Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1291 - 1300 af 2418

Sparekrav giver færre statistikker

Besparelser stopper statistikker om miljø, ejendomssalg, alkoholforbrug og børns levevilkår. Danmarks Statistik skal nemlig fjerne over 100 årsværk i løbet af fire år for at imødekomme regeringens sparekrav. Det giver både fyrede medarbejdere og langt færre statistikker., 2. september 2002 kl. 0:00 , , "Vi prøver at skære, hvor det gør mindst ondt." Ordene kommer fra rigsstatistiker Jan Plovsing, der i sit kontor på 3. sal står med en ubehagelig opgave: Danmarks Statistik skal nemlig spare kraftigt. , Jan Plovsing har på sit skrivebord den første liste over statistikker, der ryger: Statistikker om miljøets tilstand, om ejendomssalg, om færdselsuheld, om alkoholforbrug og om børns levevilkår. En liste, der bliver længere år for år, inden besparelsen skal være gennemført i år 2005. , Den første liste over dødsdømte statistikker er godkendt af Danmarks Statistiks Styrelse og er derfor allerede ved at blive sat i værk. Den betyder bl.a., at man fremover ikke kan se oplysninger hos Danmarks Statistik om pesticider i drikkevandet eller om luftkvaliteten i byerne. Borgerne vil heller ikke få tal fra Danmarks Statistik for, om færdselsuheld går i den gode eller i den gale retning i løbet af året. , Statistikkerne over produktivitetsudviklingen og priser ved ejendomssalg ryger også, og der kommer færre data i nationalregnskabet. Ligeledes går udlændinge glip af oplysningerne fra Statistisk Tiårsoversigt. Den bliver nemlig ikke længere oversat til engelsk. , Frit valg på få hylder, Danmarks Statistik må selv vælge, hvad der skal skæres bort, men det er ikke alt, som Jan Plovsing og Styrelsen kan røre ved: "Tre fjerdedele af statistikkerne er forpligtelser i henhold til EU-lovgivningen, så det er kun i den sidste fjerdedel, at vi kan vælge," siger rigsstatistiker Jan Plovsing. , Trods de begrænsede valgmuligheder lyder der ikke klagesange fra Jan Plovsing. "Danmarks Statistik skal spare ligesom mange andre offentlige institutioner. Det er et valg fra regeringen, og det efterkommer vi. Men besparelserne betyder desværre, at vi byder på færre statistikker i fremtiden, og at fx biblioteket holder åbent i kortere tid," siger han. , Håbet kunne være, at de dødsdømte statistikker genopstår i andre offentlige institutioner, så brugerne bare kan finde tallene andre steder. Men Danmarks Statistiks Styrelse mener, at det er en dårlig idé. Styrelsen har forudsat, at der ikke blev tale om, at den statistik, som nu blev sparet væk, blot blev videreført af andre offentlige myndigheder. Danmarks Statistik er konkurrencedygtig med hensyn til statistikproduktion, og der vil jo ikke være nogen besparelse ved, at andre offentlige myndigheder i stedet laver de nedlagte statistikker, mente Styrelsen ved sit møde den 19. juni 2002. , Danmarks Statistik er lille i forvejen, Fra 2002 til 2003 skal Danmarks Statistik spare 38 årsværk, og besparelserne fortsætter også de følgende år. I 2005 skal der nemlig være ca. 120 årsværk mindre end i 2001. , Danmarks Statistik vil fortsat have flere hundrede ansatte, og det kan måske synes af mange. Men sammenligner man Danmark med Norge, Finland og Irland, så er Danmarks Statistik et lille foretagende, målt i årsværk. , Allerede før de kommende nedskæringer har Danmarks Statistik 424 årsværk betalt af det offentlige. Det er mindre end antallet af offentligt betalte i både det norske Statistisk Sentralbyrå (654 årsværk), det finske Statistikcentralen (636 årsværk) og det irske Central Statistics Office (586 årsværk). , "Norge, Finland og Irland er endda lande med færre indbyggere end Danmark. Vi vil i fremtiden have en statistik, der kun har halvt så mange årsværk pr. 1.000 indbyggere, som hvis vi sammenligner med Norge. Det vil derfor være umuligt at give den samme service til borgerne, erhvervslivet og politikerne i Danmark som i Norge og alle andre sammenlignelige lande," siger Jan Plovsing. , Her er de første 22 statistikker, der skæres væk:, - Voksenuddannelse i offentlig regi , - Kirkestatistik , - Statistik om kommunalvalg , - Arbejdsmarkedets forløbsdatabase , - Færdselsuheld , - Delpension , - Forskudsvis udbetalt normalbidrag , - Børnedatabasen , - Koncernprojektet , - Danske skibes fragtindtægter ved udenrigsfart , - Arealer udlagt med vinterafgrøder til høst , - Forsyningsstatistik , - Fritidssejlerturisme , - Kvartalsopgørelser for institutionelle sektorer , - Foreløbige årlige nationalregnskaber , - Nationalregnskabsmæssig formuestatistik , - Statistik over produktivitetsudviklingen , - Kreditmarkedsstatistik , - Folkekirkens finanser , - Ejendomssalg , - Forbruget af alkohol , - Et antal miljøstatistikker , Her er de første øvrige besparelser:, - Udviklingsprojekter i ADAM-modellen reduceres , - Mindre løbende kvalitetssikring af industristatistikker , - Stop for trykt udgave af Vejviser i Statistikken , - Stop for oversættelse til engelsk af Statistisk Tiårsoversigt , - Summarisk brancherevision , - Revision af branchenomenklaturen mv. , - Kortere åbningstid i Danmarks Statistiks bibliotek , Her er medlemmerne af Danmarks Statistiks Styrelse:, - Rigsstatistiker Jan Plovsing (formand) , - Amtsborgmester i Roskilde Amt Kristian Ebbensgaard , - Bestyrelsesformand for Fondsbørsen Hans Ejvind Hansen , - Viceadministrerende direktør i Dansk Industri Jørgen Hansen , - Professor ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen , - Professor ved Handelshøjskolen i Århus Nina Smith , - Civilingeniør Arne Vierø

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-09-02-Sparekrav

Bag tallene

Energiforbruget er lavere end for ti år siden (opdateret)

Energiforbruget og udslippet af drivhusgasser er faldet fra 2007 til 2017. Andelen af forbrug af energi, der kommer fra vedvarende energikilder, er steget i hele perioden og ligger højt i en international sammenligning. I transportsektoren er udviklingen dog anderledes. Danmarks Statistik har samlet fem grafer om energi og drivhusgasser i Danmark og internationalt., 4. april 2018 kl. 9:30 - Opdateret 9. oktober 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2017 i alle figurer, bortset fra den sidste., , Det samlede energiforbrug er faldet fra 1.423 petajoule (PJ) 2007 til 1.250 PJ (1.000.000 GJ) i 2017. Energiforbruget var lavest siden 2007 i 2014. I 1995 udgjorde det totale energiforbrug 991 PJ. , Udsvingene i energiforbruget i perioden skyldes især udviklingen i bunkring i udlandet, som er brændstofpåfyldning af danske skibe, fly og lastbiler i udlandet. Bunkring i udlandet var højest i 2007, hvor den udgjorde 587 PJ. I 2014 var den faldet 27 pct. til 426 PJ, hvorefter den steg til 515 PJ i 2017. I 1995 udgjorde bunkringen til sammenligning 146 PJ., Udviklingen i energiforbruget for husholdninger og erhvervsliv har ligget mere stabilt siden 1995 end bunkring i udlandet. Energiforbruget for husholdninger og erhvervsliv er faldet med 12 pct. fra 836 PJ i 2007 til 735 PJ i 2017. , Energiforbrug 1995-2017, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h, , Udslippet af drivhusgasser er faldet siden 2006 – trods økonomisk vækst, Udslippet af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter er, efter det toppede i 2006, faldet frem til 2015, hvor det for første gang i ti år steg bl.a. pga. af en kold vinter og stigende bunkring. I 2017 fald udslippet igen, så udslippet af drivhusgasser lå 3 pct. under niveauet fra 1995. , Udslippet er faldet siden 2006 - fra 2009 samtidig med, at den økonomiske vækst har været positiv. En stor del af faldet i udslip af drivhusgasser skyldes grøn omstilling. Se mere i , Green National Accounts for Denmark 2015-2016, (s. 80-82)., Udvikling i BNP og drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter. 1995-2017, Kilde: , www.statistikbanken.dk/NAHL2, og , www.statistikbanken.dk/DRIVHUS, Mere om emissioner og vækst:, NYT fra Danmark Statistik: , Fald i udslip af drivhusgasser i 2017, Bag tallene: , Økonomisk vækst uden stigning i luftemissioner og energiforbrug, Publikationen , Green National Accounts for Denmark 2015-2016, , side 69-88., Biomasse og vind bærer væksten i vedvarende energi, Danmarks forbrug af energi fra vedvarende kilder er steget konstant siden 1995. Dette er en medvirkende årsag til, at udslippet af drivhusgasser er faldet siden 2006. I 1995 brugte vi 59 PJ (1.000.000 GJ) energi fra vedvarende energikilder. I 2017 var det steget til 240 PJ. Stigningen i den vedvarende energiproduktion kommer især fra vindkraft og biomasse. Biomasse består af halm, brænde, skovflis, bionedbrydeligt affald, træpiller og træaffald. , I Danmark blev der produceret 180 PJ vedvarende energi i 2017, hvilket er en betydelig stigning siden 1995. Produktionen af vedvarende energi er dog ikke steget lige så hurtigt som forbruget. Der forbruges mere vedvarende energi, end der bliver produceret i Danmark. Den resterende mængde bliver importeret fra udlandet. , Forbrug og produktion af vedvarende energikilder. 1995-2017, Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/ene2HO, Danmark er det land i verden, som producerer mest , vindenergi per indbygger, . Læs mere i artiklen , Danmark producerer flest vind-kWh per indbygger blandt OECD-landene, . , Vedvarende energi: Danmark ligger højt, men lavt i Skandinavien, Sammenligner man forbruget af vedvarende energi i Danmark med resten af verden, ligger Danmark relativt højt. I 2017 udgjorde vedvarende energi omkring 35 pct. af energiforbruget i Danmark (undtaget bunkring i udlandet), ifølge OECD’s opgørelsesmetode. I Tyskland udgjorde vedvarende energi lidt under 14 pct. af energiforbruget. I forhold til Norge (53 pct.) og Sverige (39 pct.) ligger Danmark imidlertid lavt, mens Finland (33 pct.) ligger tæt på os. Norge og til dels Sverige skiller sig ud ved at producere relativt meget energi fra vandkraft til eget forbrug. , Vedvarende energis andel af energiforbruget. Udvalgte lande. 2017, Anm.: Energiforbruget i figuren er undtaget bunkring i udlandet. Kilde: , OECD, IEA, Danmark på EU-niveau, når det kommer til vedvarende energi til transport, Brugen af vedvarende energikilder inden for transport i Danmark udgjorde 6,8 pct., hvilket er tæt på EU gennemsnittet, hvor den samlet udgjorde 7,1 pct., I de andre skandinaviske lande er niveauet noget højere. I Sverige og Norge var niveauet henholdsvis 30,3 pct. og 17,0 pct. i 2016. , I Sverige benyttes biomasse til transport i højere grad end andre lande, mens det højere niveau i Norge bl.a. skyldes, at jernbanenettet er elektrificeret og el stort set udelukkende bliver produceret af vedvarende energi. Norge bruger desuden ligesom Sverige i højere grad end Danmark biomasse til transport., Vedvarende energis andel af energi til transport. 2016, Kilde: , Eurostat, Kontakt: , Ingeborg Vind, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 33 29, , inv@dst.dk, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-04-04-2016-bryder-otte-aars-trend-med-faldende-energiforbrug

Bag tallene

Hurtigere indberetning, bedre tal

Tallene for udenrigshandel fra Danmarks Statistik kommer nu hurtigere, men er samtidig mere usikre. Det sidste irriterer økonomer. Samtidig er virksomheder irriterede, fordi de skal indberette tallene til Danmarks Statistik. Men flere rettidige indberetninger vil gøre tallene mere træfsikre., 23. januar 2002 kl. 0:00 , , Danmarks Statistik producerer mange økonomiske nøgletal, der anvendes til at vurdere Danmarks økonomi. Danske brugere, bl.a. økonomer og journalister, har behov for at tallene kommer ud så hurtigt som muligt, men Danmarks Statistik er også forpligtet til at levere tallene hurtigere til EU og Den Europæiske Centralbank end tidligere. Danmarks Statistik fremrykkede i december 2000 den foreløbige opgørelse af udenrigshandlen og betalingsbalancen. Men de fremrykkede statistikker betyder, at usikkerheden på de første offentliggørelser bliver større. , Den hurtigere offentliggørelse har bl.a. givet problemer med at registrere udenrigshandelen: Vareeksportens størrelse blev i de første offentliggørelser systematisk undervurderet, og derfor kom der forholdsvis store revisioner i de efterfølgende opgørelser. Pga. for lave skøn så eksportvæksten altså lavere ud, end senere versioner af tallene viste. De seneste tre måneders offentliggørelser af vareeksporten har dog vist den modsatte tendens, nemlig mindre overvurderinger af eksporten. , Forkerte skøn kan vildlede, Kontorchef i Det Økonomiske Råd, John Smidt er én af dem, der er generet af de forkerte skøn. Det giver problemer i rådets arbejde med økonomiske prognoser: , "Vi bruger nøgletallene, når vi laver konjunkturvurderinger og prognoser. Og så er det selvfølgelig møgfrustrerende, når der kommer revisioner i tallene efterfølgende. Det forplanter sig i systemet. Hvis man skyder galt på eksporten, så ender man også med at skyde galt på alt muligt andet." , De forkerte skøn påvirker i sidste ende nationalregnskabets tal. Den yderste konsekvens kan ifølge John Smidt være, at økonomernes prognoser vildleder politikerne: , "Hvis vi prognosemagere ukritisk tager udgangspunkt i for lave tal for eksporten, så bliver vores prognoser for fx bruttonationalproduktet jo for negative," siger John Smidt, og tegner et billede af den effekt, en fejlprognose kunne få på den danske økonomi: , "Så kunne der være nogle politikere, der ville sige: 'Uha, det er ikke så godt, og arbejdsløsheden vil nok stige, fordi eksporten har det jo ikke så godt, den 11. september og alt muligt- så må vi nok lave en finanspolitisk lempelse'." , Samtidig erkender John Smith, at hurtige tal giver revisioner: , "Vi har selvfølgelig brug for at få nogle hurtige tal ud om, hvor vi er henne i økonomien. Og så må vi leve med , at jo hurtigere Danmarks Statistik er ude med tallene, jo større sandsynlighed er der for at de bliver revideret efterfølgende." , Tal til tiden, færre revisioner, På tidspunktet for første offentliggørelse af udenrigshandelsstatistikken mangler der typisk 25-30 pct. af indberetningerne, fortæller kontorchef for Udenrigshandel i Danmarks Statistik, Marius Ejby Poulsen: , "Derfor vil der altid være revisioner, men vi har selvfølgelig en målsætning om, at revisionerne skal ned." , Flere virksomheder, der indberetter til tiden, er den primære metode til at få færre revisioner. Men derudover har Danmarks Statistik megen opmærksomhed vendt mod at gøre den foreløbige udenrigshandelsstatistik så præcis som mulig, påpeger Marius Ejby Poulsen: , "Vi leder selvfølgelig med lys og lygte efter svar på spørgsmålet om, hvorfor vi ind imellem i første omgang vurderer samhandelen for lavt eller for højt. Vi har for nylig forbedret systemet til opgørelse af handelen med ikke-EU lande, hvilket vi mener, vil mindske revisionerne. Der er dog nogle ting i systemet, der gør, at vi godt kan risikere forholdsvis voldsomme ændringer i tallene fra måned til måned, men det er meget svært at gøre noget ved, bl.a. så længe en væsentlig del af tallene ikke er indberettet rettidigt." , Mange hensyn at tage, Der bliver trukket i Danmarks Statistik fra flere sider: Økonomer og Den Europæiske Centralbank vil have at nøgletallene skal udkomme hurtigt og til tiden, og samtidig skal de være pålidelige. Derudover skal Danmarks Statistik tage hensyn til virksomhedernes indberetningsbyrde - en del virksomheder er nemlig stærkt utilfredse med, at de skal bruge tid på at indberette tal til Danmarks Statistik. , "Men der er nogle ting, vi ikke kan gøre så forfærdelig meget anderledes," fortæller Marius Ejby Poulsen om selve indberetningerne: , "Som udgangspunkt gør vi jo dét, som lovgivningen foreskriver, og vi yder al den hjælp vi kan: Virksomhederne skal indsende deres oplysninger for en given måned ti hverdage efter månedens udløb. Hvis flere gjorde det, ville usikkerheden falde tilsvarende." , Men Danmarks Statistik kan ikke fjerne virksomhedernes pligt til at indberette, eller bestemme hvilke tal virksomhederne skal indberette. Hvis lovgivningen skal ændres, er det en EU-beslutning. , Teknik og vejledning letter byrden, Danmarks Statistik gør til gengæld en indsats for, at det er så let som muligt for virksomhederne at indberette deres tal, bl.a. ved at tilbyde et softwareprogram. Knap 15 pct. af virksomhederne indberetter til INTRASTAT ved hjælp af det program. En anden mulighed er at indberette til INTRASTAT via internettet til Told og Skat, som indsamler data for Danmarks Statistik. , "En af fordelene er blandt andet, at man kan opsætte sit bogholderisystem eller andre systemer, så man overfører data direkte hver måned. Det er helt klart noget, der gør det mindre tidskrævende for virksomhederne, og dermed bidrager til, at indberetningerne i højere grad kan foretages rettidigt," siger Marius Ejby Poulsen. , Der er også udviklet løsninger, som virksomhederne kan anvende til at tjekke indberetninger for fejl. , "Der bliver indberettet ca. 13,5 mio. oplysninger om året til os, og ud af dem er der ca. 280.000, hvor der er et eller andet galt. Heraf kunne en væsentlig del være undgået, og fejlretningen oplever virksomhederne jo også som en byrde." , Fejlretning af virksomhedernes detaljerede indberetninger lægger dagligt beslag på 8-10 medarbejdere i Danmarks Statistik, og flere medarbejdere vejleder hver dag virksomhederne. , Danmarks Statistik vurderer løbende kvaliteten af udenrigshandelstallene i en rapport, der udkommer hvert kvartal.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-01-23-Hurtigere-indberetning

Bag tallene

Ni nøgletal om Danmark og USA

Bruttonationalproduktet i USA er relativt højere end i Danmark. Det samme gælder indkomstuligheden og drabsraten. Omvendt er det offentlige forbrug og skattetrykket højere i Danmark end i USA., 27. april 2020 kl. 9:00 - Opdateret 12. oktober 2020 kl. 15:50 , Af , Magnus Nørtoft, og , Marie Hohnen, Danmarks Statistik har samlet ni nøgletal, der beskriver forskelle og ligheder på Danmark og USA. , Tallene viser, at vi kan forventes at leve i nogenlunde lige mange år i gennemsnit, få nogenlunde lige mange børn, og at nogenlunde lige mange relativt til indbyggetallet går på arbejde i de to lande. Til gengæld er indkomstuligheden større i USA end i Danmark, mens den offentlige sektor og skattetrykket er højere i Danmark end i USA. Stemmeprocenten er en del lavere i USA end i Danmark, og der er 5 drab pr. 100.000 indbyggere i USA, mens tallet for Danmark er 1 pr. 100.000 indbyggere. , Sammenligning af Danmark og USA ud fra forskellige nøgletal, , , Danmark, USA, Større BNP pr. indbygger i USA, BNP pr. indbygger (2019), 60 195 $, 65 143 $, , , , , Offentligt forbrug større i DK*, Offentligt forbrug i pct. af BNP (2018), 24,3 pct., 14,1 pct., , , , , Næsten dobbelt så højt skattetryk i DK, Skatter og afgifter i pct. af BNP (2018), 44,9 pct., 24,3 pct., , , , , Flere i beskæftigelse i DK, Beskæftigelsesfrekvens (2019), 75,0 pct., 71,4 pct., , , , , Større indkomstulighed i USA, Gini-koefficient (2016), 26, 39, , , , , Længere levetid i DK, Forventet levetid (2018), 81,0 år, 79 år, , , , , Samme fertilitet , Fødte pr. kvinde (2018), 1,7 børn, 1,7 børn, , , , , 5 gange så mange drab i USA, Drab pr. 100.000 indbyggere (2018), 1 drab, 5 drab, , , , , Højere stemmeprocent i DK, Stemmeprocent (2019 og 2016), 85 pct., 56 pct., Kilde: Danmarks Statistik på baggrund af Eurostat, OECD, FN (UNODC), Verdensbanken og IDEA., Anm.: Nogle af tallene i tabellen kan findes anderledes afgrænset i Statistikbanken, ligesom tallene for nogle af indikatorerne kan være offentliggjort for senere år, end de fremgår i ovenstående tabel. , *Ved sammenligningen af nøgletallene for USA og Danmark skal være man opmærksom på, at særligt den offentlige sektor er indrettet forskelligt i de to lande. Det har blandt andet betydning for omfanget af det offentlige forbrug og skattetrykket. Fx indgår undervisning og lægebehandling i Danmark i overvejende grad i det offentlige forbrug og er skattefinansieret, mens undervisning og lægebehandling i USA i højere grad er privat forbrug., Forklaring på kilder, •, BNP pr. indbygger er landenes købekraftsjusterede BNP i amerikanske dollar divideret med antallet af indbyggere. Ved at købekraftsjustere BNP tages der højde for forskelle i prisniveau og leveomkostninger mellem landene. Tallene er fra , OECD’s opgørelse for 2019, ., •, Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene (2018) er fra Eurostat og UN Statistical Division via , Statistisk Tiårsoversigt s. 182, . , •, Skattetrykket måles som det samlede provenu indkrævet fra skatter og afgifter i procent af BNP. Tallene er baseret på , OECD’s opgørelse for 2018, ., •, Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. Tallene er baseret på , OECD’s opgørelse for 2020, . , •, Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er baseret på , OECD’s opgørelse for 2016, ., •, Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. Tallene er baseret på , Verdensbankens opgørelse for 2018, . , •, Fødte pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn en kvinde kan forvente at føde igennem hendes reproduktive alder, og at de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. Tallene er baseret på , Verdensbankens opgørelse for 2018, ., •, Mordraten pr. 100.000 angiver antal forsættelige drab pr. 100.000 indbygger. Tallene er baseret på , Verdensbankens opgørelse for 2018, ., •, Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for USA er fra præsidentvalget i 2016. Tallene er baseret på , IDEA’s opgørelse, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-03-31-ni-noegletal-om-danmark-og-usa

Bag tallene

Ældre er mere tilfredse med livet end gennemsnittet af befolkningen

Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse., 29. september 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Ældre på 65 år og derover er mest tilfredse med deres liv, viser Danmarks Statistiks , livkvalitetsundersøgelse, . På en skala fra 0 til 10 vurderer den ældre del af befolkningen deres tilfredshed med livet til 8,0. Det er højere end gennemsnittet af hele befolkningen, som vurderer deres tilfredshed med livet til 7,5 på en skala fra 0 til 10., Til gengæld er de ældre mindst positive i forhold deres livssituation om fem år. Hvor gennemsnittet af hele befolkningen vurderer deres tilfredshed om fem år til 8,0, vurderer de ældre deres tilfredshed med livet om fem år til 7,6. De ældre er samtidig den eneste aldersgruppe, som vurderer deres fremtidige tilfredshed med livet ringere end tilfredsheden her og nu. , Raske ældre har højere livskvalitet , Den høje tilfredshed med livet her og nu er dog ikke gennemgående for alle grupper af ældre., Sunde og raske ældre tilkendegiver, at de er mere tilfredse med livet her og nu, end personer, der døjer med helbredsproblemer., Ældre, der ikke modtager nogen form for hjælp, vurderer deres livskvalitet til 8,2 på en skala fra 0 til 10, mens personer, der modtager personlig pleje (6,7), praktisk hjælp (6,3) eller begge dele (6,8) vurderer deres livskvalitet lavere. , Det er især mændene, der er mindre tilfredse med livet, når helbredet svigter. I de tre kategorier angiver de i gennemsnit deres tilfredshed med livet mellem 0,6 og 1,0 point lavere end kvinderne., Kone og børn giver livskvalitet, Statistikken viser, at ældres oplevelse af tilfredshed med livet også er påvirket af, om man lever i parforhold eller bor alene. Det ser dog ud til, at mændene er påvirket mest af, om de har en ægtefælle eller samboende, mens forskellen i livskvalitet for gifte og ugifte kvinder er minimal. Gifte mænds livskvalitet er 8,2, mens ugifte mænd vurderer deres livskvalitet til 7,7. For kvinderne er tallene henholdsvis 8,1 og 8,0., Også børn spiller en rolle for de ældres tilfredshed med livet. Ældre, der har et eller flere børn, angiver i gennemsnit en højere tilfredshed med livet (8,1), end de ældre, der ikke har fået børn (7,8). , Ensomhed, Følelsen af ensomhed blandt de ældre er mest udbredt blandt enlige ældre i forhold til ældre, der bor sammen med en ægtefælle eller samboende., Kun 2 pct. af de ældre, der er gift, føler daglig ensomhed, mens 9 pct. af de ugifte oplever ensomhed dagligt. Omvendt føler 48 pct. af de ældre, der er gift, sig aldrig ensomme, mens de gælder for kun 34 pct. af de ugifte personer over 65 år. , Børn spiller også en rolle for ensomhedsfølelsen. Andelen af ældre, der aldrig føler sig ensomme, er på 45 pct., når personerne har børn, mens andelen kun er 39 pct. for personer, der ikke har børn. Ligeledes kan man konstatere, at andelen af ældre, der oplever ensomhed hver dag, er på 4 pct. for personer, der har fået børn, mens den er 6 pct. for personer uden børn. , Ældre er også tilfredse i vores nabolande, I flere europæiske lande ser det også ud til, at de ældre borgere er , mere tilfredse end hele befolkningen i gennemsnit, . Noget tyder på, at lande med en relativ høj økonomisk velstand, en udbygget velfærdsstat og stabile pensionsforhold, er lande, hvor den yngre del af ældrebefolkningen (65-74 år) generelt har en større tilfredshed med livet end resten af befolkningen. Det drejer sig ud over Danmark om fx Tyskland, Sverige, Storbritannien, Norge og Schweiz. I resten af de europæiske lande ser det ud til, at den yngre ældrebefolkning faktisk oplever en ringere eller ikke større tilfredshed med livet end resten af landets befolkning., Om livskvalitetsundersøgelsen, Danmarks Statistik har i 2015-2016 undersøgt , danskernes livskvalitet, - dels gennem en stor, repræsentativ spørgeskemaundersøgelse og dels ved at sammenholde undersøgelsens resultater med registerdata om forskellige aspekter af livskvalitet, blandt andet indkomst, helbred, uddannelse, pårørende, og arbejde. Undersøgelsen tegner gennem i alt 38 indikatorer et billede af livskvaliteten i Danmark ved hjælp af både et subjektivt og et objektivt perspektiv, Undersøgelsen bygger på 42.500 besvarelser, hvoraf næsten 12.500 er udfyldt af ældre på 65 år og derover., Find flere tal om oplevet livskvalitet , eller , læs mere om indkomsts betydning for tilfredshed, . Bemærk, at aldersgrupperne i linkene er anderledes end i denne artikel., Spørgsmål rettes til chefkonsulent, Preben Etwil, på 3917 3272 eller , pet@dst.dk, Hvor tilfreds er du alt i alt med dit liv – for personer på 65 år og derover (vurdering 0-10), , Mænd, Kvinder, Mænd og kvinder, Alle på 65 år og derover, 8,1, 7,9, 8,0, Ikke tildelt hjemmehjælp, 8,2, 8,2, 8,2, Både personlig pleje og praktisk hjælp, 6,1, 7,1, 6,8, Kun personlig pleje, 6,4, 7,0, 6,7, Kun praktisk hjælp, 6,9, 7,5, 7,3, Gift, 8,2, 8,1, 8,1, Ugift, 7,7, 8,0, 7,9, Børn, 8,1, 8,1 , 8,1, Ingen børn, 7,7, 7,9, 7,8, , Ensomhed for personer på 65 år og derover – for gifte og ugifte, Gift, Ugift, I alt, , pct., pct., pct. , Hver dag, 2, 9, 4, Mindst én gang om ugen, 8, 19, 11, Mindst én gang om måneden, 7, 11, 8, Sjældnere, 35, 27, 33, Aldrig, 48, 34, 44, I alt, 100, 100, 100

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-29-Aeldre-er-mere-tilfredse-med-livet-end-gennemsnittet

Bag tallene

Har kvindelige kandidater lettere ved at blive valgt, fordi der er færre kvinder end mænd opstillet?

Danmarks Statistik ser nærmere på, hvor stor en andel af de opstillede kvindelige og mandlige kandidater, der blev valgt ved seneste kommunal- og regionsrådsvalg i 2013., 30. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, , Ved kommunalvalget i 2013 stillede 21 mænd og 12 kvinder op til kommunalbestyrelsen på Samsø. Henholdsvis syv mænd og fire kvinder blev valgt, hvilket svarer til 33,33 procent for både de kvindelige og mandlige kandidater., På samme vis stillede 84 mænd og 40 kvinder op i Herning Kommune, hvor af 21 og 10 blev valgt, hvilket svarer til 25 procent af både de kvindelige og mandlige kandidater., Dermed er differencen mellem andelen af kvindelige og mandlige kandidater, der blev valgt, lig med nul for hver af disse to kommuner, da en lige stor andel af de kvindelige og de mandlige kandidater blev valgt., Danmarks Statistik har tidligere beskrevet kønsfordelingen i landets kommunalbestyrelser, . Her var konklusionen, af færre end 30 procent af de valgte kommunalbestyrelsespolitikere var kvinder efter valget i 2013. Denne artikel undersøger i stedet, , hvor stor en andel af de opstillede kvindelige kandidater, der blev valgt i 2013, hvorefter andelen sammenlignes med andelen af opstillede mandlige kandidater, der blev valgt, ., Spørgsmålet er, om de kvinder, der stiller op til kommunalvalget, har relativt større chance for at komme ind, fordi de ikke har så mange at konkurrere mod af eget køn, som de opstillede mænd har? Dette er altså ikke tilfældet i hverken Herning eller på Samsø., Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/VALGK3 , I de orange kommuner er succesraten blandt opstillede kvindelige kandidater højere end succesraten blandt opstillede mandlige kandidater. Succeskriteriet er at blive valgt., I resten af landets 96 kommuner er der store forskelle på disse andele. I Billund Kommune er differencen størst: Ud af 40 mandlige kandidater blev 21 valgt svarende til 52,5 procent, mens fire ud af 20 kvindelige kandidater blev valg, hvilket svarer til 20 procent. Altså en difference på 32,5 procentpoint i mændenes favør., Opgørelsen fra Danmarks Statistik viser, at andelen af mandlige kandidater, der blev valgt, er større end andelen af kvindelige kandidater, der blev valgt, i 57 ud af 98 kommuner. I Herning og Samsø kommuner var andelene præcist lige store, mens der i de resterende 39 kommuner var en større andel af de kvindelige kandidater, der blev valgt, end andelen af mandlige kandidater, der blev valgt., Blandt disse var differencen størst i Hillerød Kommune. Her stillede 64 mandlige kandidater op, hvoraf 13 blev valgt, hvilket svarer til 20,3 procent. Samtidig stillede 30 kvindelige kandidater op, hvoraf 14 blev valgt. Det svarer til 46,7 procent, hvilket giver en difference på 26,4 procentpoint i kvindernes favør., I Vejen Kommune var differencen den næststørste af de differencer, der var i kvindernes favør: 24,4 procentpoint. Her blev syv ud af 11 kvindelige kandidater valgt – eller 63,6 procent. Samtidig blev 20 ud af 51 mandlige kandidater valgt – altså 39,2 procent., Alt i alt stillede 6.287 mandlige og 2.796 kvindelige kandidater op til kommunalvalget i 2013, hvor af 1.717 mænd og 727 kvinder blev valgt. Det svarer til henholdsvis 27,3 og 26,0 procent, hvilket viser, at kvindelige kandidater er en anelse underrepræsenterede i landets kommunalbestyrelser – set i forhold til antallet af mænd og kvinder, der var opstillet til valget., Relativt mange kvindelige kandidater vælges til regionsrådene, Samme år stillede i alt 828 mænd og 335 kvinder op til regionsrådsvalget. , Af dem blev henholdsvis 15,0 og 24,2 procent valgt, . De opstillede kvindelige kandidater blev altså i markant højere grad valgt sammenlignet med de opstillede mandlige kandidater., Dette mønster er gennemgående i varierende grad på tværs af alle fem regioner., Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/AKVA3, Differencen er højest i Region Nordjylland. Her blev 19 ud af 122 mandlige kandidater valgt, mens 22 ud af 60 kvindelige kandidater blev valgt. Det svarer til, at mandlige kandidater i Region Nordjylland har en succesrate på 15,6 procent ved regionsrådsvalget. Til sammenligning har kvindelige kandidater i samme region en succesrate på 36,7 procent ved regionsrådsvalget. Dermed er differencen på 21,1 procentpoint i kvindernes favør., I artiklen er det ikke taget i betragtning, hvorvidt kandidaterne ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 var , opstillet på partiliste, eller , sideordnet opstillet, ., Hvis du har spørgsmål til statistikkerne eller søger mere information om valgresultaterne fra 2013, kan du kontakte Henning Christiansen på mail , hch@dst.dk, eller telefon 39 17 33 05.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-30-har-kvindelige-kandidater-lettere-ved-at-blive-valgt

Bag tallene

Årskarakterer frem for eksamen kan bane vejen til en erhvervsuddannelse

Flere 9.-klasseelever dumper til eksamen i dansk og matematik end på baggrund af årskarakterer, viser tal for tidligere årgange. Drømmer man fx om at komme ind på en erhvervsuddannelse, kan det derfor vise sig at være en fordel, at sommerens eksamener er aflyst. , 3. juni 2020 kl. 9:00 , Af , Presse, Regeringens beslutning om at landets 9. klasser ikke skal gå til afgangsprøver i dansk og matematik, men i stedet får overført årskarakteren, kan komme til at få en betydning for nogle af dem, der gerne vil optages på en erhvervsuddannelse (EUD). , Tal fra tidligere årgange viser nemlig, at der er flere afgangselever, der dumper til eksamen i dansk og matematik end der er elever, der dumper på baggrund af årskarakterer i de to fag., Og det kan få en betydning, hvis man gerne vil ind på en EUD. For at komme direkte ind skal man nemlig have et vægtet karaktergennemsnit på 02 eller højere i fagene dansk og matematik. Man kan dog søge om en optagelsesprøve, hvis man ikke opfylder karakterkravet., ”Hvis man drømmer om at komme ind på en erhvervsuddannelse, kan det derfor være en fordel for flere at få overført årskarakteren i stedet for at skulle gå til de lovbundne prøver i 9. klasse,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik Alex Skøtt Nielsen., Figuren herover viser andelen af piger og drenge, som dumper i dansk og matematik på baggrund af enten årskarakter eller eksamen hvert år. , Tallene tager udgangspunkt i karakterer fra alle landets folkeskolelever, der har afsluttet 9. klasse i perioden 2014-19. Sidste år (2019) var der for eksempel karakterdata fra 43.629 ud af 46.277 elever, som afsluttede 9. klasse på en folkeskole. Tallene er desuden udregnet efter samme principper for vægtning, som det bliver gjort hos Børne- og Undervisningsministeriet. Du kan læse mere om, hvordan tallene er udregnet i faktaboksen nederst i artiklen, og du kan se mere om vægtning på , ministeriets hjemmeside, . , Mindst forskel hos drenge, Kigger vi på gennemsnittet fra 2014-19, kan vi se, at 2,2 pct. af drengene dumpede på baggrund af årskarakterer i dansk, mens 3,3 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. For matematik gælder det, at 1,8 pct. af drengene dumpede på baggrund af årskarakterer, mens 3,5 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer for perioden 2014-19., ”For drengene kan vi se, at de gennemsnitligt dumper ca. lige meget i dansk og matematik. I begge fag dumper de oftere til eksamen end på baggrund af årskarakter,” siger Alex Skøtt Nielsen. , Pigerne dumper sjældent dansk, For pigerne ser det lidt anderledes ud. , Af pigerne, der tog de afsluttende prøver i 9. klasse fra 2014-19, dumpede 0,7 pct. dansk på baggrund af årskarakterer, mens 1,7 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. , Prøverne i matematik voldte lidt større problemer. 1,6 pct. af pigerne fik dumpekarakter som årskarakter i matematik, mens 4,5 pct. dumpede på baggrund af eksamenskarakterer. , ”Tendensen for viser, at pigerne sjældent dumper i dansk, mens de lidt oftere dumper i matematik,” siger Alex Skøtt Nielsen. , Årskarakterer er generelt højere , Det er ikke kun elever ved dumpegrænsen, der eventuelt kan få en fordel ud af ikke at skulle til eksamen, fortæller Alex Skøtt Nielsen. , ”Generelt er karaktergennemsnittet i dansk og matematik lidt højere som årskarakter end til eksamen. Det gælder for både drenge og piger,” siger han., Kigger vi på det generelle karaktergennemsnit i dansk for perioden 2014-19, fik pigerne højest karakterer. I gennemsnit fik de 7,7 som årskarakter, mens eksamenssnittet lå på 7,2. Drengene fik i dansk som årskarakter 6,3, mens eksamenskarakteren lød på 5,9. , Til gengæld klarede drengene eksamen i matematik bedre end pigerne, når man kigger på det generelle karaktergennemsnit. Til årskarakterer i matematik fik drengene i perioden 2014-19 7,3, mens eksamenssnittet lød på 7,0. For pigerne var gennemsnittet som årskarakter i matematik 7,3, mens det var lidt lavere til eksamen – nemlig 6,7. , Vil du vide mere? , For at få mere information om 9. klasserne kan du læse vores nyeste udgivelse om karakterer: , 9. klasser får højere års- end eksamenskarakterer her, , der bl.a. viser, at folkeskoleelever, der afsluttede 9. klasse i 2014-19, fik højere årskarakter end til eksamen i alle fag undtagen mundtlig dansk. , Hvordan gjorde vi? , Tallene er udregnet på baggrund af elever, der: , • har afsluttet folkeskolens afgangsprøve i perioden 2014-2019,, • er registreret med en karakter i samtlige obligatoriske fagdiscipliner for dansk og matematik i både årskarakter og til eksamen i Danmarks Statistiks register over karakterer i grundskolen,, • har afsluttet 9. klasse på en folkeskole, og, • er registreret i Danmarks Statistiks elevregister med en afsluttet 9. klasse., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Alex Skøtt Nielsen, axn@dst.dk, som du kan kontakte, hvis du har spørgsmål til tallene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-03-aarskarakterer-frem-for-eksamen-kan-bare-vejen-til-en-erhvervsuddannelse

Bag tallene

Stemmeprocenten til forskellige valg varierer mellem kommunerne

Stemmeprocenten varierer fra kommune til kommune afhængig af, hvilket valg vi sætter vores kryds til. Ved det seneste kommunalvalg var stemmeprocenten lavest i og omkring København, mens den var højest på de små øer. Men ved det seneste folketingsvalg og valg til Europaparlamentet var tendensen anderledes., 3. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste , kommunalvalg i 2013, varierede stemmeprocenten kommunerne i mellem. Her var stemmeprocenten lavest i København (61,2 pct.), Brøndby (64,6 pct.) og Glostrup (66,7 pct.). Blandt de ti kommuner med lavest stemmeprocent lå kun Aalborg og Esbjerg Kommuner uden for Region Hovedstaden. I de to kommuner stemte henholdsvis 68,4 og 68,9 pct. af vælgerne. , I den anden ende af skalaen er ø-kommunerne stærkt repræsenteret. På Fanø stemte den største andel af vælgerne - 85,4 pct. På Læsø afgav 83,7 pct. deres stemme, hvilket var den næsthøjeste stemmeprocent, og på Samsø var stemmeprocenten tredjehøjest med 82,3 pct. Blandt de landfaste kommuner var stemmeprocenten højest i Allerød Kommune, hvor 82,0 pct. af vælgerne stemte. I otte kommuner var stemmeprocenten over 80., Stemmeprocent ved kommunalvalget. 2013, Den samlede stemmeprocent til kommunalvalgene har siden valget i 1970 ligget mellem 62 og 73 pct. I 2001 stemte 85 pct. af vælgerne dog, hvilket kan skyldes, at kommunalvalget faldt sammen med folketingsvalget, hvor , stemmeprocenten siden 2. verdenskrig har været over 80 pct. (se tabel 10), . , Kilde: , Statistisk årbog, 1978, , , 1983, , , 1995, , , 2002, , , 2006, , , 2013, , , 2015, Kommuner med højest og lavest stemmeprocent ved kommunalvalget 2013, Top 10 kommuner, Stemmepct., Bund 10 kommuner, Stemmepct., Fanø, 85,4, København, 61,2, Læsø, 83,7, Brøndby, 64,6, Samsø, 82,3, Glostrup, 66,7, Allerød, 82,0, Albertslund, 66,9, Ærø, 81,3, Ishøj, 67,2, Rebild, 80,8, Rødovre, 67,4, Lejre, 80,6, Gladsaxe, 68,4, Morsø, 80,0, Aalborg, 68,4, Odder, 79,4, Hvidovre, 68,6, Furesø, 79,1, Esbjerg, 68,9, Højere stemmeprocent ved folketingsvalg, Ved det seneste , folketingsvalg i 2015 , var stemmeprocenten alle steder i landet væsentligt højere end ved kommunalvalget i 2013. Ligesom ved kommunalvalget havde en del kommuner omkring København en relativt lav stemmeprocent. Men hvor otte ud af ti af kommunerne med lavest stemmeprocent lå i København og omegn til kommunalvalget, lå kun halvdelen af de ti kommuner med lavest stemmeprocent ved de seneste folketingsvalg i københavnsområdet. De andre kommuner i top ti var Lolland, Slagelse, Vesthimmerlands, Norddjurs og Bornholm., I den anden ende af skalaen var kommunerne nord for København stærkt repræsenteret med Allerød, Egedal og Rudersdal som de tre kommuner med højest stemmeprocent., Stemmeprocent ved Folketingsvalget. 2015, Kommuner med højest og lavest stemmeprocent ved folketingsvalget 2015, Top 10 kommuner, Stemmepct., Bund 10 kommuner, Stemmepct., Allerød, 92,3, Ishøj, 79,4, Egedal, 90,8, Brøndby, 79,9, Rudersdal, 90,7, Lolland, 81,3, Lejre, 90,5, Slagelse, 83,2, Hørsholm, 90,4, Albertslund, 83,3, Skanderborg, 90,1, Vesthimmerlands, 83,4, Dragør, 90,1, Norddjurs, 83,5, Furesø, 90,0, Bornholm, 83,5, Solrød, 89,7, Høje-Taastrup, 83,6, Fanø, 89,7, København, 83,8, Nordjyder bliver oftere hjemme til Europa-Parlamentsvalg, Ved , Europa-Parlamentsvalget i 2014, var stemmeprocenten med 56,3 pct. lavere end ved både det seneste kommunal- og folketingsvalg. I modsætning til de andre valg havde særligt de nordjyske kommuner her en relativt lav stemmeprocent. Seks af de ti kommuner med lavest stemmeprocent lå således i Region Nordjylland, der består af 11 kommuner. Stemmeprocenten var lavest i Læsø, Frederikshavn og Norddjurs Kommuner, hvor henholdsvis 44,9 pct., 48,0 pct. og 48,1 pct. valgte at stemme. , I otte kommuner stemte under halvdelen af de stemmeberettigede. To af disse kommuner – Ishøj og Lolland - ligger øst for Storebælt, mens resten ligger i Jylland., Kommuner med højest og lavest stemmeprocent ved Europa-Parlamentsvalget 2014, Top 10 kommuner, Stemmepct., Bund 10 kommuner, Stemmepct., Allerød, 69,4, Læsø, 44,9, Rudersdal, 69,0, Frederikshavn, 48,0, Furesø, 68,0, Norddjurs, 48,1, Hørsholm, 66,9, Vesthimmerlands, 48,3, Gentofte, 66,7, Hjørring, 48,5, Lyngby-Taarbæk, 65,7, Lolland, 49,4, Lejre, 64,5, Aalborg, 49,5, Fredensborg, 63,5, Ishøj, 49,8, Egedal, 63,4, Mariagerfjord, 50,3, Frederiksberg, 62,9, Brøndby, 50,3, Stemmeprocenten var højest i kommunerne nord for København. I Allerød var andelen af vælgere, der stemte, 69,4 pct. I Rudersdal Kommune stemte 69,0 pct., og i Furesø afgav 68,0 pct. af vælgerne deres stemme. Blandt de ti kommuner med højest stemmeprocent var Lejre på niendepladsen den eneste uden for Region Hovedstaden. I Lejre var stemmeprocenten 64,5 pct. Skanderborg Kommune havde med 61,1 pct. den højeste stemmeprocent vest for Storebælt., Stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalgene har svinget omkring 50 pct. fra det første valg i 1979 til valget i 2004. Ved valget i 2009 var stemmeprocenten med 59,5 pct. af de stemmeberettigede højest, mens 56,3 pct. stemte ved det seneste valg i 2014., Stemmeprocenterne ved Europa-Parlamentsvalgene kan findes i de , statistiske årbøger , fra fx 1983, 1995, 2006 og 2015., For yderligere spørgsmål kontakt Magnus Nørtoft, 39 17 31 98, , mnt@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-02-koebenhavnerne-dropper-kommunalvalgene

Bag tallene

Priserne i butikkerne er steget mere end hos indkøberne

Forbrugerpriserne er steget dobbelt så meget som producent- og importpriserne i forhold til for små 70 år siden. De seneste femten år er udviklingen dog tilsyneladende vendt, så producent- og importpriserne i den periode er steget mere end forbrugerpriserne., 1. juli 2020 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Fra 1951 til 2019 er producent- og importpriserne blevet 7,7 gange højere. I samme periode er forbrugerpriserne vokset med en faktor 16,5. Det viser nyligt offentliggjorte historiske indekstal fra Danmarks Statistik for udviklingen i forbrugernes, producenternes og importørernes priser. , Forbrugerpriserne kan føres tilbage til år 1900, , mens producent- og importpriserne i form af prisindeks for indenlands vareforsyning som noget nyt er blevet sammensat med tidligere statistik og ført hele 140 år tilbage i tid i , Statistikbanken, . , Konstruktionen herunder indhold, metode og prisdefinitioner er ikke konsistent i hele perioden, men det er de mest sammenlignelige prisindeks, der kan sammenkobles til i dag. , Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen for forbrugere, mens prisindeks for indenlandsk vareforsyning viser udviklingen i producenternes salgspriser og importørernes købspriser. De to indeks kan være sammensat af forskellige varetyper. Samtidigt indeholder forbrugerprisindekset prisudviklingen på tjenester, fx husleje, mens prisindekset for indenlandsk vareforsyning alene indeholder prisudviklingen på varer. Samtidig er forbrugerpriserne opgjort inkl. afgifter, mens producent- og importpriserne er uden afgifter., ”Udviklingerne viser derfor blot, at forbrugerne har oplevet højere prisstigninger end engrosleddet, og ikke at engrosleddet har tjent flere penge, eller at de samme varer er blevet relativt dyrere for forbrugerne end for engrosindkøberne,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Nicklas Elversøe., , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/pris8, og , https://statistikbanken.dk/pris1900, , Forbrugerpriserne er steget mindre end producent- og importpriser siden 2003, Siden 2003 er udviklingen mellem de to prisindeks vendt, så forbrugerpriserne fra 2003 til 2019 er steget mindre end producent- og importpriserne. I den periode er forbrugerpriserne blevet 26 pct. dyrere, mens producent- og importpriserne er steget med 35 pct., ”Den udvikling skyldes især, at producent- og importpriserne steg kraftigt op til finanskrisen i 2009. Siden 2011 har både forbrugerpriserne og producent- og importpriserne ligget relativt fladt,” siger Nicklas Elversøe. , År for år følges priserne ad, Mens forbrugerpriserne over en længere periode er steget mere end producent- og importpriserne, følges priserne alligevel ad år for år. Således stiger og falder forbrugerpriser meget i de år, hvor producent- og importpriserne også henholdsvis stiger og falder kraftigt. Der er dog en tendens til, at udsvingene i priserne for forbrugerne er mindre end for engroshandlen. Specielt siden begyndelsen af 1980’erne har prisudviklingen for forbrugerne været mere stabil end for engrosleddet., ”År for år følger priserne for engroshandlen og priserne for forbrugerne generelt hinanden. Når forbrugerprisudviklingen er mere stabil, kan det skyldes, at forbrugerprisindekset er mindre påvirket af store internationale industrier som energi, olie og lignende, hvor priserne kan være mere svingende,” siger Nicklas Elversøe. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/pris9, og , https://statistikbanken.dk/pris1900, , Verdenskrig betyder prisstigninger, Både forbrugerpriserne og producent- og importpriserne steg voldsomt under de to verdenskrige. Under 1. Verdenskrig steg prisindeks for indenlandsk vareforsyning med 22-33 pct. i årene 1915-1918. Forbrugerpriserne steg 16-18 pct. i de samme år. I 1914, hvor 1. Verdenskrig begyndte, steg prisindeks for indenlandsk vareforsyning mindre med en stigning på 13 pct., Under 2. Verdenskrig steg priserne primært i begyndelsen af krigen i 1940, hvor producent- og importpriserne og forbrugerpriserne steg med henholdsvis 46 pct. og 25 pct., ”Prisstigningerne var altså markante under verdenskrigene. Generelt steg producent- og importpriserne mere end forbrugerpriserne. Tiden efter specielt 1. Verdenskrig var præget af meget svingende priser for både engrosleddet og forbrugerleddet,” siger Nicklas Elversøe., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Nicklas Elversøe, som kan kontaktes på nel@dst.dk. , Forbrugerprisindeks og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Prisindeksenes opgave er at repræsentere prisudviklingen for hhv. husholdningernes forbrug og den indenlandske vareforsyning. Generelt bliver prisindeks anvendt som mål for inflationen og som konjunkturindikatorer, og de bliver især brugt til regulering af priser i kontrakter. , Et prisindeks følger en stikprøve af varer, som er repræsentativ for den givne økonomi, over tid. Det er centralt, at det er prisen, der måles og ikke ændringer i varen over tid. De varer, der har den største omsætning, bliver vægtet højest i det samlede indeks og inden for delindeksene, således at en omsætningstung vare får større betydning i indekset., Hvis du er yderligere interesseret i indeksene, kan du læse mere om deres opbygning i Statistikdokumentationen for henholdsvis , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, og , Forbrugerprisindekset, .,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-07-01-priserne-i-butikkerne-steget-mere-end-indkoebernes

Bag tallene

Hver ottende dansker har ikke råd til at rejse på ferie

Især enlige forsørgere har svært ved at finde penge i budgettet til at holde ferie væk fra hjemmet. Her svarer hver fjerde, at de ikke har råd til at holde en årlig ferie på en uges varighed med deres nære familie. , 7. juli 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, Ferien står for døren, men det er ikke alle, som har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet. , Således svarer 12 pct. af danskerne i Danmarks Statistiks , levevilkårsundersøgelse (SILC), , at de lever i husstande, som ikke har haft råd til at tage hele husstanden på en årlig ferie væk fra hjemmet i mindst en uge. , De personer, som har sværest ved at finde penge i budgettet til ferie, er enlige forsørgere. Her svarer omtrent hver fjerde enlige forsørger (27 pct.), at de ikke har råd til at holde en uges årlig ferie i ind-eller udland. , Den gruppe, som har næst sværest ved at finde penge til ferie, er voksne kvinder og mænd under 65 år, som bor alene. Her svarer omtrent 20 pct., at de ikke kunne finde råd til en årlig ferie. , "At de enlige har færre penge at rejse for hænger blandt andet sammen med, at de typisk er yngre, og at mange endnu ikke er etablerede på arbejdsmarkedet, forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Daniel Gustafsson og fortsætter: , ”Herudover har enlige med eller uden børn i modsætning til mange par kun én indkomst til at dække de faste udgifter til fx husleje og opvarmning af bolig.” , Andel personer som ikke har råd til en årlig ferie væk fra hjemmet. 2020, Kilde: , Danmarks Statistik, & , Eurostat, Anm: Opgørelsen er baseret på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. I 2020 er usikkerheden på gennemsnittet for alle +/- 1,2 procentpoint. Stikprøveusikkerheden er højere, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype., Andelen af personer som ikke har råd til ferie er faldende , Andelen af danskere, som lever i husstande, der ikke har råd til at tage på ferie væk fra hjemmet, har generelt været faldende siden 2013, hvor andelen lå på 17 pct. Fra 2013 er andelen, der ikke har råd til ferie faldet, og lå i 2020 på 12 pct. – altså omtrent samme niveau som i år 2009 og 2010, hvor andelen lå på 11-12 pct., Andelen af personer i Danmark som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2003-2020, Kilde: , Danmarks Statistik, & , Eurostat, Flere husstande i Norge og Sverige har råd til ferie , Set i et europæisk perspektiv, så er der relativt få danskere, som ikke har råd til at holde ferie. I EU som gennemsnit, havde 28 pct. ikke råd til en uges ferie væk fra hjemmet i 2019. , Dog har flere husstande i Norge, Schweiz, Luxembourg og Sverige råd til ferie sammenlignet med Danmark. I disse lande havde hhv. 7, 9, 10 og 10 pct. ikke råd til ferie, hvor det i 2019 var 11 pct. af danskerne, som svarede, at de ikke havde råd til en uges ferie væk fra hjemmet., På Danmarks niveau ligger landende Østrig, Finland og Tyskland med 12-13 pct., som ikke har råd til ferie. Herefter følger Nederlandene, hvor godt 13 pct. ikke havde råd til en uges ferie væk fra hjemmet. I bunden af listen er Rumænien, Grækenland og Serbien, hvor hhv. 56, 54 og 51 pct. ikke havde råd til ferie. , Bemærk at tal markeret med * i grafen er fra 2019, da Covid-19 har forsinket dataleverancer fra en række lande. Dermed er internationale sammenligninger af alle lande i EU i året 2020 ikke mulig. , Andelen af personer i europæiske lande som ikke havde råd til ferie væk fra hjemmet. 2019* & 2020, Kilde: , Danmarks Statistik, & , Eurostat, Anm: Tal markeret med * i grafen er fra 2019, da Covid-19 har forsinket dataleverancer fra en række lande. Dermed er internationale sammenligninger af alle lande i EU i året 2020 ikke mulig., , Fakta om undersøgelsen, SILC - Statistics on Income and Living Conditions - er en europæisk undersøgelse, der har til formål at belyse befolkningens indkomst, levevilkår og risiko for social udstødelse. Undersøgelsen gennemføres i samtlige EU-lande samt fx Norge, Island og Schweiz efter retningslinjer fastlagt af Eurostat., Undersøgelsen gennemføres af Danmarks Statistik i Danmark og bygger på interviews med ca. 6.500 husstande, der omfatter ca. 12.000 personer. Det er en longitudinel undersøgelse med 4-årige paneler., Eurostat opgør økonomiske afsavn på personniveau. I dette tilfælde er spørgsmålet om, hvorvidt husstanden har råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet, stillet til en person i husstanden over 15 år. Personens svar antages at gælde for alle personer i husstanden. Samlet set er andelen af husstande, der ikke har råd til ferie, lidt højere end andelen af personer, da særligt de små husstande med enlige oftere ikke har haft råd til ferie, end husstande bestående af flere personer., Da undersøgelsen er baseret på en stikprøve, er der en grad af stikprøveusikkerhed. Stikprøveusikkerheden er særlig høj, hvis man betragter mindre delpopulationer i befolkningen, fx en specifik husstandstype., I undersøgelsen foretages der vægtning af svarene således, at respondenterne matcher befolkningen på alder, indkomst, socioøkonomisk status og familietyper. Men der er fortsat risiko for en smule skævhed på grund af selektion blandt de personer, som vælger at deltage i undersøgelsen, fx hvis raske personer deltager oftere end syge., Læs mere i , statistikdokumentationen, Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til specialkonsulent Daniel Gustafsson, tlf: 3917 3589, mail: DFG@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-07-07-hver-ottende-har-ikke-raad-til-at-rejse-paa-ferie

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation