Søgeresultat

NYT: Emma og Oscar topper navne til nyfødte i 2024

Fornavne - nyfødte 2024

Fornavne - nyfødte 2024, Emma og Oscar ligger på førstepladsen, som de mest populære navne til hhv. nyfødte piger og drenge i 2024. Begge navne har været på førstepladsen før. I 2024 fik 16 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Emma, og det samme for Oscar, hvor 16 ud af 1.000 nyfødte drenge fik navnet Oscar. Fornavnene Kaja og Gry var nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne til nyfødte i 2024. Også blandt de 50 mest anvendte drengenavne var der kommet nye navne ind på listen, nemlig Atlas, Vilhelm og Bjørn., Kilde: , www.dst.dk/navne, Kaja er pigernes højdespringer, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Kaja, der som ny på listen er sprunget 21 pladser fra en placering som nummer 68 i 2023 til nummer 47 i 2024. Modsat er det gået Liva og Andrea, der fra at have ligget hhv. nummer 32 og 38 i 2023 endte som hhv. nummer 39 og 45 i 2024. Rosa og Sofie faldt helt ud af top-50., Atlas er drengenes højdespringer, Højdespringeren blandt drengenavne er Atlas, som gik fra en placering uden for top-50-listen som nummer 75 i 2023 til nummer 42 i 2024 - en stigning på 33 pladser. For Villads er det gået modsat. Navnet faldt fra nummer 48 i 2023 til at ryge helt ud af top-50 for at ende som nummer 64 i 2024. Også Leo og Christian faldt helt ud af listen over de 50 mest populære drengenavne., Geografisk forskel på hvor Emma og Oscar er topscorere, Selvom Emma og Oscar er topscorere i landet som helhed, gælder dette ikke for hele landet, hvis de to populære navne i stedet opgøres på landsdele. Oscar lå i top i én landsdel, nemlig Østsjælland. Emma lå også kun i top i én landsdel, nemlig Sydjylland., Navne top-50 for børn født i 2024, Pigenavne,  , Drengenavne,  ,  , Født i 2024, Placering, i 2023,  ,  ,  , Født i 2024, Placering, i 2023, Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  ,  , Nr., Navn, Antal, Pr. 1.000,  , 1, Emma, 445, 16, (5),  , 1, Oscar, 483, 16, (3), 2, Ella, 437, 16, (3),  , 2, Carl, 466, 16, (1), 3, Luna, 423, 15, (2),  , 3, William, 457, 15, (2), 4, Alma, 415, 15, (4),  , 4, Noah, 440, 15, (5), 5, Frida, 408, 15, (1),  , 5, August, 437, 15, (11), 6, Olivia, 390, 14, (7),  , 6, Aksel, 429, 15, (6), 7, Ida, 387, 14, (9),  , 7, Emil, 428, 15, (7), 8, Agnes, 382, 14, (8),  , 8, Oliver, 423, 14, (8), 9, Karla, 379, 14, (10),  , 9, Alfred, 414, 14, (4), 10, Nora, 373, 14, (14),  , 10, Theo, 393, 13, (13), 11, Sofia, 367, 13, (6),  , 11, Elliot, 378, 13, (12), 12, Ellie, 351, 13, (11),  , 12, Malthe, 361, 12, (9), 13, Lily, 351, 13, (15),  , 13, Hugo, 356, 12, (19), 14, Freja, 348, 13, (13),  , 14, Arthur, 354, 12, (14), 15, Clara, 302, 11, (12),  , 15, Valdemar, 347, 12, (10), 16, Asta, 296, 11, (18),  , 16, Elias, 335, 11, (16), 17, Anna, 294, 11, (20),  , 17, Otto, 334, 11, (18), 18, Alberte, 276, 10, (16),  , 18, Viggo, 328, 11, (22), 19, Esther, 260, 9, (17),  , 19, Lucas, 326, 11, (15), 20, Ellen, 256, 9, (19),  , 20, Matheo, 290, 10, (30), 21, Aya, 231, 8, (21),  , 21, Lauge, 286, 10, (17), 22, Astrid, 227, 8, (24),  , 22, Felix, 276, 9, (20), 23, Isabella, 220, 8, (22),  , 23, Theodor, 258, 9, (24), 24, Josefine, 201, 7, (28),  , 24, Liam, 256, 9, (28), 25, Leonora, 199, 7, (36),  , 25, Conrad, 249, 8, (31), 26, Hannah, 198, 7, (26),  , 26, Anker, 247, 8, (27), 27, Lærke, 198, 7, (23),  , 27, Magnus, 246, 8, (21), 28, Vilma, 198, 7, (30),  , 28, Holger, 244, 8, (26), 29, Saga, 193, 7, (25),  , 29, Erik, 242, 8, (32), 30, Laura, 187, 7, (29),  , 30, Louie, 242, 8, (25), 31, Vera, 182, 7, (34),  , 31, Luca, 238, 8, (34), 32, Mathilde, 178, 6, (27),  , 32, Anton, 235, 8, (29), 33, Emily, 176, 6, (31),  , 33, Victor, 234, 8, (23), 34, Ingrid, 174, 6, (46),  , 34, Ebbe, 227, 8, (36), 35, Mille, 173, 6, (37),  , 35, Vincent, 206, 7, (38), 36, Maja, 166, 6, (33),  , 36, Storm, 180, 6, (43), 37, Marie, 166, 6, (35),  , 37, Pelle, 179, 6, (33), 38, Elina, 163, 6, (47),  , 38, Nohr, 173, 6, (37), 39, Liva, 163, 6, (32),  , 39, Walter, 173, 6, (45), 40, Solvej, 161, 6, (39),  , 40, Kalle, 171, 6, (39), 41, Liv, 156, 6, (44),  , 41, Albert, 166, 6, (44), 42, Eva, 153, 6, (45),  , 42, Atlas, 159, 5, (75), 43, Merle, 147, 5, (42),  , 43, Asger, 158, 5, (35), 44, Victoria, 146, 5, (41),  , 44, Frederik, 158, 5, (42), 45, Andrea, 145, 5, (38),  , 45, Vilhelm, 155, 5, (51), 46, Molly, 140, 5, (40),  , 46, Marius, 150, 5, (50), 47, Kaja, 138, 5, (68),  , 47, Alexander, 146, 5, (46), 48, Lea, 138, 5, (43),  , 48, Johan, 144, 5, (41), 49, Søs, 138, 5, (67),  , 49, Bjørn, 139, 5, (72), 50, Gry, 137, 5, (49),  , 50, Adam, 138, 5, (40), Kilde: , www.dst.dk/navne, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. juli 2025 - Nr. 218, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om fornavne stammer fra CPR. Den seneste navnestatistik omfatter børn født i 2024.Navnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. For ens navne med flere stavemåder er deres antal lagt sammen og anført med den stavemåde, der er mest benyttet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51498

Nyt

NYT: Pensionsformuerne voksede i 2024

Pensionsformuer 2024

Pensionsformuer 2024, Den gennemsnitlige pensionsformue efter skat var 638.000 kr. ved udgangen af 2024 for personer over 18 år. Den er på et år vokset med 42.000 kr. pr. person, svarende til 7,1 pct. Målt over de sidste ti år er pensionsformuerne vokset med samlet 43 pct. Det er blandt de ældste, at pensionsformuerne er vokset hurtigst. For de 65-69-årige er den gennemsnitlige pensionsformue vokset fra 857.000 i 2014 til 1.358.000 i 2024. Det er en stigning på 58 pct., og de 65-69-årige havde i 2024 de højeste gennemsnitlige pensionsformuer, hvor det ti år før var de 60-64-årige. For de 70-74 årige er pensionsformuerne steget med 71 pct. De store stigninger i pensionsformuen for de ældre skal ses i lyset af forhøjelsen af folkepensionsalderen til 67 år samt højere aldersgrænser for, hvornår fx kapital- og ratepensioner senest skal være udbetalt. Dertil kommer, at de nuværende 65-74 årige har bidraget til arbejdsmarkedspensionerne i flere år og typisk har fået indbetalt en højere andel af deres løn end tidligere generationer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/penfor11, Pensionsformuerne tilbage på 2021-niveau ved årsskiftet, Stigningen i pensionsformuen i 2024 betød, at de gennemsnitlige pensionsformuer ved årsskiftet var tilbage på det nominelle niveau, de havde i 2021. Det skal dog bemærkes, at de finansielle markeder i de første måneder af 2025 har været præget af uro med relativt store kursudsving på særligt aktier i både negativ og positiv retning. Hvordan dette påvirker den enkelte pensionsopsparing og størrelsen af udbetalingerne til pensionister vil variere meget afhængig af, hvordan pensionerne er investeret, herunder om der er tale om markeds- eller gennemsnitsrenteprodukter. Hvilken type af ordning den enkelte kunde har, afhænger typisk af, hvornår ordningen er oprettet, kundens arbejde og uddannelse og derved, hvilken pensionskasse de er tilknyttet., Forskellen på markeds- og gennemsnitsrente, I pensionsregistret opdeles pensionsordninger i pensionskasser og livsforsikringsselskaber i hhv. gennemsnits og markedsrenteordninger. Gennemsnitsrenteordninger er kendetegnet ved risikodeling mellem kunderne, og selskabernes hensigt om at levere et stabilt afkast til deres kunder. Markedsrenteordninger er kendetegnet ved at afkastet af pensionsmidlerne afhænger direkte af selskabernes investeringer i et givent år, og risikoen er i højere grad individuel. Markedsrenteordninger kan have vidt forskellige risikoprofiler afhængigt af det enkelte selskabs investeringsstrategi, kundens alder samt individuelle valg i forhold til risikoprofil., Unge mænd har overvejende markedsrenteordninger, Ved udgangen af 2024 havde 18-39-årige mænd 75 pct. af deres pensionsformue stående i markedsrenteprodukter. Kun 10 pct. af mændenes pensionsformue står på gennemsnitsrenteordninger. Resten af deres pensionsformuer står hos enten ATP, i firmapensionskasser eller pengeinstitutter. Kvinder i samme aldersgruppe havde derimod kun 49 pct. af deres pensionsformuer stående til markedsrente, mens 36 pct. af værdierne står på gennemsnitsrenteordninger. Nogenlunde samme mønstre observeres for de 40-59-årige. Det betyder, at yngre mænd gennemsnitligt vil opleve større udsving på værdien af deres pensionsopsparing end kvinder i perioder, hvor det går meget op og ned på de finansielle markeder., Ældre kvinder har større andel gennemsnitsrente, I årene efter finanskrisen, der startede i 2007, overgik det meste af pensionsbranchen til kun at tilbyde markedsrente på nye ordninger. Størstedelen af de kunder, som fortsat har gennemsnitsrente er derfor dem, som har haft deres pensionsordning i mange år, altså oftest ældre. For 60-69-årige kvinder står 41 pct. af pensionsformuen i gennemsnitsrenteprodukter, mens 27 pct. står i markedsrenteprodukter. For mænd i samme aldersgruppe står 20 pct. af pensionsformuen i gennemsnitsrenteprodukter og 44 pct. i markedsrenteprodukter. Gennemsnitsrente er generelt mest udbredt i de aldersgrupper, der nærmer sig eller har nået pensionsalderen., Kilde: Særudtræk på pensionsformueregistret, Reserver på gennemsnitrenteordninger tæller med i pensionsformuen, Gennemsnitsrenteordninger fungerer ved, at pensionsselskabet i gode år med store afkast opbygger en reserve - et såkaldt kollektivt bonuspotentiale - som pensionsselskabet kan trække på i dårlige år for at opretholde en stabil udbetaling til deres kunder. Såfremt disse reserver bliver for store, kan selskabet også vælge at udbetale en del af disse til kunderne fx gennem forhøjelse af depotrenten. Det kollektive bonuspotentiale er talt med i Danmarks Statistiks opgørelse af pensionsformuen. Ved udgangen af 2024 var den samlede værdi af pensionsformuen på gennemsnitsrenteordninger 1.407 mia. kr. for personer med bopæl i Danmark. Heraf udgjorde det kollektive bonuspotentiale 156 mia. kr. eller 11,1 pct., som altså hovedsageligt fungerer som en buffer mod dårlige år med tab på pensionsselskabernes investeringer, men også kan medvirke til at sikre en højere forrentning i efterfølgende år. , Større andel af opsparing i pengeinstitutter blandt de ældste, For de ældste er der også en større andel af pensionsformuen, som står i pengeinstitutter eller firmapensionskasser. Her afhænger risikoprofilen af, hvorledes pensionsmidlerne er investeret. Der er dog pt. ingen data på, hvordan enkeltpersoner har fordelt deres pensionsmidler i bankerne mellem almindelige bankindeståender, obligationer, investeringsfonde eller aktier i pensionsregistret., Nyt fra Danmarks Statistik, 17. juni 2025 - Nr. 179, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken om pensionsformuer er baseret på Danmarks Statistiks formueregister og omhandler dels størrelsen af pensionsformuer for personer i Danmark, og dels pensionsformuer opsparet i danske selskaber af personer i Danmark og udlandet. Populationen er afgrænset til personer på mindst 18 år og som er bosat i Danmark d. 31. december i året. Tjenestemandspensioner og indefrosne feriemidler indgår ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51532

Nyt

NYT: Flere elbiler sænker det gnst. energiforbrug

Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2024

Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2024, Det gennemsnitlige energi, forbrug, opgjort i liter/100 km for nye personbiler faldt fra 5,26 liter/100 km i første halvår 2018 til 2,31 liter/100 km i første halvår 2024 opgjort efter WLTP-normen. Det svarer til et fald på 56,0 pct. Udviklingen skyldes primært, at en stigende andel af de nyregistrerede biler udgøres af elbiler, der har et meget lavere energiforbrug end de fossile biler. Deres andel er steget fra 0,4 pct. af tilgangen i første halvår 2018 til 44,9 pct. i første halvår 2024. Hertil kommer, at energiforbruget pr. ny benzinbil i perioden er faldet med 21,0 pct., mens de nye elbiler bruger 14,3 pct. mindre og plugin hybriderne 19,9 pct. mindre energi. Forbruget for de nyregistrerede biler i første halvår 2024 på 2,31 liter/100 km svarer til en energi, effektivitet, på 43,2 km/liter., www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Hovedtræk ved udviklingen fra 2018 til 2024, Det generelle billede af udviklingen fra første halvår 2018 til første halvår 2024 er:, •, Benzin- og dieselbilernes andel af nyregistreringerne er faldet fra 98,2 pct. til 50,8 pct., mens elbilernes andel er steget fra 0,4 pct. til 44,9 pct. og plugin hybridernes andel fra 1,4 pct. til 4,3 pct., •, Andelen af nye fossile biler (ekskl. plugin hybrider) i husholdningerne er faldet fra 97,8 pct. i 2018 til 33,6 pct. i 2024, mens elbilernes andel er steget fra 0,5 pct. til 62,5 pct. og plugin hybridernes andel fra 1,7 pct. til 3,9 pct., •, Andelen af nye fossile biler (ekskl. plugin hybrider) i erhvervene er reduceret noget mindre end i husholdningerne, nemlig fra 98,7 pct. til 60,7 pct., mens elbilernes andel er steget fra 0,4 pct. til 34,8 pct. og plugin hybriderne fra 0,9 pct. til 4,5 pct., •, Af de nye fossile biler i første halvår 2024 kører 85 pct. på benzin og 15 pct. på diesel. I 2018 var de tilsvarende andele hhv. 72 og 28 pct., Flere elbiler og plugin hybrider reducerer CO, 2, -udslippet, Det gennemsnitlige udslip af CO, 2, fra de nye biler på tværs af alle drivmidler ligger i første halvår 2024 på 67,6 g/km (WLTP), og det er 48 pct. mindre end i første halvår 2018. Det er udtryk for, at den stigende andel af elbiler og plugin hybrider opvejer CO, 2, -udslippet fra de mere forurenende fossile biler, for hvilke benzinbilernes udslip kun er faldet 1 pct., og dieselbilernes udslip er steget 10 pct. i perioden., Emissionen af CO, 2, i første halvår 2024 er 127,5 g/km for benzindrevne biler, 150,4 g/km for dieselbiler og 25,8 g/km for plugin hybrider. Elbilerne udleder kun CO, 2, , når de produceres, men ikke under kørslen., www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Betydningen af plugin hybrider og elbiler for den gennemsnitlige emission, Den stigende andel af elbiler og plugin hybrider har stor betydning for udviklingen i den gennemsnitlige emission af CO, 2,, når alle nye biler ses under et. I første halvår 2024 er den gennemsnitlige emission for alle nye biler således 67,6 g/km, hvor den alene for de benzin- og dieseldrevne biler er 131,8 g/km. En fortsat stigende andel af elbiler og plugin hybrider er således afgørende for at leve op til de krav på 80,8 g/km i 2025 og 59,4 g/km i 2030, som er fastsat i , EU-forordning 2019/631, ., Det samlede CO, 2, -udslip afhænger af det samlede brændstofforbrug, Beregningerne af det samlede CO, 2, -udslip fra den danske bilpark foretages ud fra bilernes samlede brændstofforbrug. Det indebærer, at en ændring i det gennemsnitlige CO, 2, -udslip pr. km for de nye biler ikke i sig selv har betydning for det samlede udslip fra bilerne på de danske veje. En ændring i det samlede CO, 2, -udslip fremkommer i stedet i det øjeblik, at det samlede brændstofforbrug ændrer sig. Det har derfor heller ikke betydning for det samlede udslip, at WLTP er taget i brug i stedet for NEDC., Overgangen til WLTP fra NEDC, WLTP, som står for Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure, trådte i kraft i efteråret 2018 som EU's nye målenorm for energiforbrug og emission. Den trådte i stedet for den såkaldte NEDC, New European Driving Cycle, med det formål at give et mere retvisende billede af køretøjernes energiforbrug og emissioner. WLTP er blevet implementeret i Det Digitale Motorregister, DMR, i efteråret 2023. Opgørelserne ovenfor er foretaget i WLTP-værdier, mens længere tidsserier med NEDC-værdier kan findes i , www.statistikbanken.dk/20091, ., Hovedtal for energiforbrug og emissioner opgjort efter såvel NEDC som WLTP er vist i tabellen nedenfor., Forbrug og udledning for nye personbiler. Første halvår,  , Energiforbrug, Emission, CO, 2, , ,  , 2018, 2021, 2023, 2024, 2018, 2021, 2023, 2024,  , liter/100 km, gram/km, I alt, NEDC, 4,36, 3,02, 2,27, 1,99, 108,6, 86,2, 66,7, 56,3, I alt, WLTP, 5,26, 3,56, 2,65, 2,31, 131,1, 103,3, 79,7, 67,6, Benzin, NEDC, 4,76, 3,82, 3,80, 3,79, 112,8, 107,6, 107,0, 106,1, Benzin, WLTP, 5,77, 4,61, 4,56, 4,56, 136,3, 129,2, 127,9, 127,5, Diesel, NEDC, 3,93, 3,79, 3,96, 4,06, 105,2, 118,1, 123,1, 124,9, Diesel, WLTP, 4,74, 4,57, 4,76, 4,90, 126,7, 142,3, 147,9, 150,4, El, NEDC, 1,50, 1,36, 1,29, 1,28, …, …, …, …, El, WLTP, 1,72, 1,49, 1,49, 1,47, …, …, …, …, Plugin hybrid, NEDC, 2,68, 2,28, 2,16, 2,15, 34,9, 28,8, 24,9, 22,4, Plugin hybrid, WLTP, 3,09, 2,62, 2,49, 2,47, 40,1, 33,1, 28,6, 25,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Karakteristika ved nye personbiler. Første halvår,  , Egenvægt, Motoreffekt, Slagvolumen,  , 2018, 2021, 2023, 2024, 2018, 2021, 2023, 2024, 2018, 2021, 2023, 2024,  , kg, kW, cm³, I alt, 1, 260, 1, 409, 1, 543, 1, 610, 90, 106, 143, 116, 1, 455, 1, 416, 1, 064, 822, Benzin, 1, 164, 1, 176, 1, 193, 1, 203, 86, 88, 91, 88, 1, 308, 1, 327, 1, 357, 1, 352, Diesel, 1, 421, 1, 689, 1, 803, 1, 884, 97, 123, 130, 127, 1, 737, 1, 917, 2, 009, 1, 977, El, 1, 503, 1, 759, 1, 924, 1, 931, 116, 169, 236, 190, …, …, …, …, Pluginhybrid, 1, 609, 1, 741, 1, 824, 1, 886, 109, 119, 129, 128, 1, 644, 1, 829, 1, 942, 2, 036, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. september 2024 - Nr. 278, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2025, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Målet for energieffektiviteten km/l er fastlagt i et EU-regelsæt, som også fastsætter standardiserede målinger, som alle nye personbiler skal gennemgå. Målet er et sammenvejet udtryk for brændstoffor-bruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by- og landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder. Emissionsmålingerne er ligeledes EU-fastlagte.., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51536

Nyt

NYT: 3 ud af 4 unge bruger generativ AI

It-anvendelse i befolkningen 2025

It-anvendelse i befolkningen 2025, I 2025 bruger 48 pct. af befolkningen generative AI-værktøjer, og der er en tydelig forskel på tværs af køn og især alder. Særligt mænd og de yngre aldersgrupper bruger generative AI-værktøjer, hvor 52 pct. af mændene og 77 pct. af de 16-24 årige har brugt det inden for de seneste tre måneder. Brugen af generative AI-værktøjer er markant faldende med alderen, og kun 15 pct. af de 65-74-årige har brugt det. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om generativ AI, hvor der spørges til, om man har brugt generativ AI inden for de sidste 3 måneder, i hvilke sammenhænge, man anvender generativ AI samt årsager til, hvorfor man ikke anvender værktøjerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09 , De mest anvendte AI-værktøjer i 2025, Når 48 pct. af befolkningen bruger AI-værktøjer, svarer det til ca. 2,1 mio. personer i aldersgruppen 16-74-årige, som er den population statistikken dækker. , Generativ AI kan være værktøjer som ChatGPT, Bing Chat, Bard, LLaMa, Midjourney eller DALL-E. ChatGPT var det værktøj, som flest brugte. 9 ud af 10 brugere af generativ AI svarer at de anvender ChatGPT. Det næstmest udbredte AI-værktøj var Microsoft Copilot (30 pct.)., Kilde: Særkørsel fra it-anvendelse i befolkningen 2025, Det er mest til private formål, befolkningen bruger generativ AI, Blandt brugerne mellem 16-74 år er det mest til private formål, at man anvender generativ AI. 7 ud af 10 har anvendt generativ AI til private formål. Lidt over halvdelen af brugerne af generativ AI har anvendt værktøjerne i arbejdsøjemed, mens 37 pct. har angivet, at de har anvendt generativ AI i forbindelse med uddannelse. Mænd er hyppigere brugere af AI-værktøjer til private formål, da tre ud af fire mænd mod 68 pct. af kvinderne anvender værktøjerne til private formål. Det samme gælder arbejdsøjemed, hvor det er 61 pct. af mændene mod hver anden kvinde. Omvendt er der flere kvinder, der anvender værktøjerne i uddannelsesøjemed. Her bruger 40 pct. af kvinderne generativ AI mod hver tredje mand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, Årsager til ikke at anvende generativ AI, I undersøgelsen bliver befolkningen også spurgt til, hvorfor man ikke har anvendt generative AI-værktøjer. 51 pct. af befolkningen har ikke anvendt generativ AI. Ud af disse angav næsten 3 ud af 4, at årsagen til ikke at anvende generativ AI er, at man ikke har brug for det. Opgjort på køn angiver 74 pct. af mændene og 69 pct. af kvinderne, at de ikke havde brug for generativ AI. Af øvrige årsager angiver 23 pct., at det er for kompliceret, 21 pct. udtrykker bekymring for sikkerhed og beskyttelse af personlige data. 10 pct. siger, at man ikke vidste, at der fandtes sådanne værktøjer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. august 2025 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2026, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51815

Nyt

NYT: Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed

It-anvendelse i virksomheder 2025

It-anvendelse i virksomheder 2025, Andelen af virksomheder, der selv varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget fra 2024 til 2025. I 2024 brugte halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens det i 2025 er næsten 3 ud af 5 virksomheder. Modsat er andelen af virksomheder, der bruger eksterne leverandører til varetagelsen af it-sikkerhed, faldet fra 73 pct. i 2024 til 68 pct. i 2025. Generelt anvender virksomheder fortsat mest eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Inden for alle størrelsesgrupper håndteres it-sikkerhed i stigende grad internt, Andelen af virksomheder, der anvender egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget på tværs af alle størrelsesgrupper fra 2024 til 2025. Især i de små virksomheder med 10-49 ansatte er brugen af egne ansatte øget med en stigning fra 45 pct. af virksomhederne i 2024 til 55 pct. i 2025. Modsat er brugen af eksterne leverandører faldet på tværs af alle størrelsesgrupper. , Særligt store virksomheder udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter internt, Andelen af virksomheder, der bruger både egne medarbejdere og eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er størst blandt virksomheder med mindst 250 ansatte. Virksomheder i størrelseskategorierne '100-249 ansatte' og 'mindst 250 ansatte' benytter i 2025 i højere grad egne ansatte end eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. I 2025 angiver mere end 4 ud af 5 virksomheder med 100-249 ansatte, at egne medarbejdere udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens 3 ud af 4 af virksomhederne i samme størrelsesgruppe bruger eksterne leverandører. For virksomheder med 250 ansatte og derover er det mere end 9 ud af 10 virksomheder, der bruger egne medarbejdere, mens 83 pct. bruger eksterne medarbejdere., Branchemæssige forskelle på varetagelse af it-sikkerhed, På tværs af brancher ses en forskel i, hvem der udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter for virksomheden, ., Særligt i forhold til brugen af egne ansatte til varetagelsen af it-sikkerhed ses en forskel mellem brancherne. Mere end 9 ud af 10 virksomheder inden for information og kommunikation har i 2025 egne ansatte, som varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. Modsat udfører kun en tredjedel af virksomhederne inden for bygge og anlæg it-sikkerhedsmæssige aktiviteter ved hjælp af egne ansatte. Forskellene mellem brancherne er mindre, når det gælder brugen af eksterne leverandører til it-sikkerhed. Her anvender virksomheder inden for information og kommunikation i lavere grad eksterne leverandører i forhold til andre brancher. 58 pct. af virksomhederne inden for information og kommunikation bruger eksterne leverandører, mens 77 pct. inden for industri anvender eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. september 2025 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51817

Nyt

NYT: Mest CO2 fra biomasse fra energiforsyning

Emissionsregnskab 2024

Emissionsregnskab 2024, CO, 2, fra afbrænding af biomasse i energiforsyningen er steget siden 1990, og det udgør i 2024 10,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er ca. tre gange så meget som drivhusgasser fra fossile kilder. Stigningen kan primært forklares ved stigende anvendelse af skovflis, træpiller og halm jf. , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182). De samlede udledninger af drivhusgasser fra energiforsyning er faldet fra 26,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 13,6 i 2024, svarende til et fald på 48 pct. Faldet i de samlede udledninger fra energiforsyning hænger sammen med stigning i vind- og solenergi. Produktionen i energiforsyning er steget 41 pct. siden 1990., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbrugets udledninger af metan og lattergas er faldet de seneste fem år, Udledningen af metan og lattergas fra landbrug er faldet de seneste fem år, mens udledningen af CO, 2, er på samme niveau. Udledningen af metan er faldet fra 8,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 7,2 i 2024, svarende til et fald på 11 pct. Det skyldes især færre svin og forbedret håndtering af husdyrgødning. Udledningen af lattergas er faldet fra 4,7 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 3,9 i 2024, svarende til et fald på 17 pct. Det skyldes mindre frigivelse af lattergas fra landbrugsjord, fordi der er tilført mindre kvælstof som gødning og afgrøderester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Drivhusgas-intensitet er højest i plast-, glas- og betonindustrien, Drivhusgas-intensiteten udtrykker udledning af drivhusgasser (målt i CO, 2, -ækvivalenter) i forhold til den økonomiske aktivitet (her målt som produktion i mio. kr.). Plast-, glas- og betonindustri ligger i toppen blandt industribrancherne med 51 ton CO, 2, -ækv. pr. mio. kr., fulgt af olieraffinaderier mv. med 40 ton CO, 2, -ækvivalenter pr. mio. kr. De laveste intensiteter findes i medicinalindustri og elektronikindustri med henholdsvis 0,15 og 0,19 ton CO, 2, -ækv pr. mio. kr. , Brancherne med de høje drivhusgas-intensiteter er kendetegnet ved at have meget varmekrævende processer og store procesemissioner. Procesemissionerne kan fx være forbrug af kalk, der ved opvarmning frigiver CO, 2, . Brancherne med de lave intensiteter er kendetegnet ved primært forbrug af el som energikilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. september 2025 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52042

Nyt

Eksporten til de muslimske lande i 2005

Danmark eksporterede varer til den muslimske verden for 14,8 mia. kr. i 2005, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Det er en stigning på 3,9 pct. i forhold til året før. Samme år købte Danmark varer fra den muslimske verden for 14,9 mia. kr., 8. februar 2006 kl. 0:00 , Af , Søren Rich, Sagen om Muhammed-tegningerne har på det seneste sat fokus på de danske handelsforbindelser med de muslimske lande. De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark eksporterede varer for 14,8 mia. kr. i 2005 til de 57 lande, som er medlem af Den islamiske Konferenceorganisation, OIC. Samme år købte Danmark varer af disse lande for 14,9 mia. kr. , I  2005 steg vareeksporten til OIC-landene med 3,9 pct. og set over de seneste fem år er afsætningen vokset med 4,8 pct. om året. Dette skal dog sammenholdes med, at hele Danmarks vareeksport steg med 12,3 pct. til 508,0 mia. kr. i 2005. I løbet af de seneste fem år er afsætningen af danske varer til udlandet samlet set vokset med 7,2 pct. årligt. , Vareeksporten til OIC-landene udgør 2,9 pct. af den samlede danske vareeksport og de danske varer afsættes hovedsageligt til OIC-landene i Mellemøsten samt Tyrkiet, Indonesien og Malaysia. , Det er hovedsageligt fødevarer, kemiske produkter og maskiner til industri, som vi eksporterer til OIC-landene. De største, enkelte varegrupper, som vi eksporterer, er mejeriprodukter, medicinalprodukter, kraftmaskiner og motorer samt forskellige specialmaskiner til industrien. , Selvom eksporten til OIC-landene som nævnt kun udgør 2,9 pct. af den samlede danske eksport af varer, er der dog visse varegrupper, hvor afsætningen til OIC-landene har større betydning. Således afsættes 13,6 pct. af den samlede eksport af mejeriprodukter netop til OIC-landene. Samtidig udgør OIC-landene også et betydeligt dansk marked for medicinalprodukter og specialmaskiner til industrien. , Tabel 1. Vareeksporten til OIC-landene, fordelt på udvalgte lande. Mio. kr., 2004 , 2005 , Ændring, pct. , Andel af samlede, dansk eksport , Gns. årlig ændring,, 2000-2005 , mio. kr. , mio. kr. , pct. , pct. , pct. , Alle lande i alt , 452 400 , 508 027 , 12,3 , 100 , 7,2 , OIC-lande i alt , 14 263 , 14 825 , 3,9 , 2,92 , 4,8 , Tyrkiet , 1 871 , 2 345 , 25,4 , 0,46 , 9,2 , Saudi Arabien , 2 139 , 2 147 , 0,4 , 0,42 , 2,8 , De Forenede Arabiske Emirater , 1 428 , 1 430 , 0,1 , 0,28 , 5,1 , Iran , 1 274 , 1 266 , -0,6 , 0,25 , 22,4 , Malaysia , 690 , 768 , 11,3 , 0,15 , -2 , Egypten , 720 , 703 , -2,4 , 0,14 , -11,8 , Pakistan , 324 , 630 , 94,7 , 0,12 , 29,4 , Nigeria , 465 , 578 , 24,3 , 0,11 , 8,3 , Kuwait , 530 , 526 , -0,8 , 0,1 , 6,1 , Indonesien , 466 , 519 , 11,3 , 0,1 , 3 , Algeriet , 446 , 349 , -21,8 , 0,07 , 14,4 , Libanon , 358 , 319 , -11,1 , 0,06 , -2 , Qatar , 129 , 248 , 92,4 , 0,05 , 18,3 , Oman , 248 , 239 , -3,5 , 0,05 , 4,7 , Jordan , 259 , 233 , -10,2 , 0,05 , -3,2 , Yemen , 230 , 226 , -1,7 , 0,04 , 2,8 , Libyen , 261 , 221 , -15,2 , 0,04 , 15 , Irak , 334 , 220 , -34 , 0,04 , 6,1 , Syrien , 167 , 203 , 21,7 , 0,04 , 7,4 , Marokko , 310 , 199 , -35,9 , 0,04 , -4,7 , Kasakhstan , 253 , 187 , -26 , 0,04 , 21,2 , Bangladesh , 185 , 160 , -13,6 , 0,03 , -6,3 , Sudan , 118 , 156 , 32,2 , 0,03 , 20,8 , Tunesien , 119 , 141 , 18,8 , 0,03 , 0,4 , Bahrain , 127 , 122 , -3,6 , 0,02 , -1,1 ,  , Note: Det er de 25 lande med størst dansk vareeksport som er vist i tabellen. ,  , Tabel 2. Vareeksporten til OIC-landene fordelt på SITC-grupper. Mio. kr., SITC, 2004, 2005, Ændring, Andel af eksport, til OIC-landene , OICs andel af, dansk eksport, til alle lande* , mio. kr. , mio. kr. , pct. , pct. , pct. , I alt , 14 263 , 14 825 , 3,9 , 100 , 2,9 , 0 , Næringsmidler og levende dyr , 3 215 , 3 260 , 1,4 , 22 , 4 , heraf kød og kødvarer (SITC 01) , 272 , 252 , -7,4 , 1,7 , 0,9 , heraf mejeriprodukter (SITC 02) , 1 716 , 1 643 , -4,2 , 11,1 , 13,6 , 1 , Drikkevarer og tobak , 96 , 96 , 0,2 , 0,6 , 1,8 , 2 , Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) , 296 , 268 , -9,3 , 1,8 , 1,5 , 3 , Mineral. brændsels- og smørestoffer o.l. , 38 , 202 , 425,6 , 1,4 , 0,4 , 4 , Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks , 62 , 91 , 46,5 , 0,6 , 3,5 , 5 , Kemikalier og kemiske produkter , 3 441 , 3 246 , -5,7 , 21,9 , 4,6 , heraf medicinske og farmaceutiske produkter (SITC 54) , 2 266 , 2 074 , -8,5 , 14 , 5,3 , 6 , Bearbejdede varer, hovedsaglig halvfabrikata , 639 , 639 , 0 , 4,3 , 1,3 , 7 , Maskiner og transportmidler , 5 176 , 5 743 , 11 , 38,7 , 4,1 , heraf kraftmaskiner og motorer (SITC 71) , 501 , 679 , 35,6 , 4,6 , 3,3 , heraf specialmaskiner til forskellige industrier (SITC 72) , 1 673 , 2 079 , 24,3 , 14 , 12,9 , heraf maskiner og -tilbehør til industrien i.a.n. (SITC 74) , 1 441 , 1 333 , -7,5 , 9 , 4,1 , heraf apparater til telekomm., lydoptagelse og -gengivelse (SITC 76) , 433 , 399 , -7,9 , 2,7 , 1,7 , 8 , Bearbejdede varer i.a.n. , 1 162 , 1 154 , -0,6 , 7,8 , 1,4 , heraf møbler og dele dertil (SITC 82) , 146 , 177 , 21,5 , 1,2 , 0 , heraf beklædningsgenstande og -tilbehør (SITC 84) , 116 , 150 , 29,7 , 1 , 0 , heraf tekniske og videnskabelige instrumenter i.a.n. (SITC 87) , 465 , 464 , -0,2 , 3,1 , 3,3 , 9 , Diverse varer og transaktioner i.a.n. , 139 , 126 , -9,3 , 0,9 , 1,6 , * OIC-landenes andel af den samlede danske vareeksport til alle lande af den respektive varegruppe, Baggrund , Organization of the Islamic Conference (OIC) består af følgende 57 lande: , Afghanistan, Albanien, Algeriet, Aserbajdsjan, Bahrain, Bangladesh, Benin, Brunei, Burkino Faso, Cameroun, Tchad, Comorerne, Djibouti, Egypten, Gabon, Gambia, Guinea, Guinea-Bissau, Guyana, Indonesien, Iran, Irak, Jordan, Kasakhstan, Kuwait, Kirgisistan, Libanon, Libyen, Malaysia, Maldiverne, Mali, Mauretanien, Marokko, Mozambique, Niger, Nigeria, Oman, Pakistan, De Palæstinensiske selvstyreområder, Qatar, Saudi Arabien, Senegal, Sierra Leone, Somalia, Sudan, Surinam, Syrien, Tadsjikistan, Togo, Tunesien, Tyrkiet, Turkmenistan, Uganda, Forenede Arabiske Emirater, Usbekistan, Yemen, Elfenbenskysten , For yderligere oplysninger om OIC: , www.oic-oci.org, Vil du vide mere? , Kontakt Søren Rich på tlf. 39 17 33 36.,  ,  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-02-08-Handel-med-oic-lande

Bag tallene

Varer fra Kina strømmer over grænsen

Når du finder en flot skjorte eller en fin kjole i butikken, er den med stor sandsynlighed blevet produceret i Kina. Kina spiller en stadig mere og mere betydningsfuld rolle for den danske udenrigshandel, selv om væksten efterhånden er aftagende., 10. februar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Made in China. Lavet i Kina., En lille sætning, der går igen på millioner af varer, som du kan købe i danske butikker. Faktisk har der aldrig før været så mange varer produceret i Kina i de danske butikker, som der er nu., Trehjulede cykler, dukker, farveblyanter, skjorter, jeans, møbler, gardiner, fladskærme, vandhaner, køkkenknive og meget, meget mere strømmer i et stigende omfang ind over den danske grænse fra Kina., De nyeste tal for udenrigshandlen, der blev offentliggjort 9. februar, og som er foreløbige, taler da også deres tydelige sprog. Siden 1990 er Danmarks import fra Kina steget hvert eneste år, og ser man på de seneste seks år viser tallene en tredobling af importen fra Riget i Midten. Kina er gået fra en 18. plads i 1990 til i dag at være Danmarks fjerdestørste importland med 32,8 mia. kr., - Kina er meget konkurrencedygtig og tilbyder nogle favorable priser. Arbejdslønnen er lav, valutakursen gunstig og infrastrukturen god. Det har betydet, at mange danske og udenlandske virksomheder har lagt produktionen i Kina, fortæller Jacob Warburg, cheføkonom i Danmarks Eksportråd., Beklædningsgenstande fylder godt, Danmark importerer en lang række forskellige varer fra verdens folkerigeste nation. Det er især varegruppen beklædningsgenstande i form af trøjer, bukser, shorts, jakker, t-shirts, skjorter og kjoler, som fylder godt op i statistikken for udenrigshandel. Faktisk importerede Danmark i 2008 for over 8 mia. kr. beklædningsgenstande fra Kina. Det er omkring en fjerdedel af den samlede import fra den asiatiske republik., - Danske tekstilvirksomheder begyndte allerede tilbage i 1970'erne at lægge industriproduktionen i udlandet. Man oprettede fabrikker i Portugal, senere i Østeuropa, og nu er Kina et af de billigste lande for produktionen. Derudover kræver det ikke de store kvalifikationer hos arbejdskraften at sy, og varerne er billige at transportere og har lang holdbarhed, hvilket jo er vigtigt, når man importerer så langt væk fra, siger Jacob Warburg., På top-10-listen over den mest populære beklædning fra Kina er sweatere og cardigans. Her importerede vi i 2008 for 1,4 mia. kr., hvilket næsten er en fordobling i forhold til året før. Bukser og shorts til kvinder følger lige efter som den næststørste importvare inden for varegruppen beklædningsgenstande med 831 mio. kr. svarende til en stigning på 14 pct. i forhold til 2007., Legetøj fra Kina, Diverse forarbejdede varer importerer vi også en hel del af fra Kina. Denne varegruppe består bl.a. af legetøj og ligger med en samlet import på 3,6 mia. kr. på andenpladsen efter beklædningsgenstande. Legetøj i form af fx dukker, biler, spil og trehjulede cykler udgør den største post i varegruppen diverse forarbejdede varer med 943 mio. kr. Men også ortopædiske artikler på andenpladsen og varer af plast på tredjepladsen vægter godt., Den største enkelte importvare fra Kina finder man i varegruppen Andre transportmidler. Her udgør tankskibe 95 pct. af varegruppens samlede import og ligger med sine knap 2 mia. kr. på en ubetinget førsteplads som førende importvare fra Kina., - Danmark er en af de største søfartsnationer, og Kina producerer rigtig mange skibe. De konkurrerer faktisk med Sydkorea om, hvem der er den største skibsproducent i verden, forklarer Jacob Warburg fra Danmarks Eksportråd., Kina er fjerdestørste importland, Importen fra Kina udgjorde 5,8 pct. af den samlede danske import i 2008. Med en placering som fjerdestørste importland markerer Kina sig da også foran traditionelt store handelspartnere som Norge, Storbritannien, Italien, Frankrig og USA. Kun de nærliggende lande Tyskland, Sverige og Holland overgår Kina med nabolandet mod syd som Danmarks ubetinget største handelspartner på importsiden., Mange varer i butikkerne i Danmark er altså lavet i Kina, men danske virksomheder sender faktisk også en hel del varer den anden vej. Eksporten følger således lige i hælene på den markante stigning i importen og er siden 2002 næsten tredoblet. Det asiatiske land ligger nu som det tredjestørste eksportland uden for EU med 11 mia. kr. kun overgået af Norge og USA., - Kina har haft særlig høj vækst de senere år. Så eksporten er også steget mere end normalt fra andre lande end Danmark, fortæller Jacob Warburg., Den største eksportvare til Kina er maskiner og tilbehør til industrien. Disse varer importerede Kina for 2,1 mia. kr. af i 2008. Kraftmaskiner og motorer indtager andenpladsen med 1,3 mia. kr., mens medicinske og pharmaceutiske produkter placerer sig som nummer tre med næsten 1,1 mia. kr., Se top-5 over hvilke varer, , Danmark importerer fra Kina, ., Se top-5 over hvilke varer, , Danmark eksporterer til Kina, ., Ekspert i tvivl om fortsat vækst, Samhandlen med Kina har altså været i stærk vækst i flere år. Om denne vækst fortsætter, er Jacob Warburg tvivlende overfor. Han peger på, at Danmark er i recession, mens også Kina har oplevet en betydelig økonomisk afmatning i løbet af især sidste halvdel af 2008 med millioner af nye arbejdsløse til følge., I 2005 voksede vores samlede import fra Kina med 35 pct., året efter med 22 pct., mens væksten i importen fra Kina i 2007 var 13 pct. Ifølge de netop offentliggjorte udenrigshandelstal fra Danmarks Statistik blev væksten på importsiden i 2008 yderligere reduceret til 10 pct., Samme billede tegner sig på eksportsiden til Kina. Efter en vækst i 2007 på 40 pct. landede væksten i 2008 på 14 pct., og Jacob Warburg forudser, at vækstfaldet fortsætter i 2009., - Den danske eksport får det svært, hvis ikke Kina får sparket gang i økonomien igen. Vi vil nok heller ikke opleve samme voldsomme vækst i importen det kommende år. Måske falder importen endda. Men meget afhænger altså af den økonomiske udvikling i både Kina og Danmark, påpeger cheføkonomen., Hvis du vil videre:, Se også , Nyt fra Danmarks Statistik, om udenrigshandel på , www.dst.dk/nytudg/11756,  og , www.dst.dk/nytudg/12642, ., Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel i Netmagasinet Bag Tallene., Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 10. februar 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-02-10-Varer-fra-Kina

Bag tallene

Stor forskel på andel med -sen-efternavn kommunerne imellem (Rettet 16. januar 2018)

Knap halvdelen af befolkningen i Danmark har et efternavn, der ender på –sen, men der er stor forskel på hvor stor en andel af befolkningen, der hedder –sen til efternavn i landets kommuner., 16. januar 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Rettet den 16. januar 2018 kl. 9:21:  Der har desværre været fejl i andelene af personer med -sen-efternavne i kommunerne. Artiklen er nu rettet og de ændrede tal er markeret med rødt i brødteksten. Desuden er landkortet rettet, og i tabellen i bunden er alle tallene rettet., 47 pct. af befolkningen havde 1. januar 2018 et efternavn, der endte på –sen, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, på baggrund af navnestatistikken, som netop er udkommet. Men mens næsten totredjedele (, 64 pct., ) af indbyggerne i Læsø Kommune hed –sen til efternavn, var det kun tilfældet for under en tredjedel af beboerne i Ishøj Kommune (, 29 pct., )., Overordnet var andelen af indbyggere med -sen-efternavne lavest i kommunerne omkring København og Frederiksberg kommuner samt kommunerne langs Øresund nord for København og flere vestegnskommuner., ”At vestegnskommunerne har en lav andel skyldes formentlig, at de har en stor andel indvandrere og efterkommere, der for en stor dels vedkommende ikke har et efternavn, der ender på –sen”, siger Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik., Udover Læsø Kommune var -sen-efternavne mest udbredt i Brønderslev (, 62 pct., ) og , Lolland (60 pct.), kommuner. Blandt kommunerne med relativt få personer, der hed -sen til efternavn, fulgte Gentofte (30 pct.) og København (, 33 pct., ) efter Ishøj., Anm.: Se andelen med -sen-efternavn i de forskellige kommuner i tabellen nederst i artiklen. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, , navnestatistikken, ., I Ishøj Kommune var det mest benyttede ikke-sen-efternavn Ahmed. I Gentofte og Københavns kommuner var det mest benyttede ikke-sen-efternavn Møller., ”-Sen-navnene er dog langt mere brugte end både Ahmed og Møller. Faktisk er et –sen-navn det mest benyttede i alle landets kommuner. Og selv i kommunerne med lavest andel med -sen-efternavne sidder -sen-navnene på de 13-17 første pladser”, siger Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik., Det mest benyttede efternavn i hele landet var Nielsen. , Knap, 250.000 personer bar dette efternavn. Herefter fulgte Jensen og Hansen, der begge også var over 200.000 personers efternavn. Blandt ikke-sen-efternavne var Møller i top med , knap, 30.000 personer. Herefter kom Lund, Holm og Schmidt, der alle tre havde over 15.000 personer., -Sen mest udbredt blandt de ældre, -Sen-efternavnene er mest brugt i den ældre del af befolkningen. Blandt de ældre over 80 år hed omkring to tredjedele af befolkningen noget med -sen til efternavn, mens det gjaldt for under halvdelen af personerne under 50 år. Blandt børn under fire år var det kun en ud af tre, der havde et -sen-efternavn., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, , navnestatistikken, ., Generelt har andelen af personer med et efternavn, der ender på -sen, været faldende. Siden 1993 er andelen faldet fra 62 pct. til 47 pct., ”En del af faldet kan tilskrives en øget andel indvandrere og efterkommere i Danmark. En anden del af faldet skyldes en ændring af navneloven tilbage i 2006, hvor det blev nemmere at skifte navn”, siger Dorthe Larsen., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, , navnestatistikken, ., Stadig flest der hedder Peter og Anne, Til fornavn var Peter og Anne i begyndelsen af 2018 fortsat de mest udbredte navne. Men der er både geografiske og aldersmæssige forskelle., I regionerne Sjælland og Nordjylland var Kirsten mere udbredt end Anne, mens Peter kun var mest brugt i Region Hovedstaden. I Midt- og Nordjylland hed mændene i højere grad Jens, mens de i Region Syddanmark hed Lars, og Michael var mest brugt i Region Sjælland., Mens Peter og Anne er mest brugt i hele befolkningen, er der forskelle generationerne imellem. Fx var der 1. januar 2018 flest under 10 år, der hed William og Emma., "I andre ti-år er navne som Mikkel, Rasmus og Martin udbredt for mændene og Camilla, Mette og Kirsten populære for kvinderne. Men hverken Peter eller Anne ser ud til at have været modenavne til nyfødte de seneste mange år", siger Dorthe Larsen., Se de mest populære for- og efternavne og de populæreste fornavne fordelt på alder og regioner eller landsdele her., Spørgsmål rettes til: Dorthe Larsen, Danmarks Statistik, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, Andelen af befolkningen med et efternavn, der ender på -sen. 1. januar 2018, Kommune, Pct., Ishøj, 28,9, Gentofte, 29,9, København, 33,2, Brøndby, 33,4, Albertslund, 34,3, Frederiksberg, 34,3, Rudersdal, 34,8, Hørsholm, 35,0, Lyngby-Taarbæk, 35,4, Vallensbæk, 35,6, Fredensborg, 35,9, Gladsaxe, 36,2, Furesø, 36,4, Høje-Taastrup, 36,9, Herlev, 38,2, Rødovre, 38,9, Hvidovre, 39,4, Dragør, 39,6, Glostrup, 40,3, Greve, 40,7, Ballerup, 40,9, Helsingør, 41,1, Allerød, 41,5, Aarhus, 42,1, Tårnby, 42,3, Egedal, 42,9, Hillerød, 43,0, Solrød, 44,7, Roskilde, 45,7, Haderslev, 46,8, Kolding, 46,9, Odense, 46,9, Fanø, 47,1, Køge, 48,2, Sønderborg, 48,5, Gribskov, 48,6, Frederikssund, 49,0, Vejle, 49,3, Struer, 49,6, Lemvig, 49,7, Skanderborg, 49,9, Silkeborg, 50,0, Holstebro, 50,2, Aabenraa, 50,2, Samsø, 50,4, Horsens, 50,6, Halsnæs, 50,7, Fredericia, 50,7, Lejre, 50,9, Odder, 51,1, Ringsted, 51,1, Herning, 51,3, Bornholm, 51,5, Syddjurs, 51,8, Aalborg, 52,1, Viborg, 52,1, Favrskov, 52,2, Holbæk, 52,3, Esbjerg, 52,3, Randers, 52,4, Tønder, 52,8, Vejen, 52,9, Svendborg, 53,4, Thisted, 53,5, Ikast-Brande, 53,7, Slagelse, 54,2, Ringkøbing-Skjern, 54,6, Morsø, 54,8, Næstved, 55,0, Faxe, 55,2, Stevns, 55,3, Sorø, 55,4, Rebild, 55,5, Skive, 55,6, Norddjurs, 55,8, Billund, 55,9, Middelfart, 56,0, Nyborg, 56,4, Vordingborg, 56,7, Hedensted, 56,8, Guldborgsund, 56,9, Kerteminde, 57,2, Faaborg-Midtfyn, 57,5, Mariagerfjord, 57,6, Assens, 58,1, Vesthimmerlands, 58,4, Varde, 58,8, Ærø, 58,9, Odsherred, 58,9, Kalundborg, 58,9, Frederikshavn, 59,1, Nordfyns, 59,8, Hjørring, 59,8, Langeland, 60,0, Jammerbugt, 60,1, Lolland, 60,1, Brønderslev, 60,9, Læsø, 64,0

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-16-stor-forskel-paa-andel-med-sen-efternavn-kommunerne-imellem

Bag tallene

Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

Se fakta om BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid under COVID-19. , 4. december 2020 kl. 7:30 , Af , Marie Hohnen, Danmarks Statistik har samlet nøgletal inden for syv områder inden for økonomisk statistik, der viser noget om udviklingen under COVID-19 og med et særligt fokus på 2. og 3. kvartal 2020., De syv valgte områder er BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, lønmodtagerbeskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid. Kontaktpersoner inden for de enkelte områder findes nederst i artiklen.  , BNP-væksten stiger igen efter stort fald, Danmark havde i 3. kvartal en vækst i BNP på 4,9 pct. sammenlignet med 2. kvartal, hvor væksten var negativ og faldt med 7,0 pct. I 2. kvartal var store dele af Danmark lukket ned som følge af COVID-19., Lande, som havde meget store fald i 2. kvartal, har også haft høj vækst i 3. kvartal. Både faldet i dansk BNP i andet kvartal og stigningen i 3. kvartal var historisk store, men stadig langt fra tilsvarende vækstrater i de fleste andre europæiske lande. Stigningen på 11,6 pct. for EU i 3. kvartal, der især trækkes op af de sydeuropæiske lande, er derfor noget højere end den danske vækst i 3. kvartal. Det skal ses i sammenhæng med det tilsvarende store fald i EU i 2. kvartal på 11,4 pct. , Kilde: For Danmark: Statistikbanken.dk. For øvrige lande: , Eurostat, ., Selvom væksten steg i 3. kvartal i alle landene i ovenstående opgørelse, er BNP endnu ikke tilbage på niveauet for 2019. Man kan få et fingerpeg om hvor meget af tilbagegangen, der er genvundet ved at se på væksten i 3. kvartal i forhold til samme kvartal i 2019., l Danmark var denne vækst -4,0 pct., hvilket betyder, at BNP var 4 pct. lavere i 3. kvartal i år i forhold til sidste år. I figuren nedenfor er vist tilsvarende vækstrater for udvalgte lande. Det fremgår tydeligt, at alle de valgte lande har lavere BNP i 2020 end i 2019. Bortset fra Storbritannien ligger landene også med stort set ensartede relative tab i forhold til sidste år. , Kilde: For Danmark: Statistikbanken.dk. For øvrige lande: , Eurostat, ., Om hjælpepakker i Danmark, I Danmark har man fra politisk hold iværksat en række hjælpepakker til de dele af erhvervslivet, som har været påvirket af nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-19-krisen. Fx har man ydet lønkompensation til virksomheder og selvstændige, kompensation for faste udgifter og kompensation for aflyste arrangementer. I andre lande har man også iværksat ekstraordinære tiltag. Disse tiltag kan have påvirket de økonomiske nøgletal., Eksport og import under niveauet for 2019, I september 2020, var den danske eksport af varer og tjenester i faktiske tal 7 pct. lavere end i september 2019. For en af vores største samhandelspartnere, Tyskland, lå eksporten i september 2020 6 pct. under eksporten for samme periode året før. , Den danske import lå i september 2020 6 pct. under importen i september 2019. Tysklands import lå til sammenligning 10 pct. under importen for samme periode sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1, og , Eurostat., Fakta om forskellige opgørelser af udenrigshandel, Betalingsbalancen opgøres efter et ejerskifteprincip (mellem en dansk og udenlandsk virksomhed, også kaldet resident). Udenrigshandelsstatistikken er derimod hovedsagelig baseret på varer, der passerer den danske grænse, og er således uafhængig af, hvilken nationalitet ejeren af varerne har. I langt de fleste tilfælde er der sammenfald mellem ejerskifte og grænsepassage. , Da varer dog godt kan krydse den danske grænse, uden der sker et ejerskifte, og da et ejerskifte godt kan forekomme uden, at varer har krydset den danske grænse, er værdien af dansk vareeksport og –import lidt forskellig i statistikken for udenrigshandel med varer og i statistikken for betalingsbalancen. I denne artikel er import og eksport fra betalingsbalancen anvendt., Industriens produktion stiger – men mangler at indhente det tabte, Indikatoren for industriproduktionen i Danmark steg 0,5 pct. i 3. kvartal i forhold til 2. kvartal. Dermed indhenter produktionen en smule af det tab på 4,6 pct., som var i 2. kvartal i forhold til 1. kvartal 2020. Produktionen i september ligger dog 3,5 pct. under samme måned i 2019., I forhold til de øvrige lande i Europa og USA har den danske industriproduktion klaret sig relativt godt igennem COVID-19 indtil videre. Således oplevede flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, store fald i 2. kvartal i industriproduktionen. , Omvendt har disse lande også oplevet større procentvis fremgang i 3. kvartal. Fælles for alle er dog, at produktionen ligger under samme måned sidste år. Kun Sverige, som har en produktion, der ligger 2,0 pct. under september 2019, har i september 2020 klaret sig bedre end den danske industriproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, og OECD., Lønmodtagerbeskæftigelsen er også steget efter fald i foråret, Beskæftigelsen for lønmodtagere faldt i Danmark i marts, april og maj med samlet 80.000, inden den steg med i alt 51.000 personer til og med september. Beskæftigelsen for lønmodtagere i september var dermed 29.000 lavere end i februar. , Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik., De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder, at opgørelsen i perioden med de omfattende nedlukninger i foråret er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt, hvilket man kan læse mere om i , NYT fra Danmarks Statistik om beskæftigelse for lønmodtagere under særlige forhold., Beskæftigelsen faldt i EU, Lønmodtagerbeskæftigelsen, der blev beskrevet i foregående afsnit, benyttes ikke til internationale sammenligninger. For at kunne sammenligne internationalt må vi i stedet se på arbejdskraftundersøgelsen (AKU) af beskæftigelsen, som er en internationalt harmoniseret undersøgelse. I AKU-undersøgelsen er der dog kun offentliggjort tal for EU for 2. kvt., mens data for 3. kvt. forventes at udkomme i starten af 2021., Beskæftigelsen faldt for de fleste lande i EU fra 2. kvartal 2019 til 2. kvartal 2020. Det gennemsnitlige fald i EU i perioden lød på -2,4 pct. Faldet i Danmark lå under gennemsnittet for EU, da det lød på -1,7 pct. for perioden. Malta og Cypern havde som de to eneste lande i opgørelsen stigninger i perioden, mens Spanien, Bulgarien og Irland stod for de største fald i procent. ,  , Kilde: , AKU-undersøgelsen., Fakta om de forskellige beskæftigelsesbegreber, Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendesved internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Danske virksomheders vurdering af situationen bremser op, Virksomhedernes forventninger til fremtiden er bremset op i september, oktober og november, efter der ellers var stigninger i juni, juli og august. I foråret – hvor den helt store nedlukning ramte Danmark – oplevede alle brancher svære tider. Det viser konjunkturbarometrene, som er et samlet udtryk for virksomhedernes oplevelse af situationen lige nu. , I november er udviklingen særligt bremset op inden for industri og detailhandel i de ikke-sæsonkorrigerede tal. Bygge og anlæg falder også, men her i en vis grad påvirket af almindelig sæsonudsving. , På nogle områder er danske virksomheder mindre negativt stemt end virksomheder i andre lande, når de justeres til samme middelværdi på nul i 2019. Det gælder særligt detailhandlen, hvor den danske sammensatte konjunkturindikator har ligget over det samlede EU gennemsnit samt Tyskland, Sverige, Storbritannien og Italien.  , Industrien samt bygge og anlæg har også klaret sig godt sammenlignet med andre lande, mens niveauet for serviceerhverv, som også dækker turisme, de seneste tre måneder (august-oktober) har ligget under de sammenlignede lande bortset fra Storbritannien. I november rykker Danmark sin relative placering op over EU og Italien, men er fortsat under Tyskland og Sverige. , Kilde: , DG ECFIN,  , og Statistikbanken., Fakta om konjunkturbarometrene: , Konjunkturbarometrene er et udtryk for virksomhedernes oplevelse af situationen lige nu og forventningerne til fremtiden. Barometrene indeholder blandt andet vurderinger af beskæftigelse, ordrebog og omsætning., Forbrugertilliden var højest i Danmark i november, Forbrugertilliden, som er indikatoren for forbrugernes tro på fremtiden, var i november højest i Danmark i forhold til udvalgte sammenlignede lande og i EU som helhed. , Selvom forbrugertilliden i Danmark faldt kraftigt i marts og april, steg den igen i juni og juli, og tilliden har i Danmark i hele 2020 ligget over niveauet for de fleste andre EU-lande. For eksempel var faldet i april i Danmark mindre end i Tyskland, Storbritannien og Italien. Kun i Sverige var faldet mindre end i Danmark. , Men for de fleste udvalgte lande og EU som helhed faldt forbrugertilliden igen i oktober. Faldet fra oktober til november var dog mindst i Danmark – også mindre end i Sverige. , Kilde: , Eurostat., Fakta om forbrugertilliden i EU: , Forbrugertilliden i EU har fokus på familiernes egen økonomi og deres tro på fremtiden, og mindre fokus på landets økonomi, Denne artikel dækker en række forskellige statistikker, som har hver sin kontaktperson. Deres kontaktinfo finder du herunder: , BNP: Timmi Rølle Graversen, TRG@dst.dk , Import og eksport: Kirstine Sewohl, KSW@dst.dk , Industriens produktion: Mathias Bluhme, MDB@dst.dk , Lønmodtagerbeskæftigelse: Thomas Thorsen, TST@dst.dk , AKU-beskæftigelse: Martin Faris Sawaed Nielsen, MFS@dst.dk , Konjunkturbarometrene: Erik Slentø, ESL@dst.dk , Forbrugertilliden: Zdravka Bosanac, ZBO@dst.dk, Om Hjælpepakker i Danmark, • I Danmark har man fra politisk hold iværksat en række hjælpepakker til de dele af erhvervslivet, som har været påvirket af nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-19-krisen. Fx har man ydet lønkompensation til virksomheder og selvstændige, kompensation for faste udgifter og kompensation for aflyste arrangementer. I andre lande har man også iværksat ekstraordinære tiltag. Disse tiltag kan have påvirket de økonomiske nøgletal.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-04-syv-fakta-om-okonomien-i-dk-og-andre-lande-under-covid-19

Bag tallene