Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1131 - 1140 af 2403

Virksomhedernes byrde er lettet

Danmarks Statistik er i superligaen for statslige myndigheder med hensyn til lettelse i erhvervslivets byrder. I perioden 2001 til 2010 er de samlede omkostninger reduceret med 40 pct. Dermed lever Danmarks Statistik klart op til regeringens målsætning om lettelser på op til 25 pct., 9. august 2011 kl. 0:00 , , Lettelser i virksomhedernes administrative byrder har været i fokus i mange år. Regeringen fastlagde derfor i 2004 en målsætning om, at de samlede byrder inden for det statslige område skulle reduceres med op til 25 pct. i perioden fra 2001 til 2010. , I Danmarks Statistik var arbejdet med reduktion i indberetningsbyrden igangsat allerede tilbage i 1996, og det har siden indgået som et væsentligt element i den løbende statistikplanlægning. , Generelt gælder, at indsamling af data skal ske nemt og sikkert, og vi spørger kun virksomhederne, hvis vi ikke kan finde oplysningerne i et administrativt register. I vores arbejde med lettelser har vi især haft fokus på lettelser for små og mellemstore virksomheder., , Førende inden for statslige myndigheder, Eksterne konsulenter har nu gjort regnebrættet op for de gennemførte lettelser hos alle statslige myndigheder. Med en samlet reduktion på 40 pct. fra 2001 til 2010 ligger Danmarks Statistik i top., Reduktionen placerer samtidig Danmarks Statistik på en fornem førsteplads blandt myndighederne i Økonomi- og Erhvervsministeriet. , Når det er lykkedes, skyldes det en målrettet indsats over en bred front: Lovgivning er ændret, så færre skal indberette, og samtidig har der været meget fokus på digitalisering, hvilket for virksomhederne har medført et hurtigere og mere brugervenligt indsamlingsforløb. Indberetning kan for næsten alle statistikområder ske via Virk.dk, hvor løsningerne desuden har fået ekstra funktioner tilknyttet såsom søgefaciliteter (fx særlige koder) og kvittering., Reduktion af de administrative byrder i Danmarks Statistik, Særligt fokus på tunge områder, Indberetningsbyrden er meget ulige fordelt mellem de enkelte indberetninger til Danmarks Statistik, jfr. nedenstående figur. Der er derfor gennemført en særlig indsats over for den mest omkostnings-krævende indberetning - indberetning om udenrigshandelsoplysninger til Intrastat, der alene står for ca. 55 pct. af erhvervslivets byrder ved statistikindberetning., For Intrastat er der i flere omgange sket en reduktion i stikprøven, således at færre virksomheder skulle indberette eksport- og især importoplysninger. Samlet er antallet af virksomheder, der skal indberette intrastatoplysninger, nu ca. 30 pct. mindre end for 10 år siden. Det er især små og mellemstore virksomheder, der nu er fritaget for indberetninger. , Fordeling af indberetningsbyrden for de mest belastende statistikker, Nyskabelse for udveksling af data, For de virksomheder, der fortsat skal indberette, er det blevet lettere at indberette. Især den nye løs-ning Idep.web, hvor udenrigshandelsoplysninger i samme arbejdsgang kan indberettes til SKAT og Danmarks Statistik, er værd at fremhæve. Det er en nyskabelse inden for udveksling af data, hvor virksomheden kan integrere indberetningen med arbejdet i virksomhedens faktureringssystem. Sy-stemet er udviklet i samarbejde mellem erhvervslivets organisationer, Danmarks Statistik og SKAT. , Vi arbejder for at udvide Idep.web til andre områder, så flere virksomheder får glæde af, at de kan genanvende oplysninger fra deres interne systemer, når de skal indberette., Indberetning skal være en god oplevelse, Opgjort ud fra en fælles beregningsmetode udgør omkostningerne ved statistikindberetning mindre end ½ pct. af de samlede omkostninger for erhvervslivet. , Mange virksomheder føler imidlertid, at byrden er væsentlig større. Det skyldes typisk, at virksomhe-derne oplever en betydelig irritation ved at blive pålagt indberetning til Danmarks Statistik, samtidig med at det kan være svært at se formålet hermed. , Derfor har vi i dag fokus på lettelser i såvel virksomhedernes faktiske/målbare byrder som de oplevede byrder. Den oplevede byrde, som er knyttet til selve indberetningsforløbet, kan ikke måles på samme måde som den faktiske, men det betyder ikke, at den er mindre væsentlig for virksomhederne. Vi arbejder derfor med at gøre det til en god oplevelse at indberette til Danmarks Statistik. , Væsentlige midler på dette område er en løbende videreudvikling af vore indberetningsblanketter med muligheder for øjeblikkelig fejlretning med en lettilgængelig tekst, let adgang til at finde supple-rende information mv. Samtidig vil virksomheder, såfremt de ønsker det, få let adgang til de relevante statistikker. , Både arbejdet med reduktion i de målbare og de oplevede byrder er fortsat centralt i regeringens arbejde med at bedre vilkårene for erhvervslivet i Danmark. Danmarks Statistik er en meget aktiv medspiller i dette arbejde.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-08-09-administrative-byrder

Bag tallene

Hvem går oftest til tandlægen? (Rettet 16. oktober 2018)

Tandlægebesøg er mere udbredte blandt ældre, kvinder og personer med høje indkomster end blandt unge, mænd og personer med lave indkomster., 5. oktober 2017 kl. 12:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 16. oktober 2018: Populationerne, der lå til grund for andelene i første og andet afsnit, var forkerte, hvilket betød, at andele i begge afsnit var for lave. Data er nu rettet – de to første figurer er ændret, så de afspejler de korrekte data. Ændrede tal i teksten er markeret med rødt. Afsnit tre og fire er begge opdaterede med de nyeste data. I disse afsnit har tallene i teksten hele tiden været korrekte., Cirka , 54, procent af den voksne befolkning var i 2017 en tur i tandlægestolen. Dette er en nedgang siden 2007, hvor andelen var omtrent , 60, procent. Tallene dækker over store forskelle, alt efter hvilken befolkningsgruppe man undersøger. Tager man borgernes indkomster i betragtning, viser det sig, at de 25 procent af borgerne, der har de laveste indkomster, altså den 1. kvartil, typisk springer tandlægebesøget over. Således var der cirka , 35, procent fra denne indkomstgruppe, der var hos tandlægen i 2017. I takt med at indkomstniveauet stiger, er der flere borgere, der vælger at gå til tandlægen. For gruppen med de 25 procent af borgerne, som har de største indkomster, den 4. kvartil, var næsten , 70, procent heraf et smut omkring tandlægen samme år., Kvinder går mere til tandlægen end mænd, Statistikken tegner et billede af, at der er en væsentlig forskel imellem kønnene, og hvor store andele der frekventerer tandlægestolen. For alle opgjorte år er andelen af kvinder, der var ved tandlægen, højere, end andelen af mænd der gik til tandlægen. Spændet var størst i 2011 med , 7,4, procentpoint, og det var mindst i 2014 med , 5,7, procentpoint. Data fra 2017, som er de nyeste data på området, viser, at , 57,4, procent af danske kvinder over 18 år havde kontakt til en tandlæge, og at det var tilfældet for , 50,2, af de danske mænd., Husstandenes forbrug er steget lidt efter større fald, De nyeste data for husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlægebesøg viser en mindre stigning. Opgjort i faste priser brugte en gennemsnitlig husstand 2.467 kr. i 2015, hvorefter det voksede til 2.609 kr. i 2016. Stigningen kommer dog oven på, at forbruget i 2015 var på det laveste niveau i en tiårig periode. Husstandenes gennemsnitlige forbrug på tandlæge faldt støt fra periodens højeste niveau på 3.266 kr. i 2011 til niveauet i 2015. , De 71-årige modtager mest i tandlægehjælp, Ud over husstandenes udgifter til tandlægebesøg, har det offentlige udgifter til tandlægehjælp. Ser man på 2017 havde det offentlige i alt udgifter for 1,62 milliarder kroner til tandlægehjælp. Typisk stiger udgiften til borgernes tandlægehjælp, desto ældre de er., De 71-årige får tilsammen 37,6 millioner kroner i tandlægehjælp og er dermed den aldersgruppe, der modtager mest tandlægehjælp. Tandlægehjælpen til borgere over 71 år falder støt, som alderen stiger., Tallene i artiklen er undtaget børn under 18 år, der går gratis til tandlægen. I statistikken gøres der ikke forskel på typen af konsultation ved tandlæge og tandpleje., Data til denne artikel er leveret af Susanne Brondbjerg og Dorthe Jensen. Har du spørgsmål til tandlægebesøg fordelt på køn og indkomstkvartiler eller de offentlige udgifter til tandlægehjælp, er du velkommen til at kontakte Susanne Brondbjerg på , snb@dst.dk, eller 3917 3546. Har spørgsmål til husstandenes forbrug på tandlægebesøg, kan du kontakte Dorte Jensen på , doh@dst.dk, eller 3917 3572.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-05-Hvem-gaar-oftest-til-tandlaegen

Bag tallene

Ældreboom i sommerhusområderne

Antallet af ældre, der flytter permanent i sommerhus, er mere end fordoblet på ti år. Udviklingen har skabt et ældreboom i de traditionelle sommerhuskommuner, hvor antallet af indbyggere over tres stiger langt mere end landsgennemsnittet., 23. oktober 2005 kl. 0:00 , , Flere og flere ældre danskere vælger at droppe det hektiske byliv og flytte på landet i den tredje alder. Og for mange er sommerhuset den lette og bekvemme vej til en fast bopæl tæt på kyst og skov. Hvert år vælger stadig flere ældre over 60 år, at bosætte sig - og overvintre - i deres sommerhus. I alt 10.900 ældre over 60 har på nuværende tidspunkt valgt at skille sig af med deres helårsbolig og flytte CPR-adresse til sommerhuset på landet. Dette er 6200 flere end i 1995, hvilket svarer til en stigning på 130 pct. i tiårs-perioden. Det viser tal fra Danmarks Statistik. , Udviklingen er kraftigst i Nordsjælland, Udviklingen er mest tydelig i Nordsjælland og navnlig i de tre sommerhuskommuner Frederiksværk, Græsted-Gilleleje og Helsinge. I disse tre kommuner finder vi blandt andet kendte sommerhusområder som Liseleje, Asserbo, Rågeleje og Tisvilde. Hver af disse kommuner har siden 1995 i gennemsnit fået næsten 400 flere beboere over 60 år, som er flyttet permanent ind i deres sommerhus. , Helsinge populær blandt ældre sommerhusbeboere, Indvandringen af ældre borgere til sommerhusområderne i Nordsjælland har samtidig været med til at forrykke den de-mografiske balance i kommunerne. Tag eksempelvis Helsinge Kommune i Nordsjælland. Helsinge Kommune er den kommune, som har oplevet den største stigning i antallet af ældre sommerhusbeboere. I 1995 var det blot 1,5 pct. af alle kommunens borgere over 60 år, der boede i deres sommerhus hele året. Ti år senere, i 2005, udgjorde de ældre sommerhusbeboere hele 11 pct. af alle borgere over 60 år i kommunen. Den samme tendens gør sig gældende i både Græsted-Gilleleje og Frederiksværk kommune. , Borgmester: Byrde på kommunens ældreservice, Frederiksværk Kommune ligger jord til 6500 sommerhuse, og hver tiende indbygger har fast bopæl i feriehuset. Fordele og ulemper ved sommerhusreglen er noget, som Borgmester Helge Friis kender meget til: "Det er dejligt med nye borgere i kommunen. Det giver liv i områderne om vinteren, og nye borgere har altid en positiv effekt på kommunens økonomi". Dog erkender han, at udviklingen også har haft andre konsekvenser for kommunen: "Mange af de ældre tilflyttere er friske og velfungerende. Men på længere sigt får de sandsynligvis brug for hjemmepleje, ældrebolig og måske sygepleje. Dette giver et meget stort pres på vores ældreservice", siger Helge Friis. Han peger samtidig på, at det også kan være et problem, at mange af sommerhusene er beliggende i naturområder, hvor der er ufremkommeligt om vinteren. Der skal derfor afsættes mere tid og energi til at nå ud til de ældre - et problem, som i sidste ende kan have konsekvenser for den generelle ældreservice. , Fakta , I 1992 blev det i forbindelse med en ændring af Planloven muligt at gøre sit feriehus til permanent helårsbolig. Efter lovændringen blev det muligt for pensionister og folk på efterløn at bruge deres sommerhus som helårsbolig efter mindst otte års ejerskab. Tidligere var det forbudt for alle at bruge sommerhuset som helårsbolig, medmindre man ansøgte om speciel tilladelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-10-23-Aeldre-i-sommerhus

Bag tallene

Danmark har EU-rekord i vielser

Danskerne er de mest giftelystne i EU - samtidig har vi en andenplads i skilsmisser. Vi tror, vi har krav på et perfekt og lykkeligt liv, og når det alligevel ikke lever op til forventningerne, vælger vi skilsmissen, siger sociolog., 12. august 2003 kl. 0:00 , , Det er blevet mindre populært at blive gift i EU - fra 1980 til 2002 er antallet af vielser faldet med 19 pct., men sådan er det ikke gået i Danmark, og vi kan nu kalde os den mest giftelystne nation i EU, viser nye tal fra Eurostat. Imens antallet af vielser siden 1980 er faldet i alle andre EU-lande, og nu er nede på gennemsnitlig 4,8 vielser pr. 1.000 indbyggere, så er det steget i Danmark, hvor der er 6,9 vielser pr. 1.000 indbyggere. At tendensen i Danmark har været modsat resten af EU, mener sociolog og foredragsholder, Emilia van Hauen, skyldes, at Danmark er foran i udviklingen. Danmark var i front med den seksuelle revolution og med at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet: -Og netop derfor har behovet for den nærhed, som et ægteskab og en familie kan give, meldt sig tidligere i Danmark end resten af EU,- siger hun. , Emilia van Hauen mener samtidig, at mediesamfundet har givet os et behov for at eksponere og iscenesætte os selv, og det er en af grundene til, at vi har set en bølge af bryllupshysteri i Danmark: -Det er som om, vi tænker, at hvis vi viser vores kærlighed frem for andre, så holder den nok bedre. Samtidig har det moderne menneske meget få ritualer, og da vi befinder os i en meget bevægelig verden, holder vi fast i de få ritualer, vi har fx barnedåb og bryllupper.- , Rekord i skilsmisser, I 2002 stod 37.210 danske par foran en præst eller giftefoged og gav hinanden håndslag på, at de ville være hinanden tro, til døden dem skiller. Samme år gjorde 15.304 ægtepar det modsatte: Blev skilt. Det er det største antal nogensinde. Også på EU-plan er der gang i skilsmisserne, hvor antallet er steget med 42 pct. fra 1980 til 2002. Den mest skilte nation i EU er Belgien med 3,0 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere, men danskerne er lige i hælene på belgierne og indtager en andenplads i skilsmisser med 2,8 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere. -Det moderne mennesker ser sit liv som et projekt, der skal lykkes på linie med en uddannelse eller karriere. Og det gælder også vores kærlighedsliv, som vi vil styre, kontrollere og lykkes med. Men kærligheden går jo sine egne veje, den kan ikke styres. Og når virkeligheden ikke lever op til vores romantiske forestillinger, så overtager vi styringen igen ved at bryde op og vælge skilsmissen,- siger Emilia van Hauen og fortsætter: -Vi mener, at vi har krav på det perfekte og lykkelige liv, og mærker vi ikke lykke ofte nok, så ændrer vi vores forhold fx ved en skilsmisse.-, Et strukturelt problem, Ifølge Emilia van Hauen har den megen fokus på individualisering gjort, at vi alle sammen tror og gerne vil være noget helt særligt. Men faktisk ligner vi hinanden mere end nogensinde: -Vi møder de samme påvirkninger og har de samme forestillinger om det perfekte liv, og vi tumler med de samme problemer i ægteskabet: Vi har fx ikke tid nok, og vi er nødt til at have to indtægter for at få tingene til at løbe rundt. Alligevel bliver problemerne opfattet som individuelle, og det er op til individet at løse dem, men det er umuligt, da der efter min mening er tale om strukturelle problemer,- siger Emilia van Hauen., Kilder: Læs mere om nye demografiske data for EU på Eurostats hjemmeside. Læs mere om de danske tal for vielser og skilsmisser på , www.dst.dk/nyt , under emnet , Befolkning og valg , ->, Vielser og skilsmisser, ., , Kilder:, Eurostat, , Statistics in focus, General Statistics, No 7/2001, "Unemployment in the regions of the European Union in 2000". , , Links til Eurostat er ikke længere aktive. Der henvises til http://epp.eurostat.cec.eu.int, Denne artikel er offentliggjort 12. august 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-08-12-EU-rekord

Bag tallene

Jyder går til koncert og foredrag - københavnere mest i biffen

Danskernes kulturelle vaner er blevet målt og vejet og lagt i Statistikbanken, hvor enhver kan surfe rundt og studere løs., 1. maj 2007 kl. 0:00 , , Nordjyder går oftere til klassisk koncert end beboerne i hovedstaden. Til gengæld kommer københavnerne mere i biografen. Vestjyder er de flittigste betalende tilskuere ved sportsarrangementer. Øst-, vest- og sønderjyder kappes om at gå oftest til debat- og foredragsarrangementer, mens hovedstadens beboere kommer ind på sidstepladsen på det område. , Alt dette og meget mere kan man se ved selvsyn, hvis man klikker ind på Statistikbanken hos Danmarks Statistik. Her er resultaterne fra Kulturministeriets store undersøgelse af danskernes kulturvaner lagt ind i elektronisk form. , Tabellerne dækker alt fra teaterbesøg til computerspil. Alle tal er fra 2004, så det er altså ikke muligt at se udviklingen i kulturvanerne gennem tid. Til gengæld kan man få mange af tallene fordelt på køn, husstandstype, alder eller region., Computerspil eller cirkus, Computerspil er fx mest for mænd. Hver fjerde mand spiller hver uge, mens det kun gælder hver tiende kvinde. Hyppig læsning af skønlitteratur er mest almindeligt hos de ældre. Husstande med børn har været mere i cirkus eller dyrepark, mens husstande uden børn kommer oftere på kunstmuseer. Men begge typer husstande aflægger lige gerne besøg ved fortidsminder. , Motionsvaner er også kortlagt. Hver tredje voksen dyrker sport eller motion sjældnere end en gang om ugen. Børnene er flittigere. Næsten ni ud af ti børn deltager i mindst én sports- eller motionsaktivitet, og drenge og piger er lige aktive. Iveren falder dog med alderen, og blandt de 13-15 årige er det hver femte, som ikke dyrker sport eller motion. , Svømning, gymnastik, fodbold og håndbold er mest populært hos pigerne, mens drengenes favoritter er fodbold, svømning og badminton. Ridning er næsten en ren pigeaktivitet. , Hver tredje pige og hver fjerde dreng spiller musik. Hos pigerne er det sang i kor eller band, samt klaver, der hitter, mens drengene mest er til trommer og guitar., , Deltagelse i udvalgte kulturaktiviteter, fordel på køn. 2004, Fars og mors uddannelse tæller , Sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og børnenes kulturvaner er også kortlagt. Hvert andet barn af forældre med lang videregående uddannelse har fx været i teatret inden for det seneste år, mens det kun gælder hvert fjerde barn af forældre med ingen eller kort uddannelse. , Tre ud af fire børn af forældre med ingen eller kort uddannelse dyrker sport eller motion, mens det gælder for ni ud af ti børn af forældre med erhvervsfaglige eller videregående uddannelser., Læsning er for alle børn, Når det gælder læsning, er der ikke helt så store forskelle: 35 pct. af børn med forældre med kort uddannelse læser bøger mindst en gang om ugen - og 43 pct. af børn med forældre med lang uddannelse. Og de kommer næsten lige ofte på biblioteket. , , Kig selv videre i , Statistikbanken, Foto: Jørgen Jørgensen/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 1. maj 2007.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-05-01-Jyder-gaar-til-koncert-og-foredrag

Bag tallene

Oldeforældrenes navne genopstår ved døbefonten

Sofie og Mads var de hyppigst brugte navne, da børn født i 1. halvår i fjor skulle døbes eller navngives. Ifølge en navneforsker viser den nye liste over de 50 mest populære navne, at det i høj grad er olde- og bedsteforældrenes navne, der genopstår ved navngivningen, ligesom engelskklingende navne og navne fra tv-serier som "Emil fra Lönneberg" tilsyneladende også har indflydelse., 14. januar 2003 kl. 0:00 , , "Når forældre skal navngive deres barn, tager de ofte navne fra deres olde- eller bedsteforældres generation. Derimod tager de sjældent navne fra deres egne forældres generation," siger Michael Lerche Nielsen, navneforsker ved Københavns Universitet., Som typiske navne fra bedsteforældrenes generation henviser han til bl.a. Amalie, Clara, Alberte, Emil, Tobias, Gustav, Anton og Magnus, der alle er navne som alle er med på den nye liste over de 50 mest populære navne i Danmark., "Bedsteforældrenes navne kommer igen, dels fordi der sker en romantisering af fortiden, dels fordi man måske ønsker at vise respekt for et familiemedlem, der ikke lever mere," siger Michael Lerche Nielsen., Men engelskklingende navne har også indflydelse. Det gælder bl.a. Isabella og Louise blandt pigerne og Nicklas, Patrick, Philip og William blandt drengene., "Der er en stigende engelsk påvirkning i navngivningen, især blandt drengenavnene" siger Michael Lerche Nielsen., Mads Mikkelsen og Emil fra Lönneberg, Den svenske børnebogsforfatter Astrid Lindgren, der døde i 2002, har ifølge Michael Lerche Nielsen stadig stor indflydelse på det danske brug af fornavne: "Det gælder måske særligt Emil fra Lönneberg, hvorfra navne som Emil, Ida, Line, Anton og Maja er med blandt de 50 mest populære fornavne," siger han., Efter at have været fortrængt til andenpladsen i et år er Sofie nu igen tilbage på førstepladsen som det mest populære pigenavn i 1. halvår af 2002. En ud af 32 piger født i 1. halvår af 2002 fik navnet Sofie., For drengenes vedkommende har Mathias i tre år stået på førstepladsen, men er nu skubbet væk af Mads, der nu er det mest populære drengenavn. Mads steg fra en femteplads i 1. halvår 2001 til førstepladsen i fjor, hvor , en ud af 36 drenge fik navnet Mads., "Der kan ikke gives en direkte årsag til, hvorfor Mads ligger på førstepladsen. Men der kan være en "Mads Mikkelsen-effekt," siger Michael Lerche Nielsen med et grin og henviser til den populære skuespiller af , samme navn. "Det skal dog tilføjes at Mads har ligget med blandt top-navnene fra slutningen af 1980'erne.", Kun langsomme forandringer, Nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne er Amanda, Lea, Stine og Olivia, og for de 50 mest anvendte drengenavne Marius, Albert, Laurits og Asger. Disse navne hører ifølge Michael Lerche Nielsen til "oldeforældregruppen". En del af disse navne har dog også været med på listen for få år siden, og har altså også tidligere været populære., De navne, der måtte forlade listen, er Christina, Pernille, Mie, Simone, Morten, David, August og Niels. Flere af disse navne hører til "forældregruppen", ifølge Michael Lerche Nielsen., "Selv om der er ændringer på listen, så er de ret beskedne. Danskerne er ekstremt konservative i navngivningen, og man skal se over meget længere tid for at se større ændringer," siger han., Listen over de 50 mest populære navne til babyer ligger ligesom oplysninger om de mest udbredte navne i hele befolkningen på , www.dst.dk/navne, ., Denne artikel er offentliggjort 14. januar 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-01-14-OldesNavne

Bag tallene

Kan statistik give bedre liv?

FN markerer dagen i dag som Verdens Statistik Dag. I Danmark har vi mange grunde til at være glade for vores statistikproduktion, men fremadrettet er der behov for at tænke visionært. , 20. oktober 2015 kl. 9:00 , Af , Carsten Zangenberg, Under parolen ”Better Data – Better Lives” markerer tusindvis af statistikere over hele verden i dag , World Statistics Day, . Det er anden gang, at verdens statistikere, koordineret af FN, vælger en mærkedag for deres mærkesag – nemlig god officiel statistik. Men kan statistik virkelig give bedre liv?, Det korte svar er ”ja”. Statistikken giver os mulighed for at identificere og beskrive problemstillinger og udviklinger i samfundet, så vi kan målrette indsatser og ressourcer mod områder, hvor vi har ambitioner om at gøre det bedre. , World Statistics Day, Det er anden gang, at verdens statistikere, koordineret af FN, markerer god officiel statistik gennem World Statistics Day. Sidst var i 2010, hvor temaet var service, professionalisme og integritet. I dag er temaet ”bedre data - bedre liv”. , Se mere om World Statistics Day på , https://worldstatisticsday.org, Statistikken bruges også i høj grad til planlægning af vores velfærdsydelser, fx når antallet og beliggenheden af børnehaver, skoler og plejecentre skal besluttes. I det større samfundsøkonomiske perspektiv gør statistikkerne en vigtig forskel, når embedsmænd og politikere diskuterer reforminitiativer i forhold til fx øget beskæftigelse eller behov for finanspolitiske stramninger., I mange af verdens lande, især de fattigste, er oplysninger om fx befolkningens størrelse og sammensætning, udvikling på arbejdsmarkedet, indenfor virksomheder eller i den national økonomi kun sparsomt tilgængelige, og det giver udfordringer, når vigtige beslutninger skal træffes. , Også i forhold til en stor del af de lande, vi ofte sammenligner os med, er Danmark relativt langt i ”statistikevolutionen”. Det hænger i høj grad sammen med vores generelle velstand, tidligt udviklede demokratiske styre og tradition for folkelig oplysning. , Visionære politikere i 60'erne, Men afgørende er det også, at vi i Danmark har haft nogle visionære lovgivere, der helt tilbage i midten af 60’erne skabte fundamentet for den statistikproduktion, der også er blevet vores varemærke – og som bedst kan betegnes som ”klogt genbrug af data”. Den grundlæggende tanke er at udnytte eksisterende data, der allerede findes i offentlige datasamlinger som fx Folkeregisteret (CPR), Virksomhedsregisteret (CVR) og Boligregisteret (BBR), som grundlag for statistikken., Realiteten i langt de fleste lande i verden er, at folketællinger er kæmpe projekter, der koster enorme ressourcer, mens vi i Danmark – lidt karikeret opstillet – bare trykker på en knap for at få det seneste folketal. Stadig flere lande skæver af samme grund til vores brug af administrative data i statistikproduktionen., Muligheden for at knytte øvrige oplysninger, der registreres i samfundet, op mod statistikregistrene giver desuden nogle helt unikke forudsætninger for forskning, fordi det eksempelvis bliver muligt at følge specifikke gruppers livsforløb. , Vi skal holde fast i visionerne, Men fordelene ved det danske system må ikke blive en sovepude, så virkeligheden overhaler os. Behovet for ny viden – og mere differentieret viden – stiger konstant. Som en moderne vidensgenerator må en institution som Danmarks Statistik følge med – både i forhold til brugernes behov og efterspørgsel og i forhold til den teknologiske udvikling. , Hvis vi skal være ligeså visionære i dag, som lovgiverne var i 1960’erne, skal vi tænke andre typer af data med ind i statistikproduktionen. Teknologien har gennem de seneste 10-15 år medført en eksplosivt stigende mængde af data på rigtig mange områder, og der hersker ingen tvivl om, at flere af disse nye datatyper, som også betegnes som Big Data, kunne berige eksisterende statistikker på mange måder. , Fx kan stregkodedata anvendes til at følge inflationen, hvilket allerede er på tegnebrættet i Danmarks Statistik. I kombination med oplysninger fra betalingskort ville man desuden kunne indhente ny viden om fx befolkningens forbrug fordelt på alder, indkomstgrupper og meget andet. GPS-data kunne anvendes til oplysninger om fx transportmønstre eller turisme og på den måde danne grundlag for vigtig viden, når vejnettet udbygges osv. , Fremadrettet ligger der en spændende udfordring i at sikre et ligeså effektivt genbrug af disse datatyper, som det vi har etableret gennem de administrative registre. Det kræver visioner – både fra statistikere og lovgivere. , Denne artikel er også bragt i Børsen 20. oktober.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-10-20-Verdensstatistikdag

Bag tallene

Indkomsten for landmandsfamilier varierer meget

Der er store forskelle på, hvor god økonomien er hos danske landmænd. Blandt de konventionelle landbrug har særligt den dårligste fjerdedel opgjort efter driftsresultat svært ved at få pengene til at slå til. Det viser en helt ny opgørelse med data på kvartilgrupper fra Danmarks Statistik., 5. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Landmændene med de bedste resultater kan næsten altid spare penge op, mens de med de dårligste resultater ofte må leve for lånte penge. Således kunne den bedste fjerdedel af de konventionelle landmandsfamilier spare op i alle årene fra 2015 til 2017 og lagde i gennemsnit over 2 mio. kr. til side i 2017. Anderledes så det ud for den fjerdedel af landmændene med de dårligste driftsresultater. Disse landmænd havde i alle tre år behov for at finansiere underskud på driften og privatforbrug., Det viser en , helt ny opgørelse fra Danmarks Statistik, , hvor landbrugsfamiliernes økonomi er opdelt i fire grupper med den fjerdedel af landbrugene med de dårligste driftsresultater i 1. kvartilgruppe og den fjerdedel med de bedste driftsresultater i 4. kvartilgruppe. Tallene dækker hele familiens indkomst, så fx ægtefællens lønindtægt også er regnet med., Den negative indtjening og stigende gæld blandt dele af de konventionelle landbrug kan få konsekvenser, hvis et landbrug hænger fast i 1. kvartilgruppe., ”På længere sigt er lånefinansiering af underskud og forbrug en uholdbar situation, hvor bedriften har brug for en turn-around, ellers er konsekvensen i sidste ende konkurs,” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/jord4, De samme landbrug leverer gode resultater år efter år, Den nye opgørelse af landbrugsstatistikken viser, at der generelt var forskel på landmændenes økonomi mellem årene, så fx 2017 var et meget bedre år end 2015. Graver man et spadestik dybere og ser på de enkelte bedrifter, tegner der sig imidlertid et mere gennemgående mønster i de økonomiske resultater., ”For godt nok varierer det mellem årene, om det er mælkeproducenter, svineproducenter eller minkavlere, der opnår de bedste resultater, men inden for homogene grupper, som eksempelvis landbrug opdelt efter størrelse og driftsform, er det ofte de samme bedrifter, der leverer gode resultater år efter år” siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Økonomien bedre blandt økologiske landbrug, Blandt de økologiske landbrug har den dårligste fjerdedel opgjort efter driftsresultat en højere indkomst end de tilsvarende konventionelle landbrug. De økologiske landbrug i Danmark er domineret af mange mælkeproducenter, hvor økonomien har været god de senere år. Også bedre end for deres konventionelle kollegaer., ”Når konventionelle og økologiske landbrug sammenlignes, så ser det ud til, at ”halen” af bedrifter med ondt i økonomien er relativt større blandt konventionelle landbrug”, siger chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/jord4, , Svag høst og lave svinepriser i 2018, Regnskabsstatistikken for landbrug bliver først opdateret med tal for 2018 i juli 2019, men pga. bl.a. dårlig høst og vigende priser især på svinekød forventes resultaterne generelt at være dårligere end i 2017. Høstresultatet var fx 28 pct. mindre end i 2017, viser , NYT fra Danmarks Statistik, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Henrik Bolding Pedersen, 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, Om regnskabsstatistikken for jordbrug, Regnskabsstatistikken for jordbrug har traditionelt vist gennemsnitstal for danske landbrug og gartnerier., Nu er det muligt at se gennemsnitstal for fire kvartilgrupper opgjort efter landbrugenes driftsresultater. Landbrugene kan fx opdeles efter størrelse, beliggenhed, om de er økologiske eller ej, hvad de producere. Data for kvartilgrupper er tilgængelige for årene 2015-2017. , Se mere i , Statistikbanken, tabellerne jord1-jord9, . , Landbrug i denne artikel, Denne artikel omhandler heltidsbedrifter, hvor økonomiske oplysninger om familiens økonomi er tilgængelig, dvs. hovedsageligt landbrug i selveje. I Danmark er der som gennemsnit i årene 2015-2017 10.100 landbrugsbedrifter, hvor driften er af så betydeligt omfang, at de karakteriseres som heltidsbedrifter. Af disse er ca. 9.500 konventionelle landbrug, mens knap 600 er økologiske landbrug. , Se mere i , Statistikbanken

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-05-indkomsten-for-landmandsfamilier-varierer-meget

Bag tallene

Der udgives flere og flere nye børnebøger

På seks år er antallet af børnebogs-udgivelser steget med 28 pct. Især e-bøger stormer frem, mens nye udgivelser af gammeldags trykte bøger er vokset mere moderat. , 22. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Rettelse: Der er tilføjet en præcisering i artiklen, som er markeret med rødt., Børnebogsudvalget på internettet – og til dels også i landets boghandlere - er de sidste seks år blevet større. I 2012 blev der udgivet 2.083 førsteudgaver (en ikke tidligere udgivet bog) og i 2017 var dette antal vokset til 2.667. Det svarer til en stigning på 28 pct. , Udviklingen er især drevet frem af e-bøger, som har stået for 905 førsteudgivelser i 2017 mod 541 i 2012, hvilket svaret til en stigning på 67 pct. Trykte bøger voksede fra 1.542 førsteudgivelser i 2012 til 1762 i 2017, hvilket svaret til en stigning på 14 pct. , 2012 er valgt som basisåret, da tal for e-bøger ikke er komplette for årene før. , En bog registreres i alle de formater, den udkommer i, og dermed kan den samme førsteudgave af en specifik titel udkomme som både trykt bog og som ebog og blive registreret herefter., "Digitaliseringen har gjort det nemmere end nogensinde før at fremstille bøger, og antallet af mikroforlag er steget markant de sidste år. Men de allerstørste forlag udgiver også flere titler, så der er tale om en spredt vækst,” siger fuldmægtig ved Danmarks Statistik Petur Solnes Jonsson med henvisning til Slots- og Kulturstyrelsens årsrapport , Bogen og litteraturens vilkår 2018., Børnebøger, første udgave. 2007-2017, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BOG04, Anm: *I 2016 skete der en retrodigitalisering, hvor en stor mængde tidligere udgivet materialet blev digitaliseret i e-bogsformat, hvilket påvirker tallet det år. Retrodigitaliserede bøger tæller fra 2017 ikke med i statistikken, hvilket forklarer faldet fra 2016-2017., Der udgives flere romaner og noveller til børn, Det er især vækst i bogkategorien ”romaner og noveller for børn,” som har drevet udviklingen frem. Fra 2012-2017 er denne kategori vokset med 534 første udgaver, hvilket svaret til en stigning på 32 pct. Der er også sket en mindre stigning i antallet af biografier, der målrettes børn, fra 10 første udgaver i 2012 til 28 i 2017. , 63 pct. af børnebøgerne i 2017, som udkom på dansk, var skrevet af en dansk forfatter. Dette tal har ligget nogenlunde stabilt siden 2012. I 2007 var blot 43 pct. af børnebøgerne af en dansk forfatter. , E-bøger fylder mere i kataloget over nye udgivelser, I 2012, da e-bøger for første gang var registreret fyldestgørende i statistikken, stod e-bøgerne for 26 pct. af alle børnebogs-førsteudgaver det år. E-bøgernes andel af det samlede antal første udgaver på et år er sidenhen vokset og lå i 2017 på 34 pct., hvilket svarer til en stigning på 8 procentpoint. , Børnebøger første udgaver, trykte bøger og e-bøgers andel, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BOG04, , , Fakta om børnebøger, I 2017, hvor de nyeste tal er fra, var der 168 aktive forlag, der udgav børnebøger. Dette er det højeste antal siden statistikkens start i 2008. , Knap 12 pct. af forlagenes omsætning kom fra børne- og ungdomsbøger. Dette tal har ikke ændret sig nævneværdigt siden 2013, hvor Danske Forlags årsstatistik starter. , Flest børnebøger udgivet på dansk var i 2017 skrevet af danske forfattere. Næst flest – knap 17 pct. - var oversat fra engelsk og tredje flest – knap 6 pct. - var oversat fra svensk. , Kilde: Slots- og Kulturstyrelsen & Danmarks Statistik,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-22-der-udgives-flere-og-flere-nye-boerneboeger

Bag tallene

Studenter sprænger karakterskalaen

7,7 stod der i gennemsnit på karakterbladet hos studenter på den almene gymnasieuddannelse Stx på landets gymnasier og hos studenter på Htx sidste år, hvilket var rekordhøjt. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der var karakterfremgang på alle landets gymnasiale uddannelser – i året med nedlukninger og onlineundervisning. , 1. juli 2022 kl. 11:30 , Af , Karina Schultz, De sidste eksaminer er overstået rundt omkring på landets mange ungdomsuddannelser, og karakteren for den allersidste eksamen og hilsener fra studiekammerater finder for manges vedkommende vej til indersiden af deres huer. , Og ifølge nye karaktertal for 2021 vil der i gennemsnit stå et højere tal i landets studenterhuer end det, der stod i 2018, for karaktergennemsnittet er steget. I 2010 havde en student på Stx et gennemsnit på 6,9 – sidste år var det gennemsnit rekordhøjt på 7,7. Aldrig er der målt et så højt gennemsnit. Studenterne på Htx, som også er en gymnasial uddannelse, der udover almene gymnasiale fag har fokus på erhvervsrettede tekniske og naturvidenskabelige fag, følger trop, ligeledes med et gennemsnit på 7,7, hvilket er en fremgang fra 7,5 i 2018., ”Karaktergennemsnittet fortsætter med at stige på alle landets gymnasiale uddannelser, og hvis vi sammenligner 2021 med 2018, så har onlineundervisning og nedlukninger ikke umiddelbart påvirket karakterbladet negativt,” siger Klaus Rasmussen, chefkonsulent hos Danmarks Statistik. , Karaktergennemsnittet på de gymnasiale uddannelser var sidste år lavest på HF med 6,3, hvilket dog er en stigning fra niveauet i 2010, hvor gennemsnittet var 5,9., , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. , Højeste gennemsnit i Region Hovedstaden og Midtjylland, Kigger vi på, hvor i landet studenter havde det højeste gennemsnit målt på alle fem gymnasiale uddannelser sidste år, så ligger Region Hovedstaden og Region Midtjylland i front med hhv. 7,6 og 7,5 i gennemsnit. Dernæst følger Nordjylland med 7,3 og Region Syddanmark og Region Sjælland med hhv. 7,3 og 7,2. Kvinder sluttede i gennemsnit deres gymnasiale uddannelse i 2021 med et karaktergennemsnit på 7,7, mens mændenes var 7,0. I 2010 fik kvinder i gennemsnit 6,8, og mænd er steget fra 6,4. , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik. , Forsker-far eller Ph.d.-mor giver højeste gennemsnit, Uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund studenternes forældre har, så er karaktergennemsnittet steget siden 2010. Den største stigning i karakter er sket hos dem, hvis far har en Ph.d. eller en forskeruddannelse. Her er der sket en stigning fra 8,1 i 2010 til 9,3 sidste år. Har man en mor med samme baggrund, er billedet det samme med en fremgang fra 8,6 i 2010 til 9,3 i 2021. , Dykker vi ned i tallene, finder vi en markant stigning hos studenter, som har en mor med en kort uddannelse eller en bachelor i baggagen. F.eks. er gennemsnittet steget fra 6,6 i 2010 til 7,6 i 2021 hos studenter, som har en mor med en kort videregående uddannelse. , ”Forskellen på karaktergennemsnittet afhængigt af forældrenes uddannelse er blevet større siden 2010, når vi ser på yderpunkterne. I 2010 fik studenter, som har en far med Ph.d., 8,1 i gennemsnitskarakter, mens studenter, hvis far havde en grundskole som højest fuldførte uddannelse, fik 6,0. Det svarer til en forskel på 2,1. I 2021 var forskellen 2,9. For studenter med mødre med Ph.d. og hhv. grundskole som højest fuldførte uddannelse var forskellen 2,7 i 2010 og 3,1 i 2021,” siger Klaus Rasmussen, chefkonsulent hos Danmarks Statistik. , Anm.: Grafen siger ikke noget om den anden forældres uddannelsesniveau., Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik., , Anm.: Grafen siger ikke noget om den anden forældres uddannelsesniveau., Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik., Fortsat stor karakterfremgang hos indvandrere og efterkommere, Det samlede karaktergennemsnit i 2021 hos indvandrere og efterkommere ligger på 6,2, og det er 0,2 lavere end det samlede gennemsnit. Men udviklingen flugter den generelle udvikling og er kun gået én vej siden 2010, og det er opad. Sidste år fik kvindelige indvandrere og efterkommere i gennemsnit hhv. 6,7 og 6,5, hvilket er det højeste nogensinde. Til sammenligning var gennemsnitskaraktererne hhv. 5,8 og 5,5 i 2010. Hos mændene var gennemsnittet for indvandrere 6 og efterkommere 5,8 sidste år. Sammenholdt med 2010 er det en stigning på 0,9 for indvandrere og 0,5 for efterkommere. , Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik., Eux er ikke med pga. indberetningsproblemer.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-30-studenter-karaktergennemsnit

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation