Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 281 - 290 af 604

    Kernefamilien er i opbrud

    24. august 2000 kl. 0:00 ,  , Børns barndom har ændret sig markant de seneste tyve år, viser dette års tema-undersøgelse i Statistisk Tiårsoversigt fra Danmarks Statistik. Tallene viser en udvikling fra kernefamilie til en mere diffus familiestruktur. Flere børn oplever brud i kernefamilien, flere børn bor hos en enlig mor, og børn har fået flere søskende, fordi der nu er flere halvsøskende og papsøskende., "Undersøgelsen viser, at skilsmisser og opløsning af parforhold er en realitet i den danske familie. Og det er ikke nødvendigvis dårligt for børns liv. Børn er blevet mere udadvendte og socialt kompetente, fordi familien ikke længere er en lukket kasserolle," siger formand for Børnerådet, Per Schultz Jørgensen, til Danmarks Statistiks nye blad Bag tallene, der udkommer mandag., I 1980 blev 44 pct. af de 0-6 årige passet i institution, i 1999 var andelen steget til 75 pct. Det skyldes i høj grad, at andelen af børn, hvis forældre arbejder heltid, er steget fra 48 pct. i 1980 til 80 pct. i 1998. Undersøgelsen påviser desuden, at der er stor forskel på, hvor mange penge de danske kommuner bruger pr. barn. Landsgennemsnittet er 44.549 kr. pr. barn, men der er en klar tendens til, at de jyske kommuner har betydeligt lavere udgifter pr. barn end især kommunerne omkring København. Flere jyske kommuner bruger under 38.000 kr. pr. barn, og mange af de sjællandske kommuner bruger over 55.000 kr. pr. barn., "Det er nogle utroligt store forskelle, og det afspejler en stor risiko for, at det der er gældende for børn et sted i Danmark, ikke nødvendigvis er det et andet sted. Det er simpelthen et spørgsmål om, hvordan kommunerne vælger at administrere loven, og det må socialministeren gribe ind overfor," siger formanden for Børnerådet., Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/24-08-2000-kernebrud

    Pressemeddelelse

    Mange forbedringer i miljøet

    19. november 2001 kl. 0:00 ,  , Luften, danskerne indånder, er blevet renere de seneste ti år. Det viser , Miljø 2001, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. På en række områder kortlægger bogen miljøet med de seneste tal, og mange viser en positiv udvikling. , Der er fx sket et markant fald på mere end 80 pct. i luftens indhold af svovldioxid og bly i både København, Aalborg og Odense fra 1991 til 2000. Det skyldes bl.a., at svovl er blevet reduceret i diesel og fyringsolie, og at der ikke længere er bly i benzin. , Vandmiljøet er også blevet forbedret på mange områder de seneste ti år. Spildevandet fra industrien, landbruget og de private husstande bliver renset bedre. Samtidig er kvaliteten af badevandet ved de danske strande blevet forbedret, og antallet af badeforbud er faldet med 75 pct. siden 1990. , Mængden af affald er efter en periode med vækst ligeledes begyndt at falde, og vi genbruger mere end nogensinde før. Den samlede mængde af affald er faldet med 4 pct. siden 1996, hvilket skyldes en reduktion af affaldet fra kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsvirksomheder. Affaldsmængden fra husholdningerne er dog steget 8 pct. i perioden 1996-1999. , Det miljøøkonomiske regnskab viser bl.a., at industrien i 1999 tegnede sig for 37 procent af det samlede energiforbrug. Regnskabet viser også, at alle erhverv i perioden 1988-99 udnyttede energien mere effektivt. , Miljø 2001, giver en bred introduktion til - og orientering om - miljøforholdene i Danmark. Bogen er på 149 sider og koster 232 kr. - den kan bestilles her på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk/boghandel. , Vil du vide mere? , Ring til Preben Etwil på 39 17 31 81 eller send en E-post til , pet@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/19-11-2001-miljoe

    Pressemeddelelse

    Kvinder på kontanthjælp

    Danmarks Statistik har valgt at kommentere på Morgenavisen Jyllands-Postens artikel den 6. december 2011 "Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Danmarks Statistik vil gerne gøre opmærksom på usikkerheden i de anvendte tal., 6. december 2011 kl. 0:00 ,  , Kvinder på kontanthjælp , Morgenavisen Jyllands-Posten bringer på baggrund af informationer fra Dansk Arbejdsgiverforening den 6. december 2011 en forsideartikel under overskriften "Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Artiklen indeholder uhensigtsmæssig anvendelse af Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, da der ikke gøres opmærksom på usikkerheden i tallene.  , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er Danmarks største løbende interview-undersøgelse. I 2010, hvor de anvendte tal er fra, interviewedes over 80.000 danskere til undersøgelsen. Befolkningen inddeles i tre grupper: Beskæftigede, ledige samt personer uden for arbejdsstyrken. , Som alle stikprøveundersøgelser, er AKU behæftet med stikprøveusikkerhed. I den seneste offentliggørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, fremgår det eksempelvis, at antallet af AKU-ledige er 219.000, med en usikkerhed på +/-12.000. Det betyder, at antallet af ledige med 95 procents sandsynlighed ligger mellem 207.000 og 231.000. , I AKU'en for 2010 er der 118 kvindelige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1, der har deltaget. Af disse svarer 34, at de ikke har søgt arbejde og heller ikke ønsker at få et arbejde. Stikprøveusikkerheden på så små stikprøver er omkring 10 procentpoint. Dvs. at når andelen af nej-svar umiddelbart er 33 pct., vil den med 95 pct. sandsynlighed være mellem 23 og 43 pct. Dertil kommer risikoen for, at skævhed påvirker resultaterne, hvis de adspurgte ikke er repræsentative for hele gruppen. Denne effekt er det ikke muligt at estimere. , Danmarks Statistik vil gerne understrege, at det er vigtigt, at det altid formidles klart, når der anvendes tal med statistisk usikkerhed. ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikationschef Carsten Zangenberg tlf. 2835 3051.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-06-Kvinder-paa-kontanthjaelp

    Pressemeddelelse

    Anne og Peter topper navnelisterne

    14. januar 2014 kl. 0:00 ,  , 1. januar 2014 var Anne det mest benyttede pigenavn i Danmark, mens Peter toppede hos mændene. Det viser , helt nye tal, fra Danmarks Statistik., 47.007 kvinder hedder Anne efter en nedgang på 231 fra året før, mens 49.811 mænd hedder Peter, hvilket er 269 færre end 1. januar 2013., Magnus og Emma topscorere hos de yngste, Inddeler man befolkningen i 10-års aldersgrupper, ligger Anne og Peter ikke et eneste sted i toppen. Blandt de 1-9-årige er topscorerne Emma, som udgør 2,3 pct. af pigerne i denne aldersgruppe, og Magnus med 2,1 pct. af drengene., Blandt de 10-19-årige piger er Julie det mest brugte navn med 2,7 pct., og blandt drengene er Frederik nummer et på listen med 3,0 pct., De ældste hedder oftest Anna og Hans, Selvom Anne ikke er i toppen af en eneste af 10-års aldersgrupperne, så tager det nært beslægtede Anna førstepladsen hos de ældre kvinder. Blandt kvinder på 100 år og derover hedder 6,5 pct. Anna, mens Hans er det mest brugte navne blandt mændene i aldersgruppen med 5,8 pct., Når man ser på de 90-99-årige er det de samme to navne, der er dominerende. 5,2 pct. af kvinderne i aldersgruppen hedder Anna, og 4,8 pct. af mændene hedder Hans., Du kan læse mere om den danske befolknings navne i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 23, , som er udkommet i dag., For yderlige information er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-01-14-Anne-og-Peter-topper-navnelisterne

    Pressemeddelelse

    Historisk fald i skatteindtægterne

    For første gang i mange år er det årlige provenu af skatter og afgifter faldet. Provenuet i 2009 var på 802 mia. kr., hvilket er 38 mia. kr. mindre end året før - det svarer til et fald på 4,5 pct., 23. september 2010 kl. 0:00 ,  , Historisk fald i skatteindtægterne, For første gang i mange år er det årlige provenu af skatter og afgifter faldet. Provenuet i 2009 var på 802 mia. kr., hvilket er 38 mia. kr. mindre end året før - det svarer til et fald på 4,5 pct. , Det er især den statslige indkomstskat, selskabsskatten, momsen og registreringsafgiften, der har indbragt færre skatteindtægter. Der er til gengæld kommet ekstra indtægter på 17 mia. kr. fra beskatningen af SP-udbetalingerne. Uden disse ekstraindtægter ville faldet i indtægterne fra de samlede skatter og afgifter være på over 6 pct. , Selskabsskatter mv. er faldet i alt 33 pct. Registreringsafgiften af motorkøretøjer er faldet 38 pct. eller 7,2 mia. kr., og momsen er faldet 4 pct. eller 7 mia. kr. , Dette og meget mere kan du læse om i , Skatter og afgifter - Oversigt 2010, , som udkommer i dag. , Andre interessante konklusioner er blandt andet, at: , Især indtægterne fra olie- og gasvirksomhederne bidrager til det store fald i skatterne med en samlet nedgang på over 12 mia. kr. fra  selskabsskat og kulbrinteskat , Selskabsskatterne fra øvrige selskaber er faldet med 8 mia. kr. , Provenuet af ejendomsskatter er steget med 1,1 mia. kr. eller 5 pct. , Borgerne i Hørsholm og Gentofte lagde flest indkomstskattekroner pr. indbygger med hhv. 154.100 kr. og 140.700 kr. i 2008, hvilket er næsten tre gange så meget som borgerne på Samsø og Læsø med hhv. 50.100 kr. og 51.500 kr. Gennemsnittet for hele landet var 71.800 kr., Skatter og afgifter - Oversigt 2010, er på 195 sider og koster 105 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Du kan også hente den gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/skatterafgifter, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Per Svensson på tlf. 39 17 34 53 eller på , psv@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-09-23-Historisk-fald

    Pressemeddelelse

    Arbejdsplan 2004

    Danmarks Statistiks Styrelse har vedtaget en arbejdsplan for 2004 som foreskrevet af Lov om Danmarks Statistik. Arbejdsplan 2004 redegør for ressourceanvendelsen i Danmarks Statistik og gennemgår de forskellige statistikområder. Desuden omhandler den indsatsen på det teknisk-administrative og det formidlingsmæssige område samt nye internationale opgaver og indtægtsdækket virksomhed., 12. januar 2004 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Sidst i arbejdsplanen er der en række bilag, der blandt andet rummer en oversigt over Danmarks Statistiks økonomi og personaleforhold og en detaljeret opgørelse over årsværksforbruget. Desuden er der en gennemgang af de nye EU-retsakter på statistikområder for 2003-2004. ,  , Arbejdsplan 2004, lægger vægt på, hvad der er kommet og vil komme ud af Budgetanalysen, som blev foretaget i 2003. To internationale eksperter i statistikproduktion konkluderede, at Danmarks Statistik producerer stort set de samme officielle statistikker med stort set den samme kvalitet som sammenlignelige lande, men at Danmarks Statistik bruger betragteligt færre ressourcer på arbejdet. , I forlængelse af budgetanalysens anbefalinger indeholder Finanslov 2004 en udvidelse af Danmarks Statistiks budget. Budgetudvidelsen er målrettet en række initiativer, som Danmarks Statistik skal gennemføre i perioden 2004-2007. Blandt andet skal Danmarks Statistik etablere og drive en ny betalingsbalancestatistik og lette virksomhedernes indberetningsbyrde via digitalisering. , Arbejdsplan 2004,  kan bestilles gratis i trykt form gennem Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Mere information , Hvis du ønsker at vide mere om , Arbejdsplan 2004, , kan Rigsstatistiker Jan Plovsing kontaktes på tlf. 3917 3901. , Arbejdsplanen udkom den 9. januar 2004 og er på 104 sider. ,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-01-12-Arbejdsplan

    Bag tallene

    Store forskelle på EUs ungdomsarbejdsløshed

    Ungdomsarbejdsløsheden svinger fra 3-65 pct. i EU. Danmarks ungdomsarbejdsløshed ligger væsentligt under gennemsnittet., 1. august 2001 kl. 0:00 ,  , Der er store forskelle på ungdomsarbejdsløsheden i EU - ikke bare blandt landene, men også i de forskellige regioner i hvert enkelt land, det viser to nye rapporter fra Eurostat, EU's statistiske kontor i Luxemburg. , Den gennemsnitlige arbejdsløshed for unge under 25 år var 16 pct. i EU i 2000. Italien havde den højeste ungdomsarbejdsløshed på 32 pct. og Holland den laveste på 5 pct. I Danmark var ungdomsarbejdsløsheden på 7 pct. I de enkelte landes regioner er forskellene på ungdomsarbejdsløshed dog langt større - fra 3 pct. i Flevoland i Holland til 65 pct. i Calabria i Italien. Sammenlignet med 1999 er ungdomsarbejdsløsheden faldet i tre fjerdedele af regionerne. , Kvinder oftere arbejdsløse, I 2000 var der også store variationer i arbejdsløsheden for kvinder i EU - fra 21 pct. i Spanien til 3 pct. i Luxemburg. Den gennemsnitlige arbejdsløshed for kvinder var på 10 pct. - og igen lå Danmark under gennemsnittet med 5 pct.'s arbejdsløshed for kvinder. Og igen er forskellene langt større i de enkelte landes regioner - fra 1,7 pct i Åland i Finland og Berkshire, Bucks og Oxfordshire i Storbritannien til 41 pct. i Calabria i Italien. , I 70 pct. af EU-landenes regioner er kvindernes arbejdsløshed højere end mændenes, men i næsten alle Storbritanniens regioner og flere af Sverige, Finland og Tysklands regioner var kvindernes arbejdsløshed lavere end mændenes. , EU's gennemsnitlige arbejdsløshed faldt fra 9 pct. i 1999 til 8 pct. i 2000. I Danmark var arbejdsløsheden på 4,7 pct. i 2000. Arbejdsløsheden svingede fra 2,4 pct. i Luxemburg til 14,4 i Spanien. Åland i Finland var den region, der havde den laveste arbejdsløshed på 1,7 pct., og den franske region Réunion havde den højeste arbejdsløshed på 33 pct. , Også i hvert enkelt lands regioner var der store forskelle på arbejdsløsheden. Finland havde de største variationer - fra 1,7 pct. i Åland til 16 pct. i Itae-Suomi.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-08-01-Forsk-Eu

    Bag tallene

    Seks ud af ti går på nettet via mobilen

    28. november 2013 kl. 9:00 ,  , I dag går 63 pct. af alle 16-74-årige mobilbrugere på nettet via deres telefon. Det er en voldsom stigning siden 2008, hvor andelen kun var 9 pct. Udviklingen er naturligvis hjulpet på vej af udbredelsen af smartphones., Blandt de 16-89-årige smartphone-brugere er den mest udbredte anvendelse af netadgangen muligheden for at læse og sende e-mails. 75 pct. af smartphone-brugerne e-mailer fra telefonen. Brug af sociale medier er den næstmest udbredte aktivitet med en andel på 63 pct., Andelen af netbankbrugere på mobilen er firedoblet siden 2011 og ligger nu på 26 pct. af mobilbrugere mellem 16 og 89 år., Oplysningerne fremgår af , It-anvendelse i befolkningen 2013, , der udkommer i dag. Her finder man også disse konklusioner:, Når de yngste internetbrugere går på nettet, vælger de en bærbar pc eller en smartphone. 89 pct. af de 16-24-årige bruger en bærbar pc til internetadgang, mens 81 pct. anvender en smartphone., 2,7 mio. danskere er tilknyttet en online social netværkstjeneste, fx Facebook, Twitter eller Instagram., Mænd handler ikke længere mere end kvinder på nettet. I 2013 er det 78 pct. mænd og 77 pct. kvinder, som klikker sig til køb på internettet., Andelen af e-handlende, som har købt varer fra internetforhandlere i andre EU-lande har ikke ændret sig over de seneste år. Andelen ligger fortsat på fire ud af ti internetbrugere. , Publikationen kan hentes gratis som pdf på , på dette link, . , For yderligere information er du velkommen til at kontakte Justyna Wijas-Jensen, tlf. 39 17 36 76, , jwj@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-11-28-Seks-ud-af-ti-gaar-paa-nettet-via-mobilen

    Pressemeddelelse

    Nu starter det Centrale Virksomhedsregister

    15. oktober 1999 kl. 0:00 ,  , Mandag den 18. oktober 1999 sættes , det Centrale Virksomhedsregister (CVR), (CVR). Registeret, som administreres af Danmarks Statistik, skal forenkle og effektivisere registreringen af virksomheder, så myndighederne kan få de informationer, de har behov for, samtidig med at de administrative byrder for både det offentlige og virksomhederne lettes. , I det ny register får alle virksomheder et CVR-nummer i lighed med CPR- nummeret for personer. CVR-nummeret er virksomhedens identifikation og erstatter en række numre hos offentlige myndigheder, bl.a. registreringsnummeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den enkelte virksomheds CVR-nummer er identisk med det nuværende SE-nummer hos Told og Skat. Virksomheder med flere SE-numre får et af numrene udpeget som CVR-nummer. , Virksomheder, der er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, samt virksomheder med flere SE-numre vil snarest få et brev om deres fremtidige CVR-nummer., Det Centrale Virksomhedsregister vil indeholde oplysninger om alle private og offentlige virksomheder og deres tilhørende produktionsenheder (arbejdssteder). Virksomhederne skal ikke indberette til CVR, idet registeret baseres på oplysninger i eksisterende registre hos bl.a. Told og Skat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt Danmarks Statistik. Myndighederne vil fremover bruge oplysningerne fra CVR som basisinformation, så behovet for at indhente de samme oplysninger hos virksomhederne mindskes., Oplysningerne i CVR er med få undtagelser offentligt tilgængelige. Fra midten af december 1999 vil det være muligt også for private at købe udtræk af data fra registret til brug ved analyser af virksomheder, markedsføring etc. , Beslutningen om etablering af det Centrale Virksomhedsregister blev taget ved lov nr. 417 af 22. maj 1996. Udviklingen af CVR-systemet er varetaget af Rambøll Informatik, mens Maersk Data vil stå for den fremtidige drift af systemet. , Vil du vide mere ?, Presse, 39 17 30 70

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/15-10-1999-cvr

    Pressemeddelelse

    Udenlandske virksomheder dominerer forskning i it

    15. november 2013 kl. 9:00 ,  , Inden for it-brancherne står udenlandsk ejede virksomheder for hele 86 pct. af virksomhedernes udgift på 3,7 mia. kr. til egen forskning og udvikling. It vil her sige computerprogrammering og konsulentbistand vedrørende informationsteknologi mv., Modsat ser det ud inden for fremstilling af farmaceutiske råvarer og præparater - medicinalbranchen - hvor udenlandsk ejede virksomheders andel af udgifterne til forskning og udvikling kun udgør 7 pct. af de samlede udgifter på 7,0 mia. kr. , Virksomhederne brugte 35 mia. kr. til egen forskning og udvikling i 2010. 25 pct. af udgiften blev afholdt af udenlandsk ejede virksomheder. Virksomheder ejet fra et andet EU-land stod for 10 pct., mens virksomheder fra USA og Canada afholdt 8 pct. af forskningsudgifterne., Det fremgår af Innovation og forskning 2013, der udkommer i dag. Her finder man også disse konklusioner:, Danmark ligger på fjerdepladsen i Europa i forhold til udgifterne til forskning og udvikling i procent af bruttonationalproduktet. Tallet dækker både virksomhedernes og det offentliges udgifter. , Af de 2.405 nystartede ph.d.-studerende udgjorde kvinder 47 pct. i 2011. , 19 pct. af virksomhederne i Danmark har i 2011 udført aktiviteter relateret til forskning og udvikling. 11 pct. af virksomhederne har afdelinger, der arbejder med forskning og udvikling.Større virksomheder er mest innovative. Blandt alle virksomheder med over ti årsværk er 41 pct. innovative, mens andelen blandt virksomheder med mindst 250 årsværk er 77 pct., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/innovaforsk, ., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jens Brodersen, tlf. 39 17 30 57, , jbr@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-10-31-Stigning-i-industriproduktionen-fald-i-beskaeftigelsen

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation