Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1501 - 1510 af 2411

Hvorfor går det så relativt godt med den danske økonomi?

Ifølge BNP-indikatoren var dansk vækst i andet kvartal 2019 væsentlig højere end i USA og EU. Nogle nærtliggende lande som Tyskland, Sverige og Storbritannien havde endda negativ vækst i andet kvartal. Generelt er der sket en afsvækkelse af den internationale vækst, som vi indtil nu ikke har set i de danske hovedtal., 26. august 2019 kl. 14:00 , Af , Jørgen Elmeskov, De seneste måneders tal for bl.a. lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed antyder dog, at en opbremsning kunne være undervejs også herhjemme. Så et spørgsmål er, om Danmark kan vedblive med at klare sig relativt godt internationalt set, eller om vi bare oplever en forsinket opbremsning? Denne klumme giver ikke svaret men prøver at belyse nogle af forskellene i udviklingen over de senere kvartaler i hhv. Danmark og EU, hvilket måske kan bidrage til refleksioner om den fremtidige udvikling., Den internationale opbremsning har i høj grad været fokuseret på industrien, hvor der bl.a. har været reduceret tilbøjelighed til at investere – formentlig ikke mindst med baggrund i politiske usikkerheder som handelskrig og Brexit. For EU-området som helhed er industriproduktionen således faldet 1-2 pct. fra omkring årsskiftet 2018 og frem til andet kvartal i år. I modsætning hertil voksede den danske industriproduktion med 8-9 pct. over den samme periode (se tabel)., Industriproduktionens udvikling i Danmark og EU, Enhed: procent, Samlet, Medicinalindustri, Transportmiddelindustri, Maskinindustri, Vækst (Nov. 17 – Jan. 18) til (Apr. 19 – Jun. 19), -, , EU-28, -1,7, 11,8, -5,6, -2,5, -, , Danmark, 8,6, 20,3, -14,8, 14,2, Bidrag til vækst i samlet industriproduktion, -, , EU-28, 0,6, -0,8, -0,3, -, , Danmark, 4,1, -0,2, 2,0, Bidrag til dansk mervækst (forskel i vækstbidrag), 3,5, 0,5, 2,3, En betydelig del af forklaringen skal søges i, at medicinalindustrien, som har været en vækstbranche både i Danmark og EU, fylder meget mere i den samlede danske industri end i EU. Andelen af medicinalindustrien i dansk industriproduktion er således omkring 20 pct., mens den for EU samlet set kun er på ca. 5 pct. Samtidig er dansk medicinalindustri, med en vækst på over 20 pct. i perioden, vokset næsten dobbelt så hurtigt som den europæiske. Det betyder, at medicinalindustrien bidrog med godt 4 procentpoint (20 pct. af 20 pct.) til væksten i industriproduktionen i Danmark og ca. 0,5 procentpoint (10 pct. af 5pct.) for EU som helhed. Så dette forhold alene bidrager altså med over 1/3 til forskellen i industriproduktionens vækst mellem Danmark og EU., En af de industribrancher, som har haft det hårdt over det seneste halvandet år, er transportmiddelindustrien. Den fylder imidlertid ikke ret meget i den samlede danske industriproduktion – under 2 pct. mod næsten 14 pct. for EU som helhed. Men ”gevinsten” ved at have en lille transportmiddelindustri er blevet modvirket af, at den danske transportmiddelindustri har oplevet et fald i produktionen, som er næsten tre gange så stort som på EU-niveau. Så et mindre negativt bidrag fra denne branche til produktionsvæksten i industrien i Danmark end i EU giver kun et bidrag på omkring 0,5 procentpoint til at forklare forskellen mellem dansk og EU produktionsvækst. Samtidig kan det ikke udelukkes, at den svage konjunktur i europæisk bilindustri har påvirket nogle danske underleverandører negativt også i andre brancher end transportmiddelindustrien., Udover de to nævnte brancher er der ikke andre brancher med afgørende forskellig vægt i industrien i Danmark og EU. De to brancher tilsammen kan kun forklare noget under halvdelen af vækstforskellen i industrien mellem Danmark og EU, så en stor del af forklaringen må altså ligge i forskellige vækstrater indenfor de enkelte resterende brancher. Her er specielt maskinindustrien synlig med en vækst i Danmark på omkring 14 pct. og et fald i EU på -2-3pct., hvilket med branchens vægt i den samlede produktion i hhv. Danmark og EU giver et bidrag på 2-3 procentpoint til vækstforskellen i industriproduktionen i dansk favør. En vigtig del af denne branche i Danmark er vindmølleindustrien. Den har nok i noget omfang sin helt egen vækstdynamik, som måske i mindre omfang påvirkes af den generelle konjunktur. Mellem sig forklarer de tre brancher altså op mod 2/3 af vækstforskellen i industriproduktionen., Hvad alt dette betyder for udsigterne fremover, er ikke så klart. Nogle forskelle mellem Danmark og EU har dog en strukturel karakter, som vil påvirke det fremtidige forløb. Det gælder for eksempel den store betydning af medicinalindustrien i Danmark, hvilket vil være et plus for os, så længe denne branche bliver ved med at vokse dynamisk. Så længe transportmiddelindustrien klarer sig dårligt, vil det nok også være en fordel, at denne har en relativt lille vægt. Endelig er vindmølleindustrien en stor andel af maskinindustrien i Danmark og måske ikke så påvirket af den almindelige konjunktur.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2019/2019-08-26-hvorfor-gaar-det-saa-relativt-godt-med-den-danske-oekonomi

Rigsstatistikerens klumme

Hvornår kan man stole på statistik?

Statistikernes forudsigelser om det amerikanske præsidentvalg i 2016 skød helt ved siden af resultatet. Betyder det, at statistik er ubrugelig? Nej, siger Peter Linde, kontorchef i DST Survey. Det handler om, at den ene undersøgelse ikke er lige så god som den næste., 19. december 2016 kl. 15:00 , Af , Janne Tarpgaard, Hvert år interviewer Danmarks Statistik 300.000 danskere, der bliver spurgt om alt fra arbejde og indkøb til helbred og trivsel. Når Danmarks Statistik kommer med nye tal om Danmark og danskerne bygger de bl.a. på den slags interviews. Både politikere og andre beslutningstagere baserer deres beslutninger på information herfra, så det er afgørende, at resultaterne giver et retvisende billede., Men hvordan kan man være sikker på, at interviews med 300.000 personer kan sige noget, der gælder alle 5 mio. danskere? Hvordan sikrer man sig, at tallene ikke rammer helt ved siden af – ligesom forudsigelserne af det amerikanske præsidentvalg eksempelvis gjorde? , For at svare på det må vi se på, hvordan man arbejder i ”maskinrummet” af Danmarks Statistik. Peter Linde, som er kontorchef i DST Survey, svarer her på spørgsmål om, hvad der gør en statistisk undersøgelse brugbar., Hvordan foregår det, når I udvælger folk til at blive interviewet i DST Survey?, Peter Linde: ”Folk, der bliver interviewet af os, er udvalgt som en del af hele befolkningen. For at stikprøven kan sige noget om danskerne generelt, så er det helt afgørende, at gruppen af folk, der bliver interviewet, er repræsentativ – dvs. sammensætningen af gruppen skal være et ”spejlbillede” af sammensætningen i befolkningen generelt., I DST sikrer vi os, at spejlbilledet er universelt repræsentativt – det er ikke nok, at fordelingen afspejler køn, aldersgrupper og landsdele. Den skal passe på alle faktorer, fx indkomst, familietype eller etnisk baggrund. Alt, hvad man kan forestille sig har indflydelse på folks besvarelser, skal være repræsenteret i stikprøven i samme forhold som i befolkningen. Det kræver, at man vælger blandt samtlige, og det er det Danmarks Statistik gør, og vores stikprøver er derfor universelt repræsentative. ”, Betyder det så ikke, at stikprøven bare skal være så stor som muligt?, Peter Linde: ”Nej – størrelsen af stikprøven betyder ikke noget for repræsentativiteten. Antallet, man kontakter, betyder alene noget for sikkerheden af det, man estimerer - ikke om det er rigtigt. Hvor stor skal stikprøven være for at være repræsentativ? I princippet behøver den kun at bestå af én person – da dennes indkomst lige så godt kan være over som under det rigtige. Resultatet af en større, repræsentativ stikprøve vil sandsynligvis ligge tættere på ”det faktiske” tal, som man havde fået, hvis man kunne spørge hele befolkningen. Men en stor stikprøve er ubrugelig, hvis den ikke er repræsentativ. Det eneste, man er sikker på, hvis man har en ikke repræsentativ stikprøve og øger stikprøvestørrelsen er, at den mere sikkert er forkert.”, Så det handler om at udvælge og spørge den ”rigtige” gruppe af folk?, Peter Linde: ”Ja, men det at udvælge og spørge folk er kun den første del af arbejdet. Når man kontakter flere end 100.000 folk om året, vil der altid være nogen, der i første omgang ikke kan deltage eller helt falder fra. Dem kan man ikke bare se bort fra, for så vil gruppen ikke længere være repræsentativ. , Et eksempel er, at da Kræftens Bekæmpelse i midten af 90’erne lavede en stor befolkningsundersøgelse af kost og livsstil, deltog 35 pct. af de adspurgte i undersøgelsen. Fordi man kender cpr-numre på alle, som blev inviteret til at være med i undersøgelsen, kunne man mange år senere tjekke, hvordan det sidenhen er gået dem, der ikke deltog. Det viste sig, at der blandt ikke-deltagerne var dobbelt så mange døde i mellemtiden, som blandt deltagerne, og dødsårsagen var i vid udstrækning relateret til rygning og alkohol. Personer, der ryger og drikker lidt for meget er måske nok ikke så villige til at deltage i undersøgelser om ”Kost, kræft og helbred” – alene titlen på undersøgelsen har måske skræmt nogen væk., Når vi udvælger folk til interviews får vi svar fra 60 ud af 100 – det er en temmelig høj opnåelsesgrad. Men selv, hvis man har en høj svarprocent, kan det være nødvendig at ”reparere” på de besvarelser, man får. Hvis vi fx har for få svar fra folk uden beskæftigelse, tildeler vi de svar, vi har for personer uden beskæftigelse, en større vægt i tabellerne, så de svarer præcist til deres andel i befolkningen. Hvis vi ikke gjorde det, ville oplysninger om indkomst i undersøgelsen fx kunne være 8-10 pct. for højt estimeret. ”, Hvorfor betyder det noget, om undersøgelserne er mere eller mindre rigtige?, ”Politikerne baserer deres beslutninger på de tal, som vi kommer med. Derfor må man i et demokratisk samfund for det første stille krav til, hvordan de tal bliver produceret. Et tilbagevendende problem i interviewundersøgelser er, at resultaterne systematisk bliver over-positiveret - eksempelvis på grund af frafald af respondenter. Det kan betyde, at alkoholforbrug undervurderes, at indkomstniveau overvurderes osv. , Hvis politik baseres på undersøgelsesinformationer, der fx systematisk over-positiverer, hvilke konsekvenser har det så? Det er selvfølgelig svært at sige noget entydigt om, men sikkert er det, at vi må være meget opmærksomme på, hvilke usikkerheder der er i forhold til undersøgelsesresultater. , Churchill sagde, at man kun kan have tillid til statistikker, som man selv har manipuleret. Læren af det er, at for at statistik kan være brugbart for os som samfund, så skal man fortælle, hvad man har lavet, når man har lavet en undersøgelse – og ikke påstå eller lade være underforstået, at noget er repræsentativt, hvis det ikke er det. , Som samfund har vi en interesse i, at statistikker giver et så retvisende billede som muligt af dagens Danmark. Ellers risikerer vi, at der stilles de forkerte diagnoser, og at de som beslutter ordinerer den forkerte medicin. ”

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-12-19-hvornaar-kan-man-stole-paa-statistik

Bag tallene

Fakta om briter i Danmark

1. januar 2017 boede over 17.000 britiske statsborgere i Danmark. De britiske statsborgere var i 2015 blandt de nationaliteter, der havde de højeste erhvervsindkomster i Danmark. Men de var også overrepræsenteret blandt dem med de laveste indkomster. , 29. marts 2017 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Mange herboende briter er gift med en dansker , Der bor 17.556 personer med , britisk statsborgerskab i Danmark, . 5.105 af dem er indvandret for over 20 år siden. Derfor kender vi ikke deres opholdsgrundlag. Af de resterende 12.451 er 4.535 her for at arbejde, mens 1.335 er studerende i Danmark. De resterende 6.581 er her i landet på andre grundlag. Det kan fx være familiesammenføring i form af ægteskab eller fast samlivsforhold., Af de 17.556 briter i Danmark er over en tredjedel eller 6.539 gift med en dansk statsborger. Andelen af britiske statsborgere, der er dansk gift, er størst blandt dem, som indvandrede før 1997. 3.156 af de briter, der indvandrede for over 20 år siden, er i dag gift med en med dansk statsborgerskab. Blandt de britiske studerende er danske ægtefæller til gengæld en sjældenhed. Kun 90 af de 1.335 britiske studerende i Danmark er gift med en dansker., Anm: Opgørelsen af statsborgernes opholdsgrundlag i Danmark bygger på en særkørsel fra Danmarks Statistik., De britiske statsborgere i Danmark , fordeler sig anderledes på aldersgrupper , end de danske statsborgere. Andelen af briter i Danmark mellem 20 og 64 år er således højere end andelen af danskere i samme aldersgruppe. Omvendt er andelen af børn og unge blandt de danske statsborgere højere end blandt de britiske, ligesom andelen af personer over 64 år er større blandt danskerne end blandt briterne. , Briterne i Danmark tjener godt, Britiske statsborgere er blandt de nationaliteter, der har de højeste gennemsnitlige erhvervsindkomster i Danmark. I 2015 tjente briterne i gennemsnit 355.000 kr. Det er godt 20.000 kr. mere end de 333.000 kr., danskerne i gennemsnit fik i løn. Udover briterne tjente statsborgere fra Finland (356.000 kr.), Irland (340.000 kr.), USA (336.000 kr.) og Canada (334.000 kr.) mere end de danske statsborgere., Indkomsterne dækker personer bosat i Danmark fra 20 til 59 år, som ikke er studerende., Medregner man andre indkomstformer, som fx overførselsindkomster og pensioner ligger briterne 394.000 kr.) nummer tre efter svenskerne (401.000 kr.) og finnerne (396.000 kr.). Danskernes samlede indkomst er 391.000 kr. og dermed lidt mindre end briternes. , Anm: Figuren dækker personer mellem 20 og 59 år, undtaget studerende., Du kan se mere om indkomster fordelt på statsborgerskab i , dette regneark, ., Flere briter har enten høj eller lav indkomst, Men selvom britiske statsborgere som befolkningsgruppe i gennemsnit har en høj indkomst, er der også en stor del af briterne med en relativt lav indkomst. Betragtes alle aldersgrupper var 19,9 pct. af briterne i 2015 blandt de 10 pct. i Danmark med den laveste indkomst. Det gjaldt kun for 8,3 pct. af personerne med dansk statsborgerskab. Til gengæld var briterne også overrepræsenteret i den rigeste ende af befolkningen. 15,0 pct. af briterne var blandt de 10 pct. af befolkningen i Danmark med de højeste indkomster. Det gjorde sig kun gældende for 10,4 pct. af de danske statsborgere., Når danskerne var underrepræsenteret blandt den fattigste tiendedel af befolkningen, skyldtes det, at personer med andre statsborgerskaber end dansk og britisk, var overrepræsenteret her. 32,1 pct. af denne gruppe var blandt de 10 pct. med de laveste indkomster i 2015. 19,1 pct. hørte til blandt de 10 pct. med de næstlaveste indkomster. Kun 4,4 pct. af personerne med andre statsborgerskaber end dansk og britisk var i 2015 blandt de 10 pct. med højest indkomst. , Anm: Figuren dækker alle aldersgrupper. Decilerne er beregner på ækvivaleret disponibel indkomst beregnet med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat, justeret så den er sammenlignelig på tværs af familietype. Første decil er de 10 pct. med lavest indkomst, og tiende decil er de ti procent med højest indkomst målt på hele befolkningen., Flere briter uden beskæftigelse, De britiske statsborgere i Danmark adskiller sig også fra de danske statsborgere, hvis man inddeler befolkningen mellem 20 og 59 år i socioøkonomiske grupper. I forhold til danskerne er briterne i højere grad selvstændige, lønmodtagere på højt vidensniveau eller uden beskæftigelse. 6,3 pct. af briterne er selvstændige. Det gælder for 4,3 pct. af danskerne. 16,5 pct. af de herboende britiske statsborgere tilhører gruppen af lønmodtagere med på højt vidensniveau. Kun 12,9 pct. af de danske statsborgere er med i denne gruppe. Lidt flere danskere - 16,2 pct. er uden beskæftigelse. Blandt briterne gælder det for 24,5 pct., Andelen af studerende med britisk statsborgerskab er 6,1 pct. Det er lavere end blandt danskerne, hvor 9,5 pct. af befolkningen studerer., Den største gruppe blandt både briterne i Danmark og danskerne er såkaldt øvrige lønmodtagere. 43,9 pct. af briterne og 53,9 pct. af danskerne tilhører denne gruppe., Anm: Figuren dækker personer mellem 20 og 59 år., Mere om Danmark og Storbritannien fra Danmarks Statistik, Handlen med Storbritannien , er en god forretning for Danmark, da Danmark har et betalingsbalanceoverskud over for Storbritannien., 45.000 danske job er relateret til , eksporten til Storbritannien, ., 91.000 personer arbejdede for en dansk virksomheds, datterselskab i Storbritannien , i 2015. Dermed er Storbritannien det land, hvor flest personer er beskæftigede i danske virksomheders datterselskaber., Du kan desuden se flere tal relateret til bl.a. samhandlen mellem Danmark og Storbritannien på , Danmarks Statistiks temaside om Brexit., Kontakt, Om statsborgerskaber: Jens Bjerre, fuldmægtig, 39 17 36 77, Om indkomster: Jarl Quitzau, specialkonsulent, 39 17 35 94

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-29-Fakta-om-briter-i-Danmark

Bag tallene

Både øget effektivitet og større samfundsansvar fylder, når de større danske virksomheder forklarer deres engagement i verdensmålene

To tredjedele af de større danske virksomheder engagerer sig i FN’s verdensmål. Flertallet af virksomhederne, der er engageret i verdensmålene, ønsker at tage større samfundsansvar, men en del svarer også, at de mener, at arbejdet med verdensmålene kan være med til at øge fokus på effektivitet eller tiltrække samarbejdspartnere eller medarbejdere., 5. september 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Blandt de store danske virksomheder er det udbredt at fokusere på FN’s verdensmål. Således svarer to tredjedele af virksomhederne med mere end 250 ansatte i en , undersøgelse fra Danmarks Statistik, , at de i 2019 fokuserer på opfyldelse af et eller flere verdensmål., Stort set alle disse virksomhederne svarer, at de vil tage større samfundsansvar, men en stor andel af de store virksomheder ser også arbejdet med verdensmålene som en fordel i forhold til deres egen forretning. 40-50 pct. af alle virksomhederne, der har besvaret undersøgelsen, mener, at deres engagement i verdensmålene kan være med til henholdsvis at tiltrække samarbejdspartnere (49 pct.), at øge fokus på effektivitet (47 pct.), at tiltrække medarbejdere (44 pct.), eller at det kan være en fordel for markedsføring i Danmark (40 pct.). I runde tal svarer det til, at hver af ovenstående begrundelser er motiv for at arbejde med verdensmålene for 60-75 pct. af virksomhederne., ”Når så mange store virksomhedernes gerne vil arbejde for at opfylde FN’s verdensmål, hænger det formentligt også sammen med, at de i forvejen er forpligtiget til at arbejde med og rapportere om samfundsansvar. Begrundelserne for at tage verdensmålene om bord tyder også på, at målene giver mening i en forretningsmæssig sammenhæng,” siger Ole Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Virksomheders begrundelser for at fokusere på verdensmål, Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. Virksomheder, der har svaret nej til, at de arbejder med mindst et af verdensmålene, har haft mulighed for at svare på ovenstående spørgsmål., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, Om undersøgelsen, Danmarks Statistik har i foråret 2019 spurgt ca. 600 større virksomheder om deres arbejde med Verdensmålene, herunder deres engagement i forhold til 21 konkrete delmål. Opgørelserne bygger på 178 besvarelser, så resultaterne ville muligvis være anderledes, hvis alle 600 virksomheder havde svaret. Resultaterne er næppe repræsentative for mindre virksomheder, da undersøgelsen kun dækker større virksomheder. , Læs mere om undersøgelsen, Engagement i verdensmål udbredt i alle brancher, Arbejdet med verdensmålene er udbredt på tværs af brancher og ligger på samme niveau for ”industri og forsyning”, ”handel og transport” og ”erhvervsservice”, hvor 70-72 pct. af virksomhederne er engageret i verdensmålene., ”Tallene viser, at det ikke kun er virksomheder inden for brancher, hvor verdensmålene i kraft af virksomhedens produkt er relevante, der er engageret i at opfylde dem. Men der er selvfølgelig stor forskel på hvilke mål og delmål, som er relevante i de enkelte virksomheder,” siger Ole Olsen. , For alle brancher gælder desuden, at andelen af store virksomheder, som arbejder med verdensmålene, vil være højere om to til tre år end i dag, hvis virksomhedernes planer bliver opfyldt., Virksomheder som fokuserer på verdensmålene efter branche , Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, Mere fokus på ligestilling mellem kønnene end mellem indkomstgrupper, Verdensmål og delmål om større ligestilling mellem kønnene er dem, som virksomhederne oftest arbejder på at opfylde. 60 pct. af virksomhederne svarer, at de arbejder for øget grad af ligeløn, 52 pct. arbejder for flere kvindelige ledere, og 52 pct. er engageret i at mindske kønsdiskrimination og –chikane. Til sammenligning svarer kun 22 pct. af virksomhederne, at de arbejder på at opfylde målet om lønstigning til lavindkomstgrupper. , Virksomhedernes aktivitet inden for verdensmål om inklusion og ligestilling, Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. Virksomheder, der har svaret nej til, at de arbejder med mindst et af verdensmålene, har haft mulighed for at svare på ovenstående spørgsmål. Figuren dækker ikke alle verdensmål., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, Energi oftere i fokus end vand, Andelen af virksomheder, der svarer, at de gør en indsats for at opfylde verdensmålene med relation til energi, er højere end andelen, som svarer, at de har fokus på vandforbruget. 36-44 pct. at virksomhederne svarer bekræftende på, at de arbejder for mere vedvarende energi, øget energieffektivitet eller mindre udledning af drivhusgasser. Til sammenligning svarer henholdsvis 20 pct. og 24 pct., at de er engageret i at mindske spildevandsproduktionen og øge vandeffektiviteten., Virksomhedernes aktivitet inden for verdensmål om miljø og energi , Note: Andelen er beregnet som pct. af alle besvarelser. Virksomheder, der har svaret nej til, at de arbejder med mindst et af verdensmålene, har haft mulighed for at svare på ovenstående spørgsmål. Figuren dækker ikke alle verdensmål., Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg/aktiviteter/virksomheder/pilot, ., I undersøgelsen har Danmarks Statistik også spurgt til en række andre delmål. Resultaterne kan ses på , Danmarks Statistiks hjemmeside, eller i dette , regneark, . I de generelle statistikker er informationer, som kan belyse , erhvervslivet i relation til verdensmålene, . , Du kan også finde statistik i relation til FN’s Verdensmål på , Danmarks Statistiks verdensmålsplatform, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Ole Olsen, som kan kontaktes på 39 17 38 63 eller , olo@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-04-Store-virksomheders-engagement-i-verdensmaal

Bag tallene

Nyuddannede inden for transport og logistik kommer hurtigst i job blandt nyuddannede med en erhvervsuddannelse

Blandt erhvervsuddannelser ligger området transport og logistik i top, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede dimittender: 86 pct. af dimittenderne på transport- og logistikområdet i 2019 var i job ni måneder efter afsluttet uddannelse. Generelt fører en erhvervsuddannelse hurtigere til job end de længerevarende uddannelser., 15. januar 2024 kl. 7:30 , , Hele 86 pct. af de nyuddannede, der i 2019 fik et svendebrev som kranfører, godschauffør, autohjælper, ambulanceredder eller et af de andre specialer på transport- og logistikområdet, var i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Dermed ligger transport- og logistikområdet i top blandt de forskellige erhvervsuddannelser, når det gælder beskæftigelse for nyuddannede., Mekanikerne følger lige efter: Blandt cykel-, auto- og skibsmekanikere var 81 pct. i arbejde ni måneder efter afsluttet uddannelse. Næsten det samme gælder for dem, der blev uddannet inden for strøm og elektronik, heraf er ca. halvdelen elektrikere., Andel af dimittender i beskæftigede ni mdr. efter fuldført erhvervsuddannelse, 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OVGARB10, ”Når det gælder beskæftigelse for nyuddannede, ligger de forskellige erhvervsuddannelser generelt højt, sammenlignet med de forskellige typer af videregående uddannelser”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse i 2019, var i gennemsnit 74 pct. i beskæftigelse ni måneder efter. Det er højere end for både de korte, de mellemlange og de lange videregående uddannelser. For de mellemlange er andelen 69 pct., for de lange 63 pct. og for de korte videregående uddannelser er andelen i beskæftigelse ni måneder efter endt uddannelse på 48 pct., Andel af dimittender i beskæftigelse 9 mdr. efter gennemført uddannelse i 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/OVGARB10, Flest uddannede med en uddannelse inden for Kontor og handel, I alt fuldførte 27.905 personer en erhvervsuddannelse i 2019, som er det seneste år, hvor Danmarks Statistik har data om nyuddannedes vej videre i beskæftigelse. Hver tredje af dem, helt præcist 9.405, blev uddannet inden for kontor/handel/forretningsservice, som dermed er det område, hvor markant flest tog en erhvervsuddannelse. Blandt uddannede inden for dette område, ligger beskæftigelsesgraden lidt under gennemsnittet efter ni måneder, nemlig på 68 pct. , TOP TI - erhvervsuddannelser målt på antal personer med fuldførte uddannelser i 2019:, 1. Kontor/handel/erhvervsservice: , 9.405, 2. Omsorg/sundhed og pædagogik: , 3.863, 3. Byggeriområdet: , 3.422, 4. , Strøm og elektronik: , 2.290, 5. , Maskinteknik og produktion, 2.058, 6. , Fødevarer mv.: , 1.804, 7. , Jordbrug og natur: , 1.397, 8. , Transport og logistik: , 1.310, , 9. , Cykel-/auto- og skibsmekanik: , 1.189, 10., Grafisk teknik/medieproduktion: , , 520, De ældste dimittender har uddannelser inden for omsorg/sundhed og transport, Ser man på, hvad der kendetegner den seneste årgang dimittender, der har fuldført en erhvervsuddannelse, er de seneste tal fra 2022. Her var to tredjedele (66 pct.) af alle, der fuldførte en erhvervsuddannelse under 30 år. Hver femte (19 pct.) var 30-39 år, og endelig var 15 pct. fyldt 40 år, da de fuldførte en erhvervsuddannelse. , Uddannelserne inden for omsorg, sundhed og pædagogik er de erhvervsuddannelser, der havde den højeste andel af dimittender over 40 år, nemlig 34 pct. , Cykel/auto/skibsmekaniker havde derimod den største andel af de yngste dimittender: 74 pct. af dem var under 25 år i 2022. Herefter følger oplevelsesområdet (bl.a. frisør og kosmetiker) med en andel af under 25-årige på 66 pct., Relativ aldersfordeling af personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT34, , Forskellig kønsfordeling mellem uddannelserne, Den mest ligelige kønsfordeling blandt erhvervsuddannede dimittender ses på fødevareomådet (fx bager, slagter og tjener). Her var der i 2022 blandt dimittenderne 51 pct. mænd og 49 pct. kvinder., På langt de fleste erhvervsuddannelserer ses en mere ulige kønsfordeling. Størst andel af kvinder findes sundhed, omsorg og pædagogik med 88 pct. kvinder. Oplevelsesområdet følger lige efter med en andel af kvinder på 87 pct., I den anden ende af skalaen finder vi cykel-, auto-, skibsmekanik mv. med 96 pct. mænd samt strøm og elektronik med 95 pct. mænd, Relativ kønsfordeling for personer, som fuldførte en erhvervsuddannelse i 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/UDDAKT34, Fakta, Artiklen omfatter dimittender i beskæftigelse 9 måneder efter, at de fuldførte en uddannelse i perioden 1. oktober 2018 – 30. september 2019, Læs mere: , Erhvervsuddannede kommer hurtigst i job, (Nyt fra Danmarks Statistik),

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-01-15-eud-transport-logistik

Bag tallene

Fortsat flest indbrud juleaftensdag

Med 211 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2019 med flest indbrud, og dagene omkring jul lå et godt stykke over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Generelt er 2019-niveauet for anmeldte indbrud i juledagene dog lavt sammenlignet med tidligere år., 9. december 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Med 211 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2019 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 147 indbrud den 9. februar, hvilket er det næsthøjeste antal., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der stor forskel på, hvor mange indbrud, der blev anmeldt. Værst stod det til den 23. december, hvor der blev anmeldt 136 indbrud, mens begge dage op til nytår lå et pænt stykke under årsgennemsnittet for anmeldte indbrud i beboelse., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2019, idet antallet af indbrud er nær en tredje af, hvad det var for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2009 var antallet 2.555., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2019. Se faktaboks neden for., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer, at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud, I 2019 var landsdel Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,3 indbrud pr. 10.000 indbygger i Nordsjælland, mens det tilsvarende for hele landet var 1,6 indbrud. I 2018 var landsdel Fyn relativt hårdest ramt af indbrud i julen. , De fire landsdele, som havde det laveste antal anmeldte indbrud i 2019, havde også det laveste antal i 2018 – Bornholm havde faktisk ikke nogle anmeldte indbrud i beboelse i hverken 2017 eller 2018., ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landdele ligger højere end andre”., ”Fx har både landsdel Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens Københavns By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, og , indbrud i beboelse i juledagene 2018, . , Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor 5.004 af de i alt cirka 24.500 indbrud i 2019 fandt sted., Fredagene udgjorde desuden seks ud af de ti dage med flest indbrud i 2019. , Både juleaften og lillejuleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2019. Lillejuleaften var en mandag og juleaften var en tirsdag i 2019. De to resterende dage, der ikke var fredage - 9. februar (første dag i vinterferien 2019) og 16. november - var begge lørdage., ”Dermed ligner det, at det er om fredagen– hvis man ser bort fra julen – der er størst risiko for at få indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2020 viser, at der er sket en stigning i 3. kvartal 2020. Faldet skal dog ses i lyset af, at der var et drastisk fald i 2. kvartal 2020. For mere læs: , Antallet af indbrud i beboelser stiger igen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller ibc@dst.dk. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-09-fortsat-flest-indbrud-juleaften

Bag tallene

Danmarks forbrug af biomasse til energi holder historisk højt niveau

I 2022 fortsatte Danmark med at producere energi fra biomasse på et historisk højt niveau. 30 pct. af biomassen til energi blev importeret fra udlandet. , 23. august 2023 kl. 7:00 , Af , Karina Schultz, Halm, træpiller, biogas og andre energivarer baseret på biomasse bliver i stigende grad brugt på danske kraftværker, i virksomheder og i husstande. I 2022 brugte Danmark 211 petajoule (PJ) energi fra biomasse, og det er en stigning på 18 pct. siden 2018. De største stigninger ses i brugen af biogas og skovflis, som begge er vokset med 17 PJ på fem år. Der var et minimalt fald fra 2021 til 2022, der kan forklares med et mindre opvarmningsbehov i 2022., Faktaboks: , Hvad er biomasse til energi?, Biomasse er organisk materiale fra planters binding af kulstof. Fossile brændsler som kul, olie og naturgas er derimod omdannet efter millioner års omdannelse i undergrunden. , Fast biomasse i form af brænde, skovflis og træpiller kommer fra træer. Halm kommer fra landbruget. Bionedbrydeligt affald er det organiske materiale i affald., Flydende biomasse omfatter biodiesel, bioethanol og bioolier, der kan være fremstillet af afgrøder som halm og raps eller forskellige affalds- eller restprodukter. Biodiesel og bioethanol tilsættes til diesel og benzin. , Biogas fremstilles af gødning fra landbruget og andet organisk restmateriale. Noget biogas opgraderes til bionaturgas og tilsættes naturgasnettet., ”Vores forbrug af biomasse til energi var sidste år mere end fire gange større end i 1995, og det er især skovflis og træpiller, der fylder mere i det danske forbrug af biomasse,” siger Thomas Eisler, fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Biomasse til energi efter type, 1990-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, . , Anm: Tallene for 2022 er foreløbige, da ikke alle kilder var tilgængelige ved offentliggørelsen., Størstedelen af vedvarende energi er fra biomasse, Vedvarende energi udgjorde 45,6 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark i 2022 (309 PJ). Biomasse udgjorde størstedelen af den vedvarende energi med 68 pct. Den resterende del kom fra sol, vind, vand, geotermi og varmepumper. , Anvendelse af biomasse til energi i Danmark samt det danske forbrug af vedvarende energi, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ENE2HO, Import af biomasse er især træpiller og skovflis, Danmark dækker ca. 30 pct. af vores forbrug af biomasse med import, mens resten produceres i Danmark. Den danske produktion af biomasse, især biogas, er steget kraftigt siden 2018. Træpiller udgjorde totalt set 68 pct. af Danmarks import af biomasse, mens skovflis udgjorde 19 pct. i 2022. Derudover var der import af bionedbrydeligt affald, brænde og biodiesel, bioethanol og bioolie. , Danmark importerede 2,7 mio. tons træpiller i 2022. En stor del af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 43 pct. Dernæst følger USA og Canada, som stod for 26 pct. af Danmarks import af træpiller. Efter 2016 er USA og Canada blevet en væsentlig kilde til den danske import af træpiller, og i 2022 var importen derfra over seks gange større end i 2016., Import af træpiller, 2016-2022, , Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Danmark importerede 0,9 mio. tons skovflis i 2022. Størstedelen af denne import kom fra de baltiske lande Letland, Estland og Litauen med 59 pct. Dernæst følger Tyskland, som stod for 19 pct. af Danmarks import af skovflis. Sverige, Norge og Finland stod samlet for 18 pct. af importen af skovflis., Import af skovflis, 2016-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/KN8Y, Husstande forbruger en femtedel af biomassen direkte, Biomasse bruges både af danske virksomheder (herunder kraftværker) og af danske husstande for at skabe varme og som brændstof i køretøjer. Virksomhederne står for 79 pct. af forbruget af biomasse til energi, og de danske husstande står for 21 pct. Derudover kan husstandene også bruge biomasse indirekte – gennem el og fjernvarme., Det er især forbruget af træpiller i de danske husholdninger, der er steget siden 1995. Forbruget af bionaturgas er steget siden 2015 i takt med, at biogas opgraderes til bionaturgas og tilføres naturgasnettet. Derimod er forbruget af brænde faldet kraftigt siden 2018. , Husstandes forbrug af biomasse, 1995-2022, Kilde: , Statistikbanken.dk/ene2ha, Du kan læse mere om biomasse og vedvarende energi på Danmarks Statistiks temaside om klima: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/klima,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-08-23-Danmarks-forbrug-af-biomasse

Bag tallene

Flest solceller i Jylland

Forekomsten af solceller som energikilde er størst i Jylland, hvor store anlæg trækker den samlede kapacitet op. På husholdningsniveau er det også i det jyske og på øerne, flest har solpaneler på taget., 27. marts 2023 kl. 7:30 - Opdateret 28. marts 2023 kl. 15:48 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre fejl i tallene for andele af små anlæg pr. bolig, hvilket også har påvirket figur 2. Rettelserne er markeret med rødt., Der er størst sandsynlighed for, at man ser solceller på tagene eller i terrænnet, hvis man er i Jylland. Det er nemlig her både flest husholdninger har små anlæg, og hvor der er de største industrielle anlæg, som omsætter solens stråler til strøm. I 2022 leverede solcellerne 6 pct. af Danmarks samlede produktion af elektricitet., Den største kapacitet til at omdanne sol til energi er i Aabenraa kommune, hvor store anlæg samlet har en maksimal kapacitet på ca. 300 MW elektricitet. Det vil sige, at disse anlæg kan generere op til 300 MW strøm i timen, når solen skinner. Til sammenligning bruges der ca. 5.000 MW i timen på en almindelig hverdag i Danmark. Også i hver af kommunerne Vejle, Holstebro, Faxe og Lolland er der store anlæg, der samlet kan generere en høj produktion af energi på over 100 MW i timen fra solceller. De fylder i landskabet, da et anlæg til 100 MW fylder ca. en kvadratkilometer., I alt er der 75 store anlæg i Danmark. Store anlæg er anlæg, der under optimale betingelser kan producere mere end 1 MW strøm i timen. , ”Mange husholdninger har haft mindre anlæg i mange år, men det er nyt, at vi er begyndt at se de meget store industrielle anlæg i Danmark. De kommer højst sandsynligt til at fylde mere og mere i fremtiden i takt med den grønne omstilling og regeringens planer om øget produktion af el fra solceller og vindmøller,” siger Ole Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Om tallene:, Solcelleanlæg opdeles i små, mellem og store anlæg. I denne artikel refereres til små og store anlæg. Små anlæg har en kapacitet på maksimalt 10 kW i timen. Store anlæg har en kapacitet på mindst 1.000 kW i timen, hvilket er det samme som 1 MW. De mellemstore anlæg har en kapacitet på mellem 10 kW og 1.000 kW i timen., Små anlæg står for ca. 20 pct. af kapaciteten i Danmark, de mellemstore for ca. 10 pct. og de store for ca. 70 pct., Kapaciteten er en betegnelse for, hvor meget strøm et anlæg maksimalt kan genere i timen., Tallene for solcelleanlæg i Danmark er opgjort for november 2022., Tallene i artiklen stammer fra Energistyrelsen og Plandata., Samlet kapacitet fra solceller, MW, november 2022 , Kilde: Energistyrelsen og Plandata, Også, flest boliger med solceller , i Jylland, Små anlæg er anlæg, der producerer op til 10 kW i timen. En kW er en tusindedel mindre end en MW. Det svarer til, hvad der vil kunne produceres i op til ca. 50 kvadratmeter med solceller og vil hovedsageligt være anlæg på private husholdningers tage. Der er registreret i alt ca. 113.000 små anlæg i Danmark, og de fleste befinder sig på tage i Jylland., Med 4.100 anlæg var der , antalsmæssigt, flest små anlæg i Aarhus Kommune. De 15 kommuner med flest små solcelleanlæg ligger alle i Jylland. Vi skal helt ned til den 16. kommune på listen, før vi forlader Jylland og skal til Næstved., Frederiksberg, Læsø og Fanø er de kommuner med færrest antal solcelleanlæg. Hernæst følger Københavns Vestegn., Ser man på , andelen, af solcelleanlæg pr. bolig er det stadig i Jylland, solcellerne er mest populære. Her topper Hedensted, Skive og Rebild med henholdsvis 9, 8 og 8 pct., Relativt færrest solceller er der i Frederiksberg kommune, hvor der kun er 0,06 pct. anlæg pr. bolig. Det skyldes formentligt, at her er mange etagebyggerier., Andel af små solcelleanlæg pr. bolig, november 2022, , Anm.: Boligbestanden er opgjort i 2020 og indeholder også fritidshuse samt ubeboede boliger. Se, , andelen af boliger med små solcelleanlæg for alle kommuner her, ., Kilde: Energistyrelsen og , www.statistikbanken.dk/bol101, , Mere strøm fra vindmøller end fra solceller, Trods stigningen i kapaciteten fra solceller, kommer der i Danmark generelt mere strøm fra vindenergi end fra solenergi. I 2022 leverede solcellerne 6 pct. af Danmarks samlede nettoproduktion af strøm. Til sammenligning leverede vindmøller 56 pct., Alligevel er der sket en stor stigning i produktionen af solenergi over de seneste år. I 2012 kom kun 0,4 pct. af vores strømproduktion fra solceller., Regnes der i samlet kapacitet, havde vindmøllerne i 2022 en kapacitet på ca. 7.000 MW, mens kapaciteten fra solceller var ca. 2.700 MW. Kapaciteten er udtryk for, hvor meget strøm der maksimalt kan produceres pr. time., ”I forhold til kapaciteten er der mulighed for højere produktion fra vindmøller end fra solceller, da vindmøller kan producere i flere af døgnets timer, end solceller kan. Solcellerne vil imidlertid ofte kunne levere strøm, når vindmøllerne ikke kan, og derfor kan vindmøller og solceller være en god kombination. Solcellerne er også interessante, da de producerer strøm i dagtimerne, hvor virksomhederne typisk har et stort forbrug,” siger Ole Olsen., Læs mere om , kapaciteten fra landvindmøller her, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-27-flest-solceller-i-jylland

Bag tallene

Unge fra landkommuner tager oftest en erhvervsuddannelse

Landkommuner dominerer listen over kommuner med de største andele af unge, der efter deres folkeskoletid har taget en erhvervsuddannelse. De største andele findes i kommuner langt fra hovedstaden – på nær én enkelt kommune. , 5. februar 2024 kl. 7:30 , , Der var desværre en fejl i kortet og i pct. for Læsø Kommune og Brønderslev Kommune, som er rettet. , En stor del af de unge, der i denne tid netop er begyndt på en erhvervsuddannelse med vinteroptag, vil sandsynligvis komme fra en landkommune. Og mange af dem vil komme fra en jysk kommune. I hvert fald, hvis fordelingen af erhvervsuddannede følger det mønster, der har været gennem en længere årrække., Tendensen har været, at unge, der vokser op i en landkommune, oftere tager en erhvervsuddannelse end unge fra én af landets større byer. Især i kommuner i Region Hovedstaden er der længere mellem unge, der tager en erhvervsuddannelse., Det viser en opgørelse over nuværende 25-35 årige der har gennemført en erhvervsuddannelse - fordelt efter hvilken kommune, de kommer fra. Her er der nærmere bestemt set på, hvilken kommune, den unge fuldførte grundskolen i., De 25 med størst andel, Blandt de 25 kommuner, der i 2022 havde en andel af erhvervsuddannede på 35 pct. eller derover, er et flertal på to tredjedele (64 pct.) landkommuner. Til sammenligning udgør landkommuner ca. en tredjedel (31 pct.) af alle landets 98 kommuner. Landkommuner er defineret ved at have under 30.000 indbyggere i kommunens største by og en jobtilgængelighed under 40.000. Jobtilgængeligheden måler, hvor mange job der kan pendles til (læs mere i faktaboksen nederst)., Resten af kommunerne på listen er - på nær én - oplandskommuner, dvs. også under 30.000 indbyggere i største by, men med en jobtilgængelighed på mindst 40.000. Undtagelsen fra mønsteret er hovedstadskommunen Tårnby., Blandt de 25 kommuner med den højeste andel er desuden en stor repræsentation af jyske kommuner: 64 pct. af kommunerne på listen er jyske. Til sammenligning udgør jyske kommuner 43 pct. af alle landets 98 kommuner. , De 25 kommuner med den højeste andel af 25-35-årige, der har fuldført en erhvervsuddannelse, (pct. af nuværende 25-35-årige, der har gået i 9. klasses-grundskole i kommunen, opgjort pr. 30/9 2022) , Læsø, 43,1, Nordfyns, 42,0, Morsø, 41,0, Langeland, 40,1, Vesthimmerlands, 39,8, Samsø, 39,6, Hedensted, 39,2, Ringkøbing-Skjern, 38,7, Vejen, 38,4, Rebild, 37,9, Stevns, 37,6, Frederikshavn, 37,2, Odsherred, 37,0, Norddjurs, 37,0, Faxe, 36,9, Jammerbugt, 36,9, Lolland, 36,7, Mariagerfjord, 36,4, Kalundborg, 36,2, Halsnæs, 35,9, Lemvig, 35,5, Tårnby, 35,5, Tønder, 35,3, Ikast-Brande, 35,3, Brønderslev, 35,0, Kilde: Særkørsel, Læsø Kommune har med 43 pct. den største andel unge, der efter grundskoletiden har taget en erhvervsuddannelse. Læsøs relative topplacering skal tages med forbehold for kommunens lave indbyggertal – det laveste blandt alle landets 98 kommuner, nemlig 1.779 pr. 4. kvartal 2023. , Langt fra storbyerne, Ser man på et Danmarkskort, tegner der sig et billede af, at det især er unge, der er vokset op i kommuner i det vestlige Jylland og det vestlige Sjælland, der tager en erhvervsuddannelse. , Andel af unge der har fuldført en erhvervsuddannelse, 2022, Kilde: Særkørsel, Anm: Opgørelsen er baseret på, hvor de nuværende unge 25-35-årige gik i 9.klasses-grundskole, og dermed ikke baseret på deres nuværende bokommune. Opgjort pr. 30/9 2022, , Laveste andele i nordsjællandske kommuner, Omvendt er der længere mellem unge fra nordsjællandske kommuner, der tager en erhvervsuddannelse. , Ni ud af de ti af de kommuner med landets laveste andel af unge, der efter folkeskoletiden i kommunen har taget en erhvervsuddannelse, ligger i Nordsjælland/København. Aarhus Kommune er eneste kommune på listen, som ikke ligger på Sjælland., De 10 kommuner med laveste andel unge, der har fuldført en erhvervsuddannelse, (Andelen i pct. af nuværende 25-35 årige fra kommunen, der har fuldført en erhvervsuddannelse, opgjort pr. 30/9 2022). , Gentofte, 9,4, Rudersdal, 12,4, Lyngby-Taarbæk, 13,2, Frederiksberg, 15,8, Furesø, 16,6, Hørsholm, 17,1, Allerød, 18,0, Fredensborg, 20,5, København, 20,6, Aarhus, 21,1, Kilde: Særkørsel, ”Det geografiske mønster, vi ser her, har ligget stabilt i en længere årrække. Ser man på udviklingen tilbage fra 2012 og frem, er det stort set de samme kommuner, der har haft højest og lavest andel af grundskoleelever, der har taget en erhvervsuddannelse”, siger Asger Bromose, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Læs mere:, Andelen af elever, der tager en erhvervsuddannelse, har i en årrække været faldende: Nyt fra Danmarks Statistik 27. januar 2023 , ’Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne’., , FAKTA, Kommunetyper, Hovedstadskommuner:, Jobtilgængelighed på mindst 200.000. (Københavns Kommune + 23 kommuner omkring hovedstaden., Storbykommuner:, Mindst 100.000, , indbyggere i største by (opfyldes kun af Aarhus, Aalborg og Odense), Provinskommuner:, Mindst 30.000 indbyggere i største by (16 kommuner, fx Esbjerg og Køge), Oplandskommuner:, Under 30.000 indbyggere i største by, jobtilgængelighed mindst 40.000 (24 kommuner, fx Assens og Odder)., Landkommuner:, Under 30.000 i største by, jobtilgængelighed under 40.000 (31 kommuner, fx Lolland og Skive)., Jobtilgængelighed, Jobtilgængeligheden afspejler både hvor jobbene findes og infrastrukturen. Job der ligger i nærheden af bopælen er alt andet lige mere attraktive end job der ligger i andre landsdele. Derfor begegnes jobtilgængeligheden ved at job der ligger tættere på bopælen tæller mere i beregningen end job der ligger længere væk., Afstanden måles efter rejsetid, således at der tages hensyn til infrastrukturen,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-05-unge-fra-landkomm-tager-oftest-eud

Bag tallene

Rekordlavt salg af tobak det seneste årti siden 1940'erne

De seneste ti år er danskernes køb af tobak faldet til et niveau, der ikke er set lavere i over 70 år. Salget af cigaretter faldt også markant sidste år, hvor der blev indført nye afgiftsstigninger., 13. december 2021 kl. 9:02 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre fejl i tallene for salg af cigaretter i 2018 og 2020, hvilket har påvirket figur 2 og 3. Rettelser foretaget 1. august 2023., Det er mange år siden, der er forhandlet så lidt tobak i de danske forretninger som nu. Over de sidste ti år er salget faldet med , 25.816, mio. stk., svarende til , 27,5, pct., sammenlignet med årtiet 2001-2010. Salget er dermed nede på et niveau, der ikke har været lavere siden 1940’erne., Siden 1990, hvor kurven knækkede, er det samlede salg af tobaksprodukter faldet med , 45,7, pct. i 2020., Samlet salg af tobak på årtier (mio. stk.), Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk., Faktaboks:, Det samlede salg af tobak dækker salg af cigaretter, røgtobak, cigarer og cigarillos. Statistikken er beregnet på data om SKAT’s indtægter på det afgiftsbelagte salg af tobak i Danmark., Det samlede salg af tobak er opgjort på baggrund af en konvertering af tons røgtobak til millioner stk. cigaretter. Det er opgjort baseret på tal fra Sundhed.dk, hvor den gennemsnitlige mængde tobak i en cigaret er 0,8 gram., Røgtobak er både omfattet af grovskåret tobak, som typisk bruges til piber, og finskåren tobak, som typisk bruges til hjemmerullede cigaretter., Oplysninger om procentdelen af rygere i Danmark kommer fra rapporterne Danskernes rygevaner Delrapport 1: Nikotinafhængighed fra 2019 og 2020 af Sundhedsstyrelsen. Rapporterne er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, på vegne af Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i befolkningen mellem 15 og 79 år. Fra populationen tilsigtet i undersøgelsen er det beregnede antal af danskere, der ryger, henholdsvis 920.103 og 829.218 i 2019 og 2020., E-cigaretter, nikotinposer og andre nikotinholdige produkter er ikke medtaget i denne opgørelse., Fokuserer man udelukkende på salget af cigaretter sidste år, faldt det med , 4,4, pct., svarende til , 242, mio. stk., sammenlignet med 2019. Det betyder, at hver ryger i gennemsnit har reduceret sit køb af cigaretter med en cigaret om dagen fra 18 til 17, når man i beregningen af antallet af rygere tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen rapport om danskernes rygevaner. Ifølge den røg henholdsvis 20 pct. og 18 pct. af danskerne i , 2019, og , 2020, ., ”Den 1. april 2020 steg afgiften på tobak, og så faldt salget af cigaretter. Ved årsskiftet kan rygerne igen se frem til højere afgifter. Hver gang, afgifterne er blevet sat op de seneste år, er salget af cigaretter altså faldet,” siger André Pedersen Ystehede, specialkonsulent i Danmarks Statistik og uddyber:, ”Her kan flere faktorer have spillet ind. For eksempel er cigaretter billigere i Tyskland og Sverige, så grænsehandel kan maskere de reelle tal. Men grænsehandlen faldt betydeligt sidste år, viser den skatteøkonomiske redegørelse for 2020, hovedsageligt pga. grænselukning og færre udenlandsrejser i forbindelse med COVID-19. Derudover er der en sandsynlighed for, at en hamstringseffekt har påvirket salget af cigaretter det efterfølgende år. Det vil sige, at folk har købt flere pakker, end de ellers ville, inden en afgiftsændring trådte i kraft.”, Med undtagelse af 2018 , og 2019, steg salget af cigaretter nemlig alle årene før og efter de omtalte afgiftsændringer trådte i kraft – altså i 2013, 2015, 2016 og 2017., ”I 2018 faldt salget også, hvilket kan skyldes, at nogle af de største dagligvarebutikker i Danmark valgte at tildække deres tobaksvarer,” forklarer André Pedersen Ystehede., Salg af cigaretter (mio. stk.) , Kilde: , ALK04, Ovenstående figur viser udviklingen af cigaretsalget siden 1970, hvor nedslagspunkterne markerer de markante fald i salget af cigaretter i 2014 og 2020, hvor afgifterne steg, samt i 2018 hvor tobaksprodukterne altså blev tildækket i nogle større dagligvarebutikker., Figuren viser også, at salget af cigaretter generelt er faldet bemærkelsesværdigt de seneste årtier, dog med et udsving i starten af 2000’erne. D. 1. oktober 2003 blev afgiften på tobak sænket., ”Vi så en stor stigning i salget af cigaretter i starten af 2000’erne, og det holdt sig herefter på et højt niveau frem til 2010’erne, hvor det begyndte at falde markant sammenlignet med tidligere år,” siger André Pedersen Ystehede., Stigning i salget af øvrige tobaksvarer, Mens antallet af solgte cigaretter er faldet, er der blevet langet flere cigarer, cigarillos og mere røgtobak over disken i 2020.Salget af røgtobak alene steg med 25,8 pct. i 2020 ift. 2019. Det var en stigning på 106 tons. Dette er den største procentvise stigning i salget af røgtobak siden 1974. Det skal dog ses i lyset af, at salget generelt ligger på et historisk lavt niveau., Salg af røgtobak (tons), Kilde: , ALK04, Også salget af cigarer og cigarillos er steget, men da denne type tobak udgør mindre end 1 pct. af det samlede tobakssalg, har øgningen på 3 mio. stk. i 2020 dermed haft en forholdsvis lille effekt i det store billede., I 2020 stod cigaretter for , 88,6, pct. af det totale tobakssalg, hvorfor der derfor samlet set er sket et stort fald i salget af tobaksprodukter. Trækker man stigningen i salget af øvrige tobaksvarer fra faldet i salget af cigaretter, er salget af tobaksvarer samlet set faldet , 1,7, pct. fra 2019 til 2020 på trods af stigningen i salget af røgtobak, cigarer og cigarillos., ”Cigaretter har domineret tobakssalget i mange år og har udgjort mindst halvdelen af den solgte tobak i Danmark siden 1957,” siger André Pedersen Ystehede., Fordelingen af tobaksprodukter i det totale tobakssalg , (opdateret diagram), Kilde: , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-13-fald-i-salget-af-tobak

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation