Forside

Søgeresultat

Viser resultat 301 - 310 af 603

Undgå fejltagelser - brug statistik

Formand for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, kritiserer politikere for ikke at bruge statistikken i deres beslutningsprocesser., 8. maj 2002 kl. 0:00 , , Politiske beslutninger og udmeldinger bør i langt højere grad bygge på fakta end myter og anelser. Og statistik er netop vigtigt i den tid, vi lever i nu, sagde formanden for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, på et seminar om Danmarks Statistik, der for nylig blev holdt i København. , "Tingene ændrer sig lynhurtigt, og det stiller krav om, at vi også kan følge med i udviklingen, så vi kan agere hurtigt. Derfor skal data fra Danmarks Statistik være hurtige, præcise og pålidelige og vise dagens problemer og ikke gårsdagens," sagde Bonnerup og anførte, at mange store fejltagelser kunne være undgået, hvis man havde set på, hvad tallene viste - og rettet sig efter det. , Han kritiserede derfor politikernes manglende brug af statistik: , "Adgangen til Danmarks Statistiks tal er et demokratisk gode, som man langt fra har i alle lande, men så er vi også forpligtiget til at bruge tallene." , Angst for tallene, Erik Bonnerup fortalte, at han som formand for tænketanken for integration havde mærket politikernes angst for tallene. Tænketanken er blevet kritiseret for at føre skræmmekampagne mod indvandrere, fordi den med hjælp fra Danmarks Statistik har fået sat tal på indvandrernes integration på arbejdsmarkedet samt fået fremskrivninger af, hvor mange indvandrere og efterkommere der vil være i Danmark fremover. Det fik flere politikere til at melde ud, at de mente, at tallene om indvandrere ville blive misbrugt, når de kom frem: , "Nu har vi i mange år manglet tal og fakta om indvandrere, og det er i den grad blevet misbrugt. I årevis har politikere og befolkning talt som den blinde om farverne, når det handlede om integration af indvandrere, og nu har vi endelig fået helt klare tal for, hvordan det går. Måske er jeg for optimistisk, men jeg tror da, at det har været med til at rykke ved en lang række myter," sagde Bonnerup og fortsatte: , "Der har også været meget kritik af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger til tænketanken, men jeg mener, at disse tal er et væsentlig bidrag til en mere nuanceret og solid politisk diskussion." , 235 personer var mødt op til seminaret om Danmarks Statistik, der ud over København også er blevet holdt i Århus. Seminarerne satte fokus på, hvad man kan bruge Danmarks Statistik til, og hvilke muligheder der er for at få adgang til data.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-08-Undgaa-fejl

Bag tallene

Københavnerne fører i skilsmisser

For femte år i træk er skilsmisserne steget i Danmark, og det er københavnerne, der fører. Indbyggerne i hovedstaden skilles nemlig to og en halv gang så hyppigt som parrene i flere jyske amter. Mest trofaste er parrene i Ringkøbing Amt, hvor skilsmisserne ligger i bund., 23. oktober 2002 kl. 0:00 , , Et ud af fyrre ægteskaber gik i stykker i Københavns Kommune i fjor, hvorimod kun ca. et ud af hundrede ægteskaber gik i stykker i Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Ribe Amt. Det viser nyudgivelsen , Befolkningens bevægelser 2001, . , Men hvorfor render københavnerne fra hinanden? En af årsagerne er, at unge par hyppigere bliver skilt end ældre par, og netop Københavns Kommune er præget af mange unge par. En anden årsag er storbylivet, ifølge David Fog, kontorfunktionær i Bryllupskontoret på Københavns Rådhus: , "Vi ser i Bryllupskontoret ofte folk, der kommer ind for at blive gift for tredje gang, og i visse tilfælde kommer mænd og kvinder også for at blive viet for fjerde eller femte gang. I hovedstaden skal der tilsyneladende mindre til, at ægteskabet bliver brudt, og folk prøver så atter at finde en partner i storbylivet," siger han til , Bag tallene. , Passer syvårskrisen?, Befolkningens bevægelser 2001, har også fulgt Danmarks ægteskaber fra bryllup til grav, og kan derfor vise, hvornår risikoen for skilsmisser er størst. Chefkonsulent Anita Lange fra Danmarks Statistik kan dermed be- eller afkræfte, om den påståede syvårskrise i ægteskabet er reel: , "Selv om man i folkemunde taler om syvårskrisen, så kan vi se på tallene, at den krise i hvert fald ikke giver stigning i skilsmisserne. Den største risiko for skilsmisse er derimod fire år efter bryllupsklokkerne har lydt," siger Anita Lange. , Har man først klaret de første fire års ægteskab, så bliver risikoen for skilsmisse til gengæld langt mindre. Der er dog nogle små hop opad i skilsmisserisikoen et godt stykke henne i ægteskabet. De ligger hhv. 17, 25 og 31 år efter brylluppet - så ikke engang et sølvbryllup er en garanti for, at ægteskabet holder. , Befolkningens bevægelser 2001, kan bestilles i Danmarks Statistiks e-boghandel på , www.dst.dk/boghandel, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-10-23-Skilsmisser

Bag tallene

En målestok for bæredygtig udvikling

Hvordan har vores samfund og indbyggerne det? Behandler vi vores ressourcer og mennesker, så vi står bedre i næste generation? - Og hvordan måler man det? Publikationen 'Indikatorer for bæredygtig udvikling' er et bud på et statistisk måleredskab for den bæredygtige udvikling., 18. december 2003 kl. 0:00 , , Temapublikationen samler en række indikatorer, der tilsammen skal gøre det muligt at måle og sammenligne bæredygtighedens udvikling i Europa. Tallene i temapublikationen stammer fra allerede eksisterende dansk statistik, men det er første gang, at Danmarks Statistik samler de statistikker, der tilsammen viser, hvordan det går med bæredygtigheden. , Indikatorer for bæredygtig udvikling, viser blandt andet: Siden 1980 er den økonomiske vækst blevet mindre energikrævende, og produktionen af vedvarende energi er stigende. Antallet af økologiske brug er steget kraftigt frem til 2002. Der er et stigende pres på særligt bevaringsværdige naturområder pga. konstant udvidelse af infrastrukturen og stigning i trafikvolumenet. , Indikatorer for bæredygtig udvikling, opstiller udkast til bæredygtighedsindikatorer inden for otte hovedområder, hvor der både indgår økonomiske, sociale og miljømæssige data. De otte hovedområder er: Økonomisk udvikling og beskæftigelse, Fattigdom og social udstødelse, Det aldrende samfund, Sundhed, Klimaforandringer og energi, Bæredygtig produktion og forbrugsmønster, Beskyttelse af naturressourcer og Miljø og transport. , Danmarks Statistik samarbejder med EU's statistikkontor Eurostat og de øvrige EU-lande om at skabe den bedst mulige sammenlignende statistik til at måle bæredygtig udvikling på tværs af landegrænser. Resultatet skal føre til en fælleseuropæisk bæredygtighedsrapport, der forventes færdig i 2005. , Indikatorer for bæredygtig udvikling, koster 115 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere? , Ring til Vibeke Ravn Sørensen på tlf.: 39 17 33 16 eller send en E-post til , vkr@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/18-12-2003-baeredygtig_udvikling

Pressemeddelelse

Vallensbæk vokser mest, mens Læsø falder

I de næste 30 år er Vallensbæk den kommune, som vokser mest, nemlig med 31 pct., mens befolkningstallet falder mest i Læsø Kommune, nemlig med 19 pct., 27. maj 2010 kl. 0:00 , , Vallensbæk vokser mest, mens Læsø falder, I de næste 30 år er Vallensbæk den kommune, som vokser mest, nemlig med 31 pct., mens befolkningstallet falder mest i Læsø Kommune, nemlig med 19 pct., Dette og meget mere kan du læse i , Statistiske Efterretninger, Befolkning og valg 2010:7, , som indeholder tal om befolkningens udvikling frem til 2050., Læs bl.a. også at:, 29 kommuner har lavere indbyggertal i 2040 end i 2010, Det er især kommuner i udkantsområder, som rammes af faldende befolkningstal, Lolland, Bornholm, Frederikshavn og Hjørring er de fire kommuner, som i antal personer forventes at have de største fald, Befolkningen med dansk oprindelse vokser med 3 pct. frem til 2050, Antallet af indvandrere fra vestlige lande stiger med 37 pct. frem til 2050, 46 pct. flere ikke-vestlige indvandrere og 124 pct. flere ikke-vestlige efterkommere i 2050 end i dag, 25 pct. af befolkningen vil være over 65 år i 2042, I 2050 er vi 6 mio. indbyggere., Landsfremskrivningen omfatter hele Danmark i perioden 2010-2050, mens fremskrivninger på landsdele og på kommuneniveau går frem til 2040. , Fremskrivningerne viser, hvordan de seneste års tendenser i fertilitet, dødelighed og flytninger vil påvirke befolkningens størrelse og sammensætning fremover. , For yderligere oplysninger kontakt Thomas Nielsen, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-27-Befolkningsfremskrivning

Pressemeddelelse

It-projekter styrker offentlige virksomheder

2 ud af 3 offentlige myndigheder vurderer, at de store digitaliseringsprojekter har givet en bedre kvalitet i det faglige arbejde. Samtidig mener 8 ud af 10 offentlige myndigheder, at digitaliseringen har medført en bedre service for borgere eller virksomheder., 27. januar 2005 kl. 0:00 , , Oplysningerne stammer fra Danmarks Statistiks årlige undersøgelse af den offentlige sektors brug af it. , Undersøgelsen viser, at digitaliseringen af den offentlige sektor i vid udstrækning påvirker organiseringen af arbejdet i institutionerne. Næsten 8 ud af 10 myndigheder har omlagt og forenklet arbejdsgange i høj eller nogen grad som en konsekvens af digitaliseringsprojekter. , Til gengæld forekommer det langt sjældnere, at digitaliseringen frigør ressourcer i den offentlige sektor. Under halvdelen af myndighederne, 44. pct., har mærket denne effekt. De steder i den offentlige sektor, hvor man rent faktisk har oplevet, at digitaliseringsprojekter har frigjort arbejdsressourcer, sker det oftest i forbindelse med, at myndighederne har omlagt arbejdsgangene parallelt med it-projektet. , Den årlige undersøgelse af den offentlige sektors brug af it er foretaget på vegne af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Den Digitale Taskforce og sætter fokus på såvel den borger- og virksomhedsrettede som den interne brug af it. , For flere oplysninger: Kontakt Martin Lundø på 39 17 38 73 eller , mlu@dst.dk, Download publikationen , Den offentlige sektors brug af it 2004, på , www.dst.dk/it

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-27-Offentlige-virksomheders-brug-af-it

Bag tallene

Kernefamilien er i opbrud

24. august 2000 kl. 0:00 , , Børns barndom har ændret sig markant de seneste tyve år, viser dette års tema-undersøgelse i Statistisk Tiårsoversigt fra Danmarks Statistik. Tallene viser en udvikling fra kernefamilie til en mere diffus familiestruktur. Flere børn oplever brud i kernefamilien, flere børn bor hos en enlig mor, og børn har fået flere søskende, fordi der nu er flere halvsøskende og papsøskende., "Undersøgelsen viser, at skilsmisser og opløsning af parforhold er en realitet i den danske familie. Og det er ikke nødvendigvis dårligt for børns liv. Børn er blevet mere udadvendte og socialt kompetente, fordi familien ikke længere er en lukket kasserolle," siger formand for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen, til Danmarks Statistiks nye blad Bag tallene, der udkommer mandag., I 1980 blev 44 pct. af de 0-6 årige passet i institution, i 1999 var andelen steget til 75 pct. Det skyldes i høj grad, at andelen af børn, hvis forældre arbejder heltid, er steget fra 48 pct. i 1980 til 80 pct. i 1998. Undersøgelsen påviser desuden, at der er stor forskel på, hvor mange penge de danske kommuner bruger pr. barn. Landsgennemsnittet er 44.549 kr. pr. barn, men der er en klar tendens til, at de jyske kommuner har betydeligt lavere udgifter pr. barn end især kommunerne omkring København. Flere jyske kommuner bruger under 38.000 kr. pr. barn, og mange af de sjællandske kommuner bruger over 55.000 kr. pr. barn., "Det er nogle utroligt store forskelle, og det afspejler en stor risiko for, at det der er gældende for børn et sted i Danmark, ikke nødvendigvis er det et andet sted. Det er simpelthen et spørgsmål om, hvordan kommunerne vælger at administrere loven, og det må socialministeren gribe ind overfor," siger formanden for Børnerådet., Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/24-08-2000-kernebrud

Pressemeddelelse

Unge med høj indkomst finder oftere en partner

12. september 2014 kl. 9:00 , , Særligt for unge enlige mænd ser der ud til at være en sammenhæng mellem indkomstens størrelse og andelen, som flytter sammen med en partner. 24 pct. af enlige mænd på 25-29 år, som havde en indkomst før skat over 400.000 kr., flyttede i 2012 sammen med en partner. Blandt deres jævnaldrende med en indkomst under 125.000 kr. var det kun 11 pct., Også for de enlige unge kvinder er der en tendens til at dem med en høj indkomst oftere flytter sammen med en partner – dog mindre end for de jævnaldrende mænds vedkommende. 23 pct. af de 25-29-årige kvinder med de højeste indkomster flyttede sammen med en partner i 2012 mod 15 pct. af dem med lavest indkomst., Konklusionerne fremgår af , Indkomster 2012, , der udkommer i dag. Publikationen fokuserer i år særligt på indkomst og parforhold. Et par konklusioner mere følger her:, Par, hvor kvinden tjener mere end manden, flytter oftere fra hinanden end par, hvor indkomsten er ligeligt fordelt, eller hvor manden tjener mest., Par med lav indkomst flytter oftere fra hinanden end par med høj indkomst. Effekten af indkomstniveauet er stor blandt de unge, men mindskes kraftigt med alderen., I 31 pct. af alle par af blandet køn tjener kvinden mere end manden. I 24 pct. af par med børn under 7 år tjener kvinden mest., Indkomster 2012, , der kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/indkomster, , tegner i øvrigt et billede af indkomstforholdene med oplysninger som disse:, Den gennemsnitlige indkomst før skat var 292.200 kr. i 2012., Kvinders realindkomst er steget mere end mænds siden 2000. I 2012 udgjorde kvindernes realindkomst 78,0 pct. af mændenes indkomst mod 70,4 pct. i 2000, 64.600 personer (eller 1,4 pct. af skattepligtige danskere over 15 år) havde i 2012 en indkomst før skat på mere end en million kr., Indkomstuligheden er vokset siden årtusindskiftet. Siden år 2000 er gini-koefficienten vokset fra 24,1 gini-point i år 2000 til 27,7 i 2012., For yderligere information om , Indkomster 2012, er du velkommen til at kontakte hovedforfatter Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-09-12-unge-med-hoej-indkomst

Pressemeddelelse

Hver fjerde i danske datterselskaber arbejder i Asien

Næsten 1,5 mio. personer er ansat i danske datterselskaber i udlandet. Heraf arbejder lidt over 400.000 personer - eller flere end hver fjerde - i Asien., 14. april 2010 kl. 0:00 , , Hver fjerde i danske datterselskaber arbejder i Asien, Næsten 1,5 mio. personer er ansat i danske datterselskaber i udlandet. Heraf arbejder lidt over 400.000 personer - eller flere end hver fjerde - i Asien. Det er en lille stigning i forhold til året før. Ikke overraskende arbejder den største andel, nemlig hver tredje, dog stadig på nærmarkederne i EU., Dette og meget andet kan du læse mere om i publikationen Grænseoverskridende virksomheder - Danske datterselskaber i udlandet 2008, der udkommer i dag., Af andre interessante konklusioner er bl.a., at:, Danske virksomheder kontrollerer 11.700 datterselskaber i udlandet. To ud af tre ligger i EU-lande, mens hver tiende ligger i Asien, Hvert dansk datterselskab havde i gennemsnit 126 ansatte i 2008, 267.000 ansatte i danske datterselskaber arbejder inden for rengøringsvirksomhed, mens 304.000 arbejder inden for vagt- og overvågningsvirksomhed. Det er samlet set næsten 40 pct. af samtlige ansatte i dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet, Knap 380.000 - eller hver fjerde - er ansat i danske industridatterselskaber i udlandet. , Du kan hente publikationen Grænseoverskridende virksomheder - Danske datterselskaber i udlandet 2008 gratis på , www.dst.dk/globalisering, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Barndorph, tlf. 39 17 38 85, , tbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-14-Danske-datterselskaber

Pressemeddelelse

Nu starter det Centrale Virksomhedsregister

15. oktober 1999 kl. 0:00 , , Mandag den 18. oktober 1999 sættes , det Centrale Virksomhedsregister (CVR), (CVR). Registeret, som administreres af Danmarks Statistik, skal forenkle og effektivisere registreringen af virksomheder, så myndighederne kan få de informationer, de har behov for, samtidig med at de administrative byrder for både det offentlige og virksomhederne lettes. , I det ny register får alle virksomheder et CVR-nummer i lighed med CPR- nummeret for personer. CVR-nummeret er virksomhedens identifikation og erstatter en række numre hos offentlige myndigheder, bl.a. registreringsnummeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den enkelte virksomheds CVR-nummer er identisk med det nuværende SE-nummer hos Told og Skat. Virksomheder med flere SE-numre får et af numrene udpeget som CVR-nummer. , Virksomheder, der er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, samt virksomheder med flere SE-numre vil snarest få et brev om deres fremtidige CVR-nummer., Det Centrale Virksomhedsregister vil indeholde oplysninger om alle private og offentlige virksomheder og deres tilhørende produktionsenheder (arbejdssteder). Virksomhederne skal ikke indberette til CVR, idet registeret baseres på oplysninger i eksisterende registre hos bl.a. Told og Skat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt Danmarks Statistik. Myndighederne vil fremover bruge oplysningerne fra CVR som basisinformation, så behovet for at indhente de samme oplysninger hos virksomhederne mindskes., Oplysningerne i CVR er med få undtagelser offentligt tilgængelige. Fra midten af december 1999 vil det være muligt også for private at købe udtræk af data fra registret til brug ved analyser af virksomheder, markedsføring etc. , Beslutningen om etablering af det Centrale Virksomhedsregister blev taget ved lov nr. 417 af 22. maj 1996. Udviklingen af CVR-systemet er varetaget af Rambøll Informatik, mens Maersk Data vil stå for den fremtidige drift af systemet. , Vil du vide mere ?, Presse, 39 17 30 70

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/15-10-1999-cvr

Pressemeddelelse

7-9-13 gav vielsesrekord i september

24. oktober 2014 kl. 9:00 , , 2013 var året, der indeholdt den "magiske" dato 7-9-13. Alligevel blev færre viet end både det foregående år og gennemsnittet for de seneste ti. Men den ”magiske” dato formåede dog at rykke favoritmåneden for bryllupper til september, hvor det normalt er august-vielser, som er mest populære. Hvert tredje par blev gift i en kirke i 2013, og det er langt færre end tidligere, selv om en ny type kirkelige vielser er kommet til: Siden juni 2012 har det været muligt for to personer af samme køn at blive gift i kirken. Det gjorde 363 par i 2013, heraf langt flest kvindelige., Disse tal og mange flere om den danske befolkning kan læses i publikationen , Befolkningens udvikling 2013, , der udkommer i dag. Ud over at give et portræt af nutiden beskriver bogen, hvad der er gået forud med tal for udviklingen over en længere årrække. , Man kan blandt andet læse, at:, Der har været færre fødsler de seneste fem år. I 2013 blev der født 55.873 børn, og det er 10 pct. færre end gennemsnittet for de seneste ti år., På 30 år er danskernes gennemsnitsalder steget fra 37,6 til 40,9 år, og stigningen fortsætter ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning til 43,8 år i 2050., Vores husstande er blevet mindre over de seneste 30 år, både fordi færre består af mindst fire personer, og fordi flere bor alene., 72 pct. af alle børn under 18 år bor sammen med begge deres forældre. Kun 4 pct. bor hos deres far, som er enlig eller i nyt par., I hver 11. skilsmisse har ægteparret være gift i mindst 25 år., Hent publikationen gratis eller køb den i trykt udgave, For yderligere information er du velkommen til at kontakte Annemette Lindhardt Olsen, tlf. 39 17 30 13, , alo@dst.dk, eller Connie Østberg, tlf. 39 17 33 84, , cbn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-10-24-7-9-13-gav-vielsesrekord-i-september

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation