Forside

Søgeresultat

Viser resultat 301 - 310 af 604

Dansker i FN's Statistiske Kommission

23. marts 2001 kl. 0:00 , , FN's Økonomiske og Sociale Råd har valgt chefen for Danmarks Statistik, rigsstatistiker Jan Plovsing, til medlem af FN's Statistiske Kommission. Kun syv vestlige lande er medlem af kommissionen, der i alt har 24 medlemslande. Danmarks medlemskab gælder frem til 2006 - sidst Danmark indgik i kommissionen var i 1972. , Kommissionen er et overordnet organ for den omfattende internationale udvikling, harmonisering og koordination af statistikker - medlemskabet ligger i naturlig forlængelse af Danmarks Statistiks aktive rolle i det internationale statistiksamarbejde: , "Det er også Danmarks Statistiks målsætning, at flere statistikker skal gøres internationalt sammenlignelige. Harmonisering af statistikker er en betydelig kvalitetsforbedring. Dels betyder det, at hvert enkelt land ikke skal opfinde den dybe tallerken forfra, og dels bliver det muligt at sammenligne udviklingen i Danmark med udviklingen i andre lande," siger Jan Plovsing. Det internationale samarbejde betyder fx, at landene udarbejder fælles retningslinjer for bl.a. nationalregnskab, prisstatistik og måling af social ulighed. , Udveksling af viden og erfaringer er også en af de store gevinster ved medlemskabet af FN's Statistiske Kommission, og samtidig anfører Jan Plovsing, at det giver Danmark mulighed for et tættere samarbejde med USA, Canada, New Zealand og Australien, der alle anses for at være nogle af de bedste statistikinstitutioner i verden.Danmark kan fx få gavn af Canadas udvikling af miljøstatistik eller Australiens udvikling af prisstatistik. , Jan Plovsing er 56 år og har været rigsstatistiker siden 1995, hvor han kom fra en stilling som direktør for Socialforskningsinstituttet. Jan Plovsing er tillige formand for forretningsudvalget for EU-landenes komité af chefstatistikere. , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-03-2001_plovsing

Pressemeddelelse

Antallet af meget gamle eksploderer

De sidste 25 år er antallet af danskere over 100 år næsten firedoblet. Og i løbet af de næste 25 år vil antallet blive firedoblet én gang til, såfremt udviklingen forløber i overensstemmelse med Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning., 27. februar 2005 kl. 0:00 , , Siden slutningen af 70'erne er antallet af meget gamle mennesker steget voldsomt. Hvor der for 25 år siden kun var 159 mennesker i Danmark på 100 år og derover, er der i dag ca. 625. Det er næsten en firedobling. , Kraftig stigning , De næste 25 år kan meget vel byde på en ny firedobling i antallet af meget gamle personer. Det vil ske, hvis udviklingen forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. I så fald vil der i år 2030 være 2.150 personer i Danmark på 100 år og derover. , I 2040 vil antallet være vokset til 3.814, og i 2050 vil der ifølge befolkningsfremskrivningen være over 8.000 mennesker i Danmark på 100 år og derover. Denne udvikling bygger selvsagt på de forudsætninger, der ligger til grund for den seneste befolkningsfremskrivning. , Her er de opstillede antagelser om udviklingen i dødeligheden afgørende, mens forudsætningerne om ind- og udvandring med stor sandsynlighed er mindre vigtig for antallet af meget gamle mennesker. Befolkningsfremskrivningens antagelser om udviklingen i fødselstallet har selvsagt ingen betydning for antallet af meget gamle mennesker de næste 45 år frem til 2050. , Mændenes andel vokser , For 25 år siden var tre ud af fire personer over 100 år kvinder (75 pct.) Denne kvindeandel er siden vokset, så det i dag er 85 pct. af de meget gamle mennesker, der er kvinder. Kun 15 pct. er mænd. , Hvis udviklingen fremover forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning, vil mændenes andel af de meget gamle mennesker imidlertid atter vokse. I 2030 vil det således igen være en ud af fire på over 100 år, der er mænd og i 2040 vil det være hver tredje af de meget gamle, som er mænd. Befolkningsfremskrivningen indebærer altså en voksende ligestilling i den forstand, at den voldsomme overvægt af kvinder blandt de meget gamle bliver mindre voldsom. , Flere oplysninger: Kontakt Frank Dahlgaard på 26 21 67 52.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-27-Flere-100-aarige

Bag tallene

Flere dør i trafikken

463 personer døde ved færdselsuheld i 2002. Det er en stigning på syv pct. i forhold til året før. Der var fire pct. flere alvorligt tilskadekomne, og det samlede antal færdselsuheld med personskader steg fra 6.861 til 7.126. Antallet af uheld, dræbte og tilskadekomne i trafikken har ellers været jævnt faldende i perioden 1988 - 2002. Det viser bogen Færdselsuheld 2002 fra Danmarks Statistik., 4. december 2003 kl. 0:00 , , 463 personer døde ved færdselsuheld i 2002. Det er en stigning på syv pct. i forhold til året før. Der var fire pct. flere alvorligt tilskadekomne, og det samlede antal færdselsuheld med personskader steg fra 6.861 til 7.126. Antallet af uheld, dræbte og tilskadekomne i trafikken har ellers været jævnt faldende i perioden 1988 ¿ 2002. Det viser bogen , Færdselsuheld 2002, fra Danmarks Statistik. , Motorcyklister og unge mænd er de grupper, der lever livet farligst i trafikken. Motor-cyklisterne står for den største stigning i personskader fra 2001 til 2002, hvor 13 pct. flere mistede livet eller kom til skade. Mænd har 72 pct. flere personskader end kvinder, og de 18-19 årige mænd havde i 2002 næsten fem gange så mange personskader som gennemsnittet for hele befolkningen. , 132 trafikanter omkom i spiritusuheld i 2002. Det er en stigning på 15 pct. i forhold til året før. Andelen af spiritusuheld er faldet en smule i perioden 1988-2002. Tre fjerdedele af de dræbte ved spiritusuheld var selv påvirkede af spiritus, og 92 pct. af de spirituspåvirkede trafikanter er mænd. , Færdselsuheld 2002, indeholder færre detaljerede bilagstabeller i forhold til tidligere år. En del af oplysningerne kan findes på , www.statistikbanken.dk, . Analysen af mørketallet, som er forskellen mellem politiets indberetninger og det reelle antal tilskadekomne ved færdselsuheld, er udvidet. Danmarks Statistik har siden 1996 inddraget indberetninger om personskader fra skadestuerne, og i , Færdselsuheld 2002, er også sygehusindlæggelser inddraget. , Færdselsuheld 2002, er på 52 sider og koster 115 kr. Den kan bestilles i netboghandlen på , www.dst.dk/boghandel, , Vil du vide mere? , Ring til , Lisbeth Laursen på tlf.: , 39 17 31 03 eller send en E-post til , lil@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/04-12-2003_trafik

Pressemeddelelse

50 års voksende forbrug

6. december 2001 kl. 0:00 , , Efterkrigstidens økonomiske vækst har smittet af på danskernes private forbrug, som dels er vokset, og dels er sammensat på en anden måde i dag. Fx er bil blevet næsten hver mands eje, og også danskernes forbrug af kulturtilbud er vokset eksplosivt. Det viser , 50-års oversigten, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , 50-års oversigten, belyser hovedtræk af den samfundsøkonomiske udvikling i Danmark og udlandet fra 1945 og frem til i dag. Mange af statistikkerne i bogen er for første gang udviklet i det lange perspektiv., Velstandsstigningen betød bl.a., at langt flere fik bil. I 1946 var der kun 90.000 personbiler i Danmark - i 2000 var der 1,8 mio., hvilket svarer til, at hver tredje dansker i dag har bil. Den kraftige stigning i antallet af personbiler betød, at også antallet af trafikdræbte voksede hastigt - antallet af dræbte blev firedoblet fra 1946 til 1971, hvor det toppede med mere end 1.200 dræbte. Men selvom der fortsat kom mange flere biler efter 1971, så lykkedes det at vende udviklingen. Nu bliver ca. 500 årligt dræbt i trafikken. Faldet skyldes bl.a., at der blev indført generelle hastighedsbegrænsninger i 1973/74, og i 1976 blev brug af sikkerhedssele i biler obligatorisk., Danskernes forbrug af kulturelle tilbud er også vokset kraftigt. Især fjernsynsforbruget og folke- og skolebibliotekernes bogudlån er steget. Samtidig er danskernes forbrug af alkoholiske drikkevarer vokset stærkt - mest markant er udviklingen i forbruget af vin, der de senere år har fortrængt øl og spiritus. Også tobaksforbruget er steget. Selvom andelen af daglige rygere er blevet halveret siden 1970, var forbruget af cigaretter højere i 2000 end i 1970, hvilket skyldes, at antallet af storrygere har været stigende og først i de senere år er gået lidt tilbage. , Derudover er danskernes forbrug sammensat på en ny måde i dag. Mere end en femtedel af danskernes private forbrug går i dag til boligen, hvor det i 1948 var under 5 pct. Til gengæld går en tilsvarende mindre andel af husholdningspengene til fødevarer. , Vil du vide mere?, Ring til Timmi Graversen på 39 17 38 65 eller send en E-post til , trg@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/06-12-2001-forbrug

Pressemeddelelse

38 pct. af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse

Mens 24 pct. af alle danskere mellem 16 og 64 år forsørges af det offentlige, gælder det samme for 38 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i samme aldersgruppe. Det er især blandt de 50-59-årige, at en høj andel af ikke-vestlige indvandrere er på offentlig forsørgelse., 7. december 2011 kl. 0:00 , , 38 pct. af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, Mens 24 pct. af alle danskere mellem 16 og 64 år forsørges af det offentlige, gælder det samme for 38 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i samme aldersgruppe. Det er især blandt de 50-59-årige, at en høj andel af ikke-vestlige indvandrere er på offentlig forsørgelse. , , Det fremgår af publikationen , Indvandrere i Danmark 2011, , som for første gang ser nærmere på offentlig forsørgelse blandt indvandrere og efterkommere. , I publikationen kan du også læse, at: , Der er næsten 107.000 indvandrere i Danmark, som er flygtninge. Det svarer til en fjerdedel af alle indvandrere. , Blandt de indvandrere, der kom til Danmark i 2002, var halvdelen genudvandret inden 1. januar 2011. , Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere havde 44 pct. af mændene og 61 pct. af kvinderne i 2011 afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse var 73 pct. og 79 pct. , Mens de mandlige ikke-vestlige indvandrere har et kriminalitetsindeks på 134, så er indekset for ikke-vestlige efterkommere 245. Indekset for mænd med dansk oprindelse er 97. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i publikationen , Indvandrere i Danmark 2011, . , , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 33 14 eller på mail , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-07-38-pct-af-ikke-vestlige-indvandrere

Pressemeddelelse

Undgå fejltagelser - brug statistik

Formand for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, kritiserer politikere for ikke at bruge statistikken i deres beslutningsprocesser., 8. maj 2002 kl. 0:00 , , Politiske beslutninger og udmeldinger bør i langt højere grad bygge på fakta end myter og anelser. Og statistik er netop vigtigt i den tid, vi lever i nu, sagde formanden for regeringens tænketank for integration, Erik Bonnerup, på et seminar om Danmarks Statistik, der for nylig blev holdt i København. , "Tingene ændrer sig lynhurtigt, og det stiller krav om, at vi også kan følge med i udviklingen, så vi kan agere hurtigt. Derfor skal data fra Danmarks Statistik være hurtige, præcise og pålidelige og vise dagens problemer og ikke gårsdagens," sagde Bonnerup og anførte, at mange store fejltagelser kunne være undgået, hvis man havde set på, hvad tallene viste - og rettet sig efter det. , Han kritiserede derfor politikernes manglende brug af statistik: , "Adgangen til Danmarks Statistiks tal er et demokratisk gode, som man langt fra har i alle lande, men så er vi også forpligtiget til at bruge tallene." , Angst for tallene, Erik Bonnerup fortalte, at han som formand for tænketanken for integration havde mærket politikernes angst for tallene. Tænketanken er blevet kritiseret for at føre skræmmekampagne mod indvandrere, fordi den med hjælp fra Danmarks Statistik har fået sat tal på indvandrernes integration på arbejdsmarkedet samt fået fremskrivninger af, hvor mange indvandrere og efterkommere der vil være i Danmark fremover. Det fik flere politikere til at melde ud, at de mente, at tallene om indvandrere ville blive misbrugt, når de kom frem: , "Nu har vi i mange år manglet tal og fakta om indvandrere, og det er i den grad blevet misbrugt. I årevis har politikere og befolkning talt som den blinde om farverne, når det handlede om integration af indvandrere, og nu har vi endelig fået helt klare tal for, hvordan det går. Måske er jeg for optimistisk, men jeg tror da, at det har været med til at rykke ved en lang række myter," sagde Bonnerup og fortsatte: , "Der har også været meget kritik af Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivninger til tænketanken, men jeg mener, at disse tal er et væsentlig bidrag til en mere nuanceret og solid politisk diskussion." , 235 personer var mødt op til seminaret om Danmarks Statistik, der ud over København også er blevet holdt i Århus. Seminarerne satte fokus på, hvad man kan bruge Danmarks Statistik til, og hvilke muligheder der er for at få adgang til data.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-08-Undgaa-fejl

Bag tallene

Københavnerne fører i skilsmisser

For femte år i træk er skilsmisserne steget i Danmark, og det er københavnerne, der fører. Indbyggerne i hovedstaden skilles nemlig to og en halv gang så hyppigt som parrene i flere jyske amter. Mest trofaste er parrene i Ringkøbing Amt, hvor skilsmisserne ligger i bund., 23. oktober 2002 kl. 0:00 , , Et ud af fyrre ægteskaber gik i stykker i Københavns Kommune i fjor, hvorimod kun ca. et ud af hundrede ægteskaber gik i stykker i Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Ribe Amt. Det viser nyudgivelsen , Befolkningens bevægelser 2001, . , Men hvorfor render københavnerne fra hinanden? En af årsagerne er, at unge par hyppigere bliver skilt end ældre par, og netop Københavns Kommune er præget af mange unge par. En anden årsag er storbylivet, ifølge David Fog, kontorfunktionær i Bryllupskontoret på Københavns Rådhus: , "Vi ser i Bryllupskontoret ofte folk, der kommer ind for at blive gift for tredje gang, og i visse tilfælde kommer mænd og kvinder også for at blive viet for fjerde eller femte gang. I hovedstaden skal der tilsyneladende mindre til, at ægteskabet bliver brudt, og folk prøver så atter at finde en partner i storbylivet," siger han til , Bag tallene. , Passer syvårskrisen?, Befolkningens bevægelser 2001, har også fulgt Danmarks ægteskaber fra bryllup til grav, og kan derfor vise, hvornår risikoen for skilsmisser er størst. Chefkonsulent Anita Lange fra Danmarks Statistik kan dermed be- eller afkræfte, om den påståede syvårskrise i ægteskabet er reel: , "Selv om man i folkemunde taler om syvårskrisen, så kan vi se på tallene, at den krise i hvert fald ikke giver stigning i skilsmisserne. Den største risiko for skilsmisse er derimod fire år efter bryllupsklokkerne har lydt," siger Anita Lange. , Har man først klaret de første fire års ægteskab, så bliver risikoen for skilsmisse til gengæld langt mindre. Der er dog nogle små hop opad i skilsmisserisikoen et godt stykke henne i ægteskabet. De ligger hhv. 17, 25 og 31 år efter brylluppet - så ikke engang et sølvbryllup er en garanti for, at ægteskabet holder. , Befolkningens bevægelser 2001, kan bestilles i Danmarks Statistiks e-boghandel på , www.dst.dk/boghandel, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-10-23-Skilsmisser

Bag tallene

Hver tredje myndighed blev ramt af virus

Flere og flere myndigheder får ubudent besøg i it-systemerne. Således er næsten hver tredje myndighed inden for det seneste år blevet angrebet af virus med tab af data eller arbejdstid af generende eller alvorlig karakter., 18. marts 2010 kl. 0:00 , , Hver tredje myndighed blev ramt af virus, Flere og flere myndigheder får ubudent besøg i it-systemerne. Således er næsten hver tredje myndighed inden for det seneste år blevet angrebet af virus med tab af data eller arbejdstid af generende eller alvorlig karakter. Det viser årets undersøgelse fra Danmarks Statistik om den offentlige sektors brug af it., Undersøgelsen fortæller også, at det offentlige har styrket indsatsen på flere it-sikkerhedsområder fra 2008 til 2009. Fx har næsten ni ud af ti myndigheder nu en formel it-sikkerhedsansvarlig, ligesom op imod halvdelen har løbende uddannelse af medarbejdere i it-sikkerhed., Dette og meget andet kan du læse mere om i publikationen , Den offentlige sektors brug af it 2009, , der udkommer i dag., Af andre interessante konklusioner er bl.a., at:, 45 pct. af myndighederne med en it-strategi har fået ¿grøn it¿ med i strategien, dvs. miljøhensyn i forhold til it-anvendelse. Det er en fordobling i forhold til 2008, hvor andelen var 23 pct., 92 pct. af myndighederne giver ansatte mulighed for at arbejde hjemmefra, Myndighederne modtager en stadig stigende andel dokumenter elektronisk fx via e-post. I 2009 modtog halvdelen af myndighederne mindst 25 pct. af deres breve elektronisk fra borgerne. Tre år tidligere var det under hver fjerde myndighed., Du kan hente publikationen , Den offentlige sektors brug af it 2009, gratis på , www.dst.dk/it, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst chefkonsulent Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-03-18-Offentlige-sektors-brug-af-it

Pressemeddelelse

Ingen markante IT-forskelle i Nordens virksomheder

18. januar 2001 kl. 0:00 , , Der er ingen markante forskelle i virksomhedernes brug af IT i de nordiske lande, viser en ny benchmarking-undersøgelse, , Use of ICT in Nordic enterprises 1999/2000, , som statistik-institutionerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige offentliggør i dag. I modsætning til andre internationale sammenligninger viser undersøgelsen blandt andet, at Sverige og Finlands forspring i forhold til Danmark er marginalt. Derimod har de norske virksomheder et efterslæb på IT-anvendelsen i forhold til resten af Norden. , Brugen af Internet er udbredt i de nordiske landes virksomheder - 85 pct. af de finske virksomheder, 78 pct. af de danske og svenske virksomheder og 66 pct. af de norske virksomheder har Internet-forbindelse. 57 pct. af de svenske virksomheder har en hjemmeside - det samme gælder 53 pct. af de danske, 49 pct. af de finske og 35 pct. af de norske virksomheder. , Danmark er i front, når det handler om virksomhedernes mulighed for at modtage ordrer på hjemmesiden. 19 pct. af de danske, 17 pct. af de finske, 14 pct. af de svenske og 12 pct. af de norske virksomheder har modtaget ordrer via hjemmeside. Andelen af virksomheder, der har et mærkbart salg via Internettet, er imidlertid mindre: Henholdsvis 8 og 7 pct. af de finske og svenske virksomheder har mindst 2 pct. af deres omsætning fra e-handel. Det samme gælder 5 pct. af de danske og norske virksomheder. , Den største barriere for e-handel er i alle landene, at varerne ikke egner sig til Internettet. I Danmark og Sverige er den næststørste barriere usikkerhed angående betaling, og i Finland og Norge er den næststørste barriere, at kundegrundlaget er for lille. , Undersøgelsen omfatter virksomheder i private byerhverv med mindst 10 ansatte. , Hele publikationen , Use of ICT in Nordic enterprises 1999/2000, kan læses på Danmarks Statistiks hjemmeside: , www.dst.dk/ict., Vil du vide mere?, Ring til Martin Lundø på 3917 3873 eller , mlu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-01-2001_nordens_it

Pressemeddelelse

Flere og længere straffe for voldsforbrydelser

29. november 2000 kl. 0:00 , , Antallet af anmeldte voldsforbrydelser steg med 6,2 pct. i 1999 i forhold til året før. I alt blev der anmeldt 14.255 voldsforbrydelser i 1999, heraf var der i 1.106 tilfælde tale om grov vold, hvilket er en stigning på 18,3 pct. siden 1998. Samtidig er frihedsstraffene for vold steget markant de seneste ti år, viser Kriminalitet 1999, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Gennemsnitligt steg straflængden for simpel vold fra 1,9 måneder i 1989 til 2,4 måneder i 1999, straflængden for alvorlig vold steg fra 5,6 til 5,8 måneder, og for særlig alvorlig vold steg straflængden fra 28,9 til 41,8 måneder., I alt blev der anmeldt 494.191 straffelovsovertrædelser til politiet i 1999, og det er i forhold til 1998 et fald på 1 pct. Faldet er først og fremmest sket inden for ejendomsforbrydelser, der faldt med 1,3 pct. og for gruppen af andre forbrydelser - narkotikasalg, falsk anklage og vidneforklaring - der faldt med 1,7 pct. Antallet af anmeldte sædelighedsforbrydelser steg derimod med 10,9 pct. i 1999. , En særlig undersøgelse i Kriminalitet 1999 viser desuden, at næsten halvdelen af de 19.268 personer, der fik frihedsstraf i 1999, havde fået mindst én tidligere frihedsstraf inden for de seneste fem år. 52 pct. af dem, der i 1999 fik en frihedsstraf for ejendomsforbrydelser, havde tidligere fået en frihedsstraf, for sædelighedsforbrydelser var andelen 23 pct., 43 pct. for voldsforbrydelser, 42 pct. for færdselslovsovertrædelser og 54 pct. for overtrædelse af særlovene (herunder lov om euforiserende stoffer). , Bogen viser også, at der i 1999 blev truffet 147.619 strafferetlige afgørelser, hvilket er et fald på 9,8 pct. i forhold til 1998. Faldet skyldes primært et fald i antallet af afgørelser inden for færdselslovsområdet. Trods megen fokus på politiets hastighedsmålinger med fotofælder faldt antallet af færdselslovsovertrædelser med 13 pct. i 1999 - og det skyldes først og fremmest et fald i afgørelser vedrørende hastighedsovertrædelser, der gav bøde på 1.000 kr. og derover. , Kriminalitet 1999 er på 152 sider og koster 225 kr. , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/29-11-2000_vol

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation