Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1271 - 1280 af 2419

Danmark er Nordens nummer sjok på kræftområdet

Danmark har en kedelig føring i Norden, både når det kommer til personer, der rammes af kræft, og kræftpatienter, der dør af deres sygdom. Problemet er først og fremmest den danske livsstil, 28. februar 2011 kl. 0:00 , , Tegner man en graf over kræftdødeligheden i de nordiske lande, er det ikke til at komme uden om, at Danmark ligger højere end både Norge, Sverige og Finland., Allerede blandt de yngre aldersgrupper, hvor kræftsygdom og dødelighed er langt mindre hyppig end blandt de ældre generationer, skiller Danmark sig negativt ud. , For hver 100.000 danske mænd i alderen 35-44 år var der således 23 dødsfald på grund af kræft i 2008, hvor de nyeste tal er fra. , Til sammenligning var der 22 i Finland, 19 i Sverige og 18 i Norge. Det fremgår af Nordisk statistisk årbog 2010., Jo længere op i aldersgrupperne vi kommer, jo tydeligere træder tendensen frem. For hver 100.000 mænd over 55 år var der således 1.132, der døde af kræft i Danmark i 2008. , I Finland var det 805, i Norge 1.042 og i Sverige 894 personer. Det viser statistikker fra den nordiske kræftdatabase Nordcan. , , Sex, smøger og sprut, En af de tungtvejende årsager til, at flere dør af kræft i Danmark, er, at flere bliver ramt af sygdommen, forklarer seniorstatistiker i forebyggelse og dokumentation i Kræftens Bekæmpelse, Gerda Engholm. Det, mener hun, sker, fordi danskernes livsstil er en anden end de øvrige nordiske borgeres., Det synspunkt bakkes op af overlæge i Sundhedsstyrelsen, Ole Andersen:, "Vi har en anden livsstil. Vi ryger og drikker mere, har flere seksualpartnere - hvilket jo har en indflydelse på smitte med HPV-virus, som kan give livmoderhalskræft - og en højere skilsmissefrekvens. Tingene hænger sammen, så tallene kan meget vel afspejle den måde, vi vælger at leve på," siger han. , De tendenser understreges i Nordisk statistisk årbog. Mens det kun er 76 procent af de danske mænd, der ikke ryger hver dag, så er det i Sverige hele 88 procent. Og når det kommer til indtagelsen af alkohol, så indtager danskerne flere liter ren alkohol mere årligt end både nordmændene og svenskerne. Dog ligger finnerne kun en anelse lavere end danskerne. Finnernes kræftdødelighed ligger da også over nordmændenes og svenskernes. , I forhold til skilsmisser var der for hver 1.000 ægteskaber i 2009 6,9 skilsmisser i Danmark. Det nordiske gennemsnit er 6,6. Dog ligger svenskerne, som ellers holder sig pænt tilbage i forhold til rygning og alkohol, en anelse højere med 7,0 skilsmisser., Tre grunde, til at flere patienter dør, Ikke alene fører den danske livsstil til, at flere rammes af kræft end i resten af Norden. Af dem der rammes, er der også flere i Danmark, der dør af sygdommen. Det, mener Gerda Engholm, der er tre overordnede grunde til., Den første er, at et højt antal af danske kræftpatienter har en anden sygdom i forvejen, og derfor tåler de ikke så hård en behandling, som de måske har brug for i forhold til kræftsygdommen. Igen peger pilen tilbage på danskernes livsstil, som gør, at vi i det hele taget bliver mere syge., Den anden grund er, at vi er dårligere til at søge læge, når der er noget, der ikke er helt som det skal være. Derfor bliver sygdommen opdaget senere end i de andre lande., Den tredje grund er det, hun kalder for systemdelen., "Vi har hidtil været dårligere end vores naboer til at få startet et screeningsprogram, fx for brystkræft. Derudover går der længere tid fra symptom, til vi kommer til læge, længere tid til en diagnose bliver stillet, og til at vi kommer i behandling, - det handler om ventetider. Godt nok er der indført flere kræftpakker, men vi kan endnu ikke se den store bedring i forhold til ventetiderne," siger hun., Her er Ole Andersen dog ikke helt enig. Han mener, at der er sket forbedring i forhold til ventetiderne, men erkender, at der stadig er rum for forbedringer., Kan vi nå naboernes resultater?, At kræftdødeligheden i Danmark er højere end i de øvrige nordiske lande, er ikke til diskussion, men når det kommer til udviklingen i vores position i forhold til de andre lande, er Ole Andersen lidt mere positiv end Gerda Engholm., "Det korte af det lange er, at vi haler ind på de andre," mener Ole Andersen., Men Gerda Engholm er ikke enig i den betragtning., "Det er blevet bedre i Danmark i forhold til overlevelsen, men det er det også i Norge, Sverige og Finland. Derfor er ændringen ikke specielt stor. Der, hvor vi er blevet bedre, er i forhold til England. Danmark og England plejer at være klassens nummer sjok, men vi har set større forbedringer i Danmark end i England," siger hun., Højere priser giver lavere tobaksforbrug, Begge er de dog enige om, at det er afgørende at skubbe til danskernes livsstil, hvis vi skal ned på samme dødelighed som Norge, Sverige og Finland. , Ansvaret for at skabe de ændringer ligger ikke alene på borgernes skuldre, mener Gerda Engholm., "Jeg har været med til at undersøge, hvad det ville betyde, hvis vi satte priserne på alkohol og tobak op og gjorde de ting mindre tilgængelige, som det er tilfældet i Norge, Sverige og Finland, og det vil helt klart have en effekt," siger hun., Konklusionen af undersøgelsen er, at man ved at forhøje realprisen på cigaretter med 10 procent hver femte år vil få reduceret det forventede antal nye tilfælde af lungekræft med 21 procent i 2050. En tilsvarende prisstigning på alkohol vil betyde fire procent færre tilfælde af brystkræft., , Vidste du, at:, Mænd har højere kræftdødelighed end kvinder., Det skyldes blandt andet, at mændene bliver ramt af andre former for kræft, som har højere dødelighed - fx lungekræft - formentligt fordi mange mænd er startet tidligere end kvinder med at ryge., Kvinderne bliver i langt højere grad ramt af brystkræft, men her er muligheden for at overleve faktisk ret god. , Begge køn rammes af fx modermærkekræft, men også her er mændenes overlevelse dårligere end kvindernes. Kvinderne rammes ofte på arme og ben, mens mændene rammes mere centralt på kroppen ¿ formentligt fordi de er mere afklædte og derfor udsættes mere for solen., Derudover er mænds overlevelse generelt dårligere end kvindernes lige fra fødslen., Kilde: Kræftens Bekæmpelse, , , , Relaterede artikler: Indvandrere har lavere dødelighed end danskere

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-02-28-kraeftdoedelighed

Bag tallene

Flere danskere stemmer blankt

Blanke stemmer udgør kun knap 1 pct. af de afgivne stemmer, men har været stigende de sidste tre folketingsvalg. Antallet af blanke stemmer er større ved Europa-Parlamentsvalget end ved Folketingsvalget. , 24. maj 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 30.000 danskere valgte ved Folketingsvalget i 2015 at stemme blankt. Det er 14.000 flere end ved Folketingsvalget i 2007, svarende til en stigning på 90 pct. , De blanke stemmer udgør dog stadig en meget lille andel af det samlede antal afgivne stemmer ved et Folketingsvalg. I 2007 udgjorde de blanke stemmer 0,5 pct. af de i alt 3,48 mio. afgivne stemmer, en andel som i 2015 var vokset til 0,8 pct. af de 3,56 mio. afgivne stemmer. , Ved seneste Folketingsvalg i 2015 var det vælgerne i Odense, som relativt oftest stemte blankt. I Odense Kommune faldt der 11 blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemmer. Fanø, Langeland og Svendborg lå også højt på listen med hhv. 11,0 og 10,9 og 10,5 blanke stemmer pr. 1.000 stemmer. , Blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme. Folketingsvalget 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Flest stemmer blank til Europa-Parlamentsvalg, Ved sidste Europa-Parlamentsvalg i 2014 stemte knap 48.000 vælgere blankt, svarende til 2 pct. af de i alt 2,33 mio. afgivne stemmer. Dette er 59 pct. flere blanke stemmer end ved Folketingsvalget 2015. , På trods af, at der afgives flere blanke stemmer ved Europa-Parlamentsvalg, end ved Folketingsvalg, så har dette antal faktisk været faldende. Ved Europa-Parlamentsvalget i 2009 blev der således afgivet hele 67.000 blanke stemmer svarende til 2,7 pct. af samtlige afgivne stemmer. Fra det ene Europa-Parlamentsvalg til det andet skete der altså et fald i antal blanke stemmer på 29 pct. , Ved det seneste Europa-Parlamentsvalg var det på Fanø og i Esbjerg, at vælgerne relativt oftest stemte blankt. På Fanø var der 31,2 blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme og i Esbjerg var der 26,5 blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme. , Mange jyske kommuner havde høje andele af blanke stemmer ved Europa-Parlamentsvalget 2014. Holstebro, Haderslev, Aalborg og Aarhus toppede også listen med blanke stemmeandele på hhv. 26, 25, 24,5 og 23,9 blanke stemmer pr. 1.000 stemmer. , Blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme Europa-Parlamentsvalg 2014, , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/EVKOM, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder ved Danmarks Statistik Dorthe Larsen på tlf.: 3917 3307 eller , dla@dst.dk, Blanke stemmer pr. 1.000 afgivne stemme, Kommune, EP-valg promille, FVT-valg promille, København, 22,17423, 8,526083, Frederiksberg, 18,05476, 7,845891, Dragør, 14,04812, 6,804961, Tårnby, 18,65329, 6,874427, Albertslund, 17,86577, 8,857687, Ballerup, 19,54945, 9,733503, Brøndby, 16,87588, 7,00258, Gentofte, 11,97799, 6,253991, Gladsaxe, 20,84901, 8,908461, Glostrup, 20,43763, 7,719453, Herlev, 19,69032, 9,871551, Hvidovre, 18,03862, 8,188762, Høje-Taastrup, 20,00109, 9,79389, Ishøj, 14,9098, 6,252916, Lyngby-Taarbæk, 16,26558, 8,324571, Rødovre, 22,06752, 8,272099, Vallensbæk, 12,29177, 6,747041, Allerød, 15,39486, 7,387175, Egedal, 19,04017, 6,684103, Fredensborg, 15,71565, 6,897115, Frederikssund, 15,13728, 7,33749, Furesø, 15,05714, 7,061115, Gribskov, 16,09614, 6,998416, Halsnæs, 16,9519, 6,401463, Helsingør, 17,12922, 6,700991, Hillerød, 18,27819, 7,38505, Hørsholm, 11,62407, 5,300676, Rudersdal, 12,38471, 5,82398, Bornholm, 23,05337, 8,662469, Greve, 16,70389, 6,652535, Køge, 20,11772, 8,455873, Lejre, 19,35484, 8,331954, Roskilde, 19,86055, 9,23245, Solrød, 15,62665, 6,903423, Faxe, 21,01576, 7,477698, Guldborgsund, 22,42613, 8,815619, Holbæk, 19,62617, 8,354712, Kalundborg, 20,65509, 7,202269, Lolland, 22,56791, 8,145455, Næstved, 21,7133, 8,298912, Odsherred, 19,06087, 8,267823, Ringsted, 19,56458, 8,912487, Slagelse, 20,77499, 9,045783, Sorø, 20,6382, 8,763644, Stevns, 14,92232, 7,444505, Vordingborg, 20,65396, 8,278581, Assens, 20,64782, 9,434313, Faaborg-Midtfyn, 22,95153, 9,551383, Kerteminde, 22,82519, 8,383081, Langeland, 17,0894, 10,92331, Middelfart, 19,11135, 8,977956, Nordfyns, 17,48197, 8,245798, Nyborg, 23,16206, 8,90065, Odense, 23,68725, 11,1341, Svendborg, 23,856, 10,48695, Ærø, 17,49475, 7,184241, Billund, 17,55647, 6,055101, Esbjerg, 26,51395, 9,102875, Fanø, 31,17048, 10,99868, Fredericia, 22,16526, 9,457835, Haderslev, 24,94497, 9,268795, Kolding, 19,379, 8,147437, Sønderborg, 22,64791, 8,977768, Tønder, 22,62262, 8,3462, Varde, 20,78011, 8,61286, Vejen, 22,2066, 8,439449, Vejle, 21,11155, 8,528816, Aabenraa, 20,10334, 7,562376, Favrskov, 21,09286, 9,199206, Hedensted, 21,07358, 8,448154, Horsens, 18,89158, 9,133197, Norddjurs, 17,31356, 8,578431, Odder, 16,73307, 7,727335, Randers, 21,86437, 8,360412, Samsø, 15,39372, 5,620233, Silkeborg, 20,43949, 7,911283, Skanderborg, 16,76171, 7,942372, Syddjurs, 16,81692, 7,229888, Aarhus, 23,93876, 9,257799, Herning, 21,15571, 7,986557, Holstebro, 26,06615, 9,388282, Ikast-Brande, 21,84757, 8,267078, Lemvig, 19,57172, 6,518236, Ringkøbing-Skjern, 18,71749, 7,210668, Skive, 21,4941, 9,232185, Struer, 17,94105, 8,614552, Viborg, 20,99281, 7,744097, Brønderslev, 19,67431, 10,18223, Frederikshavn, 18,52016, 6,487889, Hjørring, 19,02084, 7,233962, Jammerbugt, 16,01365, 6,780613, Læsø, 7,342144, 4,77327, Mariagerfjord, 18,89398, 9,140631, Morsø, 15,25464, 5,984528, Rebild, 17,7329, 7,819195, Thisted, 16,15608, 6,692969, Vesthimmerlands, 22,44686, 7,662006, Aalborg, 24,47178, 9,718597

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-24-flere-danskere-stemmer-blankt

Bag tallene

Kvinder bruger færre penge på tøj og sko

Mange mænd vil sikkert læse denne artikel med vantro og grine hånligt af konklusionerne. Men den er altså god nok: i løbet af de seneste år er husstandenes udgifter til kvindetøj og kvindesko faldet drastisk., 12. november 2013 kl. 15:00 , , Diamonds are a girl’s best friend, . Det har et utal af smukke kvinder konstateret på store scener og lærreder, siden den berømte sang bragede igennem på Broadway i 1949. Og mon ikke disse smukke kvinder ofte har tænkt: , men et par lækre Gucci-stilletter ville heller ikke være dårligt, . Men faktisk er de danske husstandes udgifter til kvindens næstbedste ven – sko – faldet fra 2007 til 2011. Det viser tal fra Danmarks Statistiks , forbrugsundersøgelse, ., Midtjyske og sjællandske kvinder stritter imod, Faste priser:, Faste priser bruges, når man vil sammenligne priser over tid. I faste priser er inflationen fraregnet., Løbende priser:, Den reelle pris på en given vare i det omtalte år. Altså: hvad skal man lægge i kontanter for at få varen., Fra 2007 – året før finanskrisen for alvor satte ind - til 2011 er de danske husstandes forbrug i kroner (faste priser) på sko, støvler og sandaler til kvinder faldet med hele 27 pct., når man sammenligner på tværs af regioner. Faldet dækker over en nedgang fra 1.470 kr. til 1.070 kr. årligt. Det er især kvinderne i Region Hovedstaden, som er hårdest ramt. Her er udgifterne til fodtøj til kvinder faldet med hele 39 pct., svarende til en nedgang fra 1.850 kr. til 1.130 kr. årligt. Region Syddanmarks kvinder følger trop med et fald på 33 pct., men forbruget faldt med 17 pct. i Nordjylland i perioden. Kvinderne i disse tre regioner kan skæve misundeligt til Region Midtjylland, hvor forbruget kun er faldet med 9 pct., og Sjælland, hvor husstandene brugte 7 pct. færre kroner på kvindelig fodindpakning., Husstandenes forbrug på fodtøj til kvinder fordelt på regioner., Herresko i Hovedstaden – nej tak!, Kvindernes nedgang i skoforbruget i Hovedstaden skal mændene tilsyneladende straffes for. I hvert fald har husstandene her haft et fald på 43 pct. i udgifterne til herresko fra 2007 til 2011. Mændene i Region Sjælland og Syddanmark får også et ordentligt herresko-gok i nøden med en nedgang på hhv. 38 og 39 pct. og ligger dermed lidt over de 32 pct., som er den gennemsnitlige nedgang, når man ser på alle fem regioner. Faldet i landsgennemsnittet bliver opvejet en smule, fordi der bliver brugt 14 pct. flere kroner på herresko i Region Midtjylland og hele 21 pct. flere kroner i det nordjyske., Midtjyske kvinder shopper tøj-amok, I 2007 var det de midtjyske kvinder, der viste mest mådehold, når det drejede sig om at købe tøj. Sølle 5.900 kr. brugte de om året. Det var dengang. For mens hustandenes udgifter til kvindetøj er styrtdykket i de fire andre regioner – Region Sjælland med 36 pct., Nordjylland med 33 pct., Syddanmark med 22 pct. og Hovedstaden med 17 pct. – brugte de midtjyske kvinder i 2011 hele 22 pct. flere kroner på tøj til dem selv., Husstandenes forbrug på beklædning til kvinder fordelt på regioner., , Midtjyske mænd med størst stigning, Mens de midtjyske kvinder er gået fra en sidsteplads til en placering øverst på skamlen i konkurrencen om at bruge penge på tøj, så er de midtjyske mænd mere tilbageholdende og placerer sig i midten af de fem regioner. Det kan skyldes en såkaldt statistisk tilfældighed, men umiddelbart belyser det, at midtjyske mænd ikke holder sig tilbage. Faktisk brugte de færrest penge for fem år siden, men med 17 pct. flere kroner brugt på herretøj, er de kravlet opad i tabellen. I Region Syddanmark, Hovedstaden og Sjælland er forbruget faldet – i sidstnævnte med hele 31 pct., mens nordjyderne bruger 9 pct. flere kroner på herretøj., Overordnet set bruger husstandene markant flere kroner på tøj til kvinder end til mænd. Men faktisk er forskellen blevet formindsket fra 2007 til 2011 i fire af de fem regioner. Kun i Region Midtjylland er forskellen forøget. I 2007 brugte de midtjyske husstande 3000 kr. mere på kvinde- end på herretøj. I 2011 var forskellen steget til 3770 kr., Generelt har tekstil- og læderindustrien været hårdt ramt økonomisk siden årtusindskiftet, hvor omsætningen var 14,4 mia. kr. I 2012 var den ifølge publikationen , Industriens udvikling 2000 – 2012, faldet til 7,5 mia. kr. eller næsten halveret., Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse:, Over tre år indsamles data, som omregnes til det midterste år. Fx består 2011 af data fra perioden 2010 – 2012. Læs mere på , www.dst.dk/forbrug

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-11-12-Kvinder-bruger-faerre-penge-paa-toej-og-sko

Bag tallene

Da Jesus blev en del af statistikken

Flere gange årligt opgør Danmarks Statistik, hvor mange mennesker vi er her i landet, og den slags statistiske opgørelser har faktisk været lavet i flere tusinde år., 17. december 2013 kl. 15:00 , , Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden., Sådan lyder en af de julens mest benyttede sætninger i de danske folkekirker. Den stammer fra Lukasevangeliet – eller Juleevangeliet – og fortæller historien om, hvordan Josef og Maria drog til Betlehem for at lade sig indskrive, og hvor Maria fødte deres søn, Jesus. Dermed blev både Josef, Maria og den nyfødte Jesus en del af datidens befolkningsstatistik., For mange år siden var der ofte to grunde til, at man lavede folketællinger. Dels ville kejsere, konger og andre herskere kende deres riges skattegrundlag, og dels ville man vide, hvor mange mænd der var til rådighed, hvis landet skulle komme i krig. Derfor blev resultaterne af de første danske folketællinger i sin tid holdt hemmelige, da andre lande ikke måtte vide, hvor mange soldater Danmark kunne stille med i tilfælde af krig., Den ældste danske folketælling, som Danmarks Statistik har digitaliseret, går tilbage til , 1787, , og den dag i dag tæller vi stadig befolkningen. Det er dog hverken, fordi vi forbereder os til krig eller prøver at finde ud af, hvordan landets skatteindtægter er., ”I dag tæller vi befolkningen, da det er af afgørende betydning i næsten alle former for planlægning, hvor mange mennesker vi er i forskellige aldersgrupper, hvordan vi er fordelt geografisk osv. Det er jo i virkelig kernen, når man prøver at lave en planlægning på både kommunalt og nationalt niveau,” siger Anita Lange, som er kontorchef for Danmarks Statistiks afdeling for befolkningsstatistik. Hun giver et eksempel på, hvordan denne demografiske opdeling er vigtig., ”Nu har man snakket meget om ældrebyrden i mange år, og det er selvfølgelig kolossalt vigtigt at vide, hvor mange ældre, der er, og hvordan man skal indrette sig efter det.”, I dag kan man opdele befolkningen bl.a. på køn, kommuner, alder, civilstand, statsborgerskab og oprindelsesland, og disse tal opgøres d. 1. i kvartalet. I gamle dage opdelte man også befolkningen på fx trossamfund og eventuelle fysiske og psykiske lidelser., Danmarks Statistik er i gang med at digitalisere sit arkiv af gamle publikationer. Indtil videre er bl.a. de gamle , folketællinger, , , Statistisk Tiårsoversigt, og , Statistisk Årbog, blevet digitaliseret., Du kan læse mere om digitaliseringen af ældre på publikationer på , vores hjemmeside, ., Større usikkerhed på Jesus’ tid, Befolkningsoptællingen sker i dag – set fra brugernes synspunkt – fuldstændig automatisk. Sådan har det ikke altid været. På Jesus’ tid måtte Josef og den gravide Maria pakke deres habengut og drage ud på den lange rejse fra Nazareth til Betlehem for at lade sig indskrive. I dag er den rejse 157 km ifølge Google Maps, men dengang var der hverken fint asfalterede veje eller lækre biler, men kun en bjergfyldt og hård strækning i det varme Israel – for nogen på æselryg., Da de første danske folketællinger blev gennemført i 1700-tallet, var det hverken specielt varmt, og der var heller ikke mange på æselryg. Men det var et stort arbejde, for dengang drog optællerne ud i det ganske land og bankede på husdørene for at få svar på, hvordan familiesammensætning var i hver enkelt husstand., Siden dengang er det blev meget nemmere at foretage optællinger af befolkningen. For i dag får vi ved fødslen et CPR-nummer, og tilflyttere fra andre lande får et CPR-nummer, når de melder deres ankomst ved borgerservice. Derfor foretages folketællingerne i dag ved at trække data fra registre, og faktisk er det blevet gjort på den måde siden midten af 1970’erne., ”Du er jo tilmeldt et register, hvis du bor lovligt her i landet, og så tager vi udgangspunkt i CPR’s oplysninger om, hvor vi bor. Der står jo også noget om din alder, køn, familieforhold, om du er gift eller ikke, hvem du bor sammen med osv. Så vi kan lave en helt masse ud fra det register,” siger Anita Lange., Gennem tiderne har Danmarks Statistik modtaget data fra CPR en gang om måneden eller en gang om ugen, men nu kommer de dagligt., Fra usikker til sikker, Resultatet af folkeoptællingen Marias og Josefs tid var behæftet med en stor usikkerhed. For måske var det antal personer, man fik at vide boede i husstanden, ikke korrekt, og man kunne reelt ikke vide, om der var en doven optæller eller to, som ikke gad besøge de fjernest liggende huse og gårde., I 1800-tallet opgjorde man befolkningstallet i 1801, og så gik der 33 år, før den store optælling igen blev foretaget. Herefter talte man befolkningen hvert femte år i en periode, men gik herefter over til at gøre det hvert tiende år., Det har derfor været svært at trække de helt store linjer over befolkningens udvikling, ligesom der har været en vis statistisk usikkerhed ved opgørelsesmetoden. I dag er usikkerhed ved at optælle den danske befolkning på et absolut minimum., ”Vores folkeregister her i landet har jo fantastisk god kvalitet, men vi ved at folk, der flytter ud af landet – især udenlandske statsborgere – som forsvinder fra Danmark, de er meget senere om at registrere hos folkeregistret, at de er flyttet, og vi ved jo, der er folk, som glemmer eller ikke vil melde det til registret, når de flytter, og derfor kan det ikke være helt præcist, ” siger Anita Lange., I dag har vi computere og internet og kan dermed tilgå statistikken uden problemer. Og på den måde kan man på Danmarks Statistiks , navnestatistik, lynhurtigt konstatere, at der 1. januar 2013 var 28.365 personer (svarende til , 0,5 pct. af befolkningen, ) i Danmark med fornavnet Maria – som i øvrigt er det niende mest benyttede pigenavn - 515 hed Josef, og 43 hed Jesus., Og man kan konstatere, at der sidste år var 114 babyer, der delte , fødselsdag, med Jesus d. 24. december. Det svarer til 0,2 pct. af alle nyfødte i 2012. , Du kan kigge i de gamle folketællinger , fra 1787 til 1981, på vores hjemmeside. , Denne artikel er den første i en række artikler om Danmarks Statistiks gamle publikationer, der bliver digitaliseret og lagt på , www.dst.dk, . Du kan læse mere om digitaliseringsprojektet på , vores hjemmeside, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-12-17-Da-Jesus-blev-en-del-af-statistikken

Bag tallene

Knap hver femte ung i arbejde er i risiko for fattigdom

I forhold til resten af Europa er andelen af arbejdende danskere i risiko for fattigdom relativt lille. Men blandt de unge mellem 15 og 24 år i arbejde er danskerne blandt dem med størst risiko for fattigdom., 27. april 2017 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, 5,5 pct. af danskerne i arbejde var i risiko for relativt fattigdom, eller det Eurostat definerer som working poor, i 2015. Til sammenligning var det situationen for 9,5 pct. af hele EU’s arbejdende befolkning samme år, viser , tal fra Eurostat, ., Danmark havde efter Finland, Tjekkiet, Belgien, Irland, Nederlandene og Malta lavest andel af beskæftigede i risiko for relativ fattigdom i 2015. Rumænien, Grækenland og Spanien havde den største andel af working poor. Hele 18,8 pct. af rumænerne var i 2015 i risiko for relativ fattigdom. I vores naboland Tyskland var 9,7 pct. af de beskæftigede working poor., For at være working poor eller i risiko for relativ fattigdom skal ens indkomst i det foregående år være under 60 pct. af medianindkomsten i landet samtidig med, at man var i arbejde på interviewtidspunktet og mindst halvdelen af det foregående år. Indkomstgrænserne varierer fra land til land og kan findes i , Eurostats database, . For Danmark var grænsen 17.019 euro eller omkring 127.000 kroner i 2015. , Unge mest udsat, Risikoen for relativ fattigdom for de beskæftigede var størst blandt de unge EU-borgere mellem 15 og 24 år, viser , tallene fra Eurostat, . Men der var stor forskel på udsvingene mellem aldersgrupperne i de respektive lande. I hele EU var 12,5 pct. af de unge working poor, hvilket er noget højere end de 9,5 pct., der gjaldt for alle aldersgrupper samlet. , Men i Danmark var forskellen langt større. Her risikerede 18,7 pct. af de unge mellem 15 og 24 år, som var i arbejde, relativ fattigdom. Det var over tre gange så stor en andel som andelen af alle beskæftigede. Dermed havde Danmark den største relative forskel på risikoen for fattigdom blandt alle beskæftigede og personer i arbejde mellem 15 og 24 år i EU i 2015. Den høje andel working poor blandt unge finder man også i de andre skandinaviske lande. Blandt de unge mellem 15 og 24 år var andelene henholdsvis 22,2 pct. og 16,5 pct. i Norge og Sverige., Andelen på 18,7 pct. i Danmark var den fjerdehøjeste i EU i 2015 og var kun lavere end andelen i Rumænien (35,6 pct.), Spanien (24,6 pct.) og Grækenland (19,1 pct.). I Tyskland var 12,0 pct. af de arbejdende unge woorking poor, hvilket i forhold til Danmark er relativt tæt på alle beskæftigede i Tyskland, hvor andelen var på 9,7 pct., Risiko for fattigdom måles med udgangspunkt i husstandes indkomst. Den høje andel af working poor blandt unge i Danmark og vores nordiske nabolande kan blandt andet tilskrives, at unge i Norden flytter tidligt hjemmefra, mens unge i Sydeuropa i højere grad bliver boende hos deres familie og dermed deler økonomi med deres forældre., Arbejdende danske seniorer sjældent i risiko for fattigdom, Blandt personer i arbejde på mellem 55 og 64 år, var andelen i risiko for fattigdom i EU 8,6 pct. i 2015, hvilket var lidt lavere end andelen for alle aldersgrupper., Men hvor andelen af de danske unge i risiko for fattigdom var høj set i forhold til alle beskæftigede, var det omvendt for de ældre mellem 55 og 64 år., Kun 2,5 pct. af de arbejdende seniorer i Danmark var i risiko for fattigdom i 2015. Det var den laveste andel i samtlige EU-lande. I Norge, som ikke er med i EU, var andelen i risiko for fattigdom blandt beskæftigede mellem 55 og 64 år dog lavere end i Danmark i 2015., Ligesom for alle og de unge var andelen af beskæftigede i risiko for fattigdom størst blandt de ældre mellem 55 og 64 år i Rumænien og Grækenland. Spanien var skriftet ud med Portugal på tredjepladsen. , Om tallene, Data er baseret på , EU-SILC, (Statistics on Income and Living Conditions), som er en , interviewundersøgelse, ., Resultaterne er behæftet med statistik usikkerhed, som varierer fra land til land. Små forskelle mellem landende bør tolkes med forsigtighed, ligesom man skal være forsigtig med udviklinger mellem landene over tid., Eurostat har også tal på , andelen af hele befolkningen i risiko for fattigdom, ., Artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Jarl Quitzau, som kan kontaktes på 39 17 35 94 eller , jaq@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-27-Knap-hver-femte-ung-i-arbejde-er-i-risiko-for-fattigdom

Bag tallene

Markant flere andelsboligforeninger benytter valuarvurdering

Mere end dobbelt så mange solgte andelsboliger i 3. kvartal 2023 ligger i en andelsboligforening, der bruger en valuarvurdering, sammenlignet med i 2015. Dermed er valuarvurderinger nu den hyppigst anvendte vurdering ved salg, hvor det tidligere var de offentlige vurderinger., 30. november 2023 kl. 8:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Hvis du har købt en af de ca. 2.600 andelsboliger, der ifølge andelsboliginfo.dk er blevet handlet i årets tredje kvartal, er der 76 pct. sandsynlighed for, at din andelsbolig ligger i en andelsboligforening, der benytter en valuarvurdering til at fastsætte hele ejendommens værdi. Der er 12 pct. sandsynlighed for, at det er en offentlig vurdering. Det viser , Danmarks Statistiks nye tabel om salg af andelsboliger, . De resterende andelsboliger ligger i andelsboligforeninger, der enten benytter anskaffelsesprisen eller ikke har indberettet vurderingsprincippet., Spoler vi tiden otte år tilbage til starten af 2015 var det billede noget anderledes. Her lå 30 pct. af de solgte andelsboliger i andelsboligforeninger, der benyttede en valuarvurdering, mens 59 pct. var offentligt vurderet., ”Der er sket en ret markant ændring i, hvilket vurderingsprincip der ligger til grund, når nøglerne til en andelsbolig skifter hænder. På otte år er det gået fra, at tre ud af ti til at godt syv ud af ti andelsboliger ligger i en andelsboligforening, der benytter valuarvurdering. Samtidig sælges langt færre andelsboliger i foreninger, der benytter den offentlige vurdering,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik., ”De offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på niveauet fra 2012, og det er langt under den nuværende markedsværdi. Det er formentlig årsagen til, at så mange andelsboligforeninger er skiftet over til valuarvurderingen; dels for at øge lånemuligheden ved renovering af ejendommen, dels for at andelshaverne får et højere maksimum på andelsværdien, når de skal sælge andelsbeviset,” forklarer Jakob Holmgaard., Vurderingsprincipper, Anskaffelsespris: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes som den pris, foreningen betalte ved stiftelsen. Hertil tillægges forbedringer på ejendommen. Princippet anvendes primært ved nybyggede ejendomme, hvor værdien ikke er steget endnu, og hvor anskaffelsesprisen er et udtryk for ejendommens kontante handelsværdi som udlejningsejendom., Offentlig vurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes efter den senest ansatte offentlige ejendomsværdi efter de principper, som står i SKAT’s vurderingsvejledning. Der er ikke foretaget en ny offentlig vurdering siden 2012. Den 23. februar 2021 vedtog Folketinget et lovforslag om, at der ikke længere skal udarbejdes offentlige vurderinger af andelsboligforeningers ejendomme., Valuarvurdering: Andelsboligforeningens ejendomme værdiansættes til den kontante handelsværdi som udlejningsejendom på grundlag af en valuarvurdering af ejendommen. En valuar er en ejendomsmægler, der er særligt uddannet inden for dette. Foreningen skal selv betale for en valuarvurdering. , Uoplyst vurderingsprincip: Forekommer hvis en andelsboligforening kun har anført salgsoplysninger, men ikke foreningsoplysninger i indberetningen på andelsboliginfo.dk, for så er det ikke muligt at koble vurderingsprincip til den solgte andelsbolig., Vurderingsprincip af solgte andelsboliger, 3. kvt. 2015 – 3. kvt. 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejen99, Andelsboliger er steget mindre i pris end ejerboliger, Sammenlignet med ejerboliger, er andelsboliger steget mindst i pris siden 2015. Mens andelsboliger er steget ca. 26 pct. fra 2015 til andet kvartal 2023, er enfamiliehuse og ejerlejligheder steget henholdsvis 32 pct. og 41 pct., ”Dette kan hænge sammen med, at offentlige vurderinger af andelsboliger er fastfrosset på 2012-niveau, samtidig med, at der typisk sættes en maksimal salgspris på andelsboliger i modsætning til ejerboliger,” siger Jakob Holmgaard., Der er over 210.000 andelsboliger på landsplan, og de udgør ca. 8 pct. af den danske boligbestand. , Udvikling i prisen på andelsboliger sammenlignet med ejerboliger, kvartaler 2015-2023 , Anm.: *2023 er vist til og med 3. kvt. for andelsboliger, mens det for enfamiliehuse og ejerlejligheder er vist til og med 2. kvt. 2023, da det er de seneste tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej99, Om opgørelsen, Der ses i denne artikel på vurderingsprincipper for solgte andelsboliger og på prisudvikling for solgte andelsboliger, ejerlejligheder og enfamiliehuse. , Den offentliggjorte statistikbanktabel for prisudvikling på andelsboliger er de første officielle tal og erstatter tidligere offentliggørelser, som har været af eksperimentel karakter., I perioden 1. kvt. 2015 – 2. kvt. 2021 er data indsamlet via en frivillig stikprøveindsamling. Dataindsamlingen er sket i samarbejde med andelsboligbranchen, som har hjulpet med en ekstraordinær dataindsamling for denne periode. Periodens tal er behæftet med en større usikkerhed end tallene fra og med 3. kvt. 2021, hvor det blev obligatorisk for alle andelsboligforeninger at indberette kvartalsvise salgsoplysninger via andelsboliginfo.dk., Det opstillede prisindeks følger prisudviklingen på den andelsbolig, som andelshaverne har opnået brugsret til. For at fokusere på boligprisen er prisindekset søgt renset for effekten af, at andelsboligforeninger kan have indtægter fra udlejning til private eller til erhverv. Desuden er prisindekset kvalitetskorrigeret for nogle faktorer, herunder at foreningerne har forskelligt niveau for andelshavernes vedligeholdelsesbidrag og for effekten af skift i vurderingsmetode, fx fra offentlig vurdering til valuarvurdering. Kvalitetskorrektionen omfatter også det tillæg eller fradrag, der kan være for særlig forbedring eller nedslidning af den handlede andelsbolig. , Den nye prisstatistik for andelsboliger skal bidrage til at sikre, at Danmarks Statistik kan opfylde EU-forordningen i regi af det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, der forpligtiger medlemslandende til at producere et samlet prisindeks for ejer- og andelsboliger. I 2024 vil der blive arbejdet på at udvide statistikken med flere dimensioner end kun på landsplan for alle andelsboliger.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-11-30-markant-flere-andelsboligforeninger-benytter-valuarvurdering?utm_source=newsletter

Bag tallene

Næsten halvdelen af folketingsmedlemmerne har en lang videregående uddannelse

Personer med lang videregående uddannelse er overrepræsenteret i Folketinget i forhold til i befolkningen. Det samme gælder mænd, personer i aldersgruppen 30-64 år samt personer med dansk oprindelse, 27. september 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, 47 pct. af Folketingets 175 medlemmer valgt i Danmark (undtaget Grønland og Færøerne) har en lang videregående uddannelse. For befolkningen på 18 år og derover gælder det blot for 10 pct. Dermed fylder personer med en lang videregående uddannelse næsten fem gange så meget i Folketinget som i befolkningen., ”Noget af forskellen i uddannelsesniveau mellem befolkningen og folketingsmedlemmerne kan skyldes, at flere med lang videregående uddannelse stiller op til folketinget. Men andelen med lang videregående uddannelse er endnu større blandt de valgte end blandt de opstillede,” siger Dorthe Larsen, der arbejder med valgstatistikken i Danmarks Statistik, med henvisning til , en tidligere opgørelse fra Danmarks Statistik, ., ”Det er således ikke kun partierne, men også vælgerne, der foretrækker kandidater med lange videregående uddannelser,” tilføjer Dorthe Larsen., Omvendt er personer med grundskole - eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse - underrepræsenteret i Folketinget. Mens 24 pct. af befolkningen ikke har anden uddannelse end grundskolen, gælder det for bare 4 pct. at folketingsmedlemmerne. I befolkningen har næsten hver tredje (32 pct.) en erhvervsfaglig uddannelse som højst fuldførte uddannelse – i Folketingen er andelen 9 pct., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Relativt få unge og ældre i Folketinget, Både andelen af personer på 18-29 år og over 64 år er lavere i Folketinget end i befolkningen som helhed. En femtedel (20 pct.) af befolkningen på mindst 18 år er under 30 år, mens kun 6 pct. af de valgte er i denne aldersgruppe. For de ældre over 64 år gælder, at de udgør 24 pct. af den myndige befolkning og 8 pct. af folketingsmedlemmerne., Det er især de unge under 25 år og ældre på mindst 70 år, der er underrepræsenteret i Folketinget., Aldersfordelingen efter folketingsvalget i 2019 ligner fordelingen ved valgene siden 2007., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI1, Knap 40 pct. kvinder i Folketinget, I Folketinget er andelen af kvinder 39 pct., hvilket sammen med valget i 2011 er den højeste andel valgte kvindelige medlemmer nogensinde. Andelen er dog lavere end i befolkningen som helhed., Andelen af kvinder i Folketinget har været stigende fra 2. Verdenskrig frem til valget i 1998, og har siden ligget stabilt lidt under 40 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI0, Anm.: Navnene i grafikken markerer regeringslederen., Få indvandrere og efterkommere i Folketinget, Også andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen på 18 år og derover. 2,9 pct. af medlemmerne i Folketinget var indvandrere eller efterkommere, mens det gjaldt 13,8 pct. af den voksne befolkning. Andelen i Folketinget har ligget stabilt siden 2007, mens andelen i befolkningen er vokset fra 8,5 pct., ”Når andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen, kan det hænge sammen med, at en del personer uden dansk oprindelse ikke har stemmeret, og dermed ikke er opstillingsberettiget til Folketinget,” siger Dorthe Larsen med henvisning til, at , næsten hver tiende voksne dansker ikke kunne stemme ved folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, , Tabel med befolkning og folketingsmedlemmer. 2019, Uddannelse, Folketingsmedlem*, Befolkningen*, Andel i pct., Grundskole, 4,0, 24,4, Gymnasial, 10,9, 9,4, Erhvervsfaglig, 9,1, 32,0, Kort videregående, 2,9, 4,8, Mellemlang videregående, 14,3, 15,1, Bachelor, 11,4, 2,1, Lang videregående, 45,1, 9,4, Ph.d. mv., 2,3, 0,8, Uoplyst mv., -, 1,9, , , , Alder, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., 18-24 år, 1,1, 11,4, 25-29 år, 5,1, 8,5, 30-34 år, 10,3, 7,5, 35-39 år, 13,1, 7,2, 40-44 år, 17,7, 8,0, 45-49 år, 16,0, 8,4, 50-54 år, 14,3, 9,1, 55-59 år, 9,1, 8,1, 60-64 år, 5,1, 7,4, 65-69 år, 5,1, 6,9, 70+ år, 2,9, 17,6, , , , Køn, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., Kvinder, 38,9, 50,6, Mænd, 61,1, 49,4, , , , Herkomst, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., Indvandrere og efterkommere, 2,9, 13,8

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-27-naesten-halvdelen-af-folketingsmedlemmerne-har-en-lang-videregaaende-uddannelse

Bag tallene

Fakta om forholdet mellem Danmark og Ukraine

Ukrainere i Danmark var oftest under 35 år og arbejdede typisk indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri i november 2015. Samme år var tekstilvirksomheder mest aktive blandt danske datterselskaber i Ukraine., 5. april 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 7.876 , personer med ukrainsk oprindelse , boede i Danmark i slutningen af november 2015. Ud af dem var 5.152 personer i beskæftigelse, mens 195 var arbejdsløse, og de resterende 2.529 var uden for arbejdsstyrken. , Personer uden for arbejdsstyrken er fx folkepensionister eller kontanthjælpsmodtagere. Personer med ukrainsk oprindelse uden for arbejdsstyrken var oftest under uddannelse (877) eller børn og unge, der ikke studerede (215). 1.181 personer var øvrige uden for arbejdsstyrken. Antallet af personer med ukrainsk oprindelse steg fra 5.662 i november 2008 til 7.876 i november 2015. , Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Af de , 5.152 beskæftigede , var næsten 60 pct. eller 3.075 personer beskæftiget indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri, mens 2.077 arbejdede i andre brancher. 268 personer var beskæftiget inden for handel, som således var den branche, hvor næst flest personer med ukrainsk oprindelse var beskæftiget i november 2015., Mange unge Ukrainere i Danmark, Både mænd og kvinder med ukrainsk oprindelse var typisk under 35 år i november 2015. 5.509 af de 7.876 med ukrainsk oprindelse i Danmark i november 2015 var mellem 20 og 34 år. Heraf var 1.160 mellem 20 og 24 år, 2.346 var mellem 25 og 29 år, og 2.003 var mellem 30 og 34 år., Beskæftigelsesfrekvensen, for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark var højest blandt de 20 til 24-årige, hvor 72 pct. var i beskæftigelse, og lå stabilt over 70 pct. indtil den faldt for de 45 til 49-årige og frem. Dette fald skal dog sammenholdes med, at der var relativt få personer med ukrainsk oprindelse i disse grupper. , Kønsforskelle mellem brancher , Ud af de ukrainere, der arbejdede indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri var 2.181 mænd, mens 894 var kvinder. Til gengæld var flere kvinder end mænd beskæftiget indenfor sociale institutioner (211 kvinder og 10 mænd) og rejsebureauer, rengøring og anden operationel service (175 kvinder og 45 mænd). Blandt alle beskæftigede i Danmark, som har oprindelse i Ukraine, var 2.808 mænd og 2.344 kvinder. Af alle ukrainere bosat i Danmark var flest kvinder, da 4.097 var kvinder, mens 3.779 var mænd., Anm: Figuren inkluderer alle personer med ukrainsk oprindelse bosat i Danmark ultimo november 2015., Ukrainere har lavere indkomster end danskere, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst for personer – undtaget studerende - mellem 20 og 59 år med ukrainsk oprindelse i Danmark var 216.000 kr. i 2015. Til sammenligning var erhvervsindkomsten for personer med dansk oprindelse 339.000 kr. , Lægger man overførselsindkomster, formueindkomst og andre indkomster oveni, var ukrainernes gennemsnitlige indkomst 241.000 kr., mens danskernes var 396.000 kr. Det betyder, at erhvervsindkomstens andel af den samlede indkomst for personer med ukrainsk oprindelse i Danmark udgjorde 89 pct., mens danskernes erhvervsindkomst stod for 86 pct. af deres samlede indkomst. , Den gennemsnitlige indkomst for andre lande kan ses i , dette regneark, . Danmarks Statistik har desuden tidligere udgivet indkomsterne for , personer med forskellige statsborgerskaber, ., Særligt dansk tekstilindustri er aktiv i Ukraine, Danske virksomheder bortset fra landbruget havde , 111 datterselskaber i Ukraine, i 2015. Samme år beskæftigede disse virksomheder 8.904 personer. Flest arbejdede i tekstil- og læderindustrien (2.776), føde-, drikke- og tobaksvareindustrien (1.688) og i møbelindustrien (968). Antallet af ansatte i danskejede datterselskaber i Ukraine har ligget stabilt mellem 7.900 og 9.000 siden 2010., Ansatte i danske datterselskaber i Ukraine. 2015, I alt, 8.904, Tekstil- og læderindustri, 2.776, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 1.688, Møbel og anden industri mv., 968, Handel, 954, It- og informationstjenester, 788, Metalindustri, 522, Transport, 482, Øvrige brancher, 726, Anm: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Den danske , vareeksport til Ukraine , udgjorde 1,7 mia. kr. i 2016, mens importen til sammenligning udgjorde 0,8 mia. kr. samme år.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-04-Ukrainere-i-Danmark

Bag tallene

Kraftigt fald i spiritusulykker i december

På 10 år er antallet af spiritusulykker i december-trafikken faldet med 46 pct. , 20. december 2019 kl. 7:30 , , Det sker sjældnere og sjældnere, at trafikanter kommer til skade i spiritusulykker i julemåneden. I 2008 fandt der 56 spiritusulykker sted i december måned, et tal der i 2010 var faldet til 23 spiritusulykker, og siden 2012 har ligget på et lavt niveau i historisk perspektiv på mellem 21 og 37 ulykker årligt. , I 2018 skete der i alt 327 spiritusulykker, hvor en eller flere personer kom til skade, heraf 30 i december måned. Dermed udgjorde spiritusulykker i december 8 pct. af årets spiritusulykker. , ”Faldet i spiritusulykker i december-trafikken er en del af en større tendens, hvor antallet af ulykker generelt er faldet markant over en årrække især frem til 2010,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen., ”Tallet vi kigger på, er forholdsvist lille, og kan svinge fra år til år. Men trenden over en længere periode har været nedadgående og ser nu ud til at have stabiliseret sig på et lavere niveau sammenlignet med de tidligere år, som statistikken dækker.” , Tallene i denne artikel dækker kun spiritusulykker med personskade, , hvor politiet er blevet tilkaldt, . Spiritusulykker, der alene kommer til skadestuernes eller forsikringsselskabernes kendskab indgår ikke i datagrundlaget., Antal spiritusulykker med tilskadekomne i hhv. december måned og hele året. 2008-2018, Anm: Bemærk at der er forskel på de to kurvers y-akse, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uheld4, December er ikke højtid for spiritusulykker, December er højtid for julefrokoster, men ikke for spiritusulykker. Således ligger december faktisk i midten af spektret, hvad angår antallet af spiritusulykker. Dette gælder både i 2018 og gennemsnitligt over en 10-årig periode. , I 2018 var maj den mest udsatte måned med 39 spiritusulykker efterfulgt af juni med 37 spiritusulykker. Dette svarer til, at hhv. 11 og 10 pct. af årets spiritusulykker skete i disse måneder., "Disse tendenser ser nogenlunde ens ud, når man betragter et gennemsnit målt over 10 år," forklarer fuldmægtig Henning Christiansen. , Antal spiritusulykker med personskade. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD4, Hver fjerde spiritusulykke i december sker på en lørdag, Lørdag er den dag i december måned, hvor der i gennemsnit sker flest spiritusulykker i trafikken., Over de seneste ti år er 24 pct. af alle december måneds spiritusuheld med personskade faldet på en lørdag. Herefter følger søndag, hvor 20 pct. af alle spiritusulykker i december har fundet sted de seneste 10 år, efterfulgt af fredag med 15 pct. af månedens spiritusulykker., ”Tendensen er – måske ikke så overraskende – at flest spiritusulykker finder sted i weekenddagene lørdag og søndag. Denne tendens går i øvrigt igen i alle årets måneder, ” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen. , ”Men det er interessant at bemærke, at der på fredage i december faktisk gennemsnitligt sker en smule færre spiritusulykker, end der gør på fredage i årets andre måneder, hvor fredagen generelt står for 18 pct. af alle spiritusulykker.” , Spiritusulykker i december måned, gennemsnitstal. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD4, Relativt mange bilister ender i spiritusulykker i december måned, De fleste af spiritusulykkerne i december måned sker, når spritbilister kører galt. Førere af personbiler er involveret i 77 pct. af alle spiritusulykker i december måned de seneste 10 år – og det er en relativ høj andel taget i betragtning, at bilister gennemsnitligt har været involveret i 67 pct. af alle spiritusulykker de seneste 10 år., ”I faktiske tal, så sker der færre spiritusulykker i december måned, end der fx gør i oktober og maj, forklarer fuldmægtig Henning Christiansen. , ”Men i december måned, så udgør bilister involveret i en spiritusulykke en større andel end de fleste andre måneder. Samme trend gør sig gældende for trafikuheld, hvor spiritus ikke er involveret. Kun i januar og februar står bilerne for en ligeså høj andel som i december.” , Personbilers gennemsnitlige andel af alle spiritusulykker. Gennemsnitstal 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD4, Fakta: Der sker færre spiritusulykker i Danmark, Der sker langt færre spiritusulykker i dag, end der gjorde for bare 10 år siden. Således er antallet af spiritusulykker faldet fra 824 i 2008 til 327 i 2018, svarende til et fald på 60 pct. Faldet er udpræget sket frem til 2014. , Bilister er involveret i 67 pct. af alle spiritusulykker med personskade de seneste 10 år. , Herefter følger knallerter som har været involveret i 28 pct. af alle spiritusulykker. , Fodgængere har været involveret i 14 pct. af alle spiritusulykker og cyklister i 8 pct. , Spiritusulykker fører oftere til kraniebrud, piskesmæld og hjernerystelse end trafikuheld, hvor spiritus ikke er involveret., Kilde: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-12-19-kraftigt-fald-i-spiritusulykker-i-december

Bag tallene

Over 900.000 danskere deltog i musikfestivaler i foråret og sommeren 2019

Hver femte voksne dansker deltog i musikfestivaler i løbet af foråret og sommeren 2019. De mest festivalbesøgende grupper var unge, studerende og børn af forældre med lange videregående uddannelser., 4. juni 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Det er en betragtelig gruppe danskere, som i løbet af foråret og sommeren 2020 går glip af deres vanlige musikfestival-oplevelse. Således deltog 19 pct. af alle voksne danskere i musikfestivaler ved seneste festivalsæson i foråret og sommeren 2019 svarende til 920.000 personer. , Det viser nye tal fra Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, , som dokumenterer voksne danskeres kulturvaner. Voksne danskere forstås i undersøgelsen som personer over 16 år. , De grupper, som oftest deltager i musikfestivaler, er studerende og unge mennesker på 16-24 år. Således deltog 33 pct. af alle studerende i musikfestivaler forår og sommer 2019, svarende til 240.000 personer, mens 35 pct. af alle 16-24 årige gjorde det, svarende til 230.000 personer. , Deltagelse i musikfestivaler fordelt på alder og socioøkonomisk gruppe, april-september 2019, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, Anm: Respondenterne er blevet spurgt, om de har hørt musik på festivaler eller andre musikevents i de seneste tre måneder. Da besvarelserne er indsamlet i en af månederne i 3 kvt. 2019, dækker perioden april-september 2019., Børn af højtuddannede er de mest festivalbegejstrede, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse , inkluderer oplysninger om forældrenes højest gennemførte uddannelse for den del af svarpersonerne, som er yngre end 35 år., Ser man på denne gruppe isoleret, så svarer hele 40 pct. af svarpersonerne, som har forældre med lange videregående uddannelser, at de var på festival i foråret og sommeren 2019. For hele gruppen af unge mellem 16 og 34 år gælder det, at 29 pct. var på festival i den undersøgte periode., ”Generelt viser vores undersøgelse, at de unges deltagelse i musikfestivaler stiger i takt med deres forældres uddannelsesniveau,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Agnes Tassy. , ”Således ligger de unge danskere med forældre, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse under gennemsnittet, med kun 15 pct., som var på festival, hvorefter andelen stiger, jo højere uddannede forældrene er.” , Unge danskere, hvis forældre har en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse, lå omkring gennemsnittet med 28 pct. som var på festival i forår og sommer 2019. , 16-34 åriges deltagelse i festivaler og andre musikevents efter forældrenes uddannelse april-september 2019, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, Flere danskere deltager i musikfestivaler, Antallet af gæster på forårets og sommerens musikfestivaler er steget fra 2018-2019. I 2018 deltog 830.000 personer i forårs/sommer-festivaler, mens 920.000 gjorde det i 2019. Dermed er der kommet 90.000 nye festivalgæster i 2019, hvilket svarer til en stigning på 11 pct., ”Hvis man antager, at trenden fra 2018-2019 var fortsat i 2020, så er det ikke usandsynligt, at vi havde set over 1 mio. festivalgæster ved forårs- og sommermusikfestivaler i 2020,” forklarer chefkonsulent Agnes Tassy., ”Men denne fremskrivning bliver naturligvis ikke relevant på grund af COVID-19-krisen, og de heraf afledte restriktioner og forbud mod store forsamlinger og musikfestivaler.” , Fakta: Danskernes festivalvaner, Festivaldeltagelse er i dén grad en sæsonbestemt aktivitet. I forårs- og sommerperioden april-september deltager 19 pct. i festivaler, mens 9 pct. deltager i sensommer-/efterårs-/vinterperioden juli-december. Kun 5 pct. deltog i efterårs-/vinter-/forårsperioden oktober-marts., Unge mennesker, studerende på gymnasiale og videregående uddannelser og unge hvis forældre har korte, mellemlange og lange videregående uddannelser deltager mest., Indvandrere og efterkommere deltager mindre end gennemsnittet. 9 pct. af indvandrere og efterkommere deltog i foråret/sommeren i festivaler, mens 20 pct. af borgere med dansk oprindelse deltog., Kigger man på, hvor festivalgæsterne kommer fra, så deltager flest fra landsdelen Byen København, hvor 29 pct. deltog i musikfestivaler. Herefter følger Østjylland med 24 pct. deltagere til musikfestivaler. , Kilde: Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, Fakta: Sådan spørger Danmarks Statistik til musikfestivaler , I Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kulturvaner. , Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvor de har lyttet til musik i de seneste tre måneder. Her kunne man vælge et eller flere af følgende svar: Derhjemme, hos andre, på farten, koncerter eller spillesteder, festivaler eller andre musikevents samt andre steder., Således skelnes der i undersøgelsen mellem kategorierne ’festivaler og musikevents’ og ’koncerter eller spillesteder.’ Sidstnævnte indgår ikke i definitionen af at have været til ’festivaler og musikevents.’ Det betyder, at hvis respondenten har været til en almindelig livekoncert, tæller det ikke med i musikfestivalernes regnskab., Eksempler på festivaler og musikevents kan være Roskilde Festival, Skanderborg Festival eller Vig Festival., Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema, Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Agnes Tassy, tlf: 3917 3144, mail: , ATA@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-06-04-over-nihundredetusinde-danskere-deltog-i-musikfestivaler-i-foraar-og-sommer-2019

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation