Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 191 - 200 af 604

      Unge bruger mobilen som musikafspiller

      21. maj 2012 kl. 8:53 ,  , 96 pct. af den danske befolkning ejer en mobiltelefon. Af dem brugte 39 pct. i 2011 telefonen som musikafspiller, mens det to år tidligere i 2009 bare var 28 pct. Det er især de unge, der lytter til musik over telefonen. Det gælder for hele 74 pct. af de 16-24-årige. , Det og meget andet om danskerne brug af it fremgår af årspublikationen , It-anvendelse i befolkningen 2011, , der udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , • Danskere er førende i EU, når det kommer til online kontakt med de offentlige myndigheder. 78 pct. danskere har besøgt de offentlige myndigheders hjemmesider, mod 35 pct. af alle EU-borgere. , • Næsten hver tiende internetbruger prøver at finde en kæreste på nettet. Netdating er mest udbredt blandt de 25-34-årige. , • Hver tredje dansker over 65 år, har brugt internettet til at søge efter eller bestille rejser eller overnatninger. For den samlede befolkning mellem 16 og 89 år er det 56 pct. , • 70 pct. af danskerne mellem 16-74 år handlede på nettet i 2011. , 91 pct. af dem købte varer hos danske forhandlere. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Justyna Wijas-Jensen , tlf. 39 17 36 76, , jwj@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-05-21-it-i-befolkningen

      Pressemeddelelse

      Eksporten til BRIK fordoblet på seks år

      3. december 2012 kl. 9:50 ,  , I 2011 eksporterede Danmark varer for 35 mia. kr. og tjenester for 30,4 mia. kr. til de fire BRIK-lande, Brasilien, Rusland, Indien og Kina. I 2005 eksporterede Danmark varer for 18,4 mia. kr. og tjenester for 15,7 mia. kr. til de fire lande. Målt i løbende priser er eksporten så­ledes næsten fordoblet i perioden., Det er bare et par af nøgletallene fra publikationen , Danmarks udenrigsøkonomi 2011, , som udkommer i dag. Den indeholder i år et særtema om Danmarks eksport i forhold til de nye vækstmarkeder. Her kan du blandt meget andet læse:, Den danske eksport til vækstmarkederne stiger hurtigere end den øvrige danske eksport., Kina er dansk vareeksports største BRIK-marked efterfulgt af Rusland, Brasilien og Indien. Brasilien er dog det hurtigst voksende., Kina er også det største BRIK-marked for tjenesteeksporten efterfulgt af Rusland. Herefter følger Indien og Brasilien., Nabolandene klarer sig generelt lidt bedre end Danmark, når det drejer sig om at afsætte varer på de nye vækstmarkeder. Til gengæld er Danmark bedre end nabolandene til at afsætte tjenester., Størstedelen af den danske eksport ender ikke langt væk fra Danmark. Tre fjerdedele af vareeksporten og 60 pct. af tjenesteeksporten gik i 2011 til europæiske lande. , Den danske vareeksport er tilbage på niveauet før den økonomiske krise, mens importen stadig ligger lidt under. I 2011 havde Danmark et overskud på 84 mia. kr. på varehandlen., Søtransport er fortsat Danmarks klart vigtigste tjenestehandelsaktivitet. Mere end halvdelen af landets tjenesteeksport kom fra denne aktivitet, som i 2011 udgjorde 180 mia. kr., Danmark havde i 2011 et betalingsbalanceoverskud på 101 mia. kr., Danmarks udenrigsøkonomi 2011, er på 92 sider og kan downloades gratis på, www.dst.dk/pubomtale/16606, . , Læs også mere i udenrigshandlen , i , Nyt fra Danmarks Statistik 2012 nr. 621, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst kontorchef Søren Schiønning Andersen tlf. 39 17 30 21, , ssa@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-03-dansk-eksport-bliver-i-Europa

      Pressemeddelelse

      Et portræt af befolkningen på 65+

      22. oktober 2012 kl. 0:00 ,  , Hvordan står det til med de ældres boligforhold, indkomster, sundhed, uddannelsesniveau og en række andre aspekter? Det kan du læse om i den nye , publikation 65+, som Danmarks Statistik udgiver i dag, .  Publikationen giver et indblik i de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation. Få en smagsprøve på 65+ nedenfor: , De seneste 20 år har personer i alderen 65+ udgjort omkring 16 pct. af befolkningen. I 2020 vil denne andel stige til 20 pct. Danmarks Stati-stiks befolkningsfremskrivning forventer, at den vil stige til 25 pct. i begyndelsen af 2040’erne., De seneste ti år har der været en stigning i beskæftigelsesfrekvensen for dem over 65 år fra 7,2 pct. i 2001 til 10,4 pct. i 2011. Endnu mere markant har stigning været for de 60-64-årige, hvor frekvensen steg fra 28 pct. til 46 pct. i samme periode. , Blandt dem over 65 år, som fortsat er på arbejdsmarkedet, er der en overrepræsentation af selvstændigt erhvervsdrivende mænd – især landmænd – og af mænd med en lang videregående uddannelse ansat i staten., To tredjedele af de 65-89-årige har adgang til computer og internet i hjemmet. De over 65-åriges it-færdigheder med hensyn til brug af søgemaskiner og at sende e-mails med vedhæftede filer er på niveau med resten af befolkningen. Derimod er der langt færre af de ældre, der skriver i chatrum og er på facebook., Udlandsrejsen går helst til Spanien, Tyskland og Italien. Efterårsmånederne er det tidspunkt på året, hvor de ældre helst rejser sydpå., Andelen af personer, der er registreret som bilejere eller brugere af bil, er meget høj blandt mænd i aldersgruppen 65-74-årige. Faktisk er det 70-årige mænd, som med 71 pct. har den højeste andel bilejere., For yderligere oplysninger kontakt afdelingsdirektør Niels Ploug på tlf. 39 17 39 51 eller , npl@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-10-22-et-portraet-af-befolkningen-65plus

      Pressemeddelelse

      Danmarks Statistik overtager opgørelse af valg

      Resultater fra valget til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven vil kunne ses på Danmarks Statistiks valgside., 22. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danmarks Statistik overtager opgørelse af valg, Når der 7. juni er valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven, er det Danmarks Statistik, som står for indsamling og offentliggørelse af valgresultater. Offentliggørelsen vil ske på Danmarks Statistiks valgside , www.dst.dk/valg, ., Resultater for alle 92 opstillingskredse vil blive lagt på valgsiden i løbet af valgaftenen for begge valg. Vedrørende Europa-Parlamentsvalget er der dog det særlige forhold, at resultater først må offentliggøres, når det sidste valgsted i EU lukker. Det sker kl. 22., Personlige stemmer til Europa-Parlamentsvalget vil først blive talt op på fintællingsdagen 8. juni, og det er derfor kun de valgte kandidaters fordeling på partier og ikke navnene på de valgte, som er kendt på selve valgaftenen., Valgdeltagelsen har stor indflydelse, I folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven deltager Grønland og Færøerne også, og valgaftensresultater derfra forventes først klar tidligt på morgenen 8. juni. Ud over at der skal være flere ja- end nej-stemmer til Folkeafstemningen, er det også et krav, at mindst 40 pct. af de stemmeberettigede stemmer ja. Valgdeltagelsen kan derfor have stor indflydelse på udfaldet af folkeafstemningen., På , www.dst.dk/valg, findes der allerede nu kandidatstatistik for Europa-Parlamentsvalget og fortegnelse over alle kandidater. Inden valget vil der desuden blive offentliggjort vælgertal for begge valg på valgsiden., For yderligere oplysninger om Danmarks Statistiks opgørelse af valg kan du kontakte Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 33 14 eller Helle Stender på tlf. 39 17 30 95., På selve valgaftenen søndag 7. juni kan Danmarks Statistik kontaktes på tlf. 39 17 33 00.

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-22-Danmarks-Statistik-overtager-opgoerelse-af-valg

      Pressemeddelelse

      Flest ældre på Sejrø

      Koncentrationen af ældre over 60 år er højest i udkantsområderne af Danmark, fx på de mindre øer, mens kun få ældre har deres bopæl i de ydre forstæder til København og Århus. Færrest ældre finder man på Vesterbro og flest på Sejerø, 26. juni 2003 kl. 0:00 ,  , Disse oplysninger og mange flere kommer fra Danmarks Statistiks seneste udgivelse af , Nøgletal på postnumre, , der offentliggøres i dag. Hæftet indeholder også oplysninger om bl.a. hvor de rigeste og fattigste husstande bor og i hvilke områder, der er flest biler i forhold til husstande. , Her bor der flest ældre over 60 år: , 1. 4592 Sejerø - 44 pct. , 2. 4944 Fejø - 43 pct. , 3. 4581 Rørvig - 40 pct. , 4. 5970 Ærøskøbing - 36 pct. , 5. 4874 Gedser - 36 pct. , Her bor der færrest ældre over 60 år: , 1. 1600 København V - 9 pct. , 2. 1700 København V - 10 pct. , 3. 2200 København N - 11 pct. , 4. 8472 Sporup - 11 pct. , 5. 9220 Aalborg Øst - 11 pct. , Virksomheder kan med , Nøgletal på postnumre, hurtigt og overskueligt vurdere markedsområder, fx ved at sammenholde tallene fra Danmarks Statistik med virksomhedernes egne oplysninger om deres kunder. , Nøgletal på postnumre 2003, er på 69 sider og koster 179 kr. Den kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2003/26-06-2003-Sejroe

      Pressemeddelelse

      Danskerne i tal

      Hæftet Danmark i tal 2010 beskriver helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere., 9. februar 2010 kl. 0:00 ,  , Danskerne i tal, Danske kvinder er i det seneste årti begyndt at føde flere børn, end de gjorde i 1980'erne. Til gengæld er de mere end fire år ældre, når de føder første gang. Kvinder er også flittige til at uddanne sig og overgår mændene på både de mellemlange og lange videregående uddannelser., Det er nogle af de mange interessante konklusioner om Danmark og danskerne i det populære hæfte , Danmark i tal, fra , Danmarks Statistik, . Hæftet udkommer i dag i en helt ny 2010-udgave., Her kan du bl.a. også læse, at:, vi får mere og mere plads at boltre os på i boligen - hele 111 m2 har vi i gennemsnit til rådighed. Til gengæld er der langt færre yngre boligejere end for et par årtier siden , vi bruger i dag kun en syvendedel af vores indkomst på mad, mens vi i 1970'erne brugte en fjerdedel. Til gengæld bruger vi nu mere end en fjerdedel på vores bolig. , Derudover kan du også finde helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere., På 32 sider giver hæftet nemlig et sjældent set overblik over det danske samfund. Statistikkerne er udvalgt blandt de milliarder af tal, som , Danmarks Statistik, har på lager., Hæftet kan nemt bruges som undervisningsmateriale til elever i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser. Men , Danmark i tal, er også for helt almindelige mennesker, der bare gerne vil have lidt fakta om vores samfund., Danmark i tal, er gratis og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, ., I , Netmagasinet Bag Tallene, kan du læse om, hvad en skoleklasse har fået ud af at arbejde med en af de tidligere årgange af , Danmark i tal, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-02-09-Danskerne-i-tal

      Pressemeddelelse

      Halvdelen af danskerne surfer på mobilen

      29. november 2012 kl. 9:50 ,  , Fra 2008 til 2012 er andelen af mobiltelefonejere, der bruger telefonen til at gå på internettet, steget fra 9 til 54 pct. Det er især mændene, der bruger telefonen til andet end at ringe og skrive sms’er. 43 pct. af mændene downloader applikationer, mens det samme kun gælder 34 pct. af kvinderne. 22 pct. af mændene og 13 pct. af kvinderne bruger mobiltelefonens internetforbindelse til at gå på netbank, mens 21 pct. af mændene og 17 pct. af kvinderne bruger telefonen til onlinebetalinger. , Det er nogle af konklusionerne i publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2012, , som udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , • 73 pct. af danskerne har handlet på internettet i 2012 mod 42 pct. i 2004. Næsten to ud af tre har købt billetter til teater, koncert eller biograf. Seks ud af ti har købt rejserelaterede produkter. , • Danskerne e-handler primært hos danske forhandlere, men antallet af danskere, der har købt varer fra andre europæiske lande, er steget fra 34 pct. i 2008 til 39 pct. i 2012. , • Et stigende antal danskere læser nyheder på nettet eller downloader aviser og/eller tidsskrifter. I 2010 var det lidt mere end syv ud af ti, mens andelen i 2012 er steget til knap otte ud af ti. , • I 2012 indsendte 69 pct. af de 16 til 74-årige elektroniske blanketter til det offentlige – en stigning fra 64 pct. i 2011. , • Andelen af familier, der har en tablet, er mere end fordoblet fra 9 pct. i 2011 til 19 pct. i 2012. E-bogslæseren findes kun i 4 pct. af de danske hjem, men også her er der sket en fordobling siden sidste år. , • Hver tiende internetbruger har prøvet at oprette en hjemmeside. Dobbelt så mange mænd som kvinder har oprettet en hjemmeside. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Peter Søndergaard Rasmussen , tlf. 39 17 36 28, , psr@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-29-it-anvendelse-i-befolkningen

      Pressemeddelelse

      Svage grupper tabes i den digitale udvikling

      Den digitale kommunikation mellem borgerne og det offentlige er i fremgang. Men ikke alle grupper i samfundet får fordele af udviklingen – måske snarere tværtimod., 16. august 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Indberetningen til SKAT, bestilling af nyt sundhedskort, indmeldelsen af barnet i daginstitution. En stor del af kommunikationen med det offentlige foregår i dag digitalt, og det er helt efter planen. Den offentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 har nemlig som mål, at 80 pct. af borgernes kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt i 2015. På nogle områder vil der som følge heraf endda blive indført obligatorisk digital selvbetjening. , Og danskerne er godt på vej. 65 pct. af de 16 – 89-årige har sendt oplysninger til det offentlige digitalt, og 81 pct. har et NemID, som er en forudsætning for den digitale kommunikation. , Umuligt for nogle at møde digitale krav , Men nogle grupper i samfundet ligger betydeligt lavere end gennemsnittet. Det gælder blandt andre de ældre. , Kun 41 pct. af de 65 – 74-årige og 16 pct. af de ældre over 75 år har indsendt oplysninger til det offentlige digitalt. , Tallene viser, at også uddannelsesniveau har en betydning. Kun hver anden uden videre uddannelse har sendt oplysninger digitalt, mens det gælder ni ud af ti med en lang videregående uddannelse. , De personer, som står uden for, kommer ikke til at få fordelene af den digitale udvikling. Tværtimod risikerer de at blive hægtet af dele af samfundet og få ekstra udgifter. Det mener professor på institut for it-ledelse på CBS, Niels Bjørn-Andersen, som desuden peger på, at også mange indvandrere og funktionelle analfabeter bliver hægtet af i den digitale udvikling. , ”Konsekvenserne for de grupper er, at de måske ikke får søgt om tilskud, som de skal have, de får ikke søgt om, at barnet kommer ind på en daginstitution osv. Man risikerer ikke at kunne finde de oplysninger, der skal til, og det offentlige bliver ved med at punke én for noget, man ikke kan levere,” siger han., Læs mere i , Statistisk Tiårsoversigt 2012

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-08-16-svage-grupper-tabes-digitalt

      Bag tallene

      65.000 er underbeskæftigede

      65.000 personer arbejder mindre end 37 timer om ugen, men ønsker at arbejde mere. Hvis alle "underbeskæftigede" arbejdede 37 timer om ugen, ville beskæftigelsen stige med 29.000 fuldtidsbeskæftigede., 9. august 2004 kl. 0:00 ,  , 65.000 personer arbejder mindre end 37 timer om ugen, men ønsker at arbejde mere. Hvis alle "underbeskæftigede" arbejdede 37 timer om ugen, ville beskæftigelsen stige med 29.000 fuldtidsbeskæftigede., Danmarks Statistik udgav mandag den 9. august 2004 Statistisk Tiårsoversigt med en analyse af de uudnyttede ressourcer i den danske arbejdsstyrke. Analysen tager udgangspunkt i den demografiske udvikling i Danmark, hvor de ældres andel af befolkningen vil stige. Det betyder, at arbejdsstyrken vil falde, hvis graden af erhvervsdeltagelse forbliver på det nuværende niveau. Artiklen fokuserer derfor på nogle områder i det danske samfund, hvor der er muligheder for at øge udbuddet af arbejdskraft. , Samtidig sammenligner temaartiklen den danske arbejdsstyrke med arbejdsstyrken i de øvrige EU-lande. Dermed bidrager temaartiklen i Statistisk Tiårsoversigt med nye oplysninger til debatten om det danske arbejdsmarked. , Analysen viser blandt andet: , - Danske studerende arbejder i et omfang, der svarer til 53.000 fuldtidsbeskæftigede. 191.000 studerende eller 43 pct. af alle studerende har beskæftigelse ved siden af studierne. , - Danmark har en høj beskæftigelsesfrekvens sammenlignet med andre EU-lande. Kvinder deltager desuden på arbejdsmarkedet i større omfang end i de fleste andre lande., - Hvis indvandrere og efterkommere var beskæftiget i samme omfang som personer af dansk oprindelse, ville beskæftigelsen kunne øges med 73.000 personer. , Ud over temaartiklen indeholder Statistisk Tiårsoversigt en lang række interessante oplysninger om de seneste ti års udvikling i det danske samfund. Bogen koster 150 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/09-08-2004-ti-aars-oversigten

      Pressemeddelelse

      17 nye byer på landkortet

      Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer, mens 13 bysamfund har mistet deres status som byer., 15. april 2010 kl. 0:00 ,  , 17 nye byer på landkortet, Hele 17 nye bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer. De har det seneste år alle øget indbyggertallet til 200 eller derover og opfylder dermed kravet for at blive registreret som by., Seks af de 17 byer ligger i Vest- og Sydsjælland (Høve, Klint, Kisserup Strand, Ugerløse, Kongsmark Strand og Radsted), mens både Fyn og Nordjylland hver har fået tre nye byer. To nye byer har set dagens lys i Nordsjælland, og Sydjylland, Østjylland og Vestjylland tegner sig for hver én ny by., Fire af de nye byer (Ølsted Strandhuse i Nordsjælland, Høve i Vest- og Sydsjællland, Oksby i Sydjylland og Vidstrup i Nordjylland) nåede kun at have et enkelt år uden status som by, før de altså igen fik mindst 200 indbyggere., Til gengæld nåede bysamfundene Ny Hagested i Vest- og Sydsjælland, Nørskovlund i Østjylland og Kølby i Nordjylland kun at være by i et år, inden indbyggertallet igen dalede til under 200., Farvel til 13 byer, I alt har 13 bysamfund mistet deres status som byer. Blandt disse er fx Brundby på Samsø med nu 193 indbyggere og Sandager på Fyn, hvor kun én indbygger skiller bysamfundet fra at have status som by., Generelt bor flere mennesker i byerne. Således har hver tredje dansker i dag adresse i en by med mindst 50.000 indbyggere. Hver femte dansker bor i Hovedstadsområdet., Læs mere om befolkningens bopæl og byernes størrelse i Danmarks Statistiks seneste byopgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik,  og i , Statistiske Efterretninger, . De udkommer begge i dag., For yderligere oplysninger kontakt Henning Christiansen, tlf. 39 17 33 05, , hch@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-04-15-Byopgoerelsen

      Pressemeddelelse
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation