Søgeresultat

Udgivelser

Arbejdsplanen giver en samlet oversigt over arbejdet og planlagte nye aktiviteter i Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?pub=pub&page=11

Udgivelser

Strategien udstikker målsætningerne for, hvordan Danmarks Statistik skal udvikle sig fra 2015 til 2020, og den fastlægger hovedprioriteringerne for vores arbejde

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?pub=pub&page=10

ILON15: Årlig ændring i timefortjenesten for virksomheder og organisationer

branche
2005K1-2025K3 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/ILON15

Statistikbanktabel

Nyt og meddelelser

Her kan du læse de seneste nyheder og servicemeddelelser fra Danmarks Datavindue. Du finder også oversigtsartikler med samlet information om nye registre og opdateringer af grunddata. Artiklerne – kaldet Nyt om grunddata – udgives hvert kvartal og opdateres løbende, så du altid har adgang til den nyeste information.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser

NYT: Færre er gift når de får børn

27. september 2018, 33 pct. af de førstegangsfødende kvinder i 2017 var gift. For 20 år siden var det 40 pct. af de førstegangsfødende, der var gift. Af de mødre, der fødte for anden gang i 2017 var 53 pct. gift, mens 66 pct. af dem, der fødte barn nummer tre eller højere var gift på fødselstidspunktet., Flest fødte er deres forældres første barn, 41 pct. af de levendefødte i 2017 var begge deres forældres første barn, 30 pct. var deres forældres andet fælles barn, mens 11 pct. blev født ind i en familie med mindst to helsøskende og ingen halvsøskende. I alt 83 pct. af de fødte i 2017 havde forældre, der ikke havde børn med tidligere partnere., 17 pct. af mødrene fik deres barn nr. tre eller højere i 2017, 16 pct. af de fødte i 2017 med en mor med dansk oprindelse er hendes tredje eller højere nummer barn. Det gælder en næsten dobbelt så stor andel - 30 pct. - af de fødte med en indvandrermor af ikke-vestlig oprindelse. Kun 12 pct. af de vestlige indvandrermødre fik deres barn nummer tre eller højere., Far er oftest ældre end mor, Far er i gennemsnit 2,5 år ældre end mor blandt de fødende par i 2017. 25 pct. af de fødte har forældre med en aldersforskel på mindre end et år. 14 pct. har en mor, der er mere end et år ældre end far, mens 59 pct. har en far, der er mere end et år ældre end mor. 21 pct. af de fødte har en far, der er mere end fem år ældre end deres mor., Fertilitetsdatabasen 2017, 27. september 2018 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2019, Alle udgivelser i serien: Fertilitetsdatabasen, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra Fertilitetsdatabasen. Se statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fertilitetsdatabasen (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29823

Produkter og priser

Abonnement, ADAM tilbydes i årsvise abonnementer i to varianter., Abonnement til strukturanalyse, er et årsabonnement med en fremskrivning med et jævnt skematisk forløb for dansk økonomi over en lang årrække (mindst 20 år). Abonnenten modtager fremskrivning og databank én gang årligt. , Abonnement til konjunkturanalyser, svarer til strukturanalyseabonnementet suppleret med 7-8 årige referenceforløb, der i hovedtræk svarer til den seneste prognose fra Finansministeriet og Økonomiministeriet. Abonnenten modtager reference forløbet to gange årligt og en opdateret version af databanken tre gange årligt. Begge abonnementer kan suppleres med fremskrivningen fra Finansministeriets seneste finansredegørelse., Udover databankerne og en beskrivelse af, hvordan den økonomiske politik er lagt i fremskrivningen omfatter ADAM-abonnementerne tabellerings- og grafikmuligheder, dokumentation, for- og eftermodeller til særligt brug, arbejdspapirer samt i et vist omfang service, herunder hjælp til at komme i gang med at bruge ADAM. Desuden får nye abonnenter én person gratis på et todages ADAM-kursus. , Databanken leveres pr. e-mail 3 gange årligt i forskellige filformater, såsom  PC-AXIS, AREMOS, SAS og Excel. Banken fremsendes også i tekstformat. Der medfølger variabellister med kildeangivelser., ADAMS Databank, Er man kun interesseret i ADAMs databank, kan denne fås i abonnement med tre årlige banker, eller bankerne kan købes enkeltvis., Serviceopgaver, Modelgruppen tilbyder at udføre modelberegninger på grundlag af specifikationer fra kunderne, forudsat beregningerne kan udføres fagligt forsvarligt. Som eksempler på serviceopgaver kan nævnes beregninger på: Effekten af at fremrykke investeringer, effekten af et andet forløb i det offentlige forbrug, effekten af energiafgift etc. Der henvises til Danmarks Statistiks , generelle vilkår for serviceopgaver, ., Danmarks Statistiks timepriser,  anvendes. Ved brug af ADAM i opgaven sættes tillæg for modelindhold og bank efter skøn., Prisliste, Prisliste for 2022, Produkt, Indhold, Priser (tal i parentes er inkl. moms), ADAM-konjunktur, 3 årlige databanker, 2-3 årlige fremskrivningsforslag (konjunktur), En årlig multiplikatorbank, UADAM, Pskat, Basta, Make…, 102.820,- kr., (128.525,-),  , ADAM-struktur, En årlig databank, En årlig langbank, UADAM, 71.974,- kr., (89.967,50,-), ADAMs databank, En databank, 7.021,- kr., (8.776,25),  , Abonnement med 3 årlige databanker , 14.041,- kr., (17.551,25), UADAMs databank, En databank, 7.358,- kr., (9.197,50),  , Abonnement med 3 årlige databanker , 14.717,- kr., (18.396,25), Befolkningsfremskrivning med UADAM,  , Pris fås ved henvendelse, Finansredegørelse/ konvergensprogram, Regeringens seneste mellemfristede fremskrivning, Pris fås ved henvendelse, ADAM-kursus, Grundlæggende introduktion til ADAM-analyser, ADAMs databank og simulationssoftwaren Gekko, Pris fås ved henvendelse, Kursus i databehandling i Gekko, Kursus afprøvning af Gekko’s grundlæggende kommandosyntaks og faciliteter i forbindelse med opbygning, dokumentation og brug af databanker (2019-pris)., Pris fås ved henvendelse, Serviceopgaver, 1), Modelgruppen tilbyder at udføre skræddersyede opgaver og modelberegninger på grundlag af specifikationer fra kunderne, forudsat beregningerne kan udføres fagligt forsvarligt., 1.476,- kr./time, (1.845,-),  1) Servicetimetaksten afhænger af opgavens art. Her er angivet en gennemsnitspris , Herudover for medgået tid efter Danmarks Statistiks priser.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/ADAM/Priser

NYT: Fertiliteten steg for tredje år i træk

22. februar 2017, Den samlede fertilitet steg fra 1,71 barn pr. kvinde i 2015 til 1,79 barn pr. kvinde i 2016. Det er tredje år i træk, at fertiliteten er steget. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte børn, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode (15-49 år) føder, som kvinderne i de enkelte aldersgrupper fødte i det aktuelle år., Tønder har den højeste fertilitet i 2016, mens København har den laveste, Den samlede fertilitet i Tønder var på 2,34 barn pr. kvinde, mens den i København var på 1,63 barn pr. kvinde. Selv om fertiliteten er højere i Tønder end i København, blev der i forhold til befolkningstallet født flere børn i København end i Tønder. Der blev således født 10.091 børn i København svarende til 17 børn pr. 1.000 indbyggere. I Tønder blev der født 382 børn svarende til ti børn pr. 1.000 indbyggere. Det skyldes, at der er stor forskel på hvor stor en andel af befolkningen, der er kvinder i den fødedygtige alder i de to kommuner. , Stor forskel i gennemsnitsalderen for førstegangsfødende, Den gennemsnitlige alder for førstegangsfødende på landsplan er 29,1 år, som den har været siden 2013. Der er dog en forskel på næsten seks år mellem Lollands gennemsnit på 26,6 år for førstegangsfødende og Dragørs 32,4 år. Næst efter Dragør er det i Hørsholm, Gentofte, Frederiksberg og Københavns Kommuner, at kvinderne gennemsnitligt er de ældste førstegangsfødende., Forældre er gennemsnitligt lidt yngre, Gennemsnitsalderen for fødende kvinder er faldet fra 30,9 til 30,8 år i 2016. Det er første gang siden 1977, at den gennemsnitlige alder for fødende kvinder er faldet. Gennemsnitsalderen for fædre til nyfødte er faldet fra gennemsnitligt 33,5 til 33,4 år., Størst stigning i fertiliteten blandt indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande, Den samlede fertilitet blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder steg fra 1,95 barn pr. kvinde i 2015 til 2,11 barn pr. kvinde i 2016. Det er en stigning på 0,16 barn pr. kvinde. Den samlede fertilitet blandt kvinder af dansk oprindelse steg i samme periode fra 1,74 til 1,81 barn pr. kvinde svarende til 0,07 barn pr. kvinde. Fertiliteten blandt ikke-vestlige indvandrerkvinder er dog stadig meget langt fra niveauet i 1990'erne, hvor den samlede fertilitet lå på over tre børn pr. kvinde., Fertilitet 2016, 22. februar 2017 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Fertilitet, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23528

NYT: Den samlede fertilitet faldt for fjerde år i træk

25. februar 2021, Den samlede fertilitet (15-49 år) faldt i 2020 til 1,67 levendefødte pr. kvinde. Det er et fald for fjerde år i træk, og dermed er fertiliteten på niveau med 2013. Fertilitet opgøres også fordelt på kvindernes herkomst, og her ses det største fald blandt indvandrerkvinder fra vestlige lande, hvor deres samlede fertilitet faldt fra 1,43 i 2019 til 1,34 i 2020. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode (15-49 år) føder, som kvinderne i de enkelte aldersgrupper fødte i det pågældende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fert1, Store geografiske forskelle, Den samlede fertilitet varierer også geografisk, hvor Region Hovedstaden var eneste region med en samlet fertilitet under landsgennemsnittet, nemlig 1,61 i 2020. I alle regioner faldt den samlede fertilitet i 2020, med undtagelse af Region Midtjylland, hvor der var en stigning fra 1,75 i 2019 til 1,76 i 2020. Region Nordjylland tegnede sig for det største fald fra 1,75 i 2019 til 1,68 i 2020. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod407, Kommunernes samlede fertilitet varierede mellem 1,37 og 2,48, På kommunalt niveau var der endnu større forskelle end mellem regionerne, idet kommunen med den laveste samlede fertilitet var Lolland Kommune med en samlet fertilitet på 1,37, og kommunen med højeste samlede fertilitet i 2020, Rebild Kommune, var oppe på 2,48. , Andel, som ikke er blevet forælder som 50-årig, er stagneret, Andelen, som ikke er blevet forældre som 50-årige, har været ret konstant gennem de seneste 15 år, nemlig 20-21 pct. af de 50-årige mænd og 12-13 pct. af de 50-årige kvinder. I Statistikbanken er for nyligt blevet oprettet flere nye tabeller, som kan kaste lys over forskellige aspekter af fødsler og fertilitet i Danmark. For eksempel, har opgørelsen af andelen af personer, som ikke er blevet forældre som 50-årige, tidligere kun været publiceret i den årlige publikation , Befolkningens udvikling, , og nu ligger denne opgørelse også som en tabel (, www.statistikbanken.dk/barnlos, ) i Statistikbanken. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/barnlos, 1.420.665 personer er forældre til to børn, 1. januar 2021 var der 2.787.784 forældre i Danmark, og godt halvdelen var forældre til to børn. 21 pct. var forældre til hhv. et barn og tre børn, mens 5 pct. var forældre til fire børn. , I Statistikbanken er oprettet en tabel (, www.statistikbanken.dk/foraeld, ), som angiver, hvor mange børn forældre (født i Danmark) har på et givet tidspunkt, uanset om disse børn evt. er voksne på optællingstidspunktet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/foraeld, Fertilitet 2020, 25. februar 2021 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Fertilitet, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31989

NYT: Fertiliteten er højest i jyske kommuner

22. februar 2018, Skanderborg, Rebild og Lemvig Kommuner havde i 2017 den højeste samlede fertilitet med hhv. 2,39, 2,39 og 2,33 levendefødte pr. kvinde. Den samlede fertilitet for hele landet var 1,75 levendefødte pr. kvinde eller 0,03 mindre end sidste år. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode (15-49 år) føder, som kvinderne i de enkelte aldersgrupper fødte i dette år., Lav fertilitet i Odense, Lyngby-Taarbæk og København, Blandt de ti kommuner med højest samlet fertilitet er de otte jyske, mens Allerød og Egedal Kommuner indtager hhv. fjerde- og niendepladsen. Lavest fertilitet havde Odense, Lyngby-Taarbæk og Københavns Kommuner med en samlet fertilitet på hhv. 1,58, 1,60 og 1,62 levendefødte pr. kvinde. Kun én jysk kommune - Aalborg - er blandt de ti kommuner med lavest samlet fertilitet., Hvert sjette barn er født i København, Trods den lave samlede fertilitet, blev der i 2017 født 10.168 børn af mødre bosiddende i Københavns Kommune. Hvert sjette barn i landet blev altså født her og med 16,8 fødte børn pr. 1.000 indbyggere, indtager kommunen også en klar førsteplads mht. fødte pr. indbygger. Næstefter kommer Frederiksberg med 14,6 fødte pr. 1.000 indbyggere. Begge kommuner har en stor andel af kvinder i de aldersgrupper, hvor der fødes flest børn. I Odsherred, Gribskov og flere ø-kommuner blev der født under syv børn pr. 1.000 indbyggere., Indvandrerkvinder af ikke-vestlig oprindelse har højere fertilitet, Den samlede fertilitet for både personer af dansk oprindelse og for indvandrere af både vestlig og ikke-vestlig oprindelse faldt i 2017. Fertiliteten for ikke-vestlige indvandrere ligger på 2,08 levendefødte pr. kvinde eller 0,30 højere end kvinder af dansk oprindelse., 22 pct. af de fødte har mor med udenlandsk baggrund, Andelen af børn født af mødre med indvandrer- eller efterkommerbaggrund er de seneste ti år steget fra 13,5 pct. til 22,2 pct. - eller 8,7 pct. point. Børn født af en mor med indvandrer- eller efterkommerbaggrund er meget ulige fordelt i landet. 62 pct. af de fødte i Ishøj Kommune i 2017 har en mor af udenlandsk oprindelse, mens det kun gælder 9 pct. af børnene i Læsø og Jammerbugt Kommuner. Udover Ishøj er det også i Brøndby og Høje-Taastrup Kommuner over halvdelen af de fødte i 2017, der har en mor af udenlandsk oprindelse., Fertilitet 2017, 22. februar 2018 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Fertilitet, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27220

NYT: Fertiliteten højest i Solrød og lavest i Gentofte

22. februar 2016, Den samlede fertilitet i Solrød var 2,29 levendefødt barn pr. kvinde i 2015, mens den i Gentofte kun var 1,57 levendefødt barn pr. kvinde. Den samlede fertilitet angiver antallet af levendefødte børn, som en kvinde vil få, hvis hun i løbet af sin fertile periode (15-49 år) føder, som kvinderne i de enkelte aldersgrupper fødte i dette år., København har den næstlaveste fertilitet, Den samlede fertilitet i København er med 1,59 levendefødt barn pr. kvinde kun lidt højere end i Gentofte. Men da kommunen har en stor andel unge kvinder, bliver der - trods den meget lave fertilitet - født flere børn pr. 1.000 indbyggere end i alle øvrige kommuner. Der blev i København født 9.568 børn i 2015, og dermed er hver sjette nyfødte dette år født af en mor bosiddende i Københavns Kommune. , Fortsat stigende fertilitet, Den samlede fertilitet er steget fra 1,69 levendefødt barn pr. kvinde i 2014 til 1,71 i 2015, og dermed er fertiliteten steget for andet år i træk., Fertilitet på samme niveau for 43-årige og 19-årige, Det er i Danmark blevet mere og mere usædvanligt, at kvinder under 20 år får børn. I 2015 var 19-åriges fertilitetskvotient 7,3, hvilket betyder, at der blev født 7,3 barn pr. 1.000 19-årige i 2015. Niveauet svarer ret præcist til fertilitetskvotienten for 43-årige, som i 2015 var 7,1. Det er med andre ord blevet lige så almindeligt at få børn for en kvinde, der er 43 år, som det er for en kvinde, der er 19 år. For 35 år siden var fertilitetskvotienten for 19-årige 18 gange højere end for 43-årige., Kvinder får børn senere, De 49-årige kvinder i 2015, der nu afslutter deres fertile periode, var 15 år i 1981. Dengang var det ikke helt ualmindeligt at få børn allerede som teenager. De har derfor oplevet både højere fertilitet i deres unge år og den stigende fertilitet, der har været i de ældre aldersgrupper. Når man lægger 1-års-fertiliteterne sammen, som de 49-årige har haft i løbet af deres fertile liv, har de 49-årige i gennemsnit fået 1,94 levendefødte børn. Dette tal har ligget ret stabilt de seneste seks år., Fertilitet 2015, 22. februar 2016 - Nr. 81, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Fertilitet, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20930