Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2001 - 2010 af 4089

NYT: Indikator tyder på stigning i ledigheden i september

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +900 personer (fuldtid), fra august til september 2024, Se tabel, 11. oktober 2024, Ledighedsindikatoren viser en stigning på 900 personer i ledigheden fra august til september, hvilket er den højeste månedlige stigning i ledigheden siden juli 2023. Stigningen er sammensat af 1.000 flere ledige på dagpenge og 100 færre ledige på kontanthjælp. Tallene er afrundede, opgjort i fuldtidsledige og sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledigheden udgør 3,0 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i september var 88.800 ledige, svarende til en ledighedsprocent på 3,0 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til de foregående ti måneder. De ledige i september fordeler sig på 76.500 dagpengeledige og 12.400 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives 2-3 uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren vurderes til at være ± 1.000 personer mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal, . Der er i forhold til den , detaljerede opgørelse, af ledighedsstatistikken, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den sæsonkorrigerede detaljerede ledighedsstatistik opgøres som summen af 48 underliggende sæsonkorrigerede del-serier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +900 personer (fuldtid), fra august til september 2024, Se tabel, Ledighedsindikator september 2024, 11. oktober 2024 - Nr. 299, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. november 2024, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49415

NYT: Markant prisstigning på husbyggeri i 2022

4. april 2023, Prisen på byggeri af et nyt fritliggende enfamiliehus steg fra 2021 til 2022 med 7,5 pct. Til sammenligning steg prisen på salg af eksisterende enfamiliehuse kun med 0,7 pct. I samme periode steg omkostningerne ved at bygge enfamiliehuse med 10,4 pct., mens prisen på udførelse af renoverings- og vedligeholdelsesopgaver af boliger og erhvervsejendomme steg med 10,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris91, , , ej6, og , pris90, . For pris90 er årsindekset beregnet som et gennemsnit af årets fire kvartalsindeks., Byggeomkostninger steg mere end prisen for nybyggeri, Med denne offentliggørelse publiceres producentprisindeks for byggeri af boliger, som beskriver udviklingen i de priser, kunder skal betale for et færdigbygget enfamiliehus, dvs. producentens pris inkl. avance. Statistikken adskiller sig fra Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for boliger, som beskriver udviklingen i omkostninger til arbejdsløn og materialer ved nybyggeri af boliger. En sammenligning af de to indeks for enfamiliehuse i 2022 viser, at udviklingen var 2,89 procentpoint større i byggeomkostningsindekset end i producentprisindekset. Dvs. at for nybyggede enfamiliehuse steg byggeriomkostningerne mere end salgsprisen. Til sammenligning steg byggeomkostningsindekset i 2021 med 1,43 procentpoint mere end producentprisindekset., Kilde: , www.statstikbanken.dk/byg52, og beregninger baseret på , pris90, Store kvartals- og årsstigninger i prisen på nybyggeri af enfamiliehuse, Prisen på nybyggeri af et fritliggende enfamiliehus steg med 3,2 pct. i fjerde kvartal 2022 i forhold til tredje kvartal. Set over et år var det i fjerde kvartal 2022 10,1 pct. dyrere at købe et nybygget enfamiliehus sammenlignet med samme kvartal året før., Producentprisindeks for nybyggeri af enfamiliehuse, , Indeks (2015=100), Ændring i forhold til, sidste kvartal, Ændring i forhold til , samme kvartal året før, , , pct., 4. kvt. 2022, 140,2, 3,2, 10,1, 3. kvt. 2022, 135,8, 3,3, 10,0, 2. kvt. 2022, 131,4, 3,7, 5,5, 1. kvt. 2022, 126,7, -0,5, 4,2, 4. kvt. 2021, 127,3, 3,1, 3,9, 3. kvt. 2021, 123,5, -0,8, 1,5, 2. kvt. 2021, 124,5, 2,4, 3,5, 1. kvt. 2021, 121,6, -0,7, 1,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, Prisen på renovering og vedligeholdelse steg 10 pct. det seneste år, Prisen på udførelse af håndværksopgaver steg med 10,0 pct. i 2022 i forhold til året før. Ligesom i 2021 var det særligt priserne på tømrer- og tagdækningsopgaver, der trak priserne op med stigninger på hhv. 11,7 pct. og 17,3 pct., Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, , 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, , Indeks (2015=100), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 103,8, 107,0, 109,7, 112,2, 121,8, 134,0, Elinstallation, 103,0, 105,8, 108,8, 109,9, 114,8, 121,8, Vvs og blikkenslager, 104,9, 107,2, 108,8, 111,1, 117,6, 127,9, Tømrer, 103,5, 106,3, 108,8, 111,8, 123,5, 137,9, Bygningsfærdiggørelse, 103,2, 105,5, 107,5, 110,1, 116,3, 122,9, Tagdækker, 102,9, 106,7, 110,4, 113,8, 131,9, 154,7, Murer, 104,6, 109,5, 113,1, 115,7, 123,6, 131,8, , Ændring i forhold til året før (pct.), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 2,2, 2,2, 2,5, 2,3, 8,6, 10,0, Elinstallation, 2,1, 2,1, 2,8, 1,0, 4,5, 6,1, Vvs og blikkenslager, 2,1, 2,1, 1,5, 2,1, 5,9, 8,8, Tømrer, 2,4, 2,4, 2,4, 2,8, 10,5, 11,7, Bygningsfærdiggørelse, 2,2, 2,2, 1,9, 2,4, 5,6, 5,7, Tagdækker, 1,6, 1,6, 3,5, 3,1, 15,9, 17,3, Murer, 2,9, 2,9, 3,3, 2,3, 6,8, 6,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris91, Producentprisindeks for byggeri 2022, 4. april 2023 - Nr. 120, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. april 2024, Alle udgivelser i serien: Producentprisindeks for byggeri, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Statistikken om prisudviklingen for enfamiliehuse er baseret på indberettede priser fra typehusfirmaer og oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken om prisudviklingen for renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udarbejdes på baggrund af indberettede priser fra håndværksfirmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producentprisindeks for byggeri af boliger, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45569

NYT: Stor stigning i indvandringerne

11. maj 2022, I løbet af første kvartal 2022 indvandrede 24.025 personer. Det var 25 pct. - eller 4.825 personer - flere end gennemsnittet for første kvartal over de seneste fem år, og hele 72 pct. mere end i første kvartal i 2021, hvor indvandringen dog også var meget lav med 13.996 personer. Hvor indvandringen af danske statsborgere var stort set konstant fra første kvartal 2021 til første kvartal 2022 med hhv. 3.629 og 3.695 indvandringer, steg indvandringen markant blandt stort set alle andre statsborgerskaber. Danske statsborgere udgjorde 15 pct. af det totale antal indvandringer i første kvartal 2022. Den næststørste gruppe i første kvartal 2022 var indvandring af personer med rumænsk statsborgerskab (8 pct. af den samlede indvandring), efterfulgt af personer med ukrainsk statsborgerskab (7 pct.) og personer med amerikansk statsborgerskab (6 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Stigende indvandring af ukrainske statsborgere i slutningen af første kvartal, For at kunne følge indvandringen af særligt de ukrainske statsborgere hurtigere end ved hjælp af kvartalsopgørelserne, er Danmarks Statistik begyndt at offentliggøre indvandring pr. uge med forbehold for, at der er tale om foreløbige tal. Opgjort på ugebasis fremgår det, at de danske statsborgere især indvandrede tæt på månedsskiftene (uge 2, uge 5, uge 9 og uge 13). De rumænske statsborgeres indvandringer var spredt over hele kvartalet, mens de amerikanske statsborgere hovedsagligt indvandrede ved studiestart omkring 1. februar (i uge 5 og 6). De ukrainske statsborgere blev i stadig stigende grad indskrevet i CPR-registeret mod slutningen af første kvartal, og denne stigende indvandring af ukrainske statsborgere fortsætter i den del af andet kvartal 2022, som er opgjort indtil videre (uge 14 til uge 17)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/van1uge, Befolkningens udvikling i første kvartal 2022, I løbet af første kvartal 2022 voksede den danske befolkning med 10.142 personer, så befolkningen pr. 1. april 2022 bestod af 5.883.562 personer. Det var noget højere end i første kvartal 2021, hvor befolkningstilvæksten var på 3.302 personer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Befolkningens udvikling 1. kvt. 2022, 11. maj 2022 - Nr. 162, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. august 2022, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40192

NYT: Faldende folketal i 35 kommuner

18. maj 2015, Selv om det samlede folketal i Danmark forventes at stige med 4,4 pct. i løbet af de næste ti år, er det langt fra alle kommuner, der kan forvente et stigende folketal. Størst fald i folketallet forventes for Læsø med 12 pct., Lolland med 10 pct. og Bornholm med 9 pct. færre indbyggere i 2025. Yderligere fem kommuner forventes at have mere end 5 pct. færre indbyggere i 2025., Størst befolkningsvækst i de større byer, Københavns kommune forventes at vokse med 19 pct. og Frederiksberg kommune med 12 pct. over de næste ti år. Men også landets øvrige storbykommuner og kommunerne omkring København kan forvente stor tilvækst. Storbyerne har en forholdsvis stor andel af unge, der føder børn og har lav dødelighed. Dertil kommer at byerne også har større tilflytning, både fra de øvrige kommuner og fra udlandet., To landsdele mister indbyggere, På landsdelsniveau forventes et fald i folketallet på Bornholm og i Vest- og Sydsjælland, over de næste ti år. I byen København forventes en stigning i folketallet på 17 pct., mens der for Bornholm forventes et fald på 9 pct. og et fald på 2 pct. for Vest- og Sydsjælland., Flere ældre, Samlet forventes befolkningen at stige med 521.000 eller 9,2 pct. over de næste 25 år. Men alene aldersgruppen af over 65-årige ventes at stige med 498.000, dvs. at størstedelen af tilvæksten kan tilskrives denne aldersgruppe. Antal personer over 80 år forventes at blive mere end fordoblet, fra 239.000 til 517.000, og antal 65-79-årige forventes at stige med 27 pct. Antallet af 50-64-årige forventes derimod at falde med 9 pct. og antallet af 18-29-årige forventes at falde 6 pct. på samme 25 år., Større andel af indvandrere og efterkommere, Andelene af indvandrere og specielt deres efterkommere vil stige i fremtiden. Hvor indvandrere og efterkommere i dag udgør hhv. 8,9 og 2,8 pct. af befolkningen, vil de om 25 år udgøre 11,5 og 5,1 pct. I dag er det kun i aldersgruppen fra 24-33 år, at indvandrere og efterkommere tilsammen udgør mere end 20 pct. af befolkningen. I 2040 vil indvandrere og efterkommere udgøre mere end 20 pct. af befolkningen i aldersgruppen fra 22-58 år., Befolkningsfremskrivninger 2015-2050, 18. maj 2015 - Nr. 240, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Befolkningsfremskrivninger, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning, samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19248

NYT: Indvandringen nærmer sig niveauet før 2020

11. november 2021, I tredje kvartal 2021 var indvandringen 29.888, hvilket er 92 pct. af indvandringen i samme kvartal 2019. I andet kvartal 2021 var indvandringen også næsten på niveau, 91 pct., med indvandringen i 2019, så noget tyder på, at indvandringen er ved at være tilbage på samme niveau som før den store nedgang i 2020, hvor indvandringen faldt med samlet set 16 pct. opgjort for hele året., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Udvandring er fortsat lavere end tidligere år, Udvandringen var derimod ikke steget til samme niveau, idet udvandringen på 15.756 i tredje kvartal 2021 udgjorde 67 pct. af udvandringen i tredje kvartal 2019, og faktisk også lå under udvandringen i 2020, med 14 pct. Dette hænger sammen med, at udvandringstilbøjeligheden er høj i de første år efter indvandringen - af de udenlandske statsborgere, som indvandrede i 2019, var 40 pct. genudvandret i oktober 2021 (se tabel 4.6 i publikationen , Befolkningens Udvikling 2020, ) - og en mindsket indvandring derfor resulterer i en efterfølgende mindsket udvandring., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Flere døde og fødte end i tredje kvartal 2020, I tredje kvartal 2021 døde 13.944 personer, mens 17.132 levendefødte kom til verden. Antallet af døde var dermed 7,8 pct. højere end i tredje kvartal 2020, og antallet af fødte 3,8 pct. højere end i tredje kvartal 2020. Samlet henover årets tre første kvartaler var antallet af døde i 2021 3,3 pct. højere end i 2020 (41.588 døde i 2021 mod 40.258 i 2020), og ligeledes var antallet af levendefødte i de tre første kvartaler 3,1 pct. højere end i 2020 (47.836 fødte i 2021 mod 46.394 i 2020)., Danmarks befolkning udgjorde 5.867.412 personer pr. 1. oktober 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bev22, Befolkningens udvikling 3. kvt. 2021, 11. november 2021 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Befolkningens udvikling, Kontakt, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33173

NYT: Hver tiende er økonomisk sårbar

12. december 2023, I 2023 var 10 pct. af befolkningen , økonomisk sårbare (pdf), ., Det er en stigning på tre procentpoint i forhold til 2022 og det højeste niveau i ti år. Økonomisk sårbarhed er en indikator, der indgår i FN's bæredygtighedsmål om fattigdomsreduktion og måler om en husstand oplever mindst tre ud af fem typer af økonomisk afsavn. Levevilkårsundersøgelsen er gennemført i første halvdel af 2023, og stigningen af økonomisk sårbare kan ses i lyset af den høje inflation, herunder store prisstigninger på energi og fødevarer i løbet af 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Højeste niveau i 10 år af personer, der ikke kan få pengene til at slå til, I 2023 havde 13 pct. af danskere svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til - det højeste niveau i ti år. Fra 2013 til 2017 faldt andelen fra 12 pct. til 9 pct., hvorefter den lå stille indtil 2020. Efter et mindre fald i 2021, er andelen steget igen i både 2022 og 2023. De seneste to års stigninger kan, som tidligere nævnt, ses i lyset af stigende inflation, herunder stigende energipriser., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Større risiko for økonomisk sårbarhed som enlig forsørger, Hvis man betragter den enkelte husstandstype, er enlige forsørgere den husstandstype, der har størst andel af økonomisk sårbare. Af de 162.000 husstande bestående af enlige med mindst et hjemmeboende barn er 46.000, svarende til 28 pct., økonomisk sårbare i 2023. Samtidig er 225.000 af de 1.350.000 enkeltpersoners husstande, svarende til 17 pct., økonomisk sårbare. , Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Flest enkeltpersoners husstande blandt de økonomisk sårbare, Det er primært enkeltpersoners husstande, der er økonomisk sårbare. Ud af de økonomisk sårbare husstande er 65 pct. således enkeltpersoners hustande i 2023, hvilket er et fald på fem procentpoint. 13 pct. af de økonomisk sårbare husstande er enlige forældre med hjemmeboende børn, hvilket er en stigning på to procentpoint i forhold til året før. Den største stigning ses for par uden hjemmeboende børn, der udgør 9 pct. af husstandene i 2023 mod 4 pct. året før., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, Levevilkårsundersøgelsen 2023, 12. december 2023 - Nr. 422, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2024, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47909

NYT: Stigende fertilitet for første gang i fire år

16. februar 2015, Fra 2013 til 2014 steg den samlede fertilitet pr. kvinde fra 1,67 til 1,69. Det er første gang i fire år, at der ses en stigende fertilitet. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte børn, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode (15-49 år) føder i overensstemmelse med årets aldersbetingede fertilitetskvotienter og ikke dør, før hendes fertile periode er slut. Udviklingen i den samlede fertilitet hænger derfor tæt sammen med udviklingen i antallet af levendefødte., Fertiliteten er højest blandt 30-årige, Det var de 30-årige kvinder, som med en fertilitetskvotient på 138 havde den højeste fertilitet i 2014. Fertilitetskvotienten på 138 fortæller, at 1.000 30-årige kvinder i 2014 satte 138 levendefødte børn i verden. Fertilitetskvotienterne er over 100 på alle alderstrin fra 27 til 34 år, og disse otte alderstrins bidrag til den samlede fertilitet svarede i 2014 til 58 pct. Den samlede fertilitet opgøres som summen af alle de enkelte alderstrins fertilitetskvotienter for aldersgruppen 15-49-årige. Der er i alt 35 alderstrin i denne gruppe, men deres vægt på den samlede fertilitet varierer kraftigt. For 15-16-årige og 47-49-årige var fertilitetskvotienterne i 2014 under 1., Fertilitet på samme niveau for 43-årige og 19-årige, Det er i Danmark blevet mere og mere usædvanligt, at kvinder under 20 år får børn. I 2014 var 19-åriges fertilitetskvotient 6,9, hvilket er det laveste nogensinde. Niveauet svarer ret præcist til fertilitetskvotienten for 43-årige, som i 2014 var 6,8. Det er med andre ord blevet lige så almindeligt at få børn for en kvinde, der er 43 år, som det er for en kvinde, der er 19 år. For 20 år siden var fertilitetskvotienten for 19-årige fem gange højere end for 43-årige. Går man længere tilbage i tiden, er forskellene endnu større., Højest fertilitet i Vestjylland og lavest i Byen København, Blandt de 11 landsdele i Danmark var den samlede fertilitet i 2014 højest i Vestjylland med 1,91 og lavest i Byen København med 1,57. Byen København omfatter kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby og er faktisk den eneste landsdel, som har en lavere samlet fertilitet end gennemsnittet for hele landet. I Østjylland, som ligger næstlavest, er tallet 1,69 og dermed det samme som for hele Danmark. Selv om Byen København har klart lavest fertilitet, så er det også den landsdel, hvor der bliver født flest. De levendefødte i 2014, hvis mor boede i Byen København, udgjorde 20 pct. af alle levendefødte i Danmark. Byen København har en meget ung befolkning med mange kvinder i de mest fertile aldersgrupper. Så trods den lave samlede fertilitet udgjorde de levendefødte 1,55 pct. af befolkningen i Byen København mod 0,95 pct. i Vestjylland, hvor den samlede fertilitet er højest., Fertilitet 2014, 16. februar 2015 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Fertilitet, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19190

NYT: Indikator tyder på lille stigning i ledigheden

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +300 personer (fuldtid), fra januar 2024 til februar 2024, Se tabel, 12. marts 2024, Ledighedsindikatoren tyder på en lille stigning på 300 personer i ledigheden i februar. Stigningen er en kombination af 700 flere ledige på dagpenge og 400 færre ledige på kontanthjælp. Ledigheden er opgjort i fuldtidsledige og er sæsonkorrigeret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledighedsprocenten er 2,9 pct., Ledighedsindikatoren viser, at der i februar var 86.900 ledige. Det svarer til en ledighed på 2,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er uændret i forhold til de foregående fire måneder. De ledige i februar fordeler sig på 74.500 dagpengeledige og 12.400 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Usikkerhed for ledighedsindikatoren, Usikkerheden for ledighedsindikatoren vurderes til at være ± 1.000 personer mht. de bagvedliggende ikke-sæsonkorrigerede tal, . Der er i forhold til den , detaljerede opgørelse, der udkommer ca. tre uger senere,, dog knyttet en særskilt usikkerhed til sæsonkorrektionen af resultaterne. Det skyldes, at sæsonkorrektionen af indikatoren sker på to hovedserier (dagpenge- hhv. kontanthjælpsledige), der efterfølgende summeres til den samlede ledighedsindikator, mens den sæsonkorrigerede detaljerede ledighedsstatistik opgøres som summen af 48 underliggende sæsonkorrigerede del-serier, opdelt på ledighedstype, alder og køn., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +300 personer (fuldtid), fra januar 2024 til februar 2024, Se tabel, Ledighedsindikator februar 2024, 12. marts 2024 - Nr. 68, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. april 2024, Alle udgivelser i serien: Ledighedsindikator, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49408

NYT: Priser på nybyggeri og renovering steg igen i 2023

4. april 2024, Købsprisen på et nybygget fritliggende enfamiliehus steg med 9,7 pct. i 2023 sammenlignet med 2022. I samme periode steg prisen på udførelse af renoverings- og vedligeholdelsesopgaver ved boliger og erhvervsejendomme med 5,6 pct. Til sammenligning faldt prisen på salg af eksisterende enfamiliehuse med 2,7 pct. i denne periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej67, , , pris90, og , pris91, Prisen for nybyggede huse steg mere end byggeomkostningerne i 2023, Med denne offentliggørelse publiceres producentprisindeks for byggeri af boliger, som beskriver udviklingen i de priser, kunder skal betale for et færdigbygget, friliggende enfamiliehus, dvs. producentens pris inkl. avance. Statistikken adskiller sig fra Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for boliger, som beskriver udviklingen i omkostninger til arbejdsløn og materialer ved nybyggeri af boliger. Fra 2022 til 2023 steg omkostninger til nybyggeri af enfamiliehuse således med 4,4 pct., hvilket er 5,3 procentpoint lavere end den tilsvarende pris for et nybygget enfamiliehus. Det skal her nævnes, at prisindekset for nybyggeri benytter den perioden, hvor et hus står færdigbygget. Da købsprisen som regel aftales lang tid før huset står færdigt, kan der derfor forekomme "forsinkelse" i den reelle prisuvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, og , byg52, Prisstigninger i de første tre kvartaler af 2023, fald i fjerde, I de første tre kvartaler af 2023 var prisudviklingerne for nybyggeri af enfamiliehuse enslydende med stigninger på 2,2-2,6 pct. I fjerde kvartal faldt priserne derimod med 3,7 pct., hvilket er det første kvartalsvise fald siden første kvartal 2022. De årlige prisudviklinger voksede med mere end 10 pct. i årets første tre kvartaler, men steg blot med 3,3 pct. i fjerde kvartal., Producentprisindeks for nybyggeri af enfamiliehuse, , Indeks (2015=100), Ændring i forhold til, sidste kvartal, Ændring i forhold til , samme kvartal året før, , , pct., 4. kvt. 2023, 144,8, -3,7, 3,3, 3. kvt. 2023, 150,4, 2,2, 10,8, 2. kvt. 2023, 147,2, 2,6, 12,0, 1. kvt. 2023, 143,5, 2,4, 13,3, 4. kvt. 2022, 140,2, 3,2, 10,1, 3. kvt. 2022, 135,8, 3,3, 10,0, 2. kvt. 2022, 131,4, 3,7, 5,5, 1. kvt. 2022, 126,7, -0,5, 4,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, ., Jævne prisstigninger på alle typer renoveringsarbejde, Priserne på udførelse af håndværksopgaver steg overordnet set med 5,6 pct. i 2023 i forhold til 2022. Elinstallationsarbejde havde den største prisstigning på 6,2 pct., mens Bygningsfærdiggørelse havde den laveste stigning på 4,7 pct., Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, , 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, , Indeks (2015=100), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 107,0, 109,7, 112,2, 121,8, 134,0, 141,5, Elinstallation, 105,8, 108,8, 109,9, 114,8, 121,8, 129,4, Vvs og blikkenslager, 107,2, 108,8, 111,1, 117,6, 127,9, 134,7, Tømrer, 106,3, 108,8, 111,8, 123,5, 137,9, 144,9, Bygningsfærdiggørelse, 105,5, 107,5, 110,1, 116,3, 122,9, 128,7, Tagdækker, 106,7, 110,4, 113,8, 131,9, 154,7, 163,5, Murer, 109,5, 113,1, 115,7, 123,6, 131,8, 139,7, , Ændring i forhold til året før (pct.), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 2,2, 2,5, 2,3, 8,6, 10,0, 5,6, Elinstallation, 2,1, 2,8, 1,0, 4,5, 6,1, 6,2, Vvs og blikkenslager, 2,1, 1,5, 2,1, 5,9, 8,8, 5,3, Tømrer, 2,4, 2,4, 2,8, 10,5, 11,7, 5,1, Bygningsfærdiggørelse, 2,2, 1,9, 2,4, 5,6, 5,7, 4,7, Tagdækker, 1,6, 3,5, 3,1, 15,9, 17,3, 5,7, Murer, 2,9, 3,3, 2,3, 6,8, 6,6, 6,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris91, Producentprisindeks for byggeri 2023, 4. april 2024 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. april 2025, Alle udgivelser i serien: Producentprisindeks for byggeri, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Statistikken om prisudviklingen for enfamiliehuse er baseret på indberettede priser fra typehusfirmaer og oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken om prisudviklingen for renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udarbejdes på baggrund af indberettede priser fra håndværksfirmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producentprisindeks for byggeri af boliger, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48290

NYT: Middellevetiden stiger fortsat

17. februar 2020, Middellevetiden udvikler sig fortsat positivt og er nu 79,3 år for mænd og 83,2 år for kvinder. Siden sidste år er der sket en stigning på 0,31 år for mændene og 0,27 år for kvinderne. For begge køn er middellevetiden stort set steget uafbrudt siden starten af 1990'erne. Stigningen har dog været størst for mændene. Forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er således blevet reduceret fra 5,7 år i 1990 til de nuværende 3,9 år. Middellevetiden for 0-årige er det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt kan forvente at leve, forudsat at de nuværende dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10015, ., Nordsjællandske kvinder bliver ældst, Middellevetiden for hele Danmark dækker over betydelige forskelle mellem de 11 landsdele. Den højeste middellevetid findes blandt kvinder i Nordsjælland med 84,1 år, hvilket er 0,9 år højere end landsgennemsnittet for kvinder. Modsat er det mænd i Vest- og Sydsjælland, der med 77,9 år har den laveste middellevetid. Det er 1,4 år mindre end landsgennemsnittet for mænd. Middellevetiden i kommunerne kan findes på , www.statistikbanken.dk/hisbk, ., Middellevetider for 0-årige fordelt på landsdele. 2018/2019, , Mænd, , , Kvinder, , år, , , år, Hele landet, 79,3, , Hele landet, 83,2, Østsjælland, 80,1, , Nordsjælland, 84,1, Nordsjælland, 79,9, , Sydjylland, 83,6, Vestjylland, 79,9, , Vestjylland, 83,6, Østjylland, 79,8, , Østjylland, 83,5, Københavns omegn, 79,6, , Fyn, 83,3, Sydjylland, 79,5, , Københavns omegn, 82,9, Nordjylland, 79,4, , Østsjælland, 82,9, Fyn, 79,0, , Nordjylland, 82,8, Bornholm, 78,2, , Byen København, 82,7, Byen København, 78,1, , Vest- og Sydsjælland, 82,4, Vest- og Sydsjælland, 77,9, , Bornholm, 82,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/10015, .., Hver tredje kvinde bliver 90 år, Hvis dødeligheden fra perioden 2018/2019 holder sig på samme niveau i fremtiden, vil 70 pct. af pigerne og 58 pct. af drengene, der fødes nu, blive 80 år. 32 pct. af pigerne vil også kunne fejre deres 90 års fødselsdag. Det samme gælder for 20 pct. af drengene. Det vil fortsat være de færreste, som vil være i live på deres 99 års fødselsdag. Kun 1,0 pct. af drengene og 3,6 pct. af pigerne kan forvente at blive 99 år med det nuværende dødelighedsmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10015, ., Tolkning af middellevetid, Middellevetiden for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden. Middellevetiden for 0-årige og det alderstrin, som halvdelen af de nyfødte vil opnå, er ikke det samme. Sidstnævnte er næsten tre år højere for både mænd og kvinder., Hverken middellevetiden for 0-årige eller andelene, der opnår bestemte alderstrin, skal dog ses som en forudsigelse af, hvor længe nyfødte i praksis vil leve. De er begge udregnet under den forudsætning, at dødshyppighederne holder sig på det nuværende niveau i fremtiden, hvilket naturligvis ikke er en realistisk forudsætning. Dødeligheden har nemlig været faldende gennem mange år, og derfor er der sket en stigning i middellevetiden for 0-årige fra år til år. Fortsætter denne tendens, vil et gennemsnitligt barn født i 2020 blive væsentligt ældre end de middellevetider for 0-årige, som er udregnet på grundlag af dødshyppighederne for perioden 2018-2019., Middellevetid 2018/2019, 17. februar 2020 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Middellevetid, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregninger af middellevetid er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30217

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation