Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2151 - 2160 af 2916

EGUL

Navn, EGUL , Beskrivende navn, Egenkapital, ultimo , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ejernes andel af kapitalen.Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "Beregnes som aktiver i alt (AT) minus summen af hensatte forpligtelser og andre gældsforpligtelser., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, EGUL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/egul

Personers tilknytning til arbejdsmarkedet set over hele året (AKM)

Beskrivelse, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) er en model, som på baggrund af en række oplysninger om personlig indkomst, uddannelsesoplysninger, arbejdsstedsbranche, a-kasseoplysninger og indberetninger fra private virksomheder, tildeler beskæftigede personer en hovedaktivitetsstatus (BESKST), socioøkonomisk status (SOCIO) og en arbejdsfunktion for erhvervsaktive (DISCO). Bemærk at AKM i modsætning til RAS er en årsopgørelse. Koderne sættes med udgangspunkt i personens primære indkomstkilde i året. , Samtidig med revisionen af personindkomstregisteret er der foretaget revision af arbejdsklassifikationsmodulet. De væsentligste ændringer er, at en studerende, som også har lønarbejde, skal arbejde mindst 950 timer i året for at blive klassificeret som lønmodtager. Endvidere klassificeres en person som selvstændig, hvis overskud af selvstændig virksomhed tillagt kapitalindkomster i virksomheden og fratrukket virksomhedens renteudgifter er hovedindkomsten. , I den tidligere SOCIO-klassifikation anvendtes overskud af selvstændig virksomhed før kapitalindkomster og renteudgifter. Hovedfagsklassifikationen (DISCO-kode) og branchekode for væsentligste erhvervsaktivitet er baseret på den reviderede socioøkonomiske klassifikation. De nye variable er ført tilbage til begyndelsen af 1990'erne. I forbindelse med revisionen ophører de variable der er blevet erstattet af de nye opgørelser. Det sker fra og med 2014., Bilag, Indkomster - introduktion, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Population i personindkomsterne, Fra nace til DST77.htm, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002_ver2013, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002_ver2013, Dannelse af disco(08)_alle_indk_13, DISCO_kode fra 2010, DISCO-NYSTGR-SOCIO13, Hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne.docx, Socio13_ud fra DISCO-08 nomenklatur, Revision af indkomststatistikken_v1, Indkomster - introduktion_2013-begreber, Variable, BESKST, Beskæftigelsesstatus 1980 til 2001 (Indkomst/AKM), BESKST02, Beskæftigelsesstatus fra 2002 (Indkomst/AKM), BESKST13, Kode for personens væsentligste indkomstkilde (INDKOMST/AKM), BRANCHE_77, Dansk branchekode 1977 til 1993 (AKM), DISCO_ALLE_INDK_13, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 1991 TIL 2009 (AKM), DISCO08_ALLE_INDK, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 2010 (AKM), DISCO08_ALLE_INDK_13, Fagkode for væsentligste beskæftigelse i året- fra 2010 (AKM), DISCOALLE_INDK, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 1991 TIL 2009 (AKM), DISCOTYP, Kilde til lønmodtager DISCO-koden (AKM), NACE, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 1992 til 2007 (AKM), NACE_13, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 1993 til 2007 (AKM), NACE_DB07, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 2008-2013 (AKM), NACE_DB07_13, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 2007(AKM), NYSTGR, Stillingsgruppering 1980 til 1995 (AKM), SOCIO, Socioøkonomisk klassifikation fra 1994 til 2001 (AKM), SOCIO02, Socioøkonomisk klassifikation fra 2002 (AKM), SOCIO13, Socioøkonomisk klassifikation version 2013 (AKM)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-

BYSTØRRELSESKODE

Navn, BYSTØRRELSESKODE , Beskrivende navn, Bystørrelseskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-09-1992, Gyldig til: 31-12-2004, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal indbyggere i byområdet - fordeling på størrelsesgrupper, Benyttes til at fordele boliger efter bystørrelse, Benyttes ikke i boligopgørelsen efter 2004., Fordeling af bykoden (bynavnet) efter antal indbyggere , Detaljeret beskrivelse, Bemærk databrud i værdien Hovedstadsområdet i fra 1998 til 1999. Følgende kommuner er udgået af hovedstadsområdet ved opgørelsen pr. 1. jan 1999, Høje Tåstrup, Ishøj, Allerød, Ledøje Smørum, Fredensborg, Hørsholm, Greve, Solrød, Dragør, Del af Ballerup , Del af Søllerød, Del af værløse, Fordeling af bykoden (bynavnet) efter antal indbyggere:, 01 Hovedstadsområdet, 02 By med over 100.000 indbyggere, 03 By med 50.000-99.999 indbyggere, 04 By med 20.000-49.999 indbyggere, 05 By med 10.000-19.999 indbyggere, 06 By med 5.000-9.999 indbyggere, 07 By med 1.000-4.999 indbyggere, 08 By med 500-999 indbyggere, 09 By med 250-499 indbyggere, 10 By med 200-249 indbyggere, 13 Landdistrikt, Bilag, Tabel, Graf, Regneark over bystørrelser 1901-2010, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, BYSTØRRELSESKODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/bystoerrelseskode

EJERFORH_EFTER_SALG

Navn, EJERFORH_EFTER_SALG , Beskrivende navn, Ejerforholdskode efter salg , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for ejerforholdet til en ejendom., Variablen EJERFORH_EFTER_SALG anvendes i Ejendomssalgsstatistikken til at bestemme ejerforholdet på ejeren efter et salg, dvs. ejerforholdet på den nye ejer (køberen). , Detaljeret beskrivelse, Variablen EJERFORH_EFTER_SALG modtages fra SKAT., EJERFORH_EFTER_SALG opsætter SKAT ud fra en undersøgelse af køberne ved salget. Det elektroniske tinglysningssystem leverer samtlige køberes cpr- eller cvr-nr. til SKAT. Variablen antager værdien 10, hvis der kun er én køber af ejendommen, og køberen er registreret med et CPR-nummer eller et CVR-nummer med en personlig driftsformskode som enkeltmandsfirma, dødsbo, I/S, m.m. Ellers antager variablen værdien 30, 40, 50, 70, 80 eller 90, afhængigt af driftsformskoden, se værdisæt nedenfor., Hvis der er mere end en køber med forskellige driftsformkoder bliver koden opsat efter følgende regel: Hvis alle købere har samme ejerforholdskode sættes handlens ejerforholdskode til pågældende kode. Hvis mindst en køber afviger fra de øvrige opsættes koden til 90., Udviklingen i grafen over EJERFORH_EFTER_SALG =10 (privatpersoner) følger stort set antallet af ejendomssalg over tid. Antal handler med privat køber begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_EJERFORH_EFTER_SALG - Ejerforholdskode efter salg, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst enhedsejerforhold, 01-01-1992, 10, Privatpersoner, 01-01-1992, 20, Alment boligselskab, 01-01-1992, 30, Aktie-, anpart-, andet selskab, 01-01-1992, 40, Forening, selvej. institution, 01-01-1992, 41, Privat andelsboligforening, 01-01-1992, 50, Beliggenhedskommunen, 01-01-1992, 60, Anden kommune, 01-01-1992, 70, Region, 01-01-1992, 80, Staten, 01-01-1992, 90, Andet enhedsejerforhold, 01-01-1992

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/ejerforh-efter-salg

DSKOD

Navn, DSKOD , Beskrivende navn, Arbejdsstedskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1989, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DSKOD kan sammen CVR-nummeret (Det Centrale Virksomhedsregister) placere en lønmodtager, på en given adresse ultimo året. Arbejdsstedskoden kan indberettes på lønoplysningssedlen til Skat af virksomhederne. , Detaljeret beskrivelse, Indeholder en arbejdsstedskode for et arbejdssted. En arbejdsstedskode er ikke nødvendigvis databærende, og kan ændres for det samme arbejdssted fra år til år. Det betyder, at man ikke kan anvende arbejdsstedskoden til at identificere arbejdssteder entydigt. Identifikation af arbejdssteder sker via variablen ARBNR., Man kan anvende arbejdsstedskoden til at få en information om arbejdsstedet i visse tilfælde (se nedenstående særlige koder). Der findes ikke et udtømmende værdisæt for variablen., Arbejdssteder oprettes til virksomheders faste adresser med beskæftigelse. Da lønmodtagere i nogle tilfælde arbejder hjemme, eller har skiftende arbejdssteder, har Danmarks Statistik dannet en række "fiktive arbejdssteder" for at gruppere disse., Hvis arbejdsstedskoden er i udfaldsrummene V101-V861, X101-X861 og Y101-Y861, har det betydningen, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse (i bopælskommunen), men ikke i hjemmet (betegnet "fiktive enheder"). Personer med samme bopælskommune får samme kode., Arbejdsstedskode A001-A999, B001-B999, ..., T001-T999 angiver at man arbejder ud fra sin egen adresse (Betegnet "fiktive enheder"). Såfremt der er flere lønmodtagere på samme CVR-nummer, der arbejder fra hjemmeadresse, får de hver deres fiktive arbejdsstedskode (fortløbende). , Arbejdsstedskode 9998 angiver, at man arbejder i udlandet (betegnet "fiktive enheder")., Arbejdsstedskode Z101-Z999 angiver, at man arbejder i arbejdsgiverens kommune (betegnet "fiktive enheder"). Koden bruges kun for kommunale enheder, hvor lønmodtageren har skiftende arbejdssteder. , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, DSKOD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/dskod

FRAVVAEGT

Navn, FRAVVAEGT , Beskrivende navn, Fraværsvægt , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fraværsvægten bruges kun i den private sektor og har værdien 1 for den offentlige sektor. Fraværsvægten for den private sektor ligger typisk mellem 0,8-30., Fraværsvægten anvendes til opregning af variable, der bruges i forbindelse med fraværsårsagerne (fravaarsag) egen sygdom (1100), børns sygdom (1200) og arbejdsulykke (1300). , Detaljeret beskrivelse, Fraværsvægten beregnes kun for den private sektor, da data indhentes via en stikprøve., Variablen Fravvaegt findes i begge populationer - ansættelsesforhold og fraværsperioder og Fravvaegt skal anvendes til at opregne variablene i de 2 populationer til lønnens totale population., Fraværsvægten er den vægt, som anvendes til at opregne fravær for den private sektor til den fulde lønstrukturpopulation. De indsamlede fraværsdata for den private sektor bruges som grundlag til en udregning af opregningsvægte. Fraværsvægte udregnes ved hjælp af CLAN-proceduren, som er en samling SAS-makroer udviklet på Statistiska Centralbyrån (Sverige). Makroen CLAN er designet til at beregne populationstotaler med tilhørende usikkerheder. For mere information se Andersson og Nordberg (1998) og Anderson (2004)., Til beregning af fraværsvægtene benyttes en række hjælpevariable. Det drejer sig om køn, region, højest fuldførte uddannelse, arbejdsfunktion (disco08), branche og lønform (timelønnet og fastlønnet), som alle er variable, hvor der er en sammenhæng til fraværsmønsteret., Der opregnes på virksomhedsniveau, så alle fraværsperioder og ansættelsesforhold i samme virksomhed får samme vægt. , Fravvaegt skal anvendes sammen med vaegt_esr (erhvervsregistervægt) til at opregne til den fulde population af private virksomheder med 10 eller flere ansatte., I den offentlig sektor er vægten 1, da der her er tale om en totalpopulation. Vægtene anvendes ved opregning af variable i forbindelse med fraværsårsagerne egen sygdom (1100), børns sygdom (1200) og arbejdsulykke (1300). Ved opregning af variable i forbindelse med barsels- og adoptionsorlov (1400) skal barselsvaegt anvendes i stedet for., Eksempler på, hvordan variablen anvendes til opregning af udvalgte variable: , Opregnede kalenderdage=Kalenderdage*fravvaegt*vaegt_esr., Opregnede fraværstimer = Fravtimer*fravvaegt*vaegt_esr., Opregnede mulige arbejdstimer= Arbtimer* fravvaegt*vaegt_esr., Året 2013 er et dobbelt år, hvor statistikken offentliggøres på den nye sektorfordeling og hvor den gamle serie fra 2010 -2013 ikke længere opdateres. Det er muligt at beregne og sammenligne tallene på totalerne for alle sektorer samlet, da der ikke er brud i hvordan begreberne i fraværsstatistikken beregnes. Der er kun sket ændringer i, hvordan opdeling i private og offentlige virksomheder defineres. , Værdisæt, FRAVVAEGT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravvaegt

YDTYPE1

Navn, YDTYPE1 , Beskrivende navn, Ydelsestype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen YDTYPE1 angiver, hvilken ydelsestype personer har modtaget i det enkelte foranstaltningsforløb eller hvilken ydelsestype, der er tilknyttet personen (fx løntilskud). , Detaljeret beskrivelse, 1. juli 2003 trådte en ny lov om aktiv beskæftigelsesindsats i kraft, som bl.a. betød at ydelsestyperne blev forenklet. De er dog først benyttet i vores system fra og med 2004, idet Danmarks Statistik først har implementeret dem i forbindelse med nye årskørsler. , Ledighedsydelse (kode 42) indført i statistikken fra og med 1. januar 2004. , Koderne 36 - 41 er også kommet i forbindelse med lovændringen. I den forbindelse er løntilskud (kode 12) og overenskomstmæssig løn (kode 13) erstattet af de nye løntilskudskoder. , Bemærk, at der i 2001, ud for kode 20, er angivet 1.455 på arbejdsløshedsdagpenge, men ingen de tidligere eller efterfølgende år. Denne observation skyldes indberetnigskilden i 2001. Arbejdsløshedsdagpenge (kode 20) bør derfor ses sideløbende med uddannelsesgodtgørelse (kode 23) og aktiveringsydelse (kode 34), da alle tre koder henfører til aktiverede dagpengeberettigede som har været i vejledning eller uddannelse., Bilag, Tabel, Populationer:, Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, Samtlige 16-64/66-årige personer uden ordinær beskæftigelse, som i løbet af året har deltaget i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (aktivering, fleksjob, skånejob mv.). , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_YDTYPE1 - Ydelsestype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Uoplyst, 10, Kontanthjælp, Oplæringsyd., Aktiveringsydelse, 11, Udligningstillæg (par. 17), 12, Løntilskud, 13, Overenskonstmæssig løn, 14, Oplæringsydelse, 15, Projektydelse, 16, Godtgørelse (par. 20), 17, Kursus- og deltagergodtgørelse, 18, Igangsætningsydelse, 19, Forsøgsydelse ("stipendium"), 20, Arbejdsløshedsdagpenge, 21, Etableringsydelse, 22, Orlovsydelse, 23, Uddannelsesgodtgørelse, 24, Efterløn, 25, Overgangsydelse, 26, Voksenuddannelsesstøtte, 27, Uddannelsesydelse, 28, Iværksætterydelse, 29, Bruttorevalideringsydelse (par 43.2), 30, EGU - skoleydelse, 31, EGU praktikløn i kommune, 32, Beskæftigelestillæg, 33, Introduktionsydelse, 34, Aktiveringsydelse AF, 36, Løntilskud under integrationsloven, 37, Starthjælp, 38, Løntilskud for dagpengeberettigede, 39, Løntilskud for kontanthjælpsmodtagere, 40, Løntilskud skånejob, 41, Løntilskud fleksjob, 42, Ledighedsydelse, 97, Sygedagpenge, 98, Andet, 99, Uoplyst

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/amfora/ydtype1

ARBLED

Navn, ARBLED , Beskrivende navn, Ledighedsgrad i arbejdsår (ekskl. ferie) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ledighedsgrad i arbejdsåret (ekskl. AF-ferie: 4 og 5), Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver ledighedsgraden i arbejdsåret eksklusive AF-ferie (AF=arbejdsformidling), dvs. at ferieledigheden holdes ude fra ledighedsgraden. , Ledighedsgraden beregnes for hovedbeskæftigede lønmodtagere, dvs. for de personer som i november er tilknyttet arbejdsmarkedet som hovedbeskæftigede lønmodtagere. , Definition:, ARBLED = (nettoledighed i arbejdsår) / (antal uger i arbejdsåret)., - hvor nettoledighed = samlet ledighed minus ferieledighed (ledighedsårsag 4 og 5), og hvor "arbejdsår" = Antal uger i året minus længden af det aktuelle års ferie., Ledighedsårsag 4 og 5 er ferieledighed, hvor 4 er lig Ansat og 5 er lig Ledig., Ledighedsgraden kan antage 0-1000: ledighed i promille. , Graf og tabel er kun dannet for personer, der har en positiv ledighedsgraf i løbet af året, dvs. for personer der er ledighedsberørte i arbejdsåret. ARBLED er således forskellig fra 0., Fra og med 2008 erstattes ARBLED af variablen ARLEDGR., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, ARBLED har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed---beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/arbled

ARLEDGR

Navn, ARLEDGR , Beskrivende navn, Årsledighedsgrad , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ledighedsgraden svarer på årsbasis til den andel af året, hvori den ledighedsberørte person har været ledig i enten én sammenhængende periode eller flere perioder sammenlagt., Detaljeret beskrivelse, Ledighedsgraden er beregnet som antallet af ledige timer i forhold til antallet af (mulige) arbejdstimer. Ledighedsgraden svarer på årsbasis til den andel af året, hvori den ledighedsberørte person har været ledig i enten én sammenhængende periode eller flere perioder sammenlagt. Ledigheden er angivet i promille. En ledighedsgrad på 1000 angiver således, at de pågældende personer har været ledige hele året., Ledighedsgraden beregnes for hele befolkningen, men det er valgt kun at vise graf og tabel for personer, der har en positiv årsledighedsgrad i løbet af året. Det betyder, at ARLEDGR er forskellig fra 0 eller med andre ord, at de pågældende personer er ledighedsberørte i arbejdsåret. , Variablen dannes ikke i IDA, men modtages fra ledighedsstatistikken (Data modtages fra CRAM (Det centrale register for arbejdsmarked). For yderligere dokumentation henvises derfor til dokumentationen for dette område. Se TIMES på www.dst.dk eller følgende link om ledighed:, http://www.dst.dk/HomeDK/Vejviser/Portal/Arbejdsmarked.aspx, Varedeklarationen kan ses på følgende link:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/852, Fra 2008 baseres ledighedsoplysninger på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM)., Årsledighedsgraden beregnes som summen af tilstandskoderne for ledige dagpengemodtagere (kode 5020), G-dage (kode 5030) og ledige kontanthjælpsmodtagere (kode 5080)., Eksempel på tabel og graf., I 2006 er 50 pct.-percentilen lig 169. Det betyder, at 50 procent af personerne har en årsledighedsgrad under 169. De personer, der ligger i 50-percentilen og derover har en årsledighedsgrad på 169 eller derover., En årsledighedsgrad lig 1000 angiver fuld ledighed i hele året, en årsledighedsgrad på 500 angiver således ledighed i halvdelen af året etc., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, ARLEDGR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/arledgr

LEDDEL

Navn, LEDDEL , Beskrivende navn, Uger delvis ledig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal uger delvis ledig , Detaljeret beskrivelse, Variablen leddel dannes ved gennemløb af et ledighedsår uge for uge. Hvis en given uge har lgrad mellem 1 og 999 i ugen, tælles ugen som delvist ledig. For den enkelte person er tallet en sum af delvist ledige uger, så de vil ligge mellem 0 og 52 eller 53 i de sjældne år, hvor der er 53 cram-uger., Variablen dannes ikke i IDA, men modtages fra ledighedsstatistikken (Data modtages fra CRAM, Det centrale register for arbejdsmarked). , Fra 2008 baseres ledighedsoplysninger på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM). Som en følge heraf erstattes variablerne LEDDEL og LEDFULD af en ny variabel LEDIGHED. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_LEDDEL - Uger delvis ledig, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 00, 01, 01, 02, 02, 03, 03, 04, 04, 05, 05, 06, 06, 07, 07, 08, 08, 09, 09, 10, 10, 11, 11, 12, 12, 13, 13, 14, 14, 15, 15, 16, 16, 17, 17, 18, 18, 19, 19, 20, 20, 21, 21, 22, 22, 23, 23, 24, 24, 25, 25, 26, 26, 27, 27, 28, 28, 29, 29, 30, 30, 31, 31, 32, 32, 33, 33, 34, 34, 35, 35, 36, 36, 37, 37, 38, 38, 39, 39, 40, 40, 41, 41, 42, 42, 43, 43, 44, 44, 45, 45, 46, 46, 47, 47, 48, 48, 49, 49, 50, 50, 51, 51, 52, 52, 53, 53

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/leddel

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation