Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1411 - 1420 af 2417

      NYT: Mere til anlæg af folkeskoler og daginstitutioner

      Kommunale budgetter 2019

      Kommunale budgetter 2019, Kommunerne budgetterer med 20,3 mia. kr. i bruttoanlægsudgifter i 2019, hvilket er 1,2 mia. kr. mere end budgetterne for 2018. Anlæg af kommunale veje og folkeskoler fylder meget i kommunernes budgetter, men hvor der i 2019 er budgetteret med færre penge til kommunale veje end i 2018, er der budgetteret 882 mio. kr. mere til anlæg af folkeskoler i 2019. Daginstitutioner fylder med en stigning på 264 mio. kr. også mere i kommunernes anlægsbudget. Kommunernes anlæg af administrativ organisation, som er administrationsbygninger, sekretariater og forvaltninger, reduceres med 277 mio. kr. i budgetterne for 2019. Anlægsudgifter til øvrige områder er budgetteret med 9,9 mia. kr. og indeholder bl.a. byfornyelse, grønne områder og idrætsfaciliteter til børn og unge., Store forskelle på udgifter til kontanthjælp m.m., Hver borger er budgetteret til i gennemsnit at skulle betale 2.183 kr. til kontant- og uddannelseshjælp samt kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge. Det beløb er faldet fra 2.470 kr. i budgetterne for 2018. Det er en samlet reduktion på 1,6 mia. kr., De højeste udgifter til kontanthjælp er i Brøndby og Lolland med hhv. 3.968 og 3.732 kr. pr. indbygger. Med 650 kr. pr. indbygger budgetterer Allerød med landets laveste udgifter til kontanthjælp m.m. pr. indbygger efterfulgt af Lejre, Hørsholm, Skanderborg og andre kommuner i omegnen af storbyerne København og Århus., Flere penge til ældre og voksne med særlige behov, Kommunernes samlede budgetterede bruttoudgifter stiger med 4,9 mia. kr., mens statsrefusionen reduceres med 2,0 mia. kr. Nettodriftsudgifter er dermed 6,5 mia. kr. højere i budgetterne for 2019 end for 2018. Hvor der budgetteres med færre udgifter til kontanthjælp m.m., budgetteres der omvendt med hhv. 1,4 og 1,2 mia. kr. mere til ældre og voksne med særlige behov., Kommunernes budgetter,  , 2018, 2019, Ændring,  , mia. kr., Bruttodriftsudgifter (1), 428,0, 432,9, 4,9, Driftsindtægter i alt (2), 55,9, 56,3, 0,4, Statsrefusion i alt (3), 25,9, 24,0, -2,0, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 346,1, 352,6, 6,5, Heraf kontanthjælp m.m., 14,3, 12,7, -1,6, Heraf ældre, 42,6, 44,0, 1,4, Heraf voksne med særlige behov, 30,1, 31,4, 1,2, Bruttoanlægsudgifter (5), 19,1, 20,3, 1,2, Anlægsindtægter (6), 5,1, 5,1, 0,0, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 14,0, 15,2, 1,2, Anm.: Tallene er fra , tabel BUDK1, , , tabel BUDK2, og , tabel BUDK32, . Tallene er i løbende priser., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. januar 2019 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner og regioner, er autoriseret af Økonomi- og Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/31649

      Nyt

      NYT: COVID-19 gav dyk i salg til økologisk foodservice

      Salg af økologiske varer til foodservice 2020

      Salg af økologiske varer til foodservice 2020, Salget af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice faldt 20 pct. fra 2.527 mio. kr. i 2019 til 2.018 mio. kr. i 2020 Det samlede salg af føde- og drikkevarer faldt lidt mere, nemlig 22 pct. fra 21,6 mia. kr. i 2019 til 16,8 mia. kr. i 2020. Den delvise nedlukning af restauranter og kantiner i 2020 som følge af COVID-19, må antages at være hovedårsagen til denne udvikling., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko7, Økologiske varer bevarede markedsandel, De økologiske varers andel af det samlede salg til foodservice udgjorde 12 pct. i 2020, hvilket var på samme niveau som i 2019. Økologiske varers andel af foodservice i alt var næsten på niveau med , økologiske varers andel af detailomsætningen, , der var på 13 pct. , De økologiske kolonialvarer, var den største varegruppe med 37 pct. af det samlede salg af økologiske varer til foodservice. Næststørste varegruppe var , mejerivarer, med 31 pct. Der er kun sket mindre forskydninger mellem varegrupperne fra 2019 til 2020. , Offentlige køkkener står for næsten halvdelen af det økologiske marked, Den offentlige sektor aftog en forholdsvis høj andel - 48 pct. - af salget af økologiske varer til foodservice i 2020. Det var omtrent dobbelt så højt, som sektorens andel af alle føde- og drikkevarer til foodservice, her var andelen på 21 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko8, Mindre fremgang i spisesteder med et økologiske spisemærke, Ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri steg antallet af spisesteder med , Det Økologiske Spisemærke, med 6 pct. fra 3.175 i 2019 til 3.378 i 2020 (ultimo året). Det er en opbremsning fra tidligere års stærkere vækst, fx var stigningen på 20 pct. i 2018-2019 (ultimo året). Stigningstaksten i bronze-, sølv- og guldmærker er omtrent ens. Udviklingen viser således både flere køkkener med Det Økologiske Spisemærke og samtidigt et mere intensivt økologisk forbrug i køkkener, der skifter fra fx bronze- til sølv- eller guldmærke. , Salg af økologiske føde- og drikkevarer til foodservice - efter varegrupper,  , 2019, 2020*, 2019, 2020*,  , mio. kr., pct., I alt, 2, 527, 2, 018, 100, 100, Mejeri, 766, 630, 30, 31, Kolonial, 924, 744, 37, 37, Frugt og grønt, 434, 339, 17, 17, Frost, 293, 217, 12, 11, Kød, fjerkræ og fisk, 111, 87, 4, 4, Frugt og grønt inkl. frost, 493, 390, 20, 19, Kød, fjerkræ og fisk inkl. frost, 173, 138, 7, 7, Anm.: Tallene viser fødevareleverandørers salg, dvs. grossistpriser ekskl. moms. Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på varegrupper. , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko7, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice - efter kundegrupper. 2020*,  , Økologiske varer, Alle varer,  , mio. kr., pct., mio. kr., pct., I alt, 2, 018, 100, 16, 823, 100, Offentlige institutioner, 827, 41, 2, 907, 17, Kantiner på offentlige arbejdspladser, 136, 7, 661, 4, Kantiner på private arbejdspladser, 351, 17, 2, 188, 13, Hoteller, restauranter, caféer o.l., 569, 28, 8, 304, 49, Andet (fx diner transportable, take-away), 135, 7, 2, 763, 16, Offentlig sektor i alt, 963, 48, 3, 568, 21, Privat sektor i alt, 1, 055, 52, 13, 256, 79, Anm.: Ved kundegrupper forstås den institution, virksomhed m.m. hvor maden serveres. , Offentlige institutioner: Hospitaler, børnehaver, uddannelse o.l. Andet: event-catering, diner transportable, take-away mv. , Det samlede salg er mere sikkert end salget fordelt på kundegrupper. , * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko8, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revidering af tal for 2018 og 2019, Resultater for 2018 og 2019 er reviderede på baggrund af fejl i dataleverancerne til Danmarks Statistik. Det samlede salg af økologiske varer til foodservice er således nedjusteret med 3 pct. i både 2018 og 2019. De rettede tal fremgår af nærværende opgørelse og i , statistikbanken.dk/oeko7, og, /, oeko8, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. september 2021 - Nr. 324, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kurt-Kristian Bech, , , tlf. 51 16 91 99, Kilder og metode, Der er en vis usikkerhed knyttet til resultaterne, da ikke alle virksomheder kender den økologiske omsætning præcist. Salget fordelt på kundegrupper er baseret på skøn fra virksomhederne. Tal for seneste periode er foreløbige frem til næste offentliggørelse. Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke viser andelen af økologiske indkøbte føde- og drikkevarer: guld (90-100 pct.), sølv (60-90 pct.) og bronze (30-60 pct.). Antal spisemærker siger ikke noget om størrelsen af spisestederne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Salg af føde- og drikkevarer til foodservice, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/31963

      Nyt

      NYT: Væksthusgartnerier går fra naturgas til fjernvarme

      Væksthusproduktion 2023

      Væksthusproduktion 2023, De danske væksthusgartnerier er gået fra naturgas til fjernvarme, når det gælder valg af energitype. I perioden fra 2014-2020 udgjorde fjernvarme gennemgående lidt under halvdelen af det samlede energiforbrug. I 2023 er andelen imidlertid steget til 74 pct., mens andelen af naturgas i samme periode faldt fra 37 pct. til 15 pct., altså omtrent en halvering. Øvrige typer af energi som fx olie og kul udgør 11 pct. Det samlede forbrug af energi til opvarmning er faldet med 10 pct. fra 2020 til 2023. Faldet skyldes mindre væksthusareal og en forbedret energieffektivitet., Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Forbrug af energi i væksthus til opvarmning fordelt på energityper,  , Fjernvarme, Naturgas, Fuelolie, Letolie, Kul og koks, Brænde, træaffald mv. , Opvarmning I alt,  , 1.000 gigajoule, 2014, 1, 422, 1, 173, 123, 114, 354, 32, 3, 217, 2017, 1, 615, 1, 234, 43, 127, 273, 77, 3, 369, 2020, 1, 430, 1, 084, 68, 164, 180, 40, 2, 966, 2023, 1, 982, 387, 38, 78, 82, 99, 2, 666,  , pct., 2014, 44,2, 36,5, 3,8, 3,5, 11,0, 1,0, 100,0, 2017, 47,9, 36,6, 1,3, 3,8, 8,1, 2,3, 100,0, 2020, 48,2, 36,5, 2,3, 5,5, 6,1, 1,3, 100,0, 2023, 74,3, 14,5, 1,4, 2,9, 3,1, 3,7, 100,0, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Stigende priser på naturgas, Årsagen til skift i valg af energiform skal ses i sammenhæng med drastisk stigende priser på naturgas, som fulgte i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Fra 2021 til 2022 steg priserne på gas og brændsel til opvarmning med 51 pct., der dog blev efterfulgt af et fald på 8 pct. fra 2022 til 2023. Se mere om landbrugets priser , www.statistikbanken.dk/lbfpris1, . , Produkter i væksthus, Foruden prydplanter producerer væksthusgartnerierne en række grøntsager. Tomater og agurker dominerer med 85 pct. af alle grøntsager. Øvrige grøntsager er salat, krydderurter og peber/chili. I tilgift til grøntsagerne er der også en produktion af jordbær i væksthus. , Grøntsagsproduktion i væksthuse,  , 2017, 2020, 2023,  , Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion,  , antal, ton, antal, ton, antal, ton, Grøntsager i alt , 120, 35, 543, 127, 31, 492, 93, 29, 154, Salat, 16, 1, 682, 17, 1, 128, 15, 1, 056, Tomater i alt, 66, 11, 759, 91, 11, 390, 66, 11, 355, Cherry- og cocktailtomater, 38, 4, 939, 58, 4, 553, 47, 4, 537, Andre tomater, 56, 6, 820, 74, 6, 837, 54, 6, 819, Agurker, 55, 15, 884, 48, 15, 592, 37, 13, 370, Krydderurter, 39, 579, 32, 1, 030, 24, 1, 020, Peber og chili, 28, 185, 16, 109, 12, 109, Andre grøntsager , 32, 5, 454, 24, 2, 243, 18, 2, 243, Jordbær under glas, 19, 491, 16, 706, 12, 673, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gartn1, og særkørsel ud fra landbrugs- og gartneritællingen 2024, Betydningen af væksthusproduktion for det samlede jordbrug, Produktionen af grøntsager og potteplanter bidrager med knap 3 pct. af den samlede jordbrugssektors økonomi, hvor prydplanterne udgør ca. dobbelt så meget som grøntsagerne. Se mere om jordbrugets salgsprodukter og forbrug af rå- og hjælpestoffer , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 25. oktober 2024 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2027, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Vækstproduktionen er opgjort som en kombination af oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistikken for jordbrug. Alle bedrifter med væksthuse er omfattet af landbrugs- og gartneritællingen, mens det er en stikprøve af disse, som indgår i regnskabsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/32001

      Nyt

      NYT: Økonomisk fremgang i alle landsdele før COVID-19

      Regionale regnskaber 2019

      Regionale regnskaber 2019, De seneste tre års vækst i dansk økonomi var bredt funderet i hele landet, før COVID-19 gjorde sit indtog i Danmark. I perioden 2017-2019 oplevede alle landsdele en pæn fremgang i bruttonationalproduktet (BNP). Højest var væksten i Københavns Omegn, hvor BNP i gennemsnit steg med 3,8 pct. årligt. I landsdelene Byen København, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland, Østjylland og Vestjylland var den gennemsnitlige årlige BNP-vækst omkring 3,0 pct. I de øvrige landsdele lå de tilsvarende vækstrater mellem 1,0 og 2,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrhp, og , nrbb10, Også vækst i beskæftigelsen, Beskæftigelsen er også vokset de seneste tre år. Byen København og Østjylland havde den højeste vækst i beskæftigelsen på ca. 2,0 pct. i gennemsnit pr. år. Den eneste landsdel, der ikke oplevede en fremgang i beskæftigelsen er Bornholm, som også er den landsdel, hvor BNP-væksten var lavest., Væksten drives af industri samt handel og transport, Væksten i det danske BNP var overvejende drevet af den økonomiske aktivitet i brancherne , industri, og , handel og transport mv., Det var dog forskelligt fra landsdel til landsdel, hvilke brancher, der bidrog mest til væksten. I Byen København, Østsjælland og Sydjylland bidrog branchen , handel og transport mv., mest til væksten. I Københavns omegn, Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Vestjylland og Nordjylland var det derimod industrien, der bidrog mest til væksten. , Regionale forskelle i branchestruktur, De regionale forskelle på hvilke brancher, der driver væksten lokalt, kan tilskrives de regionale forskelle i branchesammensætningen, og hvor høj væksten har været lokalt i de enkelte brancher. I Byen København udgjorde branchen , industri, kun 3,3 pct. af landsdelens samlede bruttoværditilvækst, mens , handel og transport mv., udgjorde 22,3 pct. Anderledes forholdt det sig i Københavns omegn og Vestjylland, hvor industrien fyldte mest og udgjorde 23,1 pct. af den lokale bruttoværditilvækst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nrbp10, En større og større del af BNP skabes i København, Siden 2009 er BNP i landsdelene Byen København og Københavns omegn vokset mere end i resten af landet. For ti år siden udgjorde BNP i de to landsdele hhv. 16,8 og 13,2 pct. af Danmarks BNP. I 2019 var andelene vokset til hhv. 18,7 og 14,9 pct. Den øgede koncentration af den økonomiske aktivitet omkring de store byer er et udtryk for urbanisering, hvor indbyggere og virksomheder i større og større grad samler sig i de store byer. , Første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2019, Dette er den første offentliggørelse af regionale regnskaber for 2019. Tidligere offentliggjorte tal for 2017 og 2018 er blevet revideret. Denne opgørelse er i overensstemmelse med , Nationalregnskabets september-version 2019, , som blev offentliggjort 30. september 2020, og som indeholder endelige nationalregnskabstal til og med 2017 samt foreløbige opgørelser for 2018 og 2019.  , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. december 2020 - Nr. 472, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Kilder og metode, De regionale regnskaber omfatter en opgørelse af bruttonationalproduktet og andre natio-nalregnskabsvariable for regioner og landsdele samt for kategorien uden for region. I kategorien uden for region placeres aktiviteter, der ikke kan henføres til en enkelt region, primært udvinding af olie og naturgas., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regionale regnskaber, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/32156

      Nyt

      NYT: Flere vielser blandt personer på 60 år og derover

      Vielser og skilsmisser 2024

      Vielser og skilsmisser 2024, De seneste ti år har der været en stigning på 76 pct. i antallet af personer, der er blevet gift som 60-årige eller derover, mere præcist fra 2.818 i 2014 til 4.963 i 2024. Det samlede antal vielser er steget med 16 pct. i samme periode og var på 32.861 i 2024. Ses der på antal viede pr. 1.000 ikke-gifte blandt personer på 60 år og derover er der en stigning i alle aldersgrupper. Samlet set var der en stigning fra 7 til 10 viede pr. 1.000 ikke-gifte på 60 år og derover fra 2014 til 2024. Stigningen gælder både kvinder og mænd., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vie225, og , folk1a, Stagnering i andel skilsmisser i alle aldre, I 2024 blev 12.856 ægtepar skilt. Det er en fortsat stagnering i antallet af skilsmisser siden 2021. Ses der på udviklingen i andelen af skilsmisser pr. 1.000 gifte i alle aldersgrupper, er den ligeledes stagneret de seneste fire år. Andelen af gifte personer, der bliver skilt, falder med alderen. Blandt de 20-29-årige var det 27 pr. 1.000 gifte, der blev skilt i 2024. I alt blev 12 ud af 1.000 gifte skilt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ski125, og , folk1a, 24. august populær vielsesdato, 1.602 par blev viet lørdag den 24. august. Det svarer til 5 pct. af alle, der blev viet i 2024. August har i mange år været den måned, hvor flest par blev viet, og i 2024 var der 6.192 vielser i august måned. Juni var den næstmest populære vielsesmåned med 4.329 par, mens januar med 1.999 var den måned, hvor færrest par blev viet., Flest kirkelige vielser i Lolland Kommune, Andelen af vielser, der blev foretaget i folkekirken, er faldet fra at udgøre 34 pct. af vielserne i 2014 til 29 pct. af vielserne i 2024. Der er stor forskel i, om de viede har valgt at blive viet i folkekirken alt efter bopælskommune. 43 pct. af de viede i Lolland Kommune blev kirkeligt viet, mens det gjaldt 13 pct. af de viede i Ishøj og Glostrup kommuner. Det er kun muligt at opgøre kirkelige vielser, der er foretaget i folkekirken. Vielser foretaget i andre trossamfund indgår ikke i opgørelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vie325, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. februar 2025 - Nr. 34, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2026, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Statistikken om vielser og skilsmisser baseres på oplysninger i det Centrale Personregister (CPR), der indeholder oplysninger om civilstandsændringer, som folkeregistrene har indberettet til CPR. Statistikken over vielser og skilsmisser omfatter kun de par, hvoraf mindst én af parterne har bopæl i Danmark. I vielser hvor den ene part er uoplyst, fordi vedkommende ikke har haft bopæl i Danmark, er det ikke muligt at afgøre personens køn. I disse tilfælde vil vielsen blive opgjort som en vielse med par af forskelligt køn, og antallet af vielser med par af samme køn kan derfor være undervurderet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50595

      Nyt

      NYT: Forskning og udvikling udgør 3,2 pct. af BNP

      Forskning og udvikling 2024

      Forskning og udvikling 2024, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 94 mia. kr. i 2024. Det svarer til 3,2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2023, hvor udgifterne til FoU udgjorde 3,1 pct. af BNP. Udviklingen de seneste år betyder, at niveauet i 2024 er det højeste siden opgørelsen startede i 1997. Stigningen skyldes primært, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er vokset i 2023 og 2024. Udsvingene i udgifterne til FoU - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP, hvoraf 2 procentpoint skal komme fra erhvervslivet og 1 procentpoint skal komme fra den offentlige sektor. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002., De samlede udgifter til FoU steg med , 8,4, mia. kr. eller godt 9 pct. fra 2023 til 2024 i løbende priser. Godt to tredjedele af denne stigning kommer fra erhvervslivet, hvor de samlede udgifter til FoU udgjorde 59,2 mia. kr. i 2024. Tilsvarende havde den offentlige sektor i 2024, udgifter for 34,8 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU),  , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024*,  , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 659, 94, 024, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 417, 59, 213, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 243, 34, 810, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/RDCE01, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. december 2025 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50669

      Nyt

      NYT: Moderate prisstigninger i byggebranchen i 2024

      Producentprisindeks for byggeri 2024

      Producentprisindeks for byggeri 2024, Købsprisen på et nybygget fritliggende enfamiliehus steg med 2,0 pct. i 2024 sammenlignet med 2023, hvilket er den laveste årlige vækst siden 2016. I samme periode steg prisen på udførelse af renoverings- og vedligeholdelsesopgaver ved boliger og erhvervsejendomme med 4,6 pct., mens prisen på salg af eksisterende enfamiliehuse voksede med 3,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej67, , , pris90, og , pris91, Enslydende stigninger på byggeomkostninger og salgspriser, Med denne offentliggørelse publiceres Producentprisindeks for byggeri af boliger, som beskriver udviklingen i de priser, kunder skal betale for et færdigbygget, fritliggende enfamiliehus, dvs. producentens pris inkl. avance. Statistikken kan sammenlignes med Danmarks Statistiks Byggeomkostningsindeks for boliger, som beskriver udviklingen i omkostninger ved boligbyggeri. Fra 2023 til 2024 steg byggeomkostningerne for enfamiliehuse således med 1,6 pct., hvilket var blot 0,4 procentpoint lavere end prisen for et færdigbygget enfamiliehus. Det skal her nævnes, at prisindekset beregnes ud fra den dato, hvor huset står færdigbygget. Da købsprisen som regel aftales lang tid før huset står færdigt, kan der derfor forekomme "forsinkelse" i den reelle prisudvikling. Byggeomkostningsindekset dækker desuden hele byggeperioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, og , byg53, Prisstigninger i første halvdel af 2024, fald i anden halvdel, Priserne på nybyggeri af enfamiliehuse voksede i de første to kvartaler af 2024 med hhv. 3,5 og 0,2 pct., men faldt i de sidste to kvartaler med hhv. 0,9 og 0,1 pct. De årlige prisudviklinger voksede i første, anden og fjerde kvartal med hhv. 4,5, 2,0 og 2,8 pct., og faldt med 1,0 pct. i tredje kvartal., Producentprisindeks for nybyggeri af enfamiliehuse,  , Indeks (2015=100), Ændring i forhold til, sidste kvartal, Ændring i forhold til , samme kvartal året før,  ,  , pct., 4. kvt. 2024, 148,8, -0,1, 2,8, 3. kvt. 2024, 148,9, -0,9, -1,0, 2. kvt. 2024, 150,2, 0,2, 2,0, 1. kvt. 2024, 149,9, 3,5, 4,5, 4. kvt. 2023, 144,8, -3,7, 3,3, 3. kvt. 2023, 150,4, 2,2, 10,8, 2. kvt. 2023, 147,2, 2,6, 12,0, 1. kvt. 2023, 143,5, 2,4, 13,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, ., Jævne prisstigninger på alle typer renoveringsarbejde, Priser på udførelse af renovering- og vedligeholdelsesopgaver voksede samlet set med 4,6 pct. i 2024, med jævne stigninger i alle brancher. Den største stigning var i murerfaget, hvor priserne steg med gennemsnitligt 5,9 pct., mens VVS-arbejdet havde den laveste stigning på 3,6 pct., Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024,  , Indeks (2015=100), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 109,7, 112,2, 121,8, 134,0, 141,5, 148,0, Elinstallation, 108,8, 109,9, 114,8, 121,8, 129,4, 134,1, Vvs og blikkenslager, 108,8, 111,1, 117,6, 127,9, 134,7, 140,8, Tømrer, 108,8, 111,8, 123,5, 137,9, 144,9, 152,0, Bygningsfærdiggørelse, 107,5, 110,1, 116,3, 122,9, 128,7, 133,9, Tagdækker, 110,4, 113,8, 131,9, 154,7, 163,5, 170,4, Murer, 113,1, 115,7, 123,6, 131,8, 139,7, 147,9,  , Ændring i forhold til året før (pct.), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 2,5, 2,3, 8,6, 10,0, 5,6, 4,6, Elinstallation, 2,8, 1,0, 4,5, 6,1, 6,2, 3,6, Vvs og blikkenslager, 1,5, 2,1, 5,9, 8,8, 5,3, 4,5, Tømrer, 2,4, 2,8, 10,5, 11,7, 5,1, 4,9, Bygningsfærdiggørelse, 1,9, 2,4, 5,6, 5,7, 4,7, 4,0, Tagdækker, 3,5, 3,1, 15,9, 17,3, 5,7, 4,2, Murer, 3,3, 2,3, 6,8, 6,6, 6,0, 5,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris91, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. april 2025 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. april 2026, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Statistikken om prisudviklingen for enfamiliehuse er baseret på indberettede priser fra typehusfirmaer og oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken om prisudviklingen for renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udarbejdes på baggrund af indberettede priser fra håndværksfirmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producentprisindeks for byggeri af boliger, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50691

      Nyt

      NYT: Producentprisindeks stiger fortsat

      Producent- og importprisindeks for varer september 2025

      Producent- og importprisindeks for varer september 2025, Producentprisindeks for varer steg i september med 0,9 pct. i forhold til samme måned sidste år. Forrige måned steg indekset med 3,0 pct. på årsbasis. Stigningen er hovedsageligt drevet af stigning i hovedgrupperne , industri, og , energiforsyning, på hhv. 1,4 og 0,6 pct. Derimod trækker , råstofindvinding, indekset ned med fald på 15,5 pct. De danskproducerede varer til hjemmemarkedet er steget med 1,9 pct., mens priserne på danskproducerede varer til eksport trækker ned med et fald på 0,2 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode faldet med 1,2 pct. Forrige måned faldt importprisindekset med 1,9 pct. på årsbasis. Faldet er hovedsagelig drevet af fald i , industri, og , råstofindvinding, på hhv. 0,8 og 9,5 pct. Derimod trækker , energiforsyning, indekset op med en stigning på 96,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4321, Fald på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i september faldet med 0,1 pct. i forhold til forrige måned. Dette skyldes fald i, råstofindvinding, og , industri, på hhv. 2,6 og 0,1 pct., hvorimod , energiforsyning, trækker indekset op med en stigning på 0,6 pct., Importprisindeks for varer er i september faldet med 0,2 pct. i forhold til forrige måned. Dette skyldes fald i alle tre hovedgrupper, hvor , industri, , , råstofindvinding, og , energiforsyning, trækker indekset ned med fald på hhv. 0,2, 0,9 og 2,0 pct., Producent- og importprisindeks for varer,  , 2022, 2024, 2025, Ændring,  , Vægt-, forde-, ling, Sep.,  , Juli,  , Aug.,  , Sep., Aug. 2025 , -sep. 2025,  , Sep. 2024 , -sep. 2025,  ,  ,  , indeks 2021 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,00, 137,9, 140,5, 139,3, 139,1, -0,1, 0,9, Råstofindvinding og industri, 90,54, 128,9, 130,4, 130,0, 129,7, -0,2, 0,6, Råstofindvinding, 3,97, 211,0, 187,0, 183,0, 178,3, -2,6, -15,5, Industri, 86,57, 123,0, 125,1, 124,8, 124,7, -0,1, 1,4, Energiforsyning, 8,84, 126,8, 136,9, 126,8, 127,5, 0,6, 0,6, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,62, 111,3, 118,1, 118,1, 118,1, 0,0, 6,1,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til hjemmemarkedet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri, energi-,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og vandforsyning, 100,0, 143,7, 148,3, 146,3, 146,5, 0,1, 1,9, Råstofindvinding og industri, 84,84, 130,6, 131,7, 130,9, 130,8, -0,1, 0,2, Råstofindvinding, 7,12, 250,3, 221,8, 215,0, 209,2, -2,7, -16,4, Industri, 77,72, 117,3, 119,6, 119,1, 119,3, 0,2, 1,7, Energiforsyning, 13,71, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,45, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Producentprisindeks for dansk produktion,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til eksport,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 129,0, 129,9, 129,3, 128,7, -0,5, -0,2, Råstofindvinding og industri, 94,75, 124,9, 126,0, 126,0, 125,6, -0,3, 0,6, Råstofindvinding, 1,64, 118,2, 104,0, 104,8, 102,5, -2,2, -13,3, Industri, 93,11, 124,6, 126,1, 126,0, 125,7, -0,2, 0,9, Energiforsyning, 5,25, .., .., .., .., .., ..,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Importprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Råstofindvinding, industri,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og energiforsyning, 100,00, 117,3, 116,8, 116,1, 115,9, -0,2, -1,2, Råstofindvinding og industri, 97,30, 116,4, 116,0, 115,0, 114,8, -0,2, -1,4, Råstofindvinding, 5,83, 123,1, 117,1, 112,4, 111,4, -0,9, -9,5, Industri, 91,47, 116,0, 116,0, 115,3, 115,1, -0,2, -0,8, Energiforsyning, 2,70, 20,2, 36,9, 40,5, 39,7, -2,0, 96,5, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene., 1, Indekstallene for 2025 er beregnet med vægte fra 2022. Du kan finde mere information herom på vores , emneside Producent- og importprisindeks for varer, . Indekstallene for 2024 er beregnet med vægte fra 2019, som er prisfremskrevet til 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4321, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. oktober 2025 - Nr. 300, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50794

      Nyt

      NYT: Øget aktivitet hos datterselskaber i USA i 2023

      Danske datterselskaber i udlandet 2023

      Danske datterselskaber i udlandet 2023, I 2023 var der samlet set 15.000 dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet med 1,7 mio. ansatte, hvilket er omtrent på niveau med 2022. I 2023 var der ca. 950 danske datterselskaber i USA med i alt ca. 91.000 ansatte, hvoraf 55 pct. arbejdede inden for , Handel og transport mv.,, mens 31 pct. arbejdede inden for , Industri mv, . Sammenlignet med 2022 er beskæftigelsen i de danske datterselskaber i USA steget med flere end 4.000 ansatte, hvilket svarer til en stigning på 5 pct. Set over en tiårig periode har der været en stigning på mere end 50 pct. i antal beskæftigede i danske datterselskaber i USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ofats4, Stadig flest ansatte i Europa, Målt på beskæftigelse var datterselskabernes aktivitet klart størst i Europa, efterfulgt af Asien. I 2023 var 59 pct. af de ansatte i de danske datterselskaber i udlandet ansat i Europa, mens 24 pct. af datterselskabernes ansatte befandt sig i Asien. Sammenlignet med 2022 var der dog et fald i antal ansatte i Europa og et stagnerede antal i Asien., Hvis man ser på Nord-, Mellem- og Sydamerika under ét, er antallet af ansatte faldet med 5 pct. Hvis man alene ser på Nordamerika, er der dog en stigning i antallet af ansatte fra 107.000 ansatte til 109.000 ansatte. I Afrika var der også en stigning fra 33.000 i 2022 til 41.000 i 2023., I 2023 var antallet af ansatte i branchegruppen , Handel og transport mv., stigende mange steder i verden, men især i Europa med en stigning på 23.000 ansatte og i Asien med 7.000. På samme tid var der et fald i branchegruppen , Industri mv., i de to verdensdele på hhv. 16.000 og 11.000 ansatte., I Europa havde branchegruppen , Erhvervsservice, 345.000 ansatte i 2023 mod 368.000 i 2022. Den samlede nedgang i beskæftigelsen i branchegruppen , Erhvervsservice, skyldes især et fald EU-27 landene, hvor antallet af ansatte faldt med 26.000 ansatte. I Afrika og Asien steg antallet sammenlagt med 15.000 ansatte., Antal ansatte efter landegrupper og branchegrupper. Ændring i procent fra 2022 til 2023,  , I alt, Industri , mv., Handel og transport , mv., Information , og kommu- nikation, Erhvervs-service, Øvrige brancher,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Europa, Ansatte 2023, 992, 180, 226, 124, 303, 289, 42, 498, 344, 787, 75, 482, Ændring i pct., -1,6, -7,0, 7,7, 5,9, -6,7, -25,7,  , Amerika, Ansatte 2023, 209, 791, 63, 784, 92, 620, 3, 461, 39, 774, 10, 152, Ændring i pct., -4,7, -16,5, 4,4, -38,3, 2,7, -32,1,  , Afrika, Ansatte 2023, 40, 512, 4, 057, 23, 467, 204, 11, 951, 833, Ændring i pct., 19,5, -2,8, -4,2, -179,9, 80,2, -25,7,  , Asien, Ansatte 2023, 402, 890, 129, 645, 92, 422, 7, 901, 142, 755, 30, 167, Ændring i pct., 0,1, -8,4, 7,2, 6,6, 4,1, -5,1,  , Oceanien, Ansatte 2023, 27, 308, 1, 857, 10, 886, 314, 13, 171, 1, 080, Ændring i pct., 1,4, 9,3, 0,7, 2,9, 2,4, -19,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ofats3, Mere end hver tredje datterselskab var inden for Handel og Transport mv., Sammenlignet med 2022 var både antallet af datterselskaber og ansatte i udlandet stort set på niveau med 2023. De små forskelle er i nogle tilfælde præget af opkøb, frasalg og omstruktureringer inden for internationale koncerner. , Blandt de udenlandske datterselskaber i 2023 arbejdede 6.600 selskaber inden for branchegruppen , Handel og Transport mv.,, svarende til mere end 40 pct. af alle datterselskaber i udlandet. Dernæst var der 3.400 selskaber i branchegruppen , Industri mv., Disse to branchegrupper udgjorde tilsammen to tredjedele af alle danske datterselskaber i udlandet i 2023. Ser man på antal ansatte fordelt på brancher, så er antallet af ansatte i branchen , Industri mv., faldet med 37.000, mens antallet i , Handel og Transport mv., steg med 33.000 ansatte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ofats1, Næsten ingen aktivitet i Rusland, I 2023 var der kun 80 dansk kontrollerede datterselskaber med i alt 5.000 ansatte tilbage i Rusland. Sammenlignet med 2021, året før krigen startede, svarer det til et fald med 50 pct. i antal datterselskaber og 77 pct. i antal ansatte i Rusland. Mere information om Danmarks økonomiske relationer med Rusland findes på , temasiden Krig i Ukraine, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. januar 2025 - Nr. 19, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. januar 2026, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kamilla Elkjær, , , tlf. 23 45 44 37, Kilder og metode, Statistikken er spørgeskemabaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Nationalbanken, virksomhedernes årsregnskaber og kommercielle registre. Statistikken omfatter udenlandske kontrol, hvis den direkte/indirekte ejer mere end 50 pct. eller har kontrollerende indflydelse.Statistikken over danske virksomheders udenlandske datterselskaber er årlig og er af relativ bevægelig karakter. Der kan forekomme store ændringer i omfanget af datterselskaber og ansatte. De årlige udsving skal derfor fortolkes varsomt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Danske datterselskaber i udlandet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50981

      Nyt

      NYT: Udgifter for 852 mia. kr. til sociale ydelser i 2024

      Sociale udgifter 2024

      Sociale udgifter 2024, Der blev i 2024 brugt 852 mia. kr. til sociale ydelser. Dette er en stigning på 34 mia. kr., svarende til 4 pct. i forhold til 2023. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position, f.eks. i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom eller et handicap. Den største stigning ses under hovedformålet , Alderdom,, som stiger med 10 mia. kr. fra 2023 til 2024. Den største post herunder er folkepensionen, hvor stigningen skal ses i lyset af et stigende antal modtagere samt en årlig regulering af ydelsen., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, Flest udgifter går til Alderdom, De sociale ydelser opdeles i otte hovedformål. I 2024 kunne 37 pct., eller 311 mia. kr. henføres til formålet , Alderdom, . 83 pct. af udgifterne til , Alderdom, , eller 260 mia. kr., er udbetalt som en kontantydelse. Heraf var der udgifter på 162 mia. kr., til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2024. De resterende 52 mia. kr. under , Alderdom, dækkede udgifter til naturalieydelser. Disse ydelser omfatter under dette formål hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp., Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læge. Derudover ligger der udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne til , Sygdom og Sundhed, til 183 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser. Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 18 pct. i 2024. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, , , Arbejdsløshed,, Bolig, , , Efterladte, , og , Øvrige sociale ydelser, samt til , Administrationsudgifter, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. oktober 2025 - Nr. 287, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2026, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/49870

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation