Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 211 - 220 af 405

    Flere højtuddannede får børn end tidligere

    Flere og flere kvinder med en videregående uddannelse har i dag fået børn, når de er 45 år. Det er en af konklusionerne i temapublikationen Befolkningens udvikling 2008., 2. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Flere højtuddannede får børn end tidligere, Flere og flere kvinder med en videregående uddannelse har i dag fået børn, når de er 45 år. Kun hver sjette af disse kvinder er således barnløs mod hver femte i 1981. Af kvinder uden en videregående uddannelse er til gengæld flere barnløse i dag end for 28 år siden., Det er nogle af mange interessante konklusioner i en ny publikation , Befolkningens udvikling 2008, , som udkommer i dag. Den beskriver alle demografiske forhold af betydning for befolkningsudviklingen, herunder fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, registrerede partnerskaber, flytninger, vandringer, aborter og meget andet., Af andre interessante konklusioner i publikationen er bl.a., at:, I Københavns og Frederiksberg Kommuner er de førstegangsfødende kvinder ældre end i resten af landet med en gennemsnitlig alder på 29,7 år i København og 30,6 år i Frederiksberg, Den yngste nybagte mor i 2008 var 14 år, mens den ældste var over 50 år, De skilte par har i gennemsnit været gift i 12 år. Ægteskabets sjette år er typisk det mest kritiske. Her finder flest skilsmisser sted med 6 pct. af alle skilsmisser, For første gang nogensinde lever flere kvinder end mænd i registrerede partnerskaber. Tallene for begge køn stiger fortsat år for år. , Befolkningens udvikling 2008, er på 131 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/13468, . Man kan også købe den i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-02-Befolkningens-udvikling

    Pressemeddelelse

    Færre landbrug producerer for meget gødning

    Stadigt færre danske landbrug producerer mere gødning, end de må sprede på egen jord., 1. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Færre landbrug producerer for meget gødning, Stadigt færre danske landbrug producerer mere gødning, end de må sprede på egen jord (ikke-harmoniske bedrifter). Antallet af ikke-harmoniske bedrifter faldt således i 2007 fra 13 pct. til 11 pct. i 2008. Antallet har været faldende siden 2004, hvor ikke-harmoniske bedrifter toppede med en andel på 16 pct. af alle landbrug., Strukturændringen i landbruget har medført færre landbrug. Samtidig er antallet af landbrug med store besætninger steget. På 15 år er antallet af landbrug og antallet af dyreenheder på disse landbrug tredoblet. Samtidig er det tilhørende areal seksdoblet., Landbrug med store besætninger ligger overvejende i Jylland. Således ligger 2.000 ud af 2.500 landbrug vest for Storebælt., Der er stor forskel mellem de forskellige landsdele. Antallet af ikke- harmoniske landbrug er størst vest for Storebælt. Det skyldes bl.a. at flere end 80 pct. af dyreenhederne, overvejende kvæg og svin, findes i Jylland. Af samme grund er husdyrtætheden størst i Jylland., Se i , Statistiske Efterretninger, Landbrug 2009:12, , hvordan tallene er i din landsdel., For yderligere oplysninger kontakt Mona Larsen, tlf 39 17 33 99, , mla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-07-01-Faerre-landbrug-producerer-for-meget-goedning

    Pressemeddelelse

    Scenarier for fremtidens danskere

    29. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , Befolkningsfremskrivninger kan være meget præcise, når det handler om at forudsige befolkningsudviklingen på kort sigt. Men jo længere man fjerner sig fra udgangspunktet, jo større bliver usikkerheden. Det viser en temaartikel om befolkningsfremskrivninger i bogen , Befolkningens bevægelser 2000, , som Danmarks Statistik udsender i dag. En befolkningsfremskrivning er ikke en forudsigelse om, hvordan verden vil se ud om x år. Derimod er det et scenario for, hvordan Danmark vil se ud, hvis antallet af fremtidige fødsler, dødsfald og nettoindvandringen udvikler sig på en bestemt måde. , Da fremtiden ikke er kendt, udarbejdes der flere alternative scenarier, der kan vise spændvidden i fremskrivningerne. I 2001-fremskrivningen, som dækker årene 2001 til 2040, er den samlede fertilitet - dvs. det antal børn, som en kvinde i løbet af den fødedygtige alder kan forventes at føde - forudsat at stige jævnt fra de nuværende 1,77 til 1,90 i 2015, hvorefter den holdes konstant i resten af fremskrivningsperioden. Med denne fertilitetsudvikling ender man op med 6,2 mio. danskere i 2040. Men lader man i stedet fertiliteten stige til 2,10 eller falde til 1,70 i 2015, hvorefter den holdes konstant, ændrer det billedet markant: Ved lav fertilitet ender befolkningen på 5,9 mio. i 2040, og ved høj fertilitet kommer befolkningen helt op på 6,5 mio. , Befolkningens bevægelser 2000, indeholder desuden oplysninger om fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, vandringer, asylansøgere, udenlandske statsborgere, aborter og adoptioner. Hertil kommer opgørelser af befolkningen og dens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau. Ligeledes indeholder publikationen et afsnit med resultater fra den seneste befolkningsfremskrivning. Bogen koster 332 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/29-10-2001-fremtiden

    Pressemeddelelse

    Få de officielle tal for folketingsvalg 2011

    På vegne af Indenrigsministeriet laver Danmarks Statistik de officielle tal og resultatopgørelser af folketingvalget 2011. De offentliggøres på www.dst.dk/valg., 30. august 2011 kl. 0:00 ,  , Få de officielle tal for folketingsvalg 2011, På vegne af Indenrigsministeriet laver Danmarks Statistik de officielle tal og resultatopgørelser af folketingvalget 2011. De offentliggøres på , www.dst.dk/valg, ., I ugerne op til valget opgøres vælgertal fordelt på alle afstemningsområder. Et skøn for hvor mange førstegangsvælgere der er, findes også på siden. Ca. 8 dage før valget vil hjemmesiden blive opdateret med kandidatfortegnelser fordelt på alle partier og storkredse. Desuden offentliggøres kandidatstatistik, der indeholder oplysninger om kandidaternes fordeling på køn, alder og gen- eller nyopstilling., Resultaterne fra valget offentliggøres løbende på valgaftenen og i dagene efter. Det kommer overordnet set til at foregå således:, Et stort danmarkskort opdelt på de 92 opstillingskredse opdateres løbende på valgaftenen i takt med at resultaterne bliver indberettet fra opstillingskredsene., Stemmerne fordelt på hele landet, de tre landsdele og de 10 storkredse opdateres ligeledes løbende hen over valgaftenen. , Når alle resultater for en storkreds foreligger, offentliggøres fordelingen af storkredsens kredsmandater. Tillægsmandaterne kan først beregnes, når alle opstillingskredse i hele landet er indberettet. Herefter offentliggøres en samlet oversigt for alle mandaters fordeling på partier., Fra omkring middag dagen efter valget offentliggøres fintællingsresultaterne i takt med, at de bliver indberettet fra opstillingskredsene., Personlige stemmer opgjort på storkreds- og opstillingskredsniveau offentliggøres fra dagen efter valget. Når alle fintællingsresultater foreligger, kan man se, hvilke kandidater, der er blevet valgt via oversigten "valgte kandidater og stedfortrædere". , Få mere detaljerede oplysninger i vores , introduktion til valgsitet, eller på , www.dst.dk/valg, . For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Michael Nielsen tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-30-Faa-de-officielle-tal

    Pressemeddelelse

    Hver tiende kontanthjælpsmodtager har modtaget kontanthjælp i ti år

    6. september 2013 kl. 9:00 ,  , Denne pressemeddelelse er præciseret., 24 pct. af dem, som havde kontanthjælp som hovedindkomstkilde i 2002, modtog også kontanthjælp i 2011. Hovedparten havde dog i mellemtiden haft job eller været på andre ydelser. 10 pct. fik kontanthjælp i alle årene fra 2002 til 2011., Dette er en af konklusionerne i , Indkomster 2011, , der udkommer i dag. Publikationen fokuserer i år særligt på indkomstmobilitet og belyser dermed, hvordan uddannelsesforløb og social mobilitet har påvirket vores indkomstniveau det seneste årti., Indkomster 2011,  tegner i øvrigt et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark. Blandt mange andre interessante konklusioner er disse:, Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker i 2011 var 199.000 kr. , Gentofte Kommune var topscorer med en disponibel indkomst på 343.500 kr., mens Langeland lå lavest med 164.500 efterfulgt af Lolland med 167.000 kr. Se interaktivt landkort på , www.dst.dk/indkomster2011, . , (Dette punkt er blevet præciseret i forhold til den oprindelige pressemeddelelse), Den disponible indkomst pr. skattepligtig borger steg med 1,7 pct. fra 2010 til 2011. I samme periode steg erhvervsindkomsten med 0,7 pct., mens overførselsindkomsterne voksede 2,8 pct. , 60.000 personer havde i 2011 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 56.900 året før. , 9 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2011. Det samme gjaldt for 1,4 pct. af lønmodtagerne. , Uligheden i Danmark er øget. Den såkaldte Gini-koefficient er fra 2010 til 2011 steget fra 27,8 til 28,0. I 2001 lå den på 24,1. , Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/indkomster, ., For yderligere information om Indkomster 2011 er du velkommen til at kontakte Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-09-06-Hver-tiende-kontanthjaelpsmodtager-har-modtaget-kontanthjaelp-i-ti-aar

    Pressemeddelelse

    Danmark og danskerne på godt og ondt

    Færre danskere ryger, flere kvinder er voldelige, og vi har i gennemsnit mere end et mobilabonnement. Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2009., 11. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danmark og danskerne på godt og ondt, Færre danskere ryger, flere kvinder er voldelige, og vi har i gennemsnit mere end et mobilabonnement., Dette og meget andet interessant viden om Danmark og danskerne på godt og ondt kan du læse mere om i , Statistisk Årbog 2009, , der udkommer i dag., Læs bl.a. også, at:, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er i dag 29,2 år mod 23,1 år i 1960., Vi døber vores børn Emma og Lucas, mens fornavne som Jens, Peter, Kirsten og Anne er på retur., Færre hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn. Flere hedder Østergaard, Vestergaard eller Søndergaard., Vi ser meget mere tv. I 2008 tilbragte vi dagligt i gennemsnit 2 timer og 47 minutter foran skærmen., Vi er vilde med danske film. Således solgte biograferne næsten 4,3 mio. billetter til danske film i 2008 mod 3,1 mio. i 2007, hvilket er en fremgang på 38 pct., Mænds ledighed er nu større end kvinders. Siden 1976 har det ellers været normalt, at flere kvinder end mænd er arbejdsløse., Hver familie har i gennemsnit næsten 300.000 kr. til rådighed om året efter skat. Det varierer dog meget rundt omkring i landet fra Hørsholm og Rudersdal i Nordsjælland med over 500.000 kr. til København med kun 227.500 kr., Der er 114 mobilabonnenter pr. 100 indbyggere, dvs. hver dansker i gennemsnit over mere end et abonnement., Vi rejser oftest til Spanien, når vi tager på ferie i udlandet., Læs selv videre i Statistisk Årbog 2009, som gratis kan downloades på årbogens hjemmeside, , www.dst.dk/aarbog, . Årbogen kan også fås i en flot indbundet version for 360 kr., Læs desuden også portrættet af den typiske danske familie i , Netmagasinet Bag Tallene, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-11-Danmark-og-danskerne-paa-godt-og-ondt

    Pressemeddelelse

    Vi tager bilen, når vi holder ferie i Danmark

    Ferierejsen i Danmark foretages uden sammenligning med bil. 50 pct. vælger sommerhuset, og turen går oftest til Nordjylland., 14. juli 2010 kl. 0:00 ,  , Vi tager bilen, når vi holder ferie i Danmark,  , Ferierejsen i Danmark foretages uden sammenligning med bil. 50 pct. vælger sommerhuset, og turen går oftest til Nordjylland. , Vi tager flyveren, når ferien holdes i udlandet. Her tager vi oftest til Spanien og Italien. Sverige er tredje mest foretrukne feriemål uden for Danmark. , Det viser , Ferie- og forretningsrejser 2009, som udkommer i Statistiske Efterretninger i dag. , Her kan du også læse, at danskere typisk tager på badeferie, når de rejser til udlandet. Således tog 26 pct. af sted på ferie for at bade, mens 17 pct. tog på storbyferie. , Du kan også læse om, at juli er den klart mest populære feriemåned efterfulgt af august. Hver femte ferierejse til udlandet i 2009 foregik i den midterste sommermåned. , Desuden kan du læse mere om, hvor mange penge rejsen koster. De 25-44 årige foretager de dyreste rejser. , Se også mere detaljerede oplysninger om danskernes ferievaner i både ind- og udland samt om rejsernes destination efter alder, fordelt på måneder, varighed, foretrukne transportmiddel og indkvarteringsform i vedhæftede , Statistiske Efterretninger, . , For yderligere oplysninger kontakt Else-Marie Rasmussen, tlf. 39 17 33 62, , emr@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-07-14-vi-tager-bilen

    Pressemeddelelse

    Fire ud af ti virksomheder anvender cloud computing

    3. december 2014 kl. 9:00 ,  , 38 pct. af danske virksomheder med mindst ti ansatte bruger cloud computing i 2014 – en stigning fra 24 pct. i 2012. Cloud computing forstås som betalt abonnement på it-services, som leveres og benyttes via internettet. Det kan fx dreje sig om adgang til software eller computerkraft og kan være et alternativ til selv at købe it-produkter. , Cloud computing kan potentielt give større fleksibilitet eller besparelser for virksomhederne, da kapaciteten kan skaleres løbende efter behov. Blandt de største virksomheder med mindst 100 ansatte ligger andelen af cloud-brugere noget over gennemsnittet, men cloud computing er også blevet ganske udbredt blandt de mindre virksomheder. Hele 70 pct. af brugerne af cloud computing køber lagring eller back-up af filer som cloud services. E-mail er en anden udbredt service, der benyttes af 63 pct. af brugerne. , Oplysningerne fremgår af , It-anvendelse i virksomheder 2014, , som udkommer i dag. Her kan du desuden finde disse nye pointer:, For mange virksomheder er det vanskeligt at rekruttere it-specialister. Samlet set har 41 pct. af de virksomheder, som forsøgte at hyre en it-specialist sidste år, haft problemer med det., I år dækker undersøgelsen desuden barriererne for virksomhedernes it-anvendelse. 53 pct. af virksomhederne angiver, at prisen er for høj på de relevante it-løsninger, mens 50 pct. peger på manglende tid/ressourcer., Ligeledes er virksomhederne spurgt om, hvilke fordele de har opnået ved de seneste års it-projekter. For 60 pct. har it-projekterne haft betydning i forhold til omlægning eller forenkling af arbejdsgange, mens 53 pct. peger på frigørelse af ressourcer., Tre ud af ti virksomheder har haft e-salg i løbet af det seneste år. E-salg udgør en sjettedel af omsætningen i virksomheder med mindst 10 ansatte. , Danmarks Statistik udgiver hvert år nye tal om virksomhedernes brug af it. I år kan du bl.a. holde dig opdateret om mobilt internet og internethastighed, datadeling og brugen af sociale medier., Bogen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/itvirk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-12-03-fire-ud-af-ti-virksomheder-anvender-cloud-computing

    Pressemeddelelse

    Hvem tjente hvor meget?

    Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr., 30. august 2011 kl. 0:00 ,  , Hvem tjente hvor meget?, Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr. Næsthøjest var udbetalingerne til pensionisterne i Gentofte Kommune, mens Ikast-Brande Kommune lå i den modsatte ende af skalaen med de laveste udbetalinger. Her fik en pensionist i gennemsnit udbetalt 138.300 kr. , Det fremgår af publikationen Indkomster 2009, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , I år har publikationen særligt fokus på pensioner, og det fremgår således, at over de seneste ti år er både pensionsindbetalingerne og pensionsudbetalingerne steget. Stigningen på indbetalingerne skyldes dog alene indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. , Af publikationen fremgår det desuden, at: , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 178.500 kr. i 2008 til 181.700 kr. i 2009. , Formueindkomsten faldt i samme periode fra 33.500 kr. til 31.100 kr. , 45.900 danskere havde en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. , 8,4 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2009. , Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-44 år. Mænd i denne aldersgruppe tjente gennemsnitligt 373.300 kr. i 2009, mens kvinder tjente 277.500 kr. , Efterkommere af indvandrere fra vestlige lande over 35 år har højere indkomst end jævnaldrende personer med dansk oprindelse. , Den laveste indkomst findes blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvor særligt de yngste halter efter. , Ud over publikationen præsenteres værktøjet eXplorer til analyse og præsentation af geografiske data. Det findes på , http://www.dst.dk/indkomster2009, . , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Indkomster 2009 kan købes eller hentes gratis på , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt Jarl Quitzau på tlf. 39 17 35 94 eller på , jaq@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-30-Hvem-tjente-hvor-meget

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation