Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2001 - 2010 af 2403

NYT: Støtten til miljøet er fordoblet siden 2010

Miljømotiverede subsidier og overførsler 2014

Miljømotiverede subsidier og overførsler 2014, Miljøsubsidier og overførsler udgjorde 9,4 mia. kr. i 2014. Det er en stigning på 1,3 mia. kr. i forhold til 2013 og mere end en fordobling siden 2010. Hovedparten af stigningen fra 2013 til 2014 kan henføres til støtte til vindkraft samt naturforvaltningsprojekter. Miljømotiverede subsidier og overførsler er offentlig støtte, der antages at have en positiv indvirkning på miljøet. De miljømotiverede subsidier og overførsler udgjorde 0,49 pct. af BNP i 2014 mod 0,25 pct. i 2010. Denne statistik over miljøsubsidier mv. er ny og indtil videre opgjort for perioden 2010-2014., Energirelaterede subsidier dominerer, Den del af de offentlige miljøsubsidier og overførsler, der er energirelaterede, steg fra 5,4 mia. kr. i 2013 til 7,0 mia. kr. i 2014. De energirelaterede subsidier består primært af støtte til vindkraft samt anden vedvarende energi finansieret via PSO-afgiften (Public Service Obligation) og udgjorde 75 pct. af de samlede miljømotiverede subsidier og overførsler i 2014., Miljøsubsidierne er steget hvert år, Der er for hvert år tale om stigninger i både det absolutte niveau for miljøsubsidier og overførsler og relativt i forhold til BNP. Hovedparten af den forholdsvis kraftige stigning på 1,6 mia. kr. fra 2011 til 2012 kan henføres til større tilskud til vindmøller og andre vedvarende energianlæg samt tilskud til genplantning af skove efter stormfald., Miljøkategorier og miljødomæner, Det offentlige giver hvert år miljømotiverede subsidier og overførsler til virksomheder, foreninger og til internationale organisationer. Miljømotiverede subsidier mv. omfatter støtte til miljøbeskyttelse, fx affaldshåndtering og beskyttelse af jord og grundvand, og til at reducere udvinding og anvendelse af naturressourcer. De miljømotiverede subsidier mv. opdeles i statistikken på fem overordnede kategorier: forurening, energi, transport, naturforvaltning og bistand (herunder international miljøstøtte og klimastøtte vedrørende Arktis). Den detaljerede opgørelse under hver kategori findes på , www.statistikbanken.dk/MMS1, ., De miljømotiverede subsidier og overførsler er endvidere, parallelt, opgjort på 16 såkaldte miljødomæner, der er organiseret under enten miljøbeskyttelse eller ressourcebesparelse som overskrift. , Samlede miljømotiverede subsidier og overførsler, fordelt på miljødomæner, , 2012, 2013*, 2014*, , mio. kr., pct., mio. kr., pct., mio. kr., pct., Totale miljømotiverede subsidier , 6, 566, 100, 8, 093, 100, 9, 369, 100, Miljøbeskyttelse i alt, 1, 845, 28, 2, 655, 33, 2, 338, 25, Luft og klima, 841, 13, 1, 374, 17, 1, 100, 12, Spildevandshåndtering, -, -, -, -, -, -, Affaldshåndtering, 414, 6, 535, 7, 500, 5, Jord og grundvand, 425, 6, 352, 4, 389, 4, Støj- og rystegener, -, -, -, -, -, -, Biodiversitet og landskab, 28, 0, 167, 2, 266, 3, Stråling, -, -, -, -, -, -, Forskning og udvikling, 136, 2, 227, 3, 83, 1, Andet, herunder administration, -, -, -, -, -, -, Ressourcebesparelse i alt, 4, 721, 72, 5, 438, 67, 7, 031, 75, Forvaltning af vandressourcer, -, -, -, -, -, -, Forvaltning af skovressourcer, 217, 3, -, -, -, -, Forvaltning af dyreliv og planter, 6, 0, 6, 0, 7, 0, Forvaltning af energiressourcer, 4, 497, 68, 5, 432, 67, 7, 024, 75, Forvaltning af mineralressourcer, -, -, -, -, -, -, Forskning og udvikling, -, -, -, -, -, -, Andet, herunder administration, -, -, -, -, -, -, * Foreløbige tal. Oplysningerne kan ses i , www.statistikbanken.dk/MMS2, ., De to grupperinger er baseret på de fælleseuropæiske klassifikationssystemer , Classification of Environmental Protection Activities, og , Classification of Resource Management Activities, ., For at identificere de miljømotiverede subsidier og overførsler er regnskabskonti i stat, kommune og regioner blevet gennemgået. Subsidier og overførsler, der er rettet mod at forbedre miljøet eller reducere brug og udvinding af naturressourcer, er til denne statistik identificeret som miljømotiverede. Subsidier er støtte, som det offentlige betaler til virksomheder med henblik på at påvirke produktionsmængden og priserne. Overførsler omfatter løbende- og kapitaloverførsler samt sociale ydelser. I statistikken indgår ikke det offentliges indtægtstab som følge af miljømotiverede skatte- og afgiftslettelser som fx den reducerede afgift på elbiler og biomasse. , Grønt nationalregnskab, Dette er en ny statistik, som er en del af , Grønt nationalregnskab, , der udbygges på væsentlige områder i disse år, og hvorfra der vil blive offentliggjort flere nye statistikker i løbet af de kommende år. Det er planlagt at offentliggøre en længere tidsserie for de miljømotiverede subsidier mv. i 2017. Oplysningerne om miljøsubsidierne mv. er opgjort i henhold til principperne fastlagt i Eurostats manual , Environmental subsidies and similar transfers (2015)., Der indsamles endnu ikke internationalt sammenlignelig statistik på området. Eurostat er i gang med forberedelserne af dette arbejde, der vil blive baseret på de førnævnte fælleseuropæiske klassifikationssystemer. , Nyt fra Danmarks Statistik, 24. august 2015 - Nr. 402, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgiftsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Beregningerne er baseret på de enkelte udgiftsposter, identificeret og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010, via oplysningerne i statsregnskabet og den kommunale og regionale kontoplan., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24228

Nyt

NYT: Flest lønmodtagere fra Polen

Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret) 4. kvt. 2018

Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret) 4. kvt. 2018, I fjerde kvartal 2018 udgjorde personer med oprindelse i Polen den største gruppe af indvandrere med lønmodtagerjob. 25.500 indvandrere fra Polen havde i fjerde kvartal 2018 et lønmodtagerjob i Danmark. Det er en stigning på 7.200 på fem år - siden fjerde kvartal 2013. Den største absolutte stigning i antallet af lønmodtagere i perioden er for indvandrere med oprindelse i Rumænien. Gruppen af rumænske lønmodtagere steg med 8.700, så i alt 18.300 indvandrere fra Rumænien havde et lønmodtagerjob i Danmark i fjerde kvartal 2018., Stor stigning i antal lønmodtagere fra Syrien, I fjerde kvartal 2018 havde 8.500 indvandrere fra Syrien et lønmodtagerjob. Det er en stigning på 7.700 personer på fem år. Det er mere end en tidobling, hvilket skal ses i lyset af de store flygtningestrømme fra Syrien siden 2015. I alt var antallet af lønmodtagere 2.773.800 i fjerde kvartal 2018. Andelen af indvandrere i den samlede lønmodtagergruppe udgjorde 10,5 pct., og det er en stigning på 2,6 procentpoint siden fjerde kvartal 2013. , Syriske lønmodtagere især beskæftiget med handel og transport, Næsten halvdelen af indvandrerne med oprindelse i Syrien, som havde et lønmodtagerjob i fjerde kvartal 2018, var beskæftiget inden for branchen , handel og transport mv, . Branchen beskæftigede 21,7 pct. af lønmodtagerne fra Polen og 24,8 pct. af rumænerne. Den største andel af lønmodtagerne med rumænsk oprindelse på 26,0 pct. var beskæftiget i , erhvervsservice, , mens 25,5 pct. af lønmodtagerne fra Polen arbejdede inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, ., Andel af indvandrere med lønmodtagerjob fordelt efter branche og oprindelsesland. 4. kvt. 2018, , Polen, Rumænien, Syrien, , andel i pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 3,8, 17,9, 0,8, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 25,5, 12,2, 17,5, Bygge og anlæg, 11,8, 5,5, 5,5, Handel og transport mv., 21,7, 24,8, 45,4, Information og kommunikation, 1,9, 3,8, 1,3, Finansiering og forsikring, 0,8, 0,7, 0,5, Ejendomshandel og udlejning, 1,3, 0,8, 0,9, Erhvervsservice, 18,4, 26,0, 12,5, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 12,5, 6,5, 11,1, Kultur, fritid og anden service, 2,1, 1,7, 4,4, * Foreløbige tal., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2018, , 3. kvt. , 4. kvt.*, 4. kvt.*, , antal, udvikling i pct. , i forhold til kvt. før, I alt, 2, 755, 738, 2, 765, 813, 0,4 , Private virksomheder, 1, 789, 784, 1, 799, 081, 0,5 , Private nonprofit-organisationer, 1, 81, 120, 81, 382, 0,3 , Offentlige virksomheder, 53, 633, 53, 604, -0,1, Offentlig forvaltning og service, 830, 895, 831, 480, 0,1 , Uoplyst sektor, 305, 266, .. , * Foreløbige tal. , 1, Private nonprofit-organisationer omfatter foreninger, selvejende institutioner og lignende rettet mod husholdninger., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Demografiske variable i Statistikbanken, Fra og med denne udgivelse findes foreløbige kvartalstal i Statistikbanken med antallet af lønmodtagere fordelt på bopæl, køn, alder og herkomst. De foreløbige tal dækker perioden til og med fjerde kvartal 2018., Ny udgivelsesrytme, Fra og med 21. juni 2019 udkommer de reviderede kvartalstal samtidig med månedsudgivelsen for den første måned i det efterfølgende kvartal. , Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret), udgår således som selvstændig Nyt-udgivelse, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. marts 2019 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen, både som antal med lønmodtagerjob og omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving. Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes ved at omregne det samlede antal indberettede eller beregnede betalte løntimer til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKAT's eIndkomst., Statistikken 'Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service' er også baseret på, eIndkomst og er derfor ens med hensyn til opgørelser af antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere for sektoren offentlig forvaltning og service og dens delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26849

Nyt

NYT: Ny statistik viser stigende værditilvækst

Regnskabsstatistik for private byerhverv (foreløbige tal) 2015

Regnskabsstatistik for private byerhverv (foreløbige tal) 2015, Der var i 2015 ca. 208.000 firmaer i de private byerhverv, hvilket er stort set uændret, sammenlignet med 2014. Omsætningen steg fra 3.100 mia. kr. til 3.200 mia. kr., som er en stigning på godt 3 pct. Beskæftigelsen steg med 1 pct. til 1.131.000 fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid), hvilket svarer til ca. halvdelen af alle fuldtidsansatte. Værditilvæksten voksede med godt 5 pct. Det er nogle af hovedresultaterne fra den foreløbige regnskabsstatistik for private byerhverv, der offentliggøres for første gang med denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Statistikken baserer sig hovedsageligt på digitale regnskabsdata. Der er således tale om foreløbige tal fra en ny datakilde, så sammenligning af ændringer over tid skal ske med forsigtighed., Stor variation i værditilvæksten pr. fuldtidsansat, Den samlede værditilvækst i de private byerhverv er i 2015 på godt 900 mia. kr., hvilket udgør 45 pct. af BNP. Værditilvæksten pr. fuldtidsansat steg inden for , transport, , , ejendomshandel, og , engroshandel, og faldt inden for , detailhandel, og , hotel og restauration, . I de øvrige brancher er der mindre udsving., Resultat pr. fuldtidsansat, Ser man på årets resultat efter skat, findes det højeste resultat pr. fuldtidsansat i de største virksomheder med 100 eller flere ansatte, hvor resultatet efter skat pr. fuldtidsansat i gennemsnit var ca. 260.000 kr. For de mindste virksomheder med under ti ansatte er det gennemsnitlige resultat pr. fuldtidsansat også relativt højt med 150.000 kr. Denne opgørelse omfatter kun virksomheder, der beskæftiger minimum en fuldtidsansat. , Hovedparten af aktiverne i selskaber, De samlede aktiver er i den foreløbige regnskabsstatistik opgjort til 4.700 mia. kr. Langt hovedparten er placeret i selskaber, hvor knapt 90 pct. af aktiverne findes. Dette skal ses i sammenhæng med, at selskaber generelt er betydeligt større end de personligt ejede virksomheder. Opgjort i forhold til størrelse er det 50 pct. af aktiverne, der findes i virksomheder med ti eller flere ansatte, selvom det blot er 8 pct. af virksomhederne, der tilhører denne gruppe. Soliditeten, opgjort som egenkapitalens andel af passiverne, er samlet set 44 pct. Der er kun mindre variation på tværs af størrelsesgrupper. Gruppen af virksomheder med mellem ti og 19 ansatte har lavest soliditet med 36 pct. Virksomheder med 20-99 ansatte har den højeste soliditet på 48 pct., Videnservice har de højeste personaleomkostninger pr. fuldtidsansat, De gennemsnitlige personaleomkostninger, der omfatter løn, pension mv., er på 493.000 kr. i 2015. De højeste personaleomkostninger pr. fuldtidsansat findes inden for , videnservice, (636.000 kr.) og , information og kommunikation, (615.000 kr.). De laveste findes inden for , hotel og restauration, (263.000 kr.) og , detailhandel, (298.000 kr.) pr. fuldtidsansat., Risiko for databrud påvirker resultaterne, Balancesummen, egenkapitalen og årets resultat er i den foreløbige regnskabsstatistik ca. 20 pct. højere sammenlignet med 2014. Hvor stor en del af dette, der er udtryk for en reel stigning, og hvor stor en del der skyldes, at der anvendes nye datakilder er usikkert. At der er tale om en stigning i disse variable, forekommer dog rimeligt sikkert. , Hovedresultater fordelt på brancher. 2015, , Firmaer, Fuldtids-, ansatte, Omsætning, Personale omkostninger, Årets, resultat, Værdi-, tilvækst, Balance-, sum, Egen-, kapital, , antal, mio. kr., I alt, 207, 863, 1, 131, 021, 3, 237, 245, 557, 674, 280, 664, 907, 841, 4, 679, 623, 2, 074, 012, Råstofindvinding, 216, 2, 848, 35, 259, 3, 021, -, 20, 075, 32, 249, 437, 104, 176, 465, Industri, 14, 948, 257, 373, 788, 396, 137, 602, 109, 102, 237, 396, 876, 008, 467, 537, Genbrug, 132, 1, 309, 5, 687, 569, 61, 922, 2, 575, 651, Bygge og anlæg, 31, 533, 125, 252, 227, 463, 54, 183, 14, 431, 73, 307, 176, 534, 53, 746, Handel med biler, 7, 611, 37, 470, 140, 929, 13, 914, 4, 215, 20, 469, 60, 571, 20, 315, Engroshandel, 15, 168, 135, 259, 804, 380, 77, 961, 32, 939, 118, 831, 651, 358, 275, 438, Detailhandel, 18, 867, 126, 414, 316, 912, 37, 689, 8, 279, 49, 965, 156, 830, 59, 459, Transport, 10, 624, 87, 883, 346, 298, 48, 834, 14, 240, 80, 180, 322, 835, 100, 107, Hotel og restauranter, 13, 826, 55, 702, 53, 982, 14, 626, 2, 923, 20, 372, 57, 261, 16, 883, Information og Kommunikation, 16, 332, 82, 575, 160, 627, 50, 792, 19, 145, 78, 049, 262, 533, 124, 748, Ejendomshandel, 26, 177, 18, 204, 62, 977, 9, 579, 41, 450, 48, 609, 979, 102, 384, 734, Vidensservice, 33, 696, 115, 367, 187, 360, 73, 368, 38, 194, 96, 316, 485, 570, 285, 984, Rejsebureauer mv., 17, 210, 82, 687, 103, 142, 34, 725, 15, 405, 49, 909, 206, 127, 107, 143, Reparation af husholdningsartikler, 1, 523, 2, 679, 3, 956, 799, 355, 1, 267, 2, 214, 800, Nyt fra Danmarks Statistik, 31. oktober 2016 - Nr. 455, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Den foreløbige regnskabsstatistik udarbejdes så vidt muligt med samme metode som Regnskabsstatistik for private byerhverv. De væsentligste forskelle er, at der fejlsøges væsentligt færre enheder og at statistikken i større omfang bygger på administrative kilder. De variable, der indgår i statistikken er alene dem, der med størst sikkerhed kan hentes fra administrative kilder for størstedelen af populationen. Da der fejlsøges mindre er usikkerheden på statistikken større end på den endelige opgørelse. Den reducerede fejlsøgning øger bl.a. risikoen for inkonsistens, fx hvis samme virksomhed er registreret forskelligt i de forskellige kilder. Statistikken er baseret på foreløbige oplysninger fra SKAT, Årsrapporter indberettet via XBRL til Erhvervsstyrelsen, samt de indberetninger til Regnskabsstatistik for private byerhverv, der er indkommet og fejlsøgt medio oktober 2016, samt oplysninger fra det Erhvervsstatistiske Register om omsætning og beskæftigelse. Det er især adgangen til årsrapporter i XBRL format (digitale regnskabsdata), der muliggør offentliggørelse af en statistik ti måneder efter referenceårets udløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27742

Nyt

NYT: Kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp end mænd

Hjemmehjælp 2018

Hjemmehjælp 2018, I 2018 var 10,3 pct. af alle borgere på 65+ år visiteret til hjemmehjælp i form af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Det svarer til 122.500 personer. Blandt kvinder på 65+ år var 12,9 pct. visiteret til hjemmehjælp, mens den tilsvarende andel for mænd var 7,3 pct. Forskellen på hjælpen til mænd og kvinder gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Den største forskel mellem kønnene var blandt personer, der udelukkende var visiterede til praktisk hjælp, altså hjælp til opgaver i hjemmet såsom rengøring, madlavning og tøjvask. Her blev 3,0 pct. af mændene visiteret til hjælp sammenlignet med 6,2 pct. af kvinderne. Omvendt udligner kønsforskellen sig for personer, der udelukkende blev visiteret til personlig pleje, hvor 1,2 pct. kvinder og 1,5 pct. mænd blev visiteret til hjælp. Personlig pleje dækker fx over hjælp til bad, toiletbesøg og påklædning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, ., Mænd får flere hjemmehjælpstimer end kvinder, Som beskrevet ovenfor var en større andel af kvinder visiteret til hjemmehjælp. Blandt personer, der var visiteret til hjemmehjælp, fik mændene dog mere hjemmehjælp end kvinderne. I 2018 blev mændene på 65+ år gennemsnitligt visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen sammenlignet med kvinderne, der blev visiteret til 3,2 timer om ugen. , Enlige kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp, Opdeles andelen af hjemmehjælpsmodtagere på 65+ år i enlige og parfamilier, blev en større andel af de enlige visiteret til hjemmehjælp sammenlignet med personer, der bor med en partner. Blandt enlige var andelen af modtagere større blandt kvinder (21,6 pct.) end blandt mænd (16,4 pct.). Forskellen på kvinder og mænd gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Blandt par var der ingen forskel på andelen af hjælp til kvinder og mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligehi12, ., Samme antal modtagere af hjemmehjælp, men færre visiterede timer, Medregnes personer under 65 år, var i alt 145.400 visiteret til hjemmehjælp i 2018. Antallet af hjemmehjælpsmodtagere har været konstant siden 2015, hvor 146.000 var visiteret til hjemmehjælp. Antallet af visiterede timer er i samme periode faldet fra 542.500 timer i 2015 til 498.600 i 2018. Det svarer til, at en hjemmehjælpsmodtager i 2015 gennemsnitligt var visiteret til 3,7 timers hjælp om ugen, mens de i gennemsnit modtog 3,4 timers hjælp om ugen i 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , www.statistikbanken.dk/aed022, ., Ændret registrering samt kommunal praksis, Faldet i antal visiterede timer kan skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb, som skal gøre hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. Siden 2017 er flere kommuner også overgået til registrering i Fælles Sprog III, som kan påvirke, om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. juni 2019 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28911

Nyt

NYT: Danskernes opsparing mere end firedoblet på ti år

Finansielle konti 2018 november-version

Finansielle konti 2018 november-version, De danske husholdninger har de sidste ti år fået mere luft i økonomien. Husholdningernes bruttoopsparing udgjorde 142 mia. kr. i 2018 og var dermed mere end fire gange større end bruttoopsparingen i 2008 på 31 mia. kr. Årsagen til den stigende opsparing er først og fremmest, at husholdningernes privatforbrug siden finanskrisen har udviklet sig langsommere end indkomsten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasd23, ., Positiv finansiel opsparing for fjerde år i træk og brud med lang tradition, Med en afdæmpet udvikling i både privatforbrug og faste bruttoinvesteringer i 2018 har husholdningerne for fjerde år i træk øget deres finansielle opsparing. Det vil sige, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, pensioner, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) udgjorde 41 mia. kr. i 2018. , De seneste fire års udvikling er et brud på tendensen i perioden 1995-2014, hvor husholdningerne med få undtagelser havde en negativ finansiel opsparing. Dette var især tilfældet op til finanskrisen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasd24, ., Pæn opsparing men faldende aktiekurser betød lavere finansiel formue, Værdien af husholdningernes finansielle aktiver faldt med 78 mia. kr. fra 2017 til 2018. Samtidig steg gælden med 21 mia. kr., og den samlede finansielle nettoformue faldt således med 99 mia. kr. Udviklingen skyldes især faldende kurser på aktier og andre aktiver i løbet af året. Dette fald var større end årets samlede finansielle opsparing på 41 mia. kr., Husholdningernes aktiver og passiver 2018*, , Primo, balance, , Transak-, tioner, , Omvur-, deringer, , Andre mæng-, demæssige , ændringer, Ultimo , balance, , , mia. kr., Finansielle aktiver i alt, 6, 566, 112, -190, -0, 6, 489, Indskud, 1, 011, 47, -2, -, 1, 056, Aktier mv., 2, 078, -16, -132, -0, 1, 930, Pension mv., 1, 3, 400, 82, -55, -, 3, 426, Øvrige aktiver, 78, -1, -1, -, 76, Finansielle passiver i alt, 2, 839, 71, -4, -46, 2, 860, Lån, 2, 758, 38, -4, -7, 2, 785, Øvrige passiver, 80, 33, -, -39, 75, Finansielle opsparing, - , 41, -, -, -, Finansiel nettoformue, 3, 728, 41, -186, 46, 3, 629, *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og LD Fonde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasf, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Om data til denne offentliggørelse, Denne offentliggørelse kombinerer resultater fra sektorregnskabernes ikke-finansielle og finansielle konti. Opgørelsen af de ikke-finansielle sektorregnskaber belyser, hvordan produktionsresultatet omfordeles gennem renter, udbytter, skatter, pensioner og andre overførsler. Resultatet efter omfordelingen er den disponible indkomst. Sektorregnskaberne belyser også anvendelsen af den disponible indkomst til forbrug og opsparing, og hvordan opsparingen sammen med kapitaloverførsler, netto, anvendes til faste bruttoinvesteringer, lagerændringer, erhvervelse af værdigenstande og fordringserhvervelse, netto (finansiel opsparing). De finansielle konti belyser, hvordan økonomiens agenter fordelt på sektorer placerer eller finansierer den finansielle nettoopsparing via finansielle instrumenter., Ny offentliggørelsesrytme, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire årsversioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Hvad sektorregnskaberne angår, kommer dertil i september en opdatering af de to foreløbige år af både de ikke-finansielle og de finansielle konti. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Se endvidere afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse' i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 407, , der udkom 7. november 2019., Nyt fra Danmarks Statistik, 7. november 2019 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28970

Nyt

NYT: Bibliotekernes fysiske og digitale udlån steg i 2024

Individbaserede biblioteksudlån 2024

Individbaserede biblioteksudlån 2024, Bibliotekernes samlede udlån udgjorde 35 mio. i 2024. Dermed fortsatte de seneste års stigning i bibliotekernes udlån for både folkebibliotekerne og eReolen. Fysiske udlån fra folkebibliotekerne udgjorde 68 pct. af udlånene og steg fra 23,3 mio. i 2023 til 24,1 mio. i 2024. De digitale udlån fra eReolen udgjorde tilsvarende 28 pct. af bibliotekernes samlede udlån og steg fra 9,4 mio. til 9,8 mio. i den samme periode. Filmstriben stod for 1,5 mio. udlån, hvilket dækkede 4 pct. af bibliotekernes samlede udlån på 35 mio. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1a, og , fstrib1a, Den individbaserede biblioteksstatistik udvides med Filmstriben, Som noget nyt er den individbaserede biblioteksstatistik udvidet til at dække Filmstriben, der er bibliotekernes digitale filmtilbud. Ved at koble udlånsdata fra Filmstriben med oplysninger om lånernes baggrund, som alder, køn og højest fuldførte uddannelse, er det muligt at belyse lånernes aktiviteter på Filmstriben på samme måde som på folkebibliotekerne og eReolen. Offentliggørelsen af statistik om Filmstriben følger den kvartalsvise udgivelse af den individbaserede biblioteksstatistik. Se mere i , Statistikbanken, ., To ud af fem udlån blev foretaget af personer mellem 30 og 49 år i 2024, Aldersgrupperne 30-39 år og 40-49 år stod hver for lidt over 7 mio. udlån på folkebibliotekerne, eReolen og Filmstriben tilsammen, hvilket betyder at hver af de to aldersgrupper stod for omkring 20 pct. af bibliotekernes samlede udlån. For hver af de to aldersgrupper var 74 pct. og 68 pct. af udlånene foretaget på folkebibliotekerne, mens de digitale udlån, i form af eReolen og Filmstriben, dækkede resten. Generelt udgør lån af fysiske materialer den største andel af de samlede udlån. En undtagelse er aldersgruppen 10-19 år, hvor 56 pct. af udlånene var fra eReolen og Filmstriben. Kvinder låner generelt flere materialer på landets biblioteker end mænd. På folkebibliotekerne blev 17 mio. udlån foretaget af kvinder, hvilket svarer til 72 pct., mens andelene på eReolen og Filmstriben var hhv. 67 pct. og 58 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Færrest udlån pr. låner blandt de unge mellem 10 og 29 år, På Folkebibliotekerne blev der i aldersgruppen 30-39 år gennemsnitligt lånt 30,6 fysiske materialer pr. låner, hvilket var det højeste gennemsnit på tværs af alle aldersgrupper. Modsat havde aldersgruppen 20-29 år det laveste gennemsnit med 1 mio. fysiske materialer fordelt på 100.000 lånere. For eReolen var det aldersgruppen 70 år og derover, der med 17,3 udlån pr. låner havde det højeste gennemsnitlige antal udlån, mens de 20-29 årige havde det laveste gennemsnit med 6 udlån pr. låner. Generelt var de gennemsnitlige antal udlån på Filmstriben stigende med alderen. Det laveste niveau var blandt de 10-19 årige, der i gennemsnit lånte 2,7 film, mens den ældste aldersgruppe på 70 år og derover lå højest med 5,8 film pr. låner., Antal udlån, lånere og udlån pr. låner fordelt på udlånstype og aldersgruppe. 2024, , Folkebibliotekerne, eReolen, Filmstriben, , udlån, lånere, gns., udlån, lånere, gns., udlån, lånere, gns., , tusinde, antal, tusinde, antal, tusinde, antal, 0-9 år, 1, 148, 39, 29,1, 441, 30, 14,5, 10, 3, 4,0, 10-19 år, 1, 126, 98, 11,5, 1, 342, 176, 7,6, 96, 36, 2,7, 20-29 år, 1, 011, 103, 9,8, 408, 68, 6,0, 220, 72, 3,1, 30-39 år, 5, 368, 176, 30,6, 1, 674, 109, 15,4, 250, 67, 3,7, 40-49 år, 4, 911, 168, 29,2, 2, 014, 140, 14,4, 259, 68, 3,8, 50-59 år, 2, 669, 125, 21,4, 1, 337, 111, 12,0, 267, 62, 4,3, 60-69 år, 3, 160, 115, 27,5, 1, 186, 79, 15,1, 228, 44, 5,2, 70 år og, derover, 4, 419, 151, 29,4, 1, 242, 72, 17,3, 193, 33, 5,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. februar 2025 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2026, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49073

Nyt

NYT: Lavere driftsresultat for gartnerierne i 2023

Regnskabsstatistik for gartneri 2023

Regnskabsstatistik for gartneri 2023, Driftsresultatet for de 478 heltidsgartnerier faldt med 21,8 pct. til 0,8 mio. kr. i gennemsnit for 2023 i forhold til 2022. Det svarer til en afkastningsgrad på 5,3 pct., hvilket kan sammenlignes med 4,4 pct. for heltidslandbrug. Statistikken omfatter både økologiske og konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord7, Gartneri en fortsat mindre del af jordbruget, Gartneriprodukter udgjorde en værdi på 4,6 mia. kr. i 2023, se , www.statistikbanken.dk/LBFI1, . , Det er samme niveau i løbende priser. som for 15 år siden i 2008, mens den samlede værdi af jordbrugets salgsprodukter i perioden er forøget med 38 pct. til 90 mia. kr. Fra 2022 til 2023 blev der 60 færre heltidsgartnerier og antallet, 478, er for første gang lavere end 500 virksomheder. Dertil kommer 311 gartnerier, der karakteriseres som deltidsgartnerier (ejer og ansatte arbejder samlet på gartneriet mindre end, hvad der svarer til en fuldtidsbeskæftiget)., Fremgang for væksthussektoren, For gartnerier med væksthuse var der et forøget bruttoudbytte på 0,5 mio. kr. i forhold til 2022. Det slog fuldt igennem på driftsresultatet, der steg fra 0,5 mio. kr. i 2022 til 1,0 mio. kr. i 2023, da omkostningerne, bl.a. til energi og løn, var på samme niveau. Væksthussektoren omfatter gartnerier med produktion af prydplanter, især potteplanter og udplantningsplanter til haver, og gartnerier med grøntsagsproduktion, især tomater, agurker og krydderurter. Gartnerier med prydplanteproduktion havde i 2023 et driftsresultat på 0,8 mio. kr., mens det var 1,5 mio. kr. for gartnerier med væksthusgrøntsager. Samlet talte sektoren 140 gartnerier., Tilbagegang for frilandssektoren, For de 338 virksomheder med gartneriproduktion på friland steg bruttoudbyttet med 8 pct. til 9,4 mio. kr. Driftsresultatet faldt derimod med 0,5 mio. kr. til 0,6 mio. kr. Faldet i resultat skyldes øgede løn- og finansieringsomkostninger. Frilandssektoren består af gartnerier specialiseret i hhv. grøntsager, frugt/bær og planteskoler. I frilandssektoren er der antalsmæssigt flest frugtplantager med 163 virksomheder. Men det var gartnerier med frilandsgrøntsager, som havde det højeste driftsresultat på 1,4 mio. kr. i gennemsnit., Resultatopgørelse, heltidsgartnerier, , Væksthus, Friland, Alle, , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, Antal gartnerier, 173, 163, 140, 386, 375, 338, 559, 538, 478, , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 17, 026, 18, 521, 18, 994, 8, 301, 8, 755, 9, 412, 11, 001, 11, 714, 12, 219, - Lønomkostninger, 5, 109, 5, 779, 5, 763, 2, 568, 2, 661, 2, 864, 3, 354, 3, 606, 3, 713, - Energiomkostninger, 1, 818, 2, 182, 2, 079, 183, 284, 270, 689, 859, 800, - Finansieringsomk., 394, 635, 752, 471, 384, 809, 447, 460, 792, Driftsresultat, 1, 006, 499, 1, 020, 1, 107, 1, 166, 644, 1, 076, 964, 754, , pct., Afkastningsgrad, 7,7, 6,1, 11,3, 4,9, 4,7, 4,1, 5,4, 4,9, 5,3, Soliditetsgrad, ultimo, 44,5, 42,7, 44,1, 40,9, 43,3, 43,4, 41,8, 43,2, 43,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Resultatopgørelse driftsformer, heltidsgartnerier. 2023, , Væksthus, Friland, , Prydplanter, Grøntsager, Grøntsager, Frugt og bær, Planteskole, Antal gartnerier, 94, 41, 82, 163, 68, Væksthusareal (m²), 18, 648, 21, 945, 85, 679, 1, 864, Frilandsgartneri (ha), 0,7, 0,5, 91,4, 19,9, 28,6, Arbejdsforbrug (timer), 27, 367, 32, 287, 20, 781, 8, 303, 24, 320, , , , , , , , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 19, 082, 20, 894, 17, 744, 3, 890, 13, 511, - Lønomkostninger, 5, 554, 6, 948, 4, 063, 1, 307, 5, 448, - Energiomkostninger, 2, 005, 2, 496, 641, 123, 198, - Finansieringsomk, 760, 828, 1, 942, 259, 762, Driftsresultat, 843, 1, 460, 1, 448, 374, 242, , pct., Afkastningsgrad, 10,2, 13,6, 5,5, 1,6, 3,6, Soliditetsgrad, ultimo, 46,5, 38,2, 35,5, 48,2, 48,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. oktober 2024 - Nr. 288, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2027, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49311

Nyt

NYT: Mindre CO2 og lattergas fra landbruget siden 1990

Emissionsregnskab 2023

Emissionsregnskab 2023, Udledningen af både lattergas og CO, 2, fra landbruget er faldet med omtrent en tredjedel siden 1990, mens udledningen af metan har været stort set uændret. Landbruget udledte samlet 13 mio. ton CO, 2, -ækvivaltenter i 2023, hvilket er 20 pct. mindre end i 1990. Landbrugets udledning af drivhusgasser består af metan (CH, 4, ), lattergas (N, 2, O) og CO, 2, . Metan kommer især fra dyrehold, mens lattergas primært kommer fra kvælstofholdig gødning. Landbrugets CO, 2, kommer især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord. Udledninger fra arealanvendelse (LULUCF) indgår ikke i emissionsregnskabet, herunder lavbundsjorde, der udledte 2,6 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbruget står for en tredjedel af drivhusgasudledning i Danmark, Landbrugets andel af udledningen i Danmark er steget fra 22 pct. i 1990 til 33 pct. i 2023. I samme periode er udledningerne fra energiforsyning faldet fra 25 til 4,4 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter (ekskl. fra afbrænding af biomasse) svarende til en reduktion på 82 pct. Det har betydet et fald i energiforsyningens andel af udledningen i Danmark fra 34 pct. i 1990 til 11 pct. i 2023. De samlede udledninger i Danmark var 40 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2023. Udledningen af drivhusgasser fra , dansk økonomi, i 2023 var 80 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter, da dansk økonomi også omfatter 40 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter fra danske transportvirksomheder i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Højest CO, 2, -intensitet inden for plast-, glas- og betonindustri, Blandt industriens brancher var CO, 2, -intensiteten højest for branchen , plast-, glas- og betonindustri, med 90 ton CO, 2, pr. mio. kr. i 2023. CO, 2, -intensiteten er opgjort som udledninger i forhold til bruttoværditilvæksten (BVT), i løbende priser. De næstmest CO, 2, -intensive brancher var , olieraffinaderier mv., med 64 ton CO, 2, pr. mio. kr. og , føde-, drikke- og tobaksindustri, med 24 ton CO, 2, pr. mio. kr. De laveste CO, 2, -intensiteter havde , medicinalindustri, med 0,3 ton CO, 2, pr. mio. kr., og , elektronikindustri, med 0,4 ton CO, 2, pr. mio. kr. CO, 2, -intensiteten for , olieraffinaderier, er relativt usikker pga. meget volatilt BVT som følge af store udsving i priser på råvarer og produkter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revision af energi- og emissionsregnskabet, Med denne offentliggørelse er der ud over den ordinære revision af emissionsregnskabet for årene 1990-2022 foretaget en hovedrevision af energiregnskabet tilbage til 2005. De største revisioner af energiregnskabet vedrører brændstof til danske skibe og køretøjer i udlandet. Hovedrevisionen af energiregnskabet er sket som en del af hovedrevisionen af nationalregnskabet og har givet direkte effekter på emissionsregnskabet. Læs mere på siden , Hovedrevision af nationalregnskabet - 2024, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. september 2024 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2025, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49363

Nyt

NYT: Udlån af bøger nærmer sig niveauet før corona

Biblioteker 2024

Biblioteker 2024, I 2024 blev der udlånt 23,6 mio. fysiske bøger på landets folkebiblioteker. Det svarer til, at hver borger i gennemsnit lånte fire bøger på biblioteket. Sammenlignet med 2023 er antallet af udlån steget med 5,4 pct., mens niveauet er 54 pct. højere end 2021, hvor udlånstallene var på det laveste som følge af corona-nedlukninger. På trods af den stigende tendens i udlånstallene for fysiske bøger lå niveauet stadig lidt under 2019, hvor der blev udlånt 24,6 mio. bøger. Efter corona-perioden steg udlånet af andre fysiske materialer en smule i 2022, men siden er der sket et fald i både 2023 og 2024. I 2024 blev der udlånt 2,3 mio. fysiske materialer, som ikke kategoriseres som bøger. I 2023 udgjorde udlånet af disse 2,5 mio. styk., Anm: Andre materialetyper indeholder udlån af musik, film, lydbøger, multimedier, seriepublikationer og øvrige materialer, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib1, Besøgstallene på landets folkebiblioteker stiger fortsat, Landets folkebiblioteker havde 32,5 mio. besøg i 2024. Det er en stigning på 4,5 pct. i forhold til 2023, hvor folkebibliotekerne havde 31,1 mio. besøg. Antallet af besøg er højere end under corona-nedlukningerne, hvor der var 17,8 mio. besøg, men lavere end før corona-perioden, hvor landets folkebiblioteker havde 37,4 mio. besøg. , Ifølge Kulturvaneundersøgelsen fra 2024 har 52 pct. af befolkningen været fysisk på biblioteket inden for de seneste 12 måneder. I undersøgelsen angiver 32 pct. af befolkningen, at de har været på biblioteket inden for de seneste 12 måneder og, at et af formålene med deres seneste besøg på biblioteket var, at låne eller aflevere bøger. Ser man på andre aktiviteter end lån og aflevering, angiver 9 pct., at et af formålene med deres seneste biblioteksbesøg var, at deltage i børneaktiviteter, og 5 pct. angiver, at det var foredrag, undervisning, kursus eller koncert. Læs mere om formålet med det seneste besøg på biblioteket i tabellen , kv2bib1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib2b, Udlån på folkeskolebibliotekerne på niveau med sidste år, På landets folkeskolebiblioteker blev der udlånt 12,5 mio. materialer i 2024, som er på niveau med 2023, hvor der blev udlånt 12,3 mio. materialer. I 2024 var 98,7 pct. af udlånene bøger, hvilket var den eneste materialetype, hvor niveauet af udlån for 2024 oversteg 2023. Udlånene i statistikken indeholder både langtidslån og korttidslån., Folkeskolebibliotekernes udlån af fysiske materialer fordelt på materialegrupper, , , , , 2023, 2024, Ændring, Ændring i pct., , , 1.000 stk., , , , , , , , , , , , I alt, , , , 12, 314,7, 12, 517,7, , 203,1, , 1,6, , Bøger, , , , 12, 135,5, 12, 351,3, , 215,7, , 1,8, , Lydbøger, , , , 1,8, 1,7, , -0,1, , -, 7,7, , Musikoptageler, , , , 0,5, 0,5, , 0,0, , -, 1,9, , Levende billeder, , , , 1,8, 1,3, , -0,4, , -24,8, , Multimedier, , , , 14,4, 12,7, , -1,7, , -11,9, , Andre materialer, , , , 96,4, 89,5, , -6,9, , -, 7,1, , Seriepublikationer, , , , 64,4, 60,9, , -3,5, , -5,4, Anm.: Tallene for nogle kommuner indeholder ungdomsskoler og pædagogiske centre, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fsbib1, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. juli 2025 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juli 2026, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49385

Nyt

NYT: Industriens omsætning nåede nye højder i 2024

Industriens salg af varer (år) 2024

Industriens omsætning, 1.211 mia. kr. , 2024, +6,5 % , 2023 til 2024, Se tabel, Industriens salg af varer (år) 2024, Den samlede omsætning i den danske industri inkl. råstofindvending steg i 2024 med 6,5 pct. i forhold til 2023, hvilket er en fremgang på 73,7 mia. kr. til 1.211 mia. kr. Fremgangen skyldes især fortsat vækst i , medicinalindustrien, , hvor omsætningen steg med 69,7 mia. kr. Den samlede omsætning omfatter salg af egne varer, herunder salg af varer produceret hos underleverandører, samt handelsvarer (dvs. varer, der er købt færdigproduceret og videresolgt). Herudover omfatter salget industrielle tjenesteydelser. Industriens omsætning ekskl. råstofindvending steg med 75,4 mia. kr. eller 6,8 pct. i forhold til 2023. Statistikken opgøres i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Fremgang i de fleste branchegrupper, Fra 2023 til 2024 steg omsætningen i de fleste branchegrupper. Særligt havde to brancher stor fremgang. , Medicinalindustrien, steg med 27,0 pct. og , møbel- og anden industri mv., (herunder produktion af legetøj) steg med 6,2 pct., Mindre tilbagegang i råstofindvinding, Omsætningen i branchegruppen , råstofindvinding, faldt med 7,3 pct. sammenlignet med 2023, og det var dermed branchegruppen med den største relative tilbagegang. Faldet udgjorde dog kun 1,7 mia. kr. Målt i kroner og øre var der størst fald i branchegruppen , kemisk industri og olieraffinaderier mv., , hvor nedgangen på 7,1 pct. udgjorde 7,7 mia. kr. , Råstofindvinding og industriens samlede omsætning efter branche, , Faktiske tal, Ændring, , 2008, 2022, 2023, 2024, 2023-2024, 2008-2024, , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 748,4, 1093,9, 1137,5, 1211,2, 6,5, 61,8, Råstofindvinding, 72,4, 32,6, 23,9, 22,2, -7,3, -69,4, Industri i alt, 676,0, 1061,3, 1113,6, 1189,0, 6,8, 75,9, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 165,0, 220,7, 216,4, 220,1, 1,7, 33,4, Tekstil- og læderindustri, 9,7, 11,3, 10,7, 10,9, 1,3, 11,7, Træ- og papirindustri, trykkerier, 41,4, 31,0, 28,4, 27,6, -2,8, -33,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 74,1, 120,0, 108,7, 100,9, -7,1, 36,2, Medicinalindustri, 42,8, 194,1, 258,1, 327,8, 27,0, 666,1, Plast-, glas- og betonindustri, 50,0, 55,7, 50,8, 51,0, 0,3, 1,9, Metalindustri, 58,5, 71,2, 68,5, 67,1, -1,9, 14,7, Elektronikindustri, 26,0, 35,4, 37,4, 36,2, -3,2, 39,6, Fremstilling af elektrisk udstyr, 19,1, 26,1, 25,0, 25,3, 1,0, 32,2, Maskinindustri, 128,7, 186,2, 198,2, 204,4, 3,1, 58,9, Transportmiddelindustri, 17,4, 13,2, 13,7, 14,0, 1,6, -19,7, Møbel og anden industri mv., 43,3, 96,4, 97,6, 103,7, 6,2, 139,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Medicinalindustrien er blevet næsten syv gange større siden 2008, Siden finanskrisen i 2008 er omsætningen i dansk industri inkl. råstofindvending samlet steget med 61,8 pct. For den danske industri alene har der været en fremgang på 75,9 pct. Fremgangen skyldes især , medicinalindustrien, , hvor omsætningen er næsten syvdoblet siden 2008. Den største nedgang i industrien over perioden 2008-2024 var i , træ- og papirindustri, trykkerier, , hvor omsætningen er faldet med 33,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, . Andel af beskæftigede er beregnet ud fra samlet antal beskæftigede i 2023 fra , www.statistikbanken.dk/atr118, Medicinalindustrien var størst - men ikke målt på beskæftigelse, Medicinalindustriens, omsætning udgjorde i 2024 27,6 pct. af den samlede omsætning, og i den næststørste branchegruppe , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, , udgjorde omsætningen 18,5 pct. Det står i kontrast til, at , medicinalindustrien, alene stod for 10,7 pct. af industribeskæftigelsen, hvorimod , føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, stod for 17,6 pct., mens , maskinindustri, havde den største andel af industribeskæftigelsen på 18,6 pct. Forskellene kan skyldes en blanding af, at der er større værdidannelse i medicinalindustrien, og at beskæftigelsestallene kun dækker beskæftigelse i Danmark, hvorimod omsætningstallene også i nogen grad indeholder salg af varer produceret i udlandet., Ny datafrekvens for 2025, Statistikken Industriens salg af varer er hidtil blevet offentliggjort med nye tal hvert kvartal. Fra og med 2025 overgår statistikken fra kvartalsvis til årlig offentliggørelse, hvilket betyder, at der ikke længere indsamles og offentliggøres kvartalsvise data. Tal for 2025 udkommer i første halvår af 2026., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Offentliggørelsens omsætningstyper, Statistikken Industriens salg af varer blev ændret 1. januar 2021. Ændringerne indebærer, at oplysninger om virksomhedernes salg af egne varer fra 2021 er opdelt på , egne varer, og , varer produceret af underleverandører, . Fælles for de industrielle tjenesteydelser , lønarbejde for andre, , , reparationsarbejde for andre, og , opstillingsarbejde for andre, er, at de fra 2021 bliver opgjort på tjenestekoder. Dog er tjenesteydelsen , lønarbejde for andre, sammenlagt af lønarbejde og varer produceret som underleverandør. Opgørelsen af salg af handelsvarer og anden omsætning er uændret. Ændringerne har været nødvendige for at imødekomme nye krav i den gældende EU-lovgivning., Industriens omsætning, 1.211 mia. kr. , 2024, +6,5 % , 2023 til 2024, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. marts 2025 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2026, Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Statistikdokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49559

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation