Søgeresultat

NYT: Stort fald i passagertransport grundet COVID-19

Tog- og færgepassagerer 1. kvt. 2020

Tog- og færgepassagerer 1. kvt. 2020, I første kvartal 2020 var der et fald i antallet af passagerer med færgerne på 17 pct. i forhold til samme kvartal i 2019. Der var i alt 4,3 mio. passagerer i første kvartal 2020 med danske indenrigs- og udenrigsfærger. De seneste to år har passagertallet været omkring 5,3 mio. passagerer i første kvartal. På jernbanerne faldt antallet af passagerer med 24 pct. i første kvartal 2020 sammenlignet med fjerde kvartal 2019, hvor der var en stor stigning til et nyt og højere niveau, grundet åbningen af Metroens Cityring - M3 (læs mere om dette længere nede). I alt var der 65,9 mio. passager på de danske jernbaner i første kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane25, , , skib33, og , skib34, ., Størst fald i antallet af metropassager, Den samlede nedgang i antallet af passagerer på jernbanerne fra fjerde kvartal 2019 til første kvartal 2020 var gældende for alle typer af jernbanetransport, men blev især trukket af et fald for Metroen på hele 30 pct. svarende til godt 9 mio. passagerer. En del af faldet her skyldes dog, at M3 - Cityringen var lukket i to uger i januar grundet forberedelser til åbningen af M4 - Nordhavnslinjen, der åbnede 28. marts 2020. Derudover skal det nævnes, at den store stigning for Metroen fra tredje kvartal 2019 til fjerde kvartal 2019 hovedsagligt skyldes, at Cityringen åbnede 29. september 2019. På , Danmarks Statistiks hjemmeside for eksperimentel statistik, kan man desuden følge udviklingen i passagertallet i Metroen på ugebasis. , Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane25, ., Store fald i passager med færger på både indenrigs- og udenrigsruter, Indenrigsruterne lagde godt fra land i starten af 2020 med 7 pct. flere færgepassagerer i perioden december 2019 til februar 2020 end den tilsvarende periode et år forinden. Som en følge af COVID19-nedlukningen i marts faldt antallet af passagerer markant og lå 41 pct. under niveauet i marts 2019. På udenrigsruterne var starten på året ikke helt så flyvende med passagertal 2 pct. lavere end sidste år, men effekten af nedlukningen i marts var til gengæld endnu større. Passagertallet på udenrigsruterne faldt 54 pct. i marts i forhold til marts sidste år., Udenrigsruterne har således været hårdest ramt af nedlukningen og ud over den lille gruppe af øvrige ruter, har det været ruterne til Norge, som har været hårdest ramt med en passagernedgang på 24 pct. i første kvartal, mens ruterne til Sverige havde et fald på 17 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/skib33, og , skib34, ., Persontransport med tog,  , 2019,  , 2020,  ,  , Ændring seneste, kvartal,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 69, 218, 69, 830, 69, 106, 86, 837, 65, 913,  , -20, 924, -24, Banedanmarks net, 47, 547, 48, 280, 47, 691, 50, 429, 39, 593,  , -10, 836, -22, S-tog, 28, 189, 27, 684, 26, 725, 29, 319, 23, 275,  , -6, 044, -21, Landsdækkende trafik, 16, 391, 17, 069, 17, 165, 17, 863, 13, 978,  , -3, 885, -27, Øst for Storebælt, 9, 800, 10, 342, 10, 592, 10, 641, 8, 228,  , -2, 413, -23, Vest for Storebælt, 4, 719, 4, 890, 4, 578, 5083, 4, 106,  , -977, -19, Mellem Øst- og Vestdanmark, 1, 872, 1, 837, 1, 995, 2, 139, 1, 644,  , -495, -23, Internationale tog, 2, 967, 3, 528, 3, 802, 3, 247, 2, 341,  , -906, -28, Øresundstrafik, 2, 821, 3, 322, 3, 565, 3, 073, 2, 211,  , -862, -28, Metro, 16, 290, 16, 222, 15, 722, 30, 584, 21, 486,  , -9, 098, -30, Andre baner, 4, 225, 4, 250, 4, 497, 4, 466, 3, 689,  , -777, -17, Letbane, 1, 156, 1, 078, 1, 196, 1, 358, 1, 145,  , -213, -16, Anm:: Grundet åbningen af Metroens Cityring - M3, så er første kvartal 2020 ikke sammenligneligt med første kvartal 2019. Derfor er ændringen i forhold til seneste kvartal vist i stedet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane25, ., Passager- og færgefart på danske havne,  , 2019,  , 2020,  , Ændring seneste kvt. ift. samme kvt. året før,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  ,  , 1 000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 5, 213, 9, 019, 11, 994, 6, 518, 4, 338, -875, -17, Udenrigsruter, 3, 497, 5, 902, 8, 075, 4, 212, 2, 799, -698, -20, Sverige, 1, 667, 2, 763, 3, 669, 2, 023, 1, 384, -283, -17, Heraf over Øresund, 1, 260, 1, 919, 2, 428, 1, 497, 1, 020, -240, -19, Norge, 607, 992, 1, 483, 618, 460, -147, -24, Tyskland, 1, 215, 2, 117, 2, 867, 1, 561, 952, -263, -22, Øvrige ruter, 8, 30, 56, 10, 3, -5, -63, Indenrigsruter, 1, 716, 3, 117, 3, 919, 2, 306, 1, 539, -177, -10, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib33, og , skib34, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 11. juni 2020 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Jernbanetransport, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/37807

Nyt

NYT: 18 mio. afrejsende flypassagerer i 2024

Luftfart (år) 2024

Afrejsende flypassagerer, 18 mio. , 2024, +9 % , Fra 2023 til 2024, Se tabel, Luftfart (år) 2024, Med 18 mio. afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne i 2024 var tallet næsten tilbage på niveauet fra før COVID-19, hvor der i 2019 var 18,2 mio. afrejsende passagerer. Der var 1,5 mio. flere passagerer i 2024 end i 2023, hvilket svarer til en stigning på 9 pct. Det var især Københavns Lufthavn, der med 14,9 mio. afrejsende passagerer i 2024 bidrog til stigningen - med 1,6 mio. eller 12 pct. flere afrejsende passagerer end i 2023. Stigningen betyder, at Københavns Lufthavn næsten er tilbage på niveauet fra 2019, hvor der var 15,1 mio. afrejsende passagerer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv92, Billund og Aarhus havde færre afrejsende passagerer i 2024, Både Billund og Aarhus lufthavne havde med fald på hhv. 2 pct. og 6 pct. nedgang i antallet af afrejsende passagerer i 2024 i forhold til 2023. Fælles for begge lufthavnene er, at antallet var højere end i 2019. I Aalborg Lufthavn var der en stigning på 2 pct. flere afrejsende passagerer i 2024 end i 2023. Passagerer i øvrige lufthavne faldt i 2024 med 16 pct. i forhold til 2023 og var 38 pct. lavere end i 2019. , Flere afrejsende passagerer til udlandet, Antallet af afrejsende passagerer på internationale fly steg 11 pct. i 2024 i forhold til 2023. Det er dog kun Københavns og Aalborg Lufthavne, der har haft stigning på hhv. 14 pct. og 11 pct. for internationale rutefly. I 2024 udgjorde internationale passagerer 92 pct. af samtlige afrejsende passagerer for alle lufthavne. Den nationale transport er faldet i alle lufthavnene, og samlet er afrejsende passagerer til andre dele af Danmark faldet 6 pct. , Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2024, Hele året, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2023, 2024,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 443, 4, 869, 5, 428, 4, 254, 16, 479, 17, 994, 9, National, 299, 390, 373, 337, 1, 491, 1, 400, -6, International, 3, 144, 4, 479, 5, 054, 3, 916, 14, 989, 16, 593, 11, Rutetrafik i alt, 3, 222, 4, 578, 4, 998, 4, 041, 15, 298, 16, 840, 10, National, 290, 377, 361, 328, 1, 428, 1, 356, -5, International, 2, 933, 4, 201, 4, 637, 3, 712, 13, 870, 15, 483, 12, Charter- og taxitrafik, 217, 285, 425, 207, 1, 161, 1, 135, -2, National, 9, 10, 11, 7, 55, 38, -31, International, 208, 274, 414, 200, 1, 106, 1, 097, -1, Anden trafik, 4, 6, 5, 6, 20, 19, -5,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 2, 884, 4, 000, 4, 443, 3, 575, 13, 315, 14, 901, 12, National rutetrafik, 163, 212, 209, 184, 795, 767, -4, International rutetrafik, 2, 597, 3, 639, 4, 002, 3, 273, 11, 880, 13, 511, 14, Charter- og taxitrafik mv., 124, 149, 232, 118, 641, 623, -3, Billund, 333, 552, 650, 418, 1, 991, 1, 953, -2, National rutetrafik, 4, 9, 13, 5, 35, 31, -11, International rutetrafik, 268, 450, 507, 352, 1, 598, 1, 577, -1, Charter- og taxitrafik mv., 61, 92, 131, 61, 358, 345, -4, Aalborg, 146, 192, 213, 169, 706, 719, 2, National rutetrafik, 83, 106, 98, 97, 402, 385, -4, International rutetrafik, 44, 63, 74, 51, 207, 232, 12, Charter- og taxitrafik mv., 19, 23, 40, 20, 97, 102, 6, Aarhus, 44, 74, 80, 57, 272, 256, -6, National rutetrafik, 17, 19, 15, 18, 70, 69, -1, International rutetrafik, 22, 46, 52, 35, 176, 156, -12, Charter- og taxitrafik mv., 5, 9, 13, 3, 26, 30, 19, Øvrige lufthavne, 36, 51, 41, 36, 196, 165, -16, National rutetrafik, 23, 32, 26, 24, 126, 105, -17, International rutetrafik, 2, 2, 2, 1, 9, 8, -19, Charter- og taxitrafik mv., 12, 17, 14, 10, 60, 52, -12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, Afrejsende flypassagerer, 18 mio. , 2024, +9 % , Fra 2023 til 2024, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. februar 2025 - Nr. 51, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. februar 2026, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51090

Nyt

NYT: Fortsat fald i dræbte og tilskadekomne i trafikken

Færdselsuheld 2024

Færdselsuheld 2024, I 2024 registrerede politiet 2.519 dræbte og tilskadekomne i trafikken. Det er et lille fald i forhold til 2023, hvor politiet registrerede 2.778 dræbte og tilskadekomne. Dermed fortsætter antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken med at være på et historisk lavt niveau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld13, , , moerke, , , moerke1, samt Vejdirektoratets oplysninger om materialeskadeuheld., Næsten halvdelen af færdselsulykkerne ramte de bløde trafikanter i 2024, De seneste ti år har de bløde trafikanter - fodgængere, cyklister samt personer på el-cykler - oplevet en markant stigning i deres andel af ulykkerne. Ulykker dækker både over dræbte og tilskadekomne. I 2014 var den samlede andel af ulykker for bløde trafikanter 37 pct. i forhold til det samlede antal ulykker. I 2024 var denne andel steget til 46 pct., Stor stigning i antal ulykker med el-cykler, Mens de øvrige trafikanter har oplevet et stort fald i antallet  af færdselsulykker fra 2.133 i 2014 til 1.360 i 2024, har de bløde trafikanter ikke oplevet samme store fald. I 2014 blev 1.242 bløde trafikanter ramt af færdselsulykker mod 1.159 i 2024. Denne stagnering dækker primært over en stor stigning i antallet af ulykker på el-cykler fra 27 ulykker i 2014 til 173 i 2024. Denne stigning hænger sammen med den større udbredelse af el-cykler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, Lille fald i ulykker registreret på sygehusenes akutmodtagelser, Langt de fleste ulykker med personskade registreres alene på sygehusenes akutmodtagelser dvs. uden at politiet har været tilkaldt til ulykkesstedet og optaget rapport. Den seneste opgørelse baseret på akutmodtagelsernes registreringer i 2023 viser, at der i alt registreredes 28.521 henvendelser. Heraf fik 21.580 en diagnose, som kunne klassificeres som lettere tilskadekommen og 6.941 personer fik en diagnose som kunne klassificeres som alvorligt tilskadekommen. Antallet af tilskadekomne er faldet lidt i forhold til 2022, hvor der blev registreret 29.144 ulykker med personskade på sygehusenes akutmodtagelser., Personskader efter transportmiddel og alder,  , Benyttet transportmiddel, I alt,  , Bil, 1, mv., 1, Motor-, 2, cykel, 2, Knal-, lert,  , Cykel,  , El-, cykel,  , Fod-, gænger,  , Andet, eller, uoplyst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader registreret af politiet, 2024, 973, 190, 195, 630, 173, 355, 3, 2, 519, 0-14 år, 30, 2, 7, 33, 4, 36, 1, 113, 15-17 år, 26, 3, 63, 28, 10, 16, -, 146, 18-24 år, 191, 26, 18, 72, 16, 23, -, 346, 25-44 år, 272, 68, 46, 189, 32, 80, 2, 689, 45-64 år, 247, 66, 41, 193, 52, 73, -, 672, 65 år og derover, 207, 25, 20, 115, 59, 127, -, 553, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dræbte, 75, 9, 9, 12, 11, 29, -, 145, Alvorligt tilskadekomne, 476, 155, 132, 407, 117, 236, 3, 1, 526, Lettere tilskadekomne, 422, 26, 54, 211, 45, 90, -, 848, Personskader registreret af politiet, 2023, 1, 111, 229, 182, 681, 166, 405, 4, 2, 778, Personskader registreret af politiet, 2022, 1, 245, 228, 200, 695, 138, 407, 4, 2, 917, Personskader i alt 2023, 3, 10, 076, 941, 2, 092, 14, 986, 1, 183, 888, 1, 273, 31, 439, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor., 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45., 3, Inkl. både politiets og sygehusenes akutmodtagelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , moerke, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. juni 2025 - Nr. 185, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. juni 2026, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51227

Nyt

NYT: Over halvdelen af de unge er nye i jobbet

Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2018

Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 4. kvt. 2018, Jo yngre lønmodtagere er, desto mere jobmobile er de. I fjerde kvartal 2018 havde 53 pct. af de kvindelige lønmodtagere mellem 15 og 24 år påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. For de yngste mænd gjaldt det for 51 pct. Særligt for denne unge aldersgruppe kan jobbet ofte være det første job. I den ældste aldersgruppe på 55-64 år havde omkring hver tiende påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år. Blandt samtlige lønmodtagere var det knap hver fjerde., Flere kvinder end mænd er jobmobile blandt unge og yngre, For lønmodtagere op til 44 år var jobmobiliteten højest blandt kvinderne, mens den fra 45 til 64 år var højest blandt mændene. Forskellen var størst blandt de 25-34-årige, hvor 5,8 procentpoint flere kvinder end mænd havde påbegyndt deres nuværende arbejde inden for det seneste år., Størst jobmobilitet i den private sektor, Privatansatte har større jobmobilitet end offentligt ansatte. I den offentlige sektor var der i fjerde kvartal 2018 næsten ingen kønsforskel, mens 4,0 procentpoint flere kvindelige lønmodtagere end mandlige havde påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år i den private sektor. Af de kvindelige lønmodtagere, der arbejdede i den private sektor, havde 28 pct. påbegyndt deres arbejde inden for det seneste år, mens det gjaldt for 19 pct. af kvinderne i den offentlige sektor. 24 pct. af mændene i den private sektor havde påbegyndt deres arbejde inden for de seneste 12 måneder mod 20 pct. i den offentlige sektor. , Flest lønmodtagere søger nyt job ud fra ønsket om bedre arbejdsforhold, Udover faktisk jobskifte kan , Arbejdskraftundersøgelsen, også vise beskæftigedes ønske om nyt job. Det kan både være i form af et andet job eller et ekstra job. 6 pct. af lønmodtagerne angav i fjerde kvartal 2018, at de havde søgt nyt job inden for de sidste fire uger. Dette svarer til 165.000 lønmodtagere. Heraf havde næsten fire ud af fem søgt et andet job. 30 pct. af de jobsøgende havde ønsket om bedre arbejdsforhold som vigtigste årsag til at søge, 14 pct. søgte fortrinsvist pga. ønsket om flere arbejdstimer, mens 11 pct. søgte, fordi nuværende job var midlertidigt., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. marts 2019 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32127

Nyt

HISBK: Middellevetid for 0-årige

område og køn
2000:2004-2020:2024 (År)

https://www.statistikbanken.dk/HISBK

Statistikbanktabel

VAN66: Opholdstilladelser (år)

statsborgerskab og opholdstilladelse
1997-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/VAN66

Statistikbanktabel

2017

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017

NYT: Færre kommuner har kort ventetid på plejebolig

Ventetid på plejebolig 2014

Ventetid på plejebolig 2014, I 88 ud af 96 indberettende kommuner var ventetiden på at få en plejebolig fra den generelle venteliste i 2014 mindre end to måneder. I 2013 var der 92 kommuner, der havde ventetid på under to måneder. I 13 kommuner var der ingen ventetid i 2014, hvilket er næsten samme niveau som i 2013, hvor der var 14 kommuner uden ventetid. I 48 kommuner måtte borgerne vente mellem 1 og 30 dage på en bolig, hvilket er færre end i 2013. Der er til gengæld sket en lille stigning i antal kommuner med ventetid på mellem 31 og 60 dage - fra 26 kommuner i 2013 til 27 kommuner i 2014. 8 kommuner har en ventetid på mere end 60 dage., Lidt flere på den generelle venteliste, I 2014 var der optaget 4.490 personer på den generelle venteliste. Det er en stigning på 5,8 pct. i forhold til 2013, hvor der var 4.243 personer. Borgere på den generelle venteliste bliver henvist til den først ledige bolig., I 47 kommuner var ventetiden blevet længere end i 2013. Ventetiden er blevet kortere i 38 kommuner, mens ventetiden i 11 kommuner var på samme niveau., Den gennemsnitlige ventetid i kommunen beregnes på baggrund af de personer, der er visiteret gennem den generelle venteliste, og som i årets løb har fået tildelt en bolig, uanset hvornår visitationen er sket. Personer under 67 år med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er ikke omfattet af plejeboliggarantien. , Flere ønsker frit plejeboligvalg, I 11 kommuner ønskede alle visiterede ældre borgere at foretage frit boligvalg, og der var derfor ingen borgere på den generelle venteliste i disse kommuner. Det vil sige, at borgerene har haft specifikke ønsker, og dermed ikke var en del af den generelle venteliste, hvor kommunen anviser den først ledige bolig. I 48 kommuner lå andelen af borgere, der ønskede frit boligvalg, mellem 81 og 100 pct. I ti kommuner var andelen af ældre, der ønskede at gøre brug af frit plejeboligvalg, på under 20 pct. , I alt ønskede 13.279 borgere i 2014 frit plejeboligvalg mod 12.998 personer året før. , Det frie valg af plejeboliger beregnes som et forhold mellem dem, der i kommunen vælger det frie plejeboligvalg, og samtlige personer i kommunen, der er visiteret, til en plejebolig., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. maj 2015 - Nr. 216, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19306

Nyt

NYT: Kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp end mænd

Hjemmehjælp 2018

Hjemmehjælp 2018, I 2018 var 10,3 pct. af alle borgere på 65+ år visiteret til hjemmehjælp i form af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Det svarer til 122.500 personer. Blandt kvinder på 65+ år var 12,9 pct. visiteret til hjemmehjælp, mens den tilsvarende andel for mænd var 7,3 pct. Forskellen på hjælpen til mænd og kvinder gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Den største forskel mellem kønnene var blandt personer, der udelukkende var visiterede til praktisk hjælp, altså hjælp til opgaver i hjemmet såsom rengøring, madlavning og tøjvask. Her blev 3,0 pct. af mændene visiteret til hjælp sammenlignet med 6,2 pct. af kvinderne. Omvendt udligner kønsforskellen sig for personer, der udelukkende blev visiteret til personlig pleje, hvor 1,2 pct. kvinder og 1,5 pct. mænd blev visiteret til hjælp. Personlig pleje dækker fx over hjælp til bad, toiletbesøg og påklædning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, ., Mænd får flere hjemmehjælpstimer end kvinder, Som beskrevet ovenfor var en større andel af kvinder visiteret til hjemmehjælp. Blandt personer, der var visiteret til hjemmehjælp, fik mændene dog mere hjemmehjælp end kvinderne. I 2018 blev mændene på 65+ år gennemsnitligt visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen sammenlignet med kvinderne, der blev visiteret til 3,2 timer om ugen. , Enlige kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp, Opdeles andelen af hjemmehjælpsmodtagere på 65+ år i enlige og parfamilier, blev en større andel af de enlige visiteret til hjemmehjælp sammenlignet med personer, der bor med en partner. Blandt enlige var andelen af modtagere større blandt kvinder (21,6 pct.) end blandt mænd (16,4 pct.). Forskellen på kvinder og mænd gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Blandt par var der ingen forskel på andelen af hjælp til kvinder og mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligehi12, ., Samme antal modtagere af hjemmehjælp, men færre visiterede timer, Medregnes personer under 65 år, var i alt 145.400 visiteret til hjemmehjælp i 2018. Antallet af hjemmehjælpsmodtagere har været konstant siden 2015, hvor 146.000 var visiteret til hjemmehjælp. Antallet af visiterede timer er i samme periode faldet fra 542.500 timer i 2015 til 498.600 i 2018. Det svarer til, at en hjemmehjælpsmodtager i 2015 gennemsnitligt var visiteret til 3,7 timers hjælp om ugen, mens de i gennemsnit modtog 3,4 timers hjælp om ugen i 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , www.statistikbanken.dk/aed022, ., Ændret registrering samt kommunal praksis, Faldet i antal visiterede timer kan skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb, som skal gøre hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. Siden 2017 er flere kommuner også overgået til registrering i Fælles Sprog III, som kan påvirke, om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. juni 2019 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28911

Nyt

Publikation: Regionale fertilitetsforskelle 1981-1985

4.3 Pct.vis andel af befolkningen beskæftiget ved landbrug og fiskeri

https://www.dst.dk/pubomtale/19923

Publikation