Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2771 - 2780 af 10131

    NYT: Mange indvandrere beskæftiget med rengøring mv.

    31. januar 2017, I branchen , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, er der 21.698 beskæftigede indvandrere i 2015. Andelen med indvandrerbaggrund i branchen er 32,8 pct. Dermed har branchen den største andel af indvandrere blandt brancher, hvor der i alt er beskæftiget mere end 10.000 personer i 2015. I 2015 er der også en stor overrepræsentation af indvandrere i brancherne , slagterier, restauranter, samt , lokaltog, bus og taxi mv., , hvor mere end 25 pct. har indvandrerbaggrund. Indvandrere udgør 9,2 pct. af alle beskæftigede i 2015., Andelen af indvandrere i de ti brancher er steget siden 2008, I 2008 udgjorde indvandrere 7,3 pct. af alle beskæftigede, og andelen er således steget med 2,0 procentpoint fra 2008 til 2015. I alle ti brancher, hvor andelen af indvandrere er størst i 2015, er indvandrernes andel også steget i forhold til 2008. Den største stigning findes i branchen , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere,, hvor andelen af indvandrere er steget fra 25,3 pct. i 2008 til 32,8 pct. i 2015. Det er en stigning på 7,6 procentpoint. I absolutte tal betyder det, at 4.735 flere indvandrere er beskæftiget inden for branchen i 2015 sammenlignet med 2008., Branchen , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, tegner sig for den næststørste stigning. Her er andelen af indvandrere steget fra 11,1 pct. til 17,5 pct. Det er en stigning på 6,3 procentpoint og i absolutte tal svarer det til, at 1.498 flere indvandrere er beskæftigede i 2015 inden for branchen., Vestlige indvandrere er beskæftiget i branchen , slagterier, I 2015 udgør vestlige indvandrere 4,4 pct. af den samlede beskæftigelse. Det er en stigning på 1,4 procentpoint fra 2008, hvor gruppen udgjorde 3,0 pct. En branche, hvor der er beskæftiget flere vestlige end ikke-vestlige indvandrere er , slagterier, . Samlet set udgør vestlige indvandrere 15,9 pct. af alle beskæftigede i branchen. Af alle indvandrere i branchen udgør indvandrere fra vestlige lande næsten to tredjedele. , I brancherne , landbrug og gartneri, og , videregående uddannelsesinstitutioner, udgør vestlige indvandrere også omkring to tredjedele af alle indvandrere. I begge brancher udgør vestlige indvandrere ca. 11 pct. af alle beskæftigede. Det er næsten tre gange så stor en andel som gruppens andel af den samlede beskæftigelse., Andelen af ikke-vestlige indvandrere er størst i transportbranchen, Ikke-vestlige indvandrere udgør i 2015 en markant større andel end vestlige indvandrere i branchen , lokaltog, bus og taxi, . Af alle beskæftigede i branchen udgør indvandrere 25,1 pct., mens vestlige indvandrere kun står for 2,6 pct. af beskæftigelsen i denne branche. Ni ud af ti indvandrere i branchen er ikke-vestlige., Ikke-vestlige indvandrere udgør også majoriteten af indvandrere, der er beskæftiget i brancherne , restauranter, samt , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, . I begge brancher har mere end to tredjedele af indvandrerne ikke-vestlig oprindelse. Samlet set udgør ikke-vestlige indvandrere 16,6 pct. af alle beskæftigede i branchen , restauranter, og 13,3 pct. af alle beskæftigede i branchen , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, . , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2015, 31. januar 2017 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24237

    NYT: Regionale forskelle i erhvervsfrekvens

    28. april 2015, Erhvervsfrekvenserne er høje i omegnskommunerne til København og i de midtjyske kommuner. De sydlige egne af Danmark har derimod forholdsvis lave erhvervsfrekvenser. Det drejer sig om Bornholm, Lolland-Falster, samt de andre sydlige dele af Sjælland, Fyn og Jylland. Endvidere er erhvervsfrekvenserne lave i de største byer, dvs. København, Aarhus, Odense og Aalborg. Erhvervsfrekvensen beregnes som arbejdsstyrken, dvs. beskæftigede plus arbejdsløse, i forhold til befolkningen., Egedal havde den højeste erhvervsfrekvens og Lolland den laveste, Fordelt på kommuner havde Egedal (83,0 pct.), Vallensbæk (82,0 pct.) og Allerød (82,0 pct.) de højeste erhvervsfrekvenser i november 2013. Omvendt havde borgerne i Lolland (65,7 pct.), Ærø (67,6 pct.) og Langeland (68,1 pct.) de laveste erhvervsfrekvenser. I gennemsnit for hele landet var erhvervsfrekvensen for de 16-64-årige på 74,6 pct. , Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik på nyt datagrundlag, Erhvervsfrekvenserne er opgjort på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Fra og med denne opgørelse overgår den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik til et nyt forløbsbaseret datagrundlag. Den gamle tidsserie vil blive revideret tilbage til november 2008 og være tilgængelig i Statistikbanken i løbet af maj., I den nye opgørelse øges niveauet for beskæftigelsen med ca. 20.000 personer, i forhold til hvis opgørelsen var foretaget på det hidtidige datagrundlag. Afgrænses der til de 16-64-årige, øges beskæftigelsesniveauet med ca. 13.000 i forhold til tidligere. Gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" reduceres med ca. 30.000 personer., Befolkningen efter socioøkonomisk status. November 2013,  , Mænd, Kvinder, I alt, 16-64-årige,  , personer, Selvstændige, 136, 854, 53, 984, 190, 838, 152, 463, Medarbejdende ægtefæller, 673, 4, 451, 5, 124, 3, 874, Lønmodtagere, 1, 271, 158, 1, 222, 710, 2, 493, 868, 2, 376, 078, Beskæftigede i alt, 1, 408, 685, 1, 281, 145, 2, 689, 830, 2, 532, 415, Arbejdsløse, 65, 525, 59, 768, 125, 293, 125, 293, Arbejdsstyrken i alt, 1, 474, 210, 1, 340, 913, 2, 815, 123, 2, 657, 708, Midlertidigt uden for arbejdsstyrken, 77, 372, 101, 367, 178, 739, 177, 758, Tilbagetrækning fra arbejdsstyrken, 515, 921, 695, 900, 1, 211, 821, 308, 151, Personer under uddannelse, 457, 788, 439, 258, 897, 046, 274, 405, Børn og unge (ikke under uddannelse), 193, 012, 180, 388, 373, 400, 0, Øvrige uden for arbejdsstyrken, 73, 681, 77, 311, 150, 992, 146, 804, Uden for arbejdsstyrken i alt, 1, 317, 774, 1, 494, 224, 2, 811, 998, 907, 118, Befolkningen i alt, 2, 791, 984, 2, 835, 137, 5, 627, 121, 3, 564, 826, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik november 2013, 28. april 2015 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. november 2025, Alle udgivelser i serien: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Kilder og metode, Opgørelsen er foretaget ultimo november på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og den kvartalsviste arbejdsstyrkestatistik (KAS). Beskæftigelsen omfatter selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere. Beskæftigelsen opgøres i hoveder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19094

    NYT: Efterkommere er oftere ikke i uddannelse eller job

    25. februar 2019, Blandt 25-årige ikke-vestlige efterkommere var 24,2 pct. af mændene og 23,1 pct. af kvinderne hverken i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET-gruppen) i november 2017. Det er hhv. 10,6 og 9,2 procentpoint mere end 25-årige mænd og kvinder med dansk oprindelse, hvor andelene var 13,6 og 13,9 pct. NEET står for "Not in Employment, Education or Training". Se andelen i de enkelte , aldersgrupper, fra 16-29 år., Kun 3 pct. af 16-årige er hverken i beskæftigelse eller under uddannelse, Blandt 16-årige er NEET-andelene lave, idet ca. 3 pct. befinder sig i NEET-gruppen. Det afspejler naturligvis, at de fleste på dette alderstrin fortsat er i gang med folkeskolen. Herefter stiger andelene tydeligt fra alderstrin til alderstrin både for personer med dansk oprindelse og for ikke-vestlige efterkommere., Stor stigning for kvindelige efterkommere omkring 23-årsalderen, For personer med dansk oprindelse er andelene relativt stabile fra 20 til 30 år, hvorimod ikke-vestlige efterkommere har et mere ujævnt forløb. Særligt er udviklingen for kvindelige ikke-vestlige efterkommere, der frem til 22-årsalderen ligger på samme niveau som mænd og kvinder af dansk oprindelse. Herfra stiger deres andel kraftigt fra et niveau omkring 12 pct. blandt de 22-årige til 23 pct. blandt de 29-årige., Mandlige efterkommere skiller sig tidligt ud, Mandlige ikke-vestlige efterkommere skiller sig også ud, ved at der allerede i 18-årsalderen er en relativt stor andel i NEET-gruppen sammenlignet med mænd af dansk oprindelse. Herfra øges forskellen mellem mandelige ikke-vestlige efterkommere og mænd af dansk oprindelse yderligere. Mens forskellen er 5 procentpoint blandt de 18-årige, er den steget til 11 procentpoint blandt de 25-årige. , Ikke-vestlige efterkommere er meget unge, NEET-indikatoren fokuserer på unge, der hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse. Man skal være opmærksom på, at gruppen af ikke-vestlige efterkommere er meget ung. Blandt alle 16-64-årige ikke-vestlige efterkommere er det således hele 78 pct., der er under 30 år. Langt størstedelen af efterkommerne befinder sig derfor på de alderstrin, som NEET-indikatoren fokuserer på. , 70 pct. af de 45-årige ikke-vestlige efterkommere er i beskæftigelse, Det er kun er 4 pct. af de ikke-vestlige efterkommere, der er fyldt 40 år. Derfor er deres beskæftigelsesfrekvens også kun opgjort frem til 45-årsalderen i denne offentliggørelse. Blandt 45-årige ikke-vestlige efterkommere var 70,4 pct. i beskæftigelse i 2017. Det er 16 procentpoint lavere end personer af dansk oprindelse, hvor 86,7 pct. var i beskæftigelse. , Sammenhæng mellem alder og beskæftigelse, Uanset herkomst er der en naturlig sammenhæng mellem beskæftigelse og alder. Beskæftigelsen er lavere på de yngre og ældre alderstrin henholdsvis på grund af uddannelse og tilbagetrækning. Der er en tendens til, at forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem ikke-vestlige efterkommere og personer af dansk oprindelse vokser med alderen. Mens der for 30-årige efterkommere er en forskel i beskæftigelsesfrekvensen på 12 procentpoint, findes den største forskel blandt de 44-årige, hvor ikke-vestlige efterkommere har en beskæftigelsesfrekvens, der er 18 procentpoint lavere end personer af dansk oprindelse., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2017, 25. februar 2019 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. oktober 2019, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28351

    NYT: Øget beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere

    28. oktober 2022, Der er opdaget en beklagelig fejl i de offentliggjorte tal fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november 2021. Dette medfører, at der i nogle tilfælde ændres på en decimal på beskæftigelsesfrekvenser for indvandrere fra enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande har været stigende siden 2015. Stigningen var især markant fra 2020 til 2021. I 2015 var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande på 52,0 pct., hvorefter den gradvist steg til 60,7 pct. i 2020 og yderligere til 65,2 pct. i 2021. Det svarer til en stigning på 13,2 procentpoint fra 2015 til 2021 og 4,5 pct. fra 2020 til 2021. I perioden 2015 til 2021 steg beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande med 3,9 procentpoint, mens personer af dansk oprindelse havde en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 1,6 procentpoint fra 2015 til 2021. Beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af beskæftigede i forhold til befolkningen og er her opgjort for de 30-59-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Mindsket forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem grupper, Trods den store stigning i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande de foregående år, er deres beskæftigelsesfrekvens fortsat lavere end beskæftigelsesfrekvensen for både indvandrere fra vestlige lande og personer med dansk oprindelse. Forskellen er dog mindre i 2021. I 2021 var beskæftigelsesfrekvensen for personer af dansk oprindelse på 85,2 pct., mens den var 77,7 pct. for indvandrere fra vestlige lande og 65,2 for indvandrere fra ikke-vestlige lande., Høj beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra Thailand, Indien og Kina, Der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra de forskellige ikke-vestlige lande. Indvandrere fra Thailand (80,, 7, pct.), Indien (75,0 pct.) og Kina (72,, 6, pct.) har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Omvendt har indvandrere fra Libanon (45,, 2, pct.), Irak (50,, 2, pct.) og Syrien (52,1 pct.) de laveste beskæftigelsesfrekvenser. Sammenligningen er foretaget for de 10 oprindelseslande, hvorfra der boede flest ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 30-59 år i Danmark i 2021., Størst stigning i beskæftigelsesfrekvensen for syriske indvandrere, Syriske indvandrere havde en stor stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 7,8 procentpoint fra 2020 til 2021. Den næststørste stigning havde indvandrere fra Pakistan (4,, 9, procentpoint), efterfulgt af indvandrere fra Iran og Irak med 4,4 procentpoint. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Færre kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse, Der er ofte store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for mandlige og kvindelige indvandrere fra de ikke-vestlige lande. Forskellen er størst for indvandrere fra Syrien, hvor syriske mænd har en beskæftigelsesfrekvens på 6, 9,0, pct., mens kvindernes er 29,1 pct. Det svarer til en forskel på 39,, 9, procentpoint. Mandlige indvandrere fra Pakistan og Indien har også beskæftigelsesfrekvenser, der er markant højere end kvindernes. Beskæftigelsesfrekvensen for pakistanske mænd er 27,0 procentpoint højere end kvindernes, mens beskæftigelsesfrekvensen er 25,8 procentpoint højere for mænd fra Indien., Kvindelige indvandrere fra nogle ikke-vestlige lande skiller sig ud, Helt omvendt forholder det sig for indvandrere fra Thailand, hvor thailandske kvinder oftere er i beskæftigelse end thailandske mænd. Beskæftigelsesfrekvensen for thailandske kvinder er 4,2 procentpoint højere end mændenes. Kinesiske mænd er oftere i beskæftigelse end kinesiske kvinder, men forskellen er med 4,0 procentpoint af en mere beskeden størrelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2021, 28. oktober 2022 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2023, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44269

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation