Forside

Søgeresultat

Viser resultat 311 - 320 af 405

CO2-udslip steg mindre end produktionen i mange erhverv

Statistisk Tiårsoversigt 2009 er på banen med en temaartikel om udslip af drivhusgasser ud fra Danmarks Statistiks miljøøkonomiske regnskab., 12. august 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, CO2-udslip steg mindre end produktionen i mange erhverv, I mange erhverv er CO2-udslippet steget mindre end produktionen, enten ved at man udnytter energien bedre eller ved at skifte til energityper, som giver mindre CO2-udslip. Samtidig har transportbranchen mere end tredoblet sit CO2-udslip siden 1990. Det skyldes især en massiv vækst i international søtransport. , Det er blandt flere spændende pointer i temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2009, , som udkommer i dag. Artiklen sætter fokus på omfanget af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser ud fra Danmarks Statistiks miljøøkonomiske regnskab. , , Læs i øvrigt flere konklusioner i , Nyt fra Danmarks Statistik, , Statistisk Tiårsoversigt 2009, ., Bogen , Statistisk Tiårsoversigt 2009, indeholder et væld af andre spændende tabeller og figurer, der tegner et klart billede af udviklingen i vores samfund og tilværelse fra kort før årtusindeskiftet til i dag. Se bl.a. at:, Vi er på ti år blevet 200.000 flere, så vi nu er over 5,5 mio. danskere., Antallet af asylansøgere, der fik opholdstilladelse i 2008, var en tredjedel af antallet i 1998., Der er udgivet markant flere børne- og ungdomsbøger de seneste ti år med en stigning på omkring 40 pct., Golffeberen raser, og de aktive køllesvingere er næsten fordoblet på ti år fra 78.000 til 146.000, så sporten nu er nummer to i Danmark kun overgået af fodbold., Færre går på efterløn. For ti år siden benyttede 17 pct. sig af tilbuddet inden folkepensionsalderen, mens de seneste tal nu viser 12 pct., Vi drikker tre gange så meget skummetmælk og spiser en tredjedel mere oksekød og fjerkræ samt en femtedel mere sukker som for ti år siden., Flere bliver taget for at køre for stærkt. Således overtrådte 47 pct. flere hastigheden i 2007 i forhold til ti år tidligere., Vindenergien er over tredoblet på ti år, men udgjorde dog kun lidt over 2 pct. af den samlede produktion af primær energi i 2007., Statistisk Tiårsoversigt 2009, er på 222 sider og koster 175 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-08-12-StatistiskTiaarsoversigt

Pressemeddelelse

Mange højtuddannede indvandrere i Danmark

6. oktober 2000 kl. 0:00 , , 55 pct. af de 18-59 årige indvandrere i Danmark har en erhvervsrettet uddannelse med sig, når de kommer til Danmark. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, som for første gang kortlægger, hvilken uddannelsesbaggrund indvandrere har med sig fra deres hjemland. Undersøgelsen bygger på spørgeskemaer til 152.000 indvandrere i alderen 18-59 år fra knap 200 forskellige lande. , Som ventet er uddannelsesniveauet blandt indvandrere fra især Asien og Afrika i gennemsnit lavere end hos indvandrere fra de vestlige industrilande. Men da der er kommet mange indvandrere fra Asien og Afrika til Danmark, er der også en stor gruppe fra netop disse lande med en erhvervsrettet uddannelse i bagagen: , 19.500 af indvandrerne fra Asien og 6.900 fra Afrika har en erhvervsrettet uddannelse i form af en erhvervsfaglig uddannelse, en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse eller efteruddannelse. Det samme gælder 23.100 af indvandrerne fra de andre EU-lande, 29.700 fra de øvrige europæiske lande og 2.300 fra Nordamerika. , Modsat er der 10.300 indvandrere, der aldrig har gået i skole, og 14.300 der har mindre end syv års skolegang. Det drejer sig især om indvandrere fra Tyrkiet, det tidligere Jugoslavien, Somalia, Libanon, Vietnam og Pakistan , Mange uden for arbejdsmarkedet Det fremgår af en særlig analyse, at 45 pct. af indvandrerne i undersøgelsen er uden for arbejdsstyrken, 46 pct. er i beskæftigelse, mens 9 pct. er ledige. , Det er især de bedst uddannede, som er i beskæftigelse og har den laveste ledighed. Alligevel er der 39 pct. med en erhvervsfaglig eller kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse, der står uden for arbejdsmarkedet. , Undersøgelsen viser også, at der ikke er den store overensstemmelse mellem den uddannelse indvandrerne har, og det arbejde de udfører. Blandt de beskæftigede lønmodtagere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse har hele 39 pct. et arbejde på grundniveau eller derunder. , Desuden viser undersøgelsen, at der ikke er nogen afgørende forskel i andelen af indvandrere og danskere med en erhvervsrettet uddannelse eller andelen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 55 pct. af indvandrerne i undersøgelsen og 61 pct. danskfødte har en erhvervsrettet uddannelse. 16 pct. af indvandrerne i undersøgelsen og 15 pct. danskfødte har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. , Bogens resultater lukker et stort hul i statistikken, idet man hidtil intet har vidst om indvandrernes uddannelsesmæssige baggrund. Derfor kan undersøgelsen få stor betydning for planlægningen af uddannelsesindsatsen over for indvandrere i Danmark. Undersøgelsen er finansieret af Arbejds-, Erhvervs-, Indenrigs- og Undervisningsministeriet. , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/06-10-2000-hoejt_uddannede

Pressemeddelelse

Gamle førstegangsfødende, få trafikdræbte og lønførende landbrugskvinder

19. februar 2013 kl. 9:50 , , I dag udgiver Danmarks Statistik publikationen , Danmark i tal 2013, , der giver et kort og præcist indblik i landets udvikling. Nedenfor giver vi en smagsprøve på historien om danskerne anno 2013., Spice Girls og engelsk kongehus, Vi må væbne os med tålmodighed, hvis vi vil til barnedåb. Førstegangsfødende kvinder er i gennemsnit 29 år – fem år ældre end i 1970 – og faktisk var der cirka 2.500 færre kirkelige navngivninger i 2011 end året før. Børnene, som blev navngivet – enten med eller uden vand i håret - blev oftest navnesøster eller –bror med hende fra Spice Girls og ham fra det engelske kongehus: Emma og William., Så venter vi da bare!, Vi har også tid til at vente på invitationen, for vi bliver gamle som aldrig før. Mændene halter med 77,3 år dog stadig langt efter kvindernes 81,6 år i gennemsnitlig levealder. Og måske bliver vi klogere med alderen, for vi kører pænere end nogensinde før i vores VW’er, Peugeot’er og Ford’er, som er de tre bilmærker med flest nyregistreringer i 2011. Samme år var antallet af trafikdræbte 220; det laveste antal siden 1971, hvor der var flest trafikdrab – 5,5 gange så mange. Og i forhold til for 11 år siden er halvdelen af alvorligt tilskadekomne i trafikuheld næsten halveret., Kun landbrugets kvinder er lønførende, Kvinderne lever længst, men de tjener færrest penge. I 2011 var den gennemsnitlige månedsløn inkl. pension blandt mænd 40.300 kr., mens den hos kvinderne var 34.100 kr. Begge køn tjener mest inden for finansiering og forsikring, men det er også her lønforskellen er mest udtalt. I denne branche tjener mændene 57.400 kroner pr. måned – næsten 14.000 kr. mere end kvinderne. Den eneste branche, hvor kvinderne er lønførende, er landbrug, skovbrug og fiskeri., Præcisering:, lønstatistikken for landbrug, skovbrug og fiskeri indeholder kun personer i den offentlige sektor. Lønmodtagere ansat i den private sektor inden for landbrug, skovbrug og fiskeri indgår således ikke, da de ikke er pålagt at indberette lønstatistik til Danmarks Statistik., 159 km og 288.000 kr., Der er kun 159 km mellem Lolland og Gentofte. Til gengæld er der en forskel på 288.000 kr. i familiernes disponible indkomst alt efter, om de er bosat i Gentofte, hvor den disponible indkomst pr. familie i gennemsnit er 552.500 kr., eller på Lolland, hvor den er 264.500. Forskellen svarer til mere end 1.800 kr. pr. km. På landsplan er den gennemsnitlige disponible indkomst pr. familie 322.000 kr., Publikationen , Danmark i tal 2013, ligger gratis til download på , www.dst.dk, . For yderligere oplysninger kontakt redaktør Ulla Agerskov på tlf. 39 17 39 39 eller , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-02-19-gamle-foerstegangsfoedende-faa-trafikdraebte-og-loenfoerende-landbrugskvinder

Pressemeddelelse

Lettere at være lille virksomhed

Virksomheder med under ti ansatte skal nu højest indberette oplysninger til tre af Danmarks Statistiks statistikker. Initiativet er et led i regeringens målsætning om at mindske de administrative byrder for erhvervslivet., 29. december 2004 kl. 0:00 , , Fra nytår bliver det lettere at være en lille virksomhed i Danmark. De små virksomheder skal nemlig højst indberette til tre forskellige officielle statistikker i løbet af et år. , Ifølge Lov om Danmarks Statistik er virksomheder forpligtet til at levere oplysninger til den nationale statistik-institution, når den anmoder om det. Små virksomheder har hidtil i visse tilfælde kunnet være så uheldige, at de er blevet bedt om at afgive data til mange statistikker samme år. Men det er slut nu, garanterer Danmarks Statistik. , "Fra 1. januar 2005 holder vi hånden over de små virksomheder, så de ikke kommer til at bruge for meget tid på at sende tal til os," siger Mai Hyldahl Wessing, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. "Vi definerer små virksomheder som juridiske enheder, der har mindre end ti fuldtidsbeskæftigede. Desuden skal virksomhederne omsætte mindre, end hvad det i gennemsnit koster i løn at have ti fuldtidsbeskæftigede," tilføjer Mai Hyldahl Wessing. , Hvor meget ti fuldtidsansatte i gennemsnit koster for en virksomhed, afhænger af branchen. For industrivirksomheder er det typisk mellem 3 og 6 millioner kr., for detailhandlen er det omkring 5 millioner kr., og for engroshandel omkring 10 millioner kr. Der findes omkring 260.000 virksomheder i Danmark med under ti ansatte. Af dem skulle 210.000 slet ikke levere data til Danmarks Statistik i 2003, mens 300 virksomheder er blevet udtrukket til så mange stikprøver og andre former for tællinger, at den nye praksis kan få betydning. , Den nye lettelse er et led i Danmarks Statistiks generelle fokus på den såkaldte "indberetningsbyrde". Danske virksomheder brugte sammenlagt 244 årsværk på at levere data til Danmarks Statistik i 2003 - et samfundsnødvendigt og lovpligtigt arbejde til omkring 160 millioner kr. Regeringen har som et af sine mål at mindske de private virksomheders administrative byrder, og som en del af Økonomi- og Erhvervsministeriet anstrenger Danmarks Statistik sig løbende for at begrænse indberetningsbyrden. , "Vi arbejder for tiden med at gøre det muligt at indberette til de fleste af vores statistikker over internettet, og fx til indekset for detailomsætning er det blevet muligt at indberette telefonisk. Desuden forsøger vi hele tiden at videreudvikle metoder, så vi kan begrænse stikprøvernes størrelse. Målet er at belaste så få virksomheder som muligt - og så lidt som muligt," forklarer Mai Hyldahl Wessing. , Vil du vide mere: Læs mere om indberetning til Danmarks Statistik generelt på , www.dst.dk/indberetning, . Samme sted er der en detaljeret gennemgang af lettelsen for de små virksomheder og en oversigt over omsætningsgrænsen for de enkelte brancher.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/29-12-2004-lettere-at-vaere-lille-virksomhed

Pressemeddelelse

Sparer jyder på agurkesalaten?

Der er forskelle helt ned på køkkenniveau viser en ny analyse af danskernes forbrug efter bopæl. Jyderne køber i gennemsnit kun for 7 kroner agurkesalat om året, mens københavnerne køber for 10 kr., 19. juni 2002 kl. 0:00 , , Til gengæld køber jyderne langt mere eddike end københavnerne, muligvis til at sylte agurkerne hjemme i køkkenet. Jyderne bruger også flere penge på pølser, benzin og bankospil, hvorimod københavnerne fører med pasta, sodavand og restaurantbesøg., Disse og mange andre resultater fremgår af analysen af geografiske forskelle i forbrug og indkomst mv., som Danmarks Statistik udsender i dag., Analysen giver for første gang en samlet belysning af de geografiske forskelle i forbrug, indkomst, pensionsdækning, rådighed over varige forbrugsgoder, betalinger til og fra det offentlige mv. Det sker gennem en række tabeller, der er inddelt efter amter eller efter bymæssighed. For første gang er der også tal for husstandenes køb i udlandet, samt for forbruget i hver enkelt af landets kommuner. , Blandt analysernes resultater kan nævnes:, Det største forbrug findes i Frederiksborg amt - og det laveste på Bornholm., I storbyerne er udgifterne til bl.a. forlystelser og restauranter forholdsvis store - til gengæld er udgiften til biler lille., Hver gang sønderjyderne køber drikkevarer og tobak for 100 kr. i Danmark, køber de for 47 kr. i udlandet. Blandt københavnerne er købet i udlandet kun 9 kr., Kun 29 pct. af husstandene i Hovedstadsområdet bor i ejerbolig - til gengæld har 17 pct. rådighed over sommerhus eller kolonihave., Husstandenes opsparing er størst i de mindre byer og mindst i de store provinsbyer., Privattegnede kapitalpensionsordninger, rate- og livsvarige pensionsordninger er især populære i de mindre byer., Husstandene i de mindste byer betaler i gennemsnit mest i moms og afgifter., Husstandene i Nørre Snede kommune forbruger for ca. 691 millioner kr. om året., Vil du vide mere?, Ring til Bo Møller på 39 17 34 11 eller send en E-post til , bom@dst.dk, ., Bestil efterretningen, Geografiske forskelle i forbrug, indkomst mv. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1998-2000, i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/19-06-2002-agurkesalaten

Pressemeddelelse

Verdens første statistiske julekalender?

30. november 1999 kl. 0:00 , , Nu er der håb for alle, der ikke kan gå julen i møde uden den daglige dosis statistik. Danmarks Statistik har lanceret, hvad de mener, er verdens første statistiske julekalender på deres hjemmeside www.dst.dk. Her kan man hver dag åbne en låge og bag den finde en interessant, overraskende eller hyggelig oplysning om danskerne og den søde juletid. , "Mange voksne kan ikke vente, så de snydekigger bag lågerne i deres julekalender", siger Leon Østergaard, der er formidlingschef i Danmarks Statistik. "Men vi har sikret Internet-kalenderen mod snyd, så man ikke kan åbne lågerne før tiden. Med de nye flade pc-skærme kan man allerhøjst skimte lidt af kalenderens indhold fra bagsiden, hvis man holder skærmen op mod lyset!" , 5000 tons lys på tre måneder , Statistikerne har været rundt på alle hylder og i alle databaser for at samle tal om, hvordan danskerne fejrer jul - fx med rigtig mange stearinlys. Forsyningen af lys er på hele 5402 tons i årets sidste kvartal mod kun 2445 tons i 2. kvartal, hvor vi bruger mindst lys. Nogle af lysene importerer vi - flest i oktober, hvor vi sidste år importerede 2540 tons stearinlys. , Juletræspynten er også en vigtig del af den danske jul. Men vi klippeklistrer ikke det hele selv. Sidste år importerede vi for godt 92 mio kr. juletræspynt, og det er en post, der på ti år er steget med hele 128 pct. Hertil kommer de elektriske guirlander, hvor vi importerede for godt 9 mio kr. sidste år, så der er efterhånden meget andet end stearinlys på træet. , Det er dog ikke kun træet, der bliver pyntet - mor får også lov at mærke, at det er jul. Udgifterne til indkøb af dameundertøj bliver ganske enkelt fordoblet i december sammenlignet med resten af året. Som gennemsnit pr. husstand bliver det dog ikke til mere end 66 kr. i hele december. Så hvis der ligger parisermodeller under nogle juletræer, må andre nøjes med standardmodellen fra Netto. Mændene får også undertøj i december, men i gennemsnit kun for 29 kr. pr. husstand. Mændene må altså trøste sig med, at man også kan blive pyntet på anden måde: I december køber husstandene julebryg og andet stærkt øl for 37 kr - det er to en halv gang mere end i resten af året! Læs selv mere i julekalenderen på www.dst.dk. , Hver dags låge gemmer nye tal og ind imellem også en lille konkurrence med - naturligvis - statistiske præmier. Men husk, siger Danmarks Statistik, kun én låge om dagen... , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/30-11-1999-Julekalender

Pressemeddelelse

Sofia og William topper navnelisten

12. juli 2013 kl. 9:50 , , William var i 2012 det mest benyttede navn til nyfødte drenge, mens små piger oftest fik navnet Sofia. Det viser Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 388, . Det er tredje år i træk, at William ligger på førstepladsen, mens det til gengæld er første gang nogensinde, Sofia er placeret øverst på listen. Sidste års førsteplads hos pigerne, Emma, er drattet ned på en fjerdeplads., Hovedstaden trækker Sofia op, I Region Hovedstaden fik i alt 186 eller 1,9 pct. af pigerne i 2012 navnet Sofia, som dermed var regionens klart mest populære navn. I både Region Sjælland og Region Syddanmark toppede Freja og henviste begge steder Sofia til en andenplads. I Region Midtjylland og Region Nordjylland kunne Sofia end ikke klemme sig ind i top-3, som blev indtaget af Ida på førstepladsen efterfulgt af Emma og Freja., William topper i Region Sjælland, Selvom William for tredje år i træk tog førstepladsen, var han på regional plan kun nummer 1 i Region Sjælland. Her blev 89 eller 2,6 pct. af drengene navnebror med den engelske tronarving. I Region Midtjylland og Region Nordjylland toppede Lucas, i Region Hovedstaden var Oscar det største hit, og i Region Syddanmark var Liam det mest brugte navn i 2012., Liam er årets højdespringer, Liam var i 2012 listens absolutte højdespringer og gik hele 41 pladser frem fra en placering som nummer 47 i 2011 til nummer 6 sidste år. Blandt drengene rykkede Marius 22 pladser frem og Johan 16 pladser frem, mens Gustav faldt mest i popularitet og rykkede hele 26 pladser ned på listen., Rosa hopper højest, Hos pigerne er højdespringeren Rosa, som rykker 14 pladser frem fra nummer 53 til 39. Hun efterfølges på højdespringerlisten af Lily, der rykker 13 pladser frem, og Merle og Andrea, som begge hopper 12 placeringer op. Malou tog den største rutsjetur ned ad listen med et fald på 20 placeringer., Du kan læse mere i Nyt fra Danmarks Statistik nr. , 388, , på vores side om , navne til nyfødte, eller om , den regionale inddeling, . For yderligere info er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-07-12-Sofia-og-William-topper-navnelisten

Pressemeddelelse

It-sektoren bider sig fast i Norden

18. oktober 2001 kl. 0:00 , , It-sektoren har stor økonomisk betydning i de fem nordiske lande, Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. I 1999 var der i alt 498.000 ansatte i denne sektor i de fem lande, hvilket svarer til 9 pct. af alle ansatte i den private sektor i Norden. Hver tiende af de ansatte i den private sektor i Sverige er ansat i it-sektoren. Sektoren er dermed størst i Sverige, og derefter følger Finland, Danmark, Norge og Island. Det viser undersøgelsen , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , It-sektoren vokser desuden forholdsvis hurtigt i de fem lande, idet it-sektorens andel af de privat ansatte er vokset fra 7 pct. i 1994 til næsten 9 pct. i 1999 - dermed er antallet af ansatte vokset mere i it-sektoren end i den private sektor i alt. , I it-sektoren havde servicesektoren den største andel af ansatte i 1999 - i alt 352.300 i alle fem nordiske lande. Servicesektoren dækker over engroshandel, telekommunikation og it-konsulentvirksomhed, og specielt i Danmark og Sverige spiller den en betydelig rolle. I de to lande var 12-14 pct. af alle ansatte i servicesektoren ansat inden for it-service i 1999. It-industrien havde 145.750 ansatte i 1999 i de fem lande og spiller specielt en rolle i Finland og Sverige. I de to lande er 10 pct. af de ansatte i industrien ansat inden for it, mens it kun udgør 5 pct. af industrien i Danmark. , Den totale omsætning i it-servicesektoren i de fem lande var ca. 91 mia. ECU i 1999, hvilket svarer til 12-14 pct. af den totale omsætning i servicesektoren i de nordiske lande. For it-industrien var omsætningen cirka 44 mia. ECU -i Finland og Sverige stod it-industrien for 20 og 15 pct. af den samlede omsætning i industrien i 1999. , Eksporten af it-varer var størst i Finland i 2000 , hvor den udgjorde 25 pct. af den samlede eksport, fulgt af Sverige (20 pct.) og Danmark (10 pct.). Den danske eksport af it-varer var i alt på 38,8 mia. kr. i 2000. , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, koster 125 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere?, Ring til Helle Månsson på 39 17 31 13 eller send en e-post til , hej@dst.dk, . , The ICT Sector in the Nordic countries 1995-2000, er gratis tilgængelig på , www.dst.dk/ict, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-12-2001-it_bidder

Pressemeddelelse

Den østlige del af Danmark i front med IT-erhverv

19. februar 2001 kl. 0:00 , , IT-erhvervene er geografisk skævt fordelt med en koncentration øst for Storebælt, hvor 60 pct. af de beskæftigede og 64 pct. af arbejdsstederne inden for IT-erhvervene findes. Hvis man ser på hele den private sektor, så er knap 50 pct. af de beskæftigede og 45 pct. af arbejdsstederne øst for Storebælt. Det viser , Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Publikationen er den første fra Danmarks Statistik, der giver en samlet, systematiseret fremstilling af de væsentligste statistiske oplysninger om det danske informationssamfund. , Det er især IT-konsulentvirksomhed og IT-engroshandel, der er koncentreret i den østlige del af Danmark, mens beskæftigelsen i IT-industrien for 60 procents vedkommende ligger vest for Storebælt. , Bogen viser også, at 2 pct. af de beskæftigede i Danmark har gennemført en formel IT-uddannelse, og næsten to tredjedele af de ansatte i en IT-stilling har ikke en formel IT-uddannelse som baggrund. Det er primært IT-konsulentvirksomhederne, der har flest ansatte i IT-stillinger med formelle kvalifikationer. Men der er 60 pct. af de ansatte i IT-stillinger inden for forretningsservice, der ikke har en IT-uddannelse. Modsat skiller den offentlige administration og undervisning sig ud ved at beskæftige en stor andel af IT-uddannede, som ikke er ansat i IT-stillinger. , Iværksætterne er unge, Bogen viser desuden, at iværksætterne inden for IT-erhverv starter virksomhed umiddelbart eller få år efter afslutningen af deres uddannelse, og de har derfor ikke opnået hverken erhvervserfaring eller branchekendskab. 29 pct. var under 24 år, da de startede egen virksomhed - mod 16 pct. i øvrige erhverv. Og 35 pct. af iværksætterne inden for IT-erhverv havde mindre end tre års erhvervserfaring, hvorimod andelen i de øvrige erhverv var 22 pct. , IT-erhvervenes dynamiske udvikling kan også illustreres ved tilgangen af nye virksomheder. Der blev i 1998 etableret 1.658 nye virksomheder inden for IT-erhvervene mod 996 nye virksomheder i 1995, hvilket er en stigning på 66 pct. , Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, belyser informationssamfundet ud fra en række forskellige tilgange i form af IT-erhvervenes udvikling, deres beskæftigelse, produktion og im- og eksport af IT-produkter og arbejdsstyrkens IT-uddannelser og IT-stillinger samt virksomhedernes og familiernes anvendelse af IT og elektronisk handel. For at perspektivere udviklingen i Danmark er der samtidig inddraget data fra andre lande - primært de andre nordiske lande. , Informationssamfundet Danmark - en statistisk mosaik, er på 181 sider og koster 266 kr. , Vil du vide mere?, Ring til Helle Månsson på 3917 3113 eller send en E-post til , hej@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/19-02-2001-oest_danmark

Pressemeddelelse

ATP ud af ØMU-opgørelsen over de offentlige finanser

Nye EU-retningslinjer på området for ØMU-gæld og ØMU-saldo betyder, at Danmarks Statistik skal omklassificere Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), så denne ikke længere er en del af offentlig forvaltning og service. Resultatet bliver dårligere nøgletal for de offentlige finanser., 18. august 2004 kl. 0:00 , , Nye EU-retningslinier på området for ØMU-gæld og ØMU-saldo betyder, at Danmarks Statistik skal omklassificere Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), så denne ikke længere er en del af offentlig forvaltning og service. Resultatet bliver dårligere nøgletal for de offentlige finanser. , Eurostat, der på EU-kommissionens vegne udarbejder nærmere retningslinier for ØMU-nøgletallene, vedtog i foråret 2004 nye regler for klassifikationen af pensionsfonde. Disse retningslinier betyder, at Danmark skal omklassificere ATP fra offentlig forvaltning og service til sektoren for forsikringsselskaber og pensionskasser. , Det betyder, at den danske ØMU-gæld vil blive større, fordi ATP's beholdning af statsobligationer ikke længere kan modregnes i den offentlige gæld. Endvidere bliver ØMU-saldoens overskud mindre, fordi ATP's resultat ikke mere vil indgå i saldoen. , Danmarks Statistik, der er ansvarlig for den statistiske opgørelse af ØMU-gæld og ØMU-saldo, offentliggør i dag disse to nøgletal for Danmark. Offentliggørelsen, som sker i NYT fra Danmarks Statistik, vil fremover udkomme i forbindelse med de to årlige ØMU-indberetninger til Eurostat, som Danmarks Statistik opgør inden 1. marts og 1. september., Omklassificeringen vil i første omgang kun finde sted i de to årlige ØMU-indberetninger til Eurostat. Dette skyldes, at Danmarks Statistik i øjeblikket gennemfører en metode- og datarevision af nationalregnskabet, der først vil være endelig afsluttet ved offentliggørelsen af maj-versionen for offentlig forvaltning og service, der udkommer primo juni 2005. Det indebærer, at der i en periode vil være en forskel på definitionen af offentlig forvaltning og service i ØMU-sammenhæng og i nationalregnskabssammenhæng. , De seneste tal for ØMU-gæld og ØMU-saldo viser blandt andet: , - Faldende ØMU-gæld, som dækker over et større fald i den statslige gæld samt en mindre stigning i den kommunale gæld. , - Faldende ØMU-overskud, som dækker over uændret statsligt overskud men et stigende kommunalt underskud. , - Betydningen af ATP's omklassifikation for ØMU-saldoen , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/18-08-2004-atp-ud-af-omu-opgorelse

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation