Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 211 - 220 af 604

      Ingen større omfordeling af skattekronerne

      13. juni 2000 kl. 0:00 ,  , Omfordelingen af goderne i det danske samfund er ikke blevet større de seneste år, viser en ny undersøgelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. For ti år siden var billedet stort set det samme som i dag: De 30 pct. fattigste danskere modtager mere fra det offentlige, end de betaler, mens det omvendte er tilfældet for de rigeste 50 pct. For resten af befolkningen går regnestykket stor set op., Undersøgelsen, der bygger på en stikprøve blandt 2.864 private husstande, viser, at skattesystemet har en meget begrænset omfordelende virkning: Den fattigste fjerdedel af danskerne betaler 24 pct. af deres indkomst i skat, og den rigeste fjerdedel betaler 35 pct. Til gengæld vender moms og afgifter den tunge ende nedad: De fattigste betaler hele 19 pct. af deres indkomst i moms og afgifter. De rigeste betaler kun 11 pct., Det offentliges udgifter - enten som indkomstoverførsler til husstandene eller ved at det offentlige stiller ydelser gratis til rådighed eller yder tilskud - er derimod med til at udligne indkomstforskellene: For den fattigste fjerdedel af danskerne udgør indkomstoverførslerne 69 pct. af indkomsten. For mange af dem er folkepension, kontanthjælp, arbejdsløshedsunderstøttelse osv. stor set hele husstandens indkomstgrundlag. Også rige husstande modtager indkomstoverførsler, men de udgør kun 4 pct. af den samlede indkomst., For den fattigste fjerdedel spiller sundhedsydelser og uddannelse, der betales helt eller delvist af det offentlige, en stor rolle. Den gruppe af befolkningen om-fatter bl.a. mange unge under uddannelse og ældre, der i højere grad er indlagt på hospitaler osv. Beløbsmæssigt svarer ydelserne til 21 pct. af deres indkomst. For den rigeste fjerdedel spiller især tilskud til børnepasningsordninger en relativ stor rolle., Vil du vide mere?,  , Ring til Bo Møller på tlf: 39 17 34 11, , bom@dst.dk, Bestil undersøgelsen "De private husstande og det offentlige. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1996-98" hos Marianne Sørensen på tlf: 39 17 31 65

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/13-06-2000-skattekroner

      Pressemeddelelse

      Tal på miljøet

      13. november 2000 kl. 0:00 ,  , Danskernes omgivelser er på en række udvalgte områder blevet renere. Visse dele af jorden, vandet og luften har fået det bedre siden 1990, viser Miljø 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Bogen kortlægger miljøet på en række områder med de seneste tal, og de fleste viser en positiv udvikling. , Ozonlaget er blevet tykkere, og luften er blevet mindre belastet med svovl- og kvælstofilter. Vandet, vi bader i, er blevet renere, og antallet af badeforbud er faldet siden 1990. Vandforbruget er også faldet samtidig med, at spildevandet bærer mindre kvælstof og fosfor ud i havet. , Til gengæld er energiforbruget, udslippet af CO2 og forbruget af husdyrgødning steget i forhold til 1990 - men sammenlignet med de seneste år er der dog tale om et fald. Udslippet af CO2, der bidrager til drivhuseffekten, var i 1998 13 pct. højere end i 1990. Det svarer til et udslip på 11 tons pr. indbygger. Udslippet skyldes dels transportsektoren, dels afbrænding af kul og olie, som bruges i kraftvarmeværkerne. , Statistikken omfatter indtil videre kun de "klassiske" miljøfaktorer, mens der for en hel række nyere miljøfaktorer - så som små partikler og nye kemiske stoffer - endnu ikke foreligger en tilstrækkelig god statistik. , Miljø 2000 omfatter fysisk miljøstatistik, energistatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Formålet med bogen er at give en bred introduktion til - og orientering om - de miljømæssige forhold til læsere, der ikke nødvendigvis har en særlig forhåndsviden på området. Den nye udgave af bogen er væsentligt omskrevet i forhold til tidligere udgaver. Det undervisningsmæssige sigte fremgår klarere end hidtil, teksten er blevet udvidet med en række illustrationer og bag i bogen findes der nu ordforklaringer af en række miljø- og energibegreber. Der følger nu en cd-rom med bogen, som koster 295 kr. , Henvendelse, Vil du vide mere? , Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/13-11-2000_miljoe

      Pressemeddelelse

      Dansker får toppost i Eurostat

      Som nyudnævnt direktør i Eurostat får Laurs Nørlund et vigtigt ansvar for at få de nye EU-lande ind i det statistiske samarbejde i Europa., 18. juni 2004 kl. 0:00 ,  , Det er en af Danmarks mest erfarne EU-embedsmænd, der netop har overtaget en af de seks direktørposter i EU-kommissionens statistiske afdeling, Eurostat. , Laurs Nørlund får ansvaret for den europæiske statistik indenfor landbrug, fiskeri, miljø, skovbrug og regionale forhold.   , "Jeg får ansvaret for, at disse centrale statistikker fungerer upåklageligt og samtidig løbende bliver videreudviklet," forklarer Laurs Nørlund. Han fortsætter: , "Der er ingen tvivl om, at disse statistikker har stor betydning for medlemslandene, fordi så stor en del af EU's økonomiske indsats knytter sig til disse områder. Alene regional- og landbrugspolitikken dækker tre fjerdedele af EU's samlede budget."  , Nye medlemslande udfordrer, Laurs Nørlund betegner ikke overraskende indsatsen for at få gjort de nye EU-lande til fuldgyldige medlemmer af det statistiske samarbejde som den største udfordring for Eurostat i de kommende år. , "Det bliver naturligvis en stor opgave at få det statistiske samarbejde gearet til så mange nye lande, som ikke har tradition for at levere statistik til Eurostat," siger Laurs Nørlund, og fortsætter: , "Vi har jo ikke ubegrænsede ressourcer. Derfor skal vi hele tiden forsøge at afgøre, hvad vi skal prioritere højest. Når vi har ti nye lande, som skal integreres i det statistiske samarbejde, bliver vi tvunget til at prioritere benhårdt i forhold til de statistiske indsatsområder."

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-06-18-Dansker-faar-toppost-i-eurostat

      Bag tallene

      Tal på arbejdsstyrken

      Arbejdskraftundersøgelsen fra Danmarks Statistik undersøger hvert kvartal omkring 11.000 danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet., 2. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Selvstændige har en normal arbejdstid på 48 timer om ugen, mens lønmodtagere arbejder 35 timer i gennemsnit. Mænd arbejder 39 timer om ugen, og kvinder arbejder i gennemsnit 33 timer. Og hver tiende beskæftigede har et bijob. , Det er bare nogle af de mange, mange resultater, Arbejdskraftundersøgelsen hvert kvartal indsamler om danskeres tilknytning til arbejdsmarkedet - det vil sige, hvor stor en andel der er beskæftigede, arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken. Arbejdskraftundersøgelsen undersøger også danskernes arbejdstid, hvor mange der arbejder heltid og deltid, hvor mange der har bijob, hvor meget folk arbejder over, bruger af flekstid og søger nye jobs., Hvert kvartal bliver omkring 11.000 interviewet og på årsbasis bliver det omkring 44.000 danskere i alderen 15-66 år, der hovedsagligt ringes op af Danmarks Statistik for at deltage i den interviewundersøgelse, som Arbejdskraftundersøgelsen bygger på. Resultaterne af undersøgelsen bliver offentliggjort i kort form i , Nyt fra Danmarks Statistik , og i , Statistiske Efterretninger , i en mere dybtgående form. Ud over de publicerede opgørelser giver datamaterialet mulighed for en lang række specialkørsler for interesserede kunder., Internationale sammenligninger, Undersøgelsen så først og fremmest dagens lys, fordi der var brug for sammenlignelige tal om arbejdsstyrken i hele EU. Undersøgelsen bliver derfor gennemføret i alle EU-lande efter de samme retningslinier, og den er derfor meget velegnet til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedsstatistik. , Fx viser de internationale sammenligninger, at Danmark kun er overgået af Storbritannien, når det handler om, hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder helt eller delvist hjemme fra privaten. Resultaterne fra , Labour Force survey 2000 , viser, at 21 pct. af alle danske beskæftigede arbejdede helt eller delvist hjemme - i Storbritannien var andelen oppe på 24 pct. , Der er langt fra Storbritannien og Danmarks store brug af hjemmearbejde til de andre lande - i EU ligger gennemsnittet på 11 pct. I Sverige og Norge arbejder henholdsvis 12 og 11 pct. af de beskæftigede hjemme. , Arbejdskraftundersøgelsen blev første gang gennemført i Danmark i 1984 på foranledning af EU. Resultaterne bliver hvert år offentliggjort for samtlige lande af EU's statistiske kontor, Eurostat, i publikationen , Labour Force Survey.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-02-Arbejdsstyrken

      Bag tallene

      Danmark og danskerne på godt og ondt

      Færre danskere ryger, flere kvinder er voldelige, og vi har i gennemsnit mere end et mobilabonnement. Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2009., 11. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danmark og danskerne på godt og ondt, Færre danskere ryger, flere kvinder er voldelige, og vi har i gennemsnit mere end et mobilabonnement., Dette og meget andet interessant viden om Danmark og danskerne på godt og ondt kan du læse mere om i , Statistisk Årbog 2009, , der udkommer i dag., Læs bl.a. også, at:, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er i dag 29,2 år mod 23,1 år i 1960., Vi døber vores børn Emma og Lucas, mens fornavne som Jens, Peter, Kirsten og Anne er på retur., Færre hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn. Flere hedder Østergaard, Vestergaard eller Søndergaard., Vi ser meget mere tv. I 2008 tilbragte vi dagligt i gennemsnit 2 timer og 47 minutter foran skærmen., Vi er vilde med danske film. Således solgte biograferne næsten 4,3 mio. billetter til danske film i 2008 mod 3,1 mio. i 2007, hvilket er en fremgang på 38 pct., Mænds ledighed er nu større end kvinders. Siden 1976 har det ellers været normalt, at flere kvinder end mænd er arbejdsløse., Hver familie har i gennemsnit næsten 300.000 kr. til rådighed om året efter skat. Det varierer dog meget rundt omkring i landet fra Hørsholm og Rudersdal i Nordsjælland med over 500.000 kr. til København med kun 227.500 kr., Der er 114 mobilabonnenter pr. 100 indbyggere, dvs. hver dansker i gennemsnit over mere end et abonnement., Vi rejser oftest til Spanien, når vi tager på ferie i udlandet., Læs selv videre i Statistisk Årbog 2009, som gratis kan downloades på årbogens hjemmeside, , www.dst.dk/aarbog, . Årbogen kan også fås i en flot indbundet version for 360 kr., Læs desuden også portrættet af den typiske danske familie i , Netmagasinet Bag Tallene, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-11-Danmark-og-danskerne-paa-godt-og-ondt

      Pressemeddelelse

      Virksomheder har lille omsætning på Internettet

      14. februar 2000 kl. 0:00 ,  , Hver femte danske virksomhed har i 1999 modtaget ordrer via deres hjemmeside. Imidlertid er det kun hver tiende virksomhed, der har en egentlig omsætning på Internettet - typisk under 5 pct. af den samlede omsætning. , Det viser en ny undersøgelse af virksomhedernes brug af IT og e-handel, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Undersøgelsen er foretaget på vegne af Forskningsministeriet. Det er anden gang, at virksomhedernes brug af IT bliver undersøgt, og i år bliver der sat særligt fokus på e-handel. 2440 virksomheder med mindst ti ansatte indgår i undersøgelsen, og besvarelserne repræsenterer i sig selv 36 pct. af Danmarks samlede beskæftigelse i de private byerhverv. , Det er ikke kun et ønske om omsætning, der ligger bag virksomhedernes motiver for e-handel. Muligheden for forbedret kundeservice og fleksibilitet er af stor betydning for over 60 pct. af virksomhederne med hjemmeside - og er dermed det vigtigste incitament for e-handel. , Undersøgelsen viser desuden, at næsten ni ud af ti virksomheder med mindst ti ansatte havde adgang til Internettet i 1999, og at knap 95 pct. af virksomhederne forventer at have adgang til Internettet med udgangen af 2000. , Henvendelse: , Vil du vide mere?, Kontakt Martin Lundø , 39 17 38 73 eller , mlu@dst.dk , Se hovedtal fra "Danske virksomheders brug af IT 1999" på , www.dst.dk/it, samt "Use of ICT in Danish and Finnish Enterprises" på , www.dst.dk/ict

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/14-02-2000-lille_omsaet

      Pressemeddelelse

      2.000 virksomheder får det lettere efter nytår

      Fra nytår fritages ca. 2.000 virksomheder for indberetning af udenrigshandel med EU-landene - det såkaldte Intrastat., 19. december 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Fra nytår fritages ca. 2.000 virksomheder for indberetning af udenrigshandel med EU-landene - det såkaldte Intrastat., Danmarks Statistik gennemfører en byrdelettelse for små og mellemstore virksomheder ved at hæve grænsen for indberetning af EU-importoplysninger., - Danmarks Statistik arbejder løbende på at lette indberetningsbyrden for dansk erhvervsliv. Hvor det er lovmæssigt muligt og statistisk forsvarligt, letter vi virksomhedernes byrde ved statistikindberetninger. Med denne lettelse har vi siden 1996 lettet virksomhedernes byrde med 38 pct., siger rigsstatistiker Jan Plovsing., Grænsen for indberetning hæves fra 2,1 mio. kr. til 4,2 mio.kr., og Danmarks Statistik forventer, at ændringen medfører, at hver fjerde virksomhed (2.500 ud af de nuværende 10.000 virksomheder) ligger under grænsen og dermed fritages for indberetning af EU-importoplysninger., Nogle virksomheder vil fortsat skulle indberette oplysning om eksport, men omkring 2.000 virksomheder - altså hver femte - bliver helt fritaget fra indberetning af EU-handel og får det dermed lettere efter nytår., For mere information kontakt:, Preben Etwil, Kontorchef, Danmarks Statistik, tlf. 39 17 30 21, e-post: , pet@dst.dk, eller, Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2008/2008-12-19-Virksomheder-faar-det-lettere

      Pressemeddelelse

      Nordens udlændinge bor tættest i ødemarken

      Der er langt større koncentration af udlændinge i Norge og Sveriges fjerne ødemark, end der er i de nordiske storbyer. Det gælder bl.a. provinsen Haparanda i Nordsverige, hvor der er 277 udenlandske statsborgere pr. 1.000 indbyggere, 5. juli 2002 kl. 0:00 ,  , Koncentrationen af udlændinge er også stor i Båtsfjord i Norge, hvor tallet er 143 pr. 1.000 indbyggere. Langt de fleste udlændinge i Haparanda og Båtsfjord kommer dog fra nabolandene., Til sammenligning har Ishøj 140 udlændinge pr. 1.000 indbyggere. Malmø, der ofte er nævnt i indvandrerdebatten, har 100 udlændinge pr. 1.000 indbyggere, mens tallene er 114 for København, 98 for Stockholm, 90 for Gøteborg og 95 for Oslo., Tallene fremgår af nyudgivelsen "Statistik uden grænser". Det er en cd-rom udgivet af de nordiske landes statistiske bureauer, bl.a. Danmarks Statistik., Hvor normale internationale statistikker typisk holder sig til landsgennemsnit, har "Statistik uden grænser" gravet et spadestik dybere. Den splitter nemlig de nordiske lande inklusive Grønland og Færøerne i 1.634 regionale dele., Når man har installeret det medfølgende program PC-AXIS, kan man finde detaljerede oplysninger om nordens befolkning, økonomi, kriminalitet, sundhed og meget mere., PC-AXIS er groft sagt lige så enkel at bruge som , www.statistikbanken.dk, . Mange af oplysningerne i "Statistik uden grænser" kan også med et musetryk forvandles til overskuelige landkort, der viser, hvilke regioner der fx har flest børn eller flest udlændinge., "Statistik uden grænser" koster 1.000 kr. + moms, og kan købes i Danmarks Statistik på tlf. 39 17 31 50 eller via , www.dst.dk/boghandel, . Sammen med cd-rommen får man et hæfte, der viser, hvordan cd-rommen installeres., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/05-07-2002-odedemarken

      Pressemeddelelse

      Stigende forskningsaktivitet i udenlandske datterselskaber

      21. juni 2013 kl. 9:50 ,  , Antallet af ansatte med FoU-opgaver (forskning og udvikling) i danske datterselskaber i udlandet steg betydeligt i perioden 2009 til 2011 med 59 pct. fra 5.400 til 8.500, mens stigningen i de danske moderselskaber var 7 pct. fra 15.100 til 16.200 ansatte med FoU-opgaver. Til sammenligning har der i samme periode været en tilbagegang på 19 pct. i de virksomheder, der ikke har forskningsaktiviteter i udenlandske datterselskaber i 2011. Det viser , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. , 333, og , 334, , der begge belyser aspekter af danske virksomheders internationale organisering., Stor andel forskningsansatte i Kina, I Kina arbejder 7 pct. af de ansatte i danske industrifirmaers dattersel-skaber med forskning og udvikling. Dermed er Kina klart over gennem-snittet på dette område. På verdensplan arbejder 3 pct. af de ansatte med forskning og udvikling. For de gamle EU-lande (EU-15) og USA og Canada er andelen også 3 pct. I de nye EU-lande (EU-12) er andelen 2 pct., Marketing og salg i Nordamerika, Hele 44 pct. af de ansatte i danske industrifirmaers datterselskaber i USA og Canada beskæftiger sig med salg og marketing mv. Dermed er andelen næsten dobbelt så stor som for hele verden (23 pct.) og de gamle EU-lande (22 pct.) – og en firedobling af Kina (12 pct.) og de nye EU-lande (11 pct.)., Fleste ansatte i de gamle EU-lande, Af de i alt 947.600 ansatte i de udenlandske datterselskaber er 337.400 beskæftiget i de gamle EU-lande. Her er størstedelen – hele 282.500 eller 84 pct. – beskæftiget inden for modervirksomhedens kerneaktivitet. På verdensplan er 779.000 eller 82 pct. beskæftiget med dette., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Peter Bøegh Nielsen, tlf. 39 17 31 11, , pbn@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-06-21-Stigende-forskningsaktivitet-i-udenlandske-datterselskaber

      Pressemeddelelse

      Rekord mange indvandrerkvinder er under uddannelse

      Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande uddanner sig som aldrig før., 15. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Rekord mange indvandrerkvinder er under uddannelse, Indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande uddanner sig som aldrig før. Andelen af 20-årige ikke-vestlige indvandrerkvinder under uddannelse er i de seneste ti år steget fra 23 pct. til rekordhøje 41 pct. Dermed svarer deres nuværende niveau stort set til det niveau 20-årige kvinder med dansk oprindelse under uddannelse ligger på., Det viser den nye publikation , Indvandrere i Danmark 2009, , som udkommer i dag. Her har Danmarks Statistik samlet oplysninger fra forskellige statistikområder for at give et så bredt og nuanceret billede som muligt af indvandreres og efterkommeres stilling i det danske samfund., Af andre interessante konklusioner i publikationen er bl.a., at:, Hver sjette dansker vil ifølge en fremskrivning have indvandrerbaggrund i 2050 mod hver tiende i dag , De ikke-vestlige indvandrere er stærkt overrepræsenterede blandt modtagere af dagpenge- og kontanthjælp. Det gælder i særlig høj grad 18-64-årige kvindelige kontanthjælpsmodtagere, som hverken er ledige eller i aktivering og dermed ikke arbejdsmarkedsparate , Blandt de, der afsluttede en lang videregående uddannelse i perioden 2004-2006, var beskæftigelsesfrekvensen i 2007 omkring 20 procentpoint højere for personer med dansk oprindelse sammenlignet med ikke-vestlige indvandrere , Ikke-vestlige efterkommere, som alle er født i Danmark, har en klart højere kriminalitet end ikke-vestlige indvandrere. Kriminaliteten er således 33 pct. højere for mandlige ikke-vestlige indvandrere sammenlignet med hele den mandlige befolkning, mens den er hele 117 pct. højere for ikke-vestlige efterkommere ¿ begge tal er korrigeret for forskelle i alder og socioøkonomisk status. , Indvandrere i Danmark 2009, er på 219 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/13467, . Man kan også købe den i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, ., Læs også , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 553, , om udviklingen i antallet af personer med indvandrerbaggrund i befolkningen de næste 40 år., For yderligere oplysninger kontakt venligst fuldmægtig Thomas Michael Nielsen, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-15-Indvandrere-i-Danmark

      Pressemeddelelse
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation