Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1241 - 1250 af 2403

    NYT: Fald i ofre for anmeldte forbrydelser

    Ofre for kriminalitet 2024

    Ofre for kriminalitet 2024, I 2024 var der 63.726 ofre for anmeldte personfarlige forbrydelser. Det svarer til et fald på 10 pct. i forhold til 2023. En stor del af faldet skyldes, at kategorien , tyveri fra taske/bagage, er udgået, som en selvstændig overtrædelsestype. Men ser man bort fra de næsten 5.000 ofre for tasketyverier, der blev registreret i 2023, er der stadig et fald i ofre for de øvrige overtrædelsestyper på 3 pct. Faldet kan ses inden for alle kategorier; 190 færre ofre for seksualforbrydelser, 1.014 færre ofre for voldsforbrydelser og 467 færre ofre for andre forbrydelser i 2024 i forhold til 2023. Sammenlignes ejendomsforbrydelser for 2023 og 2024, eksklusiv tyveri fra taske/baggage, er der i alt 361 færre ofre., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Flest er ofre for voldsforbrydelser, 47 pct. af ofrene i 2024 havde været offer for en voldsforbrydelse. Voldsforbrydelser omfatter bl.a. , simpel vold, (12.109), , vold mod offentlig myndighed, (7.534) og , trusler på livet, (5.107). Voldsforbrydelser omfatter også , manddrab og forsøg på manddrab, (183), hvoraf der var 45 drabsofre i 2024, samt , psykisk vold mv., (937), hvoraf 314 havde været udsat for stalking., Ofre i regionerne, F, ordelingen af ofre på overtrædelsestyperne er forskellig alt efter, hvilken del af landet, man betragter. Region Hovedstaden skiller sig ud, idet størstedelen af ofrene, 48 pct., havde været udsat for en ejendomsforbrydelse i 2024. I de øvrige regioner havde størstedelen af ofrene været udsat for voldsforbrydelser. I Region Syddanmark var det 68 pct. af ofrene, mens det samme gjaldt for 62 pct. af ofrene i Region Nordjylland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, og særtræk, Ofrenes alder, Aldersgruppen med den største andel af ofre er de 20-29-årige, med en andel på 22 pct. Denne aldersgruppe har en høj andel af ofre inden for alle overtrædelsestyper, men med en overvægt af ofre for ejendomsforbrydelser, herunder særligt , afpresning, . De 30-39-årige har en stor andel af ofre for , stalking, (28 pct.),, overtrædelse af tilhold, (27 pct.) og , psykisk vold, (27 pct.). De ældste ofre er typisk ofre for ejendomsforbrydelser, mens børn og unge oftere er ofre for seksualforbrydelser end for andre typer forbrydelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf5, Forskel på kønnene, I 2024 var 52 pct. af ofrene for anmeldte forbrydelser kvinder, mens 44 pct. var mænd. Derudover var 4 pct. registreret med uoplyst køn. For de 15-24-årige er de fleste ofre mænd., Nyt fra Danmarks Statistik, 19. marts 2025 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. marts 2026, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Ofre for anmeldte forbrydelser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51050

    Nyt

    NYT: Stadigt flere tager videregående uddannelser

    18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024

    18-45 åriges status på uddannelse 2023/2024, Andelen af de 25-45 årige, der har gennemført en videregående uddannelse efter skolegang i Danmark, var 53 pct. i 2024. Dette er en stigning på 12 procentpoint fra 2014, hvor 41 pct. af de 25-45 årige havde taget en videregående uddannelse. I samme tidsrum har andelen, som er i gang med eller har afbrudt deres videregående uddannelse ligget stabilt på omtrent 3 pct. og 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Høj uddannelsesniveau nord for København, Der er store kommunale forskelle i forhold til, hvor de 25-45 årige med en gennemført videregående uddannelse har gået i grundskole. Gentofte kommune har den højeste andel, idet 74 pct. af deres elever har gennemført en videregående uddannelse. Herefter kommer Rudersdal med 72 pct. og Lyngby-Taarbæk med 68 pct. Lolland, Morsø og Brøndby har de laveste andele, hvor 39 pct. af eleverne har taget en videregående uddannelse. I de nævnte kommuner, hvor en stor andel af deres elever har gennemført en videregående uddannelse, er det primært de lange videregående uddannelser, der er valgt. Omvendt udgør de mellemlange videregående uddannelser den primære andel i de nævnte kommuner med den laveste andel. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv5, Forældres uddannelse har indflydelse på børns valg af uddannelse, Den geografiske forskel skal blandt andet forklares med forældres baggrund. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn vælger at tage en videregående uddannelse. I 2024 havde 27 pct. af de 25-45 årige, hvis forældre havde grundskolen som højeste uddannelsesniveau, taget en videregående uddannelse. Til sammenligning var det 78 pct., der havde gennemført en videregående uddannelse blandt dem, hvor forældrene havde taget en lang videregående uddannelse. Andelen af de 25-45 årige med en videregående uddannelse er generelt steget uanset forældrenes uddannelsesbaggrund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv2, Især kvinder vælger videregående uddannelser, Blandt de kvinder, der var mellem 25 og 45 år i 2024, havde 61 pct. af dem fuldført en videregående uddannelse. Til sammenligning havde 46 pct. af mændene i samme aldersgruppe taget en videregående uddannelse, hvilket er en forskel på næsten 16 procentpoint. Forskellen mellem kvinder og mænd øges langsomt. I 2014 var forskellen 13 procentpoint, idet 48 pct. af kvinderne havde taget en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 35 pct. af mændene. Forskellen skyldes blandt andet at mændene i højere grad vælger en erhvervsfaglig uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusv1, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. maj 2025 - Nr. 148, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53141

    Nyt

    NYT: 44 pct. af de ældre over 80 år har et hjælpemiddel

    Udlån af hjælpemidler 2024

    Udlån af hjælpemidler 2024, I 2024 havde 379.000 borgere et hjælpemiddel, som var udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter. Statistikken, som i år udgives for anden gang, dækker i 2024 96 af landets kommuner. 6 pct. af borgerne i disse kommuner havde et hjælpemiddel i udlån i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel er lavest i de yngste aldersgrupper og stiger med alderen. Lidt over 1 pct. af borgerne under 25 år havde et hjælpemiddel i 2024. Blandt de ældste på 90 år og derover var andelen 78 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, Kvinder har i højere grad et udlånt hjælpemiddel end mænd, Blandt kvinderne var det 8 pct., som havde et hjælpemiddel i udlån, mod 5 pct. af mændene. I stort set alle aldersgrupper var det ligeledes en større andel af kvinderne, som havde et hjælpemiddel. Især i de ældste aldersgrupper var der forholdsvist flere kvinder med et hjælpemiddel end blandt mændene. Blandt de 90 årige og derover havde 84 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 67 pct., Andel af borgere med et udlånt hjælpemiddel varierer mellem kommunerne, Blandt den ældre befolkning på 80 år og derover havde 44 pct. et udlånt hjælpemiddel i 2024. Andelen af borgere med et hjælpemiddel sat i forhold til kommunes indbyggertal i aldersgruppen varierede fra 28 pct. til 56 pct. , Kommunerne med den laveste andel af borgere med et hjælpemiddel i udlån var Læsø, Allerød, Dragør og Gribskov, hvor mellem 28 pct. og 31 pct. af borgerne havde et hjælpemiddel. Vordingborg, Tønder, Ærø, Glostrup, Skive, Thisted og København havde den højeste andel på mellem 51 pct. og 56 pct., Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover. Forskellen kan også være påvirket af borgernes generelle sundhedstilstand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, I alt 2,2 mio. hjælpemidler i udlån, De borgere, der havde et hjælpemiddel i udlån ultimo december 2024, havde til sammen ca. 2,2 mio. hjælpemidler. Det er hjælpemidler, som er blevet udleveret på et tidspunkt, og som stadig er registreret i brug hos borgeren., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. juni 2025 - Nr. 192, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Lina Agerskov Hansen, , , tlf. 30 57 73 44, Kilder og metode, Statistik om Udlån af hjælpemidler er baseret på oplysninger fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. Hjælpemidlerne er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Populationen omfatter borgere ultimo december, som har eller har haft et hjælpemiddel i udlån i løbet af året samt borgernes hjælpemidler. Hjælpemidlerne er aktive hjælpemidler, som er udleveret i året eller forudgående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af året. Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udlån af hjælpemidler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54020

    Nyt

    NYT: En fjerdedel af vareeksporten er udenlandsk ejet

    Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2023

    Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2023, I 2023 stod udenlandsk ejede virksomheder for en betydelig del af udenrigshandlen med både varer og tjenester. Udenlandsk ejede virksomheder stod for 26 pct. af vareeksporten, hvilket er på samme niveau som i 2022. For tjenesteeksporten stod de udenlandsk ejede virksomheder for 18 pct. af den samlede værdi i 2023, hvilket er fire procentpoint mere end i 2022. De udenlandsk ejede virksomheders andel af vareimporten var større end deres andel af eksporten. Nærmere bestemt stod udenlandsk ejede virksomheder for 36 pct. af vareimporten i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tec06, og , stec02, En tredjedel af industriens vareeksport er udenlandsk ejet, I industrien stod de udenlandsk ejede virksomheder i 2023 for 30 pct. af vareeksporten, mens de dansk ejede virksomheder stod for de resterende 70 pct. Inden for engroshandel stod de udenlandsk ejede virksomheder for 23 pct. af vareeksporten i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tec06, og , stec02, Over en tredjedel af industriens tjenesteeksport er udenlandsk ejet, I industrien stod udenlandsk ejede virksomheder for ca. 40 pct. af tjenesteeksporten. For tjenestehandlen stod de udenlandsk ejede virksomheder i transportbranchen for 13 pct. af eksporten., Omlægning af statistikker, Der er blevet oprettet tre nye tabeller for udenrigshandel med varer, som vil erstatte de gamle tabeller, som går frem til 2022. Disse nye tabeller indeholder nye kombinationer af virksomhedskarakteristika. Dimensioner for udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika for både vare- og tjenestehandel vil derfor fra 2023 og frem være virksomhedsstørrelse, ejerskab, branche og post. Post er en ny variabel i statistikken udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika for varer. , Ændringerne af tabellerne vil medføre, at der vil være sammenhæng på tværs af varer og tjenester. Dette skyldes, at branche vil være en gennemgående variabel for alle tabellerne. , Nyt fra Danmarks Statistik, 27. november 2024 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Leth Hougaard, , , tlf. 20 34 26 74, Aron Tsegay Besrat, , , tlf. 21 84 82 78, Kilder og metode, Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er baseret på samkørsel af oplysninger om udenrigshandel med varer, udenrigshandel med tjenester og oplysninger om de enkelte virksomheder i erhvervsregister samt statistikerne over udenlandske firmer i Danmark og danske datterselskaber i udlandet. , Statistikken over udenrigshandel med tjenester er baseret på en stikprøve, hvor udvalgte virksomheder indberetter tjenestehandel med udlandet, og de resterende virksomheders handel opregnes på baggrund af statistisk metode. Derfor er det kun de virksomheder, som indberetter direkte til statistikken, der kan tilknyttes virksomhedskarakteristika, mens den opregnede andel ender i gruppen ukendt. Endvidere indgår der i ukendt en række øvrige kilder, som ikke er baseret på direkte indberetning fra virksomhederne, herunder rejseposten, offentlige tjenester, fragt inkluderet i varehandel, privates køb fra udlandet. Se mere om udenrigshandel med tjenester i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54725

    Nyt

    Publikation: Statistisk Årbog 2017

    2017-udgaven er den sidste udgave af Statistisk årbog, da bogen er nedlagt efter mange års faldende brug., Med Årbogen foran dig, får du et indblik i danskernes liv og levevilkår. Bogen giver både et øjebliksbillede af samfundet, men fortæller også om udviklingen i Danmark gennem årene., Ved at bladre dig gennem bogens mere end 500 sider kan du blive klogere på alt fra danskernes forbrug af digital musik til det danske nationalregnskab., Fordelt på 14 kapitler indeholder bogen viden om befolkning, uddannelse, kultur, forbrug, udenrigsøkonomi, erhvervsliv - og en hel masse andet, Hvis vi var 100 i Danmark, ville der være…., Se hvordan det ville se ud med beskæftigelse, aldersfordeling, sundhed og meget andet, hvis man skrumper befolkningen til 100 personer., Vi lever længere , Vi bliver ældre og ældre. I 2016 var middellevetiden 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder. Vores middellevetid er siden 2006 steget med 2,9 år for mænd og 2,4 år for kvinder. Det betyder bl.a. også, at der er blevet flere ældre over 80 år. Siden 1980 er antallet af ældre over 80 år vokset med 76 pct., og de udgør nu 4,4 pct. af befolkningen.,  , Uddannelsesniveauet stiger , Vi er blevet en mere veluddannet nation. I 2016 havde 71 pct. af de 30-69-årige en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, hvor andelen kun var 66 pct. i 2006.,  , Flere penge på bolig – færre på mad og drikke, Siden 1986 er forbruget af føde- og drikkevarer og tobak faldet fra 21 pct. af de private husstandes forbrug til 15 pct. i 2016. Omvendt er andelen af udgifterne til bolig steget fra 24 pct. i 1986 til næsten 30 pct. i 2016.,  , Flere biler og længere på literen , Med 222.000 nyregistrerede personbiler i 2016 overhalede bilsalget den hidtidige rekord i 2015. De nye biler kører også langt længere på literen end tidligere. I 2015-2016 kørte vi 23,2 km/l mod 13,1 km/l i 1997-98. Det svarer til en stigning på 77,4 pct.,  , I Statistisk Årbog kan du også læse om fx:, Hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig, Hvad danskerne bruger deres penge på, Populære navne, Indkomster og økonomi, Danske forhold sammenlignet med de øvrige lande i EU, og meget, meget andet om Danmark og danskerne.,  , Engelsk årbog, Årbogen findes også på engelsk som , Statistical Yearbook, ., Der findes følgende rettelser til Statistisk Årbog 2017:, 31. juli 2017: Rettet tabel 318, i kapitlet Penge og kapitalmarked, 13. december 2017: Rettelse til figur 18 i kapitlet Nationalregnskab og offentlige finanser, 15. februar 2018: Rettet tabel 179, i kapitlet Kultur og kirke, 8. oktober 2018: Rettet tabel 92, i kapitlet Levevilkår, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1963-1964, 1962, 1961, 1960, 1959, 1958, 1957, 1956, 1955, 1954, 1953, 1952, 1951, 1950, 1949, 1948, 1947, 1946, 1945, 1944, 1943, 1942, 1941, 1940, 1939, 1938, 1937, 1936, 1935, 1934, 1933, 1932, 1931, 1930, 1929, 1928, 1927, 1926, 1925, 1924, 1923, 1922, 1921, 1920, 1919, 1918, 1917, 1916, 1915, 1914, 1913, 1912, 1911, 1910, 1909, 1908, 1907, 1906, 1905, 1904, 1903, 1902, 1901, 1900, 1899, 1898, 1897, 1896, Hent som pdf, Statistisk Årbog 2017 - Hele publikationen, Titelblad, kolofon, indholdsfortegnelse, signatur, Befolkning og valg, Levevilkår, Uddannelse og viden, Kultur og kirke, Arbejde, indkomst og formue, Priser og forbrug, Nationalregnskab og offentlige finanser, Penge- og kapitalmarked, Udenrigsøkonomi, Erhvervslivet på tværs, Erhvervslivets sektorer, Geografi, miljø og energi, Færøerne og Grønland, International statistik, Bilag, Kolofon, Statistisk Årbog, Borgere, ISBN: 978-87-501-2262-3, Udgivet: 9. juni 2017 kl. 09:00, Antal sider: 552, Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

    https://www.dst.dk/pubomtale/22259

    Publikation

    Publikation: Indvandrere i Danmark 2024

    Foto:Adobe Stock, Download og læs publikationen, 9. december 2024, Publikationen giver et indblik i, hvordan mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn – indgår i samfundet. Den går bl.a. i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse, indkomst, offentlig forsørgelse og kriminalitet samt et nyt kapitel i årets publikation om kulturvaner., Publikationen Indvandrere i Danmark udkommer i år for 18. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere., Her er nogle af hovedpointerne fra årets publikation:, I kapitel 1 ses på befolkningens fordeling på herkomst, herunder hvor stor en andel af den samlede befolkning i Danmark, som består af indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Læs mere herom i afsnit 1.1., Indvandrere har med en samlet fertilitet på 1.453 børn en lavere fertilitet end kvinder med dansk oprindelse. Læs mere om fertilitet i afsnit 1.7, herunder hvor store forskellene er i fertiliteten, når man ser på moderens herkomst., En stigende andel af befolkningen forventes i fremtiden at bestå af indvandrere og efterkommere. I afsnit 1.11 kan man se, hvordan sammensætningen af befolkningen forventes at udvikle sig frem til 2070., Nogle kommuner har en andel indvandrere og efterkommere på 30-40 pct., mens andre kommuner har en andel under 10 pct. Læs mere i afsnit 1.5, som belyser, hvor indvandrere og efterkommere bor i Danmark., Siden 2015 har indvandrere fra vestlige lande og ikke-vestlige lande oplevet en stor stigning i beskæftigelsen, og særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande kommer i perioden tættere på beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse samt indvandrere fra vestlige lande. I kapitel 2 kan man læse mere om udviklingen i beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere, herunder hvor stor underbeskæftigelsen er for de to grupper set i forhold til personer med dansk oprindelse, samt hvilke brancher som beskæftiger en stor andel indvandrere., Andelen af personer med en lang videregående uddannelse er stort set den samme for personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande, mens andelen er højere for indvandrere fra vestlige lande. Læs mere om uddannelse i kapitel 3, herunder hvilken uddannelser som har en høj andel indvandrere og efterkommere, se afsnit 3.3, samt hvor godt indvandrere og efterkommere klarer sig til studentereksamen i forhold til personer med dansk oprindelse, se afsnit 3.5. Her fremgår det ligeledes, hvor stor en andel der går på kommunens gymnasier, som er indvandrere eller efterkommere., Den gennemsnitlige indkomst før skat er steget for alle tre herkomstgrupper i perioden 2012-2022, men ses på gruppernes indkomstfordeling, så er der forskelle. I bogens kapitel 4 kan man læse mere om indkomster, ulighed og formue, herunder personer fra udvalgte oprindelseslande der har den højeste gennemsnitsindkomst, se afsnit 4.2, samt personer fra udvalgte oprindelseslande der har den største og mindste andel af boligejere, se afsnit 4.5., Blandt alle 16-67-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande er 32 pct. på offentlig forsørgelse i 2023. De tilsvarende andele er 27 pct. blandt personer med dansk oprindelse og 15 pct. blandt indvandrere fra vestlige lande. Læs mere i publikationens kapitel 5 om offentlig forsørgelse., Alle forbruger kultur. Nogle går på museer og i teater eller låner bøger på biblioteket, mens andre ser sport på tv eller live, og andre igen deltager i fritidsaktiviteter, enten som frivillige eller som udøvere. Med udgangspunkt i Kulturvaneundersøgelsen kan man i kapitel 7 se, om der er forskelle i kulturforbruget afhængig af, om man er af dansk oprindelse eller indvandrer og efterkommer., Om publikationen, Titel, : Indvandrere i Danmark, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : ISBN 978-87-501-2453-5, Udgivet, : 9. december 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 140, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64, Mail: , jkp@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998

    https://www.dst.dk/pubomtale/52300

    Publikation

    Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2024

    Download og læs publikationen, 12. december 2024, Digitale internetbaserede løsninger får en stadig større rolle i vores liv og hverdag, og den digitale udvikling påvirker flere og flere af vores aktiviteter. Denne publikationen zoomer ind på borgernes internetanvendelse og tegner et billede af det digitaliserede hverdagsliv. Følgende områder belyses: sundhed, internetbrug, generativ AI, internetkøb og -salg, køb af finansielle produkter, hvad bruger vi nettet til bl.a. sociale medier, e-læring, betalingsmåder osv., digital kontakt til offentlige myndigheder og grøn IT., Stort set alle er internetbrugere i dag. Næsten alle danske hjem har en internetopkobling, og internetbrug er en del af dagligdagen i Danmark, hvor 86 pct. af befolkningen mellem 15-89 år er online flere gange dagligt., Det er i dag blevet mere udbredt at have kontakt med sin læge via skærmen eller på mail. To ud af tre af alle 15-89 årige har det seneste år været i digital kontakt med deres praktiserende læge. De fleste - 4 ud af 5 borgere - giver udtryk for, at de er trygge i den digitale kontakt. Adspurgt om fordele og ulemper ved den digitale sundhedskontakt, svarer 62 pct., at det udelukkende er en fordel, 33 pct. mener, at der både er fordele og ulemper, mens 5 pct. udelukkende opfattede det som en ulempe at være i digital kontakt., For første gang indeholder undersøgelsen spørgsmål om kunstig intelligens. 36 pct. af borgerne mellem 16-74 år svarer, at de anvender generative AI-værktøjer. Ud af dem, som anvender AI, svarer 4 ud af 10, at det er til uddannelsesrelaterede formål, næsten halvdelen anvender AI i arbejdsøjemed, mens 6 ud af 10 anvender AI privat., Især yngre mener, at miljøvenligt design og lavt energiforbrug er vigtigt, når de køber nyt IT-udstyr som fx mobiltelefon, tablets, pc’ere.  Og de yngre forbrugere sælger eller forærer i højere grad deres brugte it-udstyr væk, mens de ældre forbrugere i højere grad sorterer deres gamle telefoner, pc’ere, mv. til elektronisk affald eller returnerer det til forhandleren., Derudover er befolkningens brug af it i 2024 blandt de 16-74 årige karakteriseret ved:, Der handles mere og mere på nettet, og 82 pct. har handlet online inden for de seneste 3 måneder på undersøgelsestidspunktet., Især bliver der handlet tøj, sko og accessories, som 73 pct. har handlet online, mens 52 pct. har bestilt færdiglavet mad., 48 pct. har investeret i ’smart home’ løsninger fx til at styre ressourceforbruget af el og varme eller robotstøvsugere., Generelt er tilliden høj til de offentlige digitale løsninger., Bankforretninger bliver også klaret over nettet, idet 98 pct. bruger netbank, mobilbank eller mobilpay., Hver femte blandt de 15-89 årige borgere svaret ja til, at de kan føle sig begrænset på nettet., Vores internetbrug er således blevet både mere udbredt og hyppigere. Det gælder også brug af sociale medier og nyheder. Ni ud af ti borgere mellem 16-74 år brugte sociale medier i 2024, fx Facebook, TikTok, Instagram, Snapchat, LinkedIn eller X. Også nyheder bliver læst online af 88 pct., fx på nyhedssider, netaviser eller nyhedsspots på sociale medier., Publikationen bygger primært på oplysninger fra interviewundersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2024, som udarbejdes i samarbejde med Eurostat, Digitaliseringsstyrelsen og Ældre Sagen., Om publikationen, Titel, : It-anvendelse i befolkningen, Emne, : , Kultur og fritid, ISBN pdf, : 978-87-501-2454-2, Udgivet, : 12. december 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 89, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, Telefon: 20 14 84 28, Mail: , avj@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011

    https://www.dst.dk/pubomtale/52301

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation