Søgeresultat

NYT: Små indkomstforskelle uden for de store byer

13. november 2017, De indkomstmæssige forskelle er mindst, når man kommer uden for de store byer. Den mindste forskel på de høje og lave indkomster findes på Læsø, med en P90/10-rate på 2,42. I de fleste landkommuner er P90/10-raten under 2,75, hvilket er lavt i forhold til raten for hele landet, som er på 3,26. Landkommunerne er ofte kendetegnet ved få udeboende unge som studerer kombineret med en høj andel af pensionister og lønmodtagere, hvoraf knap så mange er i den høje ende af lønskalaen. Dette bidrager til en mere jævn fordeling af indkomsterne. Fordelingsmålet P90/10 beregnes ved at dele indkomstgrænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst med grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst., Ulighed afspejler både sociale forskelle og livscyklen, De største indkomstskel finder man i de store byer og i kommunerne nord for København, hvor særligt Gentofte Kommune skiller sig ud. Her er ratioen på 5,79. Når Gentofte skiller sig ud, hænger det blandt andet sammen med en stor gruppe, som tjener mange penge på arbejdsmarkedet og sikrer en høj indkomst i toppen. Samtidig bidrager både den udbredte brug af au-pair ordningen og den store andel af studerende blandt kommunens udeboende unge til, at indkomsten i bunden af indkomstfordelingen er relativ lav set i forhold til kommunens generelle indkomstniveau. Mens kombinationen af mange store indkomster og au-pair er et udtryk for sociale forskelle, så afspejler de studerendes bidrag til uligheden blot, at de unge er på et midlertidigt stadie i livscyklen med lav indkomst. , Derfor anvendes P90/10 på kommunalt niveau, P90/10, er et ulighedsmål, der viser den indkomstmæssige afstand mellem familier i toppen og bunden af indkomstfordelingen beregnet på den , ækvivalerede disponible indkomst, . P90/10 påvirkes - i modsætning til andre ulighedsmål - ikke af enkeltpersoner med ekstreme indkomster. Det gør P90/10 velegnet til måling af ulighed over tid i mindre befolkningsgrupper fx i kommunerne. P90/10 beregnes ved at dele den øverste , decilgrænse, med den nederste decilgrænse. , Forbrug og opsparingsmuligheder er vokset mest i toppen, Den gennemsnitlige , disponible indkomst, for personer over 14 år er i 2016 på 223.400 kr. Det er en stigning på 52 pct. siden 1990 efter korrektion for prisudviklingen. Stigningen er dog ikke lige fordelt. Grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst er målt på ækvivaleret disponibel indkomst vokset med 25 pct. til 125.400 kr. i 2016. , Medianindkomsten, voksede derimod med 41 pct. og grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst er vokset med 63 pct., Indkomstuligheden vokser fortsat, Et andet mål for indkomstulighed er , Gini-koefficienten, , som det seneste år er, vokset fra 28,79 til 29,01 i 2016 målt på ækvivaleret disponibel indkomst. I årene med lavkonjunktur som fulgte finanskrisen stagnerede indkomstulighed kortvarigt, men siden 2012 er den vokset ganske jævnt med mellem 0,15 og 0,5 gini-point om året. I 1990 var Gini-koefficienten på 22,16. , Flere personer lever i lavindkomstfamilier, Andelen af personer i , lavindkomstfamilier, er steget. Andelen som har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, er vokset fra 7,8 pct. til 8,3 pct. det seneste år. Grænsen for at tilhøre lavindkomstgruppen følger medianindkomsten, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst. Indikatoren er således et udtryk for andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end normen i samfundet. Indikatoren har indtil i år heddet , Risiko for fattigdom, ., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed,  , 1990, 2000, 2010, 2015, 2016,  , tusinde kr. (2016-priser), Disponibel indkomst,  ,  ,  ,  ,  , Gennemsnit, 147,0, 180,1, 209,5, 220,8, 223,4,  ,  ,  ,  ,  ,  , Ækvivaleret disponibel indkomst,  ,  ,  ,  ,  , Median, 165,9, 192,4, 225,1, 230,7, 234,3,  , pct. af befolkningen, Personer i lavindkomstfamilier,  ,  ,  ,  ,  , Under 50 pct. af medianen, 5,5, 5,2, 7,2, 7,8, 8,3, Under 60 pct. af medianen, 9,6, 10,3, 12,0, 13,1, 13,7,  , ratio, P90/10 , 2,49, 2,68, 2,96, 3,17, 3,26,  , gini point, Ginikoefficienten, 22,16, 24,38, 27,47, 28,79, 29,01, Kilde: De komplette tidsserier kan hentes på , www.statistikbanken.dk/2435, ., Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Manglende data, Data om skattefri kontanthjælp er mangelfulde i 2016 og effekten af kontanthjælpsloftet på den særlige støtte mangler helt i data. Effekten heraf er modsatrettet. Førstnævnte er estimeret til at betyde, at gennemsnitlig disponibel indkomst måles omkring 250 kr. for lavt, og den forøger Gini med omkring 0,04 gini-point i 2016. Herfra skal fratrækkes en lidt mindre effekt af kontanthjælpsloftet i særlig støtte, som ikke har kunnet estimeres. Nettoeffekten heraf er altså ukendt. Effekten af de manglende data er i begge tilfælde størst i lavindkomstgrupperne., Fremrykning af statistikken, Offentliggørelsen af indkomststatistikken er fremrykket. Fremrykningen betyder, at data er baseret på et tidligere udtræk fra SKAT. Baseret på estimater vurderes det, at disponibel indkomst måles gennemsnitligt omkring 500 kr. lavere som følge af fremrykningen, og gini måles omkring 0,03 gini-point højere som følge af fremrykningen. En stor del af de revisioner, som ikke kommer med i den nye udgave af statistikken, vedrører selvstændige., Indkomster for personer 2016 indkomstfordeling, 13. november 2017 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29481

NYT: Stor variation i selvstændiges indkomst

27. september 2019, I 2018 var den gennemsnitlige årsindkomst for en selvstændig 545.000 kr. før skat. Selvstændige lå dermed i toppen af indkomstskalaen sammenlignet med de øvrige socioøkonomiske grupper, heriblandt lønmodtagere. En lønmodtager havde samme år en indkomst på 456.000 kr. i gennemsnit før skat. Den højere indkomst for selvstændige dækker imidlertid over, at relativt få selvstændige har ekstraordinært høje årsindkomster. Det kan illustreres ved at se på medianindkomsterne, som er det beløb, hvor præcis halvdelen af hhv. selvstændige og lønmodtagere har en lavere indkomst og halvdelen en højere indkomst. I 2018 havde halvdelen af de selvstændige en samlet indkomst før skat på 327.000 kr. eller derover. Til sammenligning var medianen for lønmodtagere på 397.000 kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks indkomststatistikregister. Læs mere om definitionen af , socioøkonomiske grupper, ., Selvstændiges indkomst i højere grad påvirket af konjunkturer, I 2006 var de selvstændiges gennemsnitlige indkomst før skat næsten en tredjedel større end lønmodtagernes. Dette billede ændrede sig imidlertid under den økonomiske krise, hvor den gennemsnitlige indkomst for selvstændige i årene 2008 og 2009 faldt med ca. 110.000 kr. målt i løbende priser, svarende til 25 pct. på to år. For gruppen af lønmodtagere var der derimod tale om en fortsat stigning i gennemsnitsindkomsten på 3,3 pct. i disse år. I 2009-2011 var gennemsnitsindkomsten før skat for selvstændige faktisk op til 9 pct. lavere end for lønmodtagere. Fra 2012 har gennemsnitsindkomsten for selvstændige igen været højere end for lønmodtagere., Selvstændige i landbrug, frisører og nethandel har lave medianindkomster, Lave medianindkomster blandt de selvstændige forekommer især inden for visse branchegrupper, hvoraf de største er inden for , landbrug og gartneri, med en medianindkomst på 303.000 kr. og , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, med en medianindkomst på 233.000 kr. Den laveste medianindkomst blandt større grupper af selvstændige i 2018 findes inden for , internethandel, postordre mv., , hvor medianindkomsten kun udgjorde 141.000 kr. i 2018., Selvstændige advokater i top på medianindkomst, Sammenlignet med medianindkomsten for alle selvstændige på 327.000 kr., så har , læger og tandlæger mv., med 465.000 kr. en relativ høj medianindkomst. De bliver dog overgået af boligudlejere med en medianindkomst på 780.000 kr. Helt i top ligger de selvstændige advokater med en medianindkomst på 1.203.000 kr. før skat i 2018., Især erhvervsindkomsten vokser, Indkomsten før skat for alle personer over 14 år var i 2018 gennemsnitligt på 326.000 kr. for hele året. Korrigeret for prisudviklingen er den vokset med 3.200 kr. i forhold til året før, svarende til 1,0 pct. Årsagen til denne stigning er primært, at erhvervsindkomsten gennemsnitlig er vokset med 4.100 kr. samt fortsatte stigninger i udbetalinger af arbejdsmarkeds- og private pensioner på 700 kr. i gennemsnit. De offentlige overførsler er derimod faldet med 800 kr. i gennemsnit. For formueindkomsten var der i 2018 ligeledes tale om et fald på 800 kr. i faste priser, svarende til 5,7 pct. i forhold til 2017. , Stadig flere med indkomster over 1 mio. kr., Antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat er vokset til i alt 90.300 personer i 2018, når der korrigeres for prisudviklingen. Det er 1.400 flere personer end i 2017. Antallet af personer med de laveste indkomster er til gengæld faldet med 12.200 personer i forhold til 2017. , Udvikling i gennemsnitsindkomsten for personer over 14 år. 2018-priser,  , 2016, 2017, 2018, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2016-2017, 2017-2018,  , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 318,2, 322,7, 325,9, 4,4, 3,2, Erhvervsindkomst, 218,8, 223,1, 227,2, 4,3, 4,1, Offentlige overførsler, 62,8, 62,4, 61,6, -0,3, -0,8, Private pensionsudbetalinger, 21,7, 22,1, 22,9, 0,4, 0,7, Formueindkomst, brutto, 13,1, 13,2, 12,4, 0,1, -0,8, Anden personlig indkomst, 1,9, 1,8, 1,9, -0,1, 0,0, Renteudgifter, 12,1, 11,3, 10,6, -0,8, -0,7, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 103,2, 104,9, 105,5, 1,7, 0,7,  , 1.000 personer, Indkomst før skat (1.000 kr.),  ,  ,  ,  ,  , 2.000 og derover, 17,6, 18,9, 18,8, 1,3, -0,1, 1.000-1.999, 66,6, 70,0, 71,6, 3,4, 1,5, 500-999, 545,1, 565,5, 598,7, 20,4, 33,2, 300-499, 1, 441,0, 1, 459,0, 1, 475,8, 18,0, 16,8, 200-299, 1, 037,5, 1, 041,6, 1, 036,7, 4,1, -4,9, 125-199, 819,9, 811,8, 807,3, -8,2, -4,5, Under 125, 778,7, 777,7, 765,6, -1,0, -12,2, Indkomster for personer 2018, 27. september 2019 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29406

NYT: Større vækst i bunden af indkomstskalaen

13. november 2019, For første gang siden 2012 er indkomsten fra 2017 til 2018 vokset relativt mere i bunden end i toppen. Grænsen for at tilhøre de 10 pct. af befolkningen med lavest indkomst voksede med 2,4 pct. fra 2017 til 2018. Den var i 2018 på 10.800 kr. om måneden i , ækvivaleret disponibel indkomst, . Man skulle have over 36.000 kr. om måneden for at tilhøre de 10 pct. med flest midler til forbrug eller opsparing, hvilket var 1,7 pct. højere end året før. Ses der bort fra nederst og øverst i indkomstskalaen, har der været en jævn indkomststigning over hele linjen på tæt ved 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor21, korrigeret med, www.statistikbanken.dk/pris8, ., Faldende indkomstulighed, Når den procentvise vækst i indkomsten er større i bunden end i toppen, bliver uligheden målt på indkomster mindre. Det afspejles også i både , P90/10-raten, (forholdet mellem 1. og 9. decilgrænse) og , ginikoefficienten, , som begge bliver lidt mindre. Ginikoefficienten falder fra 29,3 i 2017 til 29,1 i 2018, mens P90/P10-raten faldt fra 3,33 til 3,31. Faldet i indkomstuligheden i 2018 var dog ikke stort nok til at matche stigningen i hvert af de foregående år., Den demografiske udvikling påvirker indkomstuligheden, En stor del af de laveste indkomstgrupper udgøres af studerende, andre udeboende unge samt indvandrere på integrationsydelse. Den positive udvikling i de laveste indkomster i 2018 skyldes blandt andet, at antallet af 18-25-årige ikke længere vokser efter en årrække, hvor denne gruppe har været i stor vækst. Det er i denne forbindelse værd at huske, at en del personer flytter sig i indkomstfordelingen fra år til år. For blandt andet studerende og nogle arbejdsløse er perioden med relativt lave indkomster ofte midlertidig og afspejler ikke nødvendigvis varige sociale forskelle. , Flere er kommet i arbejde, Herudover kan også stigende beskæftigelse og et fald i antallet af personer, som modtager de laveste offentlige ydelser i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse have bidraget til udviklingen. Ligeledes kan senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet have positiv indvirkning på indkomstuligheden, da de fleste pensionister uden andre indkomstkilder end pensionen befinder sig i 2. og 3. indkomstdecil. I de foregående år har indkomsten udviklet sig negativt i nederste del af indkomstskalaen. Det kan blandt andet tilskrives indførelsen af først integrationsydelsen og senere kontanthjælpsloftet., Færre personer lever i lavindkomstfamilier, Andelen af personer i , lavindkomstfamilier, faldt lidt i 2018. Andelen, som har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, faldt fra 8,8 pct. til 8,7 pct. det seneste år. Grænsen for at tilhøre lavindkomstgruppen følger medianindkomsten, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst i det pågældende år. Indikatoren giver herved et indtryk af udviklingen i andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end det, som er almindeligt i Danmark. , Bæredygtighed og relativ fattigdom, Relativ fattigdom, er den mest benyttede af i alt tre indikatorer til opfølgning på , FN's bæredygtighedsmål 1.2, . Indikatoren for relativ fattigdom defineres som lavindkomstgruppen, hvor der ses bort fra familier, hvor personen med højest indkomst er studerende og familier med en formue over 50 pct. af indkomstmedianen ekskl. pensioner. Indikatoren viser et fald i antallet af relativ fattige fra 254.000 til 250.500 personer fra 2017 til 2018, hvilket svarer til 4,4 pct. af befolkningen., Flere penge til forbrug eller opsparing, Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er på 235.300 kr. i 2018. Korrigeret for prisudviklingen er det en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2017., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed. Udvalgte år,  , 1990, 2000, 2010,  , 2016, 2017, 2018,  , 1.000 kr. (2018-priser), Gns. disponibel indkomst , 153,8, 183,6, 213,6,  , 227,8, 231,8, 235,3,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ratio / gini-point, Indkomstfordeling,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , P90/10, 2,49, 2,68, 2,96,  , 3,24, 3,33, 3,31, Gini-koefficient, 22,2, 24,4, 27,5,  , 29,0, 29,3, 29,1,  , pct., SDG indikatorer (nummer),  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Lavindkomst (1.2 og 10.2), 5,5, 5,2, 7,2,  , 8,3, 8,8, 8,7, Relativ fattigdom (1.2), -, -, -,  , 4,0, 4,5, 4,4, Indkomstandel for 40 pct. , med lavest indkomst (10.1) ,  -, 25,0, 23,6,  , 22,5, 22,3, 22,4, Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. , Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie og bor sammen med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Kilde: Disponibel indkomst , www.statistikbanken.dk/indkp101, og , www.statistikbanken.dk/pris8, ,, Indkomstfordeling , www.statistikbanken.dk/2435, , SDG-indikatorer , www.dst.dk/sdg, . , Indkomster for personer 2018 indkomstfordeling, 13. november 2019 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2020, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29484

NYT: Stor indkomststigning i to år med COVID-19

16. september 2022, Under COVID-19-pandemien i 2020 og 2021 steg den gennemsnitlige indkomst før skat fra omkring 345.800 kr. i 2019 (2021-priser) til 370.900 kr. i 2021. Det svarer til en indkomstfremgang på samlet set 7,3 pct. eller 3,6 pct. pr. år i de to år, der var påvirket af COVID-19, korrigeret for prisudviklingen. Til sammenligning lå de årlige vækstrater for de reale indkomster før skat i perioden 2011-2019 i gennemsnit på 1,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/INDKP201, Udbetaling af indefrosne feriemidler og skattefrit engangstilskud, Årsagen til den ekstraordinært høje stigning i den samlede indkomst før skat de seneste to år skal ses i lyset af de hjælpepakker, som blev udbetalt for at holde hånden under den danske økonomi under COVID-19. Det gælder ikke mindst den førtidige udbetaling af de indefrosne feriemidler i efteråret 2020 og i foråret 2021. Dertil kommer udbetalingen af det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr. til samtlige modtagere af overførselsindkomster. Den samlede udbetaling af feriemidlerne og/eller engangstilskuddet udgjorde i gennemsnit 9.900 kr. pr. person i 2020 og 6.600 kr. pr. person i 2021, målt i 2021-priser. Fratrukket disse engangsudbetalinger var stigningen i den samlede personlige indkomst før skat i de to år på samlet set 5,3 pct., korrigereret for prisudviklingen., Indkomststigningen i 2021 skyldes især erhvervsindkomst, Hvor det i 2020 især var engangsudbetalingerne, der medførte en høj stigning i den samlede indkomst før skat i forhold til 2019, var det i 2021 først og fremmest den generelle beskæftigelsesudvikling med en stigning på 124.000 (4,0 pct.) personer med lønindkomst, der i 2021 trak den gennemsnitlige lønindkomst pr. person op. Den gennemsnitlige lønindkomst steg således i 2021 med 3,0 pct. til 238.200 kr. før skat i forhold til året før, målt i faste priser. Det er dog virksomhedsoverskuddet, der har den højeste relative fremgang i 2021 med en stigning på 12,3 pct. til 19.800 kr. pr. person. Til sammenligning steg virksomhedsoverskud under det første år med COVID-19, hvor erhvervslivet i langt højere grad var ramt af nedlukninger end i 2021, kun med 1,5 pct., målt i faste priser. Desuden voksede formueindkomsten i 2021 til i gennemsnit 19.500 kr. per person, hvilket svarer til en stigning på 14,0 pct., målt i faste priser., Indkomstoverførsler faldt i gennemsnit i 2021, En række indkomstoverførsler, der som følge af nedlukning og hjemsendelse af medarbejdere i gennemsnit steg markant i 2020 under det første år med COVID-19, aftog igen i 2021. Det gælder især arbejdsløshedsdagpenge, der faldt med 17,2 pct. fra i gennemsnit 4.500 kr. i 2020 (2021-priser) til 3.700 kr. i 2021. Også indkomst fra kontanthjælp faldt  i 2021. Faldet var på 12,0 pct. til i gennemsnit 2.400 kr. pr. person., Forskelle på tværs af kommuner i indkomstudviklingen under COVID-19, Den generelle stigning i den samlede indkomst før skat på gennemsnitlig 3,6 pct. pr. år i de to år med COVID-19 (2021-priser), dækker over store forskelle på tværs af de danske kommunegrænser, hvor 29 kommuner havde en stigning i den samlede indkomst før skat på mere end landsgennemsnittet. Gentofte er den kommune, der både havde den højeste indkomstfremgang i de to år med COVID-19 med 5,0 pct. i årligt gennemsnit pr. år i 2021-priser samt det højeste indkomstniveau i 2021 på omkring 746.600 kr. pr. person før skat. Blandt de kommuner med en indkomstfremgang over landsgennemsnittet under COVID-19 indgår også en række jyske kommuner, bl.a. Holstebro, Læsø, Samsø, Silkeborg, Jammerbugt, samt Gulborgsund kommune på Lolland/Falster, der alle havde en stigning på 4,0 pct. og derover i de to år under COVID-19. , Kilde: , www.statistikbanken/INDKP201, Næsten 26.000 flere med indkomst før skat over 1 mio. kr. end før COVID-19, Antallet af personer med en årlig indkomst før skat på over 1 mio. kr. (i 2021-priser) steg med 25.900, fra 105.900 i 2019 til 131.800 i 2021, . , Heraf skyldes de 7.000 imidlertid alene de COVID-19-relaterede engangsudbetalinger. Ses der bort fra de særlige engangsudbetalinger, var antallet af personer med en samlet indkomst på mere end 1 mio. kr. således kun steget med 18.900. , Indkomster for personer 2021, 16. september 2022 - Nr. 315, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40778

NYT: Rekordhøj stigning i indkomst under COVID-19

29. november 2021, Under udbruddet af COVID-19 i foråret 2020, steg den gennemsnitlige indkomst før skat fra 339.600 kr. i 2019 (2020-priser) til 353.700 kr. sidste år. Det svarer til en indkomstfremgang på 4,2 pct., korrigeret for prisudviklingen. Til sammenligning ligger de årlige vækstrater i perioden 2010-2019 i et spænd mellem et decideret fald på 1,5 pct. i 2011 og en stigning på 2,9 pct. i 2019. Stigningen i 2020 er markant, set i lyset af at især forårsperioden i 2020 var præget af COVID-19-pandemien med deraf følgende nedlukninger af dele af det danske erhvervsliv, der resulterede i hjemsendelse af lønmodtagere og i en stigning i ledigheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Udbetaling af indefrosne feriemidler og skattefrit engangstilskud, Årsagen til den ekstraordinært høje stigning i den samlede indkomst før skat skal imidlertid ses i lyset af de hjælpepakker, regeringen har stillet til rådighed, for at holde hånden under den danske økonomi. Det gælder ikke mindst den førtidige udbetaling af de indefrosne feriemidler i efteråret, der ellers oprindeligt først skulle udbetales ved opnåelse af pensionsalderen. Dertil kommer udbetalingen af det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr. for samtlige modtagere af overførselsindkomster. Den samlede udbetaling af feriemidlerne og/eller engangstilskuddet blev udbetalt til ca. 3,6 mio. personer og udgjorde i gennemsnit 9.700 kr. pr. person. Fratrukket disse engangsudbetalinger var stigningen i den personlige indkomst før skat således mere beskeden med omkring 1,3 pct. i forhold til 2019, målt i faste priser., Relativ indkomststigning langt større for lønmodtagere, Som følge af udbetalingen af de indefrosne feriemidler, havde lønmodtagere i 2020 i forhold til 2019 også en langt større stigning i den samlede indkomst før skat, end det var tilfældet for de selvstændigt erhvervsdrivende inkl. evt. medarbejdende ægtefæller. Samlet set steg den gennemsnitlige indkomst før skat for lønmodtagere således til 493.700 kr. svarende til 5,3 pct. målt i faste 2020-priser. Selvstændige havde derimod med en gennemsnitsindkomst på 614.900 i 2020 kun en relativ indkomstfremgang på 1,1 pct. i forhold til året før., Også høj stigning i indkomstoverførsler under krisen, En række indkomstoverførsler steg i gennemsnit markant under COVID-19-krisen i 2020 i forhold til 2019. Det gælder især arbejdsløshedsdagpenge, der bl.a. som følge af en høj stigning i antallet af arbejdsløse og forlængelsen af dagpengeperioden voksede med hele 42 pct. eller fra gennemsnitligt 3.100 kr. i 2019 til 4.400 kr. pr. person i faste 2020-priser. Også indkomst fra sygedagpenge steg i 2020 mærkbart med 13,6 pct. i forhold til året før og udgjorde 2.500 kr. pr. person over 14 år., Ansatte på lønkompensation havde lavere lønindkomst end gennemsnittet, Lønkompensationsordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende deres medarbejdere, der under nedlukningen ikke kunne arbejde fuldt ud, med hel eller delvis aflønning, mod at få udbetalt lønkompensation som et erhvervstilskud. Der var omkring 250.000 personer med fuld skattepligt, der på et tidspunkt i 2020 var berørt af ordningen. Over halvdelen af disse havde lønindkomst fra en arbejdsgiver enten inden for , handel, , , hoteller og restauranter, eller , kultur og fritid, . Den gennemsnitlige lønindkomst for disse personer udgjorde 316.700 kr. og var dermed omkring 10 pct. lavere end den gennemsnitlige lønindkomst for alle 3,1 mio. personer med lønindkomst samlet set på 351.900 kr. , Også relativ fremgang på 5 pct. for ældre, Gennemsnitsindkomsten topper sædvanligvis i aldersgruppen 45-49 år og udgjorde i 2020 i gennemsnit 509.300 kr. Det er 44 pct. over den gennemsnitlige indkomst før skat for alle personer. Den høje relative indkomstfremgang i 2020 på omkring 5 pct. ses i øvrigt på tværs af aldersgrupperne. Således havde både de 30-39-årige, de 45-49-årige og de 75-79-årige en indkomstfremgang i den størrelsesorden i forhold til 2019 målt i 2020-priser. Hvor det for de yngres vedkommende imidlertid primært skyldes engangsudbetalingerne grundet COVID-19, er det for de ældres vedkommende primært en høj stigning i formueindkomsten, der ligger til grund. Således voksede formueindkomsten for de 75-79-årige fra i gennemsnit 28.000 kr. til 38.500 kr., svarende til 38 pct i 2020-priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, 11.300 flere med en samlet indkomst før skat over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig indkomst før skat på over 1 mio. kr. (i 2020-priser) steg fra 101.100 i 2019 til 112.400 sidste år. Heraf skyldes de 7.800 imidlertid alene de COVID-19-relaterede engangsudbetalinger. Ekstraordinært mange krydsede i den forbindelse således lige akkurat milliongrænsen. Ses der bort fra de særlige engangsudbetalinger, var antallet af personer med en samlet indkomst på mere end 1 mio. kr således kun steget med 3.500 til 104.600. , Indkomster for personer 2020, 29. november 2021 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33389

NYT: Størst disponibel indkomst i Gentofte

16. december 2014, I hele landet var den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år på 209.700 kr. i 2013. Indbyggerne i Gentofte havde den højeste disponible indkomst på 363.800 kr. pr. person. Vest for Storebælt var indkomsten højest i Skanderborg med 229.900 kr. I de fire store bykommuner var indkomsten højest i Aarhus med 207.100 kr., efterfulgt af København med 198.100 kr., Aalborg med 195.400 kr. og Odense med 192.900 kr. Indkomsten er lavest på øerne. Langeland havde den laveste disponible indkomst på 174.800 kr., mens den var 178.700 kr. i gennemsnit på Lolland., Sådan beregnes indkomsten, Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til forbrug eller opsparing efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. I personopgørelser inkluderes kun indkomsten for personer over 14 år, som har haft bopæl i Danmark hele året. , Erhvervsindkomst og faldende renter trækker indkomsten op, Den gennemsnitlige disponible indkomst på 209.700 kr. svarer til 17.500 kr. om måneden. Den disponible indkomst er fra 2012 til 2013 vokset med 5.600 kr. i årets priser. Årsagen til denne stigning er primært 2.700 kr. højere erhvervsindkomster og et fald på 1.700 kr. i renteudgifter. , Uligheden i indkomst voksede i 2013, Ginikoefficienten målt på ækvivaleret disponibel indkomst steg til 27,9 i 2013. Året før faldt den fra 27,7 til 27,4. Ginikoefficienten er et mål for ulighed, hvor værdien er højere, jo større ulighed der er. Hvis alle personer har samme indkomst, er ginikoefficienten 0. Har én person derimod al indkomsten, er den 100. Andelen af befolkningen i risiko for fattigdom (50 pct.) voksede fra 7,0 pct. til 7,3 pct. af befolkningen. Risiko for fattigdom måles som antallet af personer med under 50 pct. eller 60 pct. af medianindkomsten. Det er en indikator for relativ fattigdom, men er ikke et eksakt fattigdomsmål. Den angiver, at man ved udelukkende at betragte familiens indkomst ikke kan afvise, at en person er udsat for fattigdom., Udvikling for indkomsten for personer,  , År, Årsændring,  , 2011, 2012, 2013, 2011-2012, 2012-2013,  , 1.000, kr., 1 Disponibel indkomst (2+8-9-10), 199,1, 204,0, 209,7, 5,0, 5,6, 2 Indkomst i alt, før skatter mv. (3+4+5+6+7), 282,6, 288,7, 294,0, 6,0, 5,3, 3 Erhvervsindkomst, 196,5, 199,9, 202,6, 3,4, 2,7, 4 Offentlige overførsler, 57,9, 59,9, 61,0, 2,0, 1,1, 5 Private pensionsudbetalinger, 17,3, 18,1, 18,9, 0,8, 0,8, 6 Formueindkomst, brutto, 8,6, 9,1, 9,9, 0,6, 0,8, 7 Anden personlig indkomst, 2,3, 1,6, 1,5, -0,7, -0,1, 8 Lejeværdi af egen bolig, 22,7, 23,0, 23,6, 0,4, 0,6, 9 Renteudgifter, 16,9, 15,9, 14,2, -1,0, -1,7, 10 Skat mv., 88,7, 91,1, 93,1, 2,4, 2,0,  , ginipoint, Ginikoefficient, 27,7, 27,4, 27,9, -0,3, 0,5,  , pct. af befolkningen, Risiko for fattigdom, 50 pct., 7,3, 7,0, 7,3, -0,3, 0,3, Risiko for fattigdom, 60 pct., 12,2, 11,9, 12,4, -0,3, 0,5, Revision af indkomststatistikken, Indkomststatistikken er blevet revideret. Denne udgivelse er dermed ikke fuldstændig sammenlignelig med foregående års udgivelser. Læs i detaljer om revisionen på , www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, . Revisionen er indtil videre kun ført tilbage til 2010., Sammenhæng med nationalregnskabet, Det regionale nationalregnskab for husholdninger, som også udkommer i dag (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 644, ) opgør også de disponible indkomster. De to statistikker er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dels er populationerne i de to opgørelser forskellige, idet nationalregnskabet laver gennemsnit for hele befolkningen, og dels er definitionerne af den disponible indkomst lidt forskellige. Forskellen mellem udviklingen i de disponible indkomster fra 2012 til 2013 i de to opgørelser kan til dels forklares af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Denne har en negativ effekt på de disponible indkomster i nationalregnskabet, idet betalingen af afgift ved omlægning til aldersopsparing er fratrukket husholdningernes disponible indkomst. Det er den ikke i indkomststatistikken. , Indkomster for personer 2013, 16. december 2014 - Nr. 643, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2015, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18971

NYT: Store kønsforskelle i de højeste indkomstgrupper

8. september 2017, I 2016 havde 16.900 personer en , Indkomst før skat, på over 2 mio. kr. Heraf var 85 pct. mænd og 15 pct. kvinder. I indkomstintervallet 0,5-2,0 mio. kr. var der ligeledes flere mænd end kvinder. Det kan blandt andet tilskrives en overrepræsentation af mænd i ledelser og blandt selvstændige, samt flere timer på arbejdsmarkedet for mænd. Samtidig arbejder flere højtuddannede kvinder i den offentlige sektor, hvor der oftest er et glasloft over lønningerne i den høje ende af skalaen., Store formueindkomster og mange selvstændige i toppen, Personer med indkomster over 2 mio. kr. har markant større formueindkomster end den gennemsnitlige dansker. Således udgør formueindkomst for denne gruppe 33 pct. af indkomsten før skat, mens gennemsnittet for hele befolkningen blot er 4 pct. Det er også i gruppen af personer med indkomster over 2 mio. kr., at man finder den største andel af indkomst fra selvstændig virksomhed. I denne gruppe er tæt ved halvdelen af erhvervsindkomsten overskud af egen virksomhed. Dette overskud kan også delvist tilskrives formueafkast., Unge med lav indkomst, I gruppen af personer med en indkomst mellem 200.000 og 300.000 kr. var 40 pct. af indkomsten erhvervsindkomst, 47 pct. var offentlige overførsler og 11 pct. var private pensionsudbetalinger. Gruppen er sammensat af lavtlønsgrupper på arbejdsmarkedet, herunder en del, som arbejder på nedsat tid og pensionister, hvilket også er en medvirkende forklaring på, at kvinder udgør 59 pct. i gruppen. Personer med indkomster under 125.000 kr. er primært hjemmeboende unge og studerende. Gruppen tjente 27 pct. af indkomsten på arbejdsmarkedet, mens 47 pct. var offentlige overførsler, , , hvoraf næsten halvdelen var SU., Statistikken udkommer tidligere, Statistikken er i år baseret på tidligere udtræk fra SKAT's databaser. Det betyder, at vi kan producere statistikken tre måneder hurtigere. I denne offentliggørelse opgøres , Indkomst i alt før skat, . Den består af , Erhvervsindkomst, , , Offentlige overførsler, , , Private pensionsudbetalinger, (rate- og livrentepensioner), , Formueindkomst, brutto samt nogle få ikke-klassificerbare indkomster. I personopgørelser inkluderes kun indkomsten for personer over 14 år, som har haft bopæl i Danmark hele året. I opgørelser af familieindkomster og indkomstfordeling indgår alle, der er i familie med en, som opfylder førnævnte betingelser på samme adresse., Størst stigning i erhvervsindkomst, Indkomsten før skat for personer over 14 år var i 2016 gennemsnitligt på 312.600 kr. for hele året. Korrigeret for prisudviklingen er den vokset med 5.300 kr. i forhold til året før. Årsagen til denne stigning er primært, at erhvervsindkomsten er vokset med 5.500 kr. samt fortsatte stigninger i udbetalinger af arbejdsmarkeds- og private pensioner. Herudover har der været en lille stigning i offentlige overførsler. For formueindkomsten var 2015 et ekstraordinært godt år. Formueindkomsten i 2016 var en smule lavere, men den er fortsat høj i historisk sammenhæng. , Udvikling i indkomsten for personer over 14 år. 2016-priser,  , 2014, 2015, 2016, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2014-2015, 2015-2016,  , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 296,7, 307,3, 312,6, 10,7, 5,3, Erhvervsindkomst, 204,1, 209,7, 215,2, 5,6, 5,5, Offentlige overførsler, 61,0, 61,2, 61,5, 0,2, 0,3, Private pensionsudbetalinger, 19,6, 20,5, 21,3, 0,8, 0,8, Formueindkomst, brutto, 10,4, 13,5, 12,8, 3,1, -0,7, Anden personlig indkomst, 1,6, 2,4, 1,9, 0,8, -0,6, Renteudgifter, 13,6, 12,5, 11,9, -1,1, -0,6, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 94,1, 99,0, 101,5, 4,9, 2,5,  , 1.000 personer, Indkomst før skat (1.000 kr.),  ,  ,  ,  ,  , 2.000 og derover, 14,0, 16,2, 16,9, 2,3, 0,7, 1.000-1.999, 55,0, 59,7, 63,1, 4,7, 3,4, 500-999, 453,9, 481,4, 513,2, 27,5, 31,8, 300-499, 1391,1, 1402,8, 1423,4, 11,7, 20,6, 200-299, 1054,7, 1051,4, 1045,0, -3,3, -6,4, 125-199, 847,5, 850,2, 845,8, 2,7, -4,4, Under 125, 808,0, 801,9, 799,1, -6,1, -2,8, Flere med indkomster over 1 mio. kr., Målt i 2016-priser er antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat vokset til i alt 80.100 personer. Da den økonomiske krise var hårdest i 2009, var antallet nede på 52.000 efter at være nået op på 64.300 personer to år tidligere., Indkomster for personer 2016, 8. september 2017 - Nr. 353, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2017, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25759

NYT: Relativ fattigdom og indkomstulighed aftog i 2022

27. november 2023, I 2022 faldt antallet af personer i relativ fattigdom med 19.100 til 213.900 personer. Det svarer til at 3,7 pct. af den samlede danske befolkning ekskl. udeboende studerende levede i familier med relativ lav indkomst og formue i 2022. I 2021 udgjorde andelen af relativt fattige 4,2 pct. af befolkningen. Faldet i andelen af personer i relativ fattigdom fra 2021 til 2022 på et halvt procentpoint skal primært ses i lyset af den stærke fremgang i beskæftigelsen og den faldende arbejdsløshed i løbet af 2022. Andelen af personer i relativ fattigdom er i 2022 næsten på udgangsniveauet ved målingens start i 2015. Også antallet af børn i aldersgruppen under 18 år i relativ fattigdom faldt fra 53.800 i 2021 til 47.200 i 2022. Det er en reduktion på 12,3 pct. Andelen af børn under 18 år i relativ fattigdom var på 4,2 pct. i 2022 og har været faldende siden 2017, hvor den var højest med en andel på 5,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor51, Inflation gav stigning i absolut fattigdom, I forbindelse med den danske, Vores Mål opfølgning på FN's verdensmål, opgør Danmarks Statistik også den absolutte fattigdom. Lavindkomstgrænsen blev her defineret som halvdelen af medianindkomsten i 2015. Men ved måling af absolut fattigdom følger lavindkomstgrænsen inflationen og ikke indkomstudviklingen som ved måling af den relative fattigdom. Den høje inflation i 2022 betød, at den absolutte fattigdom voksede fra 2,6 pct. i 2021 til 3,0 pct i 2022. Samlet set er den absolutte fattigdom faldet fra 3,6 pct. siden udgangspunktet i 2015., Indkomstuligheden faldt i 2022, målt ved Gini-koefficienten, Den samlede indkomstulighed, målt ved Gini-koefficienten, har i perioden fra 2015 frem til 2021 været stigende de fleste år, og i 2021 blev Gini-koefficienten for første gang målt til over 30. I 2022 faldt Ginikoefficienten til 29,96. Gini-koefficienten opgør indkomstuligheden, så den ville være 0, hvis alle i et samfund havde samme indkomst, og 100 hvis én person havde alle indkomster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Disponibel indkomst i 2022 stort set uændret i forhold til året før, Den gennemsnitlige personlige disponible indkomst i 2022 var på 267.300 kr. for personer over 14 år. Målt i løbende priser var den disponible indkomst samlet set på niveau med 2021, hvor den var 267.400 kr. Det uændrede niveau skal ses i lyset af det høje niveau i 2021 som følge af engangsudbetalinger grundet COVID-19 samt et dårligt år på de finansielle markeder 2022, der resulterede i store fald i formueindkomst fra 2021 til 2022, se , NYT fra Danmarks Statistik, 2023:322, . , Korrigeres der for inflation, faldt den disponible indkomst opgjort i faste priser fra 2021 til 2022 markant med 7,2 pct., Indkomstfordeling stærkt påvirket af dårlige finansmarkeder, Høje formueindkomster forekommer især hos personer med de største indkomster, og faldene i formueindkomst i 2022 påvirkede dermed især toppen af indkomstfordelingen. Hos de 10 pct. af befolkningen med de højeste indkomster (10. decil), faldt den gennemsnitlige ækvivalerede disponible indkomst således med 10.800 kr. til 769.800 kr. fra 2021 til 2022, svarende til et fald på 1,4 pct., målt i løbende priser. Når indkomstfordelingen måles, foretages en familieækvivalering, hvor familiens samlede indkomst justeres for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen. Beregn din egen ækvivalerede disponible indkomst på , www.dst.dk/test-din-indkomst, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor32, Fald i formueindkomst påvirker også laveste indkomstdecil, Det store fald i formueindkomsterne påvirker i 2022 imidlertid indkomstudviklingen generelt. Det gælder også i bunden af indkomstfordelingen, der bl.a. omfatter en række selvstændige med virksomhedsunderskud samt personer med negativ formueindkomst som fx kan skyldes tab på aktier. Hos de 10 pct. af befolkningen med de laveste indkomster (1. decil) faldt den gennemsnitlige disponible indkomst målt i løbende priser således med 7.100 kr. fra 95.500 kr. i 2021 til 88.400 kr. i 2022, svarende til et fald på 7,4 pct. Uden effekten fra formueindkomsterne ville gennemsnitsindkomsten for 1. decil være vokset med ca. 2 pct. i forhold til 2021. Den stærke fremgang i beskæftigelsen, der under normale omstændigheder ville trække i retning af en indkomststigning i 1. decil i kraft af højere erhvervsindkomst, har således ikke været tilstrækkelig til at modvirke det store fald i formueindkomsterne fra 2021 til 2022., Indkomster for personer 2022 indkomstfordeling, 27. november 2023 - Nr. 398, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2024, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46843

Børn og unge

 ser bl.a. på emnerne materiel velfærd, fattigdom, boligforhold, helbred, pasning i daginstitution, uddannelse, ensomhed, kriminalitet, spisevaner og fritid

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/unge

Ofte stillede spørgsmål

Den store søgen efter sundhed

Kvinder, personer med højere indkomst og personer med en videregående uddannelse er overrepræsenteret i den gruppe, der orienterer sig i egne eller familiemedlemmers

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-01-14-den-store-sogen-efter-sundhed