Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2031 - 2040 af 4090

    NYT: Markant fald i antallet af økonomisk sårbare børn

    13. december 2021, I 2021 var der omkring 69.000 børn, der boede i husholdninger, der var , Økonomisk sårbare (pdf), - en indikator, der indgår i , FN's bæredygtighedsmål, om fattigdomsreduktion. Det svarer til et fald på 31.000 i forhold til året før. Især to faktorer bidrog til faldet. For det første var andelen af børn, der bor i husstande der ikke har kunnet betale regninger til tiden, faldet fra 10,7 pct. til 6,9 pct. af børn i alt. For det andet var andelen af børn, der bor i husstande der ikke kan betale en uforudset udgift på 10.000 kr faldet fra 25,2 pct. til 19,4 pct. Begge faktorer kan kædes sammen med det midlertidige børnetilskud og den ekstraordinære udbetaling af feriemidler, der fandt sted i perioden op til dataindsamlingen. Sammen med beskedne fald i de tre andre faktorer, der udgør indikatoren for økonomisk sårbare, leder det til et samlet fald i andelen af økonomisk sårbare børn fra 10,1 pct. i 2020 til 7,0 pct. i 2021., Kilde: Særkørsel på baggrund af, Levevilkårsundersøgelsen, , , www.statistikbanken.dk/10054, Demografi har beskeden indflydelse på livskvaliteten, I undersøgelsen bliver der spurgt ind til respondentens generelle tilfredshed med livet på en skala fra 0-10. Danskerne svarer her i gennemsnit 7,3, et fald i forhold til 2018, hvor tilfredsheden lå på 7,8. Det er værd at bemærke, at der ikke er nogen forskel på tilfredsheden mellem mænd og kvinder. Til gengæld er der lidt variation at spore, når besvarelserne opgøres på alder, hvor især unge tilkendegiver en lavere livstilfredshed. Således er gennemsnittet for 16-29-årige 6,9, sammenlignet med 7,4 for personer på 30 år og derover. Der er ikke den store forskel på tværs af regioner, men der er en lidt lavere tilfredshed i tætbefolkede kommuner (7,2) end i tyndtbefolkede kommuner (7,5)., Kilde: Særkørsel på baggrund af, Levevilkårsundersøgelsen, , , www.statistikbanken.dk/10054, Pensionister og beskæftigede er mest tilfredse, Når livstilfredsheden betragtes sammen med indkomst, begynder der at være mere forskel grupperne imellem. Således er livstilfredsheden med 7,8 højest i øverste kvintil (de 20 pct. med højest indkomst), mens den er lavest i nederste kvintil, 6,8. Det billede er også reflekteret i opdelingen på socioøkonomisk status. Pensionister er den gruppe, der er mest tilfredse med livet (7,8) efterfulgt af de beskæftigede (7,6). Noget lavere er tilfredsheden blandt studerende (6,8) og andre uden for arbejdsmarkedet (5,8)., Kilde: Særkørsel på baggrund af, Levevilkårsundersøgelsen, , , www.statistikbanken.dk/10054, Helbred har størst indflydelse på livstilfredsheden, Det spørgsmål fra , Levevilkårsundersøgelsen, , der tilsyneladende har den stærkeste sammenhæng med livskvaliteten, er respondentens selvvurderede helbred. Her har personer med virkelig godt helbred i gennemsnit svaret 8,3 på spørgsmålet om livskvalitet. Herefter falder tilfredsheden i takt med at helbreddet forværres, hvor personer med et nogenlunde helbred har en gennemsnitlig livstilfredshed på 6,9. For personer med dårligt og meget dårligt helbred er situationen noget værre, hvor den gennemsnitlige livstilfredshed er på hhv. 5,2 og 4,0., Levevilkårsundersøgelsen 2021, 13. december 2021 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2022, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36520

    NYT: Vi lever længere

    16. februar 2017, Danskerne lever længere end nogensinde før. Beregnet på baggrund af dødeligheden det seneste år, var middellevetiden 78,8 år for 0-årige mænd og 82,8 år for 0-årige kvinder i 2016. Alene siden år 2000 er det en stigning i middellevetiden på 4,5 år for mænd og 3,8 år for kvinder. Denne udvikling er et udtryk for, at dødeligheden er faldet relativt meget for både mænd og kvinder de seneste 16 år. I perioden er forskellen på mænds og kvinders levetid også blevet mindre. I 2000 var forskellen 4,7 år, mens den i dag er 4,0 år., Lav levetid i Vest- og Sydsjælland, Både blandt mænd og kvinder er middellevetiden lav i Vest- og Sydsjælland med 77,4 år for mænd og 81,8 år for kvinder. For mændenes vedkommende er det 1,4 år lavere end landsgennemsnittet, mens kvinderne ligger et år under landsgennemsnittet. Blandt mændene findes den højeste middellevetid i Østsjælland med 80,1 år, hvilket er 1,3 år højere end landsgennemsnittet. For kvindernes vedkommende er middellevetiden højest i Østjylland med 83,4 år. Det er 0,6 år højere end landsgennemsnittet for kvinder. , Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2015/2016,  , Mænd,  ,  , Kvinder,  , år,  ,  , år, Hele landet, 78,8, Hele landet, 82,8, Østsjælland, 80,1,  , Østjylland, 83,4, Nordsjælland, 79,6,  , Nordsjælland, 83,2, Vestjylland, 79,6,  , Fyn, 83,1, Sydjylland, 79,2,  , Vestjylland, 83,1, Østjylland, 79,2,  , Østsjælland, 83,0, Fyn, 79,1,  , Nordjylland, 82,9, Københavns omegn, 78,9,  , Københavns omegn, 82,8, Nordjylland, 78,6,  , Sydjylland, 82,7, Bornholm, 78,1,  , Byen København, 82,2, Vest- og Sydsjælland, 77,4,  , Bornholm, 82,1, Byen København, 77,1,  , Vest- og Sydsjælland, 81,8, Restlevetiden for 67-årige stiger, Middellevetiden ovenfor gælder nyfødte, men beregnes også for alle øvrige alderstrin som forventet restlevetid. Fx giver de nyeste beregninger en restlevetid på 16,6 år for 67-årige mænd og 19,1 år for 67-årige kvinder. En mand som er fyldt 67 år, kan altså i gennemsnit forvente at leve til han er 83,6 år, mens en 67-årig kvinde vil blive 86,1 år. Det er en stigning i restlevetiden på 2,9 år for 67-årige mænd og 2,4 år for 67-årige kvinder siden år 2000. De 67-årige har i sagens natur overlevet de første 67 år af deres liv, mens nyfødte fortsat vil have en risiko for at dø, inden de bliver 67. Derfor er den forventede levetid for 67-årige højere end for 0-årige., Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Det er ikke en realistisk forudsætning. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter dødeligheden i samfundet med at falde, vil en gennemsnitlig lille dreng født i 2017 blive væsentligt ældre end 78,8 år, og en tilsvarende pige kan også regne med at blive ældre end 82,8 år. Middellevetiden for 0-årige skal derfor blot ses som en indikator for befolkningens dødelighed - ikke en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. , Middellevetid 2015/2016, 16. februar 2017 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23488

    NYT: Både flere fødte og flere døde

    14. august 2017, 15.275 børn blev født i årets andet kvartal, hvilket er 92 - eller 0,6 pct. - flere fødte end andet kvartal sidste år. Specielt i maj måned blev der født mange børn - 5.284 - hvilket er 127 flere børn end maj sidste år. I årets første seks måneder er der født 162 flere børn sammenlignet med samme tid året før., Flere døde, 12.921 personer døde i årets andet kvartal, hvilket svarer til 1,2 pct. flere døde i forhold til sidste år. I årets første seks måneder er der 465 flere døde, sammenlignet med sidste år. For andet kvartal giver det et fødselsoverskud på 2.354 personer., Ind- og udvandring, 17.119 indvandrede og 14.804 udvandrede i årets andet kvartal. Det resulterer i en nettoindvandring på 2.315 personer, hvilket er 56 pct. lavere end sidste års andet kvartal. Det er et resultat af, at antal indvandrede er faldet (9 pct.) og antal udvandrede er steget (9 pct.) i andet kvartal 2017 i forholds til samme kvartal året før., 1.095 personer i befolkningen er over 100 år, 945 kvinder og 150 mænd havde 1. juli 2017 rundet de 100 år. Der er 0,8 pct. flere over 100 år end juli sidste år og 13,8 pct. flere end for fem år siden., 4,4 pct. af befolkningen er over 80 år, 155.102 kvinder og 97.989 mænd har rundet de 80 år 1. juli 2017. Det er 2,5 pct. højere end samme kvartal sidste år og 12,5 højere end samme tidspunkt i 2007. , Flere kommuner har stigende indbyggertal, 76 kommuner har fået flere indbyggere siden 1. juli sidste år, hvor det året forinden fra 1. juli 2015 til 1. juli 2016 var 82 kommuner, der havde fået flere indbyggere. Vallensbæk er vokset mest det seneste år med 2,0 pct. svarende til 316 personer, mens København er vokset med 1,8 pct. eller 10.831 personer. , Befolkningens udvikling 2. kvt. 2017, 14. august 2017 - Nr. 324, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. november 2017, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23461

    NYT: De fleste kommuner vokser

    10. maj 2017, Befolkningen forventes at vokse med 16 pct. i Ishøj- og 15 pct. i Københavns Kommune i løbet af de næste ti år. Disse kommuner er dermed dem, som forventes at have den største befolkningsvækst frem til 2027. Det viser den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. På de næste pladser findes Herlev med en forventet befolkningsvækst på 13 pct. og Brøndby med 10 pct. Trods en samlet befolkningstilvækst for hele Danmark på 4,8 pct. er der i 26 kommuner udsigt til et fald i befolkningen frem til 2027. Tilbagegangen er stor blandt andet i Lemvig og Lolland, med hhv. 9 pct. og 8 pct., Mange flere ældre, Befolkningen forventes at stige med 276.000 eller 4,8 pct. over de næste ti år., A, lene aldersgruppen af 70-årige eller ældre ventes at stige med 203.000, dvs. at størstedelen af tilvæksten kan tilskrives denne aldersgruppe. , Befolkningen beregnes til at være 6.025.000 om ti år, mens folketallet i 2060 beregnes til at være 6.511.000. Befolkningstilvæksten i de kommende ti år forventes at være rimeligt lige fordelt mellem et overskud af fødsler i forhold til døde og en større indvandring end udvandring. Samlet giver dette et fødselsoverskud på 130.000 og et indvandringsoverskud på 147.000. , Større andel af indvandrere og efterkommere, Andelene af indvandrere og specielt deres efterkommere vil stige i fremtiden. Hvor indvandrere og efterkommere i dag udgør hhv. 9,9 og 3,0 pct. af befolkningen, vil de om ti år udgøre 11,5 og 4,1 pct. I 2060 beregnes de til at udgøre 13,0 og 7,4 pct. af befolkningen. Den største procentuelle stigning forventes at blive af efterkommere fra vestlige lande, en stigning på godt og vel 80 pct. fra 27 000 i dag til 49.000 om ti år. , Fremskrivningen kan ændre sig, Befolkningsfremskrivningen er en teknisk beregning af udviklingen i fremtiden, der i høj grad er baseret på forudsætninger om tidligere års dødsfald, fødsler, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Fremskrivningen er derfor ikke en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning faktisk vil se ud i fremtiden. Grundlaget for fremskrivningen vil ændre sig fra år til år og , beslutninger og hændelser i ind- og udland kan ændre resultatet både på nationalt, landsdels og kommunalt niveau., Befolkningsfremskrivninger 2017-2060, 10. maj 2017 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Befolkningsfremskrivninger, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning,  samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24085

    NYT: Fald i kvinders levetid for første gang i over 20 år

    16. februar 2016, Efter 21 års uafbrudt stigning er middellevetiden for danske kvinder i 2014/2015 faldet for første gang. I 2014/2015 var middellevetiden 82,5 år for kvinder, hvilket er et fald på 0,2 år i forhold til sidste år. Mænd havde en middellevetid på 78,6 år i 2014/2015, hvilket er en stigning på 0,1 år i forhold til året før. Forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er således blevet reduceret fra 5,7 år i 1990 til de nuværende 3,9 år i indeværende periode. Trods faldet i middellevetid blandt kvinder har den gennemsnitlige årlige udvikling siden 1993 været positiv for begge køn. Siden 1993 er middellevetiden i gennemsnit steget 0,26 år for mændene og 0,20 år for kvinderne hvert år. Det betyder, at udviklingen har været mere positiv for mænd end for kvinder i denne periode., Lav levetid i København, Både blandt mænd og kvinder er middellevetiden lav i , Byen København, med 77,0 år for mændene og 81,5 år for kvinderne. , Østjylland, har den højeste middellevetid blandt kvinderne på 83,4 år og , Østsjælland, har den højeste blandt mændene på 79,5 år. , Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2014/2015,  , Mænd,  ,  , Kvinder,  , år,  ,  , år, Hele landet, 78,6, Hele landet, 82,5, Østsjælland, 79,5, Østjylland, 83,4, Nordsjælland, 79,3, Nordsjælland, 83,1, Sydjylland, 79,1, Fyn, 82,8, Østjylland, 79,1, Københavns omegn, 82,6, Vestjylland, 78,9, Vestjylland, 82,6, Fyn, 78,6, Østsjælland, 82,5, Københavns omegn, 78,5, Sydjylland, 82,5, Nordjylland, 78,5, Nordjylland, 82,4, Bornholm, 78,0, Bornholm, 81,9, Vest- og Sydsjælland, 77,4, Byen København, 81,5, Byen København, 77,0, Vest- og Sydsjælland, 81,5, Hver tredje kvinde bliver 90 år, Hvis dødeligheden fra perioden 2014/2015 holder sig på samme niveau i fremtiden, vil 68 pct. af pigerne og 55 pct. af drengene, der fødes nu, blive 80 år. 31 pct. af pigerne vil også kunne fejre deres 90-års fødselsdag. Det samme gælder for 18 pct. af drengene. Det vil fortsat være de færreste, som vil være i live på deres 99-års fødselsdag. Kun 1,1 pct. af drengene og 3,4 pct. af pigerne kan forvente at blive 99 år med det nuværende dødelighedsmønster., Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige og det alderstrin, som halvdelen af de nyfødte vil opnå, er ikke det samme. Sidstnævnte er næsten tre år højere for både mænd og kvinder., Hverken middellevetiden for 0-årige eller andelene, der opnår bestemte alderstrin, skal dog ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. De er begge udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er realistisk. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter denne tendens, vil et barn født i 2016 gennemsnitligt blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2014/2015., Middellevetid 2014/2015, 16. februar 2016 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20889

    NYT: 82.000 flere af ikke-vestlig herkomst i Danmark

    10. maj 2016, Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning opjusterer antallet af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere med knap 82.000 personer i 2060 i forhold til fremskrivningen fra sidste år. Det skyldes primært den store indvandring af flygtninge og familiesammenførte sidste år, og at det forventes, at flere vil få asyl og familiesammenføres i de kommende år. Forskellen mellem denne og sidste års fremskrivning er størst for 2023, hvor der er 83.000 flere af ikke-vestlig herkomst ifølge den nye fremskrivning., Større andel af indvandrere og efterkommere, I 2060 forventes der at være 507.000 ikke-vestlige indvandrere og 342.000 ikke-vestlige efterkommere i befolkningen, og til sammen forventes de at udgøre 13 pct. af den samlede befolkning på 6.483.000 personer. I dag udgør personer af ikke-vestlig herkomst 8 pct. af befolkningen. Vestlige indvandrere og efterkommere forventes at udgøre 465.000 personer eller 7 pct. af befolkningen i 2060 mod 4 pct. i dag. Samlet er det en stigning i antallet af personer af ikke-vestlig herkomst på 88 pct. frem mod 2060, mens personer af vestlig herkomst stiger med 85 pct., Fire gange så mange over 90 år i 2060, I 2060 forventes der at være 178.000 personer over 90 år og heraf 7.200 over 100 år. Det er hhv. fire gange og syv gange så mange, som der er i dag. Aldersgruppen af de 65-89-årige forventes også at vokse og være 39 pct. større end i dag, mens antallet af de 40-64-årige forventes at være 3 pct. mindre end i dag. Befolkningen som helhed forventes at være 14 pct. større, end den er i dag. , Bedre fordeling af befolkningstilvækst, Den forventede store indvandring af flygtninge i 2016 og 2017 er i fremskrivningen fordelt på landsdele og kommuner efter de kvoter, der er udmeldt af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet for 2016. Det betyder, at langt flere kommuner i denne fremskrivning forventes at vokse i indbyggertal i de kommende år end tidligere. Kun ti kommuner fremskrives med et faldende folketal i løbet af 2016 og 2017. Lolland, Bornholm og Lemvig forventes at tabe omkring hhv. 300, 150 og 100 indbyggere i løbet af i år, mens de øvrige syv kommuner forventes at tabe færre end 100 indbyggere., Fremskrivningen kan ændre sig, Befolkningsfremskrivningen bygger på forudsætninger om dødsfald, fødsler, indvandringer til Danmark og udvandringer fra Danmark samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Fremskrivningen er ikke en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning faktisk vil se ud i fremtiden. Forudsætningerne for fremskrivningen kan ændre sig, og dette vil ændre resultatet. Særligt den regionale fremskrivning kan påvirkes af lokalpolitiske tiltag., Befolkningsfremskrivninger 2016-2060, 10. maj 2016 - Nr. 215, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Befolkningsfremskrivninger, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning,  samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21575

    NYT: Indikator peger på 1.000 flere ledige i februar

    Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +1.000 personer, januar 2023 til februar 2023, Se tabel, 10. marts 2023, Ledighedsindikatoren viser en stigning i ledigheden på 1.000 personer fra januar til februar. Stigningen skyldes 1.300 flere ledige på dagpenge og 300 færre ledige på kontanthjælp. Ledigheden har været stigende siden november. Tallene er omregnet til fuldtidsledige og er sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, 2,8 pct. af arbejdsstyrken var ledige, Ledighedsindikatoren viser, at der i februar var 82.400 ledige svarende til 2,8 pct. af arbejdsstyrken. De ledige fordeler sig på 67.100 dagpengeledige og 15.300 kontanthjælpsledige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede bruttoledighedsstatistik., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal vurderes til at være ± 1.000 personer, . Der er i forhold til den , detaljerede opgørelse, der udkommer ca. 20 dage senere,, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den detaljerede ledighedsstatistik opgøres som summen af 48 underliggende og sæsonkorrigerede delserier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +1.000 personer, januar 2023 til februar 2023, Se tabel, Ledighedsindikator februar 2023, 10. marts 2023 - Nr. 82, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. april 2023, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49396

    NYT: Kvinder er oftere økonomisk sårbare end mænd

    19. december 2022, I 2022 var 7,4 pct. af befolkningen, svarende til 422.000 personer, , økonomisk sårbare (pdf), - en indikator, der indgår i , FN's bæredygtighedsmål, om fattigdomsreduktion. Det er en svag stigning fra 2021, hvor andelen var 7,0 pct. af husstandene, svarende til 398.000 personer. I 2022 var der 7,8 pct. af kvinder, der boede i husstande, som var økonomisk sårbare. Det samme var gældende for 6,9 pct. af mænd i samme periode. Sammenlignet med 2021 er der for kvindernes vedkommende tale om en stigning på 0,7 procentpoint, mens andelen blandt mænd stort set er uændret. Siden 2011 har økonomisk sårbarhed i de fleste år været en anelse mere udbredt blandt kvinder end blandt mænd. Navnligt enlige kvinder med hjemmeboende børn trækker denne andel op., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Alder påvirker økonomisk sårbarhed, Der var i 2022 flest i alderen 35-44 år (9,3 pct.), som var økonomisk sårbare. Dette skal ses i lyset af, at mange i denne aldersgruppe har hjemmeboende børn og store udgifter til bolig. Blandt de 55+ årige var andelen, der boede i økonomisk sårbare husstande på 5,4 pct., hvilket skal ses i lyset af, at personer i denne aldersgruppe typisk har større opsparing og lavere gæld end de yngre aldersgrupper. , Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Størst andel økonomisk sårbare blandt ikke-beskæftigede, Ser man på økonomisk sårbarhed fordelt på beskæftigede og ikke-beskæftigede, er forskellen markant. Således var 4,5 pct. af beskæftigede økonomisk sårbare i 2022. For gruppen af ledige samt personer uden for arbejdsmarkedet i øvrigt var 26,1 pct. økonomisk sårbare. Andelen blandt både beskæftigede og ikke-beskæftigede, som var økonomisk sårbare, faldt fra 2020 til 2021. For ikke-beskæftigede steg andelen i 2022 imidlertid igen til et niveau som før COVID-19, mens den for beskæftigede steg til et højere niveau end før COVID-19., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Svag stigning i andel, der ikke kan betale en uforudset udgift på 10.000 kr., En af indikatorene for, hvorvidt man hører til en økonomisk sårbar husstand, er, om ens husstand er i stand til at betale en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at måtte låne pengene. I 2022 var 20,1 pct. af husstandene ikke i stand til dette. Dermed er befolkningens mulighed for at imødekomme uforudsete udgifter forblevet på nogenlunde samme lave niveau som i 2021, hvor bl.a. udbetalingen af indefrosne feriemidler gav mange lidt ekstra luft i økonomien. I 2018 svarede 25,2 pct., at deres husstand ikke ville kunne betale en sådan uforudset udgift., Beskæftigelse afgørende for mulighed for at klare uforudsete udgifter, 84,1 pct af de beskæftigede var i 2022 i stand til at klare en uforudset udgift på 10.000 kr. uden at skulle låne pengene. For gruppen af ledige samt personer uden for arbejdsmarkedet i øvrigt gjaldt det derimod, at kun 56,7 pct. ville kunne klare en sådan uforudset udgift., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Levevilkårsundersøgelsen 2022, 19. december 2022 - Nr. 430, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2023, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40168

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation