Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 151 - 160 af 604

      Hver femte arbejder i udenlandsk firma

      Næsten hver femte af alle privat ansatte er beskæftiget i et udenlandsk firma., 22. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hver femte arbejder i udenlandsk firma, Flere og flere arbejder i et udenlandsk ejet firma. Selvom de udenlandsk ejede firmaer blot udgør 1 pct. af de private firmaer, er næsten hver femte af alle privat ansatte beskæftiget i et udenlandsk firma. På fire år, fra 2002 til 2006, er andelen steget fra 16 til 18 pct., Samtidig er udenlandske firmaers andel af omsætningen i det private øget fra 20 til 22 pct. Andelen af eksporten er vokset fra 24 til 27 pct., Det er et par af konklusionerne i , Udenlandske firmaer i Danmark, , som udkommer i dag. Publikationen dokumenterer en af effekterne af globaliseringen: De udenlandske firmaer har stigende betydning for dansk økonomi., Et par andre nye konklusioner om globaliseringens betydning er disse:, 30 pct. af de ansatte i udenlandske firmaer arbejder for et svensk firma. Efter Sverige kommer Storbritannien med 15 pct. og USA med 13 pct., 47 pct. af de ansatte på udenlandske arbejdssteder var beskæftiget i Region Hovedstaden. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland var 7 pct., Der er flere højtuddannede i de udenlandske firmaer. 9 pct. har en bachelor eller en lang videregående uddannelse. Det samme gør sig gældende for 7 pct. i danskejede firmaer., Værditilvæksten pr. ansat i de udenlandske firmaer er højere end i de danske firmaer - uanset størrelse., Analysen baserer sig på et helt nyt datagrundlag med udgangspunkt i tal for erhvervslivet 2006., Hent , Udenlandske firmaer i Danmark, på , www.dst.dk/globalisering, . Læs mere om hovedkonklusionerne i sammenfatningen på side 7-8., Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Bøegh på tlf. 39 17 31 41 eller , pbn@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-22-Udenlandske-virksomheder

      Pressemeddelelse

      Fiskere, tjenere og kokke risikerer at dø tidligt

      Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø tidligt., 16. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Fiskere, tjenere og kokke risikere at dø tidligt, Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø for tidligt. Deres dødelighed er omkring 70 pct. højere end gennemsnittet. Fiskerne omkommer især i ulykker, mens kokke og tjenere bliver ramt af lungekræft og hjertesygdomme., Det viser den nye publikation , Dødelighed og erhverv 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970, , som udkommer i dag. Publikationen beskriver dødeligheden for de forskellige erhverv i Danmark i tiårsperioden 1996-2005. Grundlaget for analysen er alle 20-64-årige 1. januar 1996 med deres daværende erhverv., Flere markante konklusioner fra publikationen følger her:, Landmænd, folkeskolelærere, sygeplejersker og tandlæger har lav dødelighed. , Mandlige læger og politibetjente har også lav dødelighed. , Langvarig arbejdsløshed øger dødeligheden for mænd, men ikke for kvinder. , Kvindelige sygeplejersker og mandlige læger har høj dødelighed som følge af selvmord. , Jo højere uddannelse, des mindre er risikoen for at dø for tidligt. Især for mænd. Mænd uden erhvervsuddannelse har en næsten dobbelt så høj dødelighed som mænd med lang videregående uddannelse, og forskellen er større i dag end for ti år siden. , Dødelighed og erhverv 1996-2005, er på 95 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/14686, . Publikationen kan også købes i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Prisen er 100 kr., For yderligere oplysninger kontakt venligst specialkonsulent Lisbeth Laursen, tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, , eller specialkonsulent Jørn Korsbø Petersen, tlf. 39 17 32 33, , jkp@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-16-Doedelighed-og-erhverv

      Pressemeddelelse

      Kontinuerlig forskning og udvikling giver værditilvækst

      17. oktober 2014 kl. 9:00 ,  , Danske virksomheder, der kontinuerligt satser på forskning og udvikling (FoU), har større stigninger i værditilvæksten end landets øvrige virksomheder. Værditilvæksten i virksomheder med kontinuerlig FoU-indsats steg med 13 pct. fra 2009 til 2012, mens de øvrige virksomheder havde en negativ vækst på -1 pct., De kontinuerligt FoU-udførende virksomheders andel af den samlede værditilvækst i danske virksomheder steg fra 40 pct. i 2009 til 44 pct. i 2012. , I Danmarks Statistiks undersøgelse er kontinuerlig FoU afgrænset til virksomheder, som selv udførte FoU eller købte eksterne FoU-tjenester i alle årene 2009-2012., 3 pct. af BNP, Både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge forsknings og udviklings andel af bruttonationalproduktet (BNP). Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 1998 til 3,0 pct. i 2012, hvoraf erhvervslivet stod for 2,0 pct. af BNP og det offentlige for 1,0 pct. af BNP. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 56 mia. kr. på FoU i 2012., FoU-personalets samlede indsats svarer til 58.700 årsværk (fuldtidsstillinger) i 2012. Af de samlede årsværk bidrog erhvervslivet med 63 pct. , Ny publikation om innovation og forskning, Konklusionerne fremgår af Innovation og forskning 2014, der udkommer i dag og kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/innovaforsk, . Publikationen tegner i år et portræt af de forskningsaktive virksomheder, men beskæftiger sig også med bl.a. innovation., Innovation vil sige, at en virksomhed har introduceret nye produkter, produktionsprocesser, markedsføringsmetoder eller nye organisatoriske metoder. 46 pct. af de danske virksomheder var innovative i 2012., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jens Brodersen, tlf. 39 17 30 57, , jbr@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-10-17-kontinuerlig-forskning-og-udvikling

      Pressemeddelelse

      Hovedrevision af nationalregnskabet på vej

      21. januar 2014 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik offentliggør hovedreviderede tal for nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance 15. september 2014, men fra i dag findes en beskrivelse af ændringerne og en foreløbig vurdering af revisionens effekter for økonomiske nøgletal på www.dst.dk/revision2014., Revisionens effekter er på nuværende tidspunkt opgjort for 2008, hvor BNP bliver 2,5 pct. større efter de nye principper. Effekten på BNP varierer mellem årene og forventes i 2000-2008 at ligge mellem 2,5 og 3,1 pct. Årene efter 2008 er endnu ikke opgjort. At BNP efter revisionen opgøres til at være større betyder ikke, at Danmark med et snuptag er blevet rigere. Det betyder derimod, at statistikken beskriver økonomien bedre., De reviderede tal vil give et mere tidssvarende billede af økonomien. En af de største ændringer i nationalregnskabet er, at værdier skabt gennem forskning og udvikling betragtes som en investering snarere end – som hidtil - omkostninger ved produktion. , På det offentlige område sker der ændringer i hvilke institutioner, der regnes med til den offentlige sektor. Afgrænsningen af, hvilke betalinger til det offentlige, der betragtes som skatter, ændres også, hvilket medvirker til, at det opgjorte skattetryk falder., Statistikker om nationalregnskab, offentlige finanser og betalingsbalance udarbejdes efter internationalt fastsatte principper. Overgangen til de nye principper er ligeledes aftalt internationalt og gennemføres i alle EU-lande. I EU følges principperne i , European System of Accounts 2010 (ESA 2010), . Ud over de internationalt vedtagne ændringer sker der samtidig en national data- og metoderevision, der forbedrer kvaliteten i statistikkerne. , Eurostat har netop offentliggjort deres samlede vurdering af revisionens effekter på BNP i de enkelte EU-lande. Deres beregninger omfatter kun de ændrede internationale principper for nationalregnskabet og ikke data- og metoderevisioner., Du kan læse mere på www.dst.dk/revision2014, som vil blive opdateret løbende, og for yderligere information kan du kontakte Ole Berner på 39 17 30 61 eller obe@dst.dk.

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-01-21-Hovedrevision-af-nationalregnskabet-paa-vej

      Pressemeddelelse

      De yngste kriminelle bor i Halsnæs og Vordingborg

      Unge mellem 15-19 år i Halsnæs Kommune er mere kriminelle end unge andre steder i Danmark. For de 20-29-årige topper Vordingborg Kommune listen., 18. september 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, De yngste kriminelle bor i Halsnæs og Vordingborg, Unge mellem 15-19 år i Halsnæs Kommune i Nordsjælland er mere kriminelle end unge andre steder i Danmark. For de 20-29-årige topper Vordingborg Kommune listen. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik, der har set på samtlige strafferetlige afgørelser i 2007., Læs mere i , Netmagasinet Bag Tallene, , der sætter fokus på, hvor i landet de yngste kriminelle bor., Du kan bl.a. også læse, at: , der er størst sandsynlighed for at møde en ung voldsdømt person i Region Syddanmark, de mindst voldelige 15-19-årige bor i Lemvig Kommune, mens Vallensbæk Kommune kan bryste sig med de mindst voldelige 20-29-årige, Struer Kommune udmærker sig med færrest dømte kriminelle 15-19-årige i forhold til befolkningstallet, hvis man ser bort fra de unge på Læsø og Christiansø, som slet ingen dømte kriminelle har, flest 15-19-årige fik dom for indbrud, tyverier og hærværk i forhold til befolkningstallet i Region Hovedstaden. Region Syddanmark topper blandt de 20-29-årige, flest 15-19-årige i Region Nordjylland blev dømt for overtrædelse af færdselsloven. Region Sjælland topper samme liste for de 20-29-årige., Læs mere i , Netmagasinet Bag Tallene, på , www.dst.dk/Statistik/BagTal/2009/2009-09-18-Her-bor-yngste-kriminelle, ., Her kan du også finde både top-10 og bund-10 fordelt på kommuner for de forskellige typer kriminalitet.

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-09-18-Her-bor-de-yngste-kriminelle

      Pressemeddelelse

      Hver tiende kontanthjælpsmodtager har modtaget kontanthjælp i ti år

      6. september 2013 kl. 9:00 ,  , Denne pressemeddelelse er præciseret., 24 pct. af dem, som havde kontanthjælp som hovedindkomstkilde i 2002, modtog også kontanthjælp i 2011. Hovedparten havde dog i mellemtiden haft job eller været på andre ydelser. 10 pct. fik kontanthjælp i alle årene fra 2002 til 2011., Dette er en af konklusionerne i , Indkomster 2011, , der udkommer i dag. Publikationen fokuserer i år særligt på indkomstmobilitet og belyser dermed, hvordan uddannelsesforløb og social mobilitet har påvirket vores indkomstniveau det seneste årti., Indkomster 2011,  tegner i øvrigt et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark. Blandt mange andre interessante konklusioner er disse:, Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker i 2011 var 199.000 kr. , Gentofte Kommune var topscorer med en disponibel indkomst på 343.500 kr., mens Langeland lå lavest med 164.500 efterfulgt af Lolland med 167.000 kr. Se interaktivt landkort på , www.dst.dk/indkomster2011, . , (Dette punkt er blevet præciseret i forhold til den oprindelige pressemeddelelse), Den disponible indkomst pr. skattepligtig borger steg med 1,7 pct. fra 2010 til 2011. I samme periode steg erhvervsindkomsten med 0,7 pct., mens overførselsindkomsterne voksede 2,8 pct. , 60.000 personer havde i 2011 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 56.900 året før. , 9 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2011. Det samme gjaldt for 1,4 pct. af lønmodtagerne. , Uligheden i Danmark er øget. Den såkaldte Gini-koefficient er fra 2010 til 2011 steget fra 27,8 til 28,0. I 2001 lå den på 24,1. , Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/indkomster, ., For yderligere information om Indkomster 2011 er du velkommen til at kontakte Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-09-06-Hver-tiende-kontanthjaelpsmodtager-har-modtaget-kontanthjaelp-i-ti-aar

      Pressemeddelelse

      Højt tilbagefald for kortuddannede kriminelle

      3. juli 2013 kl. 9:50 ,  , Kriminelle, der har en grundskoleuddannelse som den højeste uddannelse, har det største tilbagefald til kriminalitet. 40 pct. af personerne uden anden uddannelse end grundskolen, som fik en dom for kriminalitet eller blev løsladt efter afsoning i 2008, faldt tilbage til ny kriminalitet inden for to år (recidiv). Den gruppe med det mindste tilbagefald var personer med en videregående uddannelse. Her var andelen 15 pct. , Dette kan du bl.a. læse i Danmarks Statistiks publikation , Statistisk Årbog 2013, , som udkommer i dag. Her kan du fx også læse, at:,  • Andelen af befolkningen over 15 år, som ryger, er faldet fra halvdelen i 1980 til under en femtedel i 2012.,  • Der var i 2012 i alt 268 vielser, hvor parterne var af samme køn. Samme år var der 28.235 vielser, hvor parterne var mand og kvinde.,  • Regelmæssig receptpligtig medicin blev i 2010 brugt af 48 pct. af den voksne befolkning. Det er en betydelig stigning fra årtusindskiftet, hvor andelen var 35 pct., For 117. gang!, Det er 117. gang, at , Statistisk Årbog, udkommer – og samtlige årbøger helt tilbage til den første udgave fra 1896 ligger på vores , hjemmeside, . En del af statistikkerne fra dengang laves faktisk stadig i dag. Fx kan man konstatere, at de værnepligtige var en del lavere i 1800-tallet. Gennemsnitshøjden for en mand til session i perioden 1879 – 1888 blev målt til 166,6 cm, mens den var oppe på 179,8 cm i 2011. , Spinkel og svag, De unge mænd er tilsyneladende blevet tykkere i de senere år. Fra 2006 til 2011 har der været et fald i andelen af værnepligtige med et BMI under 25 fra 73,1 pct. til 68,3 pct. Der blev ikke opgjort BMI for værnepligtige i slutningen af 1800-tallet, men vi kan i , Statistisk Årbog 1896, se, at 2.135 værnepligtige blev sorteret fra i perioden 1890 – 1894 grundet ”spinkel og svag Legemsbygning.” , Danmarks Statistik er i øjeblikket i gang med at digitalisere en lang række historiske udgivelser helt tilbage til 1787. Du kan læse mere om , digitaliseringsprojektet, på vores hjemmeside. , For yderligere information om , Statistisk Årbog 2013, er du velkommen til at kontakte redaktør Ulla Agerskov, tlf. 39 17 39 39, , uag@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-07-03-Hoejt-tilbagefald-for-kortuddannede-kriminelle

      Pressemeddelelse

      Flere virksomheder bruger videomøder

      Stadig flere virksomheder vælger at skifte transporten ud med fladskærm og videolink, når der skal holdes møder. I 2011 anvendte 18 pct. af alle virksomheder videomøder mod 14 pct. i 2010., 30. november 2011 kl. 0:00 ,  , Flere virksomheder bruger videomøder, Stadig flere virksomheder vælger at skifte transporten ud med fladskærm og videolink, når der skal holdes møder. I 2011 anvendte 18 pct. af alle virksomheder videomøder mod 14 pct. i 2010. Det er især inden for information og kommunikation og i virksomheder med over 100 ansatte, videomøder er populære. , Det er én ud af mange konklusioner i publikationen , Danske virksomheders brug af it 2011, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Her kan du også læse, at: , 47 pct. af virksomhederne har en it-sikkerhedspolitik som gennemgås regelmæssig - en stigning fra 43 pct. i 2010. , 45 pct. af virksomhederne har reduceret energiforbrug fra it-udstyr mod 40 pct. i 2010. 43 pct. har desuden reduceret energiforbrug i øvrige aktiviteter ved hjælp af it. I 2010 var det 37 pct., Der har været en pæn stigning i andelen af virksomheder, der har indført nyt it-udstyr de seneste to år fra 59 pct. i 2010 til 68 pct. i 2011. Det gælder især de mindre virksomheder med 10-49 ansatte. , Hver tredje ansat i danske virksomheder er udstyret med bærbar pc, mobiltelefon eller lignende med 3G eller hurtigere forbindelse. , 84 pct. af virksomhederne har prøvet at indsende oplysninger i webformularer til myndighederne i 2010. Det er en mærkbar stigning fra 71 pct. i 2009. , For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-30-Flere-virksomheder-bruger-videomoeder

      Pressemeddelelse

      Færre landbrug producerer for meget gødning

      Stadigt færre danske landbrug producerer mere gødning, end de må sprede på egen jord., 1. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Færre landbrug producerer for meget gødning, Stadigt færre danske landbrug producerer mere gødning, end de må sprede på egen jord (ikke-harmoniske bedrifter). Antallet af ikke-harmoniske bedrifter faldt således i 2007 fra 13 pct. til 11 pct. i 2008. Antallet har været faldende siden 2004, hvor ikke-harmoniske bedrifter toppede med en andel på 16 pct. af alle landbrug., Strukturændringen i landbruget har medført færre landbrug. Samtidig er antallet af landbrug med store besætninger steget. På 15 år er antallet af landbrug og antallet af dyreenheder på disse landbrug tredoblet. Samtidig er det tilhørende areal seksdoblet., Landbrug med store besætninger ligger overvejende i Jylland. Således ligger 2.000 ud af 2.500 landbrug vest for Storebælt., Der er stor forskel mellem de forskellige landsdele. Antallet af ikke- harmoniske landbrug er størst vest for Storebælt. Det skyldes bl.a. at flere end 80 pct. af dyreenhederne, overvejende kvæg og svin, findes i Jylland. Af samme grund er husdyrtætheden størst i Jylland., Se i , Statistiske Efterretninger, Landbrug 2009:12, , hvordan tallene er i din landsdel., For yderligere oplysninger kontakt Mona Larsen, tlf 39 17 33 99, , mla@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-07-01-Faerre-landbrug-producerer-for-meget-goedning

      Pressemeddelelse

      Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser

      Når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år. Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år., 29. november 2011 kl. 0:00 ,  , Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser ,   , Når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år. Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år. , Halvdelen af de i alt 18.000 nye førtidspensionister i 2010 fik førtidspension pga. diagnosen psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse. Blandt de psykiske lidelser er posttraumatisk belastningsreaktion den hyppigste årsag til, at der bliver tilkendt førtidspension. , Oplysningerne stammer fra Offentligt forsørgede, 16-64-årige, som udkommer i dag. Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige. Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a.efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge. , Blandt de vigtigste overordnede konklusioner i publikationen er disse: , Antallet af offentligt forsørgede på 16-64 år er steget fra 769.600 personer i 2008 til 857.200 i 2010. Tallet er omregnet til fuld tid., De 857.200 fuldtidspersoner svarer til 24 pct. af alle 16-64-årige., 59 pct. af de 60-64-årige var offentligt forsørgede i 2010., I 2010 havde Gentofte Kommune den laveste andel offentligt forsørgede 16-64-årige, nemlig 13 pct. Den højeste andel fandtes i Lolland Kommune, 36 pct. , Læs hele den nye publikation på , www.dst.dk/publ/offentligfors, . Yderligere oplysninger fås hos Kristine Schlæger på 39 17 32 47 eller , kss@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-29-Unge-paa-foertidspension

      Pressemeddelelse
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation