Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1801 - 1810 af 5071

      Hver tiende kontanthjælpsmodtager har modtaget kontanthjælp i ti år

      6. september 2013 kl. 9:00 ,  , Denne pressemeddelelse er præciseret., 24 pct. af dem, som havde kontanthjælp som hovedindkomstkilde i 2002, modtog også kontanthjælp i 2011. Hovedparten havde dog i mellemtiden haft job eller været på andre ydelser. 10 pct. fik kontanthjælp i alle årene fra 2002 til 2011., Dette er en af konklusionerne i , Indkomster 2011, , der udkommer i dag. Publikationen fokuserer i år særligt på indkomstmobilitet og belyser dermed, hvordan uddannelsesforløb og social mobilitet har påvirket vores indkomstniveau det seneste årti., Indkomster 2011,  tegner i øvrigt et bredt billede af indkomstforholdene i Danmark. Blandt mange andre interessante konklusioner er disse:, Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker i 2011 var 199.000 kr. , Gentofte Kommune var topscorer med en disponibel indkomst på 343.500 kr., mens Langeland lå lavest med 164.500 efterfulgt af Lolland med 167.000 kr. Se interaktivt landkort på , www.dst.dk/indkomster2011, . , (Dette punkt er blevet præciseret i forhold til den oprindelige pressemeddelelse), Den disponible indkomst pr. skattepligtig borger steg med 1,7 pct. fra 2010 til 2011. I samme periode steg erhvervsindkomsten med 0,7 pct., mens overførselsindkomsterne voksede 2,8 pct. , 60.000 personer havde i 2011 en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. mod 56.900 året før. , 9 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2011. Det samme gjaldt for 1,4 pct. af lønmodtagerne. , Uligheden i Danmark er øget. Den såkaldte Gini-koefficient er fra 2010 til 2011 steget fra 27,8 til 28,0. I 2001 lå den på 24,1. , Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/indkomster, ., For yderligere information om Indkomster 2011 er du velkommen til at kontakte Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-09-06-Hver-tiende-kontanthjaelpsmodtager-har-modtaget-kontanthjaelp-i-ti-aar

      Pressemeddelelse

      Flest i Vest- og Sydsjælland har SEN-efternavn

      Der er stor forskel på andelen af personer med et SEN-efternavn i de forskellige landsdele., 14. januar 2010 kl. 0:00 ,  , Flest i Vest- og Sydsjælland har SEN-efternavn, Der er stor forskel på andelen af personer med et SEN-efternavn i de forskellige landsdele. Størst er andelen i Vest- og Sydsjælland, hvor 61 pct. bærer et SEN-efternavn. Mindst er andelen i Byen København med kun 38 pct. med et SEN-efternavn., Det viser Danmarks Statistiks nye navneopgørelse, der udkommer i dag. I , Nyt fra Danmarks Statistik, , Navne - hele befolkningen 1. januar 2010, , kan du læse meget mere om både befolkningens fornavne og efternavne., Læs bl.a., at:, Jensen er det mest populære efternavn. Det hedder 275.000 personer , Møller er det mest populære efternavn, der ikke ender på SEN. Det hedder 31.000 personer , Flest 0-9-årige hedder Mikkel og Emma, flest 40-49-årige hedder Henrik og Helle, mens topscorerne blandt de 70-79-årige er Jørgen og Kirsten. , Du kan også læse mere om, hvad folk typisk hedder til fornavn i de forskellige landsdele i , Netmagasinet Bag Tallene, . Derudover kan du se, hvordan dit eget fornavn og efternavn ligger på navnelisten på , www.dst.dk/navne, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-01-14-Navne

      Pressemeddelelse

      Ny byer ser dagens lys

      Ni bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer., 6. april 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Ni byer ser dagens lys, Ni bysamfund kan nu officielt kalde sig for byer. De har det seneste år alle øget indbyggertallet til 200 eller derover og opfylder dermed kravet til at blive registreret som by. De ni byer fordeler sig med tre byer i Vestsjælland (Store Spellerup, Ny Hagested og Flinterup), tre byer i Østjylland (Lem, Nørskovlund og Vrads), to byer på Fyn (Krarup og Birkum) og en enkelt by i Nordsjælland (Nymølle)., Modsat vinker ti bysamfund farvel til deres status som byer, da deres indbyggertal er dalet til under 200. Blandt de ti er fx Udby ved Vordingborg, der kun er én borger fra officielt at kunne kalde sig for en egentlig by., Generelt bor færre mennesker i landdistrikterne, mens flere flytter til byerne. Således har 13 pct. i dag adresse på landet og 87 pct. i en by., Læs mere om befolkningens bopæl og byernes størrelse i Danmarks Statistiks seneste byopgørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, og , Statistiske Efterretninger, , der begge udkommer i dag., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-04-06-Ni-byer-ser-dagens-lys

      Pressemeddelelse

      Statistikdokumentation: Salg af alkohol og tobak

      Kontaktinfo, Priser og Forbrug , Christian Lindeskov , 21 22 28 57 , CHL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Salg af alkohol og tobak 2022 , Tidligere versioner, Salg af alkohol og tobak 2021, Forbrug og salg af alkohol og tobak 2020, Forbrug og salg af alkohol og tobak 2019, Forbrug og salg af alkohol og tobak 2018, Forbrug af alkohol og tobak 2012, Statistikken belyser salget af tobak og alkohol i Danmark. Salgsstatistikken er udarbejdet siden 1939 og går tilbage til 1921., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse gjort på grundlag af afgifter indbetalt til SKAT. Statistikken er opdelt efter varetype i første omsætningsled, dvs. typisk fra salg fra producent eller grossist til detailhandelsledet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indhentes fra skattemyndighederne, som også foretager grundlæggende datavalidering. Data korrigeres for bryggeriernes moderationsordning før de offentliggøres. Det afgiftsbelagte salg er således salg af alkohol og tobak til detailhandlen. Indtægterne fra afgifterne omregnes til mængder på baggrund at Skatteforvaltningens afgiftsklasser., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er en oversigtsmæssig orientering til institutioner, som fx brancheorganisationer og producenter inden for produktion af alkohol og tobak, og andre med interesse for emnet., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data dækker det samlede afgiftsbaserede salg på alkohol og tobak. Det offentliggøres kun endelige tal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årlig og normalt uden forsinkelser i forhold til annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Danmarks Statistik har beregnet variationer af denne statistik siden 1921. Databrud opstår ved ændringer i regler og afgifter på alkohol- og tobaksområdet. Der er ikke umiddelbart kendskab til en direkte sammenlignelig statistik på internationalt niveau., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Forbrug og salg af alkohol og tobak, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog, og , Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/salg-af-alkohol-og-tobak

      Statistikdokumentation

      Statistikdokumentation: Vielser og skilsmisser (Afsluttet)

      Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Hent statistikdokumentation som pdf, Vielser og skilsmisser 2016 , Tidligere versioner, Vielser og skilsmisser 2014, Statistikken belyser indgåelse og opløsning af ægteskaber i Danmark., Indhold, Antal vielser omfatter de vielser, hvor begge ægtefæller har bopæl i Danmark, såvel som de vielser, hvor kun den ene ægtefælle har bopæl i Danmark., Antal skilsmisser omfatter de skilsmisser, hvor begge parter har bopæl i Danmark, såvel som de skilsmisser, hvor kun den ene af parterne har bopæl i Danmark., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Daglige leverancer fra Det Centrale Person Register (CPR) er grundlaget for statistikken., Inputdata fejlsøges ikke., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken antages at dække brugernes behov. Der refereres ofte til statistikken i pressen., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på befolkningen registreret i Det Centrale Person Register (CPR). Den betragtes generelt som meget god. Kvaliteten af oplysningerne er gennemgående meget høj., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken vedrørende vielser og skilsmisser udkommer ca. 75 dage efter årets afslutning., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fra 15. juni 2012 har det været muligt for to personer af samme køn at indgå ægteskab og efterfølgende blive skilt. Samtidig udgår muligheden for at indgå registreret partnerskab mellem to af samme køn., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Nyt fra Danmarks Statistik, og Statistikbanken., Årspublikationer: , Statistisk Årbog, , , Statistisk tiårsoversigt, og , Befolkningens udvikling, ., Læs mere om tilgængelighed

      https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/vielser-og-skilsmisser--afsluttet-

      Statistikdokumentation

      Dagtilbud er dyrest for Københavns Kommune

      Opdatering af Danmarks Statistiks Kommunekort viser bl.a., at Københavns Kommune bruger ca. 60 pct. mere på dagtilbud per 0-10 årig om året sammenlignet med gennemsnittet for de fire største af landets øvrige kommuner, 19. april 2016 kl. 9:00 ,  , Hvert barn mellem 0 og 10 år koster Københavns Kommune ca. 60.000 kr. om året i form af dagtilbud som dagpleje, daginstitutioner, fritidshjem mv. Det er ca. 60. pct. højere end gennemsnittet for de fire største af landets øvrige kommuner, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg. Her bruger kommunerne i gennemsnit ca. 37.000 kr. per 0-10 årig i dagtilbud. , Forskellen på hovedstadskommunen og de øvrige storkommuner er dog blevet mindre over de seneste år, hvor særligt København og Odense har reduceret deres udgifter til dagtilbud per 0-10 årig mere end Aarhus, Aalborg og Esbjerg. , Sammenligningen er lavet på baggrund af Danmarks Statistiks Kommunekort, hvor du direkte kan se nøgletal for kommuneregnskaber på tværs af landets 98 kommuner. Kommunekortet er nemlig som noget nyt udbygget med nøgletal baseret på kommunernes regnskaber, hvor regnskabsposter er sat i forhold til matchende befolkningstal mv.,  , Se udgifter for de enkelte kommuner, Kommunekortet viser de kommunale indsatser på en række områder. Du skal blot vælge et emne og en eller flere kommuner for at få vist en grafik, der viser udviklingen over tid for de valgte kommuner., Bl.a. viser kortet indsatserne på områderne for ældre, børn og unge, handicappede samt arbejdsløshed og nu altså også med nøgletal for kommunernes regnskaber., Hvis du har lyst til at se, hvordan udgifterne i din kommune er sammenlignet med andre kommuner, kan du se , Danmarks Statistiks Kommunekort, .,  , Danmarks Statistik har også udarbejdet en Nyt, der ser på udgifterne til bl.a. dagtilbud. Læs mere i Nyt’en: , Dagtilbud er dyrest for kommunerne i Hovedstadener, .,  , Hvis du har spørgsmål til nøgletallene for kommuneregnskaberne, er du velkommen til at kontakte Kevin Reinholdt Vejrup, , kev@dst.dk, , tlf: 39 17 34 66. Har du spørgsmål angående kommunekortet er du velkommen til at kontakte Anne Vibeke Jacobsen, , avj@dst.dk, , tlf: 39 17 30 18 .,  

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-19-dagtilbud-er-dyrest

      Pressemeddelelse

      Scenarier for fremtidens danskere

      29. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , Befolkningsfremskrivninger kan være meget præcise, når det handler om at forudsige befolkningsudviklingen på kort sigt. Men jo længere man fjerner sig fra udgangspunktet, jo større bliver usikkerheden. Det viser en temaartikel om befolkningsfremskrivninger i bogen , Befolkningens bevægelser 2000, , som Danmarks Statistik udsender i dag. En befolkningsfremskrivning er ikke en forudsigelse om, hvordan verden vil se ud om x år. Derimod er det et scenario for, hvordan Danmark vil se ud, hvis antallet af fremtidige fødsler, dødsfald og nettoindvandringen udvikler sig på en bestemt måde. , Da fremtiden ikke er kendt, udarbejdes der flere alternative scenarier, der kan vise spændvidden i fremskrivningerne. I 2001-fremskrivningen, som dækker årene 2001 til 2040, er den samlede fertilitet - dvs. det antal børn, som en kvinde i løbet af den fødedygtige alder kan forventes at føde - forudsat at stige jævnt fra de nuværende 1,77 til 1,90 i 2015, hvorefter den holdes konstant i resten af fremskrivningsperioden. Med denne fertilitetsudvikling ender man op med 6,2 mio. danskere i 2040. Men lader man i stedet fertiliteten stige til 2,10 eller falde til 1,70 i 2015, hvorefter den holdes konstant, ændrer det billedet markant: Ved lav fertilitet ender befolkningen på 5,9 mio. i 2040, og ved høj fertilitet kommer befolkningen helt op på 6,5 mio. , Befolkningens bevægelser 2000, indeholder desuden oplysninger om fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, vandringer, asylansøgere, udenlandske statsborgere, aborter og adoptioner. Hertil kommer opgørelser af befolkningen og dens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau. Ligeledes indeholder publikationen et afsnit med resultater fra den seneste befolkningsfremskrivning. Bogen koster 332 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/29-10-2001-fremtiden

      Pressemeddelelse

      Vi ryger og drikker mindre

      Forbruget af vin steg i 2009 med 2 pct. sammenlignet med året før, mens ølforbruget faldt 6 pct. Siden 2005 er forbruget af vin steget 9 pct. og forbruget af øl faldet 17 pct., 2. juli 2010 kl. 0:00 ,  , Vi ryger og drikker mindre, Samlet set er forbruget af alkohol faldet i 2009. , Forbruget af vin steg i 2009 med 2 pct. sammenlignet med året før, mens ølforbruget faldt 6 pct. Siden 2005 er forbruget af vin steget 9 pct. og forbruget af øl faldet 17 pct. , Dette kan du læse mere om i vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, Forbrug af alkohol og tobak 2009, , der udkommer i dag. , Læs bl.a. også, at:   , Omregnet til ren alkohol er forbruget af vin ikke vokset, selv om mængden af vin er steget. , Stigningen i vores forbrug af vin er således sket blandt produkter med relativt lavt indhold af alkohol som fx cider på bekostning af mere traditionelle typer vin med en højere alkoholprocent. , Vi ryger mindre. Forbruget af cigaretter, cigarillos mv. faldt i 2009 med ca. 70 mio. stk. svarende til, at hver indbygger over 14 år i gennemsnit røg 20 cigaretter færre. , Vi drikker 14 genstande om ugen - svarende til 11,1 liter ren alkohol om året. , Det er 2 genstande mindre om ugen end for 5 år siden., Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere information kontakt da venligst Christian Lindeskov på tlf. 39 17 34 35 eller , chl@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-07-02-Ryger-og-drikker-mindre

      Pressemeddelelse

      Børn med uuddannede forældre mest på sygehus

      621.000 personer var indlagt på sygehus én eller flere gange i 2007., 4. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Børn med uuddannede forældre mest på sygehus, 621.000 personer var indlagt på sygehus én eller flere gange i 2007., Dette og meget mere kan du læse om i Statistiske Efterretninger, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2009:7., Læs bl.a. også, at:, Børn med uuddannede forældre er mest på sygehus. , Børn, der bor i familier, hvor der er modtaget kontanthjælp, er oftere indlagt på sygehus end andre børn. , Enlige indlægges oftere end gifte. , Kvinder inden for , Lastbil- og bustransportarbejde, har den største indlæggelseshyppighed. For mændene gælder det inden for , Betjening af maskiner inden for træindustrien, . , Mændene bliver oftest indlagt med sygdomme i kredsløbsorganer, mens kvinderne oftest indlægges med sygdomme i svangerskab, under fødsel og i barselseng. , På Bornholm ligger man på sygehuset i længst tid - på Fyn i kortest tid. , Små børn bliver oftest indlagt med sygdomme i åndedrætsorganer. , Blandt de indlagte mænd er der flest personer i aldersgruppen 55-64 år, mens der hos kvinderne er flest i aldersgruppen 75-84 år., Du kan også læse om udskrivningsdiagnose, indlæggelseshyppigheder efter familietype, socioøkonomisk status, uddannelse, erhverv, bolig samt efter herkomst og landegruppe. Desuden er der tal på indlæggelses-hyppigheder og sengedagsforbrug efter geografi., Se hvordan det ser ud i netop din landsdel i , Statistiske Efterretning, , Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2009:7, ., For yderligere oplysninger kontakt , Lisbeth Laursen, , tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-04-Boern-med-uuddannede-foraeldre

      Pressemeddelelse

      Nye generationer klarer sig bedre

      Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere får i gennemsnit lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse, men forskellene bliver mindre fra generation til generation., 30. november 2017 kl. 8:00 ,  , Indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere får i gennemsnit lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Fx har elever, som er indvandreret fra Irak og Afghanistan, et karaktergennemsnit, der ligger henholdsvis 1,8 og 1,2 karakterer under elever med dansk oprindelse. Efterkommere med baggrund i eksempelvis Tyrkiet og Libanon ligger henholdsvis 2,1 og 2,2 karakterer under gennemsnittet for elever med dansk oprindelse., Med analysen sammenlignes karaktergennemsnittet for indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere fra samme oprindelsesland også, og konklusionen er, at de nye generationer klarer sig bedre end de ældre. Niels Ploug uddyber:, Vores analyse viser, at karaktergennemsnittet stiger henover generationerne. Børn af efterkommere klarer sig altså bedre end efterkommere, der til gengæld klarer sig bedre end indvandrere. Nye generationer klarer sig altså bedre, , udtaler Niels Ploug, direktør i Danmarks Statistik., En anden konklusion er, at karakterforskellen mellem grupperne reduceres, når man tager højde baggrundsforhold., Hvis man sammenligner elever, der ligner hinanden på baggrundsforhold såsom forældres alder og uddannelse, så er forskellene mellem elever af dansk oprindelse og elever med indvandrer- eller efterkommerbaggrund generelt ikke så store, , udtaler Niels Ploug., Du kan læse hele analysen her, ., Hvis du ønsker at vide mere om analysen, er du velkommen til at kontakte Laust Hvas Mortensen (, lhm@dst.dk, , 3917 3218).

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-30-nye-generationer-klarer-sig-bedre

      Pressemeddelelse
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation