Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 271 - 280 af 405

    Kvinder på kontanthjælp

    Danmarks Statistik har valgt at kommentere på Morgenavisen Jyllands-Postens artikel den 6. december 2011 "Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Danmarks Statistik vil gerne gøre opmærksom på usikkerheden i de anvendte tal., 6. december 2011 kl. 0:00 ,  , Kvinder på kontanthjælp , Morgenavisen Jyllands-Posten bringer på baggrund af informationer fra Dansk Arbejdsgiverforening den 6. december 2011 en forsideartikel under overskriften "Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Artiklen indeholder uhensigtsmæssig anvendelse af Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, da der ikke gøres opmærksom på usikkerheden i tallene.  , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er Danmarks største løbende interview-undersøgelse. I 2010, hvor de anvendte tal er fra, interviewedes over 80.000 danskere til undersøgelsen. Befolkningen inddeles i tre grupper: Beskæftigede, ledige samt personer uden for arbejdsstyrken. , Som alle stikprøveundersøgelser, er AKU behæftet med stikprøveusikkerhed. I den seneste offentliggørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, fremgår det eksempelvis, at antallet af AKU-ledige er 219.000, med en usikkerhed på +/-12.000. Det betyder, at antallet af ledige med 95 procents sandsynlighed ligger mellem 207.000 og 231.000. , I AKU'en for 2010 er der 118 kvindelige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1, der har deltaget. Af disse svarer 34, at de ikke har søgt arbejde og heller ikke ønsker at få et arbejde. Stikprøveusikkerheden på så små stikprøver er omkring 10 procentpoint. Dvs. at når andelen af nej-svar umiddelbart er 33 pct., vil den med 95 pct. sandsynlighed være mellem 23 og 43 pct. Dertil kommer risikoen for, at skævhed påvirker resultaterne, hvis de adspurgte ikke er repræsentative for hele gruppen. Denne effekt er det ikke muligt at estimere. , Danmarks Statistik vil gerne understrege, at det er vigtigt, at det altid formidles klart, når der anvendes tal med statistisk usikkerhed. ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikationschef Carsten Zangenberg tlf. 2835 3051.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-06-Kvinder-paa-kontanthjaelp

    Pressemeddelelse

    Rigsstatistiker Jan Plovsing takker af

    12. marts 2013 kl. 9:50 ,  , Rigsstatistiker Jan Plovsing har netop meddelt, at han fratræder sin stilling 31. juli 2013 for at gå på pension. Det sker efter 18 år i jobbet, som han tiltrådte 1. april 1995. Jan Plovsing fylder 68 år til maj. , ”Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er glad for jobbet som rigsstatistiker. Det er virkelig interessant, at have ansvaret for den produktion og formidling af viden vi leverer til samfundet (...) Det må imidlertid slutte på et tidspunkt, og for mit vedkommende er 31. juli sidste arbejdsdag,” skriver Jan Plovsing i forbindelse med sin udmelding til medarbejderne på Danmarks Statistik. , Som rigsstatistiker har Jan Plovsing lagt stor vægt på, at oplysningerne fra Danmarks Statistik skal være åbne og let tilgængelige for både beslutningstagere og borgere, så fakta kan bidrage til oplysning i den offentlige debat. Det har blandt andet resulteret i Statistikbanken.dk, forskerordningen og en halvering af statistikkernes udgivelsestider. , Derudover har han fokuseret på udvikling og udbygning af vigtige statistikker inden for blandt andet beskæftigelse, arbejdsløshed, offentligt forsørgede, indvandring og globalisering. , Jan Plovsing er desuden særdeles aktiv i forhold til at diskutere og belyse samfundsrelevante emner, hvilket har resulteret til en lang række af debatindlæg, kronikker og samfundsrelevante bøger. Eksempelvis udkommer hans næste bog Velfærdsstaten og dens udfordringer 20. marts. , Samtidig med at Jan Plovsing siger farvel til jobbet som Rigsstatistiker, fratræder han også en række internationale udvalgsposter. Det gælder bl.a. EU’s generaldirektørkomité for statistik, OECD’s Committee on Statistics, hvor han er bestyrelsesmedlem, og FN’s Conference of European Statisticians. , For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikationschef Carsten Zangenberg tlf. 28 35 30 51, , cuz@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-03-12-Plovsing-takker-af

    Pressemeddelelse

    Bornholmske børn får flest navne

    15. januar 2013 kl. 9:50 ,  , De bornholmske børn får flest navne, mens børnene i Københavns omegn er dem, der får færrest navne. Af de 1-9-årige børn i Københavns omegn er det 23 pct., der kun har ét fornavn og ét efternavn, mens det samme kun gælder for 13 pct. på Bornholm. 23 pct. af børnene på Bornholm har mindst fire navne inklusiv efternavn. , Det fremgår af dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, , hvor befolkningens navne 1. januar 2013 er opgjort. , Opgørelsen viser også, at Peter har slået Jens af pinden som det mest almindelige navn til mænd i den samlede befolkning. Jens har ligget på førstepladsen fra 2002-2012. Anne er fortsat det mest almindelige navn til kvinder. , En opdeling på regioner afslører dog, at det mest almindelige navn til mænd er Michael i Region Sjælland, Hans i Syddanmark, Jens i Midtjylland og Nordjylland. Kun i Region Hovedstaden er det Peter. , For kvinder er de mest almindelige navne opdelt på regioner Kirsten i Region Sjælland og Nordjylland og Anne i Region Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland. , Den regionalt opdelte liste fordelt på alder findes på vores , hjemmeside, . , Bemærk, at top-50-listen over mest populære navne til nyfødte i 1. halvår af 2012 ligeledes offentliggøres på , hjemmesiden, 17. januar kl. 9.00. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Dorthe Larsen tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-01-15-navne-hele-befolkningen

    Pressemeddelelse

    Medicinalindustrien fører inden for forskning

    17. december 2012 kl. 9:50 ,  , Medicinalindustrien står for hele 19 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til forsknings- og innovationsaktiviteter. Denne branche er den ene af fire brancher, som samlet set står for 57 pct. af dansk erhvervslivs forsknings- og innovationsaktiviteter. , De øvrige brancher er fremstilling af maskiner (13 pct.), videnskabelig forskning og udvikling (13 pct.) og computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende it mv. (12 pct.). Til gengæld står de fire brancher kun for 11 pct. af den samlede omsætning i erhvervslivet., Det fremgår af publikationen , Innovation og forskning 2012, , der udkommer i dag. Her kan du også læse:, • Større virksomheder er mest innovative. Blandt virksomheder med mindst 250 fuldtidsansatte er 77 pct. innovative, mens andelen er 41 pct. blandt virksomheder med under 10 ansatte., • De offentlige omkostninger til forskning og udvikling er først og fremmest steget inden for teknisk videnskab og sundhedsviden-skab med henholdsvis 74 pct. og 42 pct. fra 2007 til 2010. Samlet er forskningsudgifterne i samme periode steget med 34 pct., • Inden for de seneste fem år har 27 pct. af virksomhederne med IP-rettigheder (patenter, design, varemærker og brugsmodeller) oplevet, at deres produkter er blevet piratkopieret., • I 2002 var 42 pct. af de nyindskrevne ph.d.-studerende kvinder. I 2010 var det 47 pct., For yderligere oplysninger kontakt Helle Månsson på tlf. 39 17 31 13 eller på , hej@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-17-medicinalindustrien-foerer-inden-for-forskning

    Pressemeddelelse

    Modstandsfilm i top tre over mest sete film

    21. marts 2013 kl. 9:50 ,  , I 2012 blev der solgt 754.000 biografbilletter til premierefilmen Hvidsten Gruppen. Dermed blev filmen om modstandsgruppen af samme navn den danske premierefilm, der har solgt tredjeflest biografbilletter i dette årtusinde. Kun Klovn – the movie med 838.900 billetter og Italiensk for begyndere med 828.700 billetter overgår Hvidsten Gruppen siden år 2000., Det fremgår af , Nyt fra Danmarks Statistik, , der udkommer i dag, samt Danmarks Statistiks , historiske oversigt over solgte biografbilletter, . Her ses det også, at:,  • Filmen De urørlige skrev sig ind i historien som den franske film, der har solgt flest biografbilletter i Danmark siden statistikken blev oprettet i 1976. Med 354.900 billetter var den 18.700 billetsalg foran den tidligere nummer et, Asterix indta’r Rom fra 1976. Faktisk solgte De urørlige mere end dobbelt så mange som den næstbedst sælgende de seneste ti år, nemlig Den fabelagtige Amélie fra Montmartre.,  • Skyfall med Daniel Craig i rollen som James Bond spillede sig med 825.100 solgte billetter ind på fjerdepladsen over de mest sete britiske film i danske biografer siden statistikkens start. Faktisk skal vi ned på 17. pladsen for at finde en britisk film, hvor hovedrolleindehaveren ikke hedder enten James Bond eller Harry Potter.,  • Danske biografers entréindtægter steg med 12 pct. fra 749,8 mio. kr. i 2011 til 842,7 mio. kr. i 2012. Det skete på trods af et faldende antal spillefilm fra 656 til 541. Samtidig faldt antallet af premierefilm fra 256 til 231., For yderligere oplysninger kontakt venligst Jesper Moltrup-Nielsen, tlf. 39 17 38 56, , jmn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-03-21-Modstandsfilm-i-top-tre-over-mest-sete-film

    Pressemeddelelse

    Ældre indvandrere forsvinder fra jobmarkedet

    30. november 2012 kl. 9:50 ,  , Jo ældre borgerne i Danmark bliver, desto større bliver forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere. Den største forskel findes hos de 50-59-årige, hvor mænd med dansk oprindelse har en beskæftigelsesfrekvens, der er 36 procentpoint højere end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Hos kvinderne er forskellen hele 41 procentpoint., Det er nogle af konklusionerne i publikationen , Indvandrere i Danmark 2012, , som udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse:, Ikke-vestlige indvandrere udgør 7 pct. af hele den 16-64-årige befolkning. I aldersgruppen er deres andel af 16-64-årige på offentlig forsørgelse 10 pct., men deres overrepræsentation er særlig stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 22 pct. er ikke-vestlige indvandrere. , Blandt ikke-vestlige efterkommere er kvinderne en anelse foran mændene, når man ser på beskæftigelsesfrekvensen i 2011. For kvinderne var den 53,7 pct., mens den var 53,5 pct. for mændene. , Personer med dansk oprindelse ejer oftere bil end indvandrere. Således er 48 pct. med dansk oprindelse i aldersgruppen 18-69 år bilejere, mens tallet er 28 pct. for indvandrere med vestlig baggrund og 30 pct. for indvandrere med ikke-vestlig baggrund. , Indvandrere fra Tyrkiet topper listen over ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen, der ejer bil, med 43 pct., tæt fulgt af indvandrere fra Libanon og Sri Lanka, begge 42 pct. , Ældre ikke-vestlige indvandrere har i gennemsnit en lavere disponibel indkomst end både personer med dansk oprindelse og vestlige indvandrere, og mange af dem er i risiko for fattigdom. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Michael Klintefelt, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-30-aeldre-indvandrere-forsvinder-fra-jobmarkedet

    Pressemeddelelse

    Dream flytter

    3. januar 2002 kl. 0:00 ,  , Den økonomiske model DREAM, som de seneste fem år er udviklet og drevet af Danmarks Statistik, holdt 1. januar flyttedag til Slotsholmen. Det skete i forbindelse med, at den hidtidige finansieringsaftale med Finansministeriet og Økonomiministeriet udløb ved årsskiftet. DREAM er en såkaldt anvendt, generel ligevægtsmodel, der gør det muligt at lave langsigtede frem-skrivninger af samfundsudviklingen på 30-40 års sigt eller endnu mere., Det er Finansministeriet, der i samråd med Økonomi- og Erhvervsministeriet har besluttet at modellen og dens medarbejdere skal flyttes til Slotsholmen. Her skal den fungere som en uafhængig enhed under Finansministeriets hovedkonto placeret tæt ved både Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Fysisk vil enheden dog endnu nogle uger være placeret hos Danmarks Statistik., DREAM-enheden vil som hidtil medvirke i samarbejdsprojekter med Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, løse analyseopgaver på servicebasis for eksterne rekvirenter og sælge DREAM-modellen i abonnement., Det var en aftale i 1996 mellem Finansministeriet, Økonomiministeriet og Danmarks Statistik, der gjorde det muligt at opbygge modellen. Udviklingsarbejdet er sket under ledelse af konsulent, ph.d. Lars Haagen Pedersen., DREAM står for Danish Rational Economic Agents' Model. DREAM har været brugt til analyser af emner som indretningen af pensionssystemet, om det eksisterende skattetryk er tilstrækkeligt til at finansiere det stigende antal ældre, og hvilke grupper der kan forventes at tabe eller vinde ved forskellige skattereformer., Vil du vide mere?, Ring til Lars Haagen Pedersen på  39 17 32 03 eller send en e-post til , lps@dst.dk, DREAM har en hjemmeside på, www.dreammodel.dk, For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/03-01-2002-dream_flytter

    Pressemeddelelse

    Fokus på elektronisk formidling

    23. januar 2001 kl. 0:00 ,  , For Danmarks Statistik kommer 2001 i høj grad til at stå i Internettets tegn. I , Arbejdsplan 2001, , som offentliggøres i dag, bliver det fastslået, at Internettet hastigt er ved at overtage hovedrollen i formidlingen af statistik, og derfor har Danmarks Statistik allerede valgt - og vil også fremover vælge - at gøre flere publikationer tilgængelige på nettet. 2001 har fx allerede budt på gratis adgang til , www.statistikbanken.dk, , , Nyt fra Danmarks Statistik, , udenrigshandels-statistikken og den særlige databank med danske og svenske Øresundsdata på Internettet, , www.orestat.dk, . , 2001 kommer også til at betyde, at autoriserede forsknings- og analysemiljøer får betydelig lettere adgang til Danmarks Statistiks registre. Danmarks Statistiks registre rummer et omfattende datamateriale, som er velegnet til mange forskningsformål. Danmarks Statistiks betingelse for at stille materialet til rådighed for forskerne er sikring af den statistiske fortrolighed, og derfor har forskerne hidtil været henvist til at arbejde i Danmarks Statistiks lokaler i København eller Århus. Men i 2001 gives elektronisk adgang via Internettet, så analyser kan foretages fra egne arbejdspladser - dog under skærpede sikkerhedsforanstaltninger. , "Men Internettet vil også spille en vigtig rolle, når det handler om at lette erhvervslivets indberetningsbyrde, hvilket er et område vi prioriterer uhyre højt. De kommende år vil åbne op for mange nye muligheder for, at virksomhederne kan indberette elektronisk til os," siger rigsstatistiker Jan Plovsing og uddyber: , "Allerede nu kan virksomhederne indberette oplysningerne til udenrigshandelsstatistik og lønstatistik elektronisk. Fra efteråret 2001 vil det også gælde regnskabsoplysninger, og ligeledes vil det såkaldte LetLønsprojekt betyde, at virksomhederne fra 2002 vil kunne indberette alle lønrelaterede oplysninger til alle offentlige myndigheder på én gang." , Henvendelse, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/05-01-2001-elektronisk

    Pressemeddelelse

    Danskerne bor bedre

    31. august 2001 kl. 0:00 ,  , I 2000 var der væsentligt færre store husstande på fire personer eller derover, der boede i boliger under 80 m2 - nemlig 19.000 mod 30.000 i 1981. Det skyldes, at husstandene i dag råder over større boliger, og at antallet af familier på fire eller flere personer er faldet - fra godt 481.000 i 1981 til knap 414.000 i 2000. Samtidig har der været en meget kraftig vækst i antallet af husstande på kun en eller to personer, der bor i boliger over 160 m2 - fra 76.000 til 157.000. Det viser årets temaartikel om boligen i Statistisk Tiårsoversigt 2001, der udkommer i dag., Hvis man forudsætter, at en god boligstandard indebærer, at hver husstand skal have ét værelse pr. person plus et fællesrum, så har boligstandarden forbedret sig siden 1981, hvilket kan skyldes såvel større boliger som mindre familier. I 1981 havde 713.769 husstande flere værelser end den gode boligstandard - i 2000 var tallet vokset til 1.031.447. Omvendt var der i 1981 481.196 husstande, der boede under den gode boligstandard, i 2000 var antallet faldet til 438.031. Et forbehold er dog, at tallene kun dækker husstande i boliger på op til fire værelser, og at der kun findes oplysninger om antallet af værelser på det tidspunkt, hvor boligen blev bygget - der kan være sket sammenlægninger eller opdelinger senere., De danske husstande er små - og de bliver mindre og mindre. Til gengæld bliver der flere og flere af dem. I gennemsnit består en husstand i dag af 2,18 personer. I alt er der 2,4 mio. husstande i Danmark. Hele 37 pct. af husstandene er kun på én person. 12 pct. af husstandene er på fire personer, den "klassiske" familie med to voksne og to børn udgør kun 9 pct., Temaartiklen om boligen i Statistisk Tiårsoversigt sætter også fokus på boligens effekt på danskernes privatøkonomi og på samfundsøkonomien, udviklingen i boligbyggeriet og boligpriserne samt sammenligninger mellem ejere og lejere. Statistisk Tiårsoversigt 2001 kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere?, Ring til Bo Møller på 3917 3411 eller send en E-post til , bom@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/31-08-2001-bor_bedre

    Pressemeddelelse

    Flere dør i trafikken

    463 personer døde ved færdselsuheld i 2002. Det er en stigning på syv pct. i forhold til året før. Der var fire pct. flere alvorligt tilskadekomne, og det samlede antal færdselsuheld med personskader steg fra 6.861 til 7.126. Antallet af uheld, dræbte og tilskadekomne i trafikken har ellers været jævnt faldende i perioden 1988 - 2002. Det viser bogen Færdselsuheld 2002 fra Danmarks Statistik., 4. december 2003 kl. 0:00 ,  , 463 personer døde ved færdselsuheld i 2002. Det er en stigning på syv pct. i forhold til året før. Der var fire pct. flere alvorligt tilskadekomne, og det samlede antal færdselsuheld med personskader steg fra 6.861 til 7.126. Antallet af uheld, dræbte og tilskadekomne i trafikken har ellers været jævnt faldende i perioden 1988 ¿ 2002. Det viser bogen , Færdselsuheld 2002, fra Danmarks Statistik. , Motorcyklister og unge mænd er de grupper, der lever livet farligst i trafikken. Motor-cyklisterne står for den største stigning i personskader fra 2001 til 2002, hvor 13 pct. flere mistede livet eller kom til skade. Mænd har 72 pct. flere personskader end kvinder, og de 18-19 årige mænd havde i 2002 næsten fem gange så mange personskader som gennemsnittet for hele befolkningen. , 132 trafikanter omkom i spiritusuheld i 2002. Det er en stigning på 15 pct. i forhold til året før. Andelen af spiritusuheld er faldet en smule i perioden 1988-2002. Tre fjerdedele af de dræbte ved spiritusuheld var selv påvirkede af spiritus, og 92 pct. af de spirituspåvirkede trafikanter er mænd. , Færdselsuheld 2002, indeholder færre detaljerede bilagstabeller i forhold til tidligere år. En del af oplysningerne kan findes på , www.statistikbanken.dk, . Analysen af mørketallet, som er forskellen mellem politiets indberetninger og det reelle antal tilskadekomne ved færdselsuheld, er udvidet. Danmarks Statistik har siden 1996 inddraget indberetninger om personskader fra skadestuerne, og i , Færdselsuheld 2002, er også sygehusindlæggelser inddraget. , Færdselsuheld 2002, er på 52 sider og koster 115 kr. Den kan bestilles i netboghandlen på , www.dst.dk/boghandel,  , Vil du vide mere? , Ring til , Lisbeth Laursen på tlf.: , 39 17 31 03 eller send en E-post til , lil@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/04-12-2003_trafik

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation