Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2381 - 2390 af 2916

HUSSTANDSTYPE

Navn, HUSSTANDSTYPE , Beskrivende navn, Husstandstype for husstand , Gyldighed, Gyldig fra: 22-07-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Oprindelse: Befolkningskontor - se beskrivelse der. , Detaljeret beskrivelse, Oprindelse: Befolkningskontor - se beskrivelse der. , Værdisæt, D242901.TXT_HUSSTANDSTYPE - Husstandstype for husstand, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst, 01-01-1900, 111, Enlig mand uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 112, Enlig mand med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 121, Enlig kvinde uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 122, Enlig kvinde med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 131, Et ægtepar uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 132, Et ægtepar med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 141, Reg. partnerskab mænd u/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 142, Reg. partnerskab mænd m/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 151, Reg.partnerskab kvinder u/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 152, Reg.partnerskab kvinder m/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 161, Et samlevende par uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 162, Et samlevende par med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 171, Et samboende par uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 172, Et samboende par med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 183, Husstand m/udeboende barn, 01-01-1900, 31-12-2007, 211, To enlige af modsat køn u/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 212, To enlige af modsat køn m/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 221, To enlige af samme køn u/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 222, To enlige af samme køn m/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 231, Et par og en enlig, uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 232, Et par og en enlig, med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 241, To par uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 242, To par med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 251, To familier med barn udeboende, 01-01-1900, 31-12-2007, 252, To fam. m/barn udeboende, 01-01-1900, 31-12-2007, 253, To ikke-hjemmeboende børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 311, Tre el. flere enlige uden børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 312, Tre el. flere enlige med børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 321, Tre familier el. andet u/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 322, Tre familier el. andet m/børn, 01-01-1900, 31-12-2007, 323, Tre fam. med udeboende barn, 01-01-1900, 31-12-2007

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/husstandstype

SSTILL

Navn, SSTILL , Beskrivende navn, Sekundær arbejdsstilling , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen definerer arbejdsstillingen i den sekundære beskæftigelse i november., Variablen bygger på variable fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (beskæftigelsesstatistikken RAS) henholdsvis ARBSTILL (arbejdsstilling)fra 1980-1993, NYARB (Ny arbejdsstilling i Forskningsservice benævnt ARBSTIL94) i 1994 og 1995 og fra 1996 på SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status)., Ændringerne i navngivningen af variablene skyldes ændrede underopdelinger af hovedgrupperne. I 1994 blev der indført en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen., Detaljeret beskrivelse, SSTILL dannes via en omkodning af SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status), ARBSTIL og NYARB fra beskæftigelsesstatistikken (RAS)., Den socioøkonomiske status angiver hele befolkningens primære tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Hver enkel person i befolkningen har en primær tilknytning til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for denne klassifikation af befolkningen er ILO's (International Labour Organisation) anbefalinger med hensyn til begreber og definitioner for arbejdsmarkedsstatistik. For flere informationer herom se variablen SOCSTIL_KODE og PSTILL under emnegruppen beskæftigelse., En person kan være yderligere tilknyttet arbejdsmarkedet i form af en sekundær eller tertiær tilknytning. Den sekundære tilknytning - bibeskæftiglsen - til arbejdsmarkedet kan blandt andet være som lønmodtager, momsbetaler eller selvstændig (se nedenstående værdisæt). Det er ikke alle i befolkningen, som har en sekundær tilknytning/en bibeskæftigelse, og variablen SSTILL angives således kun for personer med en sekundær tilknytning/bibeskæftigelse til arbejdsmarkedet., Værdisættet er mindre for denne variabel end værdisættet til PSTILL. Det skyldes, at det kun er muligt at have et mindre antal af koderne fra SOCSTIL_KODE i den sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet., (For yderligere oplysninger om tildelingen af henholdsvis primær og sekundær tilknytning, se Statistiske Efterretninger 2008:8: Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik 1. januar 2007.), I tællingsperioden fra 1980 - dd. har der forekommet ændringer, tilføjelser, skift af kode etc. i værdisættet. For at se disse henvises til nedenstående tekst og værdisættet. , Fra IDA 1982 udgår STILL-koden 31., Fra IDA-1980 - IDA-1992 er det kun muligt at være arbejdsgiver i sin sekundære tilknytning til arbejdsstyrken, hvis man er på efterløn., Fra IDA-1992 - IDA-2001 er det kun muligt at være arbejdsgiver i sin sekundære tilknytning til arbejdsstyrken, hvis man er på efterløn eller på overgangsydelse.., Fra og med IDA-1994 er der kommet ny kode for personer på orlov = 91. Denne tildeles personer, som i deres primære arbejdsstilling har koderne 01, 02, 03, 04, 05, 41, 71, 72, 73, 74, 75, 76, 77., Fra IDA-2002:, Personer som er efterlønsmodtagere eller modtager overgangsydelse i den primære status i november, og som i sekundær status er arbejdsgivere, vil efter 2002 stå som primære arbejdsgivere. SSTILL=11 udgår derfor fra og med IDA-2002., Fra IDA - 2006:, SSTILL-koderne 13 og 14 som dækker henholdsvis arbejdsløshedsforsikrede selvstændige (CRAM selvstændige) og årsafgrænsede selvstændige (AKM selvstændige) opgøres ikke længere i IDA. Oplysningerne om disse leveres fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (beskæftigelsesstatistik RAS). Da disse ansættelser/jobs ikke offentliggøres i RAS, fejlsøges de ikke og offentliggøres derfor heller ikke i IDA., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, U131313.TXT_SSTILL - Sekundær arbejdsstilling, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 11, 01-01-1980, 31-12-2001, 12, 01-01-1980, 31-12-3000, 13, 01-01-1980, 31-12-3000, 14, 01-01-1980, 31-12-3000, 20, 01-01-1980, 31-12-3000, 30, 01-01-1980, 31-12-3000, 31, 01-01-1980, 31-12-3000, 39, 01-01-1980, 31-12-3000, 90, 01-01-1980, 31-12-3000, 91, 01-01-1994, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/sstill

PRAETIMER_FRAV

Navn, PRAETIMER_FRAV , Beskrivende navn, Præsteret timer i fraværsstatistikken , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2014, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Præsterede timer er den tid lønmodtageren faktisk har været på arbejde i referenceåret. De præsterede timer beregnes som de mulige arbejdstimer tillagt overarbejdstimer (hentet fra lønstrukturstatistikken) og fratrukket fraværstimer i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke og barsels- og adoptionsorlov. Fravær i forbindelse med ferie, feriefridage, omsorgsdage m.m. indgår dermed ikke i de præsterede timer. Variablen er tilføjet fra 2014. , Detaljeret beskrivelse, De præsterede timer er den tid, som lønmodtageren faktisk har været på arbejde i referenceåret. De præsterede timer beregnes som de mulige arbejdstimer tillagt overarbejdstimer (hentet fra lønstrukturstatistikken) og fratrukket fraværstimer i forbindelse med egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke og barsels- og adoptionsorlov. Fra de mulige arbejdstimer er fratrukket ferie, feriefridage samt omsorgsdage m.m., Variablen, som er dannet til fraværsstatistikken, ligner de præsterede timer, der findes i lønstrukturstatistikken. Timerne i de to statistikker kan dog ikke sammenlignes, da det er fraværstimer indberettet til fraværsstatistikken, der er trukket fra ved beregning af de præsterede timer i fraværsstatistikken. I lønstrukturstatistikken fratrækkes de fraværstimer, som er indberettet til denne statistik. Fraværstimer til lønstrukturstatistikken er summarisk indberettede. Se beskrivelse til variablen timfra i højkvalitetsdeklarationen til lønstrukturstatistikken for yderligere information. , Variablen findes først fra 2014., Variablen er dannet efter ønske fra brugere til et specifikt formål og er dannet alene til forskerbrug. Variablen indgår ikke i Danmarks Statistiks offentliggørelser. Det er ikke muligt at beregne variablen tilbage i tiden. , Populationer:, Ansættelsesforhold, I populationen ansættelsesforhold indgår alle ansatte i den statslige og kommunale sektor. I den private sektor indgår en stikprøve af virksomheder på ca. 2600 virksomheder. Sandsynligheden for at indgå i stikprøven afhænger af virksomhedens størrelse og branche. Virksomheder med 250 ansatte eller derover indgår altid i stikprøven. Virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Virksomheder beskæftiget indenfor landbrug og fiskeri indgår ikke. Stikprøven dækker mellem 60 pct. og 70 pct. af fuldtidsansatte i alle private virksomheder med mere end 9 fuldtidsbeskæftigede. I populationen ansættelsesforhold indgår kun ansatte, der også indgår i populationen til lønstrukturstatistikken. Ansættelsesforhold, som er slettet i lønstrukturstatistikken pga. forkerte indberetninger/manglende indberetninger indgår heller ikke i fraværsstatistikkens population. Alle ansatte indgår i populationen ansættelsesforhold, uanset om de har haft fravær i året eller ej. Med en ansat menes ansatte, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår, dvs. at der skal være tale om en lønmodtager. Følgende ansatte er derfor ikke med i statistikken: Ansatte, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende. Ansatte, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under det internationale skibsregister. Udenlandske statsborgere, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler. Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Udstationerede danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Personer i fleks- eller skånejob og kronisk syge (§ 56). , Værdisæt, PRAETIMER_FRAV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/praetimer-frav

AJO_LOENTIMER

Navn, AJO_LOENTIMER , Beskrivende navn, Løntimer på komprimerede job. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løntimer på komprimerede job. , Detaljeret beskrivelse, AJO_ LOENTIMER indeholder antallet af betalte løntimer på de komprimerede job, efter der er foretaget fejlsøgning, opretning og imputering af løntimetallet. AJO_LOENTIMER indeholder således indberettede løntimer på komprimerede job tilført løntimer i de tilfælde, hvor løntimer ikke findes i forvejen, eller de ikke har været plausible. , Om indberetning af løntimer til SKAT, se AJO_INDBERETTEDE_LOENTIMER., Markering i AJO_LOENTIME_KODE viser, om løntimer er indberettet eller imputeret. AJO_LOENTIME_KODE hentes fra Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder VJO_LOENTIME_KODE., Markering i AJO_LOENTIME_IMPUT_KODE viser, hvilken slags imputering der er tale om. AJO_LOENTIME_IMPUT_KODE hentes fra eIR, hvor variablen hedder VJO_LOENTIME_IMPUT_KODE., Markering i AJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU viser, hvilket niveau der er imputeret fra. AJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU hentes fra eIR, hvor variablen hedder VJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU., AJO_LOENTIMER er hentet fra eIR, hvor den hedder VJO_LOENTIMER., Variablene for imputeringskode og -niveau er dokumenteret i TIMES., ANVENDELSE af AJO_LOENTIMER: , AJO_LOENTIMER bruges til beregning af variablen for fuldtidsbeskæftigelse AJO_FULDTID_BESKAEFTIGELSE (AJO_LOENTIMER/160,33). , AJO_LOENTIMER indgår i datagrundlaget for arbejdstidsregnskabet, arbejdsmarkedsregnskabet og nationalregnskabet., DATABRUD inden for AJO_LOENTIMER: der er ingen databrud., VALIDERING af AJO_LOENTIMER:, Validering af løntimetallet i eIR (VJO_LOENTIMER): , Løntimer imputeres i de komprimerede job i de tilfælde, hvor løntimer enten er invalide (usandsynlige) eller ikke findes i forvejen. , Opretning af de indberettede summerede løntimer pr. job omfatter sammenligning med timeløn og joblængde/arbejdsomfang. Oprettede timetal, som fx ændring af timetal fra 160 til 160,33, regnes ikke som imputerede., Vurderingen af om indberettede løntimer er invalide (usandsynlige) baseres på beregning af gennemsnit for timeløn og løntimetal pr. job pr. dag på syv klassifikationsvariable. Beregningerne forudsætter, at der er mindst 50 observationer. Er der færre, benyttes færre klassifikationsvariable eller en mindre detaljeret brancheinddeling. Klassifikationsvariablene er:, * køn, * arbejdsomfang , * aldersgruppe , * stillingsgruppe , * marked (privat eller offentlig ansættelse), * arbejdsgivers branche, * virksomhedsstørrelse., Usandsynlige timetal nulstilles, hvorefter beregnede timetal imputeres. I imputeringen tages hensyn til særlige personalegrupper., Hvis løntimetal mangler på jobbet, forsøges så vidt muligt at benytte personens tidligere eller fremtidige indberetninger (op til et år). Hvis dette ikke er muligt, imputeres timetallet ud fra oplysninger fra repræsentative grupper (jf. ovenstående klassifikationsvariable)., Imputeringerne sker på basis af gennemsnitsberegninger af løntimetal pr. dag eller timeløn. Beregningerne foretages månedligt for de seneste seks måneders indberetninger til eIndkomst. Gennemsnitsberegningerne foretages på faktiske indberetninger, som overholder gældende kriterier for antallet af daglige løntimer, antallet af månedlige løntimer, timeløn samt den månedlige lønsum., Særlige variable i eIR angiver, hvilken slags imputering der er tale om - fra hvilket niveau (VJO_LOENTIME_IMPUT_NIVEAU) og med brug af hvilken metode (VJO_LOENTIME_IMPUT_KODE)., Validering af løntimetallet i beskæftigelse for lønmodtagere:, Timetallene i eIR ændres som regel ikke i beskæftigelse for lønmodtagere. Høje løntimer, som i enkelte tilfælde fejlagtigt er kommet igennem eIR-systemet, er nedskrevet i beskæftigelse for lønmodtagere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_LOENTIMER har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-loentimer

JOBKAT

Navn, JOBKAT , Beskrivende navn, Jobtype i ansættelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver jobtypen i henholdsvis den primære og sekundære ansættelse., Detaljeret beskrivelse, Jobtypen refererer til, om der er tale om en ansættelse på fuld tid, halv tid, eller ansættelsen er et bijob grupperet efter arbejdstidens omfang., Variablen er dannet ud fra oplysninger om personens gennemsnitlige arbejdstid opgjort som timer pr. uge og oplysninger om personernes forsikringskategori., Hensigten med variablen er at karakterisere det job, som virksomheden udbyder. Der tages derfor (så vidt muligt) ikke hensyn til evt. ledighed (midlertidig hjemsendelse)., Endvidere er antallet af arbejdstimer pr. uge beregnet ved hjælp af de oplysninger, der kan inddrages (ledighed, sygdom, ATP, forsikringskategori, ansættelsesperiode)., Variablen er kun defineret for den hoved- og bibeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere. Der beregnes imidlertid ikke en arbejdstid for arbejdsgivere, og JOBKAT vil derfor have værdien 0 for disse. For øvrige ansættelser vil værdien være lig missing., IDA blev udfaset i 2004. De 12 oprindelige datasæt blev lagt sammen til fire, og en del variabler blev ligeledes skåret væk. JOBKAT blev i den forbindelse dannet ud fra de tidligere variabler PJOB (jobtype primær ansættelse) og SJOB (jobtype sekundær ansættelse)., De 4 datasæt IDAP, IDAN, IDAS og IDFI er alle ført tilbage til 1980., De relevante populationer for JOBKAT kan defineres ved brug af variablen TYPE. For yderligere oplysninger om denne se TYPE., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, U131313.TXT_JOBKAT - Jobtype i ansættelsen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Fuld tid (30 timer eller mere pr. uge), 01-01-1980, 31-12-3000, 2, Deltid (15-29 timer), 01-01-1980, 31-12-3000, 3, Bijob (under 15 timer), 01-01-1980, 31-12-3000, 5, Fuld tid (Over 8 uger med delvis ledighed i løbet af året), 01-01-1980, 31-12-3000, 6, Deltid (Over 8 uger med delvis ledighed i løbet af året), 01-01-1980, 31-12-3000, 7, Bijob (Over 8 uger med delvis ledighed i løbet af året), 01-01-1980, 31-12-3000, 9, Uoplyst, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/jobkat

KON_INRMARK

Navn, KON_INRMARK , Beskrivende navn, Identifikationsnummertype (fx personnummer helt eller delvist oplyst) , Gyldighed, Gyldig fra: 17-05-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt el. delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen har et kendt indhold fra og med 1995., Detaljeret beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen har et kendt indhold fra og med 1995., Variablen dannes på basis af det indberettede INR (Identifikationsnummer) fra Rigspolitiet og karakteriserer PNR (hvis KON_INRMARK = 1-5) og SENR (hvis KON_INRMARK = 7-8) nærmere., Kode 1 angiver, at INR er et CPR-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning., Kode 2 angiver, at der er tale om en udlænding med kendt fødselsdag. De første seks cifre i INR er en valid dato. I perioden 1981-1989 indeholder løbenummeret fire cifre, i perioden 1990-2016 fire bogstaver. I perioden 1995-2006 kan løbenummeret også bestå af to cifre efterfulgt af to blanke., Kode 3 angiver, at der er tale om udlændinge med ukendt fødselsdag, men med kendt fødselsår. De første fire cifre i INR = '3002'. I perioden 1981-1989 indeholder løbenummeret fire cifre, i perioden 1990-2009 fire bogstaver. Koden er ikke forekommet efter 2009., Kode 4 angiver fra og med 1995 personer registreret i forbindelse med en katastrofe. INR starter med '99' og er i øvrigt kun på otte cifre. Ifølge tilgængelig dokumentation skulle kode 4 i tidligere år angive et validt CIR-nr. (skattevæsenets arbejdsgivernummer) og bestå af syv cifre efterfulgt af tre blanke. Variablen indeholder imidlertid ti cifre, så betydningen før 1995 må anses for usikker. Koden er kun forekommet med en enkelt observation i 2003., Kode 5 angiver fra og med 1995 uidentificerede personer, og INR starter med '300200' efterfulgt af fire bogstaver. Ifølge tilgængelig dokumentation skulle kode 5 i tidligere år angive et validt VIRK-nr. (toldvæsenets virksomhedsnummer) og bestå af otte cifre efterfulgt af to blanke. Dette gælder imidlertid kun for årene 1990-1991, mens variablen i perioden 1985-1989 kun indeholder cifre. Betydningen før 1995 må derfor anses for usikker.Koden er ikke forekommet efter 1999., Kode 7 angiver, at INR er et validt SE-nummer (Skattevæsenets Erhvervsregisternummer)., Kode 8 angiver, at INR er et invalidt SE-nummer., Fra 2014 til 2015 er der en stor stigning på ca. 7.000 i antallet af konfererede sager med KON_INRMARK = 2 (Udlændinge). Fra 2015 til 2016 er der et tilsvarende fald. Udviklingen skyldes flere/færre sager med gerningskode 1398583 (Uberettiget anvendelse af betalingskort) og 1357905 (Databedrageri)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Værdisæt, D281700.TXT_INRMARK - Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst., 1, Korrekt cpr-nr., 2, Ukendt el. manglende cpr.-nr.(fx udlænding)., 3, Udlændinge ukendt fødselsdag., 4, Person reg.i forb.m.katastrofe., 5, Uidentificerede personer., 7, SE-nr.Virksomhed registreret i Kriminalregistret, 8, Ukendt SE-nr., 9, Andre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager/kon-inrmark

SALG_TYPE

Navn, SALG_TYPE , Beskrivende navn, Salgstype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angivelse af ejendomskategorien, fx enfamiliehuse, sommerhuse, landbrug osv. , Detaljeret beskrivelse, Variablen SALG_TYPE er blevet dannet hos Danmarks Statistik fra 2012 og frem. For perioden 1992-2011 blev variablen dannet hos SKAT ud fra de samme kriterier., Definitionen af de forskellige ejendomskategorier er primært baseret på SKAT's benyttelseskoder og antallet er vurderingsejendomme (=antal lejligheder)., For mere information om SKAT's benyttelseskoder henvises til SKAT:, http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=165738&vId=206534&search=benyttelseskode*, Definitionen af de forskellige ejendomskategorier er vist nedenfor:, Salgstype 011 - Enfamiliehuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 1 (se link ovenfor), - Antal lejligheder = 1 (der er tale om 1 vurderingslejlighed), - Solgt areal < 5501 m2, Salgstype 012 - Tofamilie- og dobbelthuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder = 2, - Solgt areal < 5501 m2, Salgstype 013 - Trefamiliehuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder = 3, - Solgt areal < 5501 m2, Salgstype 014 - Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder = 4-8 inkl., Salgstype 019 - Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder og derover på egen grund:, - Benyttelseskode = 1, - Antal lejligheder > 8, Salgstype 020 - Blandede beboelses- og forretningsejendomme på egen grund, ekskl. ejerlejligheder:, - Benyttelseskode = 02, Salgstype 030 - Rene forretningsejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Benyttelseskode = 03, Salgstype 040 - Fabriks- og lagerejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Benyttelseskode = 04, Salgstype 050 - Bebyggede landbrug:, - Benyttelseskode = 05, - Solgt areal > 20.000 m2 (2 ha), Salgstype 080 - Sommerhuse på egen grund:, - Benyttelseskode = 08, Salgstype 090 - Byggegrunde:, - Benyttelseskode = 09, Salgstype 210 - Ejerlejligheder til beboelse på egen grund:, - Benyttelseskode = 21, 26 og 27, Salgstype 990 - Andet bebygget:, - Benyttelseskode = oplyst, men ikke nævnt ovenfor, Salgstype 999 - Andre ejendomme:, - Benyttelseskode = uoplyst (rodekasse), Udviklingen i grafen over SALG_TYPE=11 (enfamiliehuse) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid, omend på et lavere niveau. , Antal salg af enfamiliehuse begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt i 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_SALG_TYPE - Salgstype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 11, Enfamiliehuse, 01-01-1992, 12, Ejendomme med 2 lejligheder, 01-01-1992, 13, Ejendomme med 3 lejligheder, 01-01-1992, 14, Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder, 01-01-1992, 19, Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder eller derover, 01-01-1992, 20, Blandede beboelses- og forretningsejendomme, 01-01-1992, 210, Ejerlejligheder i alt, 01-01-1992, 30, Rene forretningsejendomme, 01-01-1992, 40, Fabrik og lager, 01-01-1992, 50, Landbrug i alt, 01-01-1992, 80, Sommerhuse, 01-01-1992, 90, Grunde under 2000 m2, 01-01-1992, 990, Andet bebygget, 01-01-1992, 999, Andre ejendomme, 01-01-1992

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/salg-type

EJER

Navn, EJER , Beskrivende navn, Køretøjets primære ejer i form af et CPR- eller CVR-nummer. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Køretøjets primære ejer i form af et CPR- eller CVR-nummer (i specielle tilfælde SE-nummer, PNR). Om ejeren er en person eller en virksomhed fremgår af variablen EJERTYPE, der kan antage værdierne 'CPR' (person) eller 'CVR' (virksomhed). , Detaljeret beskrivelse, Køretøjets primære ejer i form af et CPR- eller CVR-nummer (i specielle tilfælde SE-nummer, PNR). Der kan forekomme såkaldte erstatningsnumre, der i form afviger fra normal standard mht. antal karakterer og forekomster af bogstaver. Anvendes, når ejeren ikke forekommer i CPR- eller Erhvervsregistret. Der kan forekomme uidentificerede ejere t.o.m. august 2003., Om ejeren er en person eller en virksomhed fremgår af variablen EJERTYPE, der kan antage værdierne 'CPR' (person) eller 'CVR' (virksomhed)., Når ejeren er en leasingvirksomhed og ejeren ikke er den samme som brugeren, anvendes brugeroplysningen og brugertypen til bestemmelse af leasingtagerens sektorplacering - CPR(-nummer) = privatleasing, mens CVR(-nummer) = erhvervsleasing., Den normale sektorplacering i husholdninger og erhverv sker ud fra ejerens karakteristika. For nyregistreringer anvendes også begrebet tilgang, hvor de leasede biler placeres efter brugerens sektor. Det indebærer, at privatleasede biler 'flyttes' fra erhvervene til husholdningerne. , Den fysiske lokalisering af virksomhedsejede køretøjer er usikker, idet køretøjerne ofte er placeret andre steder end der, hvor virksomheden har hjemme. Dette gælder især leasede køretøjer. Brugerens lokalisering er mere anvendelig., Bilag, Søjlediagram - Ejer PNR, Søjlediagram - Ejer CVR, Tabel - Ejer PNR, Tabel - Ejer CVR, Populationer:, Alle registrerede køretøjer, Bilregistret er etableret i 1992. Identifikationen af køretøjerne frem til september 2003 skete vha. en kombination af stelnummeret, mærkekoden (fabrikat+model+variant) og 1. registreringsdato. Koeretoej_id kom ind i motorregistret i september 2003. Registret indeholder både aktuelle og historiske data for de køretøjer, der var aktive ved registrets start pr. 1. januar 1992 samt de der siden er kommet til. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art (personbil, varebil, bus, lastbil etc.), anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel (genregistreringer + ejerskifter). Hertil kommer energieffektivitet og antallet af familier medfamiliernes bilrådighed og antallet af familier, der har købt bil. Registret indeholder ikke oplysninger om ikke-registreringspligtige køretøjer, fx entreprenørmateriel og militære køretøjer. Visse registreringspligtige køretøjer er heller ikke medtaget, fx en del af politiets køretøjer og køretøjer, der udelukkende anvendes indenfor lukkede områder (bl.a. havne og lufthavne). Ejerne/brugerne kan på husholdningssiden suppleres op til at dække hele befolkningen ved samkøring med data fra befolkningsstatistikken, mens de på erhvervssiden kan suppleres op til at dække alle virksomheder ved samkørsel med Erhvervsregistret. , Værdisæt, EJER har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/ejer

LONIND

Navn, LONIND , Beskrivende navn, Kontant løn - Arbejdsgivernes oplysningssedler , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Nettolønnen fra oplysningssedlen (felt 13). Hvis en person har haft flere ansættelser, er der tale om summen af nettolønnen fra samtlige oplysningssed-ler. , Oplysningerne kommer fra indkomststatistikregistret (se CORLOEN (Kontant løn fra oplysningssedlerne))., Detaljeret beskrivelse, Alle arbejdsgivere udsender årligt (i løbet af januar) en oplysningsseddel til henholdsvis SKAT og deres ansatte. Oplysningssedlen er en oversigt over udbetalt løn mv. I felt nr. 13 er angivet nettolønnen for den enkelte ansættelse, som oplysningssedlen vedrører., Et eksempel på en sådan oplysningsseddel kan ses af vedhæftede bilag., Før 1994., LONIND er lig:, summen af felt 13 NETTOLØN på oplysningssedler med YDERLIGKOD (Yderligere-oplysninger-kode) = (bl, 0, 1 eller 7) , minus sum af REJSEGODTBLB (trækfri rejsegodtgørelse m.v.) (felt 20) for givet PNR. , Variablen YDERLIGK anvendes til afgrænsning af lønmodtagere i erhvervsbeskæftigelsen. Den enkelte kode i værdisættet refererer til et felt på oplysningssedlen, og som udgangspunkt betragtes koderne 0 og 1 som værende knyttet til lønmodtagere. Det betyder, at der er angivet en løn i felt 13. Blank angiver, at der ingen oplysninger forekommer i feltet, og 7 angiver, at der er tale om udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond., Yderligere information om denne variabel kan ses under emnegruppen beskæftigelse. , Der kan være forskel på beløbet i forhold til variablen SLON (samlet løn fra oplysningssedler). Dette skyldes, at der er tale om to forskellige kilder. SLON baseres således på oplysninger fra CON (som er lig COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder)), og LONIND baseres på oplysninger fra indkomststatistikregistret., Forskelle mellem LONIND og SLON:, Oplysningerne om løn i indkomststatistikregistret kan være mindre end SLON opgjort i IDA af følgende årsager:, I populationen i indkomststatistikregistret indgår kun skattepligtige personer. , Det betyder, at oplysninger vedr. personer, der er sømandsskattepligtige, ikke indgår i indkomststatistikregistret i denne periode., Det er således ikke tilstrækkeligt ved opgørelsen af LONIND, at der blot findes en oplysningsseddel - den pågældende person skal også være skattepligtig., Endvidere kan der være tale om, at der i visse tilfælde vil være oplysningssedler, der indgår i CON-registret og dermed SLON, hvor beløbet i indkomststatistikregistret bliver opgjort som a-kasseudbetalinger, dagpenge eller efterløn men altså ikke som løn. , Omvendt er der i indkomststatistikregistret medtaget udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond, som ikke indgår ved beregningen af SLON. Endelig kan det tænkes, at der vil være forskelle mellem de to opgørelser af lønnen pga. periodiseringsforskelle, hvor et givet lønbeløb ikke henregnes til det samme år., Efter 1994:, LONIND defineres som:, nettolønnen fra felt 13 inkl. evt. sømandsindkomst fra felt 14, løn til kommunale dagplejemødre samt udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond., Følgende kategorier er ikke inkluderet:, Skattefri løn til udstationerede (DANIDA m.fl.), Indkomst fra privat dagpleje, Fra 2002 er værdi af fri telefon ikke inkluderet i A-indkomsten og dermed ikke en del af lønnen. Her lægges værdien af fri telefon til lønvariablene fra 2002, så LONIND indholdsmæssigt er uforandret., For uddybning af lønindkomsten i indkomststatistikregistret henvises til LOENMV (Lønindkomst i alt) under emnegruppen personindkomster., Se endvidere SLON (samlet løn fra oplysningssedler fra CON)., Graf og tabel er udarbejdet for personer med en lønindkomst i løbet af året, der er >0., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, LONIND har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/lonind

YDERLIGK

Navn, YDERLIGK , Beskrivende navn, Yderligere-oplysninger-kode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen YDERLIGK er en kode, der bruges til at afgrænse populationen af lønmodtagere i CON , Detaljeret beskrivelse, Popularionen af lønmodtagere afgrænses ud fra variabloen YDERLIGK. Værdisættet er ændret årligt, og det er således ikke alle værdier, der indgår i det enkelte år. Som udgangspunkt betragtes koderne 0 og 1 som værende knyttet til lønmodtagere. Hertil kommer forskellige andre koder. Som opstart på et tællingsår er det aktuelle værdisæt gennemgået og det er besluttet hvilke koder, der aktuelt kunne afgrænse lønmodtagerpopulationen. i det givne år. Fra 1980 til 1987 er det alene koden 1. der forekommer i materialet., Den enkelte kode refererer til et felt på oplysningssedlen (se værdisæt). Dette felt er ikke nødvendigvis en del af CON-registret. Lønmodtagernes indkomst er hentet fra felt 13 og delvis felt 14 (sømænd). YDERLIGK kan være videreført som en del af en komprimering af flere oplysningssedler til et enkelt job. Alt i alt må det understreges, at YDERLIGK har en informationsværdi i udgangspunktet COR (Central Oplysningsseddel Register) men begrænset værdi i CON-registret. , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, D500300.TXT_HOEJKVAL - Yderligere-oplysninger-kode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, 01-01-1980, 31-12-1984, 01, 01-01-1986, 31-12-1987, 000, 01-01-1988, 31-12-1990, 001, 01-01-1988, 31-12-1993, 001, 01-01-1997, 31-12-2004, 003, 01-01-2003, 31-12-2004, 014, 01-01-2000, 31-12-2000, 21, 01-01-2005, 31-12-2005, 021, 01-01-1993, 31-12-2004, 025, 01-01-2000, 31-12-2000, 026, 01-01-1988, 31-12-1989, 026, 01-01-1994, 31-12-1995, 27, 01-01-2005, 31-12-2005, 027, 01-01-1988, 31-12-2004, 28, 01-01-2005, 31-12-2005, 028, 01-01-1989, 31-12-2004, 29, 01-01-2005, 31-12-2005, 029, 01-01-1989, 31-12-2004, 30, 01-01-2005, 31-12-2005, 030, 01-01-1989, 31-12-2004, 031, 01-01-1997, 31-12-1997, 034, 01-01-1990, 31-12-1998, 034, 01-01-2000, 31-12-2003, 35, 01-01-2005, 31-12-2005, 035, 01-01-2002, 31-12-2002, 035, 01-01-2004, 31-12-2004, 044, 01-01-2002, 31-12-2004, 046, 01-01-2000, 31-12-2004, 048, 01-01-2004, 31-12-2004, 049, 01-01-2000, 31-12-2004, 057, 01-01-2000, 31-12-2004, 058, 01-01-2000, 31-12-2004, 060, 01-01-2002, 31-12-2004, 095, 01-01-1998, 31-12-2000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation