Forside

Søgeresultat

Viser resultat 351 - 360 af 603

Udenlandsk øl i fremgang

Hver dansker over 18 år drikker nu i gennemsnit 11 udenlandske øl om året. Importen af øl fra Holland, Belgien og Tjekkiet er mere end tidoblet siden 2000., 12. april 2005 kl. 0:00 , , Skønt danskernes forbrug af øl har været faldende i de seneste år, er der siden 2000 blevet efterspurgt stadig mere øl fra udenlandske bryggerier. Det viser tal fra Danmarks Statistik. , Klassiske ølnationer i fremgang, Selv om øl fra England og Tyskland fortsat fylder godt i importstatistikken, er det importen fra tre klassiske ølnationer - Holland, Belgien og Tjekkiet - som i øjeblikket udvikler sig mest dramatisk. Importen af øl fra disse tre lande er mere end tidoblet i de seneste fem år. I 2000 blev der importeret 0,7 mio. liter øl til det danske marked fra disse tre lande - dette tal var ved udgangen af 2004 vokset til en import på 8,9 mio. liter. , Importen af øl fra Frankrig og Italien har også været stigende i perioden, selv om der fortsat er tale om relativt små mængder på ca. en halv mio. liter øl fra hvert land i 2004., Hver dansker drikker 11 udenlandske øl om året , Den samlede import af udenlandsk øl til Danmark blev næsten tredoblet i perioden fra 2000-2003. Fra 6,3 mio. liter i 2000 til 16,1 mio. liter i 2003 - det svarer til, at hver dansker over 18 år drak 11 udenlandske øl (med et indhold på 33 cl. pr. flaske) i 2003. , Ølimport fra Tyskland steg 848 pct. i 2004 , Fremgangen for importen af udenlandsk øl er fortsat i 2004, men en række særlige faktorer gør det vanskeligt at sammenligne udviklingen i 2004 med tidligere år. Ti dages ølstrejke på en række danske bryggerier i begyndelsen af juni 2004 fik importen af øl fra Tyskland til at eksplodere i sommermånederne. Importen af øl til Danmark fra Tyskland steg således fra 2,4 mio. liter øl i 2003 til 23 mio. liter i 2004 - en stigning på 848 pct. Ser vi bort fra Tyskland, viser statistikken, at importen af udenlandsk øl til Danmark har været jævnt stigende i hele 2004. , Holland ny stor ølleverandør, Der bliver nu importeret mere hollandsk end engelsk øl til det danske marked. Tidligere var det England, som sendte mest øl til Danmark, men med en import fra Holland på 4,2 mio. liter øl i 2004 er Holland nu Danmarks største udenlandske ølleverandør bortset fra Tyskland, der som nævnt leverede ekstraordinært meget øl til Danmark i 2004. , Ifølge Bryggeriforeningen var det samlede danske ølforbrug på ca. 518 mio. liter øl i 2003 - danskernes ølforbrug bliver med andre ord fortsat hovedsagligt dækket af øl, som er produceret i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-04-12-Fremgang-for-udenlandsk-ol

Bag tallene

Styrtdyk for indenrigsfly bremset

Efter syv års dundrende tilbagegang lykkedes det i 2004 for flyselskaberne at vende tilbagegangen på de danske indenrigsruter. Det er først og fremmest ruten Aalborg-København, der driver udviklingen., 13. marts 2005 kl. 0:00 , , Syv års dundrende tilbagegang for indenrigstrafikken standsede i 2004 - i hvert fald for en stund. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af passagerer på de danske indenrigsflyvninger steg i 2004. Det er første gang siden åbningen af den faste forbindelse over Storebælt, at flyselskaberne oplever et år med stigende passagertal på indenrigsruterne. , Halvanden mio. mennesker steg sidste år ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem landsdelene. Det er en stigning på 20.000 passagerer i forhold til året før - umiddelbart en beskeden stigning på godt én pct., som dog bør ses i lyset af, at antallet af passagerer på indenrigsruterne fra 1997 til 2003 var faldet med 44 pct. , Aalborg og Billund i front , Udviklingen dækker over nogle store forskelle lufthavnene imellem. Indenrigsruterne fra Billund og Aalborg oplevede således en fremgang i passagerantallet, som lå langt over gennemsnittet. Til gengæld fortsætter nedturen for ruten mellem Århus og København. , Hvis vi nøjes med at se på antallet af indenrigspassagerer er Aalborg den suverænt travleste lufthavn i provinsen. 280.000 mennesker rejste sidste år med indenrigsfly fra landets fjerdestørste by - en fremgang på fire pct. , På andenpladsen kommer Århus Lufthavn med 145.500 indenrigspassagerer i 2004 - en tilbagegang på tre pct. , Til gengæld oplevede Billund Lufthavn en fremgang på syv pct. på indenrigsruterne i 2004. Der er dog fortsat mere end tre gange så mange indenrigspassagerer fra Aalborg end fra Billund. , Ser vi på det samlede antal passagerer på rutetrafikken - både indenrigs- og udenrigspassagerer - er Billund lufthavn med 514.000 passagerer den travleste lufthavn i provinsen. , Københavns Lufthavn havde 776.700 afrejsende passagerer på indenrigsruterne i 2004 - en fremgang på to pct. , Igen fremgang for international rutetrafik, Passagerantallet på de internationale rutefly fra de danske lufthavne var i fremgang i hele 2004. , Fremgangen kommer på baggrund af flere perioder med opbremsninger i passagervæksten på de internationale ruter - i første omgang efter flykapringerne i USA den 11. september og igen i 2003 som en reaktion på krigen i Irak, udbruddet af SARS og frygten for international terrorisme. For hele 2004 var der en fremgang på 8 pct. i forhold til året før. , Bedst gik det i Billund Lufthavn, hvor passagerantallet på den internationale rutetrafik steg 21 pct. i forhold til 2003. I Københavns Lufthavn steg passagerantallet på den internationale rutetrafik 7 pct. Til gengæld faldt passagerantallet på de internationale rutefly i Århus Lufthavn 20 pct. i løbet af 2004. , , For flere oplysninger: Kontakt Nicolai Østergaard på 26 19 86 57.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-13-Indenrigsflyvning-i-lille-fremgang

Bag tallene

Danskerne sat på formel

Der bliver færre enlige i Danmark, og samtidig holder de, der bliver gift, sammen længere end hidtil. Det viser Statistisk Årbog 2001, der for 105. gang portrætterer Danmark og danskerne., 6. november 2001 kl. 0:00 , , Først et par gode nyheder: Der bliver færre og færre enlige i Danmark - og samtidig er der en tendens til, at de, der bliver gift, holder sammen længere end hidtil. Det er nogle af de mange oplysninger om danskerne, man kan læse i Statistisk Årbog 2001, der udkom forleden. Det er 105. gang Danmarks Statistik med en årbog sætter tal på det danske samfunds udvikling., Efter mange år med flere og flere enlige er der de seneste par år sket en lille nedgang. Men det er stadigvæk mere end en tredjedel af alle voksne, der ikke lever i parforhold, og 53 pct. af dem er kvinder. Af de, som ikke har en partner, bor 61 pct. af kvinderne og 55 pct. af mændene helt alene. Resten bor sammen med andre personer, som - afhængig af personens alder - tit er deres forældre eller børn., Der er flere yngre mænd end yngre kvinder, der bor alene. Det skyldes dels, at enlige kvinder i større udstrækning end enlige mænd, har børn boende hos sig. Dels at mænd gennemgående er et par år ældre end kvinder, når de indgår i et parforhold. Derudover er der også flere mænd end kvinder i de unge aldersklasser. Til gengæld er det i de ældre aldersklasser langt mere udbredt blandt kvinder end mænd at bo alene. Det hænger sammen med, at der er flere ældre kvinder, fordi de lever længere end mændene., Godt nyt om ægteskabet, Der har hidtil været en stigning i andelen af ægteskaber, der blev opløst ved skilsmisse. Godt 18 pct. af ægteskaberne fra 1950 var opløst ved skilsmisse efter 25 år - for ægteskaber fra 1975 var andelen helt oppe på 37 pct. efter 25 år. Men for tiden er der tegn på, at billedet er ved at vende for de ægteskaber, der er indgået i 1990 eller senere - det viser indtil videre lavere skilsmissehyppigheder end ægteskaberne fra 1985: Andelen af tilbageværende ægteskaber efter fem år var knap 85 pct. for 1985-vielsesårgangen mod 89 pct. af de ægteskaber, der blev indgået i 1995., Om danskeren har årbogen også enkelte andre gode nyheder. Forbruget af cigaretter faldt fra 7,1 mia. stk. i 1999 til 7,0 mia. stk. i 2000, og forbruget af alkohol er holdt på samme niveau i 2000 som i 1999: Hver indbygger drikker i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol om året. Fra 1996 til 2000 er middellevetiden, det vil sige, det gennemsnitlige antal år en person kan forventes at leve, også steget: 1,6 år for mænd og 1,1 år for kvinder. Nu kan danske mænd forvente at blive 74,3 år og kvinder 79,0 år. Danskerne er dog stadig blandt de i Europa, der ryger mest og lever kortest tid., Statistisk Årbog 2001 er på 603 sider og koster 280 kr. Den kan bestilles her, og er desuden gratis tilgængelig på , http://www.dst.dk/aarbog.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-11-06-Paa-formel

Bag tallene

Tilfredse forbrugere

Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU. Forbrugernes tilfredshed med postvæsenet er fx højest i Danmark. Samtidig bruger vi mindre tid foran fjernsynet og færre penge på restaurantbesøg end resten af EU-borgerne., 9. januar 2002 kl. 0:00 , , Sammenlignet med de andre EU-lande, så er der bare nogle ting, som simpelthen fungerer i Danmark. For danskerne er det fx temmelig ukendt med strømsvigt eller vandhaner uden vand, og selvom danske forbrugere selvfølgelig godt kan brokke sig over både Post Danmark og DSB, så er det intet i forhold til forbrugerne i resten af EU. Det viser en ny publikation fra Eurostat om forbrugerne i EU., Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU, når det handler om el- og vandforsyning, transportforhold i byerne, inter-city jernbaneforbindelserne, telefonforbindelser og ikke mindst postvæsenet, hvor danskerne er de mest tilfredse i EU. Kun når det handler om danskernes tilfredshed med forsyningen af gas, bevæger vi os under EU-gennemsnittet., Når det drejer sig om tilfredsheden med el-forsyningen og transportforholdene i byområderne, bliver Danmark kun overgået af Luxembourg, og tilfredsheden med vandforsyningen er kun større i Luxembourg og Holland. Danskernes tilfredshed med inter-city jernbaneforbindelserne er kun overgået af Luxembourg og Grækenland., Store forskelle på fritidsaktiviteter, Publikationen fortæller også, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af husholdningsudgifterne der går til kultur og fritidsaktiviteter i EU-landene. I 1999 svingede det fra 3,7 pct. i Portugal til 14,6 pct. i Sverige, og i Danmark gik 11,2 pct. af husholdningernes udgifter til kultur og fritidsaktiviteter. , Når det handler om de mere tilbagelænede fritidsaktiviteter viser det sig, at danskerne bruger mindre tid foran fjernsynet end gennemsnittet i EU. For en danskers vedkommende bliver det i gennemsnit til 165 minutter dagligt - i EU er gennemsnittet 206 minutter. Englænderne bruger mest tid - 232 minutter dagligt - på tv-kiggeri, og Luxembourg er det land, hvor indbyggerne bruger færrest minutter - 124 - foran flimmerkassen., Restaurationsbesøg er heller ikke så populært blandt danskerne. Kun 3,5 pct. af danskernes husholdningsudgifter går til at spise ude - her er det kun i Italien, at en mindre andel - 3,1 pct. af husholdningsudgifterne - går til at spise ude. Portugal (8,9 pct.) og Spanien (8,7 pct.) er de lande, hvor den største andel af forbrugernes husholdningsudgifter går til restaurantbesøg.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-01-09-Tilfredse-forbrugere

Bag tallene

Vi bruger en milliard på natur- og forlystelsesparker

En milliard kroner. Så mange penge bruger vi danskere årligt på at besøge Natur- og forlystelsesparker. Folk i hovedstaden bruger flere penge på den slags end alle andre, til gengæld holder de sig væk i industriferien., 16. maj 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Der dufter af vafler, og hvinene kan høres i miles omkreds, når man passerer forbi Tivoli i København. Sommeren står for døren, og for mange danskere er det blandt andet lig med et besøg i Zoologisk Have, Tivoli eller en af de mange andre natur- eller forlystelsesparker i Danmark. Samlet set bruger vi danskere næsten en milliard kroner hvert år på billetter til parkerne. Det viser Forbrugsundersøgelsen fra Danmarks Statistik., Opdelt på husstande svarer det til, at hver husstand i Danmark i gennemsnit bruger 360 kr. på entre og forlystelser i natur- og forlystelsesparker. Dertil kommer de penge, vi bruger på mad, souvenirs og lignende, mens vi er i parkerne., Fakta:, Artiklen bygger på et specialudtræk fra Forbrugsundersøgelsen 2008-2010, der er en stikprøveundersøgelse, som omfatter 2.484 private husstande fordelt over hele landet. Udtrækket fordeler forbruget ud på måneder, hvilket er med til at forøge undersøgelsens usikkerhed., En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., På, Danmarks Statistiks emneside om forbrug , findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug., Sjællænderne bruger færrest penge, Der er imidlertid stor forskel på, hvor flittigt man besøger parkerne, alt efter hvor i landet man bor. Dem, der oftest indløser billet, er beboerne i Region Hovedstaden. Her bruger en husstand i gennemsnit 540 kr. årligt på at få adgang til karruseller, tigere og lignende oplevelser., I den anden ende af spekteret ligger Region Sjælland, hvor en gennemsnitlig husstand bruger mindre end 150 kr. årligt på den slags fornøjelser. En syddansk husstand bruger 264 kr., mens de i både Midtjylland og Nordjylland bruger 336 kr., Hovedstadens indbyggere bliver væk i juli, Fælles for husstandene i alle fem regioner er det, at alle bruger væsentligt flere penge på at komme i Tivoli og andre forlystelsesparker, end de gør på at komme i Zoo og andre naturparker. Dem, der bruger den største andel på entre til dyre- og naturoplevelser i forhold til det samlede forbrug, er folk i Region Hovedstaden. , På trods af at det er husstandene i Region Hovedstaden, der i løbet af året bruger flest penge på natur- og forlystelsesparker, så er det formentligt ikke dem, du møder, hvis du vælger at besøge en af landets parker i industriferien. I juli bruger en gennemsnits husstand i hovedstaden nemlig stort set ingen penge på den slags fornøjelser. Derimod vil nordjyderne nok være godt repræsenteret. En nordjysk husstand lægger nemlig størstedelen af deres forbrug på den konto i juli.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-05-16-forlystelser

Bag tallene

Ny bog om udsatte børn i Danmark

30. juni 2010 kl. 0:00 , , Ny bog om udsatte børn i Danmark, Som en del af aftalen mellem regeringen og KL om dokumentation på området for udsatte børn og unge, udgiver Danmarks Statistik en bog om udsatte børn og unge. , Udsatte børn og unge er 0-22 årige, der enten er anbragt uden for eget hjem, eller som modtager bestemte former for forebyggende foranstaltninger som fx tildeling af fast kontaktperson eller aflastningsophold. , Bogen belyser gruppen af udsatte børn og unge samt tidligere udsatte, der nu er voksne. Generelt klarer de udsatte børn og unge sig dårligere end ikke udsatte børn og unge. Det er dog vigtigt at understrege, at de udsatte børn og unge netop har nogle særlige problemer der giver dem sværere vilkår i livet. Det er dog langt fra alle udsatte og tidligere udsatte børn, der klarer sig dårligt trods større risiko. , Bogen indeholder overordnet set tre temaer, der analyserer hvordan udsatte børn klarer sig i forhold til sundhed, uddannelse og kriminalitet. Dertil kommer et særligt tema, der fokuserer på kriminalitet blandt 10-14-årgie, herunder også om de der har været ofre for kriminalitet. , Derudover kan du bl.a. læse, at: , 15.300 børn og unge var anbragt uden for hjemmet i 2007. Heraf var flest frivillige anbringelser , Anbragte er typisk i plejefamilie i ca. 1.000 dage, dvs. næsten tre år , 15-17-årige udsatte havde i gennemsnit kontakt med lægen to gange mere end ikke-udsatte i 2007 , 40 pct. af de personer, som fik behandling for stofmisbrug i 1997-2007, var tidligere udsatte børn , Over hver sjette af de kriminelle 20-39-årige i 2007 var tidligere udsatte børn , Mere end hver tiende udsatte 15-17-årige har en dom for kriminalitet , 49 pct. af anbragte unge på 16 år havde en 9. klasses eksamen, mens det gjaldt for 57 pct. af unge med forebyggende foranstaltninger. 81 pct. af ikke-udsatte 16-årige havde en 9. klasses eksamen. , Dette og meget andet kan du læse mere om i bogen Udsatte børn og unge 2007, der udkommer i dag., Læs mere i publikationen Udsatte børn og unge 2007, der kan downloades gratis på , www.dst.dk/publ/UdsatteBornUnge, . , For yderligere oplysninger kontakt Preben Etwil, tlf. 39 17 31 01, , pet@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-06-30-Udsatte-boern

Pressemeddelelse

Danmark og eurolande: Samme prisstigning

Det er ikke blevet dyrere at gå i et euro-supermarked end i et dansk supermarked. Men går man på café, så har Danmark og eurolandene byttet rolle: Før steg café- og restaurantpriserne nemlig mest i Danmark - nu er de røget mest op i eurolandene., 22. august 2002 kl. 0:00 , , Selv om danske turister kommer hovedrystende hjem fra ferie i Sydeuropa og fortæller om horrible prisstigninger i caféer og restauranter efter euroens indførelse, så har den samlede prisstigning i Danmark og eurolandene været næsten ens. Det viser en sammenligning af udviklingen hhv. før og efter euroens indførelse, ifølge tal fra EU's statistikbureau Eurostat. , "Prisstigningerne i Danmark har de sidste par år stort set ligget på samme niveau som i resten af EU. For det samlede forbrug har indførelsen af euroen i januar 2002 ikke medført ekstra prisstigninger af betydning i eurolandene", siger chefkonsulent Carsten Boldsen Hansen, Danmarks Statistik. , "Men turisterne, der fortæller om prishop i Sydeuropas restauranter, har alligevel ret. Fra nytår til juni er priserne i eurolandenes caféer og restauranter steget med fire procent, hvorimod danske caféer og restauranter kun er steget med godt en procent," tilføjer han. , "Det har betydet, at Danmark og eurolandene har byttet rolle i café- og restaurantpriser. Før euroen blev indført var det Danmark, der havde førertrøjen på i prisstigninger for caféer og restauranter. Nu er det eurolandene, der har de største stigninger på serveringsstederne," siger Carsten Boldsen Hansen. , Restaurantbesøg flerdobles under ferierejsen, Prisstigninger på caféer og restauranter har kun lille betydning, når man bliver hjemme. Danskere og andre EU-borgere bruger nemlig kun omkring fem procent af pengene på den slags fornøjelser i hverdagen. Men tager man på ferie, så dominerer café og restauranter langt mere i budgettet: , "Når turister kommer til Danmark og bor på hoteller, bruger de i gennemsnit 16 pct. af deres penge på restauranter. Det viser vores seneste opgørelser," siger analysechef Anders Krogenberg Knoth, Danmarks Turistråd. , Turisterne, der kommer til Danmark, har dermed kunnet glæde sig over de beskedne prisstigninger på caféer og restauranter. Men danskere, der tager sydpå, har altså oplevet det modsatte. , De værste prisstigninger på caféer og restauranter er sket i et af danskernes foretrukne ferielande, nemlig Spanien. Grækenland følger skarpt efter, mens de franske og italienske serveringssteder har været knap så ublu.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-08-22-Danmark-og-eurolande

Bag tallene

Indvandrere oftere kriminelle

Folk med udenlandsk oprindelse er oftere kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed. Men korrigeret for alder og sociale ydelser er forskellen ikke så stor., 14. maj 2002 kl. 0:00 , , Indvandrere og efterkommeres kriminalitet er betydelig højere end befolkningen som helhed. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, der belyser sammenhængen mellem kriminalitet og national oprindelse. Kriminaliteten for mænd med udenlandsk oprindelse var 38 pct. højere end for samtlige mænd i Danmark i 2000, og for kvinder med udenlandsk oprindelse var den 27 pct. højere. Sammenlignet med 1995 er der tale om en stigning på 14 procentpoint for mændene og et fald på 19 procentpoint for kvinderne. , Men da indvandrere og efterkommere generelt er yngre end befolkningen som helhed og i højere grad modtager sociale ydelser, så vil deres kriminalitet alt andet lige være højere end befolkningen som helhed, da der er en klar tendens til, at kriminalitet først og fremmest bliver begået af yngre mennesker og personer, der modtager sociale ydelser. Derfor bliver der i undersøgelsen også korrigeret for disse forhold, og det ændrer billedet markant. Kriminaliteten for personer med udenlandsk oprindelse er så kun 7 pct. højere for mændene og 1 pct. lavere for kvinderne sammenlignet med hele befolkningen. , Højest kriminalitet blandt selvstændige, Undersøgelsen viser endvidere, at kriminaliteten er højere, hvis personerne har meget lave eller meget høje indkomster. Det gælder for hele befolkningen, at kriminalitetshyppigheden falder, når indkomsten stiger, men når indkomsten kommer over 400.000 kr., så stiger kriminaliteten igen. Undersøgelsen omfatter alle former for kriminalitet - dvs. både straffelovs-, færdselslovs- og særlovsovertrædelser. For personer med en indkomst over 400.000 er det først og fremmest overtrædelse af færdselsloven, der får kriminaliteten til at stige. , Desuden viser undersøgelsen, at det både for personer med udenlandsk oprindelse og for befolkningen som helhed er de selvstændige, der har den højeste kriminalitet. De selvstændige, udenlandske mænd er 138 pct. så ofte kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed, og for den øvrige befolkning var de selvstændige 50 pct. oftere kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed. Modsat viser tallene, at kriminaliteten er lavest blandt lønmodtagere og uddannelsessøgende, og at kriminaliteten falder, jo længere uddannelse man har. , Læs mere om undersøgelsen Kriminalitet og national oprindelse 2000 i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2002:9.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-14-Indvandrere-kriminalitet

Bag tallene

Flere rejser med fly mellem landsdelene

For første gang siden indvielsen af Storebæltsbroen viser statistikken passagerfremgang på flyselskabernes indenrigsruter. Rekordlave billetpriser og flere afgange kan være baggrunden for, at indenrigsflyene vinder frem i kampen mod tog og bil., 1. juli 2004 kl. 0:00 , , Mandag den 14. juni fyldte Storebæltsbroen seks år. Dagen blev sandsynligvis ikke fejret på direktionsgangene i de flyselskaber, som forsøger at tjene penge på at flyve passagerer mellem landsdelene i Danmark. , For åbningen af den faste forbindelse over Storebælt blev startskuddet til en glidende nedgang i passagertallene på den indenrigs ruteflyvning. I 2003 var passagertallet på indenrigsruterne dalet med 38 pct. i forhold til tiden op til åbningen af den faste forbindelse over Storebælt. , Efter seks års konstant fald er nedgangen på indenrigsruterne nu standset, viser tal fra Danmarks Statistik. , I de første tre måneder af 2004 valgte godt 350.000 mennesker at gå ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem de danske landsdele. En fremgang på 2 pct. i forhold til samme periode året før. , Skønt det endnu er for tidligt at svare på, om fremgangen har bidt sig fast, er Danmarks største formidler af erhvervsrejser ikke i tvivl om, hvilken vej vinden blæser. , "Tendensen er opadgående," siger bureauchef Erik Hagstrøm fra Weco DSB i Aalborg. Han fortsætter: "I den seneste tid har der været flere dage, hvor samtlige fem morgenafgange ud af Aalborg har været udsolgte. Det er et tegn på, at erhvervslivet heroppe i stigende grad bruger indenrigsfly, når medarbejderne skal til København." , Flyselskaberne Cimber og SAS bekræfter, at antallet af udsolgte indenrigsafgange er stigende. , Erik Hagstrøm peger på to baggrunde for stigningen. "I slutningen af 2003 sænkede SAS priserne på indenrigsafgangene med 17 pct. Det satte for alvor en udvikling i gang. Samtidig er det blevet dyrere at rejse med tog fra Aalborg til København, hvilket betyder, at prisforskellen mellem tog og fly er blevet mindre," forklarer Erik Hagstrøm. , Hos SAS er man ikke i tvivl om, at selskabets nye og mindre propelfly har været en medvirkende årsag til fremgangen. "De mindre fly har gjort det muligt at hæve antallet af afgange. Dermed er flytrafikken blevet mere fleksibel, hvilket har været med til at tiltrække nye passagerer," siger salgschef i SAS Danmark, Palle Christensen. , På flyruten mellem København og Aalborg er der 26 daglige afgange i hver retning.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-07-01-Flere-flyver-med-indenrigsfly

Bag tallene

CO2-udslip steg mindre end produktionen i mange erhverv

Statistisk Tiårsoversigt 2009 er på banen med en temaartikel om udslip af drivhusgasser ud fra Danmarks Statistiks miljøøkonomiske regnskab., 12. august 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, CO2-udslip steg mindre end produktionen i mange erhverv, I mange erhverv er CO2-udslippet steget mindre end produktionen, enten ved at man udnytter energien bedre eller ved at skifte til energityper, som giver mindre CO2-udslip. Samtidig har transportbranchen mere end tredoblet sit CO2-udslip siden 1990. Det skyldes især en massiv vækst i international søtransport. , Det er blandt flere spændende pointer i temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2009, , som udkommer i dag. Artiklen sætter fokus på omfanget af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser ud fra Danmarks Statistiks miljøøkonomiske regnskab. , , Læs i øvrigt flere konklusioner i , Nyt fra Danmarks Statistik, , Statistisk Tiårsoversigt 2009, ., Bogen , Statistisk Tiårsoversigt 2009, indeholder et væld af andre spændende tabeller og figurer, der tegner et klart billede af udviklingen i vores samfund og tilværelse fra kort før årtusindeskiftet til i dag. Se bl.a. at:, Vi er på ti år blevet 200.000 flere, så vi nu er over 5,5 mio. danskere., Antallet af asylansøgere, der fik opholdstilladelse i 2008, var en tredjedel af antallet i 1998., Der er udgivet markant flere børne- og ungdomsbøger de seneste ti år med en stigning på omkring 40 pct., Golffeberen raser, og de aktive køllesvingere er næsten fordoblet på ti år fra 78.000 til 146.000, så sporten nu er nummer to i Danmark kun overgået af fodbold., Færre går på efterløn. For ti år siden benyttede 17 pct. sig af tilbuddet inden folkepensionsalderen, mens de seneste tal nu viser 12 pct., Vi drikker tre gange så meget skummetmælk og spiser en tredjedel mere oksekød og fjerkræ samt en femtedel mere sukker som for ti år siden., Flere bliver taget for at køre for stærkt. Således overtrådte 47 pct. flere hastigheden i 2007 i forhold til ti år tidligere., Vindenergien er over tredoblet på ti år, men udgjorde dog kun lidt over 2 pct. af den samlede produktion af primær energi i 2007., Statistisk Tiårsoversigt 2009, er på 222 sider og koster 175 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-08-12-StatistiskTiaarsoversigt

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation