Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2281 - 2290 af 2916

IAAT

Navn, IAAT , Beskrivende navn, Immaterielle anlægsaktiver, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Værdien af beholdningen af anlægsaktiver af ikke-materiel karakter ved regnskabsårets slutning,Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Anlægsaktiver omfatter aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. Denne post omfatter licenser, varemærker, eneforhandlingsrettigheder, software, goodwill samt aktiverede udgifter til rationalisering og udvikling., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under 'Population'., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, IAAT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/iaat

PAST

Navn, PAST , Beskrivende navn, Passiver i alt, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Består af egenkapitalen (EGUL) samt virksomhedens finansielle forpligtelser. Kan også beskrives som virksomhedens kapitalfremskaffelse. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Forpligtelserne kan opdeles i hensatte forpligtelser, dvs. gældsposter, hvis størrelse eller forfaldstid ikke kendes med sikkerhed, fx udskudt skat og pensionsforpligtelser, og andre gældsforpligtelser i form af fx varegæld og prioritetsgæld., Værdien af de samlede passiver er pr. definition lig med værdien af de samlede aktiver., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i PAST. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, PAST har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/past

PUDG

Navn, PUDG , Beskrivende navn, Pensionsomkostninger , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Omfatter arbejdsgiverens bidrag til de ansattes pensionsordninger i form af overenskomstaftalte pensionsordninger, firmapensionsordninger mv. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Pensions-udbetalinger til fratrådte medarbejdere medregnes også her., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, PUDG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/pudg

UVBT

Navn, UVBT , Beskrivende navn, Varebeholdninger, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Værdien af varebeholdningen ved regnskabsårets slutning. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Er en del af omsætningsaktiverne, dvs. varer der ikke er bestemt til virksomhedens vedvarende eje eller brug. Denne post omfatter beholdningen af råvarer, hjælpematerieler, éngangsemballage, varer under fremstilling, egenfremstillede færdigvarer til videresalg, købte varer til videresalg (handelsvarer) samt forudbetalinger på købte varer. , Eksternt databrud: Variablen anvendt fra 2002. Pga. af en ændring i Årsregnskabsloven indeholder denne post fra og med regnskabsåret 2002 ikke beholdningen af igangværende arbejder for fremmed regning (UIAF), idet sidstnævnte post fra dette tidspunkt bliver betragtet som en del af undergruppen tilgodehavender under omsætningsaktiver (TGT). I perioden 1994-2001 anvendtes variabelnavnet UOAT, der svarer til UVBT + UIAF., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population"". , ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, UVBT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/uvbt

LGAG

Navn, LGAG , Beskrivende navn, Lønninger og gager , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, I posten "lønninger og gager" medregnes de samlede lønninger, herunder løn i produktionen, samt gager og vederlag til arbejdere, funktionærer, direktion og bestyrelse, inkl. ferieløn og -godtgørelse, overtidsbetalinger, løntillæg i form af gratis ydelser eller ydelser til nedsat pris, løn under sygdom og graviditet og diverse bonusordninger., Værdi er angivet i 1.000 kr., Detaljeret beskrivelse, "Provision til repræsentanter medtages, når der foreligger et ansættelsesforhold - ellers hører det til under ""eksterne omkostninger i øvrigt"". Refunderede syge- og barselsdagpenge samt løntilskud til fx elever og ledige er ikke fratrukket, men medregnes under andre driftsindtægter (ADR)., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, LGAG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/lgag

TGT

Navn, TGT , Beskrivende navn, Tilgodehavender under omsætningsaktiver, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Værdien af beholdningen ved regnskabsårets slutning af tilgodehavender under omsætningsaktiver. Værdi er angivet i 1.000 kr.. , Detaljeret beskrivelse, "Denne post omfatter tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser, igangværende arbejder fra fremmed regning (fra og med regnskabsåret 2002), tilgodehavender hos tilknyttede og associerede virksomheder, tilgodehavender vedr. den sekundære og ekstraordinære drift samt periodeafgrænsningsposter som fx forudbetaling af omkostninger., Omsætningsaktiver er aktiver, der ikke er bestemt til virksomhedens, vedvarende eje eller brug., Eksternt databrud: Igangværende arbejder fra fremmed regning (UIAF) indgik til og med regnskabsåret 2001 som en del af varebeholdningerne. Pga. en ændring af Årsregnskabsloven skal denne regnskabspost fra og med 2002 indgå som en del af tilgodehavender under omsætningsaktiver. Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, TGT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/tgt

GF_ANSATTE

Navn, GF_ANSATTE , Beskrivende navn, Antal ansatte november , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2001, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver antal personer ansat i virksomheden ultimo november. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver antallet af personer ansat i virksomheden ultimo november det pågældende år. Der er ikke nødvendigvis tale om fuldtidsansatte., Til og med referenceåret 2007:, For lønmodtagere vurderes det, om ansættelsen gjaldt ultimo november, men i vurderingen indgår kun lønmodtagere, der opfylder følgende:, - Personer, der i løbet af året i alt har fået en løn svarende til mindst 80 timer med garantiløn, dvs. 9.871 kr. i 2007, - Personer, der ikke var tilmeldt Arbejdsformidlingen som fuldt ledige i sidste uge af november, - Personer, som har registreret bopæl i Danmark ved årets udgang., For at undersøge, om ansættelsen var gældende ultimo november, vurderes derefter oplysninger fra det centrale oplysningsseddelregister og fra lønstatistikken for den offentlige sektor. Indikerer datomarkeringerne, at jobbet relaterer sig til ultimo november, eller svarer ATP-bidragets størrelse til beløbet for en heltids-/helårsansat, medregnes ansættelsesforholdet., Desuden vurderes oplysninger fra arbejdsløshedsstatistikregistret. Er personerne arbejdsløshedsforsikret, medtages de i totalen, med mindre de er i en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, hvor der ikke udbetales løn., Endelig medtages nogle personer ved lodtrækning blandt de ansættelsesforhold, hvor det ikke med bestemthed kan afgøres, om de er gældende ultimo november. Ved denne lodtrækning vokser sandsynligheden for, at ansættelsesforholdet medtages med det indbetalte ATP-beløb., For personer, der har været ansat flere steder ultimo november gælder, at kun det vigtigste (primære) og næstvigtigste (sekundære) job medregnes i bruttobestanden., For at en person skal blive placeret som beskæftiget lønmodtager i den sekundære tilknytning til arbejdsmarkedet kræves imidlertid, at det for det første direkte er angivet, at personen var ansat på opgørelsestidspunktet i det ansættelsesforhold, der betragtes som det sekundære. For det andet kræves, at der i dette ansættelsesforhold er indtjent en løn over løngrænsen på 9.871 kr. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, medregnes det sekundære ansættelsesforhold ikke ultimo november., Fra referenceåret 2008:, Opgørelsen af antal ansatte er herfra lavet på baggrund af virksomhedernes indberetning til E-indkomst i november måned. Virksomhederne indberetter månedligt alle timer og løn for alle deres ansatte. Foreløbige tal er baseret på beskæftigelse for lønmodtagere og endelige tal er baseret på Erhvervsbeskæftigelsen., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle reelt aktive firmaer i Danmark fra 2000 og frem, Afgrænsning af reelt aktive firmaer: I det Centrale VirksomhedsRegister, der danner grundlag for det ErhvervsStatistiske Register, registreres alle firmaer, der er registreringspligtige i henhold til skatte- og afgiftslovene eller i henhold til selskabslovgivningen, uanset aktivitetsniveauet. Det betyder, at selv den mindste aktivitet, selvom den ikke er egentlig erhvervsmæssig, resulterer i en registrering af et firma. Det, der ønskes belyst i firmastatistikken, er den reelle erhvervsmæssige aktivitet. Med udgangspunkt i EU's anbefalinger medtager Danmarks Statistik ikke de mindste firmaer, men kun dem, der er reelt aktive hele året eller en del af året. Et firma anses for at være reelt aktivt, når det har ansatte, der leverer, hvad der samlet svarer til mindst et halvt fuldtidsårsværk. I 1999 er populationen begrænset til virksomheder dækket af regnskabsstatistikken. , Værdisæt, GF_ANSATTE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmastatistik/gf-ansatte

Sygesikring - Honorarer

Beskrivelse, Sygesikringsregistret indeholder data om forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Det er ydelserne som sådan, der er den grundlæggende enhed. Hvorfor ydelsen er givet, er ikke oplyst, og det fremgår kun i et begrænset omfang af ydelsen som sådan. Det vides derfor ikke, hvad årsagen til fx en lægekonsultation er., Begrebet sygesikring findes ikke mere i lovgivningen efter vedtagelsen af sundhedsloven, der trådte i kraft i 2007, men navnet benyttes stadig i statistiksammenhæng for at bevare kontinuiteten., Data bygger på årlige udtræk fra Det Fælleskommunale Sygesikringssystem, som bruges af regionerne (tidligere amterne) ved afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer mv. Afregningssystemet gør det muligt at henføre ydelser, kontakter og honorarer til de personer ydelsen vedrører. Data modtages årligt fra CSC Scandihealth. Derudover hentes årligt takstmapper, der til hvert af sygesikringens mange specialer og ydelser knytter en takst (se www.okportalen.dk). , Der er ingen oplysninger om medicintilskud og rejsesygesikring i registret. , Sygesikringsstatistikken er opdelt i følgende tre områder:, · Ydelser (fra 1990) , · Kontakter (fra 2005) , · Honorarer (fra 1990) , Den offentlige sygesikring omfatter alle personer, der har bopæl her i landet. Herudover kan udlændinge - fx turister - i visse tilfælde også modtage tilskud via sygesikringen. Værnepligtige og personer på visse døgninstitutioner er ikke omfattet af den offentlige sygesikring, men er sikret lægehjælp mv. på anden vis. En ganske lille del af ydelserne i sygesikringsregistret er givet til personer i sikringsgrupper for værnepligtige og institutionsbeboere. , Først fra 1997 har alle børn deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort. Før 1997 blev ydelserne derfor registreret under den voksnes personnummer med en særlig markering af, at ydelsen vedrører et barn (BARNMAK). Efter 1997 vil børn i nogle tilfælde ligeledes blive registreret under en medfølgende voksens personnummer - fx når barnet er for lille til at huske sit personnummer og følges til lægen af en voksen, der ikke kender barnets personnummer. I disse tilfælde markeres det ligeledes, at ydelsen vedrører et barn, men ydelsen registreres under den medfølgende voksnes personnummer., For personer under 18 år gælder, at deres ydelser og kontakter med skolelæge og skoletandlæge ikke er omfattet, ligesom benyttelsen af kommunernes tilbud om omsorgstandpleje til handicappede mv. ikke indgår., Besøg på skadestuer og behandlinger på hospitaler indgår ikke, mens vagtlægeydelser - også for vagtlæger, der fysisk har praksis på hospitalets område - indgår., Fra 2005 blev registret renset for observationer, hvor der ikke gives tilskud via den offentlige sygesikring (bruttohonoraret lig med 0). Dette gælder primært fysioterapi og tandlægehjælp. For året 2005 findes der således data både efter den gamle opgørelsesmetode, hvor data ikke er oprenset, og den nye opgørelsesmetode, hvor data er oprenset. , Ang. Sygesikring - Honorarer:, Sygesikringsregisteret Honorar opgør summen af bruttohonorarer pr. speciale og pr. person på det 2-cifrede specialeniveau. For perioden 1990-2004 er enheden ører, mens enheden fra 2005 og frem er afrundet til hele kroner., I grundregistret indgår records, hvor honoraret er et negativt beløb. Det antages, at der typisk er tale om situationer, hvor lægen i første omgang har konteret en ydelse på et ydelsesnummer, men efterfølgende konstateret, at nummeret var fejlagtigt. Da man ikke bare kan rette i noget, der allerede er indberettet, foretages rettelsen ved at oprette en ny record med samme forkerte ydelsesnummer og et negativt honorarbeløb, hvorved de to records ophæver hinanden. Fra 2005 vil disse to records derfor blive slået sammen, og da det samlede honorar herefter er 0 kr., bliver recorden slettet. Er den første fejlagtige record medtaget i slutningen af et kalenderår, kan det ske, at den tilsvarende registrering med et negativt beløb indgår i kalenderåret efter. I sådanne tilfælde vil de to fejlbehæftede records ikke blive slettet i registret., Variable, BRUHONAGG, Bruttohonorar til læge mv. aggregeret, SPEC2, 2-cifret speciale

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---honorarer

Sygesikring - Kontakter

Beskrivelse, Sygesikringsregistret indeholder data om forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Det er ydelserne som sådan, der er den grundlæggende enhed. Hvorfor ydelsen er givet, er ikke oplyst, og det fremgår kun i et begrænset omfang af ydelsen som sådan. Det vides derfor ikke, hvad årsagen til fx en lægekonsultation er., Begrebet sygesikring findes ikke mere i lovgivningen efter vedtagelsen af sundhedsloven, der trådte i kraft i 2007, men navnet benyttes stadig i statistiksammenhæng for at bevare kontinuiteten., Data bygger på årlige udtræk fra Det Fælleskommunale Sygesikringssystem, som bruges af regionerne (tidligere amterne) ved afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer mv. Afregningssystemet gør det muligt at henføre ydelser, kontakter og honorarer til de personer ydelsen vedrører. Data modtages årligt fra CSC Scandihealth, men forventes fra 2022 at blive modtaget fra ny leverandør. Det er KOMBIT som varetager dette.Derudover hentes årligt takstmapper, der til hvert af sygesikringens mange specialer og ydelser knytter en takst (se www.okportalen.dk). , Der er ingen oplysninger om medicintilskud og rejsesygesikring i registret. , Sygesikringsstatistikken er opdelt i følgende tre områder:, · Ydelser (fra 1990) , · Kontakter (fra 2005) , · Honorarer (fra 1990) , Den offentlige sygesikring omfatter alle personer, der har bopæl her i landet. Herudover kan danske statsborgere bosat i udlandet og udlændinge - fx turister - i visse tilfælde også modtage tilskud via sygesikringen. Værnepligtige og personer på visse døgninstitutioner er ikke omfattet af den offentlige sygesikring, men er sikret lægehjælp mv. på anden vis. En ganske lille del af ydelserne i sygesikringsregistret er givet til personer i sikringsgrupper for værnepligtige og institutionsbeboere. , Først fra 1997 har alle børn deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort. Før 1997 blev ydelserne derfor registreret under den voksnes personnummer med en særlig markering af, at ydelsen vedrører et barn (BARNMAK). Efter 1997 vil børn i nogle tilfælde ligeledes blive registreret under en medfølgende voksens personnummer - fx når barnet er for lille til at huske sit personnummer og følges til lægen af en voksen, der ikke kender barnets personnummer. I disse tilfælde markeres det ligeledes, at ydelsen vedrører et barn, men ydelsen registreres under den medfølgende voksnes personnummer., For personer under 18 år gælder, at deres ydelser og kontakter med skolelæge og skoletandlæge ikke er omfattet, ligesom benyttelsen af kommunernes tilbud om omsorgstandpleje til handicappede mv. ikke indgår., Besøg på skadestuer og behandlinger på hospitaler indgår ikke, mens vagtlægeydelser - også for vagtlæger, der fysisk har praksis på hospitalets område - indgår., Fra 2005 blev registret renset for observationer, hvor der ikke gives tilskud via den offentlige sygesikring (bruttohonoraret lig med 0). Dette gælder primært fysioterapi og tandlægehjælp. For året 2005 findes der således data både efter den gamle opgørelsesmetode, hvor data ikke er oprenset, og den nye opgørelsesmetode, hvor data er oprenset. , Ang. Sygesikring - Kontakter: , Det er kun visse af sygesikringens ydelser, der indebærer en direkte kontakt mellem den sikrede og yderen (lægen mv.). I registret opgøres kontakter som konsultationer, undersøgelser og lignende. Dette inkluderer både konsultationer i praksis, telefon- og e-mailkonsultationer og besøg i hjemmet. Ved et lægebesøg vil der derfor være tale om én kontakt, men måske et større antal enkeltydelser. Specielt for tandlægeydelserne skal det bemærkes, at antallet af kontakter er opgjort som antallet af indledende undersøgelser. Den enkelte undersøgelse kan så blive fulgt af et antal besøg hos tandlægen, der dog ikke kan opgøres.Omkring fysioterapien bemærkes, at der ofte foregår træning på hold, således at den enkelte fysioterapeut kan træne flere på én gang., Variable, KONTAKTAGG, Kontakt aggregeret

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---kontakter-

Kvalifikationsregistret

Beskrivelse, Danmarks Statistiks kvalifikationsregister indeholder uddannelseskvalifikationer, hvor Danmarks Statistik ikke har registreret de uddannelsesaktiviteter der har ført frem til den given opnået kvalifikation. Kvalifikationen er dog vigtig i sig selv og indgår som et vigtigt element i vurderingen af en persons kvalifikationsniveau. Kilderne til disse selvstændigt registrerede kvalifikationer er flere. De gennemgås nedenfor hver for sig, men data er integrerede i et samlet register, nemlig Danmarks Statistiks kvalifikationsregister., I graf og tabel til AUDD for kvalifikationsregisteret er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken. Denne population findes ved at sætte variablen HF_KILDE=1., Kvalifikationer fra Folke- & boligtællingen 1970:, I Folke- og Boligtællingen 1970 (FOB70) blev den danske befolkning spurgt om deres uddannelsesmæssige forhold på tællingstidspunkt. Der er således tale om en statusopgørelse, der er udgangspunktet for vurderingen af befolkningens uddannelsesniveau. Senere registrerede kvalifikationer supplerer eller opdaterer således blot dette udgangspunkt., Indvandreres medbragte uddannelse:, I 1999 blev alle indvandrere i Danmark spurgt via et postomdelt spørgeskema om deres uddannelsesmæssige baggrund på indvandringstidspunktet. For indvandrere gælder således, at vi ikke har oplysninger om uddannelsesaktiviteten, men kun en selvrapporteret oplysning om kvalifikationerne, svarende til oplysningerne fra Folke- og Boligtællingen 1970. , Efterfølgende er nye indvandrere løbende blevet bedt om at oplyse deres medbragte kvalifikationer. Dette delregister bliver således løbende suppleret med oplysninger indberettet fra sprogskolerne eller via spørgeskemaundersøgelser., Kvalifikationsregistret bliver opdateret med uddannelsesoplysninger fra denne kilde, hver gang der bliver lavet en ny undersøgelse af indvandrenes medbragte uddannelse., Eksaminer opnået gennem voksenuddannelsessystemet:, Visse kurser/moduler eller enkeltfag summer op til en samlet anerkendt kvalifikation (eksempelvis hf, merkonom, teknonom, datanom, erhvervsøkomomisk diplomuddannelse (HD), erhvervssproglig diplonuddannelse (ED), diplom- og masteruddannelser mv.). For disse uddannelser gælder, at mange nøjes med elementer af uddannelserne til at supplere den kvalifikation, de i øvrigt har. Men nogle går hele vejen og opnår en samlet kvalifikation svarende til den type af kvalifikationer, man opnår i det ordinære uddannelsessystem. Disse kvalifikationer indberettes som en selvstændig indberetning ved siden af kursusindberetningen. , Kvalifikationsregistret opdateres årligt med uddannelsesoplysninger fra denne kilde., Autorisationsregistre, medlemsregistre og administrative systemer:, I kvalifikationsregistret ligger uddannelsesoplysninger fra enkelte autorisationsregistre, medlemsregistre og administrative systemer. Disse kilder kan fx. afhjælpe mangler med hensyn til danskere, der har taget en uddannelse i udlandet eller uddannelser som er taget på et tidspunkt, hvor der ikke skete indberetningerne til Danmarks Statistik. For indvandrernes medbragte uddannelse vil en oplysning herfra kunne tilføre større præcision i kodningen, især naturligvis for de imputerede værdier (Imputerede værdier vil sige oplysninger, som erstatter uoplyste værdier, baseret på erfaringer fra tilsvarende personer)., Danmarks Statistiks kvalifikationsregister søges således opdateret med oplysninger fra pålidelige kilder som fx Sundhedsstyrelsens autorisationsregistre, faglige sammenslutningers medlemsregistre (eksempelvis Ingeniørforeningen i Danmark) mv. Dette er en proces som løbende foregår for at forbedre kvaliteten og reducere antallet af personer med uoplyst uddannelsesniveau i befolkningen., Der er ikke nogen fast opdateringsrytme for uddannelsesoplysninger fra disse kilder., Styrelsen for International Uddannelse: , Styrelsen for International Uddannelse vurderer og niveauplacerer uddannelser som er taget i udlandet i forhold til det danske uddannelsessystem. Disse uddannelsesoplysninger ligger i kvalifikationsregistret., Der er ikke nogen fast opdateringsrytme for uddannelsesoplysninger fra denne kilder., Uddannelsesopllysninger fra Grønland:, Danmarks Statistik har modtaget uddannelsesoplysninger på personer som har modtaget grønlandsk uddannelsesstøtte under deres uddannelse. Disse oplysninger ligger i kvalifikationsregistret., Der er ikke nogen fast opdateringsrytme for uddannelsesoplysninger fra denne kilder., Bilag, Uddannelsesmanual, Variable, INSTNR, Institutionsnummer, KVALIFIKATION_VFRA, Tidspunkt for opnået kvalifikation.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kvalifikationsregistret

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation