Forside

Søgeresultat

Viser resultat 181 - 190 af 604

50 års voksende forbrug

Efterkrigstidens økonomiske vækst har smittet af på danskernes private forbrug, som dels er vokset, og dels er sammensat på en anden måde i dag., 10. december 2001 kl. 0:00 , , Bil er blevet næsten hver mands eje, og samtidig er danskernes forbrug af kulturtilbud vokset eksplosivt. Det viser50-års oversigten, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. 50-års oversigten belyser hovedtræk af den samfundsøkonomiske udvikling i Danmark og udlandet fra 1945 og frem til i dag. Talmaterialet i bogen er helt unikt, idet det er bearbejdet, så serierne er sammenlignelige over hele den lange tidsperiode., Velstandsstigningen efter krigen betød bl.a., at langt flere fik bil. I 1946 var der kun 90.000 personbiler i Danmark - i 2000 var der 1,8 mio., hvilket svarer til, at hver tredje dansker i dag har bil. Den kraftige stigning i antallet af personbiler betød, at også antallet af trafikdræbte voksede hastigt - antallet af dræbte blev firedoblet fra 1946 til 1971, hvor det toppede med mere end 1.200 dræbte. Men selvom der fortsat kom mange flere biler efter 1971, så lykkedes det at vende udviklingen. Nu bliver ca. 500 årligt dræbt i trafikken. Faldet skyldes bl.a., at der blev indført generelle hastighedsbegrænsninger i 1973/74, og i 1976 blev brug af sikkerhedssele i biler obligatorisk., Danskernes forbrug af kulturelle tilbud er også vokset kraftigt. Især fjernsynsforbruget og folke- og skolebibliotekernes bogudlån er steget. Samtidig er danskernes forbrug af alkoholiske drikkevarer vokset stærkt - mest markant er udviklingen i forbruget af vin, der de senere år har fortrængt øl og spiritus. Også tobaksforbruget er steget. Selvom andelen af daglige rygere er blevet halveret siden 1970, var forbruget af cigaretter højere i 2000 end i 1970, hvilket skyldes, at antallet af storrygere har været stigende og først i de senere år er gået lidt tilbage., Derudover er danskernes forbrug sammensat på en ny måde i dag. Mere end en femtedel af danskernes private forbrug går i dag til boligen, hvor det i 1948 var under 5 pct. Til gengæld går en tilsvarende mindre andel af husholdningspengene til fødevarer., Kilde: 50-års oversigten. , Bogen kan downloades som pdf her,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-12-10-50aars-forbrug

Bag tallene

Bedre og billigere adgang til forskerdata

Nu er det blevet nemmere og billigere for forskere at få data fra Danmarks Statistik. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling står sammen med Danmarks Statistik i spidsen for at gøre Danmark til verdens førende nation inden for registerbaseret forskning., 7. januar 2003 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har fornylig underskrevet en rammeaftale, som sikrer forskere en bedre og mere prisvenlig adgang til registrene. , "Rammeaftalen giver 6 mio. kr. om året til administration, it-udstyr, opdatering af forskningsdatabaserne samt forskerservice. Det medfører, at det danske forskningsmiljø, som hidtil har betragtet prisen for brugen af data som en væsentlig benspænder for registerforskningen i Danmark, nu får bedre vilkår," siger Otto Andersen, kontorchef i Danmarks Statistik. , "Rammeaftalen medfører, at edb-kørsler på de særlige forskermaskiner fremover stort set er gratis, og at opdatering af en række vigtige forskningsdatabaser er inkluderet i prisen. Man betaler kun en timetakst for den tid, det tager at etablere datasættet," tilføjer han. , Gratis start, Desuden opretter Danmarks Statistik et nyt serviceteam for forskerne, Forskerserviceenheden, som kan bistå med op til 10 timers gratis startrådgivning for hvert forskningsprojekt. Forskerserviceenheden skal hjælpe forskerne med at få overblik over mulighederne og koordinere indhentning af data fra de forskellige kilder. Forskerne får altså en lang række gratis serviceydelser og gratis adgang til at benytte forskermaskinerne via den eksterne elektroniske forskeradgang og den fysiske forskerplacering i Danmarks Statistiks lokaler. , Som en ekstra bonus etablerer Forskerserviceenheden en ny forskningsdatabase baseret på Lægemiddelstatistikregistret (fra Lægemiddelstyrelsen), som kommer i drift omkring 1. januar 2003. En genbrugsordning, som betyder at datasæt efter to år stilles til rådighed for andre forskere, er under udvikling. , Rammeaftalen løber fra 2002 til 2005 og omfatter offentligt finansierede forskere, dvs. ansatte på universiteter, sektorforskningsinstitutioner, ministerier, styrelser og hos alment velgørende fonde i Danmark, som fx Rockwool Fonden. , Ønsker man at læse mere om Forskerserviceenheden og den nye rammeaftale, kan man se det på , www.dst.dk/forskning, . , Denne artikel er offentliggjort 7. januar 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-01-07-AdgForskerdata

Bag tallene

Dansk tøj er made in China

Markant stigning i importen af tøj fra Kina i løbet af årets første syv måneder. Inden for visse varegrupper er importen fra Kina mere end tredoblet siden handelsrestriktionerne blev fjernet ved årsskiftet., 9. september 2005 kl. 0:00 , , Kina er stærkt på vej til at blive den altdominerende leverandør af nyt tøj til danskernes klædeskabe. Uanset om vi taler om jakkesæt, herrebukser, strikketrøjer eller skjorter, bliver langt det meste hentet direkte til landet med en , made in China, mærkat på indersiden af tøjet. Og udviklingen har været ekstraordinært kraftig siden ophævelsen af handelsrestriktionerne ved årsskiftet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. , I de første syv måneder af 2005 nåede værdien af importen af beklædningsgenstande fra Kina op på 3 mia. kr., en stigning på 37 pct. i forhold til samme periode i 2004. Ifølge statistikken nåede importen sit foreløbige højdepunkt i juli 2005, hvor importen af beklædningsgenstande fra Kina var 51 pct. højere end i juli 2004. Den store fremgang i importen af tøj fra Kina betyder, at næsten en tredjedel af den samlede import af beklædningsgenstande til det danske marked nu kommer fra ét eneste land - Kina. , Ser vi nærmere på udvalgte varegrupper i tekstilimporten er udviklingen endnu mere dramatisk. Tag for eksempel varegruppen strik (sweatere, pullovere, trøjer, cardigans mv.). Importen af strik er i løbet af årets første syv måneder næsten firedoblet i forhold til samme periode året før. Da EU for nylig indførte særlige kvoter for at begrænse importen af tøj fra Kina, var netop strikvarerne den første varegruppe, der stødte mod loftet. , Importen af beklædningsgenstande fra Kina er nu mere end dobbelt så stor som importen fra Tyrkiet, der er nummer to på listen over de lande, hvorfra Danmark importerer mest tøj. Samtidig er de tidligere store europæiske tekstilproducerende nationer som eksempelvis Portugal og Polen for længst blevet overhalet af Kina og andre lande i Asien, når det gælder om at forsyne det danske marked med beklædningsgenstande (se figur).,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-09-09-Tekstiler-fra-kina

Bag tallene

Vi forurener mindre

14. november 2002 kl. 0:00 , , Husholdningerne har siden 1990 ydet deres bidrag til en forbedring af miljøet ved bl.a. at nedsætte vandforbruget med en fjerdedel. Men der er også store miljøforbedringer i kraftværkerne, rensningsanlæggene og landbruget., Kraftværkerne har bragt deres udledning af svovldioxid ned til en tiendedel siden 1990, ligesom de har halveret deres udledning af kvælstof-ilter og skåret en fjerdedel af udledningen af kuldioxid. En af årsagerne er, at kraftværkerne har øget deres forbrug af naturgas på bekostning af kul., Rensningsanlæggene har bragt udledningen af kvælstof ned til en fjerdedel, og organisk stof ned til en tiendedel., Landbruget har nedbragt deres anvendelse af kvælstof i handelsgødning med en tredjedel siden 1990, og salget af pesticider til brug på markerne er halveret. Antallet af økologiske landbrug har i samme periode været i kraftig vækst. Det betyder dog ikke, at der er færre pesticider i drikkevandet - tværtimod er andelen af drikkevandsboringer med ikke acceptable pesticidrester fordoblet siden 1993., For vejtransportens vedkommende er miljøbilledet lidt mere broget. Udledningen af svovldioxid er nedbragt til en tiendedel siden 1990, og kulilten er næsten halveret. Til gengæld udleder vejtrafikken en sjettedel mere kuldioxid., Bogen , Miljø 2002, , der er på 160 sider, koster 243 kroner og kan købes via hjemmesiden , www.dst.dk/boghandel, ., Vil du vide mere? Ring til Vibeke Ravn Sørensen på 39 17 33 16 eller send en E-post til , vkr@dst.dk, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/14-11-2002-forurener_mindre

Pressemeddelelse

Store tælledag på fredag

Alt skal tælles på fredag, når der er officiel tællingsdag i landbruget - også kaldet Store tælledag., 12. maj 2010 kl. 0:00 , , Store tælledag på fredag, Alt skal tælles. Køer, grise, heste, kaniner, bistader, areal på væksthuse, på marker og meget andet. Det hele sker på fredag. Her er det nemlig officiel tællingsdag i landbruget - også kaldet Store tælledag., Alle omkring 50.000 landmænd i Danmark skal have kuglepen og blok frem og tælle alt i bedrifterne. Der skal altså tal på dyr, jord, væksthuse og meget mere., Landbrugets totaltælling er langt fra hverdagskost. Det sker nemlig kun hvert tiende år. I de mellemliggende år laves kun stikprøvetællinger. Til gengæld bliver totaltællingen foretaget grundigt over hele EU, når det nu skal være. Det er nemlig ikke kun de danske, men samtlige landmænd i EU, der skal igennem samme tælling i løbet af 2010., Seneste totaltælling var i 1999, og her talte landmændene i Danmark sig bl.a. frem til 640.000 malkekøer og 20 mio. høns., Lettere at indberette elektronisk, Tallene blev dengang skrevet i et papirskema, som posten sørgede for kom retur til Danmarks Statistik. Sådan kan man stadig gøre, men Danmarks Statistik har gjort det endnu lettere for landmændene at indberette tallene fra Store tælledag., Nu er det nemlig muligt at indberette de mange data elektronisk via hjemmesiden virk.dk, hvilket kun kræver en digital medarbejdersignatur. Fra 2012 bliver den elektroniske indberetning obligatorisk., Læs meget mere om fredagens Store tælledag i , Netmagasinet Bag Tallene, , hvor en landmand bl.a. selv fortæller om totaltællingens betydning.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-12-Storetaelledag

Pressemeddelelse

434.000 flere personer i Danmark i 2050

Horsens oplever den største befolkningsfremgang i Danmark de næste 30 år, mens flest indbyggere forlader Læsø., 20. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, 434.000 flere personer i Danmark i 2050, Horsens oplever den største befolkningsfremgang i Danmark de næste 30 år og har 29 pct. flere indbyggere i 2040 sammenlignet med i dag. Derimod daler befolkningstallet på Læsø med næsten 20 pct. i samme periode, og øen i Kattegat markerer sig dermed som det område i Danmark med den største tilbagegang i befolkningen., Dette og meget mere viser , Befolkningsfremskrivninger 2009, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., Af andre interessante konklusioner er bl.a., at:, Danmark har 434.000 flere indbyggere i 2050 end i dag - svarende til en stigning på 8 pct., København fortsætter med at vokse. Der vil i 2040 således være over 64.000 flere indbyggere end i 2009 - svarende til en stigning på 12 pct., Vejle vil overhale Esbjerg i størrelse og udvikle sig til at blive Danmarks femte største kommune med over 117.000 indbyggere i 2040 mod knap 106.000 i 2009., Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande vokser fra 246.000 i 2009 til næsten 357.000 i 2050 - svarende til en stigning på 45 pct., Landsfremskrivningen omfatter hele Danmark i perioden 2009-2050, mens de regionale fremskrivninger i landsdele og kommuner dækker årene 2009-2040., Fremskrivningerne viser, hvordan de seneste års tendenser i fertilitet, dødelighed og flytninger kombineret med en række antagelser om den fremtidige udvikling i hele Danmark vil påvirke befolkningens størrelse og sammensætning fremover., Se , Statistiske Efterretninger, , Befolkning og valg 2009:10, , hvor indbyggertal i dag og de næste 40 år også er fordelt på alder, på oprindelsesland og på køn., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-20-434000-flere-personer-i-danmark

Pressemeddelelse

Mor laver mad, far reparerer bilen

En sammenligning viser, at de traditionelle kønsroller trives og har det godt overalt i Europa. Kvinderne laver mad og gør rent, mens mændene reparerer bilen eller ordner haven., 26. august 2004 kl. 0:00 , , EU's statistiske kontor, Eurostat, har samlet data fra ti europæiske lande (Belgien, Tyskland, Estland, Frankrig, Ungarn, Slovenien, Finland, Sverige, Storbritannien og Norge) for at kunne belyse, hvordan folk bruger døgnets 24 timer. , Undersøgelsen inddeler døgnet i seks mulige aktiviteter: , Arbejde/studier, husligt arbejde/børnepasning, transport, søvn, måltider/personlig pleje, samt , fritidsaktiviteter, . Undersøgelsen omfatter personer, der er mellem 20 og 74 år, og har fuldtidsarbejde. , I samtlige lande bruger kvinder mere tid på madlavning, opvask, rengøring, tøjvask og børnepasning, mens mænd bruger mest tid på havearbejde, vedligeholdelse og reparationer. De franske kvinder ligger på førstepladsen med et tidsforbrug på huslige aktiviteter, som ligger 90 pct. over mændene. I den anden ende af skalaen ligger de svenske kvinder, som bruger 50 pct. mere tid på de huslige aktiviteter end mændene. , Tv fylder mest , Tv og video er den dominerende fritidsaktivitet for både mænd og kvinder i stort set alle undersøgelsens lande. Folk bruger mellem en tredjedel (Norge, Tyskland og Sverige) og halvdelen (Ungarn og Estland) af fritiden foran skærmen. , De ungarske kvinder angiver, at de bruger 56 pct. af deres fritid på at se fjernsyn. De norske kvinder angiver derimod, at de bruger 29 pct. af deres fritid på fjernsyn og video. De norske kvinder kan i øvrigt som den eneste gruppe i undersøgelsen pege på en enkelt aktivitet i deres fritid, som de bruger mere tid på end tv-kiggeri. De bruger nemlig mere tid på at være sammen med familie og venner, end de bruger på at se tv., Blandt mændene er det tyskerne, der bruger mindst tid foran tv-skærmen. Tyskerne bruger 34 pct. af deres fritid på tv. I forhold til de andre lande i undersøgelsen bruger de tyske mænd samtidig mest tid på at dyrke deres hobby og deltage i kulturelle arrangementer. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-08-26-Forbrug-af-fritid

Bag tallene

Danmark har Nordens mindste arbejdsløshed blandt unge

Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst. Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland., 10. november 2004 kl. 0:00 , , Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst., Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland. Kun i Island var ledigheden blandt de helt unge nede på samme lave niveau som i Danmark. , Blandt de 20-24-årige var ledigheden i Danmark på 8,4 pct. i 2003 mod 9,4 pct. i Norge, 9,8 pct. i Sverige og 17,6 pct. i Finland. I Island var ledigheden blandt de 20-24-årige helt nede på 7 pct., Sætter man ungdomsarbejdsløsheden i forhold til ledighedsprocenten i de øvrige aldersgrupper i hvert af de nordiske lande, er Danmark klart det land, hvor forskellen i ledighed mellem de forskellige aldersgrupper er mindst. I Finland er Norge er forskellen betydelig mellem aldersgrupperne, men også i Island ligger ungdomsledigheden betydeligt højere end ledigheden i almindelighed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-11-09-Ungdomsarbejdsloshed

Bag tallene

Flere gæster på campingpladser

2008 bød på flere overnatninger på campingpladserne, mens der var færre overnatninger på hoteller og vandrerhjem., 21. april 2009 kl. 0:00 , , Flere gæster på campingpladser, færre på hoteller og vandrerhjem, 2008 bød på flere overnatninger på campingpladserne, mens der var færre overnatninger på hoteller og vandrerhjem. Det fremgår af årsstatistikkerne for de tre områder, som udkommer i dag., I året 2008 var der i alt 12,2 mio. overnatninger på campingpladser; det højeste niveau i perioden 1998 til 2008 og samtidig en stigning på 4 pct. i forhold til 2007. Antallet af danske campingovernatninger steg med hele 7 pct., mens de udenlandske overnatninger til gengæld faldt med 5 pct. samlet set. Kun København kunne notere en stigning i antallet af udenlandske campingovernatninger til 106.000 i forhold til 100.000 året før. 76 pct. af campingovernatningerne i Danmark tegnede de danske gæster sig for, mens tyske overnatninger udgjorde 15 pct. To ud af tre campingovernatninger foregik i Jylland., Der var 14,6 mio. overnatninger på hoteller o.l. i 2008 eller 3 pct. færre end i 2007. Tilbagegangen skyldes 3 pct. eller 256.500 færre danske overnatninger samt 4 pct. færre udenlandske overnatninger, svarende til 212.500 overnatninger. I 2008 var 62 pct. af overnatningerne danske mod 61 pct. i 2007. Landsdelen Nordjylland havde den største tilbagegang på 201.700 overnatninger svarende til 8 pct., mens der var en lille fremgang på 1 pct. i Sydjylland., Der var 1,25 mio. overnatninger på danske vandrerhjem i 2008. Antallet af overnatninger på danske vandrerhjem er faldet med 4 pct. i 2008 i forhold til 2007. De udenlandske overnatninger faldt med 9 pct., mens antallet af danske var uændret. Region Sjælland oplevede det største fald med 13 pct. færre gæster., Læs mere i Statistiske Efterretninger om , Campingpladser, , , Hoteller, og om , Vandrerhjem, . Alle tre steder er det muligt at se regionale tal., For yderligere information kontakt , kontorfuldmægtig Claus Wachner, på tlf. 39 17 33 69 eller , clw@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-04-21-Flere-overnatninger-paa-campingpladser

Pressemeddelelse

Hård kamp om debutanter, seniorer og børnefamilier

Danmarks Statistik sætter nu tal på valgkampens mest ombejlede vælgergrupper. 625.000 vælgere har mindst ét barn i institutionsalderen. 791.000 er 65 år eller derover, mens 132.000 indvandrere og efterkommere er stemmeberettigede., 28. januar 2005 kl. 0:00 , , Den 8. februar kan 174.000 unge danskere gå til stemmeurnen for første gang. Christiansø er i bund med blot fire førstegangsvælgere, mens Københavns Kommune topper med 12.000 debutanter. , Antallet af førstegangsvælgere ved dette valg er faldet med 25.000 personer i forhold til folketingsvalget i 2001. Alderssammensætningen blandt de 4.016.896 stemmeberettigede danskere er i det hele taget i færd med at forskyde sig i retning af flere ældre og færre yngre vælgere. , Ombejlede børnefamilier, Valgkampen har indtil nu haft stor fokus på børnefamiliernes vilkår og prisen på en plads i børneinstitution. De senest tilgængelige oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at diskussionen om forældrebetaling til børneinstitutioner i øjeblikket har direkte relevans for 625.000 personer, som har mindst ét barn i institutionsalderen mellem nul og seks år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at langt de fleste børn i denne aldersgruppe bliver passet ude. , Ældregruppen er størst , Både førstegangsvælgerne og gruppen af vælgere med børn i institutionsalderen står imidlertid i skyggen af den klart største vælgergruppe: De ældre. Den seneste befolkningsopgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 791.000 danske statsborgere er fyldt 65 år. Og gruppen vokser - siden 2001 er der kommet 11.000 flere vælgere i denne aldersklasse. , Indvandrere og efterkommere, 132.000 indvandrere og efterkommere er over 18 år, har dansk statsborgerskab og er dermed stemmeberettigede ved valget. Det viser en opgørelse fra oktober 2004. En del af disse personer har opnået deres danske statsborgerskab i løbet af den seneste valgperiode, og skal dermed til stemmeurnerne for første gang. 11.100 indvandrere og efterkommere på 20 år og derover fik dansk statsborgerskab i 2002 og 2003. Hertil kommer et antal, som fik dansk statsborgerskab i 2004, men som ikke er opgjort endnu samt personer på 18 og 19 år, som har fået statsborgerskab siden 2001, men som ikke bliver opgjort særskilt i statistikken.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-28-Ombejlede-vaelgere

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation