Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5201 - 5210 af 6496

NYT: Vækst i international vejgodstransport

18. juni 2019, Det samlede internationale transportarbejde (gods gange distance) (sæsonkorrigeret) med danske lastbiler steg 14 pct. i første kvartal sammenlignet med fjerde kvartal sidste år og endte på 0,8 mia. tonkm. Stigningen skyldes en stigning i international transport fra Danmark til udlandet på 18 pct. og i øvrig international transport på 38 pct. Sammen med et fald i den nationale transport på 4 pct. resulterede første kvartal i et næsten uændret transportarbejde for danske lastbiler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, ., Polen står for størstedelen af udenlandsk transportarbejde til og fra Danmark, De udenlandske lastvognes internationale transporter til og fra Danmark var på 15,9 mia. tonkm i 2017. Det var mere end fem gange så mange som de danske lastvognes. To tredjedele af alt transportarbejde blev foretaget af lastvogne indregistreret i et af tre lande: Polen (36 pct.), Tyskland (20 pct.) og Litauen (9 pct.). Siden 2013 har særligt polske lastbiler, som i forvejen havde en markant andel af Danmarks internationale transportarbejde, haft en stor fremgang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg23, ., Polen og Tyskland står for langt størstedelen af cabotagekørslen, Det meste cabotagekørsel, dvs. udenlandske lastbilers kørsel i Danmark, udføres hovedsagligt af lastvogne indregistreret i Polen (146 mio. tonkm), Tyskland (138 mio. tonkm) og Rumænien (43 mio. tonkm). Omfanget af udenlandske lastvognes cabotagekørsel i Danmark i 2017 var 425 mio. tonkm svarende til 3,3 pct. af det samlede nationale kørsel i Danmark., Danmarks Statistik deler gennem det europæiske statistiksamarbejde oplysninger med de øvrige EU-lande om vejgodstransport og offentliggør derfor også de udenlandske lastvognes transport i Danmark (se , www.statistikbanken.dk/uvg1, ). De seneste oplysninger er for 2017., Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret, , 2017, 2018, 2019, Ændring, , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 1. kvt. 2019, ift. 4. kvt.2018, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 733, 3, 900, 3, 889, 3, 712, 3, 673, 3, 710, 3, 874, 3, 854, -20, -0,5, National kørsel, 3, 072, 3, 104, 3, 050, 3, 020, 2, 921, 2, 964, 3, 135, 3, 010, -124, -4,0, Vognmandskørsel, 2, 608, 2, 695, 2, 621, 2, 553, 2, 493, 2, 441, 2, 667, 2, 563, -105, -3,9, Firmakørsel, 464, 409, 430, 467, 428, 523, 467, 448, -20, -4,2, International kørsel, 660, 796, 839, 692, 752, 746, 739, 844, 105, 14,2, Fra Danmark til udlandet, 373, 388, 470, 458, 455, 477, 453, 532, 79, 17,5, Fra udlandet til Danmark, 183, 232, 221, 169, 157, 160, 184, 171, -13, -7,2, Øvrig kørsel, 1, 103, 177, 147, 64, 140, 110, 102, 141, 39, 37,9, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 44,5, 42,8, 43,4, 42,3, 40,2, 41,8, 42,9, 41,8, -1,1, -2,6, National kørsel, 43,2, 41,6, 42,0, 41,1, 38,7, 40,2, 41,7, 40,4, -1,3, -3,1, Vognmandskørsel, 35,5, 33,9, 35,6, 33,5, 32,4, 33,5, 34,7, 33,3, -1,4, -4,0, Firmakørsel, 7,7, 7,7, 6,4, 7,6, 6,3, 6,7, 7,0, 7,1, 0,1, 1,2, International kørsel, 1,2, 1,2, 1,4, 1,2, 1,5, 1,7, 1,2, 1,4, 0,2, 13,5, Fra Danmark til udlandet, 0,6, 0,5, 0,7, 0,7, 0,8, 1,1, 0,6, 0,8, 0,2, 32,0, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,3, 0,4, 0,4, 0,3, 0,4, 0,3, 0,3, 0,0, -12,2, Øvrig kørsel, 1, 0,3, 0,4, 0,3, 0,1, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, 0,8, , mio. km, , Kørte km i alt, 353, 375, 376, 363, 364, 373, 366, 373, 8, 2,1, National kørsel, 309, 320, 313, 311, 308, 320, 317, 319, 2, 0,7, Vognmandskørsel, 253, 261, 252, 252, 249, 247, 259, 256, -2, -0,9, Firmakørsel, 56, 59, 61, 59, 60, 73, 58, 63, 4, 7,6, International kørsel, 45, 55, 63, 51, 56, 53, 49, 54, 5, 11,1, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, ., Godstransport med danske lastbiler 1. kvt. 2019, 18. juni 2019 - Nr. 231, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2019, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27958

Nyt

NYT: Fortsat fald i godstransporten med danske lastbiler

18. december 2018, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler faldt 5 pct. i tredje kvartal sammenlignet med samme periode sidste år. Faldet dækker over et fald i den nationale transport på 4 pct. og et fald i den internationale transport på 7 pct. Samlet udgjorde danske lastbilers transportarbejde i tredje kvartal 3,5 mia. tonkm. I denne Nyt ser vi nærmere på konkurser i den danske vejgodsbranche sammen med væksten i transportarbejdet., Konkurser i det danske vejgodserhverv 2010-2017, Det samlede transportarbejde for danske lastbiler steg i perioden 2010 til 2014 med 28 pct. fra 8,7 mia. tonkm i 2010 til 11,1 mia. tonkm i 2014. I samme periode faldt antallet af konkurser i branchen for vejgodstransport fra 188 i 2010 til 56 i 2014., Fald på 3 pct. fra 2014 til 2017 for danske lastvogne, Fra 2014 stagnerede væksten i transportarbejdet for danske lastvogne, idet der i perioden 2014 til 2017 var et svagt fald på 3 pct. I perioden steg antallet af konkurser igen til 129 i 2017., Igennem hele perioden er de udenlandske lastvognes transportarbejde i Danmark vokset. I perioden frem til 2014 steg det udenlandske transportarbejde med 10 pct. Fra 2014 til 2017, hvor væksten for danske lastvogne stagnerede, steg transporten med udenlandske lastvogne med 26 pct. De udenlandsk registrerede lastvogne har særligt efter 2014 opsamlet væksten i transporten, mens der ikke efter 2014 har været noget vækst i de dansk indregistrerede lastvognes transportarbejde., En del af de udenlandske lastvogne er ejet af udenlandske datterselskaber til danske firmaer., Godstransport med danske lastbiler, , 2016, 2017, 2018, Ændring seneste , 4 kvartaler, , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , 4. kvt., , 1. kvt., , 2. kvt., , 3. kvt., , ift. samme periode året før, , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 3, 964, 4, 015, 3, 801, 3, 670, 4, 029, 3, 787, 3, 720, 3, 489, -426, -2,8, National kørsel, 3, 235, 3, 344, 3, 133, 2, 913, 3, 171, 3, 072, 2, 970, 2, 785, -626, -5,0, Vognmandskørsel, 2, 726, 2, 919, 2, 675, 2, 485, 2, 703, 2, 661, 2, 546, 2, 240, -655, -6,1, Firmakørsel, 509, 426, 457, 427, 468, 412, 424, 545, 29, 1,6, International kørsel, 729, 670, 669, 757, 858, 714, 750, 703, 200, 7,1, Fra Danmark til udlandet, 367, 379, 381, 370, 468, 478, 452, 454, 356, 23,8, Fra udlandet til Danmark, 198, 190, 184, 210, 243, 171, 155, 139, -75, -9,6, Øvrig kørsel, 1, 164, 102, 103, 177, 147, 65, 142, 110, -81, -14,9, , mio. ton, , Pålæsset godsmængde i alt, 45,6, 46,5, 45,3, 41,4, 45,9, 41,2, 40,9, 40,2, -10,6, -5,9, National kørsel, 44,0, 45,4, 44,1, 40,2, 44,4, 40,0, 39,4, 38,6, -11,3, -6,5, Vognmandskørsel, 35,6, 38,2, 37,0, 32,1, 37,3, 33,0, 33,7, 31,5, -7,5, -5,3, Firmakørsel, 8,4, 7,1, 7,1, 8,2, 7,1, 7,0, 5,8, 7,1, -3,7, -12,2, International kørsel, 1,6, 1,1, 1,2, 1,1, 1,5, 1,2, 1,5, 1,5, 0,6, 12,8, Fra Danmark til udlandet, 0,8, 0,6, 0,5, 0,5, 0,8, 0,7, 0,8, 1,0, 0,8, 34,7, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,3, 0,4, 0,3, 0,4, 0,4, 0,3, 0,3, 0,1, 4,0, Øvrig kørsel, 1, 0,4, 0,2, 0,3, 0,4, 0,3, 0,1, 0,3, 0,3, -0,2, -18,7, , mio. km, , Kørte km i alt, 393, 395, 363, 350, 387, 369, 374, 348, -23, -1,5, National kørsel, 344, 347, 319, 296, 323, 317, 318, 297, -50, -3,8, Vognmandskørsel, 282, 283, 260, 238, 259, 262, 256, 226, -60, -5,7, Firmakørsel, 63, 63, 59, 58, 64, 55, 63, 71, 10, 4,3, International kørsel, 49, 49, 45, 54, 64, 52, 55, 52, 27, 13,7, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Godstransport med danske lastbiler 3. kvt. 2018, 18. december 2018 - Nr. 486, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27087

Nyt

NYT: Livskvalitet og privatøkonomi hænger sammen

18. december 2018, Der er en klar sammenhæng mellem privatøkonomiens styrke og tilfredshed med livet. Danmarks Statistik gennemførte i foråret 2018 den årlige undersøgelse af husstandendes økonomiske vilkår - i år med særligt fokus på livskvalitet. Undersøgelsen viser, at 9 pct. havde 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til i hverdagen. Blandt gruppen med økonomiske problemer angav 23 pct. samtidig, at de havde lav tilfredshed med livet. Blandt de 18 pct. af befolkningen, der havde 'meget let' ved at få pengene til at slå til, var under 2 pct. utilfredse med tilværelsen., Færre har ondt i privatøkonomien, I 2018 havde 76 pct. 'nogenlunde let' til 'meget let' ved at få økonomien til at løbe rundt. Det er en fremgang siden 2014, hvor andelen var nede på 71 pct. Det er dog ikke så gunstigt som før krisen, hvor samme andel var oppe på 83 pct. i 2007. I de seneste år er andelen, der angiver, at de har 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til i hverdagen, faldet fra 12 pct. i 2014 til 9 pct. i 2018. Men heller ikke denne andel er tilbage på niveauet før krisen, hvor kun 7 pct. af de adspurgte gav udtryk for samme grad af bekymring., Flest pensionister har positivt syn på egen økonomi, Folkepensionister og efterlønsmodtagere havde bedst styr på deres privatøkonomi. I disse grupper var det således kun 6 pct., der havde 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til i 2018. Den tilsvarende andel var 7 pct. for beskæftigede og 16 pct. for studerende. Blandt personer uden for arbejdsmarkedet var det 28 pct., som havde 'svært' eller 'meget svært' ved at få pengene til at slå til. , Med 21 pct. var folkepensionister og efterlønnere den gruppe, hvor den største andel havde 'meget let' ved at få pengene til at slå til. Dette er måske overraskende, idet pensionisterne typisk ikke har høj indkomst, men afspejler nok, at mange dels har en formue at tære på eller har lavere forbrugsbehov., Hver syvende har ikke råd til at tage på ferie, Når økonomien er stram, sker det, at familier oplever afsavn. Undersøgelsen viser, at 12 pct. ikke havde haft råd til at tage hele husstanden på ferie væk fra hjemmet i mindst en uge det foregående år. For 8 pct. gælder det, at deres husstand ikke havde en bil til privat kørsel af økonomiske årsager, mens 3 pct. fortalte, at de ikke havde råd til at holde deres bolig ordentlig varm. Herudover havde 9 pct. af husstandene oplevet ikke at kunne betale alle regninger til tiden - herunder fx renter og afdrag på boliglån, husleje eller regninger for el, vand og varme inden for det sidste år. , En fjerdedel kan ikke betale en uforudset udgift på 10.000 kr., En fjerdedel svarede, at de ikke vil være i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne penge. Det kunne for eksempel være udgifter til akut tandlægebehandling eller til nødvendige udskiftninger af ting, der var gået i stykker. Det er særligt unge mellem 20 og 29 år, der vil få problemer med denne type udgifter - nemlig hele 34 pct. De fleste ældre har lidt penge sat til side. Blandt personer over 65 år var det 16 pct., der ikke vil kunne betale en uforudset udgift af denne størrelse uden at skulle bede om et lån., Indikatorer for velfærd 2018, 18. december 2018 - Nr. 488, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd, Kontakt, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Man skal derfor være varsom med tolkningen af resultaterne og især ved sammenligninger over tid. Undersøgelsen er del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU's medlemslande og i visse andre lande. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Kun en meget begrænset del af undersøgelsen offentliggøres af Danmarks Statistik, men EU's statistiske kontor, Eurostat, offentliggør en lang række detaljer om situationen i EU-landene., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29004

Nyt

NYT: Størst andel af småbørn i Vallensbæk

10. november 2015, 0-5-årige udgør 6,3 pct. af Danmarks befolkning 1. oktober. I Vallensbæk kommune er andelen af småbørn størst, da aldersgruppen udgør 8,2 pct., mens kun 4,3 pct. af Odsherred kommunes befolkning er mellem 0 og 5 år. I alle de fem ø-kommuner er det kun mellem 2,8 og 4,1 pct., der er småbørn. Ni af de ti kommuner med størst andel af småbørn ligger i og omkring hovedstaden, mens Skanderborg kommer ud på en niendeplads med 7,2 pct. For fem år siden udgjorde de 0-5-årige 7,0 pct. af Danmarks befolkning., Færre døde, I tredje kvartal døde 12.227 personer, hvilket er et fald på 2,8 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Antallet faldt i både juli, august og september., Flere fødte, 15.889 børn blev født i tredje kvartal, hvilket er 3,7 pct. højere end samme kvartal året før. 562 flere børn er født i de første ni måneder af 2015 sammenlignet med tilsvarende periode året før., Ind- og udvandring, 35.832 indvandrede og 15.261 udvandrede i årets tredje kvartal. Antallet af udvandrede er dog underestimeret med ca. 20 pct. af det samlede udvandringstal pga. forsinkede indberetninger., Samlet folketal, Danmarks folketal er med det seneste kvartals bevægelser vokset til 5.699.220 personer. Det er en vækst på 43.470 personer eller 0,8 pct. i forhold til året før. Nettoindvandringen bidrager med langt størstedelen af tilvæksten, mens fødselsoverskuddet står for ca. 15 pct., Befolkningens udvikling, , Fødte, Døde, Fødsels-, overskud, Ind-, vandringer, Ud-, vandringer, Netto-, indvandring, Befolknings-, tilvækst, 1, Folketal, ultimo, kvartalet, Året 2012, 57, 916, 52, 325, 5, 591, 71, 739, 47, 988, 23, 751, 28, 734, 5, 602, 628, Året 2013, 55, 873, 52, 471, 3, 402, 78, 259, 48, 394, 29, 865, 32, 453, 5, 627, 235, Året 2014, 56, 870, 51, 340, 5, 530, 86, 683, 49, 218, 37, 465, 42, 370, 5, 659, 715, 1. kvt. 2013, 13, 572, 15, 155, -1, 583, 17, 326, 9, 560, 7, 766, 6, 095, 5, 605, 836, 2. kvt. 2013, 14, 186, 12, 780, 1, 406, 14, 189, 9, 964, 4, 225, 5, 443, 5, 608, 784, 3. kvt. 2013, 14, 797, 11, 989, 2, 808, 29, 389, 14, 654, 14, 735, 17, 543, 5, 623, 501, 4. kvt. 2013, 13, 289, 12, 504, 785, 15, 884, 9, 699, 6, 185, 6, 833, 5, 627, 235, 1. kvt. 2014, 13, 523, 13, 173, 350, 19, 592, 9, 143, 10, 449, 10, 656, 5, 634, 437, 2. kvt. 2014, 14, 142, 12, 521, 1, 621, 15, 850, 9, 522, 6, 328, 7, 877, 5, 639, 719, 3. kvt. 2014, 15, 318, 12, 577, 2, 741, 32, 642, 15, 157, 17, 485, 20, 075, 5, 655, 750, 4. kvt. 2014, 13, 875, 13, 021, 854, 17, 205, 10, 022, 7, 183, 7, 995, 5, 659, 715, 1. kvt. 2015, 13, 511, 14, 375, -864, 22, 417, 9, 395, 13, 022, 11, 869, 5, 668, 743, 2. kvt. 2015, 14, 145, 12, 713, 1, 432, 19, 461, 9, 260, 10, 201, 11, 619, 5, 678, 348, 3. kvt. 2015, 15, 889, 12, 227, 3, 662, 35, 832, 15, 261, 20, 571, 24, 143, 5, 699, 220, Anm. 1: Pga. forsinkede indberetninger er tallet for udvandringer undervurderet., Anm. 2: Kvartalstallene summer ikke op til årets tal, da forsinkede indberetninger ikke når at komme med., 1, Befolkningstilvæksten er inklusive korrektioner., Befolkningens udvikling 3. kvt. 2015, 10. november 2015 - Nr. 535, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19956

Nyt

NYT: Lille fald i AKU-ledigheden i tredje kvartal

18. november 2015, I tredje kvartal var der et svagt fald i AKU-ledigheden, idet den sæsonkorrigerede AKU-ledighed var 3.000 lavere end kvartalet før. Dermed var der i tredje kvartal 180.000 AKU-ledige personer i alderen 15-64 år, hvilket svarer til 6,3 pct. af arbejdsstyrken i denne aldersgruppe. I forhold til tredje kvartal året før er antallet af AKU-ledige i alderen 15-64 år faldet med 9.000 i ikke-sæsonkorrigerede tal., Store ændringer bag mere begrænsede samlede udsving, Danmarks Statistik har i samarbejde med Eurostat udviklet en ny metode til at opgøre bruttobevægelser ifølge arbejdskraftundersøgelsen. Altså for eksempel de bevægelser ind og ud af ledighed, der giver den nettoændring af ledigheden, der er beskrevet ovenfor. Blandt de 191.000 AKU-ledige i tredje kvartal 2014 var mere end halvdelen kommet i beskæftigelse et år senere, mens cirka hver femte stadigvæk var ledig, og den resterende del var uden for arbejdsstyrken. , Uændret AKU-beskæftigelse, Beskæftigelsen var stort set uændret fra kvartalet før. I forhold til samme kvartal året før steg den ikke-sæsonkorrigerede beskæftigelse med 14.000 personer, men man skal være opmærksom på, at en ny opregningsmetode er indført fra tredje kvartal 2015, jf. særlige forhold der er beskrevet nedenfor. , Uændret arbejdsstyrke, Arbejdsstyrken var stort set også uændret, men man skal være opmærksom på, at en ny opregningsmetode er indført fra tredje kvartal 2015, jf. særlige forhold der er beskrevet nedenfor., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Ny opregning, Fra tredje kvartal 2015 er der indført en ny opregningsmetode, som har resulteret i marginale ændringer. I tallene for tredje kvartal 2015 betyder den nye opregningsmetode en forøgelse af beskæftigelsen på 3.000 personer, og tilsvarende er antallet af personer uden for arbejdsstyrken blevet reduceret med 3.000. AKU-ledigheden er uændret i forhold til den tidligere anvendte opregningsmetode., 15-64-årige fordelt efter beskæftigelsesstatus. 3. kvt. 2015, , Ikke-sæsonkorrigerede tal, Sæsonkorrigerede hovedtal, , Antal, Usikkerhed, 3. kvt. 2014, - 3. kvt. 2015, Antal, 2. kvt. 2015, - 3. kvt. 2015, , 1.000 personer, 15-64-årige i alt, 3, 645, •, 17, ..., ..., I arbejdsstyrken, 2, 871, ±19, 4, 2, 851, -2, Beskæftigede i alt, 2, 689, ±20, 14, 2, 671, 1, Heltid, 2, 044, ±22, 21, …, …, Deltid, 644, ±19, -7, …, ..., AKU-ledige, 182, ±10, -9, 180, -3, Dagpenge/kontanthjælp, 71, ±6, 1, …, …, Aktiverede, 10, ±3, -3, …, …, Studerende, 39, ±5, -3, …, …, Øvrige AKU-ledige, 62, ±7, -4, …, …, Uden for arbejdsstyrken, 775, ±19, 13, 798, 12, Anm.: Den statistiske usikkerhed, der er anført i tabellen, viser 95 pct.-konfidensintervallet på de ikke-sæsonkorrigerede tal. , Ny opregningsmetode er indført fra 3. kvt. 2015., Beskæftigelsesfrekvens og ledighedsprocent fordelt på køn og alder, , ikke-sæsonkorrigeret. 3. kvt., , Beskæftigelsesfrekvens, 1, Ledighedsprocent, 2, , 2014, 2015, 2014, 2015, , pct., 15-64-årige i alt, 73,7, 73,8, 6,7, 6,3, Køn, , , , , Mænd, 76,9, 77,2, 6,6, 5,9, Kvinder, 70,5, 70,3, 6,7, 6,8, Alder, , , , , 15-24 år, 55,7, 55,7, 13,1, 12,8, 25-34 år, 78,1, 78,3, 8,3, 6,5, 35-44 år, 85,2, 84,5, 5,0, 5,4, 45-54 år, 83,8, 84,3, 4,3, 4,5, 55-64 år, 64,0, 64,4, 4,4, 4,0, 1, Beskæftigelsesfrekvensen er antal beskæftigede i forhold til antal personer i samme aldersgruppe i befolkningen., 2, Ledighedsprocenten er antal AKU-ledige i forhold til antal personer i arbejdsstyrken i samme aldersgruppe., Anm.: Ny opregningsmetode er indført fra 3. kvt. 2015., Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2015, 18. november 2015 - Nr. 548, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19960

Nyt

NYT: Genåbningen giver rekordhøjt antal ledige stillinger

9. september 2021, I andet kvartal 2021 steg antallet af ledige stillinger i den private sektor til 53.500, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er en stigning på 14.000 ledige stillinger i forhold til kvartalet før og er uden sammenligning det højeste niveau af ledige stillinger siden statistikkens start i 2010. Andelen af ledige stillinger udgjorde i andet kvartal 3,0 pct. af samtlige stillinger, hvilket er 0,8 procentpoint højere end i første kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Størst fremgang inden for Information og kommunikation, Branchen , information og kommunikation, havde i andet kvartal, den største stigning i andelen af ledige stillinger på 2,6 procentpoint i forhold til samme kvartal året før. Andelen af ledige stillinger i branchen nåede dermed op på 4,5 pct., hvormed , information og kommunikation, samtidig var dén branche, der havde den højeste andel af ledige stillinger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Stigning i andelen af ledige stillinger i samtlige brancher, Brancherne , handel og transport, samt , erhvervsservice, havde i andet kvartal begge en stigning i andelen af ledige stillinger på 1,7 procentpoint til hhv. 2,9 og 3,9 pct. i forhold til samme kvartal året før. , Bygge og anlæg, havde en stigning i andelen på 1,5 procentpoint til 3,3 pct. For branchen , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, steg andelen af ledige stillinger med 1,1 procentpoint til 2,4 pct. Med en stigning på 0,8 procentpoint og en andel af ledige stillinger på 2,2 pct. havde branchen , finansiering, forsikring og ejendomshandel, både den mindste fremgang sammenlignet med året før, samt den laveste andel af ledige stillinger. , Region Syddanmark havde den største stigning i andelen af ledige stillinger, Blandt regionerne havde Region Syddanmark i andet kvartal den største stigning på 1,8 procentpoint i andelen af ledige stillinger i forhold til samme kvartal sidste år, og dermed udgjorde de ledige stillinger 3,3 pct. af samtlige stillinger i regionen. Region Hovedstaden havde med en stigning på 1,5 procentpoint ligeledes en andel af ledige stillinger på 3,3 pct. Dermed havde begge regioner kvartalets højeste andel af ledige stillinger. I Region Nordjylland steg andelen med 1,7 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 2,6 pct., og dermed havde regionen samtidig den laveste andel af ledige stillinger. Region Sjælland havde en stigning i andelen af ledige stillinger på 1,6 procentpoint, hvilket svarer til en andel af ledige stillinger på 2,8 pct. Laveste stigning i andelen af ledige stillinger på 1,4 procentpoint havde Region Midtjylland. Her var andelen af ledige stillinger 2,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Andelen af ledige stillinger steg mindst for de største arbejdssteder, For de største arbejdssteder - med over 100 ansatte - steg andelen af ledige stillinger med 1,1 procentpoint til 2,5 pct. ledige stillinger, sammenlignet med samme periode året før. Dermed havde de største arbejdssteder både den mindste fremgang samt laveste andel af ledige stillinger. Den største fremgang i andelen af ledige stillinger havde arbejdssteder med 10-49 ansatte. Her steg andelen med 2,1 procentpoint til en andel af ledige stillinger på 3,3 pct. Både for de mindste arbejdssteder - med under 10 ansatte - samt arbejdssteder med 50-99 ansatte steg andelen af ledige stillinger med 1,5 procentpoint, til en andel på hhv. 3,8 og 2,7 pct. ledige stillinger. Dermed havde de mindste arbejdssteder kvartalets højeste andel af ledige stillinger., Ledige stillinger i den private sektor fordelt på regioner, , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger, , 2020, 2021, 2020, 2021, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 24, 868, 32, 065, 36, 134, 39, 476, 53, 511, 1,4, 1,8, 2,0, 2,2, 3,0, I alt - faktiske, 26, 284, 32, 735, 33, 489, 39, 300, 56, 543, 1,5, 1,8, 1,9, 2,2, 3,1, Hovedstaden , 11, 162, 12, 030, 12, 991, 16, 200, 21, 155, 1,8, 1,9, 2,1, 2,6, 3,3, Sjælland , 1, 991, 3, 042, 2, 971, 3, 067, 5, 236, 1,2, 1,7, 1,7, 1,8, 2,8, Syddanmark, 5, 190, 6, 366, 7, 102, 7, 612, 12, 044, 1,5, 1,8, 2,0, 2,2, 3,3, Midtjylland, 5, 250, 6, 830, 6, 724, 8, 435, 11, 842, 1,3, 1,7, 1,6, 2,0, 2,7, Nordjylland, 1, 260, 2, 614, 1, 730, 2, 409, 3, 801, 0,9, 1,9, 1,2, 1,7, 2,6, Uden fast arbejdssted, 1, 1, 431, 1, 853, 1, 972, 1, 576, 2, 466, 2,4, 2,9, 2,9, 2,3, 3,5, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx sælgere, sømænd og cykelbude. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse, , 2. kvt. 2021, , I alt, , 1-9, ansatte, , 10-49, ansatte, , 50-99, ansatte, , 100 +, ansatte, , Uden fast, arbejds-, sted, 1, , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 56, 543, 12, 535, 20, 112, 6, 467, 14, 964, 2, 466, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 8, 368, 868, 2, 123, 917, 4, 456, 5, Bygge og anlæg, 6, 234, 2, 239, 2, 626, 578, 766, 25, Handel og transport mv., 20, 927, 5, 867, 9, 415, 1, 791, 3, 544, 309, Information og kommunikation, 5, 514, 912, 2, 040, 717, 1, 786, 58, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 2, 885, 595, 522, 508, 1, 240, 21, Erhvervsservice, 12, 615, 2, 054, 3, 386, 1, 956, 3, 172, 2, 048, , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 3,1, 3,8, 3,3, 2,7, 2,5, 3,5, Industri, råstofudvinding og, , , , , , , forsyningsvirksomhed, 2,4, 2,9, 2,7, 1,9, 2,3, 0,6, Bygge og anlæg, 3,3, 4,7, 3,6, 2,2, 2,0, 1,8, Handel og transport mv., 2,9, 4,1, 3,0, 1,9, 2,2, 1,4, Information og kommunikation, 4,5, 4,6, 5,7, 4,8, 3,8, 1,8, Finansiering, forsikring og, , , , , , , ejendomshandel, 2,2, 2,0, 2,0, 3,0, 2,2, 3,9, Erhvervsservice, 3,9, 3,6, 3,8, 5,1, 3,3, 4,8, 1, Se note til ovenstående tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger 2. kvt. 2021, 9. september 2021 - Nr. 321, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2021, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33284

Nyt

NYT: Højtlæsning prioriteres uanset egne læsevaner

1. september 2021, I , Kulturvaneundersøgelsen, blev der spurgt til højtlæsning for de 0-15-årige, fx lektielæsning, fritidslæsning såsom billedbøger og godnathistorier o.l. Det var i gennemsnit 35 pct. af forældrene, der dagligt eller næsten dagligt læste højt for børnene. Samme andel af forældrene læste , ikke, højt for børnene, mens 30 pct. læste højt ugentligt eller sjældnere. Af de forældre som selv læste fag- eller skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt, svarede 44 pct., at de også læste højt dagligt eller næsten dagligt for børnene. Hver tredje der , ikke, selv havde læst eller lyttet til en bog inden for de seneste tre måneder, angav, at der dagligt blev læst højt for børnene i hjemmet. Højtlæsning i forbindelse med fx lektiehjælp eller fritidslæsning, blev altså prioriteret i hjemmet uanset respondentens egne læsevaner., Kilde: særudtræk fra , Kulturvaneundersøgelsen 2. kvt. 2021, Hovedparten af småbørnsforældre højtlæser, 94 pct. af småbørnsforældre, dvs. at deres yngste barn er 0-5 år, læste højt. Tilsvarende var det tre ud af fire blandt forældre, hvor det yngste barn er 6-10 år. Blandt forældre med ældre børn fra 11-15 år, angav hver femte, at der højtlæst. Hyppighed af højtlæsning er ikke overraskende højst hos småbørnsforældre. Jo ældre børnene bliver - og lærer at læse på egen hånd, jo mindre hyppigt højtlæses der for barnet/børnene., Kilde: særudtræk fra , Kulturvaneundersøgelsen 2. kvt. 2021, og , statistikbanken.dk/kvuhl01, Mor står for det meste for højtlæsningen, Mor var typisk den person, som læste højt for de yngste. Ni ud af ti personer med 0-15-årige i hjemmet (94 pct.) svarede, at mødrene læste højt for børnene. Fædrene indtog andenpladsen (72 pct.), efterfulgt af bedsteforældrene (30 pct.) og søskende (21 pct.). Der kunne ses en forskel på mænd og kvinders besvarelser af spørgsmålet. Kvinder svarede, at de i højere grad end fædrene læste højt, mens mænd svarede, at der ikke var stor forskel på mødres og fædres højtlæsning i hjemmet. Resultaterne antyder, at svarpersonerne over- eller undervurderer deres egne eller deres medforældres rolle i forhold til højtlæsning for børnene. Dog var der enighed blandt respondenterne om bedsteforældres og søskendes højtlæsning., Kilde: , statistikbanken.dk/kvuhl03, Især højtuddannede læser højt for deres børn, Det var især forældre med videregående uddannelse som prioriterede højtlæsning i hjemmet, da 63 pct. i den gruppe svarede, at højtlæsning for minimum ét barn forekom ugentligt. Tilsvarende svarede 57 pct. med erhvervsfaglig uddannelse, at højtlæsning foregik ugentligt, mens forældre med grundskole eller gymnasial uddannelse angav, at det sker i mindre omfang med 39 pct. , Kilde: , statistikbanken.dk/kvuhl01, Mange børn kommer selv med ønsker til højtlæsning, Børn og unge foreslog ofte selv, hvilke historier eller fortællinger, de gerne ville høre. I den gruppe, hvor børnene fik oplæsning i hjemmet, angav 69 pct., at barnet eller børnene selv foreslog, hvad der skulle læses for dem. Venner og familiemedlemmer var den næst hyppigste inspirationskilde til, hvad der skulle læses med 42 pct. Hhv. 37 pct. og 35 pct. af de adspurgte fandt inspiration på biblioteket og fra lærere eller pædagoger. Boghandlere, både fysiske butikker og onlinebutikker, angav 22 pct. af de adspurgte., De fleste køber eller låner fysiske bøger, Det læsestof, som læses for eller lyttes til sammen med børnene, blev oftest anskaffet i form af køb af fysiske bøger, med 72 pct. Næsten halvdelen lånte læsestof fra biblioteket og 42 pct. lånte fra skolen eller skolebiblioteket. Fire ud af ti fandt læsestof på bogreolen i eget hjem og 18 pct. lånte bøger fra familier, venner eller bekendte. De mindst udbredte måder at anskaffe læsestof på var gratis digitale tjenester (14 pct.), abonnementstjenester (12 pct.) og digitalt køb eller leje (4 pct.). , Der bladres stadig i fysiske bøger på børneværelset, Når børnene selv læste i deres fritid, foregik det oftest med en fysisk bog i hånden. Tre ud af fire forældre angav, at deres børn læste fysiske bøger i fritiden. E-bøger blev nævnt af hver fjerde og 18 pct. havde børn i familien, der selv lyttede til lydbøger. , Kulturvaner 2. kvt. 2021, 1. september 2021 - Nr. 310, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33190

Nyt

NYT: Laveste salg af cigaretter siden 1961

21. juni 2019, I 2018 faldt salget af cigaretter med 16,2 pct. i forhold til året før, fra 6.133 mio. styk til 5.138 mio. styk. Det er det laveste antal solgte cigaretter siden 1961, hvor der blev solgt 5.105 mio. styk. Salget toppede i 2006 med 8.241 mio. styk. Salget af de 5.138 mio. styk cigaretter i 2018 svarer til 1.113 styk pr. indbygger over 18 år mod 1.339 styk pr. indbygger over 18 år i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko2, ., Vi ryger generelt mindre, Salget af cigarer og cigarillos faldt fra 56 mio. styk i 2017 til 48 mio. styk i 2018 - et fald på lidt over 14 pct. Salget af røgtobak faldt også i 2018, hvor der blev solgt 412 tons - i 2017 blev der solgt 486 tons. Det svarer til et fald på 15 pct. Røgtobak er bl.a. løs tobak til piber og rul-selv-cigaretter. Salget har været faldende siden 2003., En dansker over 18 år køber i gennemsnit 12,4 genstande om ugen, I 2018 blev der solgt 44,8 mio. liter ren alkohol i danske forretninger. Det svarer til, at hver dansker over 18 år i gennemsnit købte 9,7 liter ren alkohol, svarende til 12,4 genstande om ugen, når én genstand svarer til 1,5 cl ren alkohol. Det er 2,1 genstande om året færre end for ti år siden, hvor hver indbygger i gennemsnit købte 14,5 genstande om ugen., Næsten hver anden solgte genstand er vin, Vin udgør næsten halvdelen af de ugentlige solgte genstande. Med 5,6 af 12,4 ugentlige genstande er vin også den hyppigst solgte alkoholkategori. Øl udgjorde lige over en tredjedel af de ugentlige genstande, mens der blev solgt lige over to genstande spiritus pr. indbygger over 18 år om ugen i gennemsnit. , Salget af øl og vin steg i 2018, mens salget af spiritus faldt, Ses på salget af alkohol i forhold til 2017, er salget af vin steget med 3,3 pct., mens , øl er steget med 0,8 pct. Salget af spiritus er faldet 1,7 pct. i forhold til året før. Øl og vin er de mest almindeligt handlede typer alkohol, idet de udgør 82 pct. af det samlede salg af alkohol i Danmark. Spiritussalget står for de resterende 18 pct. af det samlede salg. , Salg af alkohol og tobaksvarer, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, , mio. liter, Salg af pilsnerækvivalenter, i alt , 353, 365, 354, 368, 358, 360, Salg af vin, i alt , 151, 153, 151, 152, 149, 154, Salg af spiritus, i alt , 19, 20, 20, 20, 20, 20, Salg af alkoholsodavand , 6, 7, 6, 7, 7, …, , 1.000 liter, Salg af alkohol i alt, ren alkohol , 44, 010, 44, 902, 44, 558, 45, 304, 44, 522, 44, 781, Salg af øl, ren alkohol , 16, 245, 16, 794, 16, 302, 16, 943, 16, 448, 16, 576, Salg af vin, ren alkohol, 20, 086, 20, 269, 20, 138, 20, 246, 19, 851, 20, 269, Salg af spiritus, ren alkohol, 7, 337, 7, 457, 7, 791, 7, 728, 7, 838, 7, 937, Salg af alkoholsodavand, ren alkohol, 342, 383, 326, 389, 384, …, , mio. stk., Salg af cigaretter , 6, 852, 5, 605, 5, 760, 5, 774, 6, 133, 5, 138, Salg af cigarer og cigarillos, 121, 126, 84, 66, 56, 48, , ton, Salg af røgtobak , 618, 595, 550, 531, 486, 412, Anm.: Alkoholsodavand kan fra og med 2018 ikke længere opgøres særskilt. Dette skyldes, at tillægsafgiften på alkoholsodavand, der er grundlaget for beregningen ikke længere opkræves. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko4, ., Salg af alkohol og tobak pr. person, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, , liter, Gnsn. salg af ren alkohol, , , , , , , Pr. indbygger, 7,8, 8,0, 7,8, 7,9, 7,7, 7,7, Pr. indbygger over 18 år, 10,0, 10,1, 9,9, 10,0, 9,7, 9,7, Fordelt på typer:, , , , , , , Øl, 2,9, 3,0, 2,9, 3,0, 2,8, 2,9, Vin, 3,6, 3,6, 3,5, 3,5, 3,4, 3,5, Spiritus, 1,3, 1,3, 1,4, 1,3, 1,4, 1,4, Alkoholsodavand, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, …, Gnsn. salg af cigaretter, , , , , , , Pr. indbygger, 1, 222, 994 , 1, 014, 1, 009, 1, 065, 887, Pr. indbygger over 18 år, 1, 553, 1, 260, 1, 283, 1, 272, 1, 339, 1, 113, Anm.: Se anm. i første tabel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko2, og beregninger, der ikke findes i statistikbanken ., Salg af alkohol og tobak 2018, 21. juni 2019 - Nr. 240, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Salg af alkohol og tobak, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Datagrundlaget er oplysninger fra SKAT om provenu ved salg af afgiftsbelagte alkoholholddige drikkevarer og tobaksvarer, samt data fra Skatteministeriet. , Alkoholsodavand var eksklusive ciderprodukter til og med 2010, da cider i denne periode klassificeres som et vinprodukt. Som følge af den tillægsafgift der 1. august 2010 blev lagt på ciderprodukter, er cider fra og med 2011-tallene blive klassificeret som alkoholsodavand. Salget af alkohol og tobak bygger på den antagelse, at forretningernes indkøbte varer sælges videre til forbrugerne umiddelbart efter. Hvis forretninger køber til lager med henblik på salg året efter, holder denne antagelse ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af alkohol og tobak, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28986

Nyt

NYT: Fortsat fremgang i danske erhvervshavne

11. maj 2017, I 2016 havde de danske havne en fremgang i den håndterede godsmængde på 1 pct. Den samlede mængde gods, der gik gennem havnene i 2016 var således 96 mio. ton. Det fortsætter væksten fra de senere år, men i en lidt lavere takt. Der er fortsat et stykke vej op til godsomsætningen i 2007 før finanskrisen. De senere år har der også været en vækst i antallet af passagerer på passager- og færgeruter til og fra danske havne. Der er tale om en relativ konstant, men dog beskeden fremgang på omkring 1 pct. om året de senere år og således også i 2016. I 2016 blev 41,7 mio. passagerer fragtet igennem danske havne., Søtransport understøtter lastvognstransport, Søtransporten for de store havne, som har 87 pct. af den samlede udenrigstransport, bærer præg af dels den nord-syd gående transitrute for lastvogne gennem Danmark og dels såkaldt short sea og feeder transport. Short sea transport er søtransport, der principielt erstatter lastvogn og togtransport og sejler varen til den endelige destination i nærområdet (Europa), mens feeder transport sejler varen fra eller til de store havnehubs, hvor interkontinentale sejlruter lastes eller losses. Et eksempel på det sidste er Rotterdam i Nederlandene eller Bremerhaven i Tyskland. I statistikken kan ikke skelnes direkte mellem short sea og feeder transport., Sverige, Tyskland og Norge er de største partnerlande med hhv. 21 pct., 20 pct. og 14 pct. af udenrigsgodset. Det er også destinationerne for de største færgeruter fra Danmark og dermed en del af vejnetværket for lastvognstransport. Hele 24 pct. af skibsgodset er således færgegods. De næste lande er Rusland med 9 pct., Nederlandene med 6 pct. og UK med 5 pct., Stigende beskæftigelse inden for søtransport, De 26 største havne, der hver håndterede over 1 mio. ton gods i 2016, stod for 85 pct. af den samlede godsmængde i havnene i 2016. Der var i alt 111 havne med godshåndtering i 2016. Der var 73 havne, der havde passagertransport. Langt de fleste havne havde begge dele, så i alt var der 114 havne., I 2015 var knap 900 direkte beskæftiget i erhvervshavnene efter en svag faldende tendens over de sidste tre år. Den direkte beskæftigelse i søtransport (transport af gods og passagerer, erhvervshavne samt skibsmæglere) i 2015 var 14.400. Det tal er stort set vokset konstant siden 2010, hvor 12.700 var beskæftiget med søtransport. Tallene stammer fra , Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, (RAS)., Passager- og færgefart på danske havne, , 2012, , 2013, , 2014, , 2015, , 2016, , Ændring, 2015-2016, , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 31, 177, 31, 324, 31, 430, 31, 756, 32, 127, 1,2, Udenrigsruter, 21, 928, 21, 802, 21, 925, 22, 233, 22, 200, -0,1, Indenrigsruter, 9, 249, 9, 522, 9, 505, 9, 523, 9, 927, 4,2, Anm.: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren., Samlet godsomsætning efter vareart, , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel, , Udland, Indland, Udland, Indland, , , , 1.000 ton, pct., 2016, 43, 929, 12, 787, 31, 563, 7, 871, 96, 150, 100, Flydende bulk , 13, 948, 2, 655, 10, 900, 2, 563, 30, 066, 31, Flydende gas, 74, 1, 82, 5, 162, 0, Råolie, 3, 607, 570, 2, 572, 325, 7, 074, 7, Mineralske olieprodukter, 9, 036, 1, 640, 7, 798, 1, 880, 20, 354, 21, Flydende kemikalier, 349, 61, 124, 131, 665, 1, Flydende bulk i øvrigt, 882, 383, 324, 222, 1, 811, 2, Fast bulk , 14, 717, 7, 732, 5, 779, 2, 800, 31, 028, 32, Malme og metalaffald, 355, 309, 850, 117, 1, 631, 2, Kul, 2, 865, 1, 847, 40, 570, 5, 322, 6, Landbrugsprodukter, 308, 228, 1, 553, 170, 2, 259, 2, Foderstoffer, 2, 396, 148, 276, 127, 2, 947, 3, Kemikalier, 89, 2, 16, 12, 119, 0, Gødningsstoffer, 1, 051, 43, 38, 11, 1, 143, 1, Sten, sand og grus, 4, 809, 3, 925, 1, 322, 633, 10, 689, 11, Kalk, cement, gips mv., 636, 501, 1, 635, 898, 3, 670, 4, Fast bulk i øvrigt, 2, 208, 729, 49, 262, 3, 248, 3, Stykgods, 15, 265, 2, 400, 14, 883, 2, 510, 35, 058, 36, Gods i containere, 2, 585, 148, 2, 884, 88, 5, 705, 6, Uindregistrerede motorkøretøjer, 29, -, 93, 1, 123, 0, Færgegods, 9, 254, 2, 065, 9, 514, 2, 065, 22, 898, 24, Ro-ro-gods i øvrigt, 988, 0, 1, 239, 2, 2, 229, 2, Træ, 824, 20, 275, -, 1, 119, 1, Jern- og stålprodukter, 1, 352, 91, 562, 137, 2, 142, 2, Stykgods i øvrigt, 233, 76, 316, 217, 842, 1, Skibsfart (år) 2016, 11. maj 2017 - Nr. 203, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23721

Nyt

NYT: Mere transport med S-tog og Metro

26. august 2015, I 2014 steg persontransportarbejdet i S-tog med 3 pct. og i Metroen med 4 pct. Der var også en mindre stigning i andre tog øst for Storebælt, mens persontransportarbejdet på jernbanerne vest for Storebælt var uændret eller er faldet. Samlet set var persontransportarbejdet på de danske jernbaner uændret i 2014 med 7,1 mia. personkm som året før. I samme periode var godstransportarbejdet uændret 2,5 mia. tonkm. 1 personkm svarer til en person transporteret 1 km. 1 tonkm er det transportarbejde, der udføres, når 1 ton gods flyttes 1 kilometer., Fald i godsmængden, I 2014 blev 8 mio. ton gods transporteret på det danske jernbanenet. Det var uændret i forhold til året før. 73 pct. af godsmængden blev transporteret i transit gennem Danmark. , De fleste togpassagerer tog Metro eller S-tog, Metroen og S-tog stod for 63 pct. af alle passagerer, mens resten hovedsageligt var landsdækkende og international trafik på Banedanmarks jernbanenet. 5 pct. rejste med privatbanerne. Der var 266 mio. passagerer med toget i 2014., Flest tog på strækningen Københavns H og Østerport, På strækningen mellem Københavns H og Østerport blev der på et enkelt døgn i foråret 2014 talt 459 tog - alle persontog. De mest befærdede strækninger er togstrækningerne i og omkring København. De travleste strækninger med godstog er strækningen Taulov-Lunderskov med 48 godstog i døgnet og Tinglev-Padborg med 47 godstog i døgnet., 14 dræbte ved jernbaneuheld, I 2014 blev 14 personer dræbt ved uheld med jernbaner. Ingen af de 14 var passagerer eller ansatte. Der var i samme periode syv alvorligt tilskadekomne. Seks af disse var andre personer end passagerer eller ansatte og en enkelt var passager. I 2013 blev ti personer dræbt ved uheld med jernbaner, hvoraf ingen var passagerer eller ansatte., Jernbanenettet. 1. januar, , Netlængde, , Over-, kørsler, Stands-nings-, steder, , I alt, Med , flere , spor, Med, el, Med , hastigheds og togstop-, kontrol, Med , stræknings-, sikrings-, anlæg, , , , km, antal, 1990, 2, 858, 927, 230, ..., ..., ..., 282, 2014, 2, 636, 946, 642, 1, 013, 2, 287, 1, 258, 528, 2015, 2, 633, 964, 642, 1, 013, 2, 344, 1, 113, 527, Banedanmark, 2, 095, 943, 621, 968, 1, 844, 731, 314, Hovedbaner, 673, 638, 366, 623, 619, 15, 67, Regionalbaner, 591, 136, 86, 164, 591, 180, 65, S-baner, 169, 169, 169, 145, 169, -, 85, Lokalbaner, 590, -, -, 36, 465, 496, 97, Godsbaner, 72, -, -, -, -, 40, -, Metro, 21, 21, 21, 21, 21, -, 22, Andre baner, 517, -, -, 24, 479, 382, 191, Persontransport med tog, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , Ændring seneste år , , mio. personkm, pct., I alt, 6, 577, 6, 890, 7, 020, 7, 076, 7, 098, , 22, 0, Banedanmarks net, 6, 144, 6, 402, 6, 528, 6, 573, 6, 585, , 12, 0, S-tog, 1, 108, 1, 207, 1, 270, 1, 286, 1, 319, , 33, 3, Landsdækkende trafik, 4, 659, 4, 781, 4, 871, 4, 896, 4, 878, , -18, -0, Øst for Storebælt, 1, 424, 1, 457, 1, 467, 1, 451, 1, 476, , 25, 2, Vest for Storebælt, 1, 196, 1, 202, 1, 207, 1, 263, 1, 254, , -9, -1, Mellem Øst- og Vestdanmark, 2, 039, 2, 122, 2, 197, 2, 182, 2, 148, , -34, -2, Internationale tog, 164, 189, 150, 149, 145, , -4, -3, Øresundstrafik, 214, 225, 237, 242, 243, , 1, 0, Metro, 239, 278, 274, 284, 294, , 10, 4, Andre baner, 193, 210, 218, 219, 219, , 0, 0, Godstransport med tog, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, , Ændring seneste år, , mio. tonkm, pct., Godstransportarbejde i alt, 2, 240, 2, 614, 2, 278, 2, 448, 2, 453, , 5, 0, Banedanmarks net, 2, 238, 2, 613, 2, 277, 2, 447, 2, 452, , 5, 0, Nationalt, 165, 195, 166, 140, 167, , 27, 19, Internationalt til Danmark, 143, 159, 123, 143, 173, , 30, 21, Internationalt fra Danmark, 64, 56, 45, 48, 54, , 6, 13, Transit, 1, 866, 2, 203, 1, 943, 2, 117, 2, 058, , -59, -3, Andre baner, 1, 1, 1, 1, 1, , 0, 0, Jernbanetransport (år) 2014, 26. august 2015 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. september 2016, Alle udgivelser i serien: Jernbanetransport (år), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km. Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jernbanetransport, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19689

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation