Forside

Søgeresultat

Viser resultat 991 - 1000 af 2418

It i virksomheder

Hvilke brancher benytter e-handel? Og hvilke brancher har flest it-specialister ansat?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-struktur/it-i-virksomheder

Emneside

Animalsk produktion

Hvor mange kvæg og svin bliver slagtet i Danmark? Hvor stor er produktionen af kød, mælk og æg, herunder den økologiske produktion?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/animalsk-produktion

Emneside

Vegetabilsk produktion

Hvor meget korn høstes der om året? Hvor mange gulerødder og løg produceres der? Se statistik om kornhøst samt produktion af frugt og grøntsager.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/vegetabilsk-produktion

Emneside

Foder, gødning og pesticider

Hvad spiser de danske landbrugsdyr? Hvordan er udviklingen i salget af kvælstof i handelsgødning, og hvilke pesticidtyper er de mest solgte?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/landbrug-gartneri-og-skovbrug/foder-goedning-og-pesticider

Emneside

Folke- og førtidspensionister

Hvor mange folke- og førtidspensionister er der i Danmark? Og hvad beløber den gennemsnitlige folkepension sig til?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/folke-og-foertidspensionister

Emneside

EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP)

Hvor høj er inflationen i Danmark sammenlignet med andre europæiske lande? HICP gør det muligt at sammenligne på tværs af EU-landene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/eu-harmoniseret-forbrugerprisindeks-hicp

Emneside

1.000 kr. i 50 år

analyse Danmarks Nationalbank, 2023.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2025/2025-05-28-1000-kr-i-50-aar

Bag tallene

Kø ved billetlugen fører sjældent til Oscar-nomineringer

”Under Sandet” blev som den femte danske film på bare syv år nomineret til en Oscar for bedste ikke-engelsksproget film. I alt er 12 danske film blevet nomineret i kategorien siden 1956., 24. januar 2017 kl. 16:00 , , Men en oscarnominering er ikke et udtryk for, at filmen var en succes i biografen., Faktisk skal man langt ned på listen over danske film for at finde den mest sete oscarnominerede film. ”Jagten”, som også vandt en Oscar for filmåret 2010, blev set 652.527 gange i de danske biografer, viser tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning solgte den mest sete danske film i biograferne, ”Olsen Banden ser rødt", over 1,2 mio. billetter tilbage i 1976., Blandt de seneste 20 års danske film ligger ”Den eneste ene”, ”Klovn – The Movie” og ”Italiensk for begyndere” øverst på listen., Danmarks Statistiks opgørelse over biografbilletter, løber fra 1976 til udgangen af 2015. Så Under Sandet, der havde premiere i de danske biografer den 3. december 2015 er endnu ikke opgjort., Den mest sete film i danske biografer er i øvrigt Titanic, der tilbage i 1998-99 blev set over 1,4 millioner gange i biografmørket., Fakta:, Så meget har de danske oscarnominerede film solgt i danske biografer., Dansk titel, år, Antal solgte biografbilletter, QIVITOQ, 1956, ikke opgjort, PAW, 1959, ikke opgjort, HARRY OG KAMMERTJENEREN, 1961, ikke opgjort, BABETTES GÆSTEBUD, 1987, 216.251, PELLE EROBREREN, 1988, 581.059, DANSEN MED REGITZE, 1989, 584.035, EFTER BRYLLUPPET, 2006, 388.010, HÆVNEN, 2010, 443.615 , EN KONGELIG AFFÆRE, 2012, 515.921, JAGTEN, 2013, 652.527, KRIGEN, 2015, 74.293; kun til og med 2015 , UNDER SANDET, 2016, 115.808; kun til og med 2015, , Her er de ti mest sete danske film gennem tiden., Dansk titel, premiere år, Antal solgte biografbilletter , OLSEN BANDEN SER RØDT (NR.8), 1976, 1.201.293, OLSEN BANDEN DERUDA' (NR.9), 1977, 1.044.801, OLSEN BANDEN GÅR I KRIG (NR.10), 1978, 1.005.759, OP PÅ FARS HAT, 1985, 953.743, ÅNDERNES HUS, 1993, 940.700, OLSEN BANDEN OVERGIVER SIG ALDRIG (NR.11), 1979, 934.878, MIDT OM NATTEN, 1984 , 922.923, FAMILIEN GYLDENKÅL SPRÆNGER BANKEN, 1976 , 905.332, FAR TIL FIRE I BYEN (JULEBAL I NISSELAND), 1956, 877.809, KRUMMERNE, 1991, 859.383, , Her er de ti mest sete film i danske biografer siden 1976, Dansk titel, premiere år, Antal solgte biografbilletter, TITANIC, 1998, 1.428.491, RINGENES HERRE: EVENTYRET OM RINGEN, 2001 , 1.331.669, OLSEN BANDEN SER RØDT (NR.8), 1976, 1.201.293, RINGENES HERRE - KONGEN VENDER TILBAGE, 2003 , 1.167.677, AVATAR, 2009 , 1.158.592, RINGENES HERRE - DE TO TÅRNE, 2002, 1.123.412, GØGEREDEN, 1976, 1.119.769, OLSEN BANDEN DERUDA' (NR.9), 1977, 1.044.801, E.T., 1982, 1.018.715, LØVERNES KONGE, 1994, 1.009.411

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-24-koe-ved-billetlugen-foerer-sjaeldent-til-oscar-nomineringer

Bag tallene

Mænd bruger flere penge end kvinder, når de rejser på ferie

I gennemsnit har mænd 21 pct. flere udgifter, når de tager på lange ferierejser, end kvinder har. Den største forskel på mænds og kvinders rejseudgifter er blandt rejsende i pensionsalderen. , 17. juli 2019 kl. 8:00 , , Når den gennemsnitlige dansker skal holde ferie i ind- og udland, svarer vi at have udgifter for alt i alt 7.000 kr. i den samlede individuelle rejseudgift for en ferie på mindst fire dages varighed. 3.700 kr. for en gennemsnitlig indlandsrejse og 9.400 kr. for en gennemsnitlig udlandsrejse. , Men ikke alle danskere bruger lige meget på ferien. Den gennemsnitlige mand svarer, at han bruger knap 7.700 kroner på ferien, hvilket er 21 pct. mere end den gennemsnitlige kvinde, som svarer at hun bruger 6.400 kr. , Gennemsnitlig individuel rejseudgift ved lange ferierejser fordelt efter alder og køn. 2018, Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikken , Ferie- og forretningsrejser, Den største forskel på mænd og kvinders rejseudgifter findes blandt folk i pensionsalderen. Her bruger de 65-årige mænd knap 7.900 kr. i samlede rejseudgifter, hvilket er 44 pct. mere end kvinderne, som bruger knap 5.500 kr. , Næststørst forskel er der imellem de helt unge mænd og kvinders rejseudgifter. Her bruger de 15-24 årige mænd knap 7.400 kr. i samlede rejseudgifter, hvilket er 28 pct. mere end kvinderne, som bruger 5.800 kr. , Den gruppe, som i kroner og øre bruger allermest, når de rejser, er mænd i alderen 45-64 år. Her lyder den gennemsnitlige ferieregning på rundt regnet 8.100 kr., hvilket er 14 pct. mere end de jævnaldrende kvinder. , Flyrejsen står os dyrest - mens togrejsen er billigst , Når danskerne rejser på ferie af mindst fire dages varighed, så kommer vi af med flest penge, når vi rejser med fly som transportmiddel. Her ligger den samlede gennemsnitlige udgift til ferien på 8.900 kr. Igen er der forskel på mænd og kvinders rejseudgifter - således bruger mænd gennemsnitligt 9.500 på ferierejsen med fly som transportmiddel, mens kvinder bruger 8.400. , ”Flyrejser er typisk til destinationer, hvor de rejsende bor på hotel og bliver i længere tid og dermed også bruger flere penge,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Else-Marie Rasmussen om forskellene på rejseudgifterne. , Den rejseform, som koster de ferierejsende næstflest penge, er rejser med bus og rutebil. Her slipper den gennemsnitlige rejsende af med 5.500 kr. Mænd bruger knap 7.000 kr., mens kvinderne bruger 4.500 kr. i samlede rejseudgifter. , I bunden ligger de ferierejsendes udgifter til togferien. Her bruger mændene knap 2.000 kr., mens kvinderne bruger 1.800 kr. , Gennemsnitlig individuel rejseudgift fordelt efter transportmiddel og køn. 2018 , Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikken , Ferie- og forretningsrejser, Sådan spørger Danmarks Statistik til danskernes ferievaner, Undersøgelsen Ferie- og forretningsrejser dækker ferie- og forretningsrejser, der er foretaget af danskere fra 15 år og op. Data indsamles i en stikprøve, der omfatter ca. 6.000 interviews om året blandt personer i Danmark over 14 år., Rejseoplysningerne opregnes til hele befolkningen inden for grupperinger af de interviewede efter blandt andet køn, alder, familietype, familieindkomst og socio-gruppe., Statistikken er påvirket af stikprøveusikkerhed samt hukommelsesfejl hos de interviewede med hensyn til blandt andet udgifter i forbindelse med rejsen. Som følge af den anvendte stikprøvemetode er de opgjorte resultater behæftet med en statistisk usikkerhed. Stikprøveusikkerheden skønnes med 95 pct. sikkerhed at være på +/- 2 procentpoint., Det skal bemærkes, at udgifterne til rejser med mindst 4 nætters varighed dækker over rejser med en varighed, der kan variere fra 4-365 nætter, hvorfor udgifterne også kan variere. , Kilde, : Danmarks Statistik spørgeskemaundersøgelse Ferie- og forretningsrejser, , Læs mere om danskernes ferievaner på , emnesiden Ferie- og forretningsrejser, Andre artikler fra feriestatistikken: , Langt de fleste forretningsrejser foretages af mænd, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig ved Danmarks Statistik Else-Marie Rasmussen på tlf.: 3917 3362 eller , Emr@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-17-maend-bruger-flere-penge-end-kvinder-naar-de-rejser-paa-ferie

Bag tallene

Indbrudstyve er mænd - butikstyve ofte kvinder

Ligestillingen har ikke slået ret meget igennem hos de kriminelle borgere - men butikstyveri er en undtagelse., 25. januar 2007 kl. 0:00 , , Mænd er i gennemsnit fem-seks gange så kriminelle som kvinder. Men når det drejer sig om tyveri, brydes mønstret: Næsten hver anden butikstyv er af hunkøn. Til gengæld er indbrudstyven stort set altid en mand. Det kan man se, hvis man dykker ned i tallene for domfældelser fra Danmarks Statistik. , 4.584 domme for butikstyveri i 2005 angik kvinder, mens 6.504 angik mænd. Ser man derimod på indbrudstyvene, blev 628 domme for indbrud i beboelser givet til mænd, men kun 29 til kvinder. Tilsvarende stod der mandlige tyve bag 456 tyverier fra biler og både, mens kun 19 af den slags tyverier blev begået af kvinder. Det fremgår af bogen Kriminalitet 2005. , Senere kriminalitet, Der er flere årsager til den bemærkelsesværdige forskel i kønsfordelingen blandt butikstyve og indbrudstyve, vurderer kriminolog Britta Kyvsgaard. Hun er chef for Justitsministeriets Forskningsenhed og har tidligere forsket i kriminelles karrierer. , - Kvinder kommer typisk senere ind i en kriminel løbebane end mænd og tidligere ud igen. Endvidere begår de mestendels kriminalitet, som giver et umiddelbart udbytte. Det hænger antagelig sammen med, at de ikke har det netværk, der skal til for at skaffe sig af med udbyttet fra for eksempel et indbrud i et hus, siger hun. , Men kønsforskellen ved tyveri kan også have noget at gøre med, hvor mange moralske grænser, der skal overskrides. , - Kvinder vil nok oftere kunne sætte sig i offerets sted og for eksempel tænke over, hvem et indbrud mon går ud over, og derfor afholde sig fra indbrud i et privat hjem. Butikstyveri er derimod mere acceptabelt, især fra stormagasiner og lignende. Nogle af de piger, jeg har talt med i forbindelse med en tidligere undersøgelse, sagde, at de aldrig kunne finde på at stjæle fra enkeltpersoner eller fra den lille købmand. Men de opfattede ikke et tyveri i stormagasinet som noget, der ramte nogle personer, siger Britta Kyvsgaard. , Domme over indbrudstyve og butikstyve mm., fordelt på køn. 2005 , Prostitution eller indbrud, En del indbrud bliver begået af narkomaner, der skal skaffe penge til narko. Det kan være en anden del af forklaringen på, at indbrud i private hjem næsten er et rent mande-anliggende. , - Kvindelige narkomaner har langt bedre mulighed for i stedet at skaffe sig pengene ved prostitution, siger Britta Kyvsgaard. , Den øgede ligestilling mellem kønnene, som er sket i resten af samfundet, synes kun at have haft begrænset effekt blandt de kriminelle borgere. Af de 29.993 domme, der blev afsagt i 2005 for overtrædelse af straffeloven, angik kun 7.484 kvinder. , - Bortset fra fødsler tror jeg, at kriminalitet er det område i samfundet, hvor der er størst forskel mellem kønnene, siger Britta Kyvsgaard. , Ud over indbrud er sædelighedsforbrydelser såsom voldtægt og blufærdighedskrænkelse næsten rent mandsdominerede forbrydelses-typer. Men også når det gælder voldsforbrydelser, er der ti dømte mænd for hver dømt kvinde., Opvisningskriminalitet også hos piger, Der findes mange forskellige teorier om årsagen til den store kønsforskel. Nogle forklaringer går på, at mænds øgede voldelighed har noget med kønshormoner at gøre. Andre søger forklaringen i kønsroller eller i, at piger og drenge er opdraget forskelligt. , - Især de unge drenges voldelige adfærd og andre former for kriminalitet kan ses som opvisning - som en måde at vise kammeraterne og omverdenen, at de er dristige, modige og mandige. Pigers kriminalitet er mere nytteorienteret, siger Britta Kyvsgaard. , Kriminologen gør dog opmærksom på, at tingene har forandret sig. Kønsforskellene på kriminalitetsområdet var større før i tiden. , - Desuden har vi i de senere år set en tendens i retning af, at flere unge piger begår vold, for eksempel i forbindelse med pigebander - altså opvisningspræget kriminalitet, lige som for drengene. Men det er vigtigt at understrege, at der stadig er tale om et meget lille antal piger, der begår vold, siger hun. , Find flere tal om domfældelser på , www.statistikbanken.dk/straf3, og , www.statistikbanken.dk/straf4, ., Bestil publikationen , Kriminalitet 2005 her. , Kim Mesterton er journalist., , Modelfoto: Mads Winther/Polfoto., Denne artikel er offentliggjort 25. januar 2007., Tilmeld dig nyhedsbrev,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-01-25-Indbrudstyve-er-maend-butikstyve-ofte-kvinder

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation