned eller år til år. , 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig, træder et skridt tilbage og trækker de lange linjer op i samfundsudviklingen fra efterkrigstiden til i dag for at give et større perspektiv på nutiden. , Både mænd og kvinder lever i dag mere end 10 år længere end i 1955. Kræft er i dag årsag til 30 pct. af alle dødsfald og dermed den hyppigste dødsårsag. I efterkrigstiden var hjerte-karsygdomme skyld i hvert andet dødsfald. Men fra 1955 og frem faldt antallet af dødsfald på grund af hjerte-karsygdomme, mens stadig flere dør af kræft. , Vinen vandt indpas, mens cigaretterne røg ud, Danskernes forbrug af alkohol er også steget markant. Især er vi blevet glade for at drikke vin. I 1947 drak en voksen dansker omkring tre liter vin om året, mens det i dag er omkring 34 liter. Selv om rygerne har udgjort en stadig mindre del af befolkningen, er der blevet røget flere cigaretter pr. voksne dansker frem til midten af nullerne – altså har rygerne skruet godt op for forbruget., Til gengæld udgør madvarer en mindre del af vores forbrug. I 1948 gik godt 38 pct. af danskernes forbrug til mad, mens det i dag kun er godt 14 pct. Til gengæld bruger vi en meget større andel af vores penge på boligen, som da også er blevet opgraderet. I midten af 1950’erne havde 62 pct. af boligerne eget toilet, og der boede i gennemsnit 3,1 person pr. husstand. I dag har 99 pct. af boligerne eget toilet, og der er nu kun 2,1 person til at dele det., Færre dræbes i trafikken trods langt flere biler, Rigtig mange flere har også en bil til rådighed. Der kører i dag 58 gange så mange biler på vejene som i 1946, men heldigvis betyder det ikke 58 gange så mange trafikdrab. I 2012 blev 167 dræbt i trafikken, og det er faktisk færre end i 1946. Sådan har det dog ikke være hele vejen gennem historien. I 1971 blev flere end 1.200 personer dræbt i trafikken., Bilerne importerer vi fra andre lande, men vores egen eksport er også kommet til at fylde mere. I 1948 udgjorde den danske eksport af varer og tjenester under 20 pct. af BNP, mens den i dag udgør over 50 pct. Ud over eksporten til vores nabolande aftager nye lande som Kina stadig mere., Du kan læse meget mere om samfundsudviklingen i , 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig, , hvor den danske udvikling også sættes i perspektiv med internationale sammenligninger. For yderligere information kan du kontakte Marianne Mackie på 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-04-29-65-aar-i-tal-Danmark-siden-2-verdenskrig

Pressemeddelelse

KAS309: Gennemsnitligt antal beskæftigede

branche (DB07), køn og periode
2008-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/KAS309

Statistikbanktabel

Usikkerhed om opgørelsen af betalingsbalancen

14. august 1998 kl. 0:00 , , Usikkerhed om opgørelsen af betalingsbalancen , Forskellen mellem Danmarks Nationalbanks opgørelse af valutastatistikken og Danmarks Statistiks opgørelse af betalingsbalancen har i den seneste tid givet anledning til forståelig usikkerhed med hensyn til udviklingen på betalingsbalancen. Nationalbankens valutastatistik viser for 12 måneders perioden juni 1997 til maj 1998 et overskud på 8,6 mia. kr., mens Danmarks Statistiks betalingsbalanceopgørelse viser et underskud på 4,2 mia. kr. Forskellen er således 12,8 mia. kr. , Differencen skyldes dels forskellige opgørelsesprincipper, dels forskelle i de tilgrundliggende data. , Den mest fundamentale forskel i opgørelsesprincipperne er, at valutastatistikken registrerer indtægter og udgifter i forbindelse med varehandel på betalingstidspunktet, mens de i betalingsbalanceopgørelsen registreres på transaktionstidspunktet, dvs. når varen rent fysisk ind- eller udføres. På grund af den udstrakte brug af leverandørkreditter vil betalingen typisk finde sted nogle måneder efter transaktionstidspunktet. , Forskel i registreringstidspunkt vil normalt ikke have den store betydning, når man betragter en 12-måneders periode. I perioder er forskellen dog betydelig. I den konkrete situation skal opmærksomheden henledes på, at den negative effekt, som konflikten på arbejdsmarkedet har haft på betalingsbalancen, indgår umiddelbart i Danmarks Statistiks opgørelse for april og maj, men først vil slå fuldt igennem i valutastatistikken i de kommende måneder i takt med, at betalingerne effektueres. , Herudover er der en række andre mindre definitoriske forskelle i opgørelserne, herunder forskelle vedrørende opgørelsen af renter og udbytter. , Den problematiske forskel vedrører det tilgrundliggende datamateriale. Danmarks Statistiks udenrigshandelstal bygger på indberetninger fra toldmyndighederne og fra 1993 tillige fra virksomhederne. Nationalbankens valutastatistik bygger på betalinger gennem danske pengeinstitutter. , Problemet består i manglende overensstemmelse mellem de to former for indberetninger og ses af, at valutastatistikkens varebetalinger og Danmarks Statistiks opgørelse af ind- og udførsel af varer siden 1993 ikke har udviklet sig parallelt, hvilket var tilfældet tidligere. , Problemstillingen er i øvrigt ikke unik for Danmark. Andre EU-lande har problemer af samme type. , Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik har arbejdet intensivt med disse problemer, siden de blev klarlagt i 1995. Arbejdet koordineres i en kontaktgruppe, hvori også Økonomiministeriets departement deltager. , I Danmarks Nationalbank har en omfattende omlægning af valutastatistikken været under forberedelse gennem længere tid. Det nye system bliver implementeret i oktober 1998, og herefter følger en indkøringsfase. Denne omlægning forbedrer afgørende mulighederne for en detaljeret sammenligning af valutastatistikken med Danmarks Statistiks oplysninger om ind- og udførsel. Som følge af de forskellige registreringsprincipper kræves dog, at det nye system er kørt ind og har fungeret i en periode, før meningsfyldte sammenligninger kan foretages. , I Danmarks Statistik har man siden 1995 løbende gennemført en lang række kontroller af udenrighandelsoplysningerne, bl. a. ved at sammenholde tallene med oplysninger fra momssystemet og foretage sammenligninger med andre landes opgørelser af samhandelen med Danmark. Resultatet af disse kontroller rapporteres løbende i "Kvaliteten af udenrigshandelstallene", som kan rekvireres. , Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik er opmærksom på den usikkerhed, som opgørelserne har forårsaget. Der vil blive arbejdet med en afklaring af problemstillingen i 1999, hvor de detaljerede analyser af sammenhængen mellem valutastatistikkens varebetalinger og Danmarks Statistiks udenrigshandelsoplysninger kan gennemføres. , Danmarks Nationalbank Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1998/14-08-1998-betalingsbalance

Pressemeddelelse

Gudstjenester i sogn med fire indbyggere

Selv om Danmarks mindste sogn Hirsholmene ifølge Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003 kun har fire indbyggere, bliver der fortsat afholdt gudstjenester med pænt fremmøde, siger sognepræst Laurids Korsgaard. I alt har Danmark 116 sogne med under 200 indbyggere, og det sker sjældent, at sogne bliver nedlagt, fordi kirker bliver taget helt ud af brug., 17. marts 2003 kl. 0:00 , , Hirsholmene er en lille øgruppe tre kvarters postbåd-sejlads fra Frederikshavn, og sognepræst Laurids Korsgaard, der ellers hører til i Frederikshavn Kirke, tager ud til øerne for at holde 6-8 gudstjenester om året., "Vi har landets højeste kirkegangsprocent i Hirsholmene - den ligger nemlig omkring et-tusinde," fortæller Laurids Korsgaard. Når kirkeporten i Hirsholmene åbnes til gudstjeneste, kommer der typisk ti gange så mange mennesker ind på bænkerækkerne, som der er indbyggere i sognet., "Det er først og fremmest sommerhusgæster og lystbådesejlere, der kommer når der er gudstjeneste," siger han., Kirken i Danmarks mindste sogn blev bygget i 1642 og vidner om en tid, hvor der boede op til 250 mennesker på Hirsholmene. 115 andre sogne i Danmark har ifølge , Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003, under 200 indbyggere - det gælder bl.a. Lodbjerg (34), Bågø (35) og Nyord (50)., Selv om mange sogne er små, er det yderst sjældent, der sker noget så drastisk, som at kirken bliver taget helt ud af brug, og sognet samtidig bliver nedlagt. Ifølge informationskonsulent Jørgen Engmark, Kirkeministeriet, er det ikke sket, siden Christiansborg Slotskirke blev taget ud af brug som sognekirke og sognet nedlagt i 1965., Derimod er der i de senere år eksempler på, at to eller tre sogne bliver lagt sammen, men at man beholder kirkerne i brug. Det skete fx på Nørrebro i København i 1999, hvor tre sogne blev lagt sammen til ét. Der er flere steder i landet tanker om sådanne sammenlægninger, hvor man bevarer kirkerne., Glostrup er største sogn, Det største sogn i antal indbyggere er Glostrup, der siden i fjor er steget fra 20.412 til 20.586, efterfulgt af Ishøj og Karlebo. Roskilde Domsogn er Danmarks fjerdestørste målt i indbyggere, uanset at sognets indbyggertal faldt med 222 indbyggere. Femtepladsen har Kildebrønde Sogn, og sjettepladsen går til Farum Sogn., Farum kunne ellers smykke sig med en fjerdeplads i fjor, men indbyggertallet er faldet med 359 indbyggere - hvilket er det største fald blandt de danske sogne - og derfor er Farum røget nedad på listen., Hvad er et sogn?, Et sogn er et område med mindst en kirke. Da sognene blev skabt i middelalderen, var der kun én kirke i hvert sogn, men senere kan der være kommet yderligere kirker i sognet. Antallet af sogne i Danmark er pr. 1. januar 2.125, hvilket er væsentligt flere end antallet af kommuner (275). Der er store forskelle på, hvor meget et sogn fylder i areal. Fx er Danmarks største sogn Brande 400 gange større end Danmarks mindste sogn Christiansø., Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003, er en Statistisk Efterretning, der kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . Tallene kan også findes gratis i , www.statistikbanken.dk, ., Denne artikel er offentliggjort 17. marts 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-03-17-Gudstjenester

Bag tallene

Danskerne stoler på statistikken

To ud af tre danskere mener, at de har brug for statistik til at forstå udviklingen i samfundet. En ny undersøgelse viser, at stort set alle danskere har tillid til tal fra Danmarks Statistik, selvom de ofte bliver udlagt vidt forskelligt i den offentlige debat., 11. februar 2005 kl. 0:00 , , Tidens debat kræver, at man er hurtig på lommeregneren. Men selvom det ofte kan være svært at finde rundt i tallene, er danskerne alligevel faste i troen på, at statistik er til gavn for demokratiet. En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at to ud tre danskere mener, at statistik er vigtig for at forstå, hvordan samfundet fungerer og udvikler sig. Og fire ud af fem danskere mener, at statistisk om samfundet er et vigtigt grundlag for politiske beslutninger, forskning og debat. Selvom tallene kan udlægges forskelligt, er danskerne altså enige om, at tallene ikke kan undværes - hverken for demokratiet eller os selv. , Tal kan vendes og drejes , Ove Kaj Pedersen, leder af Center for Business and Politics på Handelshøjskolen i København, siger: "Tal har altid virket troværdighedsskabende og haft en særlig overtalelseskraft, og den almindelige borger har da også en tyrkertro på, at tal er sande og neutrale. Imidlertid er folk ved at blive klar over, at tal kan vendes og drejes og bruges til at varetage specifikke interesser. Dermed kan der opstå en mistillid til den måde, som tallene anvendes på - ikke mindst i den politiske debat". , Objektiv statistik , Mistillid til tal præger imidlertid ikke danskernes syn på Danmarks Statistik. Tværtimod mener kun 5 pct. af danskerne, at Danmarks Statistisk er underlagt politiske interesser, mens 70 pct. har tillid til, at Danmarks Statistik som national statistikinstitution arbejder objektivt og neutralt. Disse tal er ikke nogen selvfølge i europæisk sammenhæng. For eksempel viser tal fra en tilsvarende undersøgelse i Storbritannien, at kun 17 pct. af briterne tror på, at den nationale statistikinstitution arbejder objektivt og upolitisk, mens hele 58 pct. mener, at tallene er underlagt politiske interesser. , Troværdigheden skal bevares, Men hvad er egentlig Danmarks Statistiks rolle, når borgerne oplever, at tal kan vendes og drejes på mange forskellige måder? Ifølge rigsstatistiker Jan Plovsing, skal Danmarks Statistik ikke til at blande sig i politikernes talkrige. Danmarks Statistik kommenterer kun debatten, når en statistik bliver omtalt faktuelt forkert - og sådan skal det blive ved med at være. , "Det er til gengæld helt afgørende, at vi holder fast i vores bærende principper: Vi tjener demokratiet ved at være partipolitisk neutrale og fagligt uafhængige," siger Jan Plovsing. Han peger på, at Danmarks Statistik vil beholde sin høje troværdighed, fordi institutionens medarbejdere fastholder disse bærende principper. , , "Danskerne kan være sikre på, at vores statistikker udarbejdes alene ud fra faglige hensyn. Den netop overståede valgkamp påvirkede overhovedet ikke vores arbejde - de annoncerede statistikker udkom som planlagt og ingen udenfor Danmarks Statistik fik adgang til oplysningerne før andre. Så længe vi håndhæver denne faglige uafhængighed, vil vi nyde respekt i offentligheden," siger Jan Plovsing.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-11-Borgerundersogelse

Bag tallene

Bilmarkedet

Danskerne køber færre og færre nye biler. Bilsalget er nu det laveste siden 1993. Men det er lige efter bogen: Efter en stor stigning kommer der magre år med faldende bilsalg., 22. august 2001 kl. 0:00 , , Det faldende bilsalg bliver ofte tolket som et resultat af dårligere konjunkturer og økonomiske indgreb. Men det er ikke kun gode og dårlige tider, der bestemmer, hvor mange biler der bliver solgt. Bilernes alder og markedets mætning spiller også en væsentlig rolle. Derfor er det ikke overraskende, at bilsalget netop har været inde i en periode med fald. Det mønster har gentaget sig de seneste tredive år: Efter en stor stigning kommer der magre år med faldende bilsalg. , "Nedgangen i bilsalget er ikke kun økonomisk betinget. En væsentlig faktor er bilparkens alderssammensætning. Den seneste nedgang i bilsalget skal altså også ses som et resultat af, at fornyelsen af bilparken er ved at være tilendebragt. Markedet for nye biler er mættet," siger Søren Dalbro, fuldmægtig i Danmarks Statistik og ansvarlig for bilstatistikken. , Set i et længere perspektiv ligner mønsteret for nyregistreringer af biler i 1990'erne mønstrene i 1980'erne og 1970'erne. De store salgsår i sidste halvdel af 1970'erne, midt i 1980'erne og midt i 1990'erne er blevet fulgt af magre år i starten af 1980'erne, 1990'erne og nu også i starten af 2000. Efter en periode i bakgear, hvor bilsalget nåede det laveste niveau siden 1993, er bilsalget nu sat i frigear og vil formentlig stabilisere sig. I første halvår af 2001 blev der solgt 51.660 biler - i 1993 blev der solgt 74.122 i første halvår. , Stiger igen om fem år, Bilerne er i gennemsnit blevet yngre - gennemsnitsalderen på en personbil er faldet til 7,8 år i 2001 mod 8,2 år i 1997. Der er sket en stigning på 13 pct. i biler, der er 0-3 år, men også andelen af biler på 4-7 år og 12-15 år er vokset med henholdsvis 50 og 32 pct. I 2001 er 55 pct. af bilerne under otte år mod 46 pct. i 1997. , Også langt flere familier har nu bil. I 1992 havde 46 pct. af alle familier bil - i 2001 er tallet steget til 54 pct. I samme periode er andelen af familier, der har flere biler, steget fra 6 til10 pct. , "Mit bud er, at bilsalget vil stige igen i 2006/2007, når der kommer en ny pukkel af 12-14 årige biler," siger Søren Dalbro. Samtidig forventer han, at salget af nye biler i år vil blive på 93.000-95.000, hvilket er lavere end i 2000, hvor salget nåede 113.300. , "Jeg går ud fra, at bunden er nået nu - men det er alligevel et salg af nye biler, der ligger over det lave niveau først i 1990'erne. I 1993 var bilsalget helt nede på 82.000." , Opsving mættede markedet, Men konjunkturerne spiller naturligvis også en central rolle for bilsalgets udvikling. Stigende beskæftigelse og ejendomspriser satte skub i bilsalget sidst i 1990'erne. Den øgede beskæftigelse resulterede i et øget behov for biler, fordi folk bl.a. fik brug for en bil til at komme til og fra arbejde. Samtidig steg boligpriserne, hvilket gav mange boligejere mulighed for at få kapital fri, som de fx kunne bruge til en ny bil. , Omvendt har nedgangen i bilsalget til en vis grad været forårsaget af politiske indgreb mod privatforbruget - fx kartoffelkuren i 1986 og pinsepakken i 1998. Den seneste nedgang i bilsalget skyldes formentlig også stigende ejendomsskatter og energipriser, som har gjort det vanskeligt for mange familier at finde plads til et lån, som kan finansiere en ny bil.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-08-22-Bilmarkedet

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation