Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 231 - 240 af 603

      Danskerne vælger cyklen fra

      6. november 2000 kl. 0:00 ,  , Antallet af biler er de seneste ti år vokset med 21 pct. til næsten 2,4 mio. Siden 1990 er kørslen med personbiler steget med 30 pct., togtrafikken er steget med 17 pct., og cykel-trafikken er faldet med 26 pct. Det viser Transport 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , I dag udgør cykeltrafikken kun 5 pct. af den samlede trafik på vejene, og gennemsnitligt cyklede danskerne kun 450 km i 1999 mod 625 km i 1990. Samtidig kørte personbilerne gennemsnitligt 13 pct. længere i 1999 end i 1990 - og i dag udgør kørslen med personbiler 75 pct. af al trafik på vejene. , Siden 1992 har 200.000 flere familier fået bil, så der i dag er 1,5 mio. familier eller 53 pct. af alle familier, der har bil. Sammenlignet med andre vesteuropæiske lande har Danmark dog forholdsvis få personbiler pr. indbygger. I Danmark var der 346 biler pr. 1.000 indbyggere i januar 2000. Til sammenligning havde Norge, Sverige og Tyskland hhv. 398, 418, og 499 biler pr. 1.000 indbyggere i 1997. , Den stigende biltrafik har også betydet et stigende udslip af CO2. Til gengæld er andre miljøbelastende udslip fra trafikken på vejene faldet siden 1990. Det skyldes dels brugen af katalysatorer i nye, benzindrevne biler og brugen af mere svovlfattig dieselolie, dels at der i Danmark ikke har været bly i benzinen siden 1994. , Transport 2000 giver en samlet fremstilling af de væsentligste tal på transportområdet de seneste ti år. Hovedvægten er lagt på beskrivelser af strukturen og udviklingen i gods- og persontransporten. Sammen med bogen følger en cd-rom med tallene. Nøgletal på transportområdet er gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside., Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/06-11-200-cykel_fra

      Pressemeddelelse

      Vi prioriterer elektronisk udstyr trods krisen

      Fra 2008 til 2009 er hustandenes årlige forbrug faldet med ca. 10.000 kr. målt i faste priser., 28. september 2011 kl. 0:00 ,  , Vi prioriterer elektronisk udstyr trods krisen, Fra 2008 til 2009 er hustandenes årlige forbrug faldet med ca. 10.000 kr. målt i faste priser. Men det er ikke fladskærme, mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr, der bliver sparet væk. Her er forbruget tværtimod stigende. Således er husholdningernes udgifter til telefoni alene steget med 2.600 kr. fra 2008 til 2009. Det viser nye tal fra Forbrugsundersøgelsen, som Danmarks Statistik offentliggør i dag., Husholdningernes udgifter til tøj og sko steg markant i årene frem til 2008 fra 12.800 kr. i 2005 til 17.600 i 2008, når alle tallene omregnes til 2005-priser. I 2009 blev der holdt lidt igen på indkøb til garderoben, men forbruget er stadig højt set i forhold til tidligere år. I 2009 brugte husholdningerne 16.200 kr. på den konto, hvilket er 26 pct. mere end i 2005., De forbrugsgoder, som husholdningerne i højere grad fravælger for at spare penge, er derimod (alle beløb i faste 2005-priser): , Køb af biler, hvor forbruget faldt 4.000 kr. fra 2008 til 2009. , Forbrug på hotel- og restaurantbesøg, som faldt med over 2.000 kr., Ferierejser, som husholdningerne brugte 1.200 kr. mindre på., Det er første gang, at Forbrugsundersøgelsen opgøres i faste priser (2005-priser). Det gør det muligt, at sammenligne forbruget fra år til år. Hvis beløbene i faste priser ikke er ens, kan det kun skyldes, at husstandene købte en anden mængde eller en anden kvalitet, end tidligere. ,   , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, eller finde mere detaljerede oplysninger om husstandenes forbrug og økonomiske forhold i , Statistikbanken.dk, , hvor det bl.a. er muligt at lave geografiske opdelinger.,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Henrik Sejerbo tlf. 39 17 36 62, , hss@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-09-28-Vi-prioriterer-elektronisk-udstyr

      Pressemeddelelse

      Indkomsten efter skat er steget

      13. september 2012 kl. 0:00 ,  , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 181.700 kr. i 2009 til 195.500 kr. i 2010. Det skyldes især tre forhold: Renteudgifterne faldt med 19,3 pct. i forhold til året før, overførselsindkomster steg med 6,7 pct., og erhvervsindkomsterne voksede med 1,8 pct. , Det fremgår af publikationen Indkomster 2010, der udkommer i dag., Publikationen tegner et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark. , Blandt mange andre interessante konklusioner fra publikationen er disse:, • Uligheden i Danmark er blevet større siden årtusindskiftet. Den såkaldte Gini-koefficient er fra 2000 til 2010 steget fra 24,1 til 27,8. Gini-koefficienten går fra 0 (fuld lighed) til 100., • 56.900 danskere havde i 2010 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 45.900 året før., • 8 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2010., • Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-49 år., • Indvandrere fra ikke-vestlige lande tjener væsentligt mindre end personer med dansk oprindelse., • Efterkommere over 55 år fra både vestlige og ikke-vestlige lande har højere indkomst end jævnaldrende med dansk oprindelse., Fokus i årets udgave af Indkomster har været på en revision af kapitlet om indkomstfordeling. Her præsenteres en række af de mest anvendte fordelingsmål, bl.a. Gini-koefficienten. Disse fordelingsmål vil fremover blive brugt i Danmarks Statistiks tal vedrørende indkomstfordelingen., Hent gratis pdf-version af publikationen , Indkomster 2010 , Se også geografisk fordeling af indkomst på et , interaktivt landkort , Yderligere oplysninger:, Kontakt Jarl Quitzau på 39 17 35 94 eller , jaq@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-09-13-indkomsten-efter-skat-er-steget

      Pressemeddelelse

      Ni ud af ti store virksomheder tilbyder hjemmearbejde

      Seks ud af ti danske virksomheder tilbyder hjemmearbejde, dog ni ud af ti virksomheder med mindst 100 medarbejdere., 12. april 2010 kl. 0:00 ,  , Ni ud af ti store virksomheder tilbyder hjemmearbejde, Seks ud af ti danske virksomheder tilbyder hjemmearbejde, dog ni ud af ti virksomheder med mindst 100 medarbejdere. I næsten alle tilfælde understøttes hjemmearbejdet af it: i 94 pct. af virksomhederne ved opkobling til mail og i 89 pct. gennem fjernadgang til it-systemer - fx programmer. Typisk er under en femtedel af medarbejderne omfattet af disse ordninger. Det viser årets undersøgelse af de danske virksomheders brug af it fra , Danmarks Statistik, ., At medarbejderne ikke er bundet til arbejdspladsen, ses også på den stigende brug af mobilen på nettet. I dag benytter hver tredje virksomhed sig af mobil internetforbindelse, mens dette kun gjaldt hver fjerde i 2008., Læs mere i publikationen , Danske virksomheders brug af it 2009, , der udkommer i dag., Undersøgelsen viser blandt andet også, at:, En tredjedel af de danske virksomheders e-salg går til eksport. 20 pct. til andre EU-lande og 16 pct. til resten af verden. I alt 23 pct. af de danske virksomheder sælger elektronisk., 11 pct. af virksomhederne bruger open source-styresystemer som Linux - en lille stigning fra 9 pct. i 2008. Open source-styresystemer er markant mere udbredt i brancher inden for in­formation og kom­munika­tion, hvor andelen er 39 pct., samt i store virksomheder., Kun 2 pct. af virksomhederne bruger RFID - identifikation gennem radiobølger. Dog gælder det 6 pct. blandt virksomheder med mindst 100 ansatte. Identifikation eller adgangskontrol er den mest udbredte brug af RFID, herefter kommer betalingskontrol., Du kan hente publikationen , Danske virksomheders brug af it 2009, gratis på , www.dst.dk/it, ., For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, , mlu@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-12-VirksomhedersBrug

      Pressemeddelelse

      Danskerne sat på tal

      Det populære hæfte Danmark i tal er på banen igen - nu med sin 2009-version. Hæftet tegner på 32 sider et miniportræt af det danske samfund baseret på nogle af de milliarder af tal, som Danmarks Statistik ligger inde med., 11. februar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danskerne sat på tal, Danskerne kommer sjældnere til skade i trafikken end tidligere. På trods af at den danske bilpark har passeret 2 millioner biler, er antallet af dræbte i trafikken faldet siden 1971, hvor der ellers kun var halvt så mange biler på vejene., Det er én af mange spændende konklusioner i det populære hæfte , Danmark i tal, fra , Danmarks Statistik, , der udkommer i dag i den nye 2009-version. Hæftet tegner på sine 32 sider et miniportræt af det danske samfund baseret på nogle af de milliarder af tal, som , Danmarks Statistik, ligger inde med., Læs bl.a. at:, drenge under ti år kommer oftere på sygehuset end piger i samme alder. Forskellen udligner sig dog i teenagealderen, og som ældre er det især kvinder, der bliver indlagt., næsten hver anden nordsjællænder har rådighed over en bil mod blot hver fjerde indbygger i København By. Rudersdal Kommune i Nordsjælland topper med 1,4 biler for hver familie., Du kan selvfølgelig også læse, hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det går med landets økonomi og meget mere., Hæftet kan uden videre bruges som baggrundsmateriale for elever i gymnasiet og folkeskolens ældste klasser. Men , Danmark i tal, er også god at have ved hånden derhjemme, når snakken falder på os selv og det omgivende samfund., Hvor mange bor fx til leje og hvor mange bor i ejerbolig? Hvordan går det med kriminaliteten? Hvor meget snakker vi i mobil? Bestil hæftet og kig selv efter., Danmark i tal, er gratis og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, ., I vores netmagasin , Bag Tallene, kan du læse en artikel om, hvad en skoleklasse har fået ud af at arbejde med en af de tidligere årgange af Danmark i tal.

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-02-11-Danmark-i-tal

      Pressemeddelelse

      Samarbejde øger konkurrencevnen

      Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen., 11. juni 2004 kl. 0:00 ,  , Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen. Det mener hovedparten af de virksomheder, som har erfaringer med at samarbejde. Ligeledes mener hovedparten af virksomhederne, at samarbejdet også i de kommende år vil medvirke til at forbedre deres konkurrenceevne. , Oplysningerne stammer fra rapporten Danske virksomheders samarbejde 2003, som udkommer den 11. juni 2004. Cirka 1612 danske virksomheder indenfor forskellige brancher har i efteråret 2003 besvaret en række spørgsmål om samarbejdet mellem de enkelte virksomheder. På denne baggrund kan rapporten blandt andet drage følgende konklusioner: , * Hver femte danske virksomhed indgår i et fast samarbejde med én eller flere andre virksomheder., * Især virksomheder, der indgår i en koncern og virksomheder med mange ansatte har et udstrakt samarbejde med andre virksomheder. , * Virksomhederne er motiveret for samarbejdet, bl.a. fordi det styrker konkurrenceevnen, giver adgang til nye teknologier, medfører besparelser og styrker virksomhedernes fleksibilitet. , * Virksomhederne peger på deres egen størrelse eller forretningsområde og frygten for at blive afhængig og miste kernekompetencer, som de største barrierer for at samarbejde.  , Det er navnlig indenfor brancherne forretningsservice eller transport, at virksomhederne benytter sig af fordelene ved samarbejde. , Flere svenske virksomheder samarbejder , Rapporten giver desuden mulighed for at sammenligne svenske og danske virksomheders samarbejde. , Af denne sammenligning fremgår det, at langt flere svenske end danske virksomheder indgår i et fast samarbejde med andre. Blandt de svenske virksomheder har lidt over halvdelen en eller anden form for samarbejdsrelation. Til gengæld er de svenske virksomheders samarbejdsrelationer ofte af kortere varighed, og antallet af samarbejdspartnere mindre. , Dette tyder på en anden form for virksomhedskultur i Sverige, som indebærer, at flere svenske virksomheder indgår i forpligtende samarbejde med hinanden. , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/11-06-2004-SamarbejdeKonkurrence

      Pressemeddelelse

      Sjællændere har det største forbrug

      Der bliver brugt penge i Region Sjælland som ingen andre steder i landet. Borgerne i regionen tegner sig nemlig som landets flittigste forbrugere., 11. marts 2010 kl. 0:00 ,  , Sjællændere har det største forbrug, Der bliver brugt penge i Region Sjælland som ingen andre steder i landet. Borgerne i regionen tegner sig nemlig som landets flittigste forbrugere. En gennemsnitlig husstand i Region Sjælland havde således et forbrug på 332.000 kr. i 2007. Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse., Nordjyderne var derimod de personer, der havde det laveste forbrug på gennemsnitligt 284.000 kr. for hver husstand. Forbruget for en gennemsnitlig husstand i hele Danmark var 307.000 kr. i 2007., Dette og meget andet om forbrugsundersøgelsen kan du læse mere om i , Nyt fra Danmarks Statistik, samt i en ny artikel i , Netmagasinet Bag Tallene, fra Danmarks Statistik., Læs bl.a. også, at:, Drikkevarer og tobak fylder mindre i vores forbrug i dag end for ti år siden , En gennemsnitlig husstand bruger omkring 1.000 kr. på øl, 2.000 kr. på vin, 1.300 kr. på sodavand og 800 kr. på kaffe , En femtedel af forbruget bliver brugt på udgifter til boligen eksklusive el og varme , Udgiften til bilen fylder mere i husholdningsbudgettet end for ti år siden, ligesom der også er afsat mere plads til rejser og restaurantbesøg., Du kan finde artiklen om forbrugsundersøgelsen i , Netmagasinet Bag Tallene, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-03-11-Forbrug

      Pressemeddelelse

      Trofaste danskere holder fast i industriferien

      Industriferien i slutningen af juli er fortsat vores førstevalg, når vi planlægger årets sommerferie. Næsten halvdelen af alle beskæftigede danskere holder fri fra arbejde i uge 28, 29 og 30., 20. juli 2005 kl. 0:00 ,  , Selv om industrivirksomhederne beskæftiger stadig færre mennesker, er vi danskere fortsat trofaste overfor den klassiske industriferie i slutningen af juli. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de tre uger i industriferien fortsat er de suverænt mest eftertragtede ferieuger i sommerperioden. , Sidste år gik op til 43 pct. af landets 2,7 mio. beskæftigede på ferie i uge 28, 29 og 30. Det svarer til, at over 1,1 mio. beskæftigede danskere valgte at tage på ferie i industriferien. Det viser tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse. , Stabil tilslutning , Statistikken viser samtidig, at andelen af beskæftigede danskere, som vælger at holde ferie i industriferien er helt stabil i forhold til tidligere år. Der er altså ikke tale om, at danskerne i disse år i højere og højere grad begynder at sprede deres ferieuger mere ligeligt i juni, juli og august. , Så selv om landets skolebørn allerede fra næste år må indstille sig på, at sommerferien begynder en uge senere - men til gengæld strækker sig længere ind i august - er der altså intet der tyder på, at forældrene på arbejdsmarkedet er i færd med at ændre ferievaner. , Oplysninger fra arbejdskraftsundersøgelsen, Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse foretager ikke nogen decideret opgørelse af danskernes ferievaner. Arbejdskraftsundersøgelsen registrerer imidlertid, hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie. Dermed kan statistikken give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken imidlertid kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger. Uden for sommerferieperioden er antallet af observationer færre, hvilket betyder, at den statistiske usikkerhed vokser.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-20-Populaer-industriferie

      Bag tallene

      Lavt uddannede har over dobbelt så stor ledighedsrisiko

      Personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse., 18. november 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Lavt uddannede har over dobbelt så stor ledighedsrisiko, Personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse - og denne forskel er blevet større de seneste par år. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., Dette og andre resultater fra analysen er samlet i publikationen , Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, , der udkommer i dag., Her går Danmarks Statistik bag om de månedlige ledighedstal ved at introducere to helt nye begreber i form af ledighedsrisiko og den forventede varighed af ledighedsforløbene, der i publikationen beregnes for dagpengeberettigede. Det sker ved brug af en ny forløbsdatabase., Af andre interessante konklusioner i publikationen er, at:, Mænds risiko for at blive ledig er 70 pct. større end kvinders. Den er nu på det højeste niveau siden juni 2000, Risikoen for at blive ledig er mere end tredoblet blandt beskæftigede i industrien og bygge- og anlægssektoren siden sommeren 2008. Det er ligeledes ledige fra netop de brancher, der har oplevet de største stigninger i den forventede varighed af ledighedsperioderne, Unge mellem 16 og 24 år har nu tre gange så høj risiko for at blive ledige som de 40-49-årige. Derimod er den forventede varighed af ledighedsforløbene typisk kortere for unge end for ældre., Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, er på 58 sider og koster 65 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel,  eller hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/pubomtale/14738, ., Læs også om ledighedsrisiko og forventet varighed af ledighedsforløb fordelt på brancher i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Og læs om, hvor i landet der er størst og mindst risiko for at blive arbejdsløs, i , Netmagasinet Bag Tallene, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-11-18-Lavt-uddannede-har-over-dobbelt-saa-stor-ledighedsrisiko

      Pressemeddelelse

      4 ud af 10 myndigheder bruger cloud computing

      37 pct. af de offentlige myndigheder bruger såkaldt cloud computing. Cloud computing er et alternativ til selv at købe it-produkter. I stedet tegner man et abonnement på it-service, som leveres og benyttes via in­ternettet. Det kan dreje sig om adgang til software eller computerkraft., 24. januar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, 4 ud af 10 myndigheder bruger cloud computing, 37 pct. af de offentlige myndigheder bruger såkaldt cloud computing. Cloud computing er et alternativ til selv at købe it-produkter. I stedet tegner man et abonnement på it-service, som leveres og benyttes via in­ternettet. Det kan dreje sig om adgang til software eller computerkraft. , Det er næsten hver anden kommune, der benytter sig af cloud computing, og det er først og fremmest it-infrastruktur som fx lagerkapacitet, de abonnerer på. Det fremgår af den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, . ,   , Her kan du også læse, at: ,  , 65 pct. af de myndigheder, der bruger cloud computing, siger, at økonomien har stor betydning for deres valg , 13 pct. siger, at miljøhensyn har stor betydning for deres valg af cloud computing, mens 48 pct. svarer, at det har haft nogen betydning , Det er især kommuner med over 40.000 indbyggere, der køber deres it-service og it-infrastruktur hos en ekstern udbyder ,   , For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, . ,  

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-01-21-Fire-ud-af-ti

      Pressemeddelelse
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation