Forside

Søgeresultat

Viser resultat 981 - 990 af 2404

Farvel til den nordiske husmoder

Nordens kvinder har sagt farvel til rollen som husmoder og er i stedet i fuld gang med en karriere på arbejdsmarkedet. Dermed bliver langt flere børn passet ude. Men et farvel til husmoderrollen går ikke ud over børnenes trivsel, viser undersøgelser., 18. oktober 2001 kl. 0:00 , , En mor er ikke, hvad hun har været. På få årtier har kvindernes rolle på arbejdsmarkedet ændret sig markant. Hjemmegående husmødre er blevet et sjældent fænomen i Norden - til gengæld har kvinderne fået en erhvervskarriere, viser Nordic Statistical Yearbook, der netop er udkommet. , I 2000 var 75 pct. af kvinderne i Norden en del af arbejdsstyrken, for Danmark var andelen 76 pct. I 1970 var det kun omkring halvdelen af de danske kvinder, der var en del af arbejdsstyrken, og niveauet var det samme i de andre nordiske lande. , Kvindernes ændrede rolle har også ændret børns opvækst markant. Nordiske børn er i stigende grad blevet en generation af institutionsbørn. For mens mor er i gang på arbejdsmarkedet, bliver børnene passet ude. Siden 1994 er andelen af børn, der bliver passet ude steget i alle nordiske lande. Danmark står for rekorden, når det handler om børnepasning. I 1994 var det 65 pct. af alle danske børn mellem nul til seks år, der blev passet ude - i 1999 var tallet oppe på 75 pct., hvilket er det højeste i Norden. Efter Danmark følger Sverige, hvor 64 pct. af de nul til seksårige bliver passet ude, og Norge ligger i bunden - her bliver kun 51 pct. passet ude. , Hvis man kun ser på de tre til seksårige, er andelen endnu større: 90 pct. af de danske børn bliver passet ude, Sverige følger efter med 79 pct., og den laveste andel findes i Island, hvor det kun er 67 pct. af de tre til seksårige, der bliver passet ude. , Ikke dårligt for børnene, Men udviklingen har ikke en dårlig indflydelse på børnenes liv - tværtimod. Danske undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet viser, at jo stærkere tilknytning mødrene har til arbejdsmarkedet, jo bedre klarer de rollen som mor. , "Vi kan fx se, at kvinder, der venter med at få børn til de har en erhvervsuddannelse og en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, ammer længere end arbejdsløse mødre, og samtidig er de langt mindre stressede end de arbejdsløse mødre," fortæller seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet, Mogens Nygaard Christoffersen. Det er altså ikke erhvervsarbejde, men en usikker arbejdsmarkedstilknytning, der stresser nutidens mødre. , En undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet af de tre til femårige børns trivsel afliver desuden myten om, at kvinders høje erhvervsfrekvens stresser børnene. Faktisk viser undersøgelsen, at arbejdsuger på mere end 40 timer ikke har nogen indflydelse på børns stress-reaktioner. Det er andre ting end arbejdstiden, der spiller en rolle for, hvordan vi klarer forældrerollen, og dermed hvordan børnene trives. , "Hvis vi trives på jobbet, så har vi et bedre overskud til at klare forældrerollen. Til gengæld viser vores undersøgelse, at børn, hvis forældre er arbejdsløse, faktisk ikke får gavn af den ekstra tid, som de har sammen med forældrene," siger Mogens Nygaard Christoffersen. , Undersøgelsen viser, at forældre, der har et arbejde, hvor de føler sig værdsat, har et større overskud, når de er sammen med deres børn end de forældre, der ikke føler sig værdsat på arbejdet eller helt mangler et arbejde. De forældre, der trives på arbejdet, har fx lettere ved at undgå, at konflikter med børnene udvikler sig til forskellige strafforanstaltninger. , Socialt kompetente børn, Der findes ingen danske undersøgelser af, hvordan børn, der starter tidligt i institution, klarer sig. Men en svensk undersøgelse af den offentlige dagpasning viser, at børn, der startede i institution før etårsalderen, udvikler sig mere positivt end børn, der bliver passet hjemme eller i kommunal familiedagpleje. , Da de startede i skolen, var de mere frimodige, mindre ængstelige og havde lettere ved at udtrykke sig end børnene i de øvrige grupper. De havde også en større udholdenhed og selvstændighed. De vovede i højere grad at hævde deres opfattelse. , Mogens Nygaard Christoffersen advarer dog imod, at man bruger den svenske undersøgelse til at læne sig tilbage og mene, at alt så er, som det skal være for de danske institutionsbørn: , "Der kan være store kvalitetsforskelle på de danske og svenske institutioner fx i normeringen og pladsforholdene. Danske undersøgelser viser da også, at det er de svage børn, det går ud over, hvis kvaliteten i børneinstitutionerne er dårlig," siger han. , Kilder: Nordic Statistical Yearbook 2001. , Bestil Nordic Statistical Yearbook 2001, Læs mere om undersøgelserne fra Socialforskningsinstituttet på , https://www.sfi.dk/

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-10-18-Nordiske-husmoder

Bag tallene

Selvstændige er mest syge

De selvstændigt erhvervsdrivende topper listen over beskæftigede med længerevarende sygefravær. Næsten hver femte mester i byggebranchen modtog i 2004 sygedagpenge efter 14 dage., 17. maj 2005 kl. 0:00 , , Mestrene har oftere længerevarende sygefravær end svendene. Vognmændene er oftere længere syge end chaufførerne. Restauratørerne er mere væk på grund af længerevarende sygdom end kokkene og tjenerne. , Danskerne melder sig i stigende grad syge i længere tid. Men relativt set et det ikke lønmodtagerne, som har mest længerevarende sygefravær - det er derimod gruppen af selvstændigt erhvervsdrivende. Det fremgår af Danmarks Statistiks opgørelse over dagpenge ved sygdom i 2004. , 10,1 pct. af samtlige personer i gruppen af selvstændige og medarbejdende ægtefæller modtog sygedagpenge efter 14 dages sygdom i 2004. Det var derimod kun 8,6 pct. af lønmodtagerne. De selvstændige er en meget uensartet gruppe, som omfatter både selvstændige uden ansatte og arbejdsgivere med mange ansatte. , Næsten én ud af fem i byggeriet var langtidssyg, Ser vi nærmere på udvalgte brancher, bliver forskellene endnu større. , I bygge- og anlægsbranchen har 17,2 pct. af de selvstændige modtaget sygedagpenge efter 14 dages sygdom i 2004, mens det samme kun gælder 10,8 pct. af lønmodtagerne i branchen. , I transportbranchen har 14,1 pct. af de selvstændige været på sygedagpenge efter 14 dage i 2004, mens det samme kun gjaldt 10,1 pct. af lønmodtagerne. Indenfor handel, hotel og restauration var de tilsvarende tal for de selvstændige 10,3 pct. og for lønmodtagerne 6,2 pct. , Flere forklaringer , Cheføkonom i Håndværksrådet, Søren Nicolaisen, peger dog på, at der kan være gode forklaringer på det større længerevarende sygefravær blandt de selvstændige. , "Det er en gammel sandhed i håndværksfagene, at de selvstændige ikke lægger sig syge så hyppigt, men når de endelig gør det, er de syge i længere tid end gennemsnittet," siger Søren Nicolaisen. , Han fremhæver desuden, at de selvstændige statistisk set har en højere gennemsnitsalder end lønmodtagerne. , "Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at de selvstændige også har flere længere perioder med sygefravær," siger Søren Nicolaisen. , Lønmodtagernes sygefravær koster mest, Set igennem de samfundsøkonomiske briller er der dog ingen tvivl om, at det er lønmodtagernes sygefravær, som koster flest penge. Gruppen af lønmodtagere er meget større end gruppen af selvstændige. De selvstændige tegner sig således for godt 8 pct. af det samlede antal dagpengedage efter de første to ugers sygdom. , Topledere var mindst syge , Topledere og lønmodtagere på højeste niveau er den gruppe med mindst længerevarende sygefravær. Kun 5 pct. af personerne i denne gruppe modtog sygedagpenge efter 14 dage i 2004. Hvis vi ser bort fra de selvstændigt erhvervsdrivende indenfor byggeri- og transportbranchen, er det gruppen andre lønmodtagere, som har det højeste sygefravær. 11,6 pct. af personerne i denne gruppe modtog sygedagpenge i 2004. Gruppen omfatter blandt andet beskæftigede med rengøringsarbejde og andet arbejde, der ikke forudsætter en særlig uddannelse. , Statistikken belyser længerevarende sygefravær, Statistikken bygger på udbetalingen af sygedagpenge fra det offentlige. Reglerne er sådan, at efter 14 dages sygdom modtager både selvstændige og lønmodtagere dagpenge fra det offentlige. Ved korterevarende sygefravær er det derimod kun særlige grupper (kronisk syge, forsikrede arbejdsgivere eller selvstændige mv.), der kan modtage sygedagpenge. Statistikken giver derfor ikke noget overblik over det samlede sygefravær. Rent beløbsmæssigt spiller dagpengene efter 14 dages sygdom dog en dominerende rolle, da de tegner sig for 89 pct. af det offentliges samlede dagpengeudgifter.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-05-17-Selvstaendiges-sygefravaer

Bag tallene

Nye biler tager på i vægt

Danskernes biler bliver tungere og tungere. De nye personbiler i forhandlernes udstillingsvinduer tager 12 kg på om året. I dag vejer en nyregistreret personbil i gennemsnit 1147 kg, mens antallet af personbiler på mere end 2 tons er steget med 135 pct. på fire år., 4. juli 2005 kl. 0:00 , , Bilerne på de danske landeveje får stadig mere fedt om livet. Siden 1998 er vægten af husholdningernes personbiler steget med 12 kg om året i gennemsnit. Familiernes nyregistrerede personbiler vejer nu i gennemsnit 1147 kg, og udviklingen går kun én vej - mod tungere og tungere personbiler. , Konsekvensen er, at en stor del af effekten af de seneste års stadig mere energibesparende motorer bliver spist op af bilernes stigende vægt. En standardbil på 1000 kg burde køre 3,6 km længere på literen end i 1998 som en følge af den forbedrede motorteknologi. Men tungere biler betyder, at familiernes nye biler i dag i gennemsnit kun kører 2,2 km længere på literen end en ny bil i 1998. , Mere udstyr - bedre sikkerhed , Ifølge bilteknisk redaktør ved FDM's medlemsmagasin, Motor, Søren W. Rasmussen, skyldes udviklingen først og fremmest, at bilerne er blevet større og mere sikre. Men til dels også, at bilisterne er blevet mere magelige. , "Bilernes karrosseri er blevet markant forstærket i forhold til tidligere. Det har betydet bedre sikkerhed, men naturligvis også højere vægt. Samtidig har de nye biler i dag airbags og andre sikkerhedskonstruktioner, som ikke fandtes tidligere," siger Søren W. Rasmussen. Han peger også på, at bilisternes krav om bedre komfort har betydet, at flere og flere biler bliver leveret med relativt tungt ekstraudstyr som eksempelvis airconditionanlæg. , Småbilerne er forsvundet , For 25 år siden var det biler som Citroën 2CV, Renault 4, Fiat 127 og en række andre småbiler, der dominerede på de danske landeveje. Ud over at være meget populære havde mange af disse biler også det til fælles, at de havde en egenvægt på under 700 kg. Småbilernes popularitet skinner tydeligt igennem i statistikken fra dengang. I 1980 vejede halvdelen af den danske bilbestand under 800 kg Og 80 pct. af de danske biler vejede under 1000 kg. , Siden er der blevet luget kraftigt ud i bestanden af små og lette biler. De klassiske småbiler er i løbet af årene blevet udskiftet med nye og langt tungere modeller. På 25 år er de mindste personbiler forsvundet fra statistikken. Sidste år vejede kun 13 pct. af personbilerne under 800 kg. Samtidig er det langt under halvdelen af bilparken - 40 pct. - som vejer under 1000 kg. I dag vejer de fleste biler mellem 1000 og 1500 kg. , Sværvægtere i fremmarch, Der bliver flere og flere supersværvægtere blandt personbilerne i den danske bilpark. I de seneste år er der sket en kraftig stigning i antallet af personbiler, som vejer mere end 1500 kg. Og hvis vi nøjes med at se nærmere på statistikken over de tungeste biler - personbiler med en egenvægt på over 2000 kg - bliver udviklingen endnu mere markant. I denne gruppe af personbiler findes en række markante luksusvogne, heriblandt de terrængående Sport Utility Vehicles (SUV) som BMW X5 og Mercedes ML 250/350. Sidste år var der indregistreret 11.135 personbiler på over 2000 kg - en stigning på 135 pct. på blot fire år. For 25 år siden var personbiler i denne vægtklasse nærmest ikke eksisterende, idet der i 1980 blot var indregistreret 514 personbiler med en egenvægt på over 2000 kg.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-04-Biler-tager-paa-i-vaegt

Bag tallene

Beskæftigede (RAS)

Hvor mange er i arbejde i Vestjylland? Hvor mange på Bornholm? Her finder du den registerbaserede statistik for beskæftigede i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/arbejde-og-indkomst/beskaeftigelse-og-arbejdsloeshed/beskaeftigede-ras

Emneside

Stor forskel på prisstigninger for energi til opvarmning

Prisen på de fleste energiformer er steget markant over det seneste år og endnu mere, hvis man kigger 10 år tilbage. Gas er klart steget mest, mens fjernvarme er steget mindst og faktisk er billigere end i 2012., 16. september 2022 kl. 9:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mange har allerede mærket den stigende inflations effekt på el- og varmeregningen i løbet af 2022. Hvor meget regningen er vokset afhænger dog af, hvilken energiform man opvarmer sin bolig med., Samlet set er forbrugerens pris, den pris husholdningerne betaler for en vare eller en tjeneste inkl. afgifter mv., på elektricitet, gas og andet brændsel steget med 46,8 pct. fra august 2021 til august 2022. I denne priskategori finder vi både elektricitet, gas, flydende samt fast brændsel og fjernvarme., Gas er steget mest, Opvarmer du din bolig med gas, kan der være god grund til at finde hjemmeskoene og sweatrene frem, i takt med at temperaturen uden for daler. Prisen på gas, hvilket omfatter både natur- og by- samt flaskegas, er nemlig steget 142,6 pct. det seneste år. Det er klart den største årlige stigning inden for de forskellige typer af energi., ”Stigningen er båret af natur- og bygas, som i august havde en årsstigning på 150,1 pct., mens prisen på flaskegas trækker den samlede stigning på gas lidt ned til 142,6 pct. Det er den næsthøjeste årsstigning nogensinde målt. I april lød årsstigningen på 153,4 pct.,” siger Martin Birger Larsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Opvarmer du boligen med flydende brændsel såsom olie, lyder årsstigningen på 39,7 pct. Har du fx brændeovn eller -kedel, er din faste brændsel steget 58,4 pct., mens fjernvarmekunder kan glæde sig over, at denne energiform kun er steget 5,9 pct., Årlig procentvis stigning på energi, august 2021 til august 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Elektricitet er også steget i pris, Selvom dine radiatorer ikke er elektriske, bruger du højst sandsynligt en del strøm i løbet af dagen, når du fx tænder for vaskemaskinen, tv’et eller lyset i dit hjem. Også her vil stigende priser kunne ses på regningen. Det seneste år er prisen på elektricitet steget 54 pct., ”Prisen på elektricitet begyndte allerede at stige ca. halvvejs igennem 2021, og årsstigningen endte på over 30 pct. inden jul. Så snart vi havde taget hul på 2022 fordobledes årsstigningen til over 60 pct. og er siden da ikke nået under 44 pct. i årlig stigning, når der i den enkelte måned måles i forhold til samme måned året før,” siger Martin Birger Larsen., Energipriserne på 10 år, Prisstigningerne over de seneste 10 år er omtrent de samme, som over det seneste år. Det hænger sammen med, at priserne på energi stort set var uændrede fra 2012 til 2021, mens de store prisstigninger først fandt sted fra 2021., Samlet set lyder stigningen på energi i alt på 47,4 pct. siden august 2012, mens fjernvarme er blevet 7,4 pct. billigere i denne periode., ”Prisen på fjernvarme har ligget rimeligt stabilt de seneste 10 år, og selvom vi ser en årlig stigning i prisen på 5,9 pct. nu, er prisen faktisk lavere end for 10 år siden,” siger Martin Birger Larsen., Alle andre energiformer er steget i pris i løbet af de seneste 10 år. Elektricitet er steget 67 pct., flydende og fast brændsel henholdsvis 47 og 56 pct., mens gas er steget 153 pct., Flydende brændsel er den energiform, der har haft de største udsving i løbet af de seneste 10 år, og det var også den første energiform til at begynde en opadgående kurve ultimo 2020. Omkring juni sidste år blev årsstigningen i prisen på flydende brændsel overhalet af gas, der nu ligger øverst på listen for årlig procentvis stigning., Energipriser, august 2012 t.o.m. august 2022, indeks august 2012=100, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Martin Birger Larsen på 61 15 15 43 eller , mbl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-09-16-stigende-energipriser

Bag tallene

Andelen af kvindelige kandidater højere end nogensinde

To tredjedele af kandidaterne er dog fortsat mænd. Kandidaterne har i højere grad end befolkningen en lang uddannelse., 3. juni 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, 34,3 pct. af kandidaterne til folketingsvalget den 5. juni 2019 er kvinder. Det er en højere andel end nogensinde før. I 2011 var 33,2 pct. af kandidaterne kvinder, hvilket indtil dette års valg var den højeste andel., 309 kvinder stiller op til folketingsvalget. I alt er der 900 kandidater til de 175 danske mandater. Dertil kommer fire mandater, som er på valgt i Grønland og Færøerne., ”Kvinderne har altid været i undertal blandt kandidaterne. Også blandt folketingsmedlemmerne er der flere mænd end kvinder. Ved valget i 2015 var 37,1 pct. af de valgte kvinder,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik med henvisning til , Statistikbanken, . , Kilde: Danmarks Statistik; , http://dst.dk/valg/Valg1684447/other/Kandidatstatistik2019.pdf, Hver tredje folketingskandidat har en lang videregående uddannelser , Personer, der har gennemført en lang videregående uddannelse, er overrepræsenterede blandt de opstillede til folketingsvalget i 2019 i forhold til den samlede befolkning. , Således havde over en tredjedel af kandidaterne til folketinget en lang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse i 2018. I hele befolkningen var andelen godt 10 pct. , Omvendt er andelene med grundskole eller en erhvervsuddannelse i befolkningen over 18 år væsentligt højere end andelen blandt folketingskandidaterne., Kilde: Danmarks Statistik; , http://dst.dk/valg/Valg1684447/other/Kandidatstatistik2019.pdf, ; , www.statistikbanken.dk/HFUDD20, og , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD10, ., Anm.: Adgangsgivende uddannelsesforløb er lagt ind under erhvervsfaglige uddannelser, mens ph.d. er lagt sammen med lang videregående uddannelse. , Kandidaterne er oftere 40-59 år end befolkningen, 11,0 pct. af kandidaterne er under 30 år, mens det gælder for 19,9 pct. af befolkningen over 18 år. Også den ældre befolkning er underrepræsenteret blandt kandidaterne. 2,8 pct. af kandidaterne er fyldt 70 år, men det gælder for 17,6 pct. af befolkningen. Til gengæld er over halvdelen af kandidaterne 40-59 år., 100 flere kandidater end ved sidste valg, 900 kandidater stiller op til dette folketingsvalg. Det er 101 flere end ved seneste valg, hvor 799 kandidater var på valg., Specielt antallet af ny-opstillede kandidater er steget. 556 af kandidaterne stillede ikke op til folketinget i 2015, hvilket svarer til 61,8 pct. af kandidaterne. I 2015 var der 467 nye kandidater på valg., ”De mange kandidater – og mange ny-opstillede kandidater - hænger i nogen grad sammen med, at tre nye partier er på valg ved dette folketingsvalg. Til sammen stiller partierne Nye Borgerlige, Klaus Riskær Petersen og Stram Kurs med 100 kandidater,” siger Dorthe Larsen., Folketingsvalget bliver afholdt den 5. juni. Du kan følge valgresultatet på , dst.dk/valg, , efterhånden som stemmerne bliver talt op. I løbet af natten til torsdag 6. juni bliver partiernes stemmetal offentliggjort, og i løbet af torsdagen bliver de personlige stemmer offentliggjort. , Du kan læse mere om kandidaterne i , denne tabel, , som er tilgængelig på , dst.dk/valg, ., De kan læse andre valgrelaterede historier på , www.dst.dk/fv19, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, . ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-03-Kandidater-til-folketinget

Bag tallene

Det er blevet dyrere at få besøg af håndværkeren

Priserne på blandt andet tagdækning, murer- og tømrerarbejde er steget mere end de generelle priser i samfundet., 26. maj 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danskere som vil have håndværkere på besøg for at renovere eller vedligeholde deres bolig, må grave dybere i lommerne, når regningen skal betales. Således er en række håndværkertjenester steget mere i pris end de generelle priser i samfundet over en periode på fem år. , De største prisstigninger har fundet sted blandt murerne, hvis ydelser er steget 16 pct. i pris fra 2015-2020. Til sammenligning er de generelle priser på tjenester i samfundet i denne periode steget med 8 pct. og de generelle forbrugerpriser med 3 pct. , Med andre ord er murernes priser procentvist steget dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester i samfundet og 5 gange så meget som samfundets generelle forbrugerpriser. , ”Håndværkernes priser dækker de omkostninger, håndværksvirksomheden har til materialer og løn, samt den profit de måtte lægge til,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Sigrid Krogstrup Jensen. , ”Indekset siger ikke noget om, hvor dyr en tjeneste er i absolutte tal, men snarere hvordan prisen på denne har udviklet sig over en årrække,” understreger hun. , Prisstigningen på 16 pct. betyder, at hvis en tjeneste kostede 10.000 kr. i 2015, så kostede den 11.600 kr. i 2020. Hvis priserne på tjenesten havde fulgt de generelle tjenesteprisers udvikling, så havde tjenesten kostet 10.750 kr. i 2020 og 10.030 kr., hvis den havde fulgt de generelle forbrugerprisers udvikling. , Prisudvikling på renovering og vedligeholdelse. 2015 -2020, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91, , Lægning af tag er steget næstmest , De næststørste prisstigninger har fundet sted blandt tagdækkere, som arbejder med at lægge tag på bygninger. Her er priserne steget med 14 pct. på fem år, hvilket er dobbelt så meget som de generelle priser på tjenester og 4 gange så meget som de generelle forbrugerpriser. , Efter tagdækkerne følger tømrerne, hvis priser er steget med 12 pct., og VVS’erne, hvis priser er steget med 11 pct. De mindste prisstigninger har fundet sted blandt elinstallatørerne og inden for faget bygningsfærdiggørelse, hvor priserne er steget med 10 pct. , Gennemsnitligt er priserne for ”renovering og vedligeholdelse,” som er et samlet indeks for alle de nævnte håndværksfag, steget med 12 pct. på fem år. Dermed placerer tømrerne sig lige på gennemsnittet, mens elinstallatører og bygningsfærdiggørelse placerer sig under gennemsnittet for renovering og vedligeholdelse generelt. , Tabel: Så meget er priserne på renovering og vedligeholdelse steget, Stigning i procent 2015-2020, Forbrugerpriser i alt, 3, Tjenestepriser i alt, 8, Elinstallation, 10, Bygningsfærdiggørelse, 10, VVS- og blikkenslager, 11, Tømrer, 12, Renovering og vedligeholdelse i alt, 12, Tagdækker, 14, Murer, 16, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PRIS91, , Fakta: Hvad er et forbrugerprisindeks?, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik varer koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig over tid., Indekset over de danske forbrugerpriser opgøres på baggrund af 25.000 priser på cirka 1.000 forskellige varer og tjenester, der indsamles fra omkring 1.800 butikker og virksomheder. , Indekset er en økonomisk indikator, der anvendes til at måle ændringer i de priser, som husholdningerne betaler for varer og tjenester. Den procentvise ændring af det generelle forbrugerprisindeks er et mål for inflationen og er et centralt økonomisk nøgletal., Forbrugerprisindekset kan belyse prisudviklingen på både tjenester og varer adskilt, men også sammenlagt som det er tilfældet i det generelle forbrugerprisindeks, som bl.a. bruges i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik, Læs mere om priser på byggeri og renovering og vedligeholdelse i artiklen: , Fortsat stigende priser på byggeri af enfamiliehuse , Hvis du har spørgsmål til tallene i artiklen, kan du kontakte specialkonsulent Sigrid Krogstrup Jensen på SIJ@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-05-26-det-er-blevet-dyrere-at-faa-besoeg-af-haandvaerkeren

Bag tallene

Tredobling af onlinekøbere af dagligvarer på ti år (opdateret)

Dagligvarer ligger på en andenplads bag medicin og kosttilskud, når man betragter de største relative stigninger inden for internethandel fordelt på produkttyper. Samtidig er antallet af dagligvarebutikker faldet med , 11 procent fra 2008 til 2017, ., 5. september 2019 kl. 13:45 - Opdateret 9. september 2019 kl. 14:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I denne version af artiklen opgøres antallet af dagligvarebutikker på bagrund af arbejdssteder frem for CVR-numre, som blev brugt i den gamle version. Der er indsat en ny figur i tredje afsnit. Ændringer i teksten er markeret med rødt., Fra 2009 til 2019 er andelen af danskere mellem 16 og 74 år, der handler på nettet, steget fra 64 procent til 84 procent. Vi køber alle mulige produkter på nettet, men et af de områder, der har oplevet størst fremgang de seneste ti år i forhold til internethandel er dagligvarer. Fra 2009 til 2019 er andelen af e-handlende, der meddeler, at de køber dagligvarer på nettet steget fra 9 til 27 procent – altså en stigning på 18 målt i procentpoint. Det svarer til en tredobling af andelen, der klikker sig til daglig- og madvarer på nettet. Sammenligner man med internetkøb af andre produkttyper, rækker udviklingen inden for dagligvarer til en andenplads, når man ser på, hvilke produkttyper der har oplevet den største relative stigning i internetkøb de seneste ti år. Den største stigning finder man i kategorien medicin og kosttilskud, hvor udviklingen er gået fra 4 til 25 procent over de seneste ti år., ”Når man sammenligner udviklingen i andelen af netbutikkunder, der køber dagligvarer online, med andre former for onlinekøb, er det også interessant at forholde sig til, hvordan udbuddet har været over tid, fortæller chefkonsulent Agnes Tassy, der er ansvarlig for statistikken om it-anvendelse i befolkningen., ”For eksempel er niveauet af onlinekøb for både tøj, sports- og fritidsudstyr, billetter til events og transport samt rejseprodukter markant højere end for andre produkttyper i både 2009 og 2019. Men det hænger nok meget sammen med, at de tre produkttyper har været tilgængelige som onlinekøb i længere tid end for eksempel dagligvarer,” tilføjer hun. , , Køb af dagligvarer på nettet er mest populær blandt de 20-59-årige, Uanset hvilken aldersgruppe man spørger, er der fra 2009 til 2019 sket en markant fremgang i andelen af e-handlende, der køber dagligvarer på nettet. De to aldersgrupper, der i højest grad handler dagligvarer på nettet, er de 20-39-årige og de 40-59-årige. I 2009 handlede 10 procent af de 20-39-årige dagligvarer på nettet, mens andelen var 33 i 2019. I 2009 var det 11 procent af de 40-59 årige, der handlede dagligvarer på nettet, mens det var 29 procent i 2019. Både blandt de yngre og de ældre er handel af dagligvarer på nettet også blevet mere almindeligt, men for begge grupper gælder det, at andelen er mindre end for de 20-59-årige., ”Folk i aldersgruppen 20-59 år har ofte et arbejde og yngre børn, der kan gøre det sværere at få tid til at handle ind i en fysisk butik, fortæller chefkonsulent Agnes Tassy og fortsætter:, ”Derfor kan det tænkes, at folk i netop denne gruppe nyder bedre af fordelene ved at handle online, end det er tilfældet for de yngste og de ældste”. , 500, færre dagligvarebutikker end for 10 år siden, I perioden fra , 2008 til 2017 , er antallet af fysiske dagligvarebutikker i Danmark faldet med , 11, procent. I , 2008, var der , lidt under 5.000 , butikker rundt omkring i landet. I , 2017, var det tal faldet til , lidt, over 4.300 butikker. Udviklingen skyldes især, at der er sket et fald i antallet af butikker inden for kategorien købmænd og døgnkiosker. I , 2008, var der lidt over , 2.400 , af disse, mens tallet var faldet til lidt under , 1.750 , i , 2017, . Til gengæld er antallet af discountbutikker steget fra , cirka 1.300 i 2008 til lidt under 1.550 i 2017, ., , , Agnes Tassy har leveret data vedrørende befolkningens brug af it. Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , ata@dst.dk, eller 3917 3144. Data vedrørende udviklingen i antallet af dagligvarebutikker er leveret af , Pernille Stender, . Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , psd@dst.dk, eller , 3917 3404, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-05-tredobling-af-onlinekoebere-af-dagligvare

Bag tallene

Markant færre besøgte zoo, forlystelsesparker og andre oplevelsessteder i sommeren

34 pct. af befolkningen besøgte mindst ét oplevelsessted i 3. kvartal 2020. I samme kvartal året før var det 44 pct. Cirkus og sommerland stod for de største relative fald. , 12. januar 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, En række af landets oplevelsessteder var i sommer ramt af nedlukning på grund af COVID-19. Det kan tydeligt aflæses i antallet af besøgende i højsæsonen., Landets forlystelsesparker, zoologiske haver, sommerland, oplevelsescentre, cirkus og akvarier gik fra at være besøgt af ca. 44 pct. af de 16-89-årige i sommeren 2019 til ca. 33 pct. i sommeren 2020, viser tal fra Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelse. , ”Omregnet til antal personer, der har besøgt mindst ét sted, er tallet gået fra ca. 2.1 mio. personer i 3. kvartal 2019 til 1.6 mio. personer i 3. kvartal 2020. Det svarer til et fald på en halv million fra 2019 til 2020. I kulturvaneundersøgelsen indgår dog kun 16-89-årige, hvorfor børn og unge ikke er med. Derfor ville både andelen og det omregnede tal være noget højere, hvis de også indgik,” siger Monika Bille Nielsen. , Faktaboks: Om kulturvaneundersøgelsen og oplevelsessteder, Kulturvaneundersøgelsen er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse som belyser befolkningens forbrug af kultur- og fritidsvaner, fx musik, film, scenekunst, museer, litteratur, motion og computerspil. , Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvorvidt de har besøgt forlystelses- og temaparker, zoologiske haver eller dyreparker, sommerland, cirkus, akvarier eller oplevelsescentre fx Experimentarium inden for de seneste tre måneder., Oplevelsessteder er en samlet betegnelse for de seks ovenstående kategorier., Kulturvaneundersøgelsen gennemføres i samarbejde med Kulturministeriet., Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema her, ., Størst fald i pct. for besøgende i cirkus, Cirkus oplevede det største relative fald. Her faldt andelen af besøgende fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020 med 75 pct. , Herefter fulgte sommerland med et fald på 46 pct. i perioden. Forlystelsesparker havde et fald på 41 pct., akvarier et fald på 29 pct. og zoologiske haver og dyreparker et fald på 14 pct. Oplevelsescentre oplevede som de eneste ikke fald i perioden., ”Faldene skal ses i lyset af regeringens sommerpakker, hvor der var halv pris på en række kulturinstitutioner hen over sommeren, hvilket blandt andet er kommet de zoologiske haver til gode. Uden pakkerne havde faldet formentligt været større,” siger Monika Bille Nielsen. , Særligt de ældre blev væk , Personer i alle aldre blev væk fra oplevelsesstederne i sommeren 2020 sammenlignet med 2019. Det relativt største fald stod gruppen af personer over 54 år for – her var der nemlig et fald på 29 pct. fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020. , Gruppen med det næststørste fald var de 35-54-årige. Her var faldet på 25 pct. i perioden. , ”Især de yngre personer fra 16-34 år var ikke i lige så tilbøjelige til at blive væk fra oplevelsesstederne. Der var et fald på 16 pct. i den aldersgruppe,” siger Monika Bille Nielsen., Find flere tal om danskernes kulturvaner , her, . , Data til denne artikel er leveret af Monika Bille, som du kan kontakte på MBS@dst.dk, hvis du har spørgsmål til tallene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-01-11-markant-faeerre-besoegte-zoo-og-andre-oplevelsessteder

Bag tallene

Lidt flere unge har et fritidsjob

35,7 pct. af unge mellem 13 og 17 år havde et fritidsjob i 2022 mod 34,9 pct. i 2021. Der er flest unge vestjyder, som har et fritidsarbejde, og færrest i kommuner i hovedstadsområdet. , 7. marts 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Lidt flere unge vælger at bruge noget af deres fritid på at arbejde. Nye tal viser, at andelen af unge mellem 13 og 17 år, som har et fritidsarbejde, er steget fra 34,9 pct. i 2021 til 35,7 pct. i 2022. Den største stigning ses hos drengene, hvor andelen er steget fra 33,1 pct. i 2021 til 34,5 pct. i 2022. Der er med 36,8 pct. dog stadig flest piger i aldersgruppen, som har et fritidsjob. , ”Beskæftigelsesfrekvensen for den ældste gruppe blandt de unge, dvs. de 17-årige, er på hele 61,8 pct. Blandt de 17-årige arbejder 64,0 pct. af pigerne og 59,7 pct. af drengene. Til sammenligning arbejder 22,7 pct. af de 17-årige i vores naboland Sverige. I Sverige er forskellen på piger og drenges fritidsarbejde også større end i Danmark, idet 27,8 pct. af pigerne arbejder, mens kun 17,9 pct. af drengene arbejder,” siger Pernille Stender, chefkonsulent hos Danmarks Statistik., Andel beskæftigede 13-17-årige, 2021-2022, Kilde: Særtræk fra Danmarks Statistik., Fire ud af ti 15-17-årige med fritidsjob arbejder i supermarkeder og varehuse, I 2022 var 38,5 pct. af de 15-17-årige med fritidsjob beskæftigede i supermarkeder og varehuse. Dernæst følger 14,3 pct. af gruppen, som får deres lønseddel fra en restaurant. Hos de 13-14-årige med fritidsjob er der flest ansat i post- og kurertjeneste med 25,2 pct. efterfulgt af restauranter med 10,0 pct. , Flest i Ringkøbing-Skjern Kommune og færrest i Gentofte Kommune, Fordeler vi andelen af unge med et fritidsarbejde i aldersgruppen mellem 13 og 17 år i 2022 efter bopælskommuner, finder vi den højeste beskæftigelsesprocent i Ringkøbing-Skjern Kommune med 47,0 pct. I Varde og Lemvig Kommuner er hhv. 45,7 og 44,9 pct. i beskæftigelse. , Den laveste beskæftigelsesprocent finder vi blandt flere kommuner i hovedstadsområdet, hvor den laveste andel er i Gentofte Kommune med 28,3 pct. Dernæst følger Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk og Københavns Kommuner med hhv. 28,8, 29,3 og 29,7 pct. , Faktaboks: Ny tabel for unge og fritidsjobs, Danmarks Statistik har oprettet en ny tabel i Statistikbanken, hvor der kan trækkes tal for antal personer, der har et fritidsjob. Her kan man trække tal på et-års-interval mellem 13 og 70 år for perioden 2008 til 2022. Man kan også se tallene pr. kommune og efter køn. Tabellen kan findes her: , www.statistikbanken.dk/RAS210, Faktaboks om unges beskæftigelse, I denne artikel ses der på de 13-17-årige og deres beskæftigelse. Man er beskæftiget, når man normalt arbejder mindst én time i referenceugen ultimo november. Et fritidsjob forbindes ofte med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse. Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse samtidig med, at de har et fritidsjob.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-03-07-Lidt-flere-unge-har-et-fritidsjob

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation