Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 241 - 250 af 405

      Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000

      En stigende produktion pr. arbejdstime er forudsætningen for højere velstand, hvad enten denne velstand har form af højere realløn eller mere fritid., 24. marts 2004 kl. 0:00 ,  , Det er velkendt, at et større produktionsapparat pr. medarbejder sammen med tekniske fremskridt og mere uddannelse er blandt kilderne til en højere pro­duktivitet. Men præcist, hvor stor en rolle disse faktorer spiller for væksten i arbejdsproduktivite­ten og dermed i velstanden, har hidtil været uklart. , Med temapublikationen , Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000, sættes der for første gang tal på vækstfaktorerne i dansk økonomi. Der sættes bl.a. tal på, hvor meget de øgede investeringer i it-ud­styr, har betydet for væksten i produktiviteten. Samtidig viser de nye beregninger, hvilke specifikke erhverv der er motorerne bag produktivitetsudviklingen i Danmark. I den nye temapublikation opstil­les en metode, hvorpå man kan måle udviklingen i produktiviteten. Dette såkaldte vækstregnskab byg­ger på de seneste amerikanske studier af den økonomiske væksts natur. , De danske beregninger, som præsenteres i den nye temapublikation, vedrører perioden 1988-2000 og omfatter den markedsmæssige del af dansk økonomi, dvs. hele økonomien bortset fra hovedparten af den offentlige sektor. Tallene viser, at for den markedsmæssige økonomi som helhed ligger hovedfor­klaringen på den voksende produktivitet og velstand i perioden 1988-2000 hverken i øget uddannelse eller i et større traditionelt produktionsapparat pr. medarbejder. Det er derimod den tekniske udvik­ling, som sammen med en bedre tilrettelæggelse af produktionen alene tegner sig for godt halvdelen af periodens produktivitetsvækst. , Beregningerne viser imidlertid, at også de store investeringer i it-udstyr har haft en mærkbar indflydelse på væksten i arbejdsproduktiviteten. Ikke mindst inden for service-erhvervene har det voksende it-kapi­talapparat betydet produktionsvækst. I temapublikationen bringes detaljerede erhvervsgrupperinger, som bl.a. viser, at det mere traditionelle produktionsudstyr især spiller en rolle for produktivitetsvæk­sten i de primære erhverv, som fx landbruget. , Produktivitetsudviklingen i Danmark 1988-2000, koster 193 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/24-03-2004-Produktivitet

      Pressemeddelelse

      Landbruget udleder mest fosfor

      Udledningen af fosfor er faldet med næsten to tredjedele op gennem halvfemserne. Det skyldes især, at rensningsanlæggenes og industriens udledning af fosfor er reduceret markant på grund af en mere effektiv rensning af spildevandet. Det viser en ny publikation om Vandmiljøet., 14. januar 2004 kl. 0:00 ,  , Landbruget står tilbage som den mest væsentlige udleder af fosfor med 41 pct. af den samlede mængde, viser en ny temapublikation Vandmiljøet fra Danmarks Statistik. Netop landbrugets udledning af fosfor bliver et tema i de kommende politiske forhandlinger om Vandmiljøplan III.  Konsekvenserne af for meget fosfor i vandmiljøet er de samme som for kvælstof, da begge stoffer fremmer væksten af alger.  Industrien udleder 10 pct. af fosformængden, og husholdningerne og dambrugene står tilsammen for 27 pct. af mængden. , Vandmiljøet, giver et overblik over udledningen fra bl.a. landbruget, de private husstande og industrien samt konsekvenserne for vandmiljøet. Desuden sammenlignes miljøpåvirkningerne fra disse sektorer med bidragene til beskæftigelse og samfundsproduktion. De væsentligste temaer i debatten om vandmiljøet er påvirkningen fra kvælstof, fosfor, pesticider og vandforbruget. Disse temaer indgår derfor i publikationen, som også giver et resume over tilstanden i grundvand, hav, søer og vandløb. , Vandmiljøet, koster 115 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på www.dst.dk/boghandel , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/14-01-2004-vandmiljoet

      Pressemeddelelse

      Flest nye virksomheder i København

      Hovedstadsområdet er mest dynamisk, når det drejer sig om andelen af iværksættere, der etablerer nye virksomheder. Samtidig er der stor forskel mellem amternes styrkeområder, fx hvilke brancher iværksætterne starter nye virksomheder i. Det viser årets temaartikel om iværksættere og nye virksomheder i Statistisk Tiårsoversigt 2003, som udkommer i dag., 28. august 2003 kl. 0:00 ,  , Antallet af nye virksomheder har været stigende de seneste ti år, og 2000 blev et rekordår med 18.640 virksomheder. Det svarer til, at 11 pct. af virksomhederne i Danmark er helt nye virksomheder. Siden er iværksætterlysten dog dalet, idet antallet af nye virksomheder faldt med 12 pct. i 2001 sammenlignet med 2000., Tallene dækker over store regionale forskelle. Der er flest nye virksomheder i Københavns Kommune, Københavns Amt og Århus Amt. Når man sætter antallet af nye virksomheder i forhold til virksomhedsbestanden som et mål for dynamikken, er det kun Københavns og Frederiksberg Kommuner, amterne omkring hovedstaden samt Århus Amt, der er over landsgennemsnittet på 11 pct. I den anden ende af skalaen finder man Ringkøbing og Viborg Amter med andele på omkring 7 pct., Der er også en klar tendens til, at amterne er specialiseret inden for forskellige brancher. Mere traditionelle erhverv som industri og detailhandel har stor vægt uden for de store byer og specielt i Jyllands vestlige amter. Til gengæld er det nye servicevirksomheder, der starter op i de store byområder omkring København og Århus. Det er fx specielt i København og det nordlige Sjælland, at de fleste nye virksomheder inden for videnservice, bl.a. it-virksomheder og virksomhedsrådgivning, er placeret., Temaartiklen viser desuden, at netop iværksætterens valg af branche har størst betydning for, om virksomheden overlever. En iværksætter inden for enten videnservice eller bygge og anlæg har således højere overlevelsessandsynlighed end en iværksætter inden for detailhandel. En formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed er den faktor, der har næststørst betydning for overlevelse, og endelig har branchekendskab også en markant indflydelse., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/28-08-2003-nye_virksomheder

      Pressemeddelelse

      Danmark langt fremme med højhastighed

      Næsten halvdelen af alle danske virksomheder har højhastighedsforbindelse til internettet - kun Finland og Island har flere virksomheder med hurtig internetadgang. I Letland og Litauen har kun hver fjerde virksomhed højhastighedsforbindelse., 4. juli 2003 kl. 0:00 ,  , Danmark langt fremme med højhastighed, Næsten halvdelen af alle danske virksomheder har højhastighedsforbindelse til internettet - kun Finland og Island har flere virksomheder med hurtig internetadgang. I Letland og Litauen har kun hver fjerde virksomhed højhastighedsforbindelse., Det fremgår af en ny rapport om informationssamfundet i Østersølandene, , Indicators for the Information Society in the Baltic Region, , som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. Rapporten giver indikatorer for udviklingen i bl.a. produktion og handel med it, virksomheders og borgeres brug af it, samt forskning og beskæftigelsesmønstre i it-brancherne. , Blandt de øvrige it-nyheder for regionen viser rapporten fx, at Danmark sammen med Island og Sverige hører til de lande, hvor flest bruger internettet til kontakt med offentlige myndigheder. , Rapporten viser også, at Estland har regionens største vækst i eksport af it-produkter. Til gengæld deler Danmark og Litauen førstepladsen med den højeste andel af kvindelige ansatte i it-industrien, og Letland og Litauen har regionens yngste arbejdsstyrke inden for it-service. Desuden er uddannelsesniveauet blandt ansatte i it-brancherne lavere i Danmark end i både Finland, Norge, Sverige og Litauen., Indicators for the Information Society in the Baltic Region, er et af resultaterne af et tværregionalt samarbejdsprojekt NeDAP (, Northern eDimension Action Plan, ), som skal udvikle og styrke Østersøregionens position i it-sektoren. Rapporten er på 85 sider og koster 137 kr. Den kan bestilles i netboghandlen på , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere?, Ring til Helle Månsson på   3917 3113 eller send en e-post til , hej@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/04-07-2003-hoejhastighed

      Pressemeddelelse

      Halvdelen af folk med handicap har arbejdsproblemer

      Halvdelen af alle danskere med et handicap, som er i job, har problemer med at udføre deres daglige arbejde. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik netop har afsluttet om Helbredsproblemer og arbejdsliv., 17. juni 2003 kl. 0:00 ,  , To ud af tre med et handicap føler, at de har eller vil have svært ved at udføre bestemte typer arbejdsopgaver. Ni ud af ti handicappede personer uden beskæftigelse giver udtryk for, at de har haft eller ville få problemer med enten arbejdsopgavernes type, arbejdets omfang eller transporten til jobbet. , Hver femte dansker mellem 15 og 66 år er plaget af længerevarende helbredsproblemer eller handicap. Flest har problemer med ryg eller nakke - 28 pct. døjer med smerter i den region - men også ben eller fødder, hjerte, blodtryk eller kredsløb, mentale eller psykiske problemer og åndedrætsproblemer finder man på en dansk top fem over de mest almindelige helbredsproblemer og handicap. , Helbredsproblemer og arbejdsliv, er en specialundersøgelse i forbindelse med Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse 2. kvartal 2002. Undersøgelsen er baseret på interview med 10.892 personer, bl.a. om lidelsens type, varighed og årsag, typer af arbejdsproblemer samt omfanget af hjælpemidler og støtteforanstaltninger. , Helbredsproblemer og arbejdsliv, er på 19 sider og koster 50 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, . , Vil du vide mere? , Ring til Lars Peter Smed Christensen på  39 17 34 98 eller send en e-post til , lpc@dst.dk, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/17-06-2003-Halvdelen

      Pressemeddelelse

      Virksomheder skifter til mobilt internet

      Mobil internetadgang er i kraftig vækst i erhvervslivet. Alene fra 2008 til 2010 er udbredelsen steget fra 25 pct. til 48 pct. af virksomhederne. De fleste af disse har mobil bredbåndsforbindelse., 18. april 2011 kl. 0:00 ,  , Virksomheder skifter til mobilt internet , Mobil internetadgang er i kraftig vækst i erhvervslivet. Alene fra 2008 til 2010 er udbredelsen steget fra 25 pct. til 48 pct. af virksomhederne. De fleste af disse har mobil bredbåndsforbindelse. , Det er én ud af mange konklusioner i publikationen , Danske virksomheders brug af it 2010, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Her kan du også læse, at: , 34 pct. af virksomhederne har benyttet sig af e-læring på ét eller flere områder. E-læring er uddannelse, hvor indlæringen sker ved brug af interaktiv software eller netværk - fx cd-rom eller internet , 59 pct. af alle virksomheder tilbyder hjemmearbejde. Udbredelsen stiger markant med størrelsen af virksomhederne - 90 pct. af virksomheder med mindst 100 ansatte bruger hjemmearbejde , Det samlede e-salg ¿ det vil sige ordrer, der er afgivet elektronisk ¿ udgjorde i 2009 17 pct. af virksomhedernes samlede omsætning. , Lidt mindre end hver femte virksomhed har etableret en forsyningskæde, hvor informationer deles elektronisk med enten leverandører eller kunder fx via internettet. Dette fænomen kaldes også "Supply Chain Management", For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-04-18-Virksomheder-skifter

      Pressemeddelelse

      Danskerne er vilde med e-handel

      Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet., 29. april 2011 kl. 0:00 ,  , Danskerne er vilde med e-handel ,   , Flere end to ud af tre danskere mellem 16 og 74 år handlede i 2010 på nettet. Dermed er danskerne nogle af de ivrigste internet-shoppere i Europa. Kun nordmændene handler mere over nettet end danskerne. Her var det 71 pct., der købte varer eller tjenester over nettet i 2010. ,   , Det fremgår af publikationen , Befolkningens brug af internet 2010, , der udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , Hver femte internetbruger i alderen 65-89 år er medlem af mindst en social netværkstjeneste. Hver anden køber varer på nettet. Det er første gang internetvanerne er blevet undersøgt for den aldersgruppe , 24 pct. af alle, der har en mobiltelefon, bruger den til at gå på internettet. For mændenes vedkommende er det 31 pct., mens det for kvinderne er 17 pct. Altså er det i høj grad mændene, der benytter sig af muligheden  , Danskerne ligger højt i EU-statistikken, når det kommer til pengespil på nettet. 18 pct. af de 16-74-årige har deltaget i pengespil på nettet. Finland ligger højest med 23 pct. Gennemsnittet for EU er 4 pct. , Du kan læse mere i den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, eller i , Befolkningens brug af internet 2010, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Agnes Tassy tlf. 39 17 33 67, , ata@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-04-29-Danskerne-er-vilde

      Pressemeddelelse

      Lavt uddannede har over dobbelt så stor ledighedsrisiko

      Personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse., 18. november 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Lavt uddannede har over dobbelt så stor ledighedsrisiko, Personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse - og denne forskel er blevet større de seneste par år. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., Dette og andre resultater fra analysen er samlet i publikationen , Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, , der udkommer i dag., Her går Danmarks Statistik bag om de månedlige ledighedstal ved at introducere to helt nye begreber i form af ledighedsrisiko og den forventede varighed af ledighedsforløbene, der i publikationen beregnes for dagpengeberettigede. Det sker ved brug af en ny forløbsdatabase., Af andre interessante konklusioner i publikationen er, at:, Mænds risiko for at blive ledig er 70 pct. større end kvinders. Den er nu på det højeste niveau siden juni 2000, Risikoen for at blive ledig er mere end tredoblet blandt beskæftigede i industrien og bygge- og anlægssektoren siden sommeren 2008. Det er ligeledes ledige fra netop de brancher, der har oplevet de største stigninger i den forventede varighed af ledighedsperioderne, Unge mellem 16 og 24 år har nu tre gange så høj risiko for at blive ledige som de 40-49-årige. Derimod er den forventede varighed af ledighedsforløbene typisk kortere for unge end for ældre., Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, er på 58 sider og koster 65 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel,  eller hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/pubomtale/14738, ., Læs også om ledighedsrisiko og forventet varighed af ledighedsforløb fordelt på brancher i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Og læs om, hvor i landet der er størst og mindst risiko for at blive arbejdsløs, i , Netmagasinet Bag Tallene, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-11-18-Lavt-uddannede-har-over-dobbelt-saa-stor-ledighedsrisiko

      Pressemeddelelse

      Historisk stigning i ejendomsskatter

      Ejendomsskatterne har oplevet en historisk stigning på 13 pct. fra 2007 til 2008. Det viser publikationen Skatter og afgifter - Oversigt 2009., 2. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Historisk stigning i ejendomsskatter, Det er blevet væsentligt dyrere at være boligejer. Ejendomsskatterne har således oplevet en historisk stigning på 13 pct. fra 2007 til 2008 og beløb sig dermed til 21,5 mia. kr. i 2008. Den markante stigning skyldes primært højere ejendomsvurderinger og højere grundskyldspromiller., Borgere i København og Frederiksberg Kommuner blev ramt af stigninger i ejendomsskatterne på 21 pct., mens ejendomsskatten for borgere i resten af landet i gennemsnit steg 11 pct., Dette og meget mere kan du læse om i , Skatter og afgifter - Oversigt 2009, , som udkommer i dag., Andre interessante konklusioner er blandt andet, at:, Skattetrykket faldt for tredje år i træk, så det i 2008 lå på 48,4 pct., De samlede skatter og afgifter beløb sig til 840 mia. kr. i 2008, hvilket gør året til det mest indbringende år for statskassen nogensinde., Skatter udgør 87 pct. af statens indtægter., Danmark har verdensrekorden, når det gælder beskatning af personlig indkomst. De personlige indkomstskatter udgør ca. 50 pct. af alle de skatter, vi betaler., Borgerne i Gentofte og Hørsholm lagde flest skattekroner pr. indbygger i indkomstskat med 147.500 kr. og 140.900 i gennemsnit i 2007, hvilket er næsten tre gange så meget som borgerne på Samsø og Ærø med 51.200 kr. og 52.800 kr. Gennemsnittet for hele landet var 71.500 kr., Skatter og afgifter - Oversigt 2009, er på 199 sider og koster 105 kr. Den kan købes i , Danmarks Statistiks elektroniske boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Per Svensson på tlf. 39 17 34 53 eller på , psv@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-02-SkatterAfgifter2009

      Pressemeddelelse

      Rudersdal huser flest med høj indkomst

      Hver anden person i Rudersdal Kommune nord for København bor i en familie med høj indkomst. Det viser publikationen Indkomster 2007., 24. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Rudersdal huser flest med høj indkomst, Har du adresse i Rudersdal Kommune, er sandsynligheden for, at du bor i en familie med høj indkomst, størst. Hver anden person i kommunen nord for København bor nemlig i en familie med høj indkomst, viser Danmarks Statistiks publikation , Indkomster 2007, , som udkommer i dag., En person lever i en familie med høj indkomst, hvis indkomsten har været blandt de højeste 20 pct. i de seneste tre år., Er din adresse derimod i København, er sandsynligheden for, at du bor i en familie med lav indkomst størst. Her bor hver ottende nemlig i en familie med lav indkomst., Af andre interessante konklusioner i , Indkomster 2007, er blandt andet, at:, i 2007 var den gennemsnitlige indkomst på 274.000 kr. Det er 12.000 kr. mere end året før - svarende til en stigning på knap 5 pct., flere end 51.000 havde over 1 mio. kr. i indkomst i 2007, indvandrere fra ikke-vestlige lande havde en gennemsnitlig indkomst på 189.000 kr. mod 281.000 kr. for personer med dansk oprindelse, kvinder havde i snit lavere erhvervsindkomst end mænd. Den største forskel mellem kønnene optrådte i aldersgruppen 40-44 år, hvor mænd årligt havde 117.200 kr. mere i erhvervsindkomst end kvinder. En del af forskellen skyldes, at flere kvinder har nedsat arbejdstid, Gentofte Kommune nord for København havde den største gennemsnitlige indkomst med 474.000 kr., mens borgere i Lolland Kommune lå med den laveste indkomst på 229.000 kr., personer med høj indkomst overtræder især færdselsloven, mens personer med lav indkomst mest begår indbrud., Temapublikationen, der i år indeholder et særskilt afsnit om personer med høj og lav indkomst, er på 136 sider og koster 140 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel,  eller hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/indkomster, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst specialkonsulent Birgitte Brøndum, tlf. 39 17 31 37, , bbr@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-09-24-Indkomster2007

      Pressemeddelelse
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation