Gå til sidens indhold
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds
Det er pt. ikke muligt at indberette til erhvervsstatistikker. Vi arbejder på at løse problemet.
Hvidt kryds

Søgeresultat

    Viser resultat 701 - 710 af 2385

    KORT: Andelen af grundskoleelever i fri- og privatskoler stiger i næsten alle kommuner

    Godt 90.600 elever gik 1. oktober 2016 i 0. til 7. klasse på fri- eller privatskole, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til 16,7 procent af samtlige grundskoleelever på disse klassetrin. På landsplan er andelen dermed samlet set steget 4 procentpoint siden 2007., 12. april 2017 kl. 14:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I fire af landets 98 kommuner er andelen af elever i 0. til 7. klassetrin, som går på fri- eller privatskole, faldet fra 2007 til 2016. Det drejer sig om Frederiksberg, Dragør, Fanø og Struer. På Læsø er andelen stadig 0 procent, mens den er steget i de resterende 93 kommuner., Flere forældre fravælger at sende deres børn i folkeskole. , DST har adspurgt forældrene, hvad der ligger bag deres valg af skole, ., Stevns Kommune har oplevet den største stigning med 16,6 procentpoint, hvilket betyder, at 27,2 procent af grundskoleeleverne fra 0. til 7. klassetrin går på fri- eller privatskole pr. 1. oktober 2016., Til gengæld er Samsø Kommune det sted i landet, hvor fri- og privatskoleeleverne fra 0. til 7. klasse udgør den største andel med 36,7 procent, viser tal fra , Statistikbanken, . Det er 11 procentpoint højere end i 2007., I fem af landets kommuner – udover Samsø Kommune - er denne andel over 30 procent pr. 1. oktober 2016: Morsø, Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Gribskov., Se tallene for din kommune, Hvis du har spørgsmål til tal om uddannelsesaktivitet på grundskoleniveau, kan du kontakte Lene Riberholdt på hverdage via telefonnr.: 39 17 31 85.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-12-Kort-Andelen-af-grundskoleelever-i-fri-og-privatskoler-stiger

    Bag tallene

    NYT: Færre gæster i de zoologiske haver

    Zoologiske anlæg og botaniske haver 2014

    Zoologiske anlæg og botaniske haver 2014, Der kom færre gæster i de zoologiske haver og botaniske anlæg i 2014 end i rekordåret 2013. Efter et åbningsår med over 1 mio. besøgende i 2013 oplevede Den Blå Planet en nedgang i besøgstallet på 320.000 personer. De tre zoologiske haver i København, Odense og Aalborg havde en samlet nedgang i besøgstallet på 392.000. Som den eneste af de ti største zoologiske haver havde Knuthenborg Safaripark en fremgang på 16.000 besøgende eller 7 pct. fra 2013 til 2014., Besøgstal faldet med 14 pct., Det samlede besøgstal for zoologiske haver faldt med 14 pct. i forhold til 2013. I forhold til årene før 2013 ligger besøgstallet for 2014 dog væsentligt højere; i forhold til 2012 er antallet af besøgende fx steget med omkring en halv million. Antallet af zoologiske haver, der er dækket af statistikken, var 28 både i 2013 og 2014., Besøgende i zoologiske og botaniske haver,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, Alle zoologiske og botaniske haver, 4, 016, 605, 4, 404, 061, 4, 447, 124, 5, 749, 515, 4, 929, 552, Statsstøttede i henhold til zooloven, 2, 609, 303, 3, 053, 634, 2, 997, 969, 4, 272, 394, 3, 492, 147, Andre statsstøttede, 222, 397, 216, 495, 232, 550, 229, 318, 208, 719, Ikke-statsstøttede, 1, 184, 905, 1, 133, 932, 1, 216, 605, 1, 247, 803, 1, 228, 686, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. april 2015 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Statistik­dokumentation, Zoologiske haver, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19478

    Nyt

    NYT: Markant stigning i statens digitale arkivalier

    Arkiver 2014

    Arkiver 2014, Rigsarkivets beholdning af digitale arkivalier steg fra 41.600 gigabyte til 67.400 gigabyte fra 2013 til 2014, svarende til en stigning på 62 pct. Digitale arkivalier indeholder data, som er skabt digitalt og stammer fra it-systemer, som myndighederne har brugt i deres sagsbehandling. Stigningen er meget markant i sammenligning med de konventionelle arkivalier, der i samme periode kun steg med 1 pct. Hvis vi ser på udviklingen fra 2011 til 2014 er stigningen inden for de digitale arkivalier på 138 pct. i modsætning til de konventionelle arkivaliers stigning på 3 pct., Stadig færre besøg på arkivernes læsesale, I takt med at de elektroniske muligheder for at søge og tilgå arkivalier udbygges, falder antallet af besøgende gæster på de statslige arkivers læsesale. Denne udvikling har betydet mere end en halvering af besøgstallet siden 2007, nemlig fra 62.000 i 2007 til 26.000 i 2014. Det seneste år har faldet været på 15 pct., Færre fuldtidsansatte fra 2007 til 2014, Antallet af fuldtidsansatte i de statslige arkiver er faldet fra 331 i 2007 til 219 i 2014, svarende til en nedgang på 34 pct. Faldet i antallet af fuldtidsansatte har i perioden været mindst i Rigsarkivet Aarhus (tidligere: Erhvervsarkivet) - 1 pct. - og i den del af Rigsarkivet Odense, som tidligere hed Dansk Data Arkiv, hvor faldet har været på 6 pct., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. juni 2015 - Nr. 338, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, Statistikken er baseret på indberetninger fra Statens Arkiver, Organisationen Danske Arkiver (ODA) og Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arkiver, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/19635

    Nyt

    Publikation: It-anvendelse i den offentlige sektor 2011

    Publikationen belyser den offentlige sektors it-anvendelse i bred forstand ud fra en undersøgelse besvaret af it-ansvarlige i stat, regioner og kommuner., Undersøgelsen måler såvel den offentlige sektors brug af it i kontakten med borgere og virksomheder som myndighedernes interne anvendelse af it. Den viser omfanget og betydningen af digitalisering, men også barriererne.,  , Digitalisering giver bedre kvalitet, Publikationen viser, at digitalisering i den offentlige sektor oftere resulterer i bedre kvalitet end i frigørelse af ressourcer. 85 pct. af myndighederne har i høj eller nogen grad mærket en bedre kvalitet eller service af digitalisering.,  , Hos 64 pct. har digitaliseringsprojekterne frigjort ressourcer, men sjældent i høj grad.,  , Flere konklusioner, Blandt de andre interessante konklusioner er disse:, 64 pct. af de offentlige myndigheder brugte videomøder i 2011 - en kraftig stigning fra 44 pct. i 2010. , 83 pct. af myndighederne anvender elektronisk sagsstyring i 2011 mod 76 pct. i 2010. Også andelen af papirløse sager stiger. , 36 pct. af myndighederne modtog mindst halvdelen af deres dokumenter elektronisk fra borgere i 2011 - en stigning fra 32 pct. i 2010. , Den største barriere for it og digital forvaltning er vanskeligheder med at frigøre ressourcer til udvikling. , Hver anden myndighed stiller datasæt til rådighed, så de kan genbruges af private virksomheder og borgere - gratis eller mod betaling. , 91 pct. af myndighederne har taget initiativ til at reducere energiforbruget fra it-udstyr på et eller flere områder. ,  , Ældre tal, It-anvendelse i den offentlige sektor udkom tidligere som , Den offentlige sektors brug af it, .,  , Læs også , Nyt fra Danmarks Statistik: Den offentlige sektors brug af it, .,  , Se endvidere den samlede , oversigt over it-publikationer, .,  , Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2011, 2010, 2009, 2008, Hent som pdf, it-anvendelse i den offentlige sektor 2011, Kolofon, It-anvendelse i den offentlige sektor, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1989-0, Udgivet: 29. februar 2012 kl. 09:00, Antal sider: 32, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

    https://www.dst.dk/pubomtale/17882

    Publikation

    Publikation: Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen 2011

    Publikationen har til formål at undersøge udbredelsen af energirigtig adfærd i forbindelse med borgernes brug af it., Bruger vi mere strøm end nødvendigt, når vi bruger computeren? Tager vi hensyn til miljøet, og vælger vi miljøvenlige produkter, når vi køber nyt it-udstyr?, Hvad sker der med de 'gamle' computere, når vi anskaffer nye? Når vi printer derhjemme, husker vi så at udskrive på begge side af papiret? , Konklusioner, Publikationen viser bl.a. følgende:, Et voksende antal danskere har mere end én computer i hjemmet. , Når der er problemer med den gamle computer, anskaffer man sig en ny frem for at få den gamle repareret.  , Antallet af bærbare og håndholdte computere vokser, mens antallet af stationære computere falder.  , To tredjedele af de personer, der har computer i hjemmet, slukker helt for den, når de er færdige med at bruge den. , De fleste med computer i hjemmet anvender automatiske strømbesparende funktioner som standby, dvale eller skærmslukning. ,  , Samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Publikationen bygger på data fra undersøgelsen "Miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen", der er gennemført for Videncenter for grøn it under Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet., Videncenter for grøn it har til opgave at fremme kendskabet til og anvendelsen af grøn it hos offentlige myndigheder, virksomheder og borgere. , Undersøgelsen af miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen baserer sig på telefoninterview i oktober 2011 med 942 gennemførte svar blandt de 16-74-årige., Flere tal om it, Se mere statistik om it på , www.dst.dk/it, ., Hent som pdf, Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen 2011, Kolofon, Grøn it - miljøvenlig it-anvendelse i befolkningen, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2008-7, Udgivet: 25. juni 2012 kl. 09:00, Antal sider: 23, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

    https://www.dst.dk/pubomtale/18077

    Publikation

    Publikation: Folketal, areal og klima 1901-60

    Bogen belyser sammen med Statistiske Undersøgelser nr. 19, ", Befolkningsudvikling og sundhedsforhold 1901-60, " udgivet i 1966, befolkningsforholdene i Danmark for perioden 1900-1960. , Indhold:, Det 19. århundrede (oversigtstabeller): , I. Befolkningsudviklingen i nogle vesteuropæiske stater 1800-1960; , II. Beregnet folketal pr. 1. juli i Danmark (excl. Sønderjylland) for årene 1800-1901; , III. Befolkningen i Danmark (incl. Sønderjylland) fordelt efter den administrative inddeling ved folketællingerne 1801-1901; , IV. Befolkningens aldersfordeling i Danmark (excl. Sønderjylland) ved folketællingerne 1787-1901; , V. Befolkningen i Danmark (excl. Sønderjylland) fordelt efter ægteskabelig stilling ved folketællingerne 1787-1901; , VI. Folketal, fødte, døde og vielser i Danmark (excl. Sønderjylland) i årene 1800-1900; , VII. Sønderjyllands folketal, fødte, døde og vielser i årene 1868-1910. 1901-1960: , 1. Meteorologiske forhold; , 2. Det samlede areals benyttelse 1881, 1896, 1907, 1919, 1929 og 1951; , 3. Den administrative inddeling for Danmark (excl. Færøerne og Grønland) 1901-60; , 4. Kystlinie, areal, folketal og befolkningstæthed på overøvrighedsområder ved folketællingerne 1901-60; , 5. Folketallet for landsdele og beboede øer ved folketællingerne 1901-60; , 6. Befolkningen i amter, byer og forstæder ved folketællingerne 1901-60; , 7. Folketal og arealtal i amts- og sognekommuner ved folketællingerne 1901-60; , 8. Befolkningen i bymæssige bebyggelser (excl. forstæder) ved folketællingerne 1901-60; , 9. Arealtal for bykommuner og fuldt bymæssigt bebyggede sognekommuner. , Kilder, anmærkninger og noter. , Stednavneregister. , Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser / Nr.10,  , Hent som pdf, Folketal, areal og klima 1901-60, Kolofon, Folketal, areal og klima, Borgere, Udgivet: 31. december 1964 kl. 09:00, Antal sider: 271, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/19249

    Publikation

    Publikation: Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning

    Indhold:, Indledende bemærkninger, Indkomstbegrebet, Husstandsindkomsten:, Tabel 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse       enkelte grupper, Tabel 2. Sammenligning mellem midttallet i typeintervallet og den gennemsnitlige indkomst, Tabel 3. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for samtlige socialgrupper, Tabel 4. Samtlige socialgrupper fordelt på fire hovedgrupper af husstandstyper, Tabel 5. Samtlige socialgrupper fordelt efter forskellige husstandstyper, Tabel 6. Sammenligning mellem de faktiske indkomstfordelinger og de indkomstfordelinger, der fremkommer, når sammensætningen efter husstandstype svarer til den, der gælder for samtlige socialgrupper under eet , Tabel 7. Beregning af husstandsindkomsten efter art for de enkelte socialgrupper, Tabel 8. Fordelingen af husstandsindkomsten efter art på indkomstgrupper. Hovedpersonens indkomst, Tabel 9. Husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgruppe, Tabel 10. Den gennemsnitlige indkomst efter alder og socialgrupper,  , Tabel I. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsindkomst og husstandstype, hele landet, Tabel II. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsoverhovedets indkomst, køn og alder. , Diagram 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for enkelte socialgrupper, Diagram 2. Antal husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupper, Diagram 3. Fraktildiagram for husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupperDiagram 4. Sammenligning mellem hovedpersonens gennemsnitlige indkomst og alder, Udgivet i serien Statistiske undersøgelser / Nr. 6,  , Hent som pdf, Lønmodtagerindkomster , Kolofon, Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning, Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1962 kl. 09:30, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/19563

    Publikation

    Publikation: Kreditmarkedsstatistik

    Indhold:, I. Banker og sparekasser indtil 1920: , Tabel 1.: De enkelte bankers status i årene indtil 1920 , Tabel 2.: Bankernes samlede status inden for hovedlandsdele og for hele landet i årene indtil 1920 , Tabel 3.: Sparekassernes indlån 1820-1920 , Tabel 4.: Sparernes tilgodehavende i banker, der drev sparekassevirksomhed, fordelt på de enkelte banker samt inden for hovedlandsdele , II. Kredit og hypotekforeningerne 1851-1965:  , Tabel 1.: Kreditforeningernes virksomhed 1851-1965 , Tabel 2.: De enkelte kreditforeningers udlån 1851-1965 , Tabel 3.: Hypotekforeningernes virksomhed 1895-1965 , Tabel 4.: De enkelte hypotekforeningers udlån 1895-1965 , Tabel 5.: Kredit- og hypotekforeningernes samlede virksomhed 1851-1965 samt Landmandsbankens Hypotekafdelings udlån , Tabel 6.: Kreditforeningen af Kommuner i Danmark 1899-1965 og Kongeriget Danmarks Hypotekbank 1906-1965, Kilder, anmærkninger og noter , III. Obligationsmarkedet 1810-1965:, Oversigt over udviklingen på obligationsmarkedet 1800-1900, Kurs- og rentetabeller for obligationsmarkedet 1810-1965, Obligationsoversigt 1755-1965; Specifikation af obligationer udstedt i perioden 1755-1965, Kilder, anmærkninger og noter, Litteraturliste , IV. Statsgælden 1750-1965: , Tabel 1.: Den samlede statsgæld, til- og afgang 1813-1965 , Tabel 2.: Statsgælden fordelt efter gældens art og forrentning 1834-1965, Kilder, anmærkninger og noter, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 24,  , Hent som pdf, Kreditmarkedsstatistik, Kolofon, Kreditmarkedsstatistik, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1969 kl. 09:30, Antal sider: 260, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/19918

    Publikation

    Publikation: Landsprognoser og regionale fremskrivninger 1980-2010 / 1980-2000

    Landsprognoser 1980-2010 og regionale fremskrivninger 1980-2000, Titel og forord på dansk, resten af publikationen er på svensk, Indhold:, 1. Inledning och sammanfattning av resultaten, A. Landsprognoser 1980-2010.,  , 2. Fertilitet:, 2.1 Utvecklingen hittills , 2.2 Fertilitetsförutsättningar i prognosens huvudalternativ,  , 3. Dödlighet: , 3.1 Utvecklingen hittills , 3.2 Dödlighetsförutsättningar i prognosen,  , 4. Utrikes omflyttning: , 4.1 Inledning , 4.2 Flyttningar under åren 1933-68 , 4.3 Flyttningar under åren 1971-79. Migrationsförutsättningar i prognosens huvudalternativ,  , 5. Prognosresultat. Hela landets befolkning, 1980-2010: , 5.1 Inledning , 5.2 Den totala folkmängdens storlek , 5.3 Befolkningen efter ålder,  , 6. Befolkningsudvecklingen 2010-2025,  , 7. Alternativa prognoser: , 7.1 Variationer i fertilitetsantagandet , 7.2 Variationer i migrationsantagandet, B. Regionala framskrivningar 1980-2000, 8. Inledning,  , 9. Regional fertilitet: , 9.1 Utvecklingen hittills , 9.2 Fertilitetsförutsättningar i den regionala framskrivningen, 10. Regional dödlighet: , 10.1 Utvecklingen hittills, 10.2 Dödlighetsförutsättningar i den regionala framskrivningen , 10.3 De regionala dödlighetsförutsättningarnas betydelse för framskrivningsresultaten,  , 11. Vandringar: , 11.1 Utvecklingen hittills , 11.2 Vandringsförutsättningar i den regionala framskrivningen,  , 12. Framskrivningsresultat. Huvudstadsregionen och amtskommunerna 1980-2000,  , Bilagstabeller, Diagramförteckning, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser/ Nr. 38,  ,  , Hent som pdf, Landsprognoser 1980-2010, Kolofon, Landsprognoser og regionale fremskrivninger , Borgere, Udgivet: 31. december 1981 kl. 09:00, Antal sider: 148, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/19921

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation