Søgeresultat

AJO_BRANCHE07

Ved analyser af udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede fordelt på brancher over tid valideres ESR's oplysninger.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-branche07

Min tid - Mit liv med statistik

Undervisningsforløb om statistik til 7.-10. klasse. Digitale escape rooms samt statistikopgaver om fritidsaktiviteter, medieforbrug og fritidsjobs.

Idrætsudøvelse

Hvor mange medlemmer er der i de danske idrætsforeninger? Hvilke sportsgrene har flest medlemmer?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/idraet/idraetsudoevelse

Emneside

FIKS44: Firmaernes køb og salg (detaljeret)

branche (DB07) og beløb
2009K1-2025K1 (Mio. kr.)

https://www.statistikbanken.dk/FIKS44

Statistikbanktabel

ERHV1: Arbejdssteder, job, fuldtidsbeskæftigede og lønsum

branche (DB07) og enhed
2008-2023 (-)

https://www.statistikbanken.dk/ERHV1

Statistikbanktabel

Jul i regionerne: Hvem køber hvad?

Køber du ris a la manden færdiglavet, kommer du højest sandsynligt fra Hovedstaden. Steger du fiskefileten i margarine, er du nok fra Nordjylland. Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på, hvem der køber hvad i julemåneden., 1. december 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1.390 kr. Så meget kostede julen hver dansker over 18 år i 2010 - i hvert fald hvis man opgør udgiften til jul som de ekstra indkøb i detailhandlen i december. Dermed ligger juleforbruget en anelse højere end i 2009, hvor hver voksen dansker brugte 1.370 kr. ekstra i december. Også 2007 lå på det niveau med 1.380 kr. , Men i 2008, hvor krisen rigtigt ramte, var beløbet på bare 1.090 kr. Selv om vi har set en stigning i juleforbruget siden da, er vi stadig ikke tilbage på samme høje niveau som tidligere. I 2006 brugte hver voksen dansker 1.550 kr. ekstra i december., Forbruget varierer mellem landsdelene, Men hvad er det så, vi bruger de ekstra penge på? Danmarks Statistik har på baggrund af Forbrugsundersøgelsen 2009 lavet en særlig juleopgørelse, som Netmagasinet Bag Tallene har set nærmere på. Juleopgørelsen dækker kun hverdagskøb - altså indgår køb af fx biler, forsikringer, hvidevarer og store ting til hjemmet ikke. , Når de ting trækkes fra, stiger forbruget med ca. 1.400 kr. pr. husstand i december. Om det så er and eller flæskesteg, pengene går til, afhænger blandt andet af, hvilken landsdel man bor i., Hjemmelavet ris a la mande i Nordjylland, Risengrød og ris a la mande er for de fleste en selvfølge i december. Men om man selv koger grøden og pisker fløden, eller om man vælger at købe den færdiglavet, kan afsløre noget om, hvor i landet man bor., Den nemme løsning er det nemlig primært folk i Hovedstaden, der benytter sig af. Her bruger en husstand i gennemsnit 10 kr. på færdiglavet risengrød og ris a la mande i december, mens det højest er et par kroner for husstandene i resten af landet., I Nordjylland og Midtjylland er der derimod en stor stigning i forbruget på ris i december. En nordjysk husstand bruger omkring 8 kr. på ris om måneden uden for december, men 29 kr. i december. Mon ikke en del af risen bliver til grød og juledessert? Det er der noget, der tyder på, eftersom nordjyderne også er dem, der bruger flest penge på kirsebærsauce - faktisk er deres forbrug på kirsebærsauce dobbelt så højt som de øvrige regioners., Frosne fisk til hovedstaden, En anden genganger i julemåneden er fiskefileten til julefrokosterne. Nordjylland er det sted, hvor der ryger flest fiskefileter i kurven i december, og det er først og fremmest de ferske fileter, nordjyderne hælder til. Det bruger en husstand i gennemsnit 15 kr. på. Det er 11 kr. mere end i de øvrige 11 måneder. Købet af frosne fiskefileter er derimod status quo i forhold til resten af året med ca. 2 kr. pr. husstand. , Anderledes ser det ud i Hovedstaden. Her stiger udgiften til de frosne fisk i gennemsnit fra 5 kr. om måneden i årets første 11 måneder til 13 kr. i december. Det er dermed husstandene i Hovedstaden, der bruger flest penge på frosne fileter. I forhold til de ferske fisk, er der kun en svag stigning i Hovedstaden i december. Også Midtjylland foretrækker de frosne fisk frem for ferske., Vis mig din fisk, og jeg skal sige dig, hvor den er stegt, Hvordan fisken bliver stegt, siger noget om, hvor i landet den bliver tilberedt. Er den stegt i smør, er der størst sandsynlighed for, at den bliver serveret i Midtjylland, som både i december og resten af året har det største forbrug på smør. Det stiger fra 19 til 31 kr. i december. , Nordjyderne er dem, der har det største forbrug på margarine med 15 kr. pr. husstand, mens københavnernes forbrug på madolier ligger noget højere end i resten af landet. I december er det på 31 kr. Næsthøjest er det til sammenligning i Nordjylland med 9 kr. , Fakta:, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2009 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores hjemmeside findes en række , detaljerede oplysninger om danskernes forbrug, .,  , Medister eller and?, Der er en generel stigning i forbruget på juleklassikere som flæskesteg, medisterpølse og ænder og gæs over hele landet., Særligt nordjyderne holder sig ikke tilbage, når det kommer til at fylde indkøbskurvene med kød til julemiddagen. Nordjyderne har det højeste forbrug på gæs og ænder, som en husstand i den del af landet i gennemsnit bruger 139 kr. på.  Næsthøjest er forbruget i Syddanmark med 84 kr. , Også på medister er forbruget højest i Nordjylland med 18 kr. pr. husstand. Godt nok er det midtjyderne, der bruger flest penge på flæskesteg med 71 kr. pr. husstand, men nordjyderne ligger på andenpladsen med 51 kr., Lavest ligger Region Sjælland næsten over hele linjen i forhold til forbrug på kød, men måske er de bare tidligere ude og fylder fryseren op før december?, Lidt til den søde tand og en lille en til halsen, Når det kommer til den lidt sødere del af juletraditionerne, er indbyggerne i Hovedstaden klart dem, der er mest til juleslik som figner og dadler, mens Syddanmark tager føringen for både marcipan, nødder og chokolade, som en gennemsnitlig husstand bruger hele 185 kr. på i december. , I forhold til hvad der bliver fyldt i de små glas i julen, er der også forskel på, hvor i landet man bor. I Hovedstaden bliver der efter forbruget at dømme oftere budt på Gl. Dansk end i resten af landet. Det er nemlig her, forbruget er klart højest både i julen, hvor det ligger på 15 kr. pr. husstand og i de resterende måneder, hvor det ligger på 4 kr. Næsthøjest i julemåneden er Region Sjælland med 3 kr., Hovedstaden ligger også højt i forbruget på snaps og bitter, dog bliver københavnerne overgået af Region Nordjylland, som bruger 28 kr. på snaps og bitter i december. Det er også den region, der ligger højest resten af året., Fejrer du julen i Region Syddanmark, er der derimod god chance for, at du bliver budt på en cognac. Det er nemlig i den del af landet, der bliver brugt flest penge på de gyldne dråber op til jul. Uden for december er det dog Region Hovedstaden og Nordjylland, der tanker mest op af den slags. , Midtjyderne og sjællænderne er de mest mådeholdne i forhold til de små skarpe. I begge regioner bruger en husstand omkring 16 kr. på snaps, bitter, Gl. Dansk og cognac tilsammen., Skjorter hitter i Nordjylland, Hvis du er kvinde, og der står undertøj på din ønskeseddel, er der størst sandsynlighed for, at dit ønske bliver opfyldt, hvis du bor i Hovedstaden. Her stiger en husstands forbrug på kvindeundertøj fra 51 kr. til 163 kr. i december. Nordjyderne bruger dog næsten lige så meget med 145 kr. , Også i Region Midtjylland og Sjælland er der en stigning. Men hvis du bor i Syddanmark, skal du ikke sætte næsen for højt op efter nyt undertøj, for her falder forbruget fra 36 til 25 kr. pr. husstand., Er du mand, er der god sandsynlighed for, at mindst én af dine gaver under træet indeholder en skjorte, T-shirt eller bluse. Skjorterne hitter mest i Nordjylland, hvor det gennemsnitlige forbrug stiger fra 19 til 126 kr. op mod jul. Bluser og T-shirts hitter størst i København med en stigning i forbruget fra 70 til 127 kr. Mændene i Region Sjælland har mindst chance for at få en af disse beklædningsgenstande., Hvad er der i de hårde pakker?, I forhold til de hårde pakker vil en del flere københavnere end jyder, fynboer og sjællændere formentligt købe bøger, når gaven skal udvælges. I hovedstaden er forbruget på bøger noget højere end i de øvrige regioner. I december stiger det fra 99 kr. til 351 kr. pr. husstand. , Næsthøjeste forbrug på bøger i december er i Region Midtjylland, hvor en husstand bruger 97 kr. på litteraturen. Resten af året ligger forbruget på bøger kun en anelse højere i Hovedstaden end i resten af landet., Midtjyderne er dem, der giver flest eller dyrest smykker - det er i hvert fald dem, der bruger flest penge på smykker. Det bliver til 130 kr. pr. husstand i december. Færrest bruger de i Region Sjælland.,  , Syddanskerne har flest rejseudgifter, Når familien skal samles i julen, ser det ud til, at det i høj grad er syddanskerne, der rejser ud. En syddansk husstand bruger lidt over 1.000 kr. i december på benzin, bropenge og offentlig transport. Det er primært i forhold til benzin og bropenge, Syddanmark ligger højt. , Lavest er rejsebudgettet hos midtjyderne - faktisk er det kun det halve af syddanskernes budget, og der sker ligefrem et fald på disse udgiftsposter i Midtjylland i december i forhold til resten af året. Det kunne tyde på, at trafikken til Midtjylland er stor omkring jul., Ikke overraskende er det i Hovedstaden, der bliver brugt flest penge, hvis vi ser på posten offentlig transport alene. Her bruger en husstand 260 kr. på tog, busser, metro og S-tog i december. På en alm. måned bruger en københavnsk husstand 176 kr. på offentlig transport. , "God jul og Godt Nytår", Dem, der er mest flittige til at sende pakker og breve i december, bor tilsyneladende i hovedstadsområdet. Her bruger en husstand 47 kr. på porto i december. Landsgennemsnittet i december er 36 kr. Nordjyderne er tilsyneladende dem, der sender færrest julehilsner. Her bruger en husstand kun 7 kr. på porto i december., I Hovedstaden bruger de også flest penge på julepynt, dekorationer og juletræer. 179 kr. pr. husstand bliver det til. Region Syddanmark ligger lavest med kun 77 kr. Men måske afspejler det snarere, at de i den region har nemmere og billigere adgang til gran og juletræer, og at de laver dekorationerne selv, end at de har færre dekorationer og juletræer i familierne?,  , Vi prøver lykken i december, De mange udgifter til julen får formentligt folk til at drømme om at komme nemt til en ekstra pose penge. I hvert fald stiger forbruget på Lotto og skrabespil i december på landsplan fra 64 til 93 kr. pr. husstand. , Størst er håbet i Region Hovedstaden, hvor en husstand spiller for 107 kr. I Region Sjælland og Midtjylland bruger en husstand knap 100 kr. Syddanske husstande spiller i gennemsnit for 85 kr. i december, mens nordjyderne ikke rigtigt tror på gevinst i julen. Her falder forbruget fra 63 kr. til 16 kr. pr. husstand., Vidste du at..., Figurerne såvel som teksten i artiklen frit kan benyttes i andre medier, når bare Danmarks Statistik krediteres.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-12-01-jul-i-regionerne

Bag tallene

Fakta om indvandrere og efterkommere i Danmark

Her kan du få et overblik over vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Deres opholdsgrundlag, tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse og kriminalitet., 20. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 13,3 pct. af befolkningen i Danmark var i starten af 2018 enten indvandrere eller efterkommere. I absolutte tal er her tale om 591.678 indvandrere og 178.719 efterkommere., 58 pct. af indvandrerne og 84 pct. af efterkommerne i Danmark kommer fra ikke-vestlige lande, dvs. lande uden for , EU/EØS-samarbejdet m. fl, .  Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere tæller i alt 493.468 personer., Befolkningen i Danmark fordelt efter herkomst pr. 1. januar 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , Indvandrere i Danmark 2018, Se hvordan de forskellige indvandrer- og efterkommergrupper fordeler sig på oprindelsesland i publikationen , Indvandrere i Danmark 2018, s. 13 tabel 1.3 samt s. 16 tabel 1.4., Faktaboks indvandrere og efterkommere, I statistikken kan befolkningen opdeles i tre grupper afhængig af, hvor man er født, hvor ens forældre er født og hvilket statsborgerskab, ens forældrene har., Indvandrere er født uden for Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Personer med dansk oprindelse kan både være født i Danmark og udlandet. Mindst én forælder er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab., Indvandrere fra Syrien og Irak søger beskyttelse mens kinesiske og indiske indvandrere uddanner sig og arbejder, Opdeler man de ti største ikke-vestlige indvandrergrupper, som er indvandret efter 1996 efter opholdsgrundlag – altså grunden til, de er kommet til Danmark – ser man, at indvandrere fra Syrien, Irak, Afghanistan og Iran i høj grad opholder sig i landet, fordi de har søgt asyl., Den største indvandrergruppe efter 1996 er syrerne, som tæller 34.619 personer. Her er 97 pct. af de indvandrede efter 1996 kommet til Danmark enten som flygtninge (57 pct.) eller som familiesammenførte (40 pct.). Den næststørste gruppe er irakere, som tæller 16.233 personer. Indvandrere med irakisk oprindelse kom i 49 pct. af tilfældene til landet som flygtninge og 44 pct. som familiesammenførte. Afghanske indvandrere efter 1996 tæller 12.378 personer og fordeler sig på 55 pct. flygtninge og 41 pct. familiesammenførte., Ikke-vestlige indvandrere fordelt efter opholdsgrundlag 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 1.10, Anm: Figuren viser de 10 største indvandrergrupper, som er indvandret efter 1996. 1996 er valgt som udgangspunkt, fordi data om opholdsgrundlag er ikke tilgængelig for årene før 1997., Fordelingen af opholdsgrundlag ser noget anderledes ud for indvandrere fra fx Kina og Indien. Således er 34 pct. af de kinesiske indvandrere (10.356 personer i alt), i landet for at arbejde, og yderligere 34 pct. er her for at uddanne sig. Blandt de 9.369 indiske indvandrere er 76 pct. i landet for at arbejde, mens 10 pct. er her for uddannelse., Vestlige indvandrere er kommet til Danmark for at arbejde, Kigger man på indvandrere fra vestlige lande indvandret efter 1996 er størstedelen – uagtet oprindelse - kommet til Danmark for at arbejde. Blandt Danmarks største vestlige indvandrergruppe – polakkerne (33.889 personer) – var 60 pct. af de indvandrede her for at arbejde og 9 pct. var her for at uddanne sig., Vestlige indvandrere fordelt efter opholdsgrundlag 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 1.9, Anm: Figuren viser de 10 største indvandrergrupper, som er indvandret efter 1996. 1996 er valgt som udgangspunkt, fordi data om opholdsgrundlag er ikke tilgængelig for årene før 1997., Store forskelle på beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere, Der er stor forskel på de ikke-vestlige indvandrergruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. Ser man på de store ikke-vestlige indvandrergrupper fra Syrien og Irak har de beskæftigelsesfrekvenser, der er under 50 pct. for både mænd og kvinder, mens indvandrere fra Afghanistan har beskæftigelsesfrekvenser på 57 pct. for mænd og 30 pct. for kvinder. , Læs mere om, hvordan opholdsgrundlag afspejler sig i indkomstfordeling her, ., Beskæftigelsesfrekvens for 30-64-årige i de 15 største ikke-vestlige indvandrergrupper i Danmark, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 2.5, Anm: Fokus er indsnævret til at omfatte 30-64-årige indvandrere. Det skyldes først og fremmest et ønske om at sortere de store grupper af unge studerende med midlertidigt ophold i Danmark fra. De fylder meget for nogle oprindelseslande og lidt for andre., Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra Kina ligger på henholdsvis 69 pct. for mænd og 63 pct. kvinder. Den relativt høje beskæftigelse skal blandt andet ses i lyset af, at en del indvandrere fra Kina opholder sig i Danmark for at arbejde. Mange indiske indvandrere opholder sig også i Danmark for at arbejde. Men blandt de indiske indvandrere er der en større forskel mellem kønnene, idet kvinderne har en forholdsvis lav beskæftigelsesfrekvens på 48 pct. mod mændenes, der ligger på 77 pct., Overordnet set er differencen mellem, hvor mange ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse, der er i beskæftigelse, blevet mindre de sidste 20 år. I 1995 var der 40 procentpoints forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem mandlige ikke-vestlige indvandrere og mænd af dansk oprindelse. Der var 44 procentpoints forskel for kvindernes vedkommende. Fra 1996-2016 er forskellen i beskæftigelsesfrekvens for mændenes vedkommende faldet med 18 procentpoint og er nu 22 procentpoint. For kvinderne faldt forskellen i beskæftigelsesfrekvens med 16 procentpoint og var i 2016 28 procentpoint. , Se her hvilke brancher indvandrere i Danmark typisk arbejder i, ., De vestlige indvandrere har højere beskæftigelsesfrekvens end de ikke-vestlige indvandrere. Se beskæftigelsesfrekvenser for vestlige indvandrere i publikationen ”, Indvandrere i Danmark 2018, ” s. 40 tabel 2.2., Halvdelen af asyl-indvandrede har grundskole som højeste uddannelse, Sammensætningen af indvandreres uddannelsesniveau varierer, alt efter hvilket opholdsgrundlag de har. Eksempelvis har indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag ofte lange uddannelser. Det skyldes blandt andet, at den såkaldte beløbsordning og positivliste tilgodeser højt kvalificerede udlændinge med lange uddannelser og forholdsvis høj erhvervsindkomst, når der udstedes opholdstilladelser., Således har 49 pct. af indvandrerne med erhverv som opholdsgrundlag en lang videregående uddannelse. Det tilsvarende niveau blandt personer med dansk oprindelse er 12 pct., Indvandrere med asyl som opholdsgrundlag er den gruppe, hvor færrest har en erhvervskompetencegivende uddannelse, 1, .  50 pct. af indvandrerne med asyl som opholdsgrundlag har grundskole som højest fuldførte uddannelse, mens kun 6 pct. har en lang videregående uddannelse., En femtedel af gruppen har en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse med sig (21 pct.), hvilket er en lavere andel end de andre indvandrergrupper illustreret i nedenstående figur., 1 , Med erhvervskompetencegivende uddannelser forstås uddannelser ud over grundskole- og gymnasieniveau., Højeste fuldførte uddannelse for 25-64-årige indvandrere efter opholdsgrundlag. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 3.2, For såvel 25-64-årige personer med dansk oprindelse samt vestlige og ikke-vestlige indvandrere med enten en dansk og en udenlandsk uddannelse, er der en generel tendens til højere beskæftigelse for stigende uddannelsesniveau. Eksempelvis havde mandlige 25-64-årige ikke-vestlige indvandrere, der kun har afsluttet en dansk grundskoleuddannelse en beskæftigelsesfrekvens på 55 pct. i 2016, Modsat lå beskæftigelsen på 79 pct. blandt mandlige ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en lang videregående uddannelse i Danmark., Læs mere om indvandrere, uddannelse og beskæftigelse i , Indvandrere i Danmark 2018 kapitel 3, ., Flest unge begår kriminalitet, Kriminalitet bliver i højere grad begået af yngre mennesker end af ældre. Og det gælder uanset, om der er tale om overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Fx blev 1,8 pct. af unge mænd i alderen 20-24 år fundet skyldig i mindst én overtrædelse af straffeloven i 2016. Til sammenligning var det fx kun 0,3 pct. af de 55-59-årige mænd., Hvis man ser på kriminaliteten for personer i samme aldersgruppe, viser det sig, at der generelt er en større andel mænd med oprindelse i et ikke-vestligt land end af mænd med oprindelse i et vestligt land eller med dansk oprindelse, der er dømt for kriminalitet. Fx er 5,7 pct. af de 20-24-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande blevet fundet skyldige i en eller flere overtrædelser af straffeloven i 2016. For efterkommere fra vestlige lande er den tilsvarende andel på 2,0 pct. og for mænd med dansk oprindelse på 1,5 pct., Større andel af efterkommere end af indvandrere er dømt, Både blandt mænd med vestlig og med ikke-vestlig oprindelse er der generelt en større andel af efterkommerne end af indvandrerne, der er blevet fundet skyldig i kriminalitet, uanset arten af kriminaliteten., Billedet er nogenlunde tilsvarende for kvindernes vedkommende. Dog er der ikke den store forskel i andelen, der er dømt for straffelovskriminalitet mellem kvindelige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande., Kriminalitetshyppigheder for mænd. Straffelov. 2016, Kriminalitet hænger ofte sammen med alderssammensætningen i en gruppe samt familiens uddannelsesniveau, indkomst og socioøkonomiske status. Danmarks Statistik har udarbejdet forskellige kriminalitetsindeks, der viser, hvordan enkelte befolkningsgruppers kriminalitet påvirkes, når der korrigeres for disse forhold. , Læs mere om dette i Indvandrere i Danmark 2018 s.107, ., Halvering af andel som har fået dom som 18-årig, Kriminaliteten i Danmark er generelt faldende og andelen af personer, der som 18-årige var dømt efter straffeloven er væsentligt lavere for årgang 1997 end for personer født i 1987. Det gælder både for personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere., Kumuleret andel 18-årige mænd med dom for overtrædelse af straffeloven efter herkomst, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 kap. 6.3 ”Fødselsårgange”, Anm: Der tages udgangspunkt i fødselsårgangene fra og med 1987, da antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i disse årgange vurderes at være store nok til, at der meningsfuldt kan foretages opgørelser på dem. Antallet af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er for alle årgangenes vedkommende af så begrænset størrelse, at det er valgt ikke at lave opgørelser for dem., Blandt de ikke-vestlige indvandrere, som er født i 1987, havde 28 pct. fået en eller flere domme, da de fyldte 19 år, denne andel er for 1997-årgangen faldet til 14 pct. - altså en halvering., Også for de ikke-vestlige efterkommere er der sket fald i årgangens kriminalitet. 24 pct. af de ikke-vestlige efterkommere født i 1987 havde en eller flere domme, da de fyldte 19 år, dette tal var for 1997-årgangen faldet til 15 pct. For personer med dansk oprindelse er der sket en halvering fra 10 pct. til 5 pct. i perioden.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-18-fakta-om-indvandrere-og-efterkommere-i-danmark

Bag tallene

NYT: Hver tredje ledige på kontanthjælp er langtidsledig

Langtidsledigheden marts, april og maj. 2018

Langtidsledigheden marts, april og maj. 2018, I maj 2018 var der 11.200 langtidsledige modtagere af kontanthjælp mv. Det svarer til, at hver tredje bruttoledige modtager af kontanthjælp mv. i maj var langtidsledig. Bruttoledige omfatter dagpengemodtagere, jobparate modtagere af kontanthjælp mv. samt personer i løntilskud. Blandt bruttoledige dagpengemodtagere var andelen af langtidsledige væsentligt lavere. Lidt under hver tiende person, der modtog dagpenge i løbet af maj måned, svarende til 8.800 personer, var langtidsledig. Langtidsledige er afgrænset som personer, der har været bruttoledige i et år eller mere, og langtidsledige karakteriseres som enten dagpengemodtagere eller modtagere af kontanthjælp mv. efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet., Stigning i unge langtidsledige, Der var 20.000 langtidsledige i maj, hvilket er en stigning på 2.300 eller 13 pct. i forhold til samme måned året før. Stigningen er sket for aldersgrupperne 16-29-årige, der er steget med 58 pct. til 3.800, og for 30-49-årige, der er steget med 14 pct. til 10.300. Derimod er antallet af langtidsledige 50-64-årige faldet med 6 pct. til 5.900., 21 pct. flere langtidsledige mænd, Der var 10.900 langtidsledige mænd i maj, hvilket er en stigning på 1.900 eller 21 pct. i forhold til samme måned året før. I samme periode steg antallet af langtidsledige kvinder med 400, eller 5 pct., til 9.100., Stigning i langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, I maj steg antallet af langtidsledige modtagere af kontanthjælp mv. med 2.700 til 11.200, svarende til 31 pct. i forhold til samme måned året før. Der var 8.800 langtidsledige modtagere af dagpenge, hvilket er et fald på 400 eller 4 pct. i forhold til samme måned året før. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at personer på integrationsydelse fra sidste halvdel af 2016 i højere grad end tidligere blev visiteret som jobparate af kommunerne. Derfor blev disse personer bruttoledige, og et år senere begynder denne gruppe at indgå i langtidsledigheden under gruppen kontanthjælp mv., Langtidsledige personer (bruttoledige i 52 uger),  , 2017, 2018, Ændring,  , Maj,  , Marts,  , April,  , Maj,  , Maj 2017, - maj 2018,  , personer, pct., Langtidsledige i alt, 17, 709, 20, 058, 20, 533, 20, 027, 13, 16-29 år, 2, 405, 3, 922, 3, 954, 3, 800, 58, 30-49 år, 8, 997, 10, 317, 10, 523, 10, 299, 14, 50-64 år, 6, 307, 5, 819, 6, 056, 5, 928, -6, Mænd, 9, 037, 11, 102, 11, 233, 10, 907, 21, Kvinder, 8, 672, 8, 956, 9, 300, 9, 120, 5, Dagpenge, 1, 9, 180, 8, 789, 9, 176, 8, 814, -4, Kontanthjælp mv., 2, 8, 529, 11, 269, 11, 357, 11, 213, 31, 1,  Ydelsen opgøres efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet., 2,  Ydelsen opgøres efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet. Kontanthjælp mv. består af ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og kontantydelse (ophørt april 2018)., Magistrenes A-kasse har den højeste andel langtidsledige, I maj var 1 pct. af medlemmerne i Magistrenes A-kasse langtidsledige, svarende til 700 personer. Den næsthøjeste andel findes i Journalistik, Kommunikation og Sprog med 0,9 pct. svarende til 200 personer, efterfulgt af Handels- og kontorfunktionærer med 0,7 pct. svarende til 1.400 personer. I den modsatte ende findes EL-faget, Din Sundhedsfaglige A-kasse og Lærernes A-kasse med hhv. 0,1, 0,1 og 0,2 pct. langtidsledige. I alt var 0,5 pct. af A-kassemedlemmerne langtidsledige, svarende til 10.200 personer., Fald i antal med to-årige ledighedsforløb, Man kan også se på ledighedsforløb, der er kortere eller længere end et år. Det er opgjort i nedenstående tabel., I maj var der 3.700 personer som havde været bruttoledige i 104 uger (to år), eller mere, hvilket er et fald på 700 i forhold til samme måned året før. Siden det samlede antal af bruttoledige med to-årige ledighedsforløb toppede i februar 2012 med 13.300 personer, er antallet i denne gruppe faldet med ikke mindre end 72 pct., Ledighedsforløb efter varighed,  , 2017, 2018, Ændring,  , Maj,  , Marts,  , April,  , Maj,  , Maj 2017, - maj 2018,  , personer, pct., Ledighed efter varighed,  ,  ,  ,  ,  , 26 uger, 47, 128, 45, 935, 45, 460, 46, 591, -1, 39 uger, 29, 248, 28, 796, 31, 289, 32, 101, 10, 52 uger, 17, 709, 20, 058, 20, 533, 20, 027, 13, 78 uger, 9, 111, 8, 316, 9, 061, 9, 420, 3, 104 uger, 4, 447, 3, 733, 3, 754, 3, 712, -17, 130 uger, 3, 013, 2, 547, 2, 524, 2, 477, -18, 156 uger, 2, 090, 1, 766, 1, 756, 1, 711, -18, Markant færre dagpengemodtagere med to-årige ledighedsforløb siden 2012, Faldet i antal med to-årige ledighedsforløb er alene sket for dagpengemodtagere. Fra februar 2012, hvor langtidsledigheden var på sit højeste, er der sket et fald i antal to-årige ledighedsforløb for dagpengemodtagere med 10.200 personer. Fra november 2012 til maj 2013 skete der et meget markant fald i antal dagpengemodtagere, der har været ledige i mindst to år i træk, mens der skete en tilsvarende markant stigning i antal modtagere af kontanthjælp mv., der har været ledige i mindst to år i træk. Det skyldes, at særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse blev indført i forbindelse med afkortningen af dagpengeperioden fra fire til to år. , De tre ydelser indgår i denne statistik under kontanthjælp mv., og antallet af modtagere af kontanthjælp mv. med to-årige ledighedsforløb steg med 4.300 personer eller 133 pct. fra november 2012 til maj 2013. I samme periode faldt antallet af langtidsledige dagpengemodtagere med 7.700 personer, svarende til 86 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye statistikbanktabeller om ledighedsforløb, I Statistikbanken er der fire nye tabeller med langtidsledige. I tabellerne , AULK07, og , AULK08, kan de langtidsledige personer, som er medlem af en A-kasse (forsikringsaktive), findes og det er her muligt at fordele efter A-kasse, enhed, køn og alder. I tabellerne , AULK09, og , AULK10, opgøres ledigheden efter varighed. Det er således muligt at se, hvor mange personer der har været bruttoledige i mindst hhv. 26, 39, 52, 78, 104, 130 og 156 uger. Disse tabeller kan fordeles efter varighed, enhed (antal langtidsledige, pct. af ledighedsberørte og pr. 1.000 af arbejdsstyrken), ydelse, køn og alder. Den almindelige registerbaserede langtidsledighed opgøres som sædvanligt i tabellen , AULK04, , og den består fortsat af de personer, som har været bruttoledige i mindst et år. For samtlige tabeller gælder det, at personer som har haft et eller flere huller i ledighedsforløbet, tælles med som langtidsledige, hvis hullet er mindre end 29 dage, og hvis personen ikke samtidig har haft mere end ti timers lønmodtagerbeskæftigelse., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. oktober 2018 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Kilder og metode, Langtidsledige opgøres som personer, der har været bruttoledige i mindst et år. Personer som har haft et eller flere huller i ledighedsforløbet, tælles med som langtidsledige, hvis hullet er mindre end 29 dage og hvis personen ikke samtidig har haft mere end ti timers lønmodtagerbeskæftigelse. Som noget nyt opgøres ledighedsforløb der er kortere eller længere end et år. Du kan således se i statistikbanktabellerne, hvor mange personer der har været bruttoledige i mindst hhv. 26, 39, 52, 78, 104, 130 og 156 uger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31409

Nyt

NYT: Danskerne sparede mindre op i andet kvartal

Sektorregnskaber 2. kvt. 2021

Sektorregnskaber 2. kvt. 2021, Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 6,3 pct. af disponibel indkomst i årets andet kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Opsparingen er dermed næsten tilbage på niveauet før coronakrisen. Opsparingen i andet kvartal var langt fra lige så høj som i første kvartal, hvor danskerne sparede 11,2 pct. af deres rådighedsbeløb op. I første kvartal påvirkede adfærdsændringer som følge af COVID-19-pandemien og nedlukninger af dele af økonomien privatforbruget betydeligt samtidig med, at statslige støtteordninger som især lønkompensation holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomst. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Vækst i privatforbrug og indkomst, Privatforbruget voksede med 5,9 pct. i andet kvartal. Den høje vækst skal ses i lyset af et meget lavt niveau i første kvartal, hvor privatforbruget tydeligt var præget af de COVID-19-relaterede nedlukninger af restaurationer og kultur- og fritidsaktiviteter mv. Væksten i husholdningernes disponible indkomst var med en vækst på 1,9 pct. mindre end forbrugsvæksten, og opsparingen faldt derfor i forhold til første kvartal, hvor opsparingen som følge af det lave forbrug var rekordhøj. Væksten i husholdningernes indkomst i andet kvartal var hovedsageligt drevet af en fremgang i lønindkomsten, som kan forklares af en fremgang i antallet af danskere, der var i beskæftigelse. Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020 og i første og andet kvartal 2021, hvilket reducerede det opgjorte rådighedsbeløb i de tre kvartaler med hhv. 20,4, 8,4 og 3,9 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren herunder er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Uden den ekstraordinære beskatning ville indkomsten være steget med 0,7 pct. i andet kvartal. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under coronakrisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, og supplerende beregninger, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2020*, 2021*,  ,  , 2018, 2019*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 135,3, 1138,7,  , 282,8, 283,1, 293,4, 279,3, 295,3, 302,1, 2, Forbrugsudgift, 1, 079,9, 1070,7,  , 266,5, 254,7, 274,3, 275,2, 262,3, 283,0, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 58,5, 72,6,  , 17,9, 18,2, 18,2, 18,4, 18,5, 20,4, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 113,9, 140,6,  , 34,2, 46,6, 37,3, 22,4, 51,5, 39,5,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, -0,2,  , -2,2, 0,7, 3,1, -5,0, 5,0, 1,8, 6, Forbrugsudgift, 1,2, -1,3,  , -2,0, -4,9, 7,0, 1,0, -4,6, 5,9,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,9, 6,0,  , 5,8, 10,0, 6,5, 1,5, 11,2, 6,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 9,5, 11,6,  , 11,4, 15,5, 12,0, 7,5, 16,4, 12,3, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). *Foreløbige tal. Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Danskernes finansielle formue stiger fortsat, På trods af, at danskerne sparede mindre op, blev deres finansielle formue (netto) styrket i andet kvartal 2021 med 476 mia. kr. i forhold til første kvartal 2021. Dermed fortsætter den positive udvikling i formuen siden faldet i første kvartal 2020, hvor coronakrisen ramte aktiemarkederne og dansk økonomi. Det var især kursgevinster på danskernes beholdninger af aktier og pensionsformuer, som bidrog med 444 mia. kr. Danskernes aktiver steg sammenlagt med 462 mia. kr. og deres gæld faldt med 15 mia. kr. Danskernes finansielle formue endte på 6.924 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2021. Det svarer til ca. 1,2 mio. kr. pr. dansker., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2021 revideret, og , Nationalregnskab 2020 september-version, . Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 202, 1, . , De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til coronakrisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres d. 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet på , Ekstraordinær revision af statistikken for offentlige finanser for 2020 (pdf), ., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , nationalregnskab, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2021, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2021, . Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under , Nyeste tal, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2021 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab, institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34654

Nyt

NYT: 79 pct. af dagens biler kører stadig i 2030

Motorparken (tillæg) bestanden af personbiler 1. januar 2025

Motorparken (tillæg) bestanden af personbiler 1. januar 2025, I begyndelsen af 2025 kørte der 2,86 mio. personbiler på de danske veje. 2,26 mio. af disse, svarende til 79 pct., vil stadig køre på de danske veje i 2030, hvis det nuværende mønster for den aldersbetingede afgang fra bilbestanden fortsætter., Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Bestanden er kun vokset lidt i løbet af 2024, Den aktuelle bestand af personbiler er på 2,86 mio., og det er 37.000 eller 1,3 pct. flere end for et år siden. Denne tilvækst er større end de 10-25.000, der har været niveauet i 2022 og 2023. Overordnet set har der i de seneste par år været en betydelig lavere tilgang, sammenlignet med 2013-2021, hvor tilvæksten lå på 50-75.000 årligt. , Større afgang af nye biler, mindre af de ældre, Afgangen i 2024 ligger med 4,5 pct., som har været niveauet de sidste fem år, hvor det før 2020 typisk lå op mod 6 pct. , Afgangsmønstret for de forskellige årgange - den aldersbetingede afgang - har i de seneste to år ændret sig ret betydeligt i forhold til mønstret de foregående fem år, idet især bilerne ældre end 10 år er forsvundet i mindre omfang. Brugerne har med andre ord holdt ved deres 'gamle' biler., Biler, der er under et år gamle, er de seneste fem år udgået af bestanden i betydeligt større omfang end tidligere, hvilket sandsynligvis hænger sammen med en større andel af leasingbiler på korte leasingkontrakter. , Den ældste bestand af personbiler de seneste 30 år, Bestandens gennemsnitsalder er steget fra 9,0 år for tre år siden til 9,8 år pr. 1. januar 2025. Det er den højeste gennemsnitsalder i mere end 30 år. Stigningen hænger sammen med den relativt lave aldersbetingede afgang for især de ældre biler kombineret med den lave tilvækst i bestanden siden 2022., Kortere middellevetid for nye biler, Den høje aldersbetingede afgang for de nye biler registreret i 2024 medfører, at middellevetiden - den forventede levetid - for en 0-årig bil fra 2025 er 16,4 år mod 15,3 år for de 0-årige i 2023, hvor afgangen af de nye biler var væsentligt lavere., Personbilers gennemsnitsalder og middellevetid. 1. januar,  , 2007, 2009, 2011, 2013, 2015, 2017, 2019, 2021, 2023, 2025,  , antal år, Gnsn. alder, 9,1, 9,1, 9,4, 9,3, 9,1, 8,9, 8,8, 8,9, 9,4, 9,8, Middellevetid,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , for 0-årige, 1, 17,1, 15,9, 16,9, 16,1, 16,0, 15,1, 15,1, 16,0, 15,3, 16,4, 1, Registreret som nye i året ÷ 1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Elbiler og plugin hybrider er domineret af nye biler, At elbilerne og plugin hybriderne er relativt nye fænomener i den danske bilpark fremgår tydeligt, når man ser på drivmidlernes aldersprofil. Således er 93,6 pct. af elbilerne 0-5 år gamle, mens det samme gælder 85,4 pct. af plugin hybriderne. For de fossile biler er billedet et andet, idet kun 16,9 pct. af benzinbilerne og 9,3 pct. af dieselbilerne er under fem år. , Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Vidt forskellig aldersprofil for husholdningernes og erhvervenes biler, Der er også stor forskel på personbilernes aldersprofil alt efter om brugeren er i husholdningerne eller erhvervene. Således er 64,7 pct. af erhvervenes biler 0-5 år gamle, mens det samme kun gælder 25,2 pct. af husholdningernes biler. Ældre biler er der ikke mange af i erhvervene, idet kun 14,8 pct. er 10 år eller ældre. For husholdningernes vedkommende er 41,7 pct. 10 år eller ældre. , Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Fra bestand 1. januar til bestand år+1,  , 2014-2015, 2024-2025, 2028-2029 estimeret,  ,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , stk., pct., stk., pct., stk., pct., Bestand 1. januar, 2, 278, 121,  ,  , 2, 827, 864,  ,  , 2, 954, 015, Tilgang nye, 188, 418,  ,  , 173, 471,  ,  , 171 249, 1, Afgang , -, 136, 961, -5,6, 2, 100, -, 136, 431, -4,5, 2, 100, -161, 371, -5,2, 2, 100, 0-4 årige, -, 12, 004, -1,5, 8,8, -, 6, 044, -0,7, 4,4, -5, 490, -0,7, 3,4, 5-9 årige, -, 13, 167, -1,9, 9,6, -, 26, 490, -2,8, 19,4, -22, 548, -2,8, 14,0, 10-14 årige, -, 23, 095, -5,1, 16,9, -, 33, 290, -4,7, 24,4, -39, 409, -4,9, 24,4, 15-19 årige, -, 62, 266, -16,8, 45,5, -, 44, 510, -12,8, 32,6, -58, 594, -12,3, 36,3, 20 årige +, -, 26, 429, -18,7, 19,3, -, 26, 097, -13,5, 19,1, -35, 331, -13,9, 21,9, Tilgang netto, 51, 457, 2,3, 3, -, 37, 040, 1,3, 3, -, 9, 877, 0,3, 3, -, Bestand,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1. januar år+1, 2, 329, 578,  ,  , 2, 864, 904,  ,  , 2, 963, 892,  ,  , Anm.: Tilgang nye er summen af nyregistreringer og importerede 0-årige. Afgang er korrigeret for import af brugte biler, som ikke indgår i tilgangen (1 år eller ældre)., 1, Vægtet gennemsnit for 2024-2028. , 2, Afgang i pct. af bestanden 1. januar året + nyregistreringer. , 3, Nettotilgang i pct. af bestanden 1. januar året. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. marts 2025 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. marts 2026, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Gustav Zachariassen, , , tlf. 20 27 98 75, Kilder og metode, Den aldersbetingede afgang er den afgang, der sker fra det ene år til det næste af den rest af den oprindelige tilgang, der er tilbage af en given aldersgruppe. Fx er der primo 2024 87,4 pct. tilbage af de 10-årige (registreret i 2014), mens der primo 2023 var 90,2 pct. tilbage af de nye biler fra 2013. Det skal bemærkes, at afgangen er upåvirket af den oprindelige tilgang af nye biler. Den forholdsvis store og stigende afgang af 0- og 1-årige biler over de seneste 15 år hænger bl.a. sammen med bevægelserne på leasing- og udlejningsmarkedet, hvor bilerne efter en relativ kort leasingperiode afmeldes for enten senere (i det nye år) at blive solgt og genregistreret eller at blive eksporteret. Fremskrivningen af nyregistreringerne er lavet med eksponentiel regression, hvor år og antallet af personer over 20 år er brugt som regressorer. Befolkningstallene er hentet fra statistikbankstabellerne , www.statistikbanken.dk/BEFOLK2, og , FRDK124, . I fremskrivningen af bestanden for de kommende år beregnes restbestanden af en given aldersgruppe i en given årgang ud fra den afgang, som årgangen før havde for den tilsvarende aldersgruppe. Eksempelvis er afgangen af 10-årige i årgang 2024 fra 2024 til 2025 sat til den samme som afgangen af 10-årige i årgang 2014 fra 2023 til 2024. I fremskrivningen er det forudsat, at det aktuelle afgangsforløb ¿ betinget af bilernes alder ¿ fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer ¿ fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering ¿ vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer ¿ fx billigere batterier og skalafordele i elbilproduktionen ¿ vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossildrevne biler og elbiler. Bilernes gennemsnitsalder beregnes som et gennemsnit af alle bilernes alder, der i sig selv beregnes som 1. januar (opgørelsesår) fratrukket første registreringsdato. Tallet for middellevetiden angiver det gennemsnitlige antal år, som en 0-årig kan forventes at leve under den forudsætning, at de nuværende afgange/dødshyppigheder holder sig på det samme niveau i al fremtid. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51081

Nyt