Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 741 - 750 af 2402

    Færre førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november

    Der er 226.689 førstegangsvælgere. Da denne valgperiode er kortere end den forrige valgperiode, er det 50.572 færre vælgere, som får mulighed for at sætte deres kryds for første gang end ved folketingsvalget i 2019. De nye førstegangsvælgere er hovedsageligt unge, der bor i storbyerne., 12. oktober 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Statsminister Mette Frederiksen har udskrevet næste folketingsvalg til afholdelse 1. november, og her får både de rutinerede vælgere og nye vælgere mulighed for at sætte deres kryds i stemmeboksen. , Antallet af personer, der kan afgive deres stemme i valgboksen eller kan brevstemme til et folketingsvalg for første gang, falder siden seneste folketingsvalg. Nye tal viser, at der vil være 226.689 personer, som modtager et valgkort til et folketingsvalg i postkassen for allerførste gang til folketingsvalget 1. november. Det er 50.572 færre end ved folketingsvalget i 2019. , ”Denne valgperiode har været 203 dage kortere end den forrige, og det afspejler sig i antallet af nye førstegangsvælgere. Helt i tråd med tidligere så er førstegangsvælgerne unge, som er fyldt 18 år siden seneste folketingvalg samt personer, som har fået dansk statsborgerskab i perioden,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , 4.284.913 vælgere kan stemme til folketingsvalget 1. november, og heraf udgør førstegangsvælgerne 5,3 pct. Ved folketingsvalget i 2019 udgjorde de 6,6 pct. , Af de 226.689 førstegangsvælgere var der 215.736, som var under 18 år ved folketingsvalget i 2019, mens der var 10.953, som var myndige ved seneste folketingsvalg, men først er blevet danske statsborgere efter., Her bor førstegangsvælgerne, Hovedparten af dem, som får mulighed for at afgive deres stemme til et folketingsvalg for første gang, er unge, og andelen af unge førstegangsvælgere er størst i Albertslund Kommune og mindst i Samsø Kommune., Unge førstegangsvælgere til folketingsvalget 1. november 2022 i pct. ,  , Kilde: Særkørsel i Danmarks Statistik.,   ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-12-fv-foerstegangsvaelgere

    Bag tallene

    KORT: Andelen af grundskoleelever i fri- og privatskoler stiger i næsten alle kommuner

    Godt 90.600 elever gik 1. oktober 2016 i 0. til 7. klasse på fri- eller privatskole, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til 16,7 procent af samtlige grundskoleelever på disse klassetrin. På landsplan er andelen dermed samlet set steget 4 procentpoint siden 2007., 12. april 2017 kl. 14:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I fire af landets 98 kommuner er andelen af elever i 0. til 7. klassetrin, som går på fri- eller privatskole, faldet fra 2007 til 2016. Det drejer sig om Frederiksberg, Dragør, Fanø og Struer. På Læsø er andelen stadig 0 procent, mens den er steget i de resterende 93 kommuner., Flere forældre fravælger at sende deres børn i folkeskole. , DST har adspurgt forældrene, hvad der ligger bag deres valg af skole, ., Stevns Kommune har oplevet den største stigning med 16,6 procentpoint, hvilket betyder, at 27,2 procent af grundskoleeleverne fra 0. til 7. klassetrin går på fri- eller privatskole pr. 1. oktober 2016., Til gengæld er Samsø Kommune det sted i landet, hvor fri- og privatskoleeleverne fra 0. til 7. klasse udgør den største andel med 36,7 procent, viser tal fra , Statistikbanken, . Det er 11 procentpoint højere end i 2007., I fem af landets kommuner – udover Samsø Kommune - er denne andel over 30 procent pr. 1. oktober 2016: Morsø, Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Gribskov., Se tallene for din kommune, Hvis du har spørgsmål til tal om uddannelsesaktivitet på grundskoleniveau, kan du kontakte Lene Riberholdt på hverdage via telefonnr.: 39 17 31 85.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-12-Kort-Andelen-af-grundskoleelever-i-fri-og-privatskoler-stiger

    Bag tallene

    NYT: Færre gæster i de zoologiske haver

    Zoologiske anlæg og botaniske haver 2014

    Zoologiske anlæg og botaniske haver 2014, Der kom færre gæster i de zoologiske haver og botaniske anlæg i 2014 end i rekordåret 2013. Efter et åbningsår med over 1 mio. besøgende i 2013 oplevede Den Blå Planet en nedgang i besøgstallet på 320.000 personer. De tre zoologiske haver i København, Odense og Aalborg havde en samlet nedgang i besøgstallet på 392.000. Som den eneste af de ti største zoologiske haver havde Knuthenborg Safaripark en fremgang på 16.000 besøgende eller 7 pct. fra 2013 til 2014., Besøgstal faldet med 14 pct., Det samlede besøgstal for zoologiske haver faldt med 14 pct. i forhold til 2013. I forhold til årene før 2013 ligger besøgstallet for 2014 dog væsentligt højere; i forhold til 2012 er antallet af besøgende fx steget med omkring en halv million. Antallet af zoologiske haver, der er dækket af statistikken, var 28 både i 2013 og 2014., Besøgende i zoologiske og botaniske haver,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, Alle zoologiske og botaniske haver, 4, 016, 605, 4, 404, 061, 4, 447, 124, 5, 749, 515, 4, 929, 552, Statsstøttede i henhold til zooloven, 2, 609, 303, 3, 053, 634, 2, 997, 969, 4, 272, 394, 3, 492, 147, Andre statsstøttede, 222, 397, 216, 495, 232, 550, 229, 318, 208, 719, Ikke-statsstøttede, 1, 184, 905, 1, 133, 932, 1, 216, 605, 1, 247, 803, 1, 228, 686, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. april 2015 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Statistik­dokumentation, Zoologiske haver, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19478

    Nyt

    NYT: Markant stigning i statens digitale arkivalier

    Arkiver 2014

    Arkiver 2014, Rigsarkivets beholdning af digitale arkivalier steg fra 41.600 gigabyte til 67.400 gigabyte fra 2013 til 2014, svarende til en stigning på 62 pct. Digitale arkivalier indeholder data, som er skabt digitalt og stammer fra it-systemer, som myndighederne har brugt i deres sagsbehandling. Stigningen er meget markant i sammenligning med de konventionelle arkivalier, der i samme periode kun steg med 1 pct. Hvis vi ser på udviklingen fra 2011 til 2014 er stigningen inden for de digitale arkivalier på 138 pct. i modsætning til de konventionelle arkivaliers stigning på 3 pct., Stadig færre besøg på arkivernes læsesale, I takt med at de elektroniske muligheder for at søge og tilgå arkivalier udbygges, falder antallet af besøgende gæster på de statslige arkivers læsesale. Denne udvikling har betydet mere end en halvering af besøgstallet siden 2007, nemlig fra 62.000 i 2007 til 26.000 i 2014. Det seneste år har faldet været på 15 pct., Færre fuldtidsansatte fra 2007 til 2014, Antallet af fuldtidsansatte i de statslige arkiver er faldet fra 331 i 2007 til 219 i 2014, svarende til en nedgang på 34 pct. Faldet i antallet af fuldtidsansatte har i perioden været mindst i Rigsarkivet Aarhus (tidligere: Erhvervsarkivet) - 1 pct. - og i den del af Rigsarkivet Odense, som tidligere hed Dansk Data Arkiv, hvor faldet har været på 6 pct., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. juni 2015 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra Statens Arkiver, Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arkiver, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19635

    Nyt

    Publikation: Vejviser i statistikken 2001

    Vejviser i statistikken , har til formål at give brugere af Danmarks Statistik en hurtig og dækkende oversigt over samtlige statistiske undersøgelser, der løbende bliver udarbejdet. Bogen er et opslagsværk, hvori man også finder oplysninger om de andre serviceydelser, man har adgang til i Danmarks Statistik. Derudover findes der også informationer om Danmarks Statistiks organisation. , De mange statistikker, De over 100 forskellige statistikker der er beskrevet i bogen, er udarbejdet i de forskellige fagkontorer i Danmarks Statistik. Fagkontorerne dækker hver sit emne. , Vejviser i statistikken 2001, indeholder dermed informationer om statistikker indenfor flg. emner: , Befolkning og Uddannelse , Udenrigshandel , Landbrug , Arbejdsmarked , Finanser og Priser , Nationalregnskab , Industri og Byggeri , Social og Sundhed , Serviceerhverv , Erhvervsstruktur , Indkomst og Forbrug , Miljø og Energi, Hver statistik er beskrevet med: , Formål og historie , Indhold , Kilder , Hvornår den udkommer , Hvor den udkommer , Derudover er der til hver statistik tilknyttet en kontaktperson, som man til enhver tid kan kontakte for yderligere oplysninger. , Hent som pdf, Forord og Indhold, Organisationsdiagram, Danmarks Statistik, Danmarks Statistiks informationsvirksomhed, Danmarks Statistiks servicevirksomhed, Databaser og registre, Miljø og energi, Befolkning og valg, Uddannelse og kultur, Arbejdsmarked, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, Indkomst, forbrug og priser, Generel erhvervsstatistik, Landbrug, Industri, Byggeri og boligforhold, Serviceerhverv, Transport, Udenrigshandel, Nationalregnskab og betalingsbalance, Offentlige finanser, Penge- og kapitalmarked, Anvendte nomenklaturer og klassifikationer, Ordforklaringer, Stikordsregister, Kolofon, Vejviser i statistikken, Om Danmarks Statistik, ISBN: 87-501-1203-1, Udgivet: 19. december 2001 kl. 09:30, Antal sider: 288, Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

    https://www.dst.dk/pubomtale/3150

    Publikation

    Publikation: Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM

    Danmarks Statistiks økonomiske model, Indhold: , 1. Indledning: , 1.1. Modelversioner, 1.2. Oversigt over rapporten, 2. Smult vande og høj sø: , 2.1. Det private forbrug i september 1979 generationen, 2.2. Diskussion og nye oplæg, 3. Forbrugssystemets struktur, 4. Relationerne for samlet privat forbrug og køb af køretøjer: , 4.1. Fejlkorrektionsmodellen, 4.2. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, december 1982, marts 1984 og oktober 1984, 4.3. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, april 1986, 4.4. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, maj 1987, 4.5. Relationen for privat forbrug af køretøjer (bilkøb), 4.A. Appendiks. Komponenter i disponibel indkomst, 4.B. Appendiks. Sammenligning af de to indkomstudtryk Yd5 og Yd6, 4.C. Appendiks. Den marginale skattesats, 4.D. Appendiks. Beholdninger af og ydelser fra varige goder, 4.E. Appendiks. Data for nominel rente og restløbetid for obligationer, 4.F. Appendiks. Finansielle formuedata, 4.G. Appendiks. Estimationsresultat for relationen for samlet forbrug i ADAM, maj 1987, 5. Allokering af samlet privat forbrug på komponenter: , 5.1. Neoklassisk forbrugsteori, 5.2. Additive nyttefunktioner, 5.3. Det statistiske lineære udgiftssystem, 5.4. Det dynamiske lineære udgiftssystem, 5.5. Ekstra forklarende variabler i DLU, 5.6. DLU på estimerbar form, 5.7. Estimationsmetode, 5.8. Det dynamiske lineære udgiftssystem i ADAM, 6. Boligefterspørgsel og boliginvesteringer: , 6.1. Boligefterspørgsel og boligprisrelation, 6.2. Boliginvesteringsrelation, 6.3. Den samlede boligmodel, 6.4. Sammenhængen mellem boligmodel og forbrugssystem, 6.A. Appendiks. Data, 7. Historisk simulation og multiplikatorer: , 7.1. Forbrugs- og boligmodel og historisk simulation 1974-86, 7.2. Multiplikatorer, Databilag. , Rapport fra modelgruppen , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 24,  , Hent som pdf, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM, Kolofon, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM , Økonomi, Udgivet: 31. december 1988 kl. 09:30, Antal sider: 191, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/23261

    Publikation

    Publikation: Miljø 2004

    Miljø 2004 er den syvende udgave af Danmarks Statistiks miljøårbog. Bogen giver en bred introduktion miljøforholdene i Danmark., Sparer vi på vandet, køber vi økologisk, tager vi cyklen frem for bilen? Gøder vi mindre, bruger vi naturgas frem for olie, og betaler vi mere i miljøskatter end for fem år siden? Hvis du er nysgerrrig, bør du overveje at anskaffe dig Miljø 2004 - Danmarks Statistiks miljøårbog, der giver en bred orientering om miljøspørgsmål i Danmark., I , Miljø 2004, kan du fx læse om danskernes vandforbrug, som er faldet med en tredjedel siden 1990. Årsagerne til det lavere vandforbrug er bl.a. en større miljøbevidsthed hos forbrugerne, en væsentlig højere vandpris, omfattende vandsparekampagner og vandbesparende toiletter og opvaskemaskiner. , I , Miljø 2004, kan du også læse om luftforurening, ozonlaget, energiforbrug, råstofudvinding, spildevand, transportvaner, miljøskatter mv. Perspektivet på miljøet i Danmark veksler mellem husholdningerne, de private virksomheder og den offentlige sektor. Bagest i bogen findes en omfattende miljøordbog, som forklarer begreber og forkortelser. , Bogen kan ses som en viderebearbejdning og systematisering af de miljøstatistikker, som Danmarks Statistik løbende offentliggør i bl.a. , Nyt fra Danmarks Statistik , og i serien , Miljø og energi, (Statistiske Efterretninger)., Se også en omtale af publikationerne , Indikatorer for vandmiljøet 2004, og , Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, . , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, Hent som pdf, Miljø 2004, Kolofon, Miljø, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1424-7, Udgivet: 16. november 2004 kl. 09:30, Antal sider: 156, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/7169

    Publikation

    Publikation: Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004

    Bæredygtighed er et nøglebegreb i tidens politiske debat. De fleste forbinder bæredygtig udvikling med miljø, men bæredygtighed er også et vigtigt fokus inden for økonomiske og sociale forhold. Denne publikation opstiller en række områder, hvor bæredygtighed kan måles., Siden midten af firserne er den økonomiske vækst blevet mindre energikrævende, og produktionen af vedvarende energi er stigende. Antallet af økologiske brug er steget kraftigt, og der er et øget pres på bevaringsværdige naturområder. Antallet af ældre vil stige betragteligt, og flere er i risiko for at leve i fattigdom. Der anmeldes færre arbejdsskader, men flere dør på grund af astma og bronkitis. , Alt dette og mere fremgår af, Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, . Bogen samler en række indikatorer, der tilsammen gør det muligt at måle og sammenligne bæredygtighedens udvikling i Danmark. , Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, beskriver udviklingen inden for otte hovedområder, hvor der både indgår økonomiske, sociale og miljømæssige data: , Økonomisk udvikling og beskæftigelse , Fattigdom og social udstødelse , Det aldrende samfund , Sundhed , Klimaforandringer og energi , Bæredygtig produktion og forbrugsmønster , Beskyttelse af naturressourcer , Miljø og transport, Publikationen er en bygger på, Indikatorer for bæredygtig udvikling 2003, . I dette års udgave er der bl.a. tilføjet nye oplysninger om befolkningsfremskrivning og håndtering af affald., Se i øvrigt omtaler af publikationerne , Miljø 2004, og , Indikatorer for vandmiljøet 2004, . , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2004, Hent som pdf, Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, Kolofon, Indikatorer for bæredygtig udvikling, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1417-4, Udgivet: 8. december 2004 kl. 09:30, Antal sider: 62, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/8311

    Publikation

    Publikation: Køn og arbejdsliv

    Bliver kvinder først topledere, når børnene flytter hjemmefra? Arbejder kvinder mere hjemme end mænd? Er der flere selvstændige blandt de højtuddannede? Får de højtuddannede i højere grad nyt job gennem netværket?, Den offentlige debat rummer masser af eksempler på løse påstande, halve sandheder og regulære fordomme om kønsforskellene på arbejdsmarkedet. Publikationen 'Køn og arbejdsliv' giver mulighed for at erstatte fordommene med fakta., Undersøgelsen sammenligner mænd og kvinders arbejdsvilkår inden for områder som eksempelvis jobtyper, arbejdstid, arbejde på atypiske tidspunkter, fleksibilitet, midlertidig ansættelse, rekruttering og løn. Desuden sammenligner publikationen mænd og kvinders arbejdsliv i Danmark og en række andre EU-lande., Nogle resultater fra undersøgelsen: , Langt flere enlige fædre end enlige mødre har adgang til flekstid. Hvor 37,2 pct. af de enlige fædre mellem 30-54 år har flekstid, gælder dette kun for 26,3 pct. af de enlige mødre. , Lang uddannelse udligner forskellene mellem kønnene på arbejdsmarkedet - blot ikke lønforskellene. Jo højere uddannelse kvinder har, jo mindre bliver kønsforskellene på arbejdsmarkedet, eksempelvis inden for ledighed, arbejdstid, fleksibilitet og fast ansættelse. Til gengæld bliver lønforskellene mellem mænd og kvinder ikke mindre af, at kvinderne tager en lang uddannelse. , Kvinder får i langt højere grad job ved at svare på jobannoncer end mænd, der oftest opsøger virksomheden, annoncerer eller påbegynder egen virksomhed. , Når kvinder er i midlertidige ansættelser, er det i langt højere grad ufrivilligt, end når mænd er.,  , Publikationen indeholder foruden tekstafsnittene en række figurer og tabeller, der skaber overblik over alle tallene., Danmarks Statistik har udgivet en stribe andre publikationer om arbejdsmarkedet:,  , De nyuddannede og arbejdsmarkedet, De ældre og arbejdsmarkedet, Helbredsproblemer og arbejdsliv, Indvandrerne og arbejdsmarkedet, Hent som pdf, Køn og arbejdsliv, Kolofon, Køn og arbejdsliv, Arbejde og indkomst, ISBN: 87-501-1420-4, Udgivet: 27. oktober 2004 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Wendy Takacs Jensen, Telefon: 51 79 47 14

    https://www.dst.dk/pubomtale/8316

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation