Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1591 - 1600 af 4010

    NYT: Mange indvandrere beskæftiget med rengøring mv.

    31. januar 2017, I branchen , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, er der 21.698 beskæftigede indvandrere i 2015. Andelen med indvandrerbaggrund i branchen er 32,8 pct. Dermed har branchen den største andel af indvandrere blandt brancher, hvor der i alt er beskæftiget mere end 10.000 personer i 2015. I 2015 er der også en stor overrepræsentation af indvandrere i brancherne , slagterier, restauranter, samt , lokaltog, bus og taxi mv., , hvor mere end 25 pct. har indvandrerbaggrund. Indvandrere udgør 9,2 pct. af alle beskæftigede i 2015., Andelen af indvandrere i de ti brancher er steget siden 2008, I 2008 udgjorde indvandrere 7,3 pct. af alle beskæftigede, og andelen er således steget med 2,0 procentpoint fra 2008 til 2015. I alle ti brancher, hvor andelen af indvandrere er størst i 2015, er indvandrernes andel også steget i forhold til 2008. Den største stigning findes i branchen , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere,, hvor andelen af indvandrere er steget fra 25,3 pct. i 2008 til 32,8 pct. i 2015. Det er en stigning på 7,6 procentpoint. I absolutte tal betyder det, at 4.735 flere indvandrere er beskæftiget inden for branchen i 2015 sammenlignet med 2008., Branchen , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, tegner sig for den næststørste stigning. Her er andelen af indvandrere steget fra 11,1 pct. til 17,5 pct. Det er en stigning på 6,3 procentpoint og i absolutte tal svarer det til, at 1.498 flere indvandrere er beskæftigede i 2015 inden for branchen., Vestlige indvandrere er beskæftiget i branchen , slagterier, I 2015 udgør vestlige indvandrere 4,4 pct. af den samlede beskæftigelse. Det er en stigning på 1,4 procentpoint fra 2008, hvor gruppen udgjorde 3,0 pct. En branche, hvor der er beskæftiget flere vestlige end ikke-vestlige indvandrere er , slagterier, . Samlet set udgør vestlige indvandrere 15,9 pct. af alle beskæftigede i branchen. Af alle indvandrere i branchen udgør indvandrere fra vestlige lande næsten to tredjedele. , I brancherne , landbrug og gartneri, og , videregående uddannelsesinstitutioner, udgør vestlige indvandrere også omkring to tredjedele af alle indvandrere. I begge brancher udgør vestlige indvandrere ca. 11 pct. af alle beskæftigede. Det er næsten tre gange så stor en andel som gruppens andel af den samlede beskæftigelse., Andelen af ikke-vestlige indvandrere er størst i transportbranchen, Ikke-vestlige indvandrere udgør i 2015 en markant større andel end vestlige indvandrere i branchen , lokaltog, bus og taxi, . Af alle beskæftigede i branchen udgør indvandrere 25,1 pct., mens vestlige indvandrere kun står for 2,6 pct. af beskæftigelsen i denne branche. Ni ud af ti indvandrere i branchen er ikke-vestlige., Ikke-vestlige indvandrere udgør også majoriteten af indvandrere, der er beskæftiget i brancherne , restauranter, samt , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, . I begge brancher har mere end to tredjedele af indvandrerne ikke-vestlig oprindelse. Samlet set udgør ikke-vestlige indvandrere 16,6 pct. af alle beskæftigede i branchen , restauranter, og 13,3 pct. af alle beskæftigede i branchen , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, . , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2015, 31. januar 2017 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24237

    NYT: Underbeskæftigelse blandt indvandrere

    15. april 2016, I 2014 var beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige mandlige ikke-vestlige indvandrere 53,4 pct. Det er en forskel på 22,4 procentpoint sammenlignet med mænd af dansk oprindelse, der havde en beskæftigelsesfrekvens på 75,8. Tilsvarende var beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande 45,6 pct., hvilket er en forskel på 27,2 procentpoint sammenlignet med kvinder af dansk oprindelse, der lå på 72,8 pct. Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af en befolkningsgruppe der er i beskæftigelse. Forskellen i beskæftigelse mellem indvandrere og personer af dansk oprindelse kan udtrykkes som underbeskæftigelse i antal personer. Underbeskæftigelsen angiver det antal personer, som beskæftigelsen blandt indvandrere skal øges med, hvis de skal opnå samme beskæftigelsesfrekvenser på alle alderstrin som mænd og kvinder af dansk oprindelse. Når underbeskæftigelsen udregnes for mandlige ikke-vestlige indvandrere, har gruppen en underbeskæftigelse på 31.229 personer. Tilsvarende har kvindelige ikke-vestlige indvandrere en underbeskæftigelse på 40.275 personer. Ultimo november 2014 var der i alt 252.808 ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 16 til 64 år, hvoraf 124.875 var i beskæftigelse., Også underbeskæftigelse blandt vestlige indvandrere, Vestlige indvandrere er også underbeskæftigede sammenlignet med personer af dansk oprindelse - dog i mindre grad. I 2014 var underbeskæftigelsen 9.009 personer blandt mandlige vestlige indvandrere og 12.967 personer blandt kvindelige vestlige indvandrere. Ultimo november 2014 bestod den samlede gruppe af vestlige indvandrere af 172.093 personer i aldersgruppen 16 til 64 år, hvoraf 107.770 var i beskæftigelse., Beregning af underbeskæftigelse, Underbeskæftigelsen udregnes ved først at beregne det antal beskæftigede indvandrere, der ville have været, hvis de havde præcis samme beskæftigelsesfrekvens som mænd og kvinder af dansk oprindelse på hvert enkelt alderstrin fra 16 til 64 år. Underbeskæftigelsen i antal personer udtrykkes herefter som forskellen mellem det beregnede antal beskæftigede og det faktiske antal beskæftigede blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere., Lav beskæftigelse blandt syriske indvandrere, Opdelt på oprindelsesland havde indvandrere fra Syrien den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt ikke-vestlige indvandrere i 2014. Det gjaldt både mændene, der havde en beskæftigelsesfrekvens på 16,2 pct., og kvinderne, hvis beskæftigelsesfrekvens lå på 9,8 pct. Beskæftigelsen var også lav blandt indvandrere fra Somalia, hvor mændene havde en beskæftigelsesfrekvens 28,6 pct. mens den for kvinderne lå på 23,3 pct. Modsat var beskæftigelsen høj blandt indvandrere fra Ukraine og Filippinerne. For indvandrere fra Ukraine lå beskæftigelsesfrekvensen på 79,2 pct. for mændene og på 61,7 pct. for kvinderne. For de filippinske indvandrere lå beskæftigelsesfrekvensen på 67,3 pct. for mændene og på 69,5 pct. for kvinderne. , Kort opholdstid medvirker til lav syrisk beskæftigelse, Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse varierer efter, hvor lang tid den enkelte indvandrer har opholdt sig i Danmark. Det er blandt andet på den baggrund, at den meget lave beskæftigelse blandt indvandrere fra Syrien skal forstås. Langt de fleste syriske indvandrere er kommet til Danmark inden for de seneste år som flygtninge. Mandlige syriske indvandrere, der ultimo november 2014 har opholdt sig i Danmark under et år, har således en beskæftigelsesfrekvens på 2,1 pct. mens beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige syriske indvandrere, der har opholdt sig i Danmark under et år, ligger på 0,3 pct. Derimod har mandlige syriske indvandrere, der har opholdt sig i Danmark over fem år, en beskæftigelsesfrekvens på 46,1 pct., mens kvinderne har en beskæftigelsesfrekvens på 27,4 pct. Konkret har 60 pct. af de mandlige syriske indvandrere mellem 16 og 64 år, der har fået opholdstilladelse i Danmark, været i landet i mindre end et år. For de syriske kvindernes vedkommende har 41 pct. af de 16-64-årige opholdt sig i landet under et år. Det er en af årsagerne til, at den samlede beskæftigelse for syriske indvandrere er så lav., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2014, 15. april 2016 - Nr. 178, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20886

    NYT: Efterkommere er oftere ikke i uddannelse eller job

    25. februar 2019, Blandt 25-årige ikke-vestlige efterkommere var 24,2 pct. af mændene og 23,1 pct. af kvinderne hverken i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET-gruppen) i november 2017. Det er hhv. 10,6 og 9,2 procentpoint mere end 25-årige mænd og kvinder med dansk oprindelse, hvor andelene var 13,6 og 13,9 pct. NEET står for "Not in Employment, Education or Training". Se andelen i de enkelte , aldersgrupper, fra 16-29 år., Kun 3 pct. af 16-årige er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse, Blandt 16-årige er NEET-andelene lave, idet ca. 3 pct. befinder sig i NEET-gruppen. Det afspejler naturligvis, at de fleste på dette alderstrin fortsat er i gang med folkeskolen. Herefter stiger andelene tydeligt fra alderstrin til alderstrin både for personer med dansk oprindelse og for ikke-vestlige efterkommere., Stor stigning for kvindelige efterkommere omkring 23-årsalderen, For personer med dansk oprindelse er andelene relativt stabile fra 20 til 30 år, hvorimod ikke-vestlige efterkommere har et mere ujævnt forløb. Særligt er udviklingen for kvindelige ikke-vestlige efterkommere, der frem til 22-årsalderen ligger på samme niveau som mænd og kvinder af dansk oprindelse. Herfra stiger deres andel kraftigt fra et niveau omkring 12 pct. blandt de 22-årige til 23 pct. blandt de 29-årige., Mandlige efterkommere skiller sig tidligt ud, Mandlige ikke-vestlige efterkommere skiller sig også ud, ved at der allerede i 18-årsalderen er en relativt stor andel i NEET-gruppen sammenlignet med mænd af dansk oprindelse. Herfra øges forskellen mellem mandelige ikke-vestlige efterkommere og mænd af dansk oprindelse yderligere. Mens forskellen er 5 procentpoint blandt de 18-årige, er den steget til 11 procentpoint blandt de 25-årige. , Ikke-vestlige efterkommere er meget unge, NEET-indikatoren fokuserer på unge, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse. Man skal være opmærksom på, at gruppen af ikke-vestlige efterkommere er meget ung. Blandt alle 16-64-årige ikke-vestlige efterkommere er det således hele 78 pct., der er under 30 år. Langt størstedelen af efterkommerne befinder sig derfor på de alderstrin, som NEET-indikatoren fokuserer på. , 70 pct. af de 45-årige ikke-vestlige efterkommere er i beskæftigelse, Det er kun er 4 pct. af de ikke-vestlige efterkommere, der er fyldt 40 år. Derfor er deres beskæftigelsesfrekvens også kun opgjort frem til 45-årsalderen i denne offentliggørelse. Blandt 45-årige ikke-vestlige efterkommere var 70,4 pct. i beskæftigelse i 2017. Det er 16 procentpoint lavere end personer af dansk oprindelse, hvor 86,7 pct. var i beskæftigelse. , Sammenhæng mellem alder og beskæftigelse, Uanset herkomst er der en naturlig sammenhæng mellem beskæftigelse og alder. Beskæftigelsen er lavere på de yngre og ældre alderstrin henholdsvis på grund af uddannelse og tilbagetrækning. Der er en tendens til, at forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem ikke-vestlige efterkommere og personer af dansk oprindelse vokser med alderen. Mens der for 30-årige efterkommere er en forskel i beskæftigelsesfrekvensen på 12 procentpoint, findes den største forskel blandt de 44-årige, hvor ikke-vestlige efterkommere har en beskæftigelsesfrekvens, der er 18 procentpoint lavere end personer af dansk oprindelse., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2017, 25. februar 2019 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28351

    NYT: Fastholdt beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere

    13. december 2021, I både 2019 og 2020 var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande på 60,7 pct. Indvandrere fra vestlige lande havde derimod et fald i beskæftigelsesfrekvensen fra 76,5 pct. til 75,3 pct. Blandt personer med dansk oprindelse var beskæftigelsesfrekvensen også faldende fra 84,4 pct. til 83,7 pct. Beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af beskæftigede i forhold til befolkningen og er her opgjort for de 30-59-årige. Under COVID-19 krisen faldt beskæftigelsesfrekvensen i Danmark fra 81,5 pct. i 2019 til 80,7 pct. i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Finanskrisen ramte derimod indvandrere fra ikke-vestlige lande hårdt, I perioden 2008 til 2009 var der også et større fald i beskæftigelsesfrekvensen i Danmark fra 83,5 pct. i 2008 til 80,6 pct. i 2009. Dengang var faldet med 3,9 procentpoint størst for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Indvandrere fra vestlige lande havde dengang et fald på 3,1 procentpoint, mens personer af dansk oprindelse havde et fald på 2,7 procentpoint. , Øget beskæftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande siden 2015, Fra 2015 til 2019 var der en stor stigning i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steg fra 52,0 pct. i 2015 til 60,7 pct. i 2019. Det svarer til en stigning på 8,7 procentpoint. I samme periode steg beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande med 2,7 procentpoint, mens personer af dansk oprindelse havde en stigning på 0,8 procentpoint., Laveste beskæftigelsesfrekvens i Odense og Aarhus, Kortet viser beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande opdelt på kommunalt niveau. Indvandrere fra ikke vestlige-lande, der bor i Odense og Aarhus Kommune havde med 50,5 pct. og 51,9 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser i 2020. I de to andre store bykommuner var beskæftigelsesfrekvensen højere. I København var beskæftigelsesfrekvensen på 58,8 pct., mens den var på 57,7 pct. i Aalborg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Høj beskæftigelsesfrekvens i Københavnsområdet, Flere kommuner i Københavnsområdet havde de højeste beskæftigelsesfrekvenser for indvandrere fra ikke-vestlige lande i 2020. Dette gjorde sig særligt gældende for Vallensbæk, Furesø og Egedal, som med hhv. 75,1, 71,5 og 71,5 pct. var de tre kommuner med de højeste beskæftigelsesfrekvenser. I det nordlige og vestlige Jylland var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke vestlige-lande også høje. Den var højest i Lemvig, Vesthimmerlands og Ringkøbing-Skjern med hhv. 70,3, 69,5 og 68,3 pct. , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2020, 13. december 2021 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34680

    NYT: Øget beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere

    28. oktober 2022, Der er opdaget en beklagelig fejl i de offentliggjorte tal fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november 2021. Dette medfører, at der i nogle tilfælde ændres på en decimal på beskæftigelsesfrekvenser for indvandrere fra enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande har været stigende siden 2015. Stigningen var især markant fra 2020 til 2021. I 2015 var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande på 52,0 pct., hvorefter den gradvist steg til 60,7 pct. i 2020 og yderligere til 65,2 pct. i 2021. Det svarer til en stigning på 13,2 procentpoint fra 2015 til 2021 og 4,5 pct. fra 2020 til 2021. I perioden 2015 til 2021 steg beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande med 3,9 procentpoint, mens personer af dansk oprindelse havde en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 1,6 procentpoint fra 2015 til 2021. Beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af beskæftigede i forhold til befolkningen og er her opgjort for de 30-59-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Mindsket forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem grupper, Trods den store stigning i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande de foregående år, er deres beskæftigelsesfrekvens fortsat lavere end beskæftigelsesfrekvensen for både indvandrere fra vestlige lande og personer med dansk oprindelse. Forskellen er dog mindre i 2021. I 2021 var beskæftigelsesfrekvensen for personer af dansk oprindelse på 85,2 pct., mens den var 77,7 pct. for indvandrere fra vestlige lande og 65,2 for indvandrere fra ikke-vestlige lande., Høj beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra Thailand, Indien og Kina, Der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra de forskellige ikke-vestlige lande. Indvandrere fra Thailand (80,, 7, pct.), Indien (75,0 pct.) og Kina (72,, 6, pct.) har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Omvendt har indvandrere fra Libanon (45,, 2, pct.), Irak (50,, 2, pct.) og Syrien (52,1 pct.) de laveste beskæftigelsesfrekvenser. Sammenligningen er foretaget for de 10 oprindelseslande, hvorfra der boede flest ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 30-59 år i Danmark i 2021., Størst stigning i beskæftigelsesfrekvensen for syriske indvandrere, Syriske indvandrere havde en stor stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 7,8 procentpoint fra 2020 til 2021. Den næststørste stigning havde indvandrere fra Pakistan (4,, 9, procentpoint), efterfulgt af indvandrere fra Iran og Irak med 4,4 procentpoint. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Færre kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse, Der er ofte store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for mandlige og kvindelige indvandrere fra de ikke-vestlige lande. Forskellen er størst for indvandrere fra Syrien, hvor syriske mænd har en beskæftigelsesfrekvens på 6, 9,0, pct., mens kvindernes er 29,1 pct. Det svarer til en forskel på 39,, 9, procentpoint. Mandlige indvandrere fra Pakistan og Indien har også beskæftigelsesfrekvenser, der er markant højere end kvindernes. Beskæftigelsesfrekvensen for pakistanske mænd er 27,0 procentpoint højere end kvindernes, mens beskæftigelsesfrekvensen er 25,8 procentpoint højere for mænd fra Indien., Kvindelige indvandrere fra nogle ikke-vestlige lande skiller sig ud, Helt omvendt forholder det sig for indvandrere fra Thailand, hvor thailandske kvinder oftere er i beskæftigelse end thailandske mænd. Beskæftigelsesfrekvensen for thailandske kvinder er 4,2 procentpoint højere end mændenes. Kinesiske mænd er oftere i beskæftigelse end kinesiske kvinder, men forskellen er med 4,0 procentpoint af en mere beskeden størrelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2021, 28. oktober 2022 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2023, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44269

    NYT: En tredjedel i rengøringsbranchen er indvandrere

    1. marts 2018, I branchen , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, var der 23.352 beskæftigede indvandrere i 2016. Andelen med indvandrerbaggrund i branchen var 34,2 pct., og dermed havde branchen den største andel af beskæftigede indvandrere blandt brancher, hvor der i alt er beskæftiget mere end 10.000 personer i 2016. I 2016 var der også en stor overrepræsentation af indvandrere i brancherne , slagterier, restauranter, samt , lokaltog, bus og taxi mv., , hvor mere end 25 pct. har indvandrerbaggrund., Andelen af indvandrere i brancherne er steget siden 2012, I 2016 udgjorde indvandrere 9,8 pct. af alle beskæftigede, og andelen er steget med 1,8 procentpoint siden 2012, hvor beskæftigelsen var på sit laveste i dette årti. I samtlige ti brancher, hvor andelen af indvandrere var størst i 2016, er indvandrernes andel også steget i forhold til 2012. Den største stigning målt i procentpoint findes i branchen , slagterier,, hvor andelen af indvandrere er steget fra 22,8 pct. i 2012 til 28,5 pct. i 2016. Dette svarer til 543 flere beskæftigede. Branchen e, ngroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer, tegnede sig for den næststørste stigning, hvor andelen af indvandrere steg fra 12,3 pct. til 17,5 pct. I absolutte tal svarer det til, at der var 1.358 flere beskæftigede indvandrere i branchen i 2016., Størst stigning i antallet af beskæftigede i restauranter, I absolutte tal tegner branchen, restauranter, sig for den største stigning med 7.406 flere beskæftigede indvandrere i 2016 sammenlignet med 2012. Det svarer til, at andelen af beskæftigede indvandrere i branchen er steget fra 23,0 pct. i 2012 til 26,3 pct. i 2016., Størst vækst i branchen arbejdsformidling og vikarbureau, Hvis man i stedet ser på væksten i indvandrernes beskæftigelse fremgår det, at stigningen i flere brancher hænger sammen med en generel stigning i den samlede beskæftigelse. Væksten i indvandrernes beskæftigelse var størst i branchen a, rbejdsformidling og vikarbureauer, , hvor indvandrernes beskæftigelse er steget med 77,0 pct. siden 2012. Med en stigning på 32,3 pct. var det også den branche, hvor den samlede beskæftigelse steg mest. Samme tendens gør sig gældende i branchen r, estauranter,, hvor beskæftigelsen blandt indvandrere er steget 43,4 pct. siden 2012, mens den samlede vækst i branchen var 25,4 pct. For de resterende brancher, der har haft en positiv vækst i den samlede beskæftigelse, er indvandreres beskæftigelse minimum steget 25 pct. siden 2012. , Også flere indvandrere i brancher med faldende beskæftigelse, Selvom den samlede beskæftigelse i branchen , slagterier, er faldet med 6,1 pct. siden 2012, er beskæftigelsen for indvandrere i branchen steget med 17,6 pct. Samme tendens gør sig gældende i branchen , post og kurertjeneste, , hvor den samlede beskæftigelse er faldet med 12,6 pct., mens beskæftigelsen for indvandrere er steget med 17,5 pct.  , Udviklingen afspejler, at selvom disse brancher har haft en negativt vækst i den samlede beskæftigelse, gør brancherne i stigende grad brug af indvandreres arbejdskraft på trods af et fald i den samlede beskæftigelse. , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2016, 1. marts 2018 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26798

    NYT: Flere beskæftigede indvandrere og efterkommere

    28. oktober 2024, Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse steg fra 474.400 i 2022 til 498.000 beskæftigede i 2023, svarende til en stigning på 23.500 beskæftigede eller 5,0 pct. Stigningen er fordelt på 5.800 indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 17.700 fra ikke-vestlige lande. Samtidig er beskæftigelsen med et lille fald på 1.300 fra 2022 til 2023 stort set uændret for personer med dansk oprindelse. Over de seneste ti år har indvandrere og efterkommere bidraget mest til beskæftigelsesvæksten. I perioden 2013 til 2023 er den samlede beskæftigelse steget fra 2.693.900 i 2013 til 3.112.500 i 2023. Beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere er i samme periode steget fra 258.500 til 498.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Størst stigning for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, Den samlede stigning i beskæftigelsen var på 418.500 beskæftigede eller 15,5 pct. fra 2013 til 2023. For personer med dansk oprindelse har stigningen været 7,4 pct.  Omvendt har der været stigninger i beskæftigelsen på 79,9 pct. og 101,8 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande hhv. fra ikke-vestlige lande. Den samlede andel af beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse er faldet fra 90,4 pct. i 2013 til 84,0 pct. i 2023, mens andelen er steget for indvandrere og efterkommere i alt fra 9,6 pct. i 2013 til 16,0 pct. i 2023., Næsten 60 pct. af væksten kommer fra indvandrere og efterkommere, Af den samlede stigning på 418.500 beskæftigede fra 2013 til 2023 udgør indvandrere og efterkommere 239.500 svarende til 57,2 pct. Her er stigningen størst for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med 152.600 beskæftigede eller 36,5 pct., mens stigningen er på 86.800 beskæftigede eller 20,7 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Personer med dansk oprindelse bidrager med en vækst på 179.000 beskæftigede eller 42,8 pct. af den samlede stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023. , Flere indvandrere og efterkommere i handel og transport mv., Indvandrere og efterkommere har fra 2013 til 2023 især bidraget til stigningen i beskæftigelsen i branchen , handel og transport mv, . Her er beskæftigelsen i alt øget med 92.700, hvoraf 70.000 er indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande står med 46.200 for den største del, mens indvandrere og efterkommere fra vestlige lande bidrager med 23.800 beskæftigede i , handel og transport mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras311, Flere indvandrere og efterkommere i restauranter, I , handel og transport mv., har restauranter haft den største stigning i beskæftigelsen med 32.700 i perioden 2013-2023. Herefter følger , supermarkeder og varehuse mv., med en stigning på 13.200 beskæftigede og , detailhandel med tekstiler og hus-holdningsudstyr mv., med en stigning på 12.100 beskæftigede. I alle tre brancher har indvandrere og efterkommere bidraget med omkring halvdelen af stigningen i beskæftigelsen., I andre brancher er antallet af indvandrere og efterkommere øget væsentlig i forhold til personer af dansk oprindelse, samtidig med at personer med dansk oprindelse har forladt brancherne. Det gør sig særligt gældende i , post og kurertjeneste, og i , lokaltog, bus og taxi mv., Beskæftigelsen i , post og kurertjeneste, er faldet med 2.400 fra 2013 til 2023. Det dækker over, at 7.500 færre personer med dansk oprindelse er beskæftiget i branchen i 2023, mens 5.100 flere indvandrere og efterkommere er beskæftiget i branchen. I branchen , lokaltog, bus og taxi mv., er beskæftigelsen nogenlunde den samme i 2013 og 2023, men der er 3.800 flere indvandrere og efterkommere og 3.700 færre personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013., Stigende antal indvandrere og efterkommere i plejesektoren, Den næststørste stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023 er i, offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor beskæftigelsen er steget med 89.200 fra 2013 til 2023. Her bidrager indvandrere og efterkommere især med flere beskæftigede i plejesektoren, herunder , daginstitutioner og dagcentre mv., og , plejehjem mv, . Der er 13.400 flere beskæftigede i , daginstitutioner og dagcentre, mv, . i 2023, hvoraf 12.000 er indvandrere og efterkommere, fortrinsvis fra ikke-vestlige lande. I , plejehjem mv, . er stigningen i beskæftigelsen på 11.700, hvor der for indvandrere og efterkommere har været en stigning på 11.200, som hovedsagligt kommer fra indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. , I , offentlig administration, undervisning og sundhed, stiger beskæftigelsen mest i de to underbrancher , offentlig administration, og , læger, tandlæger mv., I begge brancher er der i modsætning til i plejesektoren hovedsageligt flere personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013. Stigningen blandt indvandrere og efterkommere udgør 4.000 ud af den samlede stigning på 21.500 i , offentlig administration, og 4.300 ud af stigningen på 19.900 i , læger, tandlæger mv., Flere indvandrere og efterkommere i erhvervsservice, Den tredjestørste stigning i beskæftigelsen er i , erhvervsservice,, hvor beskæftigelsen er steget med 83.500 fra 2013 til 2023. I , erhvervsservice, er stigningen med 19.000 størst i branchen , virksomhedskonsulenter, og med 14.400 i , arkitekter og rådgivende ingeniører., I disse brancher er det hovedsageligt personer med dansk oprindelse, der bidrager til den øgede beskæftigelse. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, er beskæftigelsen steget med 13.700. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, bidrager indvandrere og efterkommer med 11.500 flere beskæftigede, mens personer med dansk oprindelse bidrager med 2.200 flere beskæftigede.  , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023, 28. oktober 2024 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49918

    NYT: Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere stiger

    31. oktober 2019, Siden 2015 er beskæftigelsesfrekvensen steget med 6,6 procentpoint for 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Dermed var beskæftigelsesfrekvensen i 2018 på 56,9 pct., hvilket fortsat er noget lavere end beskæftigelsen for alle 25-64-årige, som i 2018 var 78,0 pct. Gruppen af ikke-vestlige indvandrere uden for arbejdsstyrken faldt med 7,0 procentpoint til 37,4 pct., mens andelen af arbejdsløse har ligget nogenlunde stabil i samme periode. Den var i 2018 på 5,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, ., Lav beskæftigelsesfrekvens for syriske kvinder, I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen 16,6 pct. for 25-64-årige kvinder indvandret fra Syrien. Det tilsvarende tal for kvinder fra ikke-vestlige lande i alt var på 50,9 pct. Syriske mænd havde derimod en beskæftigelsesfrekvens på 56,6 pct., hvilket ligger nogenlunde på niveau med beskæftigelsesfrekvensen for den samlede gruppe af mænd fra ikke-vestlige lande, hvor 63,4 pct. var i beskæftigelse. Sandsynligheden for at være i beskæftigelse som indvandrer er forskellig, bl.a. afhængig af, hvor længe indvandrerne har været i Danmark, og hvor gamle de er. For indvandrere fra Syrien gælder, at de overordnet har været i Danmark kortere tid end andre ikke-vestlige indvandrere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, ., Indvandrere fra Syrien har kort opholdstid, Indvandrere fra Syrien har typisk opholdt sig i Danmark i langt færre år end andre indvandregrupper og har derfor haft kortere tid til at blive integreret på arbejdsmarkedet. 71,3 pct. af såvel de syriske mænd som kvinder har således opholdt sig i Danmark mellem to og fem år. Til sammenligning er det kun tilfældet for 16,0 pct. af samtlige indvandrere fra ikke-vestlige lande., Opholdstid for de ti største indvandrergrupper fra ikke-vestlige lande. 25-64 år, ultimo november 2018,  , Opholdstid,  , 0 - 2 år , 2 - 5 år, 1, 5 - 10 år, Over 10 år,  , pct., Indvandrere fra ikke-vestlige lande, 10,3, 16,0, 12,9, 60,9, Afghanistan, 5,6, 6,5, 17,8, 70,1, Bosnien-Hercegovina, 1,7, 2,5, 3,3, 92,6, Irak, 4,2, 3,9, 6,4, 85,5, Iran, 11,3, 13,3, 14,4, 61,1, Kina, 18,8, 20,5, 19,8, 40,9, Libanon, 2,8, 5,0, 7,1, 85,0, Pakistan, 7,4, 12,4, 18,1, 62,1, Syrien, 9,3, 71,3, 12,0, 7,4, Thailand, 8,7, 10,8, 19,2, 61,3, Tyrkiet, 3,7, 4,1, 6,6, 85,6, Anm: Opholdstiden er beregnet i forhold til seneste indvandringstidspunk. , 1, Intervallet indeholder en opholdstid som er større end to år og er mindre end eller lig med fem år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras206, ., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2018, 31. oktober 2019 - Nr. 398, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2020, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30125

    NYT: Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er faldet

    26. juni 2015, Indvandrere fra ikke-vestlige lande har indtil november 2013 haft det største fald i andelen af beskæftigede, siden den økonomiske krise startede. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande er faldet fra 54,6 pct. i slutningen af november 2008 til 47,7 pct. i slutningen af november 2013 - altså et fald på 6,9 procentpoint. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse faldet med 4,1 procentpoint fra 77,9 pct. til 73,8 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande er faldet med 3,4 procentpoint fra 63,3 pct. til 60,0 pct., Størst fald for indvandrere fra Somalia og Afghanistan, Faldet i beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra ikke-vestlige lande har fra november 2008 til november 2013 været størst blandt indvandrere fra Afghanistan, der er faldet 53,5 pct. til 40,7 pct. (12,8 procentpoint), og Somalia, der er faldet fra 38,5 pct. til 26,0 pct. (12,5 procentpoint). Omvendt har faldet været mindst for indvandrere fra Pakistan, der er faldet fra 52,2 pct. til 49,2 pct. (3,1 procentpoint). I 2013 var indvandrere fra Somalia dermed den gruppe, der havde den laveste beskæftigelsesfrekvens (26,0 pct.). Modsat havde indvandrere fra Thailand den højeste (63,2 pct.). , Fald i beskæftigelse størst blandt mænd, Faldet i beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra ikke-vestlige lande har været mest udtalt blandt mændene, hvis beskæftigelsesfrekvens faldt fra 60,4 pct. til 52,9 pct. (7,5 procentpoint). Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for mandelige indvandrere fra vestlige lande faldet fra 66,8 pct. til 64,2 pct. (2,6 procentpoint)., Blandt gruppen af mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande er det mænd med somalisk oprindelse, der har haft det største fald fra 43,8 pct. til 28,0 pct. (15,8 procentpoint). De mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande der har de mindste fald, er indvandrere fra Pakistan, der er faldet fra 67,0 pct. til 64,8 pct. (2,2 procentpoint), og Tyrkiet, der er faldet fra 67,2 pct. til 61,9 pct. (5,3 procentpoint)., To ud af fem kvinder fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse, I perioden fra november 2008 til november 2013 faldt beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande fra 48,9 pct. til 42,9 pct. (5,9 procentpoint). Kvindelige indvandrere fra Afghanistan og Iran havde det største fald i beskæftigelsesfrekvens på hhv. 11,6 pct. og 8,9 pct. Tyrkiet, der udgør den største gruppe af ikke-vestlige indvandrere, oplevede et fald fra 48,8 pct. til 40,7 pct. (8,0 procentpoint) blandt kvinderne. Til sammenligning faldt beskæftigelsesfrekvensen for kvinder af dansk oprindelse i samme periode fra 75,8 pct. til 72,4 pct. (3,4 procentpoint)., I november 2013 var forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem kvinder af dansk oprindelse og kvinder fra ikke-vestlige lande dermed øget til 29,5 procentpoint. De laveste beskæftigelsesfrekvenser i 2013 var at finde hos kvindelige indvandrere fra Libanon med 22,3 pct., Somalia med 23,8 pct. og Irak med 27,1 pct. Kvindelige indvandrere fra Thailand havde i 2013 den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere (64,3 pct.)., Generelt store kønsforskelle, Mandlige ikke-vestlige indvandrere har generelt meget højere beskæftigelsesfrekvenser end kvinderne. Mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande havde således en beskæftigelsesfrekvens i november 2013, der lå 10,0 procentpoint højere end kvindernes. Til sammenligning var forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem mænd og kvinder af dansk oprindelse 2,8 procentpoint i november 2013., Den største beskæftigelsesmæssige kønsforskel i november 2013 fandtes blandt pakistanske indvandrere, hvor 64,8 pct. af mændene var i beskæftigelse, mens det kun gjorde sig gældende for 31,5 pct. af kvinderne, en forskel på 33,4 procentpoint. Der var ligeledes store forskelle mellem kvinder og mænds beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra Libanon, Afghanistan, Tyrkiet og Irak. , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2013, 26. juni 2015 - Nr. 328, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2016, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19187

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation