Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 271 - 280 af 603

    4.000 færre lønmodtagere i tredje kvartal

    Det er nu blevet muligt at foretage en meget hurtigere opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen på baggrund af eIndkomst. Derfor kan Danmarks Statistik i dag allerede halvanden måned efter tredje kvartals udgang offentliggøre foreløbige hovedtal for antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere., 14. november 2011 kl. 0:00 ,  , 4.000 færre lønmodtagere i tredje kvartal , Det er nu blevet muligt at foretage en meget hurtigere opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen på baggrund af eIndkomst. Derfor kan Danmarks Statistik i dag allerede halvanden måned efter tredje kvartals udgang offentliggøre foreløbige hovedtal for antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. , Hovedtallene offentliggøres i dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, , og de viser blandt andet, at: , I tredje kvartal var der 2.153.000 lønmodtagere. Det er 4.000 færre end i det foregående kvartal. , Siden første kvartal 2008 er der blevet 146.000 færre lønmodtagere. , I offentlig forvaltning og service faldt antallet af lønmodtagere i tredje kvartal med 4.000 fuldtidsbeskæftigede, heraf 3.000 i den kommunale sektor. , I samme periode steg antallet af lønmodtagere i den private sektor med 1.000. , Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Det er også en nyhed i forhold til tidligere offentliggørelser i serien. , Den nye hurtige opgørelse er mindre detaljeret end den tidligere opgørelse. Beskæftigelsen er dog stadig fordelt på sektorer og brancher. Den detaljerede opgørelse offentliggøres fortsat, som den plejer. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Thorsen tlf. 39 17 30 48, , tst@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-14-faerre-loenmodtagere

    Pressemeddelelse

    Hvor er det typisk dansk...

    Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik. Læs om dette og meget andet i Statistisk Årbog 2010., 8. juni 2010 kl. 0:00 ,  , Hvor er det typisk dansk..., Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik., Dette og meget andet interessant viden om Danmark og danskerne på godt og ondt kan du læse mere om i , Statistisk Årbog 2010, , der udkommer i dag i en udgave, hvor ikke kun tal, men også udseendet, er blevet fornyet., Læs bl.a. også, at:, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er i dag 29 år mod 23 år i 1960 , Vi døber vores børn Emma og Lucas, mens fornavne som Jens, Peter, Kirsten og Anne er på retur , Færre hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn. Flere hedder Østergaard, Vestergaard, Nørgaard eller Søndergaard , Flere danskere går i biografen. Mens der i 2007 blev solgt 12,1 mio. billetter, blev der solgt 14,1 mio. i 2009 , Filmatiseringerne af Stieg Larssons romaner Mænd der hader kvinder og Pigen der legede med ilden blev årets to mest sete film i 2009, efterfulgt af Harry Potter og halvblodsprinsen , Mænds ledighed er højere end kvinders. Historisk set har flere kvinder end mænd ellers været arbejdsløse , Hver familie har i gennemsnit 290.000 kr. til rådighed om året efter skat. Det varierer dog meget rundt omkring i landet fra Hørsholm i Nordsjælland med 500.000 kr. til København med kun 225.000 kr. , Der er 134 mobilabonnenter pr. 100 indbyggere, dvs. hver dansker i gennemsnit råder over mere end et abonnement , Vi rejser oftest til Spanien, når vi tager på ferie i udlandet. , Læs selv videre i , Statistisk Årbog 2010, , som kan downloades gratis på årbogens hjemmeside, , www.dst.dk/aarbog, . Årbogen kan også fås i en flot indbundet version for 370 kr., Læs også artiklen om den typiske dansker i , Netmagasinet Bag Tallene, ., For yderligere oplysninger kontakt Margrethe Pihl Bisgaard, tlf. 39 17 31 62, , mpb@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-06-08-Typisk-dansk

    Pressemeddelelse

    Flere erhvervsaktive efterkommere

    28. marts 2000 kl. 0:00 ,  , 85,3 pct. af de 30-49-årige efterkommere er tilknyttet det danske arbejdsmarked, viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Det er i høj grad blandt de kvindelige efterkommere, at der er kommet flere erhvervsaktive til. 84,2 pct. af de kvindelige efterkommere i aldersgruppen er i dag erhvervsaktive - siden 1981 er det en stigning på 10 procentpoint. Til sammenligning er 86,2 pct. af de mandlige efterkommere erhvervsaktive - det er et fald på 2 procentpoint siden 1981. Begrebet efterkommere dækker over personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. , Der er til gengæld et stort fald i antallet af erhvervsaktive i gruppen indvandrere. Her er erhvervsfrekvensen faldet fra 80,3 i 1981 til 63,7 i 1999. Udviklingen skyldes, at en stigende andel af indvandrergruppen i dag er flygtninge - og ofte går der et antal år, inden flygtninge er fuldt integreret på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser da også, at antallet af erhvervsaktive er større jo længere tid indvandreren har været i Danmark. , Gruppen af indvandrere dækker over personer, der er født i udlandet af forældre, der begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. , Undersøgelsen viser desuden, at indvandrere og efterkommere især er beskæftiget indenfor hotel- og restaurationsvirksomhed og forretningsservice. Og der er flere privatansatte lønmodtagere blandt indvandrere og efterkommere sammenlignet med resten af befolkningen. 73,1 pct. af efterkommerne og 66,6 pct. af indvandrerne er privatansatte - i resten af befolkningen er 62,2 pct. ansat i den private sektor. , Henvendelse: , Vil du vide mere? , Kontakt Pernille Stender ,  39 17 33 04 eller , psd@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/28-03-2000-Aktive_efterkommere

    Pressemeddelelse

    Dansker i FN's Statistiske Kommission

    23. marts 2001 kl. 0:00 ,  , FN's Økonomiske og Sociale Råd har valgt chefen for Danmarks Statistik, rigsstatistiker Jan Plovsing, til medlem af FN's Statistiske Kommission. Kun syv vestlige lande er medlem af kommissionen, der i alt har 24 medlemslande. Danmarks medlemskab gælder frem til 2006 - sidst Danmark indgik i kommissionen var i 1972. , Kommissionen er et overordnet organ for den omfattende internationale udvikling, harmonisering og koordination af statistikker - medlemskabet ligger i naturlig forlængelse af Danmarks Statistiks aktive rolle i det internationale statistiksamarbejde: , "Det er også Danmarks Statistiks målsætning, at flere statistikker skal gøres internationalt sammenlignelige. Harmonisering af statistikker er en betydelig kvalitetsforbedring. Dels betyder det, at hvert enkelt land ikke skal opfinde den dybe tallerken forfra, og dels bliver det muligt at sammenligne udviklingen i Danmark med udviklingen i andre lande," siger Jan Plovsing. Det internationale samarbejde betyder fx, at landene udarbejder fælles retningslinjer for bl.a. nationalregnskab, prisstatistik og måling af social ulighed. , Udveksling af viden og erfaringer er også en af de store gevinster ved medlemskabet af FN's Statistiske Kommission, og samtidig anfører Jan Plovsing, at det giver Danmark mulighed for et tættere samarbejde med USA, Canada, New Zealand og Australien, der alle anses for at være nogle af de bedste statistikinstitutioner i verden.Danmark kan fx få gavn af Canadas udvikling af miljøstatistik eller Australiens udvikling af prisstatistik. , Jan Plovsing er 56 år og har været rigsstatistiker siden 1995, hvor han kom fra en stilling som direktør for Socialforskningsinstituttet. Jan Plovsing er tillige formand for forretningsudvalget for EU-landenes komité af chefstatistikere. , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-03-2001_plovsing

    Pressemeddelelse

    Danmarks Statistik styrker datasikkerheden efter kritik fra Rigsrevisionen

    12. november 2014 kl. 9:00 ,  , Rigsrevisionen har offentliggjort deres "Beretning til Statsrevisorerne om statens behandling af fortrolige oplysninger om personer og virksomheder". Rapporten konkluderer, at Danmarks Statistik ikke lever op til sikkerhedsbekendtgørelsen, fordi registreringen af medarbejdernes opslag i systemer, der indeholder personoplysninger, ikke er detaljeret nok.,  , Danmarks Statistik har altid stort fokus på datafortrolighed, da det er en vigtig del af hele vores eksistensgrundlag. Vi gør meget for at sikre vores data, og vi tager naturligvis kritikken alvorligt. Vi arbejder i forlængelse heraf på at ændre de relevante it-systemer, så vi i løbet af 2015 opfylder kravene. Det vil gøre det muligt at registrere, hvilke medarbejdere der har bearbejdet data om hvilke personer hvornår. Dette kan man bruge i tilfælde af, at oplysninger bliver lækket – hvilket vi dog aldrig har set eksempler på.,   , Når Danmarks Statistik indtil nu har logget oplysningerne om medarbejdernes opslag på et mere overordnet niveau, er det fordi, vi på baggrund af tidligere drøftelser med Datatilsynet har haft grund til at tro, at vores praksis var i orden. I juli 2014 blev det dog endeligt afklaret i Datarådet, at den nuværende registrering ikke er tilstrækkelig. , I beretningen kritiseres det desuden, at Danmarks Statistik ikke har været god nok til at følge op på de aftaler, der er indgået med vores databehandlere, dvs. analysebureauer der indsamler interviews for Danmarks Statistik. Det bliver der rettet op på inden årets udgang., For yderligere oplysninger og kommentarer i forhold til den generelle datasikkerhed kontakt venligst afdelingsdirektør Lars Thygesen, tlf.: 28 40 39 41, , lth@dst.dk, . For spørgsmål i forhold til it og tekniske aspekter ved datasikkerhed kontakt It-chef Torben Søborg, tlf.: 40 62 38 36, , tus@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-11-12-danmarks-statistik-styrker-datasikkerheden-efter-kritik-fra-rigsrevisionen

    Pressemeddelelse

    Danmark langt fremme med højhastighed

    Næsten halvdelen af alle danske virksomheder har højhastighedsforbindelse til internettet - kun Finland og Island har flere virksomheder med hurtig internetadgang. I Letland og Litauen har kun hver fjerde virksomhed højhastighedsforbindelse., 4. juli 2003 kl. 0:00 ,  , Danmark langt fremme med højhastighed, Næsten halvdelen af alle danske virksomheder har højhastighedsforbindelse til internettet - kun Finland og Island har flere virksomheder med hurtig internetadgang. I Letland og Litauen har kun hver fjerde virksomhed højhastighedsforbindelse., Det fremgår af en ny rapport om informationssamfundet i Østersølandene, , Indicators for the Information Society in the Baltic Region, , som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. Rapporten giver indikatorer for udviklingen i bl.a. produktion og handel med it, virksomheders og borgeres brug af it, samt forskning og beskæftigelsesmønstre i it-brancherne. , Blandt de øvrige it-nyheder for regionen viser rapporten fx, at Danmark sammen med Island og Sverige hører til de lande, hvor flest bruger internettet til kontakt med offentlige myndigheder. , Rapporten viser også, at Estland har regionens største vækst i eksport af it-produkter. Til gengæld deler Danmark og Litauen førstepladsen med den højeste andel af kvindelige ansatte i it-industrien, og Letland og Litauen har regionens yngste arbejdsstyrke inden for it-service. Desuden er uddannelsesniveauet blandt ansatte i it-brancherne lavere i Danmark end i både Finland, Norge, Sverige og Litauen., Indicators for the Information Society in the Baltic Region, er et af resultaterne af et tværregionalt samarbejdsprojekt NeDAP (, Northern eDimension Action Plan, ), som skal udvikle og styrke Østersøregionens position i it-sektoren. Rapporten er på 85 sider og koster 137 kr. Den kan bestilles i netboghandlen på , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere?, Ring til Helle Månsson på   3917 3113 eller send en e-post til , hej@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/04-07-2003-hoejhastighed

    Pressemeddelelse

    Flest pendlere i HT-området

    Det er borgere i bl.a. Frederiksberg, Vallensbæk, Melby og Vanløse, der er blandt top-pendlerne i Danmark. Her forlader op til 92 pct. deres postnummer, når de skal på arbejde, hvorimod kun omkring hver tiende tjener pengene i deres eget postnummer, 21. juni 2002 kl. 0:00 ,  , Borgerne omkring Aalborg og Århus pendler mindre end folk i HT-området, og særlig roligt er der omkring bl.a. Skagen, Thisted og Hanstholm. Her arbejder langt de fleste i deres eget postnummer., Tallene står i Danmarks Statistik s Nøgletal på postnumre, der offentliggøres i dag. Hæftet indeholder også oplysninger om bl.a. hvor de rigeste husstande bor, hvor der er mange børn, og i hvilke områder, der er flest biler i forhold til husstande. , Virksomheder kan med Nøgletal på postnumre hurtigt og overskueligt vurdere markedsområder, fx ved at sammenholde tallene fra Danmarks Statistik med virksomhedernes oplysninger om egne kunder. Bogen koster 173 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks boghandel på www.dst.dk/boghandel., Her pendler vi mest fra:, 1700 København V 92 pct., 1900 Frederiksberg C 92 pct. , 2625 Vallensbæk 92 pct. , 3370 Melby 90 pct. , 2720 Vanløse 90 pct. , 1300 København K 89 pct. , 3070 Snekkersten 89 pct. , 1800 Frederiksberg C 89 pct. , 2760 Måløv 89 pct., 2665 Vallensbæk Strand 88 pct. , Her pendler vi mindst fra:, 6960 Hvide Sande 27 pct., 3700 Rønne 24 pct., 7400 Herning 23 pct., 7730 Hanstholm 23 pct., 8500 Grenaa 22 pct., 6430 Nordborg 21 pct., 7700 Thisted 20 pct., 9990 Skagen 18 pct., 9940 Læsø 12 pct. , 8305 Samsø 10 pct., Vil du vide mere?, Ring til Erik Sommer på   39 17 35 82 eller send en E-post til ham på , eso@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/21-06-2002-HT-omraadet

    Pressemeddelelse

    Nationalbankens tal flytter ind hos Danmarks Statistik

    Nu behøver man kun at gå ét sted hen på nettet, hvis man arbejder med økonomiske og finansielle statistikker fra Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Nationalbankens statistikker flytter nemlig ind hos statistikbanken.dk., 1. oktober 2007 kl. 0:00 ,  , Nu behøver man kun at gå ét sted hen på nettet, hvis man arbejder med økonomiske og finansielle statistikker fra Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik. Nationalbankens statistikker flytter nemlig ind hos statistikbanken.dk. , Formålet med flytningen er at give brugerne en nem adgang til al økonomisk og finansiel statistik. Desuden kan man anvende Statistikbankens funktioner på Nationalbankens tabeller. , Fx vil brugere af økonomisk-finansielle tidsserier kunne hente dem direkte fra Statistikbanken - med tal fra både Nationalbanken og Danmarks Statistik. , Nationalbankdirektør Torben Nielsen fremhæver det samfundsøkonomiske perspektiv: ", Da vi i de senere år har udvidet den finansielle statistikproduktion væsentligt, er det nu vigtigt for os at kunne sikre , brugerne en let og sammenhængende adgang til detaljerede data. Flytningen til statistikbanken.dk er den rigtige løsning - også i et samfundsøkonomisk perspektiv, ." , Rigsstatistiker Jan Plovsing er glad på brugernes vegne: ", Det er glædeligt, at brugerne af statistikbanken.dk nu kan tilbydes den brede vifte af finansiel statistik i samme værktøj som alle de officielle statistikker, , Danmarks Statistik har ansvaret for. Dermed giver statistikbanken. dk adgang til næsten al statistik, der belyser den økonomiske udvikling i Danmark. Det bliver derfor nu lettere for brugerne at skaffe sig et samlet overblik over den økonomiske udvikling i samfundet, ." ,  , Nationalbankens tabeller vil kunne findes under følgende emner:, www.statistikbanken.dk/14, www.statistikbanken.dk/15,   , www.statistikbanken.dk/16, Ønsker man alene at anvende Nationalbankens tabeller, kan de også , findes på adressen nationalbanken.statistikbank.dk , Yderligere information kan fås ved henvendelse til , Tue M. Mathiasen, , Danmarks Nationalbank, tlf. 33 63 68 02 , eller , Lars Knudsen , Danmarks Statistik , tlf. 39 17 33 18, lak@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2007/01-10-2007

    Pressemeddelelse

    Portræt af 5.368.354 mennesker

    Der har været travlhed i de danske familier i fjor, viser den netop udkomne Statistisk Årbog 2002. Danske kvinder er nemlig blandt dem i EU, der i gennemsnit føder flest børn, nemlig 1,7 stk. pr. kvinde., 26. november 2002 kl. 0:00 ,  , Portræt af 5.368.354 mennesker, Der har været travlhed i de danske familier i fjor, viser den netop udkomne, Statistisk Årbog 2002, . Danske kvinder er blandt dem i EU, der i gennemsnit føder flest børn, nemlig 1,7 stk. pr. kvinde., Uden for hjemmet har der også været aktivitet, for beskæftigelsen slog alle rekorder i 2001 - både set i forhold til andre EU-lande og i forhold til de foregående år, uanset at den økonomiske vækst gik lidt i stå i Danmark., Der kom også flere studerende på de erhvervsfaglige og videregående uddannelser, der blev kørt mere i bil i Danmark, og flere gik i teatret og biografen - med "Italiensk for begyndere" som den mest yndede film. Uden sammenhæng i øvrigt steg forbruget af vin i fjor, på bekostning af øl., En tredjedel af alle studerende var dagligt på internettet, solsorten var den mest almindelige fugl, og endelig er vi nu 5.368.354 mennesker i Danmark (pr. 1. januar)., Blandt de knap så gode meldinger er, at både antallet af hiv-smittede og aids-patienter var stigende i fjor. Og selv om middellevetiden er steget for både mænd og kvinder, så er danskerne stadig blandt dem i Vesteuropa, der har den laveste gennemsnitlige levetid., Statistisk Årbog 2002, er på 600 sider og koster 290 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . Desuden er bogen gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside i såvel dansk udgave (, www.dst.dk/aarbog, ) som i engelsk udgave (, www.dst.dk/yearbook, )., Vil du vide mere? Ring til Ulla Agerskov på  39 17 39 39 eller send en E-post til , uag@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/26-11-2002-5368354mennesker

    Pressemeddelelse

    Medicinalindustrien fører inden for forskning

    17. december 2012 kl. 9:50 ,  , Medicinalindustrien står for hele 19 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til forsknings- og innovationsaktiviteter. Denne branche er den ene af fire brancher, som samlet set står for 57 pct. af dansk erhvervslivs forsknings- og innovationsaktiviteter. , De øvrige brancher er fremstilling af maskiner (13 pct.), videnskabelig forskning og udvikling (13 pct.) og computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende it mv. (12 pct.). Til gengæld står de fire brancher kun for 11 pct. af den samlede omsætning i erhvervslivet., Det fremgår af publikationen , Innovation og forskning 2012, , der udkommer i dag. Her kan du også læse:, • Større virksomheder er mest innovative. Blandt virksomheder med mindst 250 fuldtidsansatte er 77 pct. innovative, mens andelen er 41 pct. blandt virksomheder med under 10 ansatte., • De offentlige omkostninger til forskning og udvikling er først og fremmest steget inden for teknisk videnskab og sundhedsviden-skab med henholdsvis 74 pct. og 42 pct. fra 2007 til 2010. Samlet er forskningsudgifterne i samme periode steget med 34 pct., • Inden for de seneste fem år har 27 pct. af virksomhederne med IP-rettigheder (patenter, design, varemærker og brugsmodeller) oplevet, at deres produkter er blevet piratkopieret., • I 2002 var 42 pct. af de nyindskrevne ph.d.-studerende kvinder. I 2010 var det 47 pct., For yderligere oplysninger kontakt Helle Månsson på tlf. 39 17 31 13 eller på , hej@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-17-medicinalindustrien-foerer-inden-for-forskning

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation