Forside

Søgeresultat

Viser resultat 221 - 230 af 604

Ni ud af ti store virksomheder tilbyder hjemmearbejde

Seks ud af ti danske virksomheder tilbyder hjemmearbejde, dog ni ud af ti virksomheder med mindst 100 medarbejdere., 12. april 2010 kl. 0:00 , , Ni ud af ti store virksomheder tilbyder hjemmearbejde, Seks ud af ti danske virksomheder tilbyder hjemmearbejde, dog ni ud af ti virksomheder med mindst 100 medarbejdere. I næsten alle tilfælde understøttes hjemmearbejdet af it: i 94 pct. af virksomhederne ved opkobling til mail og i 89 pct. gennem fjernadgang til it-systemer - fx programmer. Typisk er under en femtedel af medarbejderne omfattet af disse ordninger. Det viser årets undersøgelse af de danske virksomheders brug af it fra , Danmarks Statistik, ., At medarbejderne ikke er bundet til arbejdspladsen, ses også på den stigende brug af mobilen på nettet. I dag benytter hver tredje virksomhed sig af mobil internetforbindelse, mens dette kun gjaldt hver fjerde i 2008., Læs mere i publikationen , Danske virksomheders brug af it 2009, , der udkommer i dag., Undersøgelsen viser blandt andet også, at:, En tredjedel af de danske virksomheders e-salg går til eksport. 20 pct. til andre EU-lande og 16 pct. til resten af verden. I alt 23 pct. af de danske virksomheder sælger elektronisk., 11 pct. af virksomhederne bruger open source-styresystemer som Linux - en lille stigning fra 9 pct. i 2008. Open source-styresystemer er markant mere udbredt i brancher inden for information og kommunikation, hvor andelen er 39 pct., samt i store virksomheder., Kun 2 pct. af virksomhederne bruger RFID - identifikation gennem radiobølger. Dog gælder det 6 pct. blandt virksomheder med mindst 100 ansatte. Identifikation eller adgangskontrol er den mest udbredte brug af RFID, herefter kommer betalingskontrol., Du kan hente publikationen , Danske virksomheders brug af it 2009, gratis på , www.dst.dk/it, ., For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-12-VirksomhedersBrug

Pressemeddelelse

Danskerne vælger cyklen fra

6. november 2000 kl. 0:00 , , Antallet af biler er de seneste ti år vokset med 21 pct. til næsten 2,4 mio. Siden 1990 er kørslen med personbiler steget med 30 pct., togtrafikken er steget med 17 pct., og cykel-trafikken er faldet med 26 pct. Det viser Transport 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , I dag udgør cykeltrafikken kun 5 pct. af den samlede trafik på vejene, og gennemsnitligt cyklede danskerne kun 450 km i 1999 mod 625 km i 1990. Samtidig kørte personbilerne gennemsnitligt 13 pct. længere i 1999 end i 1990 - og i dag udgør kørslen med personbiler 75 pct. af al trafik på vejene. , Siden 1992 har 200.000 flere familier fået bil, så der i dag er 1,5 mio. familier eller 53 pct. af alle familier, der har bil. Sammenlignet med andre vesteuropæiske lande har Danmark dog forholdsvis få personbiler pr. indbygger. I Danmark var der 346 biler pr. 1.000 indbyggere i januar 2000. Til sammenligning havde Norge, Sverige og Tyskland hhv. 398, 418, og 499 biler pr. 1.000 indbyggere i 1997. , Den stigende biltrafik har også betydet et stigende udslip af CO2. Til gengæld er andre miljøbelastende udslip fra trafikken på vejene faldet siden 1990. Det skyldes dels brugen af katalysatorer i nye, benzindrevne biler og brugen af mere svovlfattig dieselolie, dels at der i Danmark ikke har været bly i benzinen siden 1994. , Transport 2000 giver en samlet fremstilling af de væsentligste tal på transportområdet de seneste ti år. Hovedvægten er lagt på beskrivelser af strukturen og udviklingen i gods- og persontransporten. Sammen med bogen følger en cd-rom med tallene. Nøgletal på transportområdet er gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside., Henvendelse: , Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/06-11-200-cykel_fra

Pressemeddelelse

Lucas og Emma hitter hos de nyfødte

Barnet hedder Lucas eller Emma. I hvert fald hvis det blev født i 2008., 13. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Lucas og Emma hitter hos de nyfødte, Barnet hedder Lucas eller Emma. I hvert fald hvis det blev født i 2008. Her topper de to navne nemlig navnelisterne for drenge og piger. Det viser den nye navneopgørelse fra Danmarks Statistik., Lucas ligger for femte år i træk på toppen, mens Emma efter fire års fravær fra førstepladsen har stødt Mathilde fra tronen og altså igen lægger sig helt i front hos pigerne., Ella og Celina hoppede begge 12 pladser op af listen i forhold til året før og ligger som årets højdespringere for pigerne nu nr. 40 og 45. Drengenes springloppe var Tristan, der rykkede 20 pladser op som nr. 44., Den nye navneopgørelse, som dækker hele kalenderåret 2008, betyder samtidig et farvel til Filippa, Sille, Mia, Adam, Hjalte og Anders, der alle røg helt ud af top-50. I stedet kan vi byde velkommen til Ella, Celina, Hannah, Tristan, Sander og Johan., Læs mere om navneopgørelsen i , Nyt fra Danmarks Statistik, Fornavne 2008, , eller se hvor mange der hedder det samme som dig på , www.dst.dk/navne, ., For yderligere oplysninger kontakt afdelingsleder Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-07-13-Lucas-og-Emma-hitter

Pressemeddelelse

Årets tal gratis på Internettet

8. november 2000 kl. 0:00 , , Hvor mange familier modtager børnefamilieydelse i Danmark? Hvor stor er Danmarks eksport til Finland? Og hvor mange fik frakendt kørekortet i 1999? Alt dette og meget, meget mere kan du få svar på i den ny udgave af Statistisk Årbog 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Bogen udkommer i år i en helt ny udgave, hvad angår indhold og layout . Samtidig er årbogen blevet gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside:, www.dst.dk/aarbog, . , Det er 104. gang, Statistisk Årbog udkommer. Bogen er en af Danmarks Statistiks ældste publikationer. Gennem mere end 100 år har den bidraget til, at danskerne har kunnet danne sig et billede af den tid, de levede i. Formålet med årbogen er at give et bredt og overskueligt statistisk billede af samfundsforholdene i Danmark. , Målet med årets udgave af Statistisk Årbog er, at den skal kunne læses som en god bog og appellere mere til almindelige mennesker. Derfor er der foretaget en indholdsmæssig og sproglig revision af de 521 tabeller, for første gang er der figurer i bogen - 154 stk., og hver emnegruppe indledes nu med et sammenfattende tekstafsnit. , Den trykte version af Statistisk Årbog vil fra nu af udelukkende foreligge på dansk. Men til gengæld er en engelsksproget version af årbogen også gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk. , Statistisk Årbog 2000 er på 608 sider og koster 270 kr. Den kan købes i boghandelen. , Henvendelse:, Vil du vide mere? , Ring til Ulla Agerskov på 39 17 39 39, mail: , uag@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/08-11-2000-gratis_tal

Pressemeddelelse

Ikke-vestlige indvandrere afbryder ofte en bacheloruddannelse

22. november 2013 kl. 9:00 , , Blandt de ikke-vestlige indvandrere, der begyndte på en bacheloruddannelse i perioden 2005-2008, afbrød 43 pct. af mændene og 35 pct. af kvinderne uddannelsen. Frafaldsprocenterne er næsten på samme niveau blandt de ikke-vestlige efterkommere., Til sammenligning var frafaldsprocenten for mænd med dansk oprindelse 34 pct. og 29 pct. for kvinderne. Det viser tal fra Danmarks Statistiks netop offentliggjorte publikation , Indvandrere i Danmark 2013, ., I , Indvandrere i Danmark 2013, kan du også læse, at:, Frafaldet for kvindelige efterkommere, der i perioden 2005-2008 startede på en mellemlang eller lang videregående uddannelse, er på samme niveau som kvinder med dansk oprindelse. , Ishøj Kommune har med 34,5 pct. den højeste andel indvandrere og efterkommere. Læsø Kommune har den laveste andel med blot 3,9 pct. På landsplan er andelen 10,7 pct. , Beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige er lavest blandt indvandrere fra Somalia, Libanon og Irak med niveauer på 28, 33 og 35 pct. , 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne er ikke-vestlige indvandrere. , Blandt ikke-vestlige indvandrere modtager 38 pct. af de 16-64-årige offentlige forsørgelse. Den tilsvarende andel er 23 pct. blandt personer med dansk oprindelse., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Thomas Klintefelt, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-11-21-Vestlige-indvandrere-afbryder-ofte-en-bacheloruddannelse

Pressemeddelelse

Hvem tjente hvor meget?

Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr., 30. august 2011 kl. 0:00 , , Hvem tjente hvor meget?, Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr. Næsthøjest var udbetalingerne til pensionisterne i Gentofte Kommune, mens Ikast-Brande Kommune lå i den modsatte ende af skalaen med de laveste udbetalinger. Her fik en pensionist i gennemsnit udbetalt 138.300 kr. , Det fremgår af publikationen Indkomster 2009, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , I år har publikationen særligt fokus på pensioner, og det fremgår således, at over de seneste ti år er både pensionsindbetalingerne og pensionsudbetalingerne steget. Stigningen på indbetalingerne skyldes dog alene indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. , Af publikationen fremgår det desuden, at: , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 178.500 kr. i 2008 til 181.700 kr. i 2009. , Formueindkomsten faldt i samme periode fra 33.500 kr. til 31.100 kr. , 45.900 danskere havde en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. , 8,4 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2009. , Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-44 år. Mænd i denne aldersgruppe tjente gennemsnitligt 373.300 kr. i 2009, mens kvinder tjente 277.500 kr. , Efterkommere af indvandrere fra vestlige lande over 35 år har højere indkomst end jævnaldrende personer med dansk oprindelse. , Den laveste indkomst findes blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvor særligt de yngste halter efter. , Ud over publikationen præsenteres værktøjet eXplorer til analyse og præsentation af geografiske data. Det findes på , http://www.dst.dk/indkomster2009, . , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Indkomster 2009 kan købes eller hentes gratis på , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt Jarl Quitzau på tlf. 39 17 35 94 eller på , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-30-Hvem-tjente-hvor-meget

Pressemeddelelse

982 personer på 14 år straffet for kriminalitet i 2011

11. december 2012 kl. 9:50 , , Efter nedsættelsen af den kriminelle lavalder blev der i 2011 truffet 1.275 strafferetlige afgørelser i forhold til personer, der var 14 år på gerningstidspunktet. 1.091 afgørelser var fældende, dvs. personen blev fundet skyldig. Det svarer til 86 pct., hvilket er på niveau med andelen blandt de 15-19-årige. , Dommene var fordelt på 982 forskellige personer, hvoraf drenge udgjorde to tredjedele. Pigerne blev især dømt for tyveri og herunder især butikstyveri, mens drengene også blev dømt for indbrud, røveri og hærværk. 71 pct. af de fældende afgørelser gav bødestraf, mens 18 pct. var betinget frihedsstraffe. , Det fremgår af publikationen , Kriminalitet 2011, , der udkommer i dag. Her kan du også læse, at: , • I 2011 blev der anmeldt 466.765 overtrædelser af straffeloven, hvilket er et fald på 1 pct. i forhold til 2010. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud, hærværk og biltyverier. , • Der blev i alt registreret 73.806 ofre for personfarlig kriminalitet i 2011. Det er 10 pct. flere end i 2010. Stigningen skyldes i overvejende grad flere ofre for taske- og lommetyverier. , • Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun halvdelen fundet skyldige. Andelen af sigtede for voldtægt var 21 pct. , • Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe for overtrædelse af straffeloven var 7,5 måneder. For særlig alvorlig vold var den 55,7 måneder. , • 32 pct. af de mænd og 14 pct. af de kvinder, der i 2008 blev løsladt efter endt afsoning eller fik en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse inden for to år. Størst var andelen blandt personer uden anden uddannelse end grundskolen, hvor 44 pct. af mændene og 21 pct. af kvinderne begik ny kriminalitet. , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Laursen på tlf. 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-11-kriminalitet

Pressemeddelelse

Tværsnit af Danmark anno 2012

13. juni 2012 kl. 8:53 , , Vi danskere sidder i gennemsnit foran fjernsynet 3 timer og 18 minutter dagligt. Næsten halvdelen af tiden er det musik, underholdning og dramatik, der løber over skærmen, mens vi kun bruger en fjerdedel af tiden på at se nyheder. 15 pct. af tiden ser vi programmer inden for undervisning, oplysning og kultur. , Det er bare nogle af de utallige oplysninger, du kan finde om Danmark og danskerne i , Statistisk Årbog 2012, , som udkommer i dag., Her kan du blandt meget andet også læse, at:, Fodbold er den sportsgren, danskerne dyrker mest, og det er den sportsgren, der det seneste år har oplevet den største fremgang i medlemstallet. 356.000 danskere er medlem af en fodboldklub., I dag er der 161 biografer i Danmark – det er kun halvt så mange som i 1980., 1. oktober sidste år skriver sig ind i historiebøgerne som den varmeste nogensinde. Der blev målt 26,9 grader. Det er første gang, der har været en officiel sommerdag så sent på året., I 2011 sendte danskerne 5 pct. færre sms’er end året før. Til gengæld er datatrafikken næsten fordoblet i samme periode., , Færre mænd, men flere kvinder rammes af lungekræft., Gennemsnitsdanskerne anno 2012 hedder Anne og Jens. Dem kan du møde i både tekst og billeder i , netmagasinet Bag Tallene: Det er typisk dansk, !. Her får du en gennemgang af deres liv, som er helt typisk dansk. På vores , temasite om gennemsnitsdanskeren, finder du fakta om Anne og Jens inden for emner som blandt andet fritid, arbejdsliv og parforhold. , Årbogen kan købes eller downloades gratis, . For yderligere oplysninger kontakt Ulla Agerskov, tlf. 39 17 39 39, mail , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-06-13-statistisk-aarbog

Pressemeddelelse

Tal på miljøet

13. november 2000 kl. 0:00 , , Danskernes omgivelser er på en række udvalgte områder blevet renere. Visse dele af jorden, vandet og luften har fået det bedre siden 1990, viser Miljø 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Bogen kortlægger miljøet på en række områder med de seneste tal, og de fleste viser en positiv udvikling. , Ozonlaget er blevet tykkere, og luften er blevet mindre belastet med svovl- og kvælstofilter. Vandet, vi bader i, er blevet renere, og antallet af badeforbud er faldet siden 1990. Vandforbruget er også faldet samtidig med, at spildevandet bærer mindre kvælstof og fosfor ud i havet. , Til gengæld er energiforbruget, udslippet af CO2 og forbruget af husdyrgødning steget i forhold til 1990 - men sammenlignet med de seneste år er der dog tale om et fald. Udslippet af CO2, der bidrager til drivhuseffekten, var i 1998 13 pct. højere end i 1990. Det svarer til et udslip på 11 tons pr. indbygger. Udslippet skyldes dels transportsektoren, dels afbrænding af kul og olie, som bruges i kraftvarmeværkerne. , Statistikken omfatter indtil videre kun de "klassiske" miljøfaktorer, mens der for en hel række nyere miljøfaktorer - så som små partikler og nye kemiske stoffer - endnu ikke foreligger en tilstrækkelig god statistik. , Miljø 2000 omfatter fysisk miljøstatistik, energistatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Formålet med bogen er at give en bred introduktion til - og orientering om - de miljømæssige forhold til læsere, der ikke nødvendigvis har en særlig forhåndsviden på området. Den nye udgave af bogen er væsentligt omskrevet i forhold til tidligere udgaver. Det undervisningsmæssige sigte fremgår klarere end hidtil, teksten er blevet udvidet med en række illustrationer og bag i bogen findes der nu ordforklaringer af en række miljø- og energibegreber. Der følger nu en cd-rom med bogen, som koster 295 kr. , Henvendelse, Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/13-11-2000_miljoe

Pressemeddelelse

Trofaste danskere holder fast i industriferien

Industriferien i slutningen af juli er fortsat vores førstevalg, når vi planlægger årets sommerferie. Næsten halvdelen af alle beskæftigede danskere holder fri fra arbejde i uge 28, 29 og 30., 20. juli 2005 kl. 0:00 , , Selv om industrivirksomhederne beskæftiger stadig færre mennesker, er vi danskere fortsat trofaste overfor den klassiske industriferie i slutningen af juli. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de tre uger i industriferien fortsat er de suverænt mest eftertragtede ferieuger i sommerperioden. , Sidste år gik op til 43 pct. af landets 2,7 mio. beskæftigede på ferie i uge 28, 29 og 30. Det svarer til, at over 1,1 mio. beskæftigede danskere valgte at tage på ferie i industriferien. Det viser tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse. , Stabil tilslutning , Statistikken viser samtidig, at andelen af beskæftigede danskere, som vælger at holde ferie i industriferien er helt stabil i forhold til tidligere år. Der er altså ikke tale om, at danskerne i disse år i højere og højere grad begynder at sprede deres ferieuger mere ligeligt i juni, juli og august. , Så selv om landets skolebørn allerede fra næste år må indstille sig på, at sommerferien begynder en uge senere - men til gengæld strækker sig længere ind i august - er der altså intet der tyder på, at forældrene på arbejdsmarkedet er i færd med at ændre ferievaner. , Oplysninger fra arbejdskraftsundersøgelsen, Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse foretager ikke nogen decideret opgørelse af danskernes ferievaner. Arbejdskraftsundersøgelsen registrerer imidlertid, hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie. Dermed kan statistikken give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken imidlertid kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger. Uden for sommerferieperioden er antallet af observationer færre, hvilket betyder, at den statistiske usikkerhed vokser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-20-Populaer-industriferie

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation