Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1481 - 1490 af 2417

Flere danske landmænd dropper ploven: Kan give positive effekter for biodiversitet og klimaet

Antallet af danske marker der dyrkes uden pløjning er vokset med 26 pct. på bare to år. Metoden er på FN’s liste over redskaber, der er til gavn for både biodiversitet, klima og bæredygtighed. , 26. august 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, De danske marker forbliver i stigende grad uforstyrret og dyrkes med minimal jordbearbejdning – hvilket er ét af hovedprincipperne i såkaldt , Conservation Agriculture, . Det danske landbrugsareal, der dyrkes uden plov, er vokset fra 253.000 til 319.000 hektar fra 2016-2018, svarende til 26 pct., Dette betyder, at 12 pct. af det samlede danske landbrugsareal nu dyrkes pløjningsfrit. , Ifølge FN , kan reduceret jordbearbejdning bidrage til øget biodiversitet og mindre brug af traktorer, som har højt brændstofforbrug. , Udviklingen skyldes især, at både de helt små og de helt store landbrug har taget metoden til sig. På to år blev antallet af pløjningsfri landbrug på under 10 hektar forøget med 126 bedrifter, mens antallet af pløjningsfri landbrug med over 200 hektar jord blev forøget med 145 bedrifter. Der er i alt 3.364 bedrifter i Danmark, som dyrker landbrug uden pløjning. , Størst vækst i Vestjylland og på Fyn, Antallet af marker, som dyrkes uden brug af plov, er vokset mest i , landsdelen , Vestjylland, som fik 15.400 flere pløjefri hektar fra 2016-2018, svarende til en stigning på 44 pct. , Pløjefrit landbrugsareal voksede næstmest i Vest- og Sydsjælland med knap 12.000 flere hektar, svarende til en stigning på 20 pct. En af de laveste procentvise vækstrater fik landsdelen Sydjylland, hvor det pløjefri areal steg med knap 2.800 hektar svarende til 6 pct. , Pløjefrit areal, landsdele. 2016-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/AFG5, , En femtedel af landbrugsjorden i Østsjælland er pløjefri, Opgør man hvor meget pløjefrit landbrugsareal de forskellige landsdele har i forhold til deres samlede landbrugsareal, så topper landsdelen Østsjælland listen. Her er det nemlig 20 pct. af landsdelens 43.000 hektar landbrugsjord, som dyrkes pløjningsfrit., Efter Østsjælland følger landsdelene Fyn og Vest- og Sydsjælland, hvor 16 pct. af de hhv. 229.000 og 453.000 hektar landbrugsareal dyrkes pløjningsfrit. Byen København og Københavns omegn er de landsdele, som har færrest pløjefri hektar som andel af samlet landbrugsareal med hhv. 1 og 4 pct. , Af landsdele med over 10.000 hektar landbrugsjord har Sydjylland den laveste andel pløjefrit landbrug med 10 pct. af landsdelens 532.000 hektar landbrugsjord, som dyrkes pløjningsfrit, hvilket er under landsgennemsnittet på 12 pct. Sydjylland har med sine 51.000 pløjefri hektar tredjemest pløjefrit areal i Danmark i absolutte tal. , Størst pløjefrit areal i forhold til samlet landbrugsareal. 2018, , , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, , , Fakta: De pløjefri landmænd, Er typisk yngre end den gennemsnitlige landmand: 28 pct. af de pløjefri landmænd er under 50, mens 22 pct. af landmænd generelt er under 50. , De pløjefri landbrug er større end det gennemsnitlige danske landbrug: 52 pct. af bedrifter der dyrker uden pløjning har 200 eller derover hektar landbrugsjord, mens 22 pct. af landbrugsbedrifter generelt er så store., Pløjefrit areal er mest udbredt blandt konventionelle landmænd: 98 pct. af det pløjefri areal i Danmark dyrkes konventionelt, mens 2 pct. af det pløjefri areal er økologisk. , Det økologiske landbrugsareal udgør alt i alt 10 pct. af det danske landbrugsareal., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/AFG5, , Fakta: Conservation agriculture, Minimal forstyrrelse af landbrugsjorden via plov er et af hovedprincipperne i Conservation Agriculture, som ifølge FN kan øge landbrugets bæredygtighed og biodiversiteten., Conservation Agriculture bygger på tre hovedprincipper: Ingen eller minimal jordbearbejdning, varieret sædskifte og permanent afgrødedække., Ved Conservation Agriculture forsøger man at øge kulstofbinding i jorden ved at sikre en større tilførsel af organisk materiale til jorden via rødder og planterester kombineret med en minimering af jordbearbejdningen i forhold til hvad praksis er i dag., Kilder: , FN , og , Miljø og Fødevareministeriet , , Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Karsten Larsen på 3917 3378, , KKL@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-08-26-flere-danske-landmaend-dropper-ploven

Bag tallene

Markant stigning i antal unge på offentlig forsørgelse

Perioden med finanskrise har sendt antallet af borgere i Danmark på offentlig forsørgelse i vejret. De unge er klart hårdest ramt., 15. august 2013 kl. 15:00 , , Unge mellem 18 og 27 år er blevet særligt hårdt ramt af den økonomiske krise. Det viser tal fra Danmarks Statistiks nye udgivelse , Statistisk Tiårsoversigt 2013, . Mens det samlede antal personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse i perioden fra 2007 til 2012 er steget med 38.000 eller 5 pct., er antallet af unge, der forsørges af det offentlige, steget med hele 31.000 eller næsten 50 pct. I disse tal er unge på SU ikke medregnet., ”De unge er typisk hårdere ramt på beskæftigelsen, når vi rammer økonomiske kriser. Det har vi set tilbage i historien i Danmark. Når tiderne er dårlige, så går jobomsætningen ned, og så får de unge sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet,” siger Frederik I. Pedersen, som er chefanalytiker hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han understreger, at en stigning på 12 pct. i antallet af unge mellem 18 og 27 år i perioden også spiller ind, men dog langtfra forklarer hele stigningen., ”En anden forklaring kan være, at der ikke er så stor afgang fra det danske arbejdsmarked for de ældre generationer, som vi har været vant til at se. Det er for mig meget bemærkelsesværdigt, at den eneste aldersgruppe, som har øget beskæftigelsen gennem krisen, er folk på 60 år og opefter. Så det kan også være en forklaring: at der simpelthen er blevet mindre plads til de unge, fordi de ældre udskyder deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.”, Video: Hør Frederik I. Pedersens vurdering af, hvorfor de unge ender på kontanthjælp., Mange flere unge kontanthjælpsmodtagere, Fra 2009 til 2012 har der været et fald fra 70 pct. til 60 pct. i andelen af unge på 18-27 år, som er i beskæftigelse, og i løbet af perioden 2007-2012, som Danmarks Statistiks undersøgelse sætter fokus på, har der især været en stigning i andelen af unge på kontanthjælp. De unge ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 udgjorde sidste år 28 pct. af det samlede ikke-aktiverede på kontanthjælp inden for disse matchgrupper. Fem år tidligere var deres andel 21 pct. For det samlede antal kontanthjælpsmodtagere steg de unges andel fra 24 pct. til 30 pct. i perioden. Stigningen skyldes ikke mindst unge, som satsede – og tabte – da finanskrisen pludselig satte ind., ”Historisk set har de unge en overhyppighed på kontanthjælp. Det hænger sammen med, at unge i mindre grad end de ældre generationer forsikrer sig mod arbejdsløshed. Specielt op til krisen var der færre og færre unge, der valgte at forsikre sig mod arbejdsløshed. Det betyder, hvis man mister jobbet eller ikke kan få et job, så kan man ikke få arbejdsløshedsdagpenge. Hvis man så skal have en offentlig ydelse, vil det ofte være kontanthjælp. Så det er en af forklaringerne,” siger Frederik I. Pedersen, som dog også mener, der har været en ændring i sammensætningen af unge kontanthjælpsmodtagere:, Unge* på offentlig forsørgelse**:, 2007: 61.000 unge, 2012: 92.000 unge, Unges* andel af det samlede antal ikke-aktiverede kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3:, 2007: 21 pct., 2012: 28 pct., Unges* andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere:, 2007: 24 pct., 2012: 30 pct., Beskæftigelsesfrekvens blandt unge*:, 2009: 70 pct., 2012: 60 pct., *Med unge menes i denne artikel personer mellem 18 og 27 år., **Unge på SU er ikke medregnet i disse tal, ”Gennem krisen er der blevet flere ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, men stigningen har især været markant for de unge. I dag står næsten syv ud af ti unge på kontanthjælp ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Mens det var gode tider, var vi nede på omkring 55 pct. Og den stigning har været meget overraskende, og det er et godt spørgsmål, hvad den dækker over. En forklaring kan jo være, at kommunerne i dag matchkategoriserer anderledes, end de gjorde, da tiderne var gode. At man simpelthen matchkategoriserer efter sandsynligheden for at få et arbejde. En person, som i 2007 ville blive kategoriseret som arbejdsmarkedsparat, ville måske i dag blive kategoriseret som ikke-arbejdsmarkedsparat.”, Ledighed sætter unge bag i køen, For de unge, der kommer på offentlig forsørgelse, har det i første omgang nogle økonomiske konsekvenser, idet deres indkomst generelt er lavere end ved at være i job eller på dagpenge, men også på længere sigt har det ofte negative følgevirkninger:, ”De unge, som starter deres arbejdsmarkedskarriere med at være langvarigt på kontanthjælp, får det fremadrettet sværere på arbejdsmarkedet. Når de kommer på arbejdsmarkedet, er de på et lavere lønniveau end dem, som ikke er startet deres arbejdsmarkedskarriere med at være arbejdsløse. Det skyldes selvfølgelig, at de, når de er færdige med deres uddannelse, ikke får brugt de kompetencer, de har. Så dels ruster kompetencerne, dels bliver de unge overhalet af nye generationer, som kommer med helt friske kompetencer. Så det kan have nogle meget langvarige effekter at starte sin arbejdsmarkedskarriere med arbejdsløshed,” siger Frederik I. Pedersen og uddyber:, ”Det betyder, at tilknytningen til arbejdsmarkedet bliver svagere. Der er simpelthen en oversandsynlighed for, at man vil være på overførselsindkomst. Og kommer man ind på arbejdsmarkedet, så er det til en noget lavere løn end tilsvarende personer fra samme årgang, som ikke har startet karrieren i arbejdsløsheden.”, Få gang i væksten, Det kan altså have konsekvenser for de unge at ryge på offentlig forsørgelse, når de ellers har tænkt sig at skulle ud og have et fuldtidsjob og tjene rigtige penge, og der skal ifølge Frederik I. Pedersen gøres noget aktivt, hvis de unge skal ud af kontanthjælpen og ind på arbejdsmarkedet. , ”Det altafgørende er jo at få gang i de danske konjunkturer igen. At få gang i vores vækst og vores beskæftigelse og få et pres på arbejdsmarkedet igen, så skal der nok blive plads til de unge også. Og så må man se, om man via nogle af de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (fx løntilskudsjob, red.) kan få de unge med uddannelse ind på arbejdsmarkedet, så de kan bruge deres kompetencer. Men rådet til de unge, som ikke har nogen uddannelse, er, at de skal komme i gang med en uddannelse,” siger Frederik I. Pedersen og understreger, at der i Danmark er basis for at kickstarte økonomien:, ”Vi har haft enorme overskud på vores betalingsbalance de sidste par år. Der er et historisk højt opsparingsoverskud i den private sektor. Vi kan se, danskerne generelt er rigtig velpolstrede økonomisk, men det er simpelthen usikkerhed, der gør, man ikke bruger pengene. Kan man først få hul på den byld, skal der nok komme gang i væksten og vores arbejdsmarked igen, men det kræver, at stemningen vender.”, Du kan læse meget mere om unges levevilkår i , Statistisk Tiårsoversigt 2013, . Artiklen kan læses i en gratis e-publikation med et udsnit af bogen, eller du kan købe den fulde bog i pdf-udgave eller som trykt bog.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-08-14-markant-stigning-i-antal-unge-paa-offentlig-forsoergelse

Bag tallene

Det lille nummer gør en stor forskel

Påske er noget vi fejrer til minde om en skelsættende historisk begivenhed med et par tusind år på bagen. Men 2. påskedag 2018 kan vi faktisk også fejre en anden historisk – om end ikke helt så gammel og helt så skelsættende – begivenhed. Det handler om indførelsen af Det Centrale Personregister (CPR) den 2. april 1968, altså for 50 år siden., 27. marts 2018 kl. 12:30 , Af , Jørgen Elmeskov, Registret og vores CPR-numre opleves nok af de fleste, som noget der er så selvfølgeligt, at vi overhovedet ikke tænker på det. Men det har altså betydet en meget stor lettelse for os alle sammen som borgere i Danmark. Bare for at give et eksempel så behøver mange af os ikke at spilde tid på at lave en selvangivelse til SKAT, fordi SKAT takket være den systematiske anvendelse af CPR-nummeret allerede har alle de relevante oplysninger. , Billig og effektiv statistik, Den egentlige årsag til denne klumme er dog, at CPR-systemet har gjort, at vi i Danmark – og en del fortrinsvist nordeuropæiske lande som har lignende systemer – med få midler kan producere statistik af høj kvalitet og med en rækkevidde, man kun kan drømme om andre steder. , Man behøver bare at være sammen med statistikere fra andre lande i kort tid, før én af gevinsterne ved CPR-systemet bliver åbenbar. Samtalen falder før eller siden på emnet folketælling. Det opleves af mange af mine kolleger som en af deres mest krævende opgaver at gennemføre en folketælling, som typisk finder sted hvert tiende år. Det er de fleste steder en operation, der kræver, at man sender et meget stort antal interviewere ud for at tælle op, hvor mange der bor i de forskellige boliger, hvem de er, hvad deres baggrund er, osv., Sidste gang USA havde en folketælling, var en halv million interviewere sat på opgaven, efter at de først var blevet oplært. Ser man på lange tidsserier for amerikansk beskæftigelse, kan man se, at kurven slår et ordentligt sving hvert tiende år, når man er ude og rekruttere interviewere til folketællingen. I Kina, hvor alle tal er store, krævede sidste folketælling omkring 10 millioner interviewere., Stor nøjagtighed i registrene, I Danmark er ordet folketælling gået af mode. Sidste gang, vi havde en ”rigtig” folketælling, var i 1970. Nu trykker vi på nogle taster i Danmarks Statistik, hvis vi vil opgøre befolkningstallet. Og det er noget, vi kan gøre med kort varsel. Når det er så let, skyldes det ikke bare, at vi har Det Centrale Personregister, men også at det i virkeligheden er stort set umuligt at leve i Danmark uden at havne i registret. Den store brug af CPR-nummeret i forbindelse med ansættelse, lønafregning, åbning af bankkonto og meget andet gør, at registret bliver en meget nøjagtig afbildning af befolkningen i Danmark. Formentlig væsentligt mere nøjagtig end nogen hær af interviewere nogensinde kan håbe på i et land uden et sådant register. , CPR skaber viden om årsager og effekter, Men der er mange andre fordele ved CPR-nummeret. Fordi det er unikt for hver borger, kan vi lave et samlet billede af folks livsforløb og derved danne grundlag for faktabaserede studier af årsager og effekter af sociale forhold og politiske tiltag. Vi kender den familiemæssige baggrund, når børn fødes. Vi kan følge deres vej gennem uddannelsessystemet og ind på arbejdsmarkedet. Vi er i stand til at skelne mellem lavindkomst som et midlertidigt fænomen for nogle mennesker og et mere varigt fænomen for andre. Vi har netop udgivet en statistik, som viser, at halvdelen af en gruppe unge, som i 2008 hverken var i beskæftigelse, uddannelse eller jobtræning, stadig var i denne situation i 2016. Og vi kan følge, hvordan immigranter klarer sig over tid, og hvordan deres børn og børnebørn klarer sig i det danske skolesystem. , Ikke nok med det. Fordi vi i Danmark også har et centralt virksomhedsregister, og fordi de ansattes CPR-numre kendes, kan vi se, hvilken uddannelsesprofil medarbejderne i forskellige typer virksomheder har. Massevis af andre erkendelser kan også findes ved sammenstilling af oplysningerne., Forskning i verdensklasse, Det giver sig selv, at alle disse oplysninger er en guldgrube for danske forskere, fx på det folkesundhedsmæssige område. Det er helt klart med til at sikre dansk forskning sin høje internationale position, at forskerne har adgang til data, deres kolleger i udlandet kun kan drømme om. Det er ikke kun forskningen, som høster gavn. Den økonomiske politik – hvad enten det handler om skattepolitik, tilbagetrækningspolitik, overførsler eller andet – kan formuleres med en langt større viden om de enkelte instrumenters virkning, end man kan andre steder. , Systemet kræver tillid, Er det bare win-win det hele? Hvis det er, hvorfor har andre lande så ikke for længst efterlignet os? Til det sidste kan man sige, at rigtig mange lande faktisk prøver. Men når der også er mange, der ikke gør, så skyldes det ikke bare manglende administrativ og statistisk kapacitet, men også et bevidst fravalg. Systemet giver jo mulighed for at kombinere rigtig mange oplysninger om de enkelte borgere. Og det er ikke i alle lande, der er tillid til, at magthaverne kan modstå fristelsen til at udnytte den rige information til skadelige formål. , Vi passer godt på data, Det er helt afgørende for registersystemets bæredygtighed at bevare danskernes tillid til systemet. Det betyder også strenge krav til fx Danmarks Statistiks omgang med data. Selv om vi har oplysninger for de enkelte danskere, offentliggør vi kun statistik for befolkningsgrupper, som er tilpas store til, at man ikke kan identificere nogen enkeltpersoner. Når vi giver forskere lov til at bruge vores data, bliver data først afidentificerede, og forskerne kan efterfølgende kun arbejde med tallene bag vores IT-brandmur og kan kun trække samlede tabelresultater, men ikke enkeltobservationer ud. Den europæiske statistiklov, der også gælder i Danmark, er meget eksplicit om, at data brugt til statistik ikke må udleveres til administrativt brug., Så der er, og der skal være, meget stramme regler for anvendelsen af og tilgangen til data. På den baggrund kan vi så nyde alle de gevinster, der er i registersystemet. Omkring tredive år før de begivenheder, vi fejrer i påsken, drog Maria og Josef ifølge juleevangeliet til Betlehem, fordi ”alverden skulle skrives i mandtal”. Den slags er vi fri for i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2018/2018-03-27-det-lille-nummer-gor-en-stor-forskel

Rigsstatistikerens klumme

Økonomisk vækst uden stigning i luftemissioner og energiforbrug

Før i tiden var det nærmest en selvfølge, at økonomisk fremgang førte til miljøbelastninger gennem bl.a. stigende udslip af CO2 og drivhusgasser. Sådan er det ikke længere, viser de nyeste tal i Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab., 14. marts 2017 kl. 15:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Økonomisk udvikling fører ofte til mere industri, der fører til øget forbrænding af energi, som sender skadelige stoffer ud i luften. Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab er denne sammenhæng dog blevet mindsket. , Fra 2013 til 2014 voksede det danske bruttonationalprodukt med 1,7 pct., og fra 2014 til 2015 voksede det med 1,6 pct. I samme periode faldt mængden af udslip til luft fra stort set samtlige af de områder, det grønne nationalregnskab måler på. (Se figur 2.3), , Overordnet set viser tallene fra det grønne nationalregnskab, at udslip af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter faldt med 4,8 pct. fra 2014 til 2015. Fra 2013 til 2014 var faldet på 3,7 pct. I disse tal er de store udslip fra danske transportaktiviteter i udlandet medregnet. Ser man kun på udslippene fra det danske område, var faldet fra 2013 til 2014 på 7,3 pct., Stigningen i CO, 2 , fra forbrænding af biomasse fra 2014 til 2015 er på 0,9 pct. og hænger sammen med en stigning i produktionen og anvendelsen af vedvarende energi – dvs. afbrænding af f.eks. halm, biogas og brænde. Oftest regnes denne del af CO, 2, -udslippene dog for neutral i forhold til den globale opvarmning, fordi antagelsen er, at der bindes en tilsvarende mængde CO, 2, , når biomassen vokser op igen. , Udvikling af udslip af partikler og forsurende stoffer følger den generelle nedadgående udvikling, men tallene for udslip i 2015 er endnu ikke tilgængelige. , Figur 2.3 viser udviklingen i udslip til luft over de seneste år med tilgængelig data, men også, når man sætter emnet i et længere perspektiv, er der sket en tydelig afkobling., Hvis de indenlandske udslip af drivhusgasser fra danske erhverv (ekskl. danske internationale transportaktiviteter i udlandet) havde fulgt stigningen i efterspørgslen efter danskproducerede varer og tjenester, ville udslippene af drivhusgasser fra de danske virksomheder have været 37 mio. tons CO, 2, -ækvivalenter større i 2015, end de var i 1990., Afkoblingen betød, at de i stedet var 20,5 mio. tons mindre., Mere vedvarende energi, Dele af afkoblingen mellem udslippet til luft og den økonomiske udvikling kan føres tilbage til det faktum, at vi i Danmark bruger mere vedvarende energi end tidligere. Som vedvarende energi er her medregnet vindkraft, biomasse (halm, brænde mv.), biogas, bioolie, varmepumper, solenergi, og bionedbrydeligt affald mv. Som nævnt regnes biomassen som neutral i forhold til den globale opvarmning. , Den danske anvendelse af vedvarende energi steg i 2015 med 4,6 pct. ift. 2014. I 2014 var stigningen på 4,7 pct. ift. året før., Vores energiintensitet falder, Som det fremgår i figur 2.2, kan udviklingen af miljø og økonomisk udvikling også beskrives igennem energiintensitet – energiforbrug per krone BNP., På trods af at bruttonationalproduktet voksede i 2014, var der et fald i bruttoenergiforbruget - se figur 2.2. Det gælder også, når man medregner de store mængder energi, som danske transportvirksomheder køber i udlandet i forbindelse med de internationale transportaktiviteter. Disse transportaktiviteter medregnes i nationalregnskabet og bidrager dermed til nationalproduktet., Bruttoenergiforbruget inkl. de internationale transportaktiviteter mv. i udlandet steg til gengæld med 1,7 pct. i 2015. Det var en vækst, der var på niveau med udviklingen i BNP. Stigningen var mindre (0,8 pct.), hvis de internationale transportaktiviteter mv. i udlandet ikke medregnes., Resultatet af, at BNP og det samlede bruttoenergiforbrug inkl. bunkring (når skibe tager brændstof ombord) mv. i udlandet steg i takt fra 2014 til 2015, var, at energiintensiteten var den samme i 2014 og 2015. Ses der kun på den indenlandske del af energiforbruget, dvs. ekskl. de internationale transportaktiviteter mv. i udlandet, så faldt energiintensiteten med 0,8 pct. Faldende energiintensitet betyder, at også sammenhængen mellem energiforbrug og økonomisk vækst mindskes. , Hvis du har lyst til at læse mere om udviklingen i Danmark set med grønne briller, kan du fra 15. marts kl. 9 finde temapublikationen her: , ’Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015 – Belysning af sammenhængen mellem økonomi og miljø’, ., Har du spørgsmål til artiklen eller er du interesseret i at høre mere om det grønne nationalregnskab, er du velkommen til at kontakte Ole Gravgård på tlf: 39173488 eller mail: , ogp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-14-oekonomisk-vaekst-uden-luftemissioner-og-energiforbrug

Bag tallene

Fakta om briter i Danmark

1. januar 2017 boede over 17.000 britiske statsborgere i Danmark. De britiske statsborgere var i 2015 blandt de nationaliteter, der havde de højeste erhvervsindkomster i Danmark. Men de var også overrepræsenteret blandt dem med de laveste indkomster. , 29. marts 2017 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Mange herboende briter er gift med en dansker , Der bor 17.556 personer med , britisk statsborgerskab i Danmark, . 5.105 af dem er indvandret for over 20 år siden. Derfor kender vi ikke deres opholdsgrundlag. Af de resterende 12.451 er 4.535 her for at arbejde, mens 1.335 er studerende i Danmark. De resterende 6.581 er her i landet på andre grundlag. Det kan fx være familiesammenføring i form af ægteskab eller fast samlivsforhold., Af de 17.556 briter i Danmark er over en tredjedel eller 6.539 gift med en dansk statsborger. Andelen af britiske statsborgere, der er dansk gift, er størst blandt dem, som indvandrede før 1997. 3.156 af de briter, der indvandrede for over 20 år siden, er i dag gift med en med dansk statsborgerskab. Blandt de britiske studerende er danske ægtefæller til gengæld en sjældenhed. Kun 90 af de 1.335 britiske studerende i Danmark er gift med en dansker., Anm: Opgørelsen af statsborgernes opholdsgrundlag i Danmark bygger på en særkørsel fra Danmarks Statistik., De britiske statsborgere i Danmark , fordeler sig anderledes på aldersgrupper , end de danske statsborgere. Andelen af briter i Danmark mellem 20 og 64 år er således højere end andelen af danskere i samme aldersgruppe. Omvendt er andelen af børn og unge blandt de danske statsborgere højere end blandt de britiske, ligesom andelen af personer over 64 år er større blandt danskerne end blandt briterne. , Briterne i Danmark tjener godt, Britiske statsborgere er blandt de nationaliteter, der har de højeste gennemsnitlige erhvervsindkomster i Danmark. I 2015 tjente briterne i gennemsnit 355.000 kr. Det er godt 20.000 kr. mere end de 333.000 kr., danskerne i gennemsnit fik i løn. Udover briterne tjente statsborgere fra Finland (356.000 kr.), Irland (340.000 kr.), USA (336.000 kr.) og Canada (334.000 kr.) mere end de danske statsborgere., Indkomsterne dækker personer bosat i Danmark fra 20 til 59 år, som ikke er studerende., Medregner man andre indkomstformer, som fx overførselsindkomster og pensioner ligger briterne 394.000 kr.) nummer tre efter svenskerne (401.000 kr.) og finnerne (396.000 kr.). Danskernes samlede indkomst er 391.000 kr. og dermed lidt mindre end briternes. , Anm: Figuren dækker personer mellem 20 og 59 år, undtaget studerende., Du kan se mere om indkomster fordelt på statsborgerskab i , dette regneark, ., Flere briter har enten høj eller lav indkomst, Men selvom britiske statsborgere som befolkningsgruppe i gennemsnit har en høj indkomst, er der også en stor del af briterne med en relativt lav indkomst. Betragtes alle aldersgrupper var 19,9 pct. af briterne i 2015 blandt de 10 pct. i Danmark med den laveste indkomst. Det gjaldt kun for 8,3 pct. af personerne med dansk statsborgerskab. Til gengæld var briterne også overrepræsenteret i den rigeste ende af befolkningen. 15,0 pct. af briterne var blandt de 10 pct. af befolkningen i Danmark med de højeste indkomster. Det gjorde sig kun gældende for 10,4 pct. af de danske statsborgere., Når danskerne var underrepræsenteret blandt den fattigste tiendedel af befolkningen, skyldtes det, at personer med andre statsborgerskaber end dansk og britisk, var overrepræsenteret her. 32,1 pct. af denne gruppe var blandt de 10 pct. med de laveste indkomster i 2015. 19,1 pct. hørte til blandt de 10 pct. med de næstlaveste indkomster. Kun 4,4 pct. af personerne med andre statsborgerskaber end dansk og britisk var i 2015 blandt de 10 pct. med højest indkomst. , Anm: Figuren dækker alle aldersgrupper. Decilerne er beregner på ækvivaleret disponibel indkomst beregnet med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat, justeret så den er sammenlignelig på tværs af familietype. Første decil er de 10 pct. med lavest indkomst, og tiende decil er de ti procent med højest indkomst målt på hele befolkningen., Flere briter uden beskæftigelse, De britiske statsborgere i Danmark adskiller sig også fra de danske statsborgere, hvis man inddeler befolkningen mellem 20 og 59 år i socioøkonomiske grupper. I forhold til danskerne er briterne i højere grad selvstændige, lønmodtagere på højt vidensniveau eller uden beskæftigelse. 6,3 pct. af briterne er selvstændige. Det gælder for 4,3 pct. af danskerne. 16,5 pct. af de herboende britiske statsborgere tilhører gruppen af lønmodtagere med på højt vidensniveau. Kun 12,9 pct. af de danske statsborgere er med i denne gruppe. Lidt flere danskere - 16,2 pct. er uden beskæftigelse. Blandt briterne gælder det for 24,5 pct., Andelen af studerende med britisk statsborgerskab er 6,1 pct. Det er lavere end blandt danskerne, hvor 9,5 pct. af befolkningen studerer., Den største gruppe blandt både briterne i Danmark og danskerne er såkaldt øvrige lønmodtagere. 43,9 pct. af briterne og 53,9 pct. af danskerne tilhører denne gruppe., Anm: Figuren dækker personer mellem 20 og 59 år., Mere om Danmark og Storbritannien fra Danmarks Statistik, Handlen med Storbritannien , er en god forretning for Danmark, da Danmark har et betalingsbalanceoverskud over for Storbritannien., 45.000 danske job er relateret til , eksporten til Storbritannien, ., 91.000 personer arbejdede for en dansk virksomheds, datterselskab i Storbritannien , i 2015. Dermed er Storbritannien det land, hvor flest personer er beskæftigede i danske virksomheders datterselskaber., Du kan desuden se flere tal relateret til bl.a. samhandlen mellem Danmark og Storbritannien på , Danmarks Statistiks temaside om Brexit., Kontakt, Om statsborgerskaber: Jens Bjerre, fuldmægtig, 39 17 36 77, Om indkomster: Jarl Quitzau, specialkonsulent, 39 17 35 94

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-29-Fakta-om-briter-i-Danmark

Bag tallene

EU's nye told rammer lille del af dansk import

EU’s nye told, også kaldet straftold, rammer kun en lille del af den samlede vareimport fra USA. Whisky undtaget skotsk whisky samt spillekort er de toldbelagte varegrupper, hvor importen fra USA fylder relativt mest. , 12. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, EU’s nye told på varer fra USA ville med handelen i 2017 som eksempel have omfattet 1,2 pct. af den samlede vareimport fra USA på i alt 16,0 mia. kr., viser tal, som Danmarks Statistik har sammensat med udgangspunkt i , EU’s liste, over varer, der siden 22. juni 2018 har været belagt med den nye told., Danmark importerede i 2017 for 196 mio. kr. varer fra USA, som nu er belagt med den nye told. Danmarks import fra alle lande af de i alt 182 varekoder, som EU har belagt med ny told, var i alt 20,6 mia. kr. i 2017. Andelen af disse varer, der kom fra USA, var altså lige knap 1 pct. Der er dog forskel på, hvor meget varer fra USA udgør indenfor forskellige varegrupper., Import af spillekort, whisky og makeup-artikler mest påvirket, Spillekort (herunder børnespillekort) fra USA udgjorde med 28,7 mio. kr. i 2017 næsten en fjerdel (24,5 pct.) af den samlede import af spillekort fra alle lande. Dermed er spillekort den varegruppe, EU har lagt ny told på, hvor importen fra USA fyldte mest i 2017. , Efter spillekort følger whisky undtaget skotsk whisky, som den varegruppe belagt med ny told med de relativt største andele af importen fra USA i 2017. Her udgjorde importen fra USA 19,1 mio. kr., hvilket svarer til 15,4 pct. af den samlede import af disse varer. , Også sminke, manicure- og pedicurepræparater er omfattet af den nye told. Andelen af importen af disse varer, som kom fra USA, udgjorde 10,6 pct. af den samlede import fra alle lande og havde en værdi af 38,3 mio. kr., , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/kn8, og , www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, Ser man i stedet på værdien af importen af de varer, som EU nu har lagt ny told på, er billedet lidt anderledes. Diverse metalvarer belagt med ny told, som kom fra USA, fyldte kun en lille del af den samlede import af disse metalvarer, men var den største gruppe målt i kroner og ører. Således importerede Danmark diverse metalvarer i form af bl.a. beholdere, skruer, møtrikker og gaskomfurer mv., der nu er belagt med ny told, for 70,2 mio. kr. i 2017. Sminke og mani- og pedicurepræparater samt spillekort var med henholdsvis 38,3 mio. kr. og 28,7 mio. kr. de to næststørste varegrupper., Ikke al whisky er omfattet af den nye told, Danmarks import af whisky var i 2017 på 385,4 mio. kr., hvoraf de 19,6 mio. kr. kom fra USA. Her er tale om al whisky og ikke kun bourbon-whisky og anden ikke-skotsk whisky, der er blevet belagt med den nye told. Den højeste værdi af importeret whisky kom i 2017 fra Storbritannien - 162,8 mio. kr., mens der blev importeret for 203,0 mio. kr. fra andre lande. , Noget whisky – såvel som alle andre varer – kan dog godt komme fra USA og blive indfortoldet i et andet EU-land for herefter at blive sendt videre til Danmark. I det tilfælde vil der efter EU’s nye told, stadig komme told på disse varer, også selvom de ikke kommer direkte fra USA til Danmark. Ud fra Danmarks Statistiks nuværende kilder kan omfanget af dette ikke opgøres. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Kirstine Sewohl, som kan kontaktes på 39 17 35 43 eller , ksw@dst.dk, ., , Læs mere, Danmarks Statistik har for nylig opgjort , vare- og tjenestebalancen overfor USA, for både Danmark og EU., Sådan har vi gjort, Opgørelsen i denne artikel omfatter de 182 KN8-varekoder, som EU har lagt ekstra told på fra USA. Varerne er samlet i de 16 SITC2-varegrupper, for at give overblik over, hvilke varer der rammes, da varerne ofte ligger spredt på flere varekoder. Navne på de 16 varegrupper i artiklen følger i nogen grad navngivningen af SITC2-varegrupperne, med undtagelse af de steder, hvor en mere præcis angivelse er mulig. , Opgørelsen i artiklen omfatter alene importen direkte fra USA. Nogle varer fra USA kommer til Danmark via et andet EU-land og bliver indfortoldet dér. Disse varer er også omfattet af den nye told, men varerne bliver registreret som import fra et andet EU-land i Danmarks Statistiks opgørelse. Ud fra de nuværende kilder er det ikke muligt at opgøre omfanget af varer, der afsendes fra USA og ender i Danmark, hvis de indfortoldes i et andet EU land undervejs.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-12-EU-told-rammer-lille-del-import

Bag tallene

Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

Ifølge BNP-indikatoren var dansk vækst i andet kvartal 2019 væsentlig højere end i USA og EU. Nogle nærtliggende lande som Tyskland, Sverige og Storbritannien havde endda negativ vækst i andet kvartal. Generelt er der sket en afsvækkelse af den internationale vækst, som vi indtil nu ikke har set i de danske hovedtal., 26. august 2019 kl. 14:00 , Af , Jørgen Elmeskov, De seneste måneders tal for bl.a. lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed antyder dog, at en opbremsning kunne være undervejs også herhjemme. Så et spørgsmål er, om Danmark kan vedblive med at klare sig relativt godt internationalt set, eller om vi bare oplever en forsinket opbremsning? Denne klumme giver ikke svaret men prøver at belyse nogle af forskellene i udviklingen over de senere kvartaler i hhv. Danmark og EU, hvilket måske kan bidrage til refleksioner om den fremtidige udvikling., Den internationale opbremsning har i høj grad været fokuseret på industrien, hvor der bl.a. har været reduceret tilbøjelighed til at investere – formentlig ikke mindst med baggrund i politiske usikkerheder som handelskrig og Brexit. For EU-området som helhed er industriproduktionen således faldet 1-2 pct. fra omkring årsskiftet 2018 og frem til andet kvartal i år. I modsætning hertil voksede den danske industriproduktion med 8-9 pct. over den samme periode (se tabel)., Industriproduktionens udvikling i Danmark og EU, Enhed: procent, Samlet, Medicinalindustri, Transportmiddelindustri, Maskinindustri, Vækst (Nov. 17 – Jan. 18) til (Apr. 19 – Jun. 19), -, , EU-28, -1,7, 11,8, -5,6, -2,5, -, , Danmark, 8,6, 20,3, -14,8, 14,2, Bidrag til vækst i samlet industriproduktion, -, , EU-28, 0,6, -0,8, -0,3, -, , Danmark, 4,1, -0,2, 2,0, Bidrag til dansk mervækst (forskel i vækstbidrag), 3,5, 0,5, 2,3, En betydelig del af forklaringen skal søges i, at medicinalindustrien, som har været en vækstbranche både i Danmark og EU, fylder meget mere i den samlede danske industri end i EU. Andelen af medicinalindustrien i dansk industriproduktion er således omkring 20 pct., mens den for EU samlet set kun er på ca. 5 pct. Samtidig er dansk medicinalindustri, med en vækst på over 20 pct. i perioden, vokset næsten dobbelt så hurtigt som den europæiske. Det betyder, at medicinalindustrien bidrog med godt 4 procentpoint (20 pct. af 20 pct.) til væksten i industriproduktionen i Danmark og ca. 0,5 procentpoint (10 pct. af 5pct.) for EU som helhed. Så dette forhold alene bidrager altså med over 1/3 til forskellen i industriproduktionens vækst mellem Danmark og EU., En af de industribrancher, som har haft det hårdt over det seneste halvandet år, er transportmiddelindustrien. Den fylder imidlertid ikke ret meget i den samlede danske industriproduktion – under 2 pct. mod næsten 14 pct. for EU som helhed. Men ”gevinsten” ved at have en lille transportmiddelindustri er blevet modvirket af, at den danske transportmiddelindustri har oplevet et fald i produktionen, som er næsten tre gange så stort som på EU-niveau. Så et mindre negativt bidrag fra denne branche til produktionsvæksten i industrien i Danmark end i EU giver kun et bidrag på omkring 0,5 procentpoint til at forklare forskellen mellem dansk og EU produktionsvækst. Samtidig kan det ikke udelukkes, at den svage konjunktur i europæisk bilindustri har påvirket nogle danske underleverandører negativt også i andre brancher end transportmiddelindustrien., Udover de to nævnte brancher er der ikke andre brancher med afgørende forskellig vægt i industrien i Danmark og EU. De to brancher tilsammen kan kun forklare noget under halvdelen af vækstforskellen i industrien mellem Danmark og EU, så en stor del af forklaringen må altså ligge i forskellige vækstrater indenfor de enkelte resterende brancher. Her er specielt maskinindustrien synlig med en vækst i Danmark på omkring 14 pct. og et fald i EU på -2-3pct., hvilket med branchens vægt i den samlede produktion i hhv. Danmark og EU giver et bidrag på 2-3 procentpoint til vækstforskellen i industriproduktionen i dansk favør. En vigtig del af denne branche i Danmark er vindmølleindustrien. Den har nok i noget omfang sin helt egen vækstdynamik, som måske i mindre omfang påvirkes af den generelle konjunktur. Mellem sig forklarer de tre brancher altså op mod 2/3 af vækstforskellen i industriproduktionen., Hvad alt dette betyder for udsigterne fremover, er ikke så klart. Nogle forskelle mellem Danmark og EU har dog en strukturel karakter, som vil påvirke det fremtidige forløb. Det gælder for eksempel den store betydning af medicinalindustrien i Danmark, hvilket vil være et plus for os, så længe denne branche bliver ved med at vokse dynamisk. Så længe transportmiddelindustrien klarer sig dårligt, vil det nok også være en fordel, at denne har en relativt lille vægt. Endelig er vindmølleindustrien en stor andel af maskinindustrien i Danmark og måske ikke så påvirket af den almindelige konjunktur.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2019/2019-08-26-hvorfor-gaar-det-saa-relativt-godt-med-den-danske-oekonomi

Rigsstatistikerens klumme

Ekstraordinære forhold påvirker BNP-indikatoren

I kølvandet på Corona-epidemien og de politiske forholdsregler for at begrænse den er den økonomiske aktivitet faldet kraftigt. Det vil selvfølgelig påvirke den BNP-indikator, som Danmarks Statistik offentliggør 15. maj. Mens vi venter på resultatet, er det værd at understrege både den ekstra usikkerhed og de fortolkningsproblemer, som er knyttet til indikatoren ved denne specielle lejlighed., 11. maj 2020 kl. 10:00 , Af , Jørgen Elmeskov, I forhold til usikkerheden har Danmarks Statistik ikke de samme datakilder til rådighed som normalt. For eksempel har virksomhederne fornuftigvis fået udsættelse med deres indbetalinger af forskellige skatter og afgifter. Men det betyder så også, at en del af de indberetninger, Danmarks Statistik normalt anvender, vil være fraværende. Heldigvis har mange virksomheder lavet deres momsangivelse til normal frist - og tak for det. Vi har herudover forsøgt at konstruere en række nye højfrekvente indikatorer for at råde delvist bod på manglen på data. De nye indikatorer kan ses på vores web-site på siden for eksperimentel statistik, og de er i mange tilfælde baseret på nye datakilder, som virksomheder har stillet til rådighed - også tak for det. Disse data er fx anvendt som ekstra kildemateriale i beregningen af Virksomhedernes køb og salg, der er en helt afgørende kilde for at kunne lave de første BNP beregninger. Alligevel vil datagrundlaget for BNP-indikatoren være mindre robust end normalt., Den ekstraordinære situation betyder også, at selv hvor vi kan danne os et billede af de enkelte erhvervs omsætning, så er det blevet vanskeligere at gå fra omsætning til værditilvækst. Hvor der i mange erhverv ofte er et nogenlunde fast forhold mellem de to størrelser på kort sigt, så betyder de dramatiske ændringer, der er sket i nogle erhverv, at anvendelsen af produktionsinput har udviklet sig helt anderledes i forhold til omsætningen end normalt. Frisører har fx ikke haft nogen omsætning i en periode, men har stadig skullet afholde omkostninger i form af husleje mv., BNP-væksten påvirkes mere i 2. kvartal end i 1. kvartal, Omkring fortolkningen af BNP-indikatoren er det værd at understrege, at selv om aktiviteten er faldet kraftigt efter den delvise nedlukning af dansk økonomi, så vil det kun have en begrænset effekt på BNP væksten i 1. kvartal. Et regneeksempel kan illustrere det. Af det samlede antal arbejdsdage i 1. kvartal lå rundt regnet 20 pct. efter nedlukningen. Hvis BNP-niveauet var 15 pct. lavere i den periode end ellers – hvilket nogenlunde svarer til de estimater Finansministeriet har produceret og også er den størrelsesorden, der er estimeret for Norge af deres statistiske bureau – giver det et negativt bidrag til væksten i 1. kvartal på 3 pct.-point. Hvis den underliggende vækst er i størrelsesordenen 1/2 pct., så bidrog de første 80 pct. af kvartalet med i underkanten af 1/2 pct.-point til væksten. Så i dette tænkte eksempel bliver den negative vækst i 1. kvartal altså i omegnen af -2 1/2 pct., selvom aktiviteten i dette eksempel er faldet med 15 pct. efter nedlukningen. , Bare for at illustrere, hvad det indebærer for 2. kvartal, kan det antages, at aktiviteten ligger fladt gennem kvartalet på det 15 pct. lavere niveau, den havde ved udgangen af marts. I dét tilfælde bliver væksten i 2. kvartal i størrelsesordenen -12 1/2 pct. Pointen er altså, at fordi det voldsomme fald i aktiviteten fandt sted i slutningen af 1. kvartal, vil det først og fremmest vise sig i BNP-vækstraten for 2. kvartal. Og der ville skulle et helt ekstraordinært opsving til gennem 2. kvartal for bare at komme til en vækstrate på fx -8 pct. Sådan et opsving har vi som bekendt endnu ikke set meget til. Det skal understreges, at der her bare er tale om taleksempler., Offentlig produktion påvirket, Et andet fortolkningsproblem vedrører offentlig produktion. Lidt groft sagt er det normalt ved beregningen af BNP-indikatoren og de kvartalsvise nationalregnskaber, at den offentlige produktionsvækst beregnes på basis af væksten i de reale udgifter sektoren har (input). Senere, i de årlige nationalregnskaber, opgøres dele af den offentlige produktion ud fra beregninger af den mængde serviceydelser, der er blevet produceret (output). Normalt ligger resultaterne af de to beregningsmetoder ikke milevidt fra hinanden. Men når hospitalerne har været ryddet for at være klar til at tage imod covid-19 patienter, som lykkeligvis ikke kom, kommer der pludselig en afvigelse mellem de to mål. På omkostningssiden (input) er alt normalt – antallet af lønnede sy- geplejersker er fx stort set uændret – men på produktionssiden (output) er der blevet gennemført meget færre behandlinger end normalt., Denne type problemstillinger kan også i forskellig grad findes på andre områder af det offentlige forbrug rettet mod individer, som i 2019 udgjorde omkring 17 pct. af BNP. Med de kvartalsvise nationalregnskaber fortsat bestemt fra input siden betyder det, at der kan forventes større revisioner end normalt af væksten i det offentlige forbrug, når vi får tilstrækkeligt med data til i de årlige nationalregnskaber at kunne bestemme det individuelle offentlige forbrug fra output siden., Men selv opgørelsen på inputsiden er ikke uproblematisk i denne tid. De fleste offentligt ansatte, som beskæftiger sig med kollektivt offentligt forbrug – altså det forbrug som ikke er rettet mod enkeltindivider og som i 2019 udgjorde ca. 7 pct. af BNP og består af fx lovforberedende arbejde, generel administration og andet administrativt arbejde – har været hjemsendt med løn. Mange har mulighed for at arbejde hjemmefra, men nogle er hjemsendt uden at kunne arbejde fordi deres arbejdsfunktion kræver, de er til stede på arbejdspladsen. På europæisk plan er det besluttet, at de enkelte nationale statistikmyndigheder skal forsøge at korrigere for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Vi har ikke oplysninger om disse forhold, så vi er nødt til at lave nogle hurtige og temmelig grove korrektioner i tallene. Det giver selvfølgelig ekstra usikkerhed., Ovenstående lyder selvfølgelig som en liste af ret store udfordringer i produktionen og fortolkningen af tallene. Og det er oveni købet ikke de eneste problemer. Fx kan et så dramatisk økonomisk kollaps, som vi har set siden midten af marts, give problemer for sæsonkorrektion, nu og fremover. Men alt dette betyder alligevel ikke, at BNP-indikatoren er værdiløs, når den publiceres. Den er stadig det bedste bud, vi har på en sammenfatning af rigtig mange forskellige informationer om den økonomiske udvikling. Men det er vigtigt at læse den med de ovennævnte forhold i baghovedet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2020/2020-11-05-ekstraordinaere-forhold-paavirker-BNP-indikatoren

Rigsstatistikerens klumme

Milepæle i ligestillingens historie

Kvinders ret til at råde over egen løn, stemmeret og daginstitutioner er bare nogle af de historiske milepælene på vejen mod ligestilling. , 5. marts 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1814:, Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervisningspligt. , 1857:, Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev. , Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd. , 1875:, Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet. , 1880:, Gifte kvinder får ret til at hæve og administrere deres egen løn. , 1882:, Første vuggestue åbnes i København. , 1899:, Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte, og mandens rådighed over fælleseje indskrænkes ved lov. , 1901:, Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til fire ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, dvs. tab af valgret, pligt til tilbagebetaling m.m. , 1903:, Kvinder opnår stemmeret og bliver valgbare til menighedsrådene. , 1908:, Kvinderne opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd. , Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egne børn. , Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere. , 1915:, Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd. , 1919:, Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres. , 1921:, Lov om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og erhverv, med undtagelse af gejstlige og militære poster. , 1922:, Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af forældremyndighed ved skilsmisse. , Enhver, der er fyldt 65 år, får ret til aldersrente. Beløbet er frem til 1947 lavere for enlige kvinder end for enlige mænd. , 1924:, Den første kvindelige minister udnævnes. , 1939:, Ret til barselshvile otte uger efter fødsel og pligt til fire ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel. , 1947:, Det indføres ved lov at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension , 1952:, Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen. , Kvinder ligestilles med mænd med hensyn til ordener. , Læs også: Kvinder med børn arbejder mest, 1957:, Forældre ligestilles som værger for deres børn. , 1960:, Folketinget vedtager konventionen fra den Internationale Arbejderkonference (ILO) af 1951 vedrørende ligeløn for kvinder og mænd. , Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og to uger for selvstændigt erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede. , 1964:, Funktionærloven sikrer ligeløn for handels- og kontorfunktionærer samt barselshvile i op til fem måneder, dog kun på halv løn. , 1966:, P-pillen frigives. , 1970:, Kildeskatteloven træder i kraft med bl.a. særlig skatteansættelse for gifte kvinders arbejdsindtægt. Formuleringer om ”familieoverhovedet” forsvinder. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip. , 1973:, Retten til legal abort sikres ved lov. , Princip om ligeløn bliver indført i det faglige system ved overenskomstforhandlinger. , 1976:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd for arbejde af samme værdi vedtages. EF-direktiv om ligestilling vedtages. , 1978:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse vedtages. , Ligestillingsrådet lovfæstes. , 1979:, Det første af 32 kvindekrisecentre oprettes i Danmark. , 1980:, Graviditetsorlov på fire uger før fødslen og barselsorlov 14 uger efter fødslen. , 1981:, Der bliver ansat 14 ligestillingskonsulenter i AF-systemet. , Navneloven bliver kønsneutral. , Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn. , Efter kommunalvalget er der for første gang kvinder i alle kommunalbestyrelser. , 1982:, Skattelovgivning og navnelovgivning bliver kønsneutral. , 1983:, Barselsorlov forlænges fra 14 til 24 uger. Mænd får adgang til at holde fædreorlov i forbindelse med barsel, og der åbnes mulighed for delt forældreorlov. , 1984:, Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde to ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til ti uger fra barnets 15.-24. uge i stedet for moderen. , 1985:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved udpegning af med-lemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.l. vedtages. Folketinget vedtager, at regeringen skal udarbejde handlingsplan for ligestilling. , 1988:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd pålægger offentlige myndigheder at fremme ligestillingen. , 1989:, Første kvindelige partileder. , 1990:, Bestyrelsesloven vedtages. , 1992:, Lov om forældreorlovsydelse vedtages. , Ligestillingslovgivningen giver Ligestillingsrådet udvidede beføjelser til at undersøge ligelønssager. , 1993: , Første kvindelige økonomiminister. , 1994:, Børnepasningsorlov indføres. , 1995:, Den første kvindelige politidirektør udnævnes. , Den første kvindelige direktør for Nationalbanken udnævnes. , Den første kvinde biskop udnævnes. , Den første kvindelige vismand indtræder i Det Økonomiske Råd. , 1997:, Fædre får ret til yderligere 14 dages orlov i 24. – 26. uge efter fødslen. , 1999:, Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget. , 2002:, Barselsorloven bliver forlænget til i alt 52 uger. Faderen har ret til 2 ugers fravær fra arbejdet indenfor de første 14 dage efter fødslen. Mo-deren har ret til fravær fra arbejdet fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. De resterende 32 uger kan de dele efter eget valg. , 2011:, Danmark får sin første kvindelige statsminister. , Kilde: Kvinder & mænd 2011

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-03-05-milepaele-kvinder

Bag tallene

Hvedemarker eller villaveje: Se hvad der fylder i din kommune

Frederiksberg er den kommune, hvor parker og sportsanlæg fylder relativt mest. Korn og rodfrugter fylder relativt mest i Lolland Kommune, og heder og enge er mest udbredt på Fanø. En ny opgørelse fra Danmarks Statistik viser arealdækket i kommunerne., 23. marts 2020 kl. 9:30 - Opdateret 31. august 2021 kl. 11:45 , Af , Magnus Nørtoft, Der er opdaget en slåfejl i artiklens første linje, hvor det var angivet af landbrugsjord udgjorde 61 pct. af Danmarks areal i 2018. Det rigtige tal er 60 pct. Fejlen er rettet i teksten., 6, 0, pct. af Danmarks areal er landbrugsjord, cirka en fjerdel er skov, natur eller søer og vandløb og de sidste 14 pct. er veje, bygninger og andre kunstige arealer. Men fordelt på kommuner varierer fordelingerne en hel del. , ”Helt overordnet adskiller kommunerne i Region Hovedstaden sig fra resten af landet ved at have relativt flere kunstige arealer i form af veje, bygninger, parker og lignende og færre landbrugsarealer, ” siger Ingeborg Vind, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Således dækker de kunstige arealer i kommunerne tættest på København over 70 pct. at kommunernes areal, mens landbrugsjord i en stor del af kommunerne i regionen dækker under 30 pct. at arealet, viser en ny statistik, som opgør arealdækket i kommunerne. Her kan man se hvor skov, landbrugsjord og byggede arealer fylder mest. , Statistikken er opdelt på i alt 17 forskellige arealtyper, som det er muligt at studere på det interaktive kort nedenfor, som også kan findes i Statistikbanken. , I det følgende har vi samlet en række top-10 lister over kommuner med særligt meget af en type areal., , Rødovre Kommune er mest bebygget , Med 60,1 pct. har Rødovre Kommune den største andel bebygget areal – efterfulgt af Frederiksberg og Gentofte. Greve Kommune er den eneste kommune i top 15, som ikke ligger i Region Hovedstaden. Ser man i stedet på det faktiske areal er det bebyggede område med 96,6 km2 størst i Aalborg Kommune. , , Parker og sportsanlæg fylder på Frederiksberg, 15,4 pct. at arealet på Frederiksberg er dækket af parker, sportsanlæg, og andre rekreative områder, hvilket er den største andel blandt kommunerne. Også i København, Brøndby og Vallensbæk kommuner er andelen med 12 pct. høj i forhold til de fleste andre kommuner. Det faktisk areal er størst i Aarhus Kommune, hvor 14,9 km2 er udlagt til parker, sportsanlæg og lignende., , Tre fjerdele af Lolland Kommune er landbrugsjord, Som procent af arealet i kommunen er Lolland Kommune førende, når det kommer til områder med korn og andre midlertidige afgrøder. Her er 74,7 pct. af arealet dækket af korn, rodfrugter og andre midlertidige afgrøder. Morsø, Stevns og Struer kommer ind på de næste pladser på listen over areal med midlertidige afgrøder. Ringkøbing-Skjern har imidlertid samlet det største område med midlertidige afgrøder – nemlig 836,7 km2. , , Mariagerfjord Kommune fører an i arealer med frugttræer, bærbuske og juletræer, I Mariagerfjord Kommune er 2,3 pct. af arealet udlagt til frugttræer, bærbuske og juletræer. Det er den højeste andel i Danmark. Derefter følger Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Nyborg Kommuner. De 2,3 pct. i Mariagerfjord Kommune svarer til 16,7 km2, som også er det største areal i en kommune i Danmark med frugttræer, bærbuske og juletræer., , Relativt mest skov i Albertslund Kommune, Næsten en tredjedel (31,6 pct.) af arealet i Albertslund Kommune er dækket af skov. Det er mere end i Silkeborg og Helsingør, som kommer på de næste pladser på listen over relativt mest skov. Det største skovareal i km2 finder man imidlertid i Viborg Kommune, 243,5 km2 er dækket af skov. , , To tredjedele af Fanø er heder, enge og anden natur, Natur i form af heder, enge og anden natur er der relativt mest af på Fanø. Også Læsø og Tårnby ligger højt på denne liste, om end andele i disse to kommuner er noget lavere end de 67,9 pct. i Fanø. Thisted er den kommune med det største område dækket af heder, enge og anden natur. Her udgør disse arealer 239,7 km2. , , Halsnæs har relativt mest vand, Halsnæs Kommune topper listen over kommuner med relativt meget areal dækket af søer og vandløb. Her er 14,7 pct. af kommunen dækket af vand. Derefter følger Furesø og Lyngby-Taarbæk kommuner. Tønder Kommune har mest søer og vandløb målt i km2 – 49,7 km2., Spørgsmål til statistikken om arealdække kan rettes til specialkonsulent, Ingeborg Vind, inv@dst.dk, 39 17 33 29, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-04-01-hvedemarker-eller-villaveje

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation