Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2431 - 2440 af 2916

      QAKTIVF

      Navn, QAKTIVF , Beskrivende navn, Samlede aktiver ultimo året ekskl. pensionsformuer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Vi anbefaler, at man benytter det nye formueregister, når man arbejder med formuer. Se, https://www.dst.dk/extranet/ForskningVariabellister/FORMGELD%20-%20Samlet%20opg%C3%B8relse%20af%20formue%20og%20g%C3%A6ld.html, Det nye formueregister indeholder dog kun data fra 2014 og frem. , Samlede aktiver ultimo året ekskl. pensionsformue., Kontant ejendomsværdi, indestående i pengeinstitutter, obligationer, aktier, pantebreve, værdi af bil, lystbåd, campingvogn, andelsbeviser for andelslejligheder, præmieobligationer, anparter og kontant beholdning., I perioden 1986 til 1996 inkl. skattemæssig værdi af egenkapital i selvstændig virksomhed., Defineret for perioden 1980-2006., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, For 1995-2006 findes også variablen QAKTIVF_NY05 (aktiver opgjort på baggrund af indberetninger fra registre og depoter (pengeinstitutter og kreditforeninger)). For oplysninger om forskellen på QAKTIVF og QAKTIVF_NY05, se variablen QAKTIVF_NY05 og vedlagte bilag "formueopgørelse.doc"., De samlede passiver er baseret på oplysninger fra skattemyndighedernes slutligningssystem og derfor afhængig af den til en hver tid gældende skattelovgivning., 1980-1982 opgøres aktiverne for gifte par opgjort hos manden., Nedenfor er listet de største ændringer i opgørelserne af passiverne. For mere detaljeret in formation se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc", I 1981 indgår Bygninger og driftsmidler (inventar, maskiner biler mv.) som anvendes erhvervsmæssigt med 80 pct. af kontantværdien eller den driftsmæssige saldoværdi., 1982-1987: Bygninger og driftsmidler (inventar, maskiner biler mv.), som anvendes erhvervsmæssigt, opgøres til 75 pct. af kontantværdien eller den driftsmæssige saldoværdi., Fra 1983 : Aktiver, passiver og formueindkomster er for alle opgjort, som deres andel - for gifte med 50 pct. til hver, hvis intet andet er anført. Før 1983 var det hele lagt til hos manden., 1983-1987: Bygninger og driftsmidler (inventar, maskiner biler mv.), som anvendes erhvervsmæssigt, opgøres til 70 pct. af kontantværdien eller den driftsmæssige saldoværdi., 1988-1996: Bygninger og driftsmidler (inventar, maskiner biler mv.), som anvendes erhvervsmæssigt, opgøres til 60 pct. af kontantværdien eller den driftsmæssige saldoværdi., 1987-1996: Egenkapitalen i selvstændig virksomhed opgøres særskilt og lægges til aktiverne. Egenkapitalen er lig med de ovenfor anførte opgørelse af bygninger og driftsmidler tillagt lagerbeholdninger og besætninger samt virksomhedens finansielle aktiver og fratrukket virksomhedens gæld - dvs., at egenkapitalen kan være negativ., Fra 1997 : Værdi af bil, lystbåd, campingvogne, værdi af andelsbeviser for andelslejligheder, præmieobligationer, anparter og kontant beholdning samt aktier og pantebreve uden for depoter indgår ikke i opgørelsen., 1997 til 2006 er forskellen på QAKTIVF_NY05 og QAKTIVF, at ejendomsvurderingen i QAKTIVF_NY05 er lig med variablen EJENDOMSVURDERING og ejendomsvurderingen i variablen QAKTIVF er lig med variablen KOEJD., Kilden til QAKTIVF er selvangivne formuer indberettet til SKAT., For perioden 1997 til 2006 er QAKTIVF_NY05-QAKTIVF= EJENDOMSVURDERING-KOEJD. , Formel 1992: , QAKTIVF=kursakt+koejd+indestpi+kontant+formhoak+kurspant+skibsvar+egnkapvk+qudlakt+udlkapvk, Bilag, Ændringer i formueopgørelserne, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, QAKTIVF har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qaktivf

      QBISTYD2

      Navn, QBISTYD2 , Beskrivende navn, Skattepligtig kontanthjælps-, aktiverings- og revalideringsydelser , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skattepligtig kontanthjælps-, aktiverings- og revalideringsydelser samt integrationsydelse, Variablen inkluderer ikke hjælp i særlige tilfælde (skattefri kontanthjælp)., Eksisterer fra 1994, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Denne variabel er en del af beløbene i variablen QMIDYD (midlertidige ydelser). Variablen er medtaget i højkvalitetsdatasættet af hensyn til forskere, som har benyttet denne tidligere. , Større ændringer i QBISTYD2, 1994 - 30. juni 1998 tildeles kontanthjælp efter lov om social bistand (bistandslovens §37 (kontanthjælp til underhold mv.), revalidering bistandslovens §43 samt aktivering efter bistandsloven., Fra 1. juli 1998 tildeles kontanthjælp efter aktivlovens §25 (hjælp til forsørgelse), skattepligtig revalideringsydelse aktivlovens §52 samt aktivering efter aktivloven (§42 i lov om social bistand). , Fra 1. juli 1998 ændredes satser for udlændinge, der får kontanthjælp efter "integrationslovens" regler (lov nr. 474, 1998). Det er reducerede ydelser i forhold til kontanthjælpen. Loven er revideret flere gange senere., Kommunerne indberetter i januar det forudgående års udbetalte beløb til SKATs oplysningsseddelregister (COR), fra 2008 SKATs e-indkomstregister (indberetninger mindst en gang pr. måned). Sammen med beløbene indberettes kode for type af kontanthjælp, revalidering og aktivering samt øvrig kontanthjælp (fra 1999 ydelse efter lov om orlov service og aktivlov); øvrig kontanthjælp indgår ikke i QBISTYD2., Disse koder bruges ikke af SKAT, hvorfor kvaliteten vil være svingende. En anden usikkerhedskilde til disse koder er, at bistandsloven/lov om aktiv socialpolitik ændres over tid og har en langt højere opdeling på ydelseskategorier end de fire, der er bruges til indberetningen til COR. Mere detaljerede oplysninger om kontanthjælpsydelserne kan findes i kontanthjælpsregisteret (se under beskrivelsen af statistikområdet hjælp efter lov om aktiv socialpolitik mv.)., Fra 2008 får aktivering og kontanthjælp til forsørgelse samme kode i indberetningen til SKAT. Beløbene fra SKAT for de fire kontanthjælpsydelser (kontanthjælp til forsørgelse, aktivering, revalidering og øvrig kontanthjælp) lægges sammen og fordeles derefter, som den skattepligtige del af disse er fordelt i ovennævnte kontanthjælpsregister., Før 1994 ligger kontanthjælp til forsørgelse i variablen KONT_GL (kontanthjælpsydelser 1980-1993)., Kontanthjælpen bliver hævet i 1994, samtidig med at størstedelen heraf bliver skattepligtig., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QBISTYD2 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qbistyd2

      QMIDYD

      Navn, QMIDYD , Beskrivende navn, Midlertidige overførselsindkomster (kontanthjælpsydelser, dagpenge inkl. orlovsydelser) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Midlertidige overførselsindkomster består af kontanthjælpsydelser (tidligere bistandsydelser), integrationsydelse , a-kasseydelser inkl. orlov, arbejdsløsheds-, syge- og barselsdagpenge., Midlertidige ydelser omfatter ikke folke- og førtidspension, delpension, overgangsydelse, efterløn og pensionsudbetalinger fra ATP., Eksisterer fra 1980 til 2013., QMIDYD erstattes af variablen DAGPENGE_KONTANT_13, QMIDYD= DAGPENGE_KONTANT_13+ADAGPAGN(2002-)+ADAGPAG(1994-2001) ) +VARMEHJALP(2002-2007,2010-2013) +TBKONTHJ(1997-2013), Hvor , DAGPENGE_KONTANT_13 er udbetaling af dagpenge og kontantyhjælp fra kommuner og a_kasser., ADAGPAGN og ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge, VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister, TBKONTHJ er tilbagebetalt kontanthjælp, I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.17 og benævnes 'Dagpenge og lign.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, QMIDYD er en sumvariabel og er beregnet således:, QMIDYD = KONT_GL + ARBLHUMV + QORLOV2 + ANDBISTANDYD (fra 1980 til 1993), QMIDYD = KONTHJ + ARBLHUMV + QORLOV2 + ANDBISTANDYD (fra 1994), Hvor:, KONT_GL/ KONTHJ er kontanthjælp , ARBLHUMV er arbejdsløshedsdagpenge, QORLOV2 er orlovsydelser, ANDBISTANDYD andre bistandsydelser, De midlertidige ydelser er summen af en række ydelser fra a-kasser og kommunernes bistands-/kontanthjælpskontorer., I 1986/87 indføres iværksætterydelse, etableringsydelse og uddannelsesgodtgørelse., Arbejdsløshedsdagpengene er undervurderet i 1986. Den resterende del af beløbet ligger i RESUINK_GL (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres). , 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen, hvilket vil sige, at den hæves og gøres skattepligtig., I 1992 indføres orlovsydelser. Bidraget fra orlovsydelser er størst i årene 1995/96, hvorefter de langsomt udfases., Før 1994 ligger ydelser fra a-kasser, som ikke er type-markeret af a-kassen, i indberetningen til SKAT i variablen RESUINK_GL. , 1994 bruttoficeres kontanthjælpsydelser (de hæves og gøres skattepligtige)., Fra 2002 inkluderes varmehjælp til pensionister og skattefri kontanthjælp. Det giver i 2002 anledning til en kraftig vækst i antallet af personer, som modtager midlertidige overførselsindkomster. I 2008 og 2009 er QMIDYD ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), For yderligere detaljer se bilaget "opgørelse af udbetalinger fra a-kasser.doc" samt dokumentationen af de variable, som benyttes til at danne QMIDYD., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QMIDYD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qmidyd

      TILBTOT

      Navn, TILBTOT , Beskrivende navn, Skattefrit tillæg til folke- og førtidspensionister inkl. tidligere førtidspensionister overgået til folkepension , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skattefrit tillæg til folke- og førtidspensionister inkl. tidligere førtidspensionister overgået til folkepensionr opregnet til helår., I 2023 er desuden indregnet inflationshjælp til folkepensionister, der modtager ældrecheck., Fra 2020 indregnes den skattefrie seniorpræmieordning for pensionister, der stadig arbejder., Før 1997 haves alene Beløb for førtidspension i januar måned., For 1995 beregnes TILBTOT på følgende måde:, For personer med førtidspension både 1. januar 1995 og 1. januar 1996 beregnes beløbet januar 1995 gange 12., Personer, der dør i løbet af året, ganges med antal måneder inden dødsfald., For personer med beløb januar 1996, men ikke januar 1995, beregnes beløbet som beløb januar 1996 gange 6., Fra 1997 haves årsbeløb., TILBTOT indeholder ikke:, -Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud til medicin, tandlæge , fysioterapi mm.), Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, De skattefrie tillæg omfatter følgende ydelser: Førtidsbeløb, invaliditetsbeløb/tillæg, bistandsplejetillæg,invaliditetsydelse og fra 2007 særligt tillæg. Selv om folkepensionsalderen er nedsat til 65 år, fortsætter førtidsbeløb og invaliditetsbeløb, til personen bliver 67 år. For detaljeret oplysning om satser, se diverse årgange publikationen "Sociale ydelser". Variablen TILBTOT haves først fra 1984, men tillæg til førtidspensionister (før 1984 invalidepensionister) eksisterede også før 1984. Der mangler beløb vedr. særligt tillæg for pensionister på almindelig og forhøjet almindelig førtidspension i 2006. Tillægget er skattefrit også efter reformen i 1994, hvor den almindelige folke-og førtidspension hæves og gøres skattepligtig. Fra 1. januar 2003 ændres reglerne for nye førtidspensionister. Fra 1. januar 2003 hæves tillægget og bliver skattepligtig, hvilket betyder, at variablen TILBTOT har værdien 0 for personer, der søgt om førtidspension efter udgangen af 2002 (her er beløbet en del af den almindelige folke-og førtidspension); se også variablen QPENSNY. Det skattefrie tillæg bevares for personer, som har søgt om førtidspension før 1. januar 2003 og fået tildelt førtidspension. Fra 2020 indregnes den skattefrie seniorpræmieordning for pensionister, der stadig arbejder, og i 2023 er desuden indregnet inflationshjælp til folkepensionister, der modtager ældrecheck.., Se også , http://www.dst.dk/varedeklaration/941., I variablen indgår også personligt tillæg/supplerende hjælp til brøkpensionister. Brøkpensionister er pensionister, der ikke har boet længe nok i Danmark til at have optjent den fulde pension, og derfor blot modtager en brøkdel af den fulde folke-, førtids- eller seniorpension. En sammenligning med kommunernes regnskaber viser, at mikrodata er ca. 95 pct. komplet, og at det formentligt skyldes ufuldstændige indberetninger fra ca. 5-10 kommuner., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, TILBTOT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/tilbtot

      VIRKORDIND

      Navn, VIRKORDIND , Beskrivende navn, Beløb indsat i virksomhedsordningerne netto (speciel ordning for selvstændige og kunstnere) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb indsat i virksomhedsordningerne netto, Selvstændige og fra 2005 kunstnere har mulighed for at lade en del af deres virksomhedsoverskud eller udbytte af kunstnerisk virksomhed blive hensat til beskatning i et andet år end indtjeningsåret. VIRKORDIND er lig med det beløb, der sættes ind i ordningen (i år med høj indkomst), og (for år med lav indkomst) lig med det beløb med negativt fortegn, der trækkes ud af ordningen. , I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.37 og benævnes 'Nettoindbetaling til virksomhedsordning.', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Variablen VIRKORDIND er dannet, for at kunne lave koblingen mellem det gamle indkomstbegreb (BRUTTO) indkomster der kommer til almindelig beskatning, og de nye indkomstbegreb PERINDKIALT (alle indkomster på nær lotteri-gevinster o.l.) samt engangsindkomster, fx hævet kapitalpension, jf. tabel 1 i vedlagte notat "Introduktion til højkvalitetsvariable_indkomster og formuer.doc", hvor nedenstående variable er vist i sammenhæng., Med skattereformen i 1987 fik selvstændigt erhvervsdrivende mulighed for at lade en del af virksomhedsoverskuddet blive stående i virksomheden (dette beløb indgår ikke i årets skattegrundlag) mod at betale en foreløbig skat af belø-bet. Herved får de selvstændige mulighed for skattemæssigt at flytte noget af deres indkomst fra virksomheden fra et år med høj indkomst til et år med lav indkomst- dette er en del af "virksomhedsordningen for selvstændige", se også vedlagte bilag "skattereformer 1980_2010.doc"., Fra 1993 blev der mulighed for at benytte en forenklet udgave, "kapitalafkastordningen", hvor det beløb, der kan blive stående i virksomheden, er begrænset i forhold til mulighederne i "virksomhedsordningen"., Fra 2005 har kunstnere mulighed for at hensætte en del af indkomsten fra den skabende kunstneriske og litterære aktivitet efter en række regler. Dvs., at der ligesom i virksomhedsordningerne betales en foreløbig skat, og at indkomsten først indgår i den almindelige skatteberegning i det år, hvor beløbet "hæves"., VIRKORDIND er lig med:, Det beløb, der i året sættes ind i en af de tre "virksomhedsordninger" før fradrag for foreløbig betalt skat, fratrukket det, der trækkes ud af ordningen (inkl. foreløbig betalt virksomhedsskat (QHVIRKSK, dvs. den tidligere betalte skat af de beløb, der trækkes ud af ordningen)., Der kan ikke i samme år både indsættes i ordningerne og trækkes ud fra ordningerne., Se også diverse årgang af publikationen "Skatten", Skatten/erhverv" samt de vedlagte dokumenter "skattereformer 1980_2010.doc" og "Skattesystem _2006.doc"., Skattesats for foreløbig betalt virksomhedsskat:, 1987-1990 50%, 1991-1992 38%, 1993-1998 34%, 1999-2000 32%, 2001-2004 30%, 2005-2006 28%, 2007-2013 25% , 2014: 24,5%, 2015: 23,5%, 2016- : 22%, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, VIRKORDIND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/virkordind

      FAMSKATTOT_13

      Navn, FAMSKATTOT_13 , Beskrivende navn, Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat. Ekskl. kirkeskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMSKATTOT_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, FAMSKATTOT_13 er baseret på SKATTOT_13 fra Personindkomster og er summen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Samlet personlig slutskat for en skatteyder inkl. udenlandsk betalt skat, Variablen består af statsskat, amtsskat (1980-2006), Sundhedsbidrag (fra 2007), kommuneskat, formueskat (før 1997), særlig indkomstskat (før 1996), foreløbig betalt virksomhedsskat (fra 1987), ejendomsværdiskat (fra 2000), folkepensionsbidrag (1980-1986), dagpengefondsbidrag (1980-1986), bidrag til den sociale pensionsfond (1980-81) og skat af aktieudbytter og aktieavancer., Slutskatten er opgjort efter fraregning af diverse nedslag og inkludering af diverse skattetillæg., Bemærk: Fra 2011 er beregnet skat på slutopgørelsen fra skat inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Denne varaiabel er uændret ekskl arbejdsmarkedsbidrag., Detaljeret beskrivelse, FAMSKATTOT_13 er dannet ud fra variablen FAMSKATTOT i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., Den kan dannes med formlen, FAMSKATTOT_13 = FAMSKATTOT - KISKAT fra Personindkomster (er ikke dannet for familier), hvor , KISKAT er kirkeskat, Personskattesystemet er blevet ændret en del gange efter 1980, jf. dokumentet "Skattereformer 1980-2010.doc" i Personindkomster, Ændringer, som påvirker størrelsen af FAMSKATTOT:, Fra 1983 skal ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter, hvor stor en del af formueposterne de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos manden, hvis personerne havde været gift hele året., 1987: Skattereform bevirker, at fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst frem til 1990 reduceres til ca. 50 pct., og marginalskatten af positiv kapitalindkomst sænkes gradvist frem til 1993 (se også publikationen "Skatten", diverse årgange). Reglerne for fradrag for pensionsopsparing blev også ændret i forbindelse med skattereformen (se publikationen "Skatten EXTRA/86"). , 1990: Fra 1. oktober bruttoficeres revalideringsydelsen. Beløbet hæves og gøres samtidig skattepligtig., Fra 1991: Aktieindkomster beskattes særskilt uafhængigt af størrelsen af de øvrige indkomster. , 1994: Bruttoficering og skattereform med virkning fra 1994:, Fra 1994 hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes, og satserne for de offentlige pensioner hæves., Skat af personlig indkomst nedsættes (mindre SKATTOT_NY for erhvervsaktive); til gengæld indføres arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomst før fradrag (se variablen ARBBIDMVALM). For erhvervsaktive er ændringen i variablen SKATMVIALT_NY mindre end ændringen i variablen SKATTOT_NY fra 1993 til 1994., 1997: Formueskatten afskaffet., 1998: Pinsepakken (se bilag om skattereformer)., Fra 2000: Lejeværdi af egen bolig afskaffes (en del af kapitalindkomsten) og erstattes af ejendomsværdiskat af bolig., Grøn check (2010-) er ikke modregnet i skatten, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMSKATTOT_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famskattot-13

      GF_AARSV

      Navn, GF_AARSV , Beskrivende navn, Antal ansatte (i årsværk) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2001, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, "Antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsbeskæftigede., Denne variabel skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året. , ", Detaljeret beskrivelse, Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes således: , Til og med år 2007:, Summen af indbetalinger til ATP-ordningen (Arbejdsmarkedets TillægsPension) for alle ansatte (idet der dog er korrigeret, så hver person maksimalt indgår med, hvad der svarer til ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat) på et arbejdssted divideret med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat., Personer under 16 år eller over 66 år omfattes ikke af ATP-ordningen. For disse personer er der ud fra lønnens størrelse beregnet et fiktivt ATP-beløb, som så er blevet lagt til arbejdsstedets øvrige ATP-indbetalinger., ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne er inddelt i fire grupper:, - Under 9 timers arbejde ugentlig - betales ingen ATP, - 9-17 timers arbejde ugentlig, 1/3 af fuldt bidrag, - 18-26 timers arbejde ugentlig, 2/3 af fuldt bidrag, - 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Dvs. at personer med mindre end ni timers arbejde pr. uge ikke indgår i opgørelsen af antallet af fuldtidsbeskæftigede., Visse midlertidigt ansatte udenlandske statsborgere indbetaler heller ikke ATP. Disse indgår derfor ikke ved beregningen af antal fuldtidsansatte., Fra år 2008:, Beregningen er herfra lavet på baggrund af virksomhedernes indberetning til E-indkomst. Virksomhederne indberetter månedligt alle timer og løn for alle deres ansatte., Antal årsværk personer (ansatte) (med 2 decimaler fra 2015) (Årsværk baseret på betalte lønmodtagertimer i perioden, idet en person max kan tælle for et årsværk. Beregnet som et gennemsnit over et år. Som for foreløbige tal ligeledes baseret på Beskæftigelse for lønmodtagere og for endelige tal baseret på Erhvervsbeskæftigelsen), Internt databrud: Der er et mindre databrud mellem år 2007 og 2008 i forbindelse med ovenstående ændring af indholdet. Dette databrud har den konsekvens, at antallet af årsværk generelt set falder udelukkende på grund af de ændrede kilder og beregningsmetoder. Det er dog lidt brancheafhængigt, men det generelle billede af hele populationen, er at beskæftigelsen falder med 2,1-2,2 procentpoint i kraft af ændrede inputkilde., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle reelt aktive firmaer i Danmark, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Et firma anses for at være reelt aktivt, når det har ansatte, der leverer, hvad der samlet svarer til mindst et halvt fuldtidsårsværk. , Værdisæt, GF_AARSV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-aarsv

      Adgang til erhvervsdata

      Erhvervsdata refererer til data om danske virksomheder og dansk erhvervsliv. Denne side giver overblik over, hvem der kan få adgang til erhvervsdata fra Danmarks Statistik samt mulighederne for at søge dispensation for adgang., Erhvervsdata og erhvervsdata med begrænsning, Erhvervsdata fra Danmarks statistik dækker en bred vifte af data om brancher og om danske virksomheders størrelse, placering, regnskaber, beskæftigelse, udvikling over tid mv. Nogle erhvervsdata indeholder konkurrence- eller markedsfølsomme oplysninger, hvorfor adgangen er begrænset. Dette gælder for eksempel, når data vedrører virksomheders aktiviteter eller økonomiske forhold., Se oversigten over erhvervsdata med begrænset adgang i Danmarks Statistik (Excel), Bemærk:, For at beskytte konkurrence- eller markedsfølsomme oplysninger er erhvervsdata med begrænset adgang tidligst tilgængelige et år efter referenceåret., Erhvervsdata – hvem har adgang?, En person kan få adgang til alle (pseudonymiserede) erhvervsdata i Danmarks Statistik herunder også erhvervsdata med begrænset adgang, hvis pågældende har en godkendt tilknytningsaftale med en dansk institution, som er autoriseret under Danmarks Statistiks Forskerordning, og som er:, a) en offentlig dansk institution, eller, b) en privat dansk institution i kategorien ”Interesseorganisation, tænketank, mv.”, Ved ’dansk institution’ forstås en institution inden for Det Danske Rigsfælleskab. Særregler for Grønland og Færøerne kan findes under , Autorisering af institutioner, ., Erhvervsdata med begrænset adgang – hvem har ikke adgang?, Personer ansat ved danske private konsulentvirksomheder må som udgangspunkt ikke få adgang til erhvervsdata med begrænset adgang., Personer ansat ved andre danske eller udenlandske private virksomheder (såsom banker, pensionsselskaber og forsikringsselskaber) eller udenlandske konsulentvirksomheder må ikke få adgang til erhvervsdata med begrænset adgang., Erhvervsdata med begrænset adgang - hvem kan søge om dispensation? , I forbindelse med konkrete projekter kan danske private konsulentvirksomheder, der som udgangspunkt ikke har adgang til erhvervsdata med begrænset adgang, ansøge om dispensation. Dette er alene en mulighed, hvis:, den dataansvarlige institution for projektet er en offentlig, dansk og autoriseret institution (jf. ”a” ovenfor) , eller, den dataansvarlige institution for projektet er en privat og dansk institution i kategorien ”Interesseorganisation, tænketank, mv.” (jf. ”b” ovenfor) , eller, den dataansvarlige institution for projektet er en offentlig, dansk og bestillerautoriseret institution, som bestiller en privat konsulentvirksomhed til at udføre en analyseopgave for sig, hvori der skal bruges erhvervsdata med begrænset adgang og konsulentvirksomhedens autorisation ikke giver adgang dertil. , Læs mere under Autorisering af institutioner, Søg om dispensation, Hvis I er berettigede til at ansøge om dispensation (og dermed opfylder pkt. 1, 2 eller 3 ovenfor) og ønsker at ansøge, bedes I informere den projektansvarlige i Danmarks Statistik tidligt i projektindstillingsprocessen. Dette sikrer, at vedkommende kan tage det i betragtning under godkendelsen af projektindstillingen., Herudover bedes I udfylde anmodningsskabelonen fra Danmarks Statistik og sende den til jeres projektansvarlige, når projektet, der ansøges om erhvervsdata med begrænset adgang til, er godkendt., Skabelon til anmodning om dispensation til erhvervsdata med begrænset adgang (docx), Bemærk:, Anmodningsskabelonen skal tilpasses med eget officielle brevpapirsdesign, underskrives og indsendes (i word- eller pdf-format). Har I brug for hjælp til at udfylde skabelonens punkter om fx formål og beskrivelse, kan I finde råd og vejledning i Danmarks statistiks , vejledning til oprettelse af projektindstilling, ., Dispensationsanmodning – hvordan foregår det?, Ved hver dispensationsanmodning foretager Danmarks Statistik en grundig vurdering, der følger fire trin:, Når projektindstillingen er godkendt, udfylder den dataansvarlige institution en anmodningsskabelon, tilpasser den med eget officielle brevpapirsdesign, underskriver og sender den til den projektansvarlige i Danmarks Datavindue., Den projektansvarlige i Danmarks Datavindue vurderer, om der er grundlag for dispensation. Bemærk: Kriterierne for godkendelse er de samme som for en projektindstilling. , Læs mere under Oprettelse af projektindstilling, ., Den projektansvarlige i Danmarks Datavindue sender anmodningen om dispensation til godkendelse hos Danmarks Statistiks Rigsstatistiker., Når anmodningen om dispensation er godkendt, returneres godkendelsen til den dataansvarlige institution og den udførende konsulentvirksomhed., Har I spørgsmål til anmodning om dispensation, kan de rettes til , danmarksdatavindue@dst.dk, eller til jeres projektansvarlige i Danmarks Datavindue. I emnefeltet bedes I skrive: , ’Projektnummer xxx - Vedr. dispensation om erhvervsdata med begrænset adgang’, .

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/adgang-til-erhvervsdata

      Dataadgang til uddannelsesinstitutioner

      Med Danmarks Statistiks Specialeordning kan offentlige uddannelsesinstitutioner give deres studerende adgang til pseudonymiserede mikrodata til brug i specialeprojekter. På denne side kan du finde vejledningsmateriale og læse mere om specialeordningen., Specialeordningen – dataadgang til specialeprojekter, Specialeordningen er en af Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Specialestuderende ved offentlige danske uddannelsesinstitutioner får herved mulighed for adgang til udvalgte pseudonymiserede mikrodata til brug i specialeprojekter. For at få adgang , skal specialeprojektet have forskningshøjde, ., Til specialeordningen ’udvælger’ uddannelsesinstitutionen mikrodata dækkende temaer på kandidatuddannelsen. , Bemærk:, Du har som specialestuderende alene mulighed for adgang til pseudonymiserede mikrodata via specialeordningen, såfremt din uddannelsesinstitution har oprettet en specialeordning. , Hvilke miljøer kan få adgang til specialeordningen?, Uddannelsesinstitutioner, der tilbyder kandidatuddannelser, som afsluttes med et kandidatspeciale (typisk 30-60 ECTS). Uddannelsesinstitutionen skal være tilknyttet et fakultet, et institut eller et center under ét af otte offentligt anerkendte forskningsuniversiteter i Danmark*. , Københavns Universitet med tilknyttede universitetshospitaler herunder Rigshospitalet., Aarhus Universitet med universitetshospitalet AUH i Skejby tilknyttet. , Syddansk Universitet med Odense universitetshospitalet tilknyttet., Roskilde Universitet., Aalborg Universitet med Aalborg Universitetshospital tilknyttet., Danmarks Tekniske Universitet., Copenhagen Business School., IT-Universitetet i København., danmarksdatavindue@dst.dk, Hvordan foregår ansøgningsprocessen til specialeordningen?, For at få adgang til mikrodata under specialeordningen skal I som uddannelsesinstitution først ansøge om en uddannelsesautorisation hos Danmarks Statistik., Der henvises til de gældende regler for autorisation (se også specifikke krav til opnåelse af uddannelsesautorisation)., Danmarks Statistik - Autorisering af institutioner, Ved spørgsmål til ansøgning om uddannelsesautorisation eller behov for vejledning, er du velkommen til at kontakte Danmarks Datavindue på , DDVautorisation@dst.dk, . , Skriv gerne "Vedr. Danmarks Statistiks Specialeordning" i emnefeltet, så vil vi behandle jeres henvendelse hurtigst muligt., Hvilke data giver ordningen adgang til?, Med opnået uddannelsesautorisation ansøger uddannelsesautorisationen Danmarks Statistik om pseudonymiserede mikrodata under max fem brede projekter dækkende relevante temaer på kandidatuddannelsen (se , Projektindstilling,  og , Brede projekter, )., Pseudonymiserede mikrodata er person- og erhvervsdata, hvor ingen identifikationsoplysninger såsom identifikationsnumre (fx CPR og CVR) og adresser er genkendelige., Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning, Der gælder særlige regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning. Læs nærmere om disse i nedenstående dokument., Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks specialeordning (pdf), Vejledning om datasikkerhed og aftaler, Datafortrolighed er en helt central forudsætning for, at Danmarks Statistiks mikrodataordninger, og herunder Specialeordningen, kan eksistere. Alle datasæt, der gives adgang til via Specialeordningen, er fortrolige. Derfor forpligter I jer som uddannelsesautoriserede uddannelsesinstitutioner og brugere, gennem aftaler med Danmarks Statistik, til handle i overensstemmelse med Danmarks Statistiks regler og retningslinjer. Nedenfor finder I de aftaler og dokumenter, I forpligter jer til at overholde., Danmarks Statistiks informationssikkerheds- og datafortrolighedspolitik, Informationssikkerhed og datafortrolighed – Danmarks Statistik, Vejledning om særlige datasikkerhedsregler under Specialeordningen, Vejledningen redegør for de regler og retningslinjer, der gælder for Danmarks Statistiks Specialeordning. Disse regler udgør en tilpasset version af de overordnede bestemmelser, som finder anvendelse under alle Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Ved hjemtagelse af analyseresultater samt i tilfælde af overtrædelser under specialeordningen, er det reglerne i denne vejledning, der er gældende., Vejledning - Datasikkerhedsregler under Specialeordningen herunder regler for hjemtagning af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf), Aftaler, Autorisationsaftale, tilknytningsaftale og brugeraftale skal underskrives og kan findes , under overskriften ”Øvrige aftaler, dokumenter og vejledninger”., Pris, Prisen for Specialeordningen er reduceret i forhold til de andre mikrodataordninger, der tilbydes i Danmarks Statistik. Læs nærmere i ovenstående dokument "Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning"., Spørgsmål til ordningen?, Har du som uddannelsesinstitution spørgsmål til ordningen, oprettelse, processen, priser mv, kan de rettes til Danmarks Datavindue Skriv gerne ”, Vedr. Danmarks Statistiks Specialeordning, " i emnefeltet. 

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/data-til-uddannelsesinstitutioner

      FRADRAG

      Navn, FRADRAG , Beskrivende navn, Samlet beregnet fradrag i skattepligtig indkomst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Samlet fradrag i skattepligtig indkomst er en beregnet variabel., Fradraget omfatter: fradrag for private indbetalinger til pensionsordninger, betalte renteudgifter, kørselsfradrag, underholdsbidrag og børnebidrag, , udgifter til arbejdsløshedsforsikring, fagligt kontingent, efterlønsordning, beskæftigelsesfradrag m.m., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.27 og benævnes 'Fradrag i alt', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Følgende variable er en del af det samlede beløb i variablen FRADRAG: - QRENTUD2, fradragsberettigede renteudgifter - QPRIPEN, private pensionsindbetalinger (denne variabel afviger i enkelte tilfælde fra det fradrag, der indgår i variablen FRADRAG) - ARBFORS, fradrag vedr. A-kasse, fagforening og efterløn - BEFORDR, befordringsfradrag - UNDERHOL, fradragsberettiget betalt underholdsbidrag. Variablen FRADRAG er dannet ud fra følgende formel: FRADRAG=BRUTTO-QSPLINDK-(ARBBIDMVALM fra 1994), hvor - BRUTTO er lig med indkomst, der kommer til almindelig beskatning (defineret af Danmarks Statistik) - QSPLINDK er lig med skattepligtig indkomst opgjort af SKAT - ARBBIDMVALM er lig med arbejdsmarkedsbidrag (fra 1994) og særlig pensionsbidrag (fra 1998 til 2003) opgjort af SKAT. Fradraget kan for enkelte personer (i 2006 ca. 7.500 personer) blive negativt - det skyldes negativ BRUTTO eller en ikke-færdig opgørelse af en persons skat-temæssige forhold på det tidspunkt, hvor udtrækket fra SKATs slutligningsregi-ster til Danmarks Statistik foretages. Ændringer: Fra 1987 åbnes der op for en række nye privattegnede pensionsformer, hvorfra bidragene kan fratrækkes i indkomsten. Se også diverse årgange af publikationen "Skatten". Fra 1987 til 1993 er der et 3 pct. fradrag i personlig indkomst (erhversindkomst og skattepligtig del af overførselsindkomster); dog er der grænse for størrelsen af fradraget (se , http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=alll ). Fra 1994 udgår fradrag for skiftende arbejdspladser (indgår i variablen BE-FORDR (befordringsfradrag). Fra 1999 indbetalinger til efterlønsbidrag indføres (indgår i variablen ARBFORS (fradrag vedr. a-kasse, fagforening og efterløn)). Medlemmer af a-kasser får mulighed for at beholde retten til efterløn mod at betale et efterlønsbidrag. Fra 2004 indføres beskæftigelsesfradrag for arbejdsindkomst. Størrelsen heraf er i 2004 2,5 pct. af arbejdsindkomsten, dog højst 7.000 kr. For procentsatser og beløbsgrænser for efterfølgende år, se diverse årgange af publikationen "Skatten" samt http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, FRADRAG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/fradrag
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation