Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 581 - 590 af 1432

      NYT: 257.200 børn og 56.400 voksne i danske dagtilbud

      I store tal er der for børn indtil 3-års-alderen tre børn for hver voksen.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31397

      NYT: Uændrede normeringer trods flere ansatte

      Under hensyntagen til barselsperioder for de 0-årige og skolestart ved 6-års alderen kan antal børn med et potentielt behov for pasningstilbud beregnes

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31401

      NYT: Over 2.700.000 lønmodtagere i august

      Tallene i denne offentliggørelse er foreløbige og korrigeret for normale sæsonudsving, bortset fra tallene for lønmodtagerandelen fordelt efter alder,

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24809

      NYT: Størst indkomststigning i toppen og bunden

      27. november 2024, Den ækvivalerede disponible indkomst steg i 2023 til 329.900 kr. i gennemsnit, hvilket i årets priser svarer til en stigning på 4,5 pct. Opdeles befolkningen i ti lige store grupper efter deres indkomst, også kaldet deciler, så var der stigninger i indkomsten på mellem 2,6 pct. og 3,5 pct fra 2. til 9. decil. De største indkomststigninger fandt sted i toppen og bunden af indkomstfordelingen. Blandt de 10 pct. med højest indkomst steg gennemsnitsindkomsten med 8,5 pct. til 834.100 kr., og blandt de 10 pct. med lavest indkomst var stigningen på 8,9 pct. til 96.300 kr. i 2023. Stigningerne skal ses i lyset af, at inflationen i 2023 var på 3,3 pct., hvilket betyder at store dele af befolkningen reelt oplevede et fald i realindkomsten mellem 2022 og 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor35, Stigningen i formueindkomst påvirker også laveste indkomstdecil, Det var især formueindkomsten, der bidrog til de høje indkomststigninger i toppen og bunden af indkomstfordelingen i 2023. Efter et godt år på de finansielle markeder steg den ækvivalerede formueindkomst med 75 pct. i forhold til året før. Formueindkomst dækker over fx renter og afkast af aktier. De høje formueindkomster er en stor del af forklaringen på, at indkomsten i 10. decil steg med 8,5 pct., da personer med store formueafkast oftest vil være blandt de 10 pct. med højest indkomst. , Færre finansielle tab i forhold til året før påvirker også bunden af indkomstfordelingen i 2023. I bunden af indkomstfordelingen kan man blandt andet finde nogle selvstændige med virksomhedsunderskud samt personer med negativ formueindkomst, som fx kan skyldes tab på aktier. Hos de 10 pct. af befolkningen med de laveste indkomster (1. decil) steg den gennemsnitlige disponible indkomst målt i løbende priser således med 7.900 kr. fra 88.400 kr. i 2022 til 96.300 kr. i 2023. Uden effekten fra formueindkomsterne ville gennemsnitsindkomsten for 1. decil være 99.200 kr., hvilket også var gennemsnittet i 2022., Indkomstuligheden steg i 2023, Den samlede indkomstulighed, målt ved Gini-koefficienten, har i perioden fra 2015 frem til 2021 været stigende de fleste år, og i 2021 blev Gini-koefficienten for første gang målt til over 30. Efter et kortvarigt fald i 2022, steg Ginikoefficienten til 30,6 i 2023. Gini-koefficienten er det mest anvendte mål for indkomstuligheden både i Danmark og internationalt. Ginikoefficienten ville være 0, hvis alle i et samfund havde samme indkomst, og 100 hvis én person havde alle indkomster., Alternativ indikator peger på stort set uændret indkomstulighed de senere år, Gini-koefficienten er dog følsom overfor meget høje indkomster hos enkeltpersoner - særligt i den absolutte top af indkomstfordelingen. Et robust alternativ til Gini-koefficienten er den såkaldte P90/10-rate, der beregner forholdet imellem 9. og 1. decilgrænse i indkomstfordelingen. P90/10-raten giver et billede af uligheden mellem bredere samfundsgrupper og påvirkes ikke af de mest ekstreme indkomster. P90/10-raten har modsat Gini-koefficienten været ret stabil med en ratio omkring 3,3 i perioden fra 2017. I 2023 skulle man have en ækvivaleret disponibel indkomst på mindst 504.900 kr. for at tilhøre de 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster, hvor de 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster derimod havde en familieækvivaleret disponibel indkomst på 155.200 kr. eller mindre. Deles de to tal med hinanden fås P90/10-raten på 3,25 for 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Relativ fattigdom steg i 2023, Andelen af befolkningen, ekskl. udeboende studerende, der levede i familier med relativ lav indkomst og formue, steg fra 3,7 til 3,8 pct. fra 2022 til 2023. Det svarer til en stigning på 8.700 personer. Andelen af børn under 18 år i relativ fattigdom steg samtidig fra 4,2 pct. til 4,4 pct. i 2023. Den lille stigning kommer efter en periode på fem år med faldende relativ fattigdom., Stigningen i andelen af personer i relativ fattigdom fra 2022 til 2023 skal blandt andet ses i lyset af, at arbejdsløsheden steg lidt i 2023 i forhold til året før. Således steg antallet af personer med 4.300 personer i relativ fattigdom, hvis hovedindkomst var arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Derudover steg antallet af lønmodtagere, der ud over lønindkomst i løbet af 2023 også modtog arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp, med 1.600 personer. Danmarks Statistik opgør udviklingen i relativ fattigdom frem mod 2030, som led i opfølgningen på FN's bæredygtighedsmål., Læs mere om begrebet: , Relativ fattigdom, . Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor51, Indkomster for personer 2023 indkomstfordeling, 27. november 2024 - Nr. 341, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. september 2025, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49619

      NYT: 8.000 færre relativt fattige i 2020 end i 2019

      29. november 2021, Antallet af , relativt fattige, faldt fra 250.200 i 2019 til 241.700 i 2020. De , relativt fattige, består af personer i lavindkomstfamilier. De har en indkomst på under 50 pct. af median indkomsten. Udeboende studerende og formuende tælles ikke med som relativt fattige. Faldet i relativ fattigdom sker til trods for udbetalingen af tre ugers indefrosne feriepenge i 2020 og var med til at øge medianindkomsten og dermed grænsen for lavindkomst. Effekten modvirkes lidt af det skattfrie engangstilskud på 1.000 kr., der blev udbetalt til en gruppe af personer på overførslesindkomst i 2020. Samlet havde 7.800 færre personer været at finde i gruppen af relativt fattige i 2020, hvis det ikke var for disse to COVID-19-relaterede engangsudbetalinger. Faldet i antallet af relativt fattige ville således have været på 16.300 personer., Kilde, : , www.statistikbanken.dk/ifor51, Der er færre relativt fattige under 18 år, Indførslen af et midlertidigt børnetilskud, som blev udbetalt fra 2020, har bevirket, at færre børn i kontanthjælpsfamilier er under lavindkomstgrænsen. Dette er en af de primære årsager til, at , antallet af relativt fattige børn, under 18 år falder fra 60.100 i 2019 til 56.500 i 2020. Af disse havde yderligere 4.100 været over grænsen for relativ fattigdom, hvis det ikke havde været for de COVID-19-relaterede engangsudbetalinger.    , Hvad fortæller relativ fattigdom?, Begrebet relativ fattigdom benyttes i forskellige udgaver internationalt og i Danmark både som indikatorer for økonomisk ulighed og for risikoen for social ekslusion som følge af ringe økonomiske muligheder. Den danske version er lavet til opfølgning på , FNs bæredygtighedsmål, . I Danmark har grænsen med 50 pct. af medianindkomsten historisk fulgt de såkaldte minimumsbudgetter (se , afsnit 6.1.4 i , En dansk fattigdomsgrænse, ), som viser, hvad det koster at leve en beskeden tilværelse, hvor der er få penge til overs til at afholde uventede udgifter, fejre begivenheder eller til fritidsaktiviteter. , COVID-19 gør relativ fattigdom svær at tolke, I 2020 har økonomien dog langt fra været det eneste, der har afholdt lavindkomstfamilier fra at leve et aktivt fritidsliv. Her har COVID-19 og persiodevise nedlukninger været den primære begrænsning. Derudover har pandemien ændret på hverdagsøkonomien i lavindkomstfamilier med fx nye udgifter til værnemidler, udstyr og plads til hjemmearbejde og hjemmeundervisning, mens særligt andre udgifter til fritidsliv måske er blevet mindre. Læs mere om usikkerheden i notatet: , COVID-19s effekt på måling af indkomstulighed og fattigdom (pdf),, som også sætter tal på effekten af de COVID-19 relaterede engangsudbetalinger. , Indkomstfremgang i alle indkomstlag, Når befolkningen bliver inddelt i ti lige store grupper (se , Decilgrupper og decilgrænser (pdf), ) efter indkomstniveau fremgår det, at der fra 2019 til 2020 har været indkomstfremgang i alle grupper. Den største indkomstfremgang ses i første decil, som indeholder de 10 pct. med lavest indkomst. Her er indkomsten 5,2 pct. højere end i 2019. Det kan dels tilskrives, at primært studerende med studiejobs har fået udbetalt feriemidler, dels det skattefrie engangstilskud. Desuden var 2020 et godt år på de finansielle markeder, som betyder at færre personer tabte så mange penge, at deres indkomst blev negativ i 2020 sammenlignet med 2019., Indkomstfremgang i alle indkomstlag, Mere samlet set er det i den halvdel af befolkningen med de højeste indkomster, hvor indkomstfremgangen har været størst. Her er indkomsterne vokset med over 4,5 pct. Det er særligt udbetalingen af feriemidler, der har bidraget til den store stigning. Herudover bemærkes lidt lavere vækst i den absolutte top af indkomstfordelingen. Dette hænger blandt andet sammen med, at de selvstændige, som udgør en stor del af gruppen, ikke havde opsparet feriemidler og dermed heller ikke fik del i udbetalingen heraf., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor32, Gini-koefficinten vokser, Da indkomsterne procentvis er vokset lidt mere i toppen af indkomstfordelingen end i bunden så , steg gini-koefficienten, fra 29,6 til 29,7 fra 2019 til 2020. Ginikoefficienten, (, Ulighedsmål: Gini-koeficienten (pdf), ) er 0, hvis indkomsterne er pefekt ligeligt fordelt og 100 hvis én person havde alle indkomsterne. Hvis den procentvise vækst er højere i toppen end i bunden af indkomstfordelingen, vokser gini-koefficienten uanset at alle har oplevet en indkomstfremgang., Indkomster for personer 2020 indkomstfordeling, 29. november 2021 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33390

      NYT: Stor variation i de selvstændiges indkomst

      2. oktober 2018, Ændret 11. januar 2019 kl. 08:00, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen af de selvstændiges indkomst. Hvor årsindkomsten var angivet til 573.000 kr. og skulle have været 561.000 kr. Alle berørte tal er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2017 var den gennemsnitlige årsindkomst for en selvstændig på 5, 61, .000 kr. før skat. Den gennemsnitlige indkomst for selvstændige ligger klart i toppen af indkomstskalaen sammenlignet med de øvrige socioøkonomiske grupper, heriblandt lønmodtagere. En lønmodtager tjente samme år 447.000 kr. i gennemsnit før skat. Den højere indkomst for selvstændige dækker imidlertid over, at relativt få selvstændige har meget høje årsindkomster. Det kan fx illustreres ved at se på medianindkomsterne, som er den indkomst præcis halvdelen af selvstændige og lønmodtagere hhv. tjener mindre eller mere end. I 2017 havde halvdelen af de selvstændige en samlet indkomst før skat på 3, 29, .000 kr. eller derover. Til sammenligning var medianen for lønmodtagere på 388.000 kr., Selvstændiges indkomst i højere grad påvirket af konjunkturer, Siden år 2000 har forskellen i gennemsnitsindkomsten for selvstændige og lønmodtagere været størst i 2006, hvor de selvstændige tjente næsten en tredjedel mere end lønmodtagerne før skat. Dette billede ændrede sig imidlertid drastisk under den økonomiske krise, hvor den gennemsnitlige indkomst for selvstændige i årene 2008 og 2009 faldt med ca. 110.000 kr. målt i løbende priser, svarende til 25 pct. på to år. For gruppen af lønmodtagerne, var der derimod tale om en fortsat stigning i gennemsnitsindkomsten på 3,3 pct. i disse år. I 2009-2011 var gennemsnitsindkomsten før skat for selvstændige faktisk op til 9 pct. lavere end for lønmodtagere. Fra 2012 har gennemsnitsindkomsten for selvstændige igen været højere end for lønmodtagere., Medianindkomsten antyder bredt opsving for selvstændige, Siden årtusindeskiftet svinger forskellen på medianindkomsten for hhv. selvstændige og lønmodtagere langt mindre end forskellen på gennemsnitsindkomsten. Generelt lå medianindkomsten for selvstændige noget under lønmodtagernes. Mest markant i 2009, hvor medianindkomsten for selvstændige lå mere end 28 pct. under den tilsvarende for lønmodtagere. Fra 2009 til 2017 er medianindkomsten for de selvstændige vokset med mere end 4 pct. årligt, hvilket antyder, at fremgangen er bredt funderet og ikke alene tilfalder selvstændige med de højeste indkomster eller ekstreme udsving i indkomsten fra år til år. I 2017 var gabet mellem medianindkomsterne for lønmodtager og selvstændige således faldet til 1, 5, pct. , Særligt erhvervsindkomsten vokser, Indkomsten før skat for alle personer over 14 år var i 2017 gennemsnitligt på 320.000 kr. for hele året. Korrigeret for prisudviklingen er den vokset med 4.400 kr. i forhold til året før, svarende til 1,4 pct. Årsagen til denne stigning er primært, at erhvervsindkomsten er vokset med 4.300 kr. samt fortsatte stigninger i udbetalinger af arbejdsmarkeds- og private pensioner. De offentlige overførsler er faldet en smule med 300 kr. i gennemsnit. For formueindkomsten var 2015 et ekstraordinært godt år. Formueindkomsten i 2016 og 2017 var en smule lavere, men var fortsat høj i historisk sammenhæng. , Flere med indkomster over 1 mio. kr., Målt i 2017-priser er antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat vokset til i alt 87.100 personer i 2017. Det er 4.600 flere personer end i 2016. Antallet af personer med de laveste indkomster er til gengæld faldet lidt. , Udvikling i indkomsten for personer over 14 år. 2017-priser,  , 2015, 2016, 2017, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2015-2016, 2016-2017,  , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 312,5, 315,6, 320,0, 3,2, 4,4, Erhvervsindkomst, 213,2, 217,1, 221,3, 3,9, 4,3, Offentlige overførsler, 62,3, 62,2, 61,9, 0,0, -0,3, Private pensionsudbetalinger, 20,8, 21,5, 21,9, 0,7, 0,4, Formueindkomst, brutto, 13,7, 13,0, 13,1, -0,8, 0,1, Anden personlig indkomst, 2,5, 1,9, 1,8, -0,6, -0,1, Renteudgifter, 12,7, 12,0, 11,2, -0,7, -0,8, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 100,7, 102,3, 104,0, 1,7, 1,7,  , 1.000 personer, Indkomst før skat (1.000 kr.),  ,  ,  ,  ,  , 2.000 og derover, 16,6, 17,3, 18,6, 0,7, 1,3, 1.000-1.999, 61,5, 65,1, 68,5, 3,7, 3,3, 500-999, 499,3, 531,6, 551,4, 32,3, 19,8, 300-499, 1414,9, 1434,1, 1452,4, 19,2, 18,2, 200-299, 1046,0, 1040,7, 1046,5, -5,2, 5,8, 125-199, 835,6, 830,4, 821,2, -5,2, -9,2, Under 125, 789,7, 787,2, 786,0, -2,5, -1,2, Indkomster for personer 2017, 2. oktober 2018 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2018, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28214

      NYT: Indkomstforskellene vokser fortsat

      13. november 2018, I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de 10 pct. med lavest indkomst, hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger. Beløbsgrænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst efter skat er faldet med 1 pct. efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelse. De foregående to årtier bød på større økonomisk fremgang i lavindkomstgrupperne. Grænsen steg med 16 pct. fra 1987 til 1997 og med 12 pct. fra 1997-2007. I de seneste årtier har tendensen været, at indkomststigningerne har været højest i toppen af indkomstfordelingen. Siden 2007 er grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst vokset med 18 pct., Flere studerende og lavere overførsler bidrager til negativ udvikling, De 10 pct. af befolkningen med lavest indkomst har alle under 10.600 kr. om måneden i , ækvivaleret disponibel indkomst, (indkomst efter skat justeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen) i 2017. Gruppen består i 2017 i stort omfang af studerende samt andre udeboende unge og nytilkomne indvandrere uden for arbejdsmarkedet. Mange af dem modtager nogle af de laveste offentlige ydelser i form af SU, uddannelseshjælp og integrationsydelse. For mange i gruppen er perioden med så lave indkomster midlertidig. Særligt kan de studerende se frem til væsentligt højere indkomst, forudsat at de kommer i arbejde, når studierne afsluttes. , Pensionister har flyttet sig i indkomstfordelingen, Stigende udbetalinger af særligt arbejdsmarkedspensioner, samt indførsel og forhøjelser af ældrecheck har betydet, at mange pensionister i 2017 har højere indkomst end generationen før dem. Hvor koncentrationen af pensionister for 20 år siden var meget høj i anden decil befinder en voksende andel af pensionisterne sig nu lidt højere i indkomstfordelingen. , Indkomstuligheden vokser fortsat, Det oftest anvendte mål for indkomstulighed er , gini-koefficienten, , som det seneste år er, vokset fra 28,97 til 29,32 i 2017 målt på ækvivaleret disponibel indkomst. I årene med lavkonjunktur, som fulgte finanskrisen, stagnerede indkomstuligheden kortvarigt, men siden 2012 er den vokset ganske jævnt med mellem 0,15 og 0,5 gini-point om året. For tredive år siden i 1987 var gini-koefficienten på 22,07. , Et godt mål for den indkomstmæssige afstand mellem lavindkomst- og højindkomstfamilier, som ikke påvirkes af enkeltpersoner med ekstreme indkomster, er P90/10-raten. Raten beregnes ved at dele grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst med grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst. Denne rate voksede fra 3,24 i 2016 til 3,33 i 2017. , Flere personer lever i lavindkomstfamilier, Antallet af personer i , lavindkomstfamilier, vokser fortsat. Andelen, som har en indkomst under det halve af medianindkomsten, er vokset fra 8,3 pct. til 8,8 pct. det seneste år. Medianen er den indkomst, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst. Indikatoren er således et mål for andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end det normale i samfundet. , Flere penge til forbrug eller opsparing, Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er på 229.900 kr. i 2017. Korrigeret for prisudviklingen er det en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2016., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed,  , 1987, 1997, 2007,  , 2015, 2016, 2017,  , 1.000 kr. (2017-priser), Disponibel indkomst , for personer over 14 år,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gennemsnit, 144,4, 182,2, 211,9,  , 223,3, 226,0, 229,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct. af befolkningen, Personer i lavindkomstfamilier,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Under 50 pct. af medianen, 5,6, 4,8, 7,2,  , 7,7, 8,3, 8,8, Under 60 pct. af medianen, 10,1, 9,7, 12,  , 13,1, 13,6, 14,1,  , ratio, P90/10 , 2,50, 2,62, 2,78,  , 3,17, 3,24, 3,33,  , gini point, Gini-koefficient, 22,07, 24,38, 27,47,  , 28,77, 28,97, 29,32, Kilde: De komplette tidsserier kan hentes i , statistikbanken, ., Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie og bor sammen med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Indkomster for personer 2017 indkomstfordeling, 13. november 2018 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29483

      NYT: Størst indkomstfremgang i bunden og toppen

      24. november 2022, Den , disponible indkomst, steg i gennemsnit med 3,2 pct. fra 2020 til 2021, når der er korrigeret for prisudviklingen og taget højde for familiesammensætningen. Indkomstudviklingen var størst i bunden og toppen af indkomstfordelingen. I 1. decil, dvs. den tiendedel med de laveste indkomster, voksede indkomsten fra 89.800 kr. i 2020 til 95.500 kr. i 2021, hvilket svarer til en stigning på 6,3 pct., og i 10. decil, hvor de højeste indkomster findes, voksede indkomsten fra 733.300 kr. til 779.800 kr., hvilket ligeledes er en stigning på 6,3 pct. I midten af indkomstfordelingen var stigningen på omtrent 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor31, og , pris8, Stigende beskæftigelse og høj formueindkomst, Indkomstudviklingen fra 2020 til 2021 skyldes både stigende erhvervsindkomster og formueindkomster,, se, Nyt fra Danmarks Statisti, k 2022:315, . Indkomstfremgangen i 1. decil hænger blandt andet sammen med den stigende beskæftigelse, , se, Nyt, fra Danmarks Statistik, 2022:357, og faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere i 2021, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:203, . I toppen af indkomstfordelingen kan en stor del af indkomstudviklingen tilskrives højere afkast af formuer, fx i form af aktieudbytter og gevinster. , Gini-koefficienten over 30 for første gang, Gini-koefficienten, som er et udbredt mål for indkomstulighed, steg fra 29,7 i 2020 til 30,2 gini-point i 2021. Det er den højeste Gini-koefficient siden dataseriens start i 1987, hvor den var på 22,0. Udviklingen det seneste år kan især tilskrives den store stigning i formueindkomsterne, idet formueindkomsterne isoleret set har bidraget med 0,4 gini-point til stigningen fra 2020 til 2021. Hvis alle i et samfund havde samme indkomst ville Gini-koefficienten være 0, og hvis én person havde alle indkomster ville den være 100. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Ikke entydig stigning i indkomstuligheden, Mål som Gini-koefficienten påvirkes af indkomststigninger helt i toppen af indkomstfordelingen. To alternative indikatorer for indkomstulighed, som ikke påvirkes af indkomsten i den absolutte top af indkomstfordelingen, er P90/10-raten samt relativ fattigdom. Disse indikatorer afspejler i højere grad indkomstuligheden imellem større samfundsgrupper. P90/10-raten, som beregnes ved at dele øverste decilgrænse med nederste decilgrænse,, faldt en lille smule fra 3,34 til 3,33. Den har været nogenlunde konstant siden 2017 og bekræfter, at den stigende indkomstulighed primært skyldes udviklingen i den absolutte top af indkomstfordelingen., Færre relativt fattige børn, Den store indkomststigning i 1. decil på 6,3 pct. bevirker, at antallet af personer i relativ fattigdom faldt fra 241.800 i 2020 til 233.000 personer i 2021. Antallet af relativt fattige børn under 18 år faldt ligeledes fra 56.500 til 53.800 personer i 2021. Antallet af relativt fattige børn toppede med 64.500 i 2017. , Relativt fattige, har en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten og tilhører dermed lavindkomstgruppen. Familier, hvor hovedforsørgeren er studerende, og familier med formue indgår ikke ved opgørelsen af relativt fattige i Danmark. Begrebet relativ fattigdom benyttes i forskellige udgaver internationalt og i Danmark. Relativ fattigdom benyttes både som mål for økonomisk ulighed og for risikoen for social eksklusion som følge af dårlige økonomiske muligheder. Det danske begreb er lavet til brug ifm. opfølgning på , FNs bæredygtighedsmål, ., Indikatorer om Indkomstulighed. 2016-2021.,  , 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, Disponibel indkomst, Tusinde kr. (årets priser), Median (ækvivaleret), 234,5, 240,3, 247,1, 253,1, 264,6, 275,0, Lavindkomstgrænse (enlig uden børn), 117,3, 120,2, 123,6, 126,5, 132,3, 137,5, Lavindkomstgrænse (Par med to børn under 15 år), 246,2, 252,3, 259,5, 265,7, 277,8, 288,7,  , Antal, Relativ fattigdom ( alle), 226.520, 254.039, 250.532, 250.263, 241.788, 233.013, Relativ fattigdom (under 18 år), 52.397, 64.478, 61.185, 60.102, 56.497, 53.801,  , Gini-point/ratio, Gini-koefficient, 28,97, 29,32, 29,1, 29,55, 29,72, 30,28, S80/20(Baseret på gennemsnit i deciler), 4,46, 4,54, 4,51, 4,55, 4,58, 4,64, P90/10 (Baseret på decilgrænser), 3,24, 3,33, 3,31, 3,30, 3,34, 3,33, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, , , ifor51, og , ifor21, Indkomster for personer 2021 indkomstfordeling, 24. november 2022 - Nr. 397, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2023, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40779

      NYT: Indkomstfremgang i 2019

      27. november 2020, Ændret 20. august 2021 kl. 08:00, Der var desværre en fejl i datagrundlaget bag opgørelsen af gini-koefficienten, angivet i sjette afsnit. Tallet for 2019 er ændret fra 29,8 til 29,6 i 2019, og derudover er anden figur ændret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2019 var den gennemsnitlige , disponible indkomst, på 243.400 kr. for alle i Danmark over 15 år, der har boet i landet hele året. Det er efter korrektion for prisudviklingen en vækst på 6.400 kr. eller 2,7 pct. i forhold til 2018. Det bringer 2019 ind på tredjepladsen over år med højest indkomstvækst siden årtusindeskiftet. Væksten kommer efter en årrække med en relativ stabil indkomstfremgang på mellem 1,2 og 2,4 pct. For gruppen af 65-69-årige steg indkomsten med 4,1 pct., hvilket delvist kan tilskrives senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet pga. den hævede pensionsalder., Kilde: Beregnet på tal fra , www.statistikbanken.dk/indkp201, Godt år for de selvstændige, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst er i gennemsnit steget med 5.600 kr. siden 2018. Særligt de selvstændige har bidraget hertil. Øget virksomhedsoverskud bidrager med 2.000 kr. til stigningen, hvilket er ganske markant i betragtning af, at de selvstændige udgør under en tiendedel af de beskæftigede. Det gennemsnitlige virksomhedsoverskud har ikke været højere, siden det toppede i 2006 og efterfølgende dykkede med finanskrisen. , Færre personer på kontanthjælp og dagpenge, På trods af, at satserne for kontanthjælp og dagpenge steg med omkring 1,8 pct. i 2019, så ligger de samlede indkomster herfra på stort set samme niveau som i 2018. Det skyldes, at antallet af personer på disse ydelser er faldet lidt. Den samlede indkomst fra offentlige pensioner er derimod steget lidt. Her modvirkes den hævede pensionsalder af højere satser og , flere ældre, . Samlet voksede de offentlige overførsler med 900 kr. i gennemsnit for alle personer over 14 år., Store formueindkomster, Der har været store gevinster at hente på aktiemarkedet i 2019. I 2019 resulterede det i en bruttoformueindkomst på 15.300 kr. i gennemsnit, hvilket ikke er set højere siden 2007, hvor den var på 16.400 kr. I 2007 var det dog med markant større bidrag fra renteindtægter. I 2019 er renteindtægterne stort set ikke-eksisterende. Nogle har ligefrem oplevet negative renter på indlån i bankerne. Udviklingen i 2019 bæres af rekordhøje gevinster og udbytter på aktiemarkedet. Formueindkomsten er relativt koncentreret i toppen af indkomstfordelingen og bidrager således til at gøre indkomsterne højere i toppen af fordelingen og til antallet af personer med indkomster over 1 mio. kr. , Næsten 100.000 har en indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat er vokset til i alt 99.900 personer i 2019. Det er efter korrektion for prisudviklingen 7.800 flere personer end i 2018. Antallet af personer med under 125.000 kr. er til gengæld faldet med 32.400 personer, sammenlignet med 2018. , Udvikling i gennemsnitsindkomsten for personer over 14 år. 2019-priser,  , 2017, 2018, 2019, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2017-2018, 2018-2019,  , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 325,1, 328,5, 338,1, 3,4 , 9,6, Erhvervsindkomst, 224,8, 228,9, 234,5, 4,1 , 5,6, Offentlige overførsler, 62,9, 62,2, 63,1, -0,7, 0,9, Private pensionsudbetalinger, 22,3, 23,0, 23,2, 0,7 , 0,2, Formueindkomst, brutto, 13,3, 12,5, 15,3, -0,8, 2,8, Renteudgifter, 11,4, 10,7, 10,3, -0,7, -0,4, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 105,6, 106,3, 110,2, 0,7 , 3,9, Disponibel indkomst, 233,5, 237,1, 243,4, 3,6 , 6,3,  , 1.000 personer, Indkomst før skat ,  ,  ,  ,  ,  , 1 mio. kr. eller derover, 90,7, 92,2, 99,9, 1,5, 7,8, 500.000 - 999.999 kr., 578,6, 612,7, 642,3, 34,1, 29,6, 300.000 - 499.999 kr., 1464,6, 1480,9, 1502,8, 16,3, 21,9, 200.000 - 299.999 kr., 1038,2, 1035,5, 1045,2, -2,7, 9,7, 125.000 - 199.999 kr., 802,4, 796,3, 784,2, -6,2, -12,0, Under 125.000 kr., 770,1, 756,7, 724,3, -13,4, -32,4, Anm.: I tabellen indgår kun udvalgte indkomsttyper. Se den detaljerede opdeling i statistikbanken. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, og , indkp221, ., Valget af ulighedsmål har stor betydning, Indkomstuligheden udvikler sig i forskellig retning afhængig af, hvilket mål man anvender. De høje formueindkomster og store virksomhedsoverskud bevirker, at indkomsten er vokset meget i den absolutte top af indkomstfordelingen. Det betyder, at de ulighedsmål, der påvirkes af personer med meget høje indkomster vokser en del fra 2018 til 2019. Det ses fx på , gini-koefficienten, , som stiger fra 29,1 til 29,, 6, . Ser man derimod på andelen af personer i , lavindkomstfamilier, , der har under 50 pct. af medianindkomsten, så er billedet et andet. Denne andel falder fra 8,69 pct. til 8,55 pct. og indikerer hermed et fald i indkomstuligheden. Indkomstfremgangen har været større i bunden af indkomstfordelingen end omkring medianindkomsten. Det betyder, at de indkomstulighedsmål, der ikke påvirkes af meget høje indkomster eller store tab, peger i retning af let faldende indkomstulighed fra 2018 til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, og , ifor12p, ., Indkomster for personer 2019 indkomstfordeling, 27. november 2020 - Nr. 440, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2021, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32003

      NYT: Mænd tjener flest klejner

      14. december 2016, Selvom forskellen mellem mænds og kvinders indkomster er blevet mindre de seneste årtier, så er mændenes indkomst fortsat 21 pct. højere end kvindernes i 2015. Højere erhvervsindkomst bidrager med 23 procentpoint til denne forskel. Det skyldes blandt andet, at mænd har en højere beskæftigelsesfrekvens, længere arbejdstid, tager mindre barsel og får en højere timeløn. Mænd investerer oftere og har højere pensionsopsparinger, hvilket bidrager med yderligere 4 procentpoint i mændenes favør. Kvinder modtager til gengæld flere offentlige overførsler. Boligstøtte og børnerelaterede ydelser reducerer forskellen mellem kønnene med 2 procentpoint, mens de øvrige offentlige overførsler inkl. folkepension reducerer forskellen mellem kønnene med yderligere 4 procentpoint., Indkomstforskellen mellem kønnene er blevet mindre, I 1987 havde mændene en indkomst, som var 34 pct. højere end kvindernes. Indkomstgabet mellem kønnene faldt frem til 1993 til 27 pct. I samme periode var der , lavvækst i dansk økonomi, . I den efterfølgende periode tog den økonomiske vækst til, mens indkomstgabet forblev konstant på omkring 27 pct. Inden det igen blev reduceret i lavkonjunkturen omkring årtusindeskiftet. Fra 2007 til 2009 faldt indkomstgabet til 18 pct. Siden er mændenes indkomst igen vokset relativt mere end kvindernes og følger mønstret fra de foregående relativt stabile perioder i dansk økonomi. , Økonomiske kriser rammer mænd hårdest, Mænds indkomst rammes relativt hårdere end kvinders af økonomiske kriser. Det skyldes blandt andet, at mænd oftere investerer i værdipapirer end kvinder. Finansmarkederne rammes ofte af den første bølge, når de økonomiske kriser skyller forbi. Herudover udgør mænd ifølge , beskæftigelsesstatistikken, 62 pct. af de ansatte i den private sektor, mens de kun udgør 30 pct. af de ansatte på de kommunale, regionale og statslige arbejdspladser. Det har primært været beskæftigelsen på det private arbejdsmarked, som er blevet ramt under de økonomiske kriser., Ikke flere offentlige overførsler, Før skat steg den gennemsnitlige indkomst med 9.300 kr. fra 2014 til 2015. Det er dels fordi, værdien af vores arbejdsindsats er steget. Således voksede erhvervsindkomsten med 4.700 kr. Det var også et godt år på finansmarkederne, hvilket resulterede i en stigning i formueindkomsten på 3.100 kr. Endelig fortsætter også de private pensionsudbetalinger med at vokse i omfang. Sidstnævnte kan både henføres til det , stigende antal ældre, samt større pensionsopsparinger. De samlede overførsler fra det offentlige var på samme niveau som året før., Flere penge til forbrug og opsparing, Den gennemsnitlige borger over 14 år havde i 2015 renteudgifter for 12.500 kr. og betalte 99.300 kr. i indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag. Derudover betaler nogle skilsmisseforældre underholdsbidrag. Disse trækkes alle fra indkomsten før skat. Dertil lægges en lejeværdi af privat bolig for boligejere. Det resulterede i 2015 i en gennemsnitlig disponibel indkomst på 220.200 kr. Den disponible indkomst voksede med 6.200 kr. i forhold til 2014. Det er en stigning på 2,9 procent i forhold til 2014. , Indkomstuligheden er fortsat voksende, Indkomsten for en typisk lavindkomstfamilie - målt ved grænsen for, hvornår man tilhører de 10 procent med lavest indkomst - voksede fra 2014 til 2015 med 0,7 procent. For en typisk højindkomstfamilie voksede indkomsten med 2,2 pct. Når indkomsten vokser relativt mere i toppen af indkomstfordelingen, stiger indkomstuligheden. Således voksede gini-koefficienten fra 28,3 til 28,8 i 2015. Gini-koefficienten beregnes på familiernes disponible indkomst justeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen. Den er 0, hvis alle har præcis samme indkomst og den er 100, hvis en person har al indkomsten., Flere i risiko for fattigdom, Den højere indkomstulighed kan også aflæses på indikatoren , risiko for fattigdom, . Den viser, at 7,8 procent af befolkningen i 2015 havde en indkomst, som var mindre end halvdelen af indkomsten i en typisk middelindkomstfamilie. Det er en stigning på 0,2 procentpoint i forhold til året før., Udvikling i indkomsten for personer over 14 år. Løbende priser,  , 2013, 2014, 2015, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2013-2014, 2014-2015,  , 1.000, kr., 1 Disponibel indkomst (2+8-9-10), 209,7, 214,0, 220,2, 4,4, 6,2, 2 Indkomst i alt, før skatter mv. (3+4+5+6+7), 294,0, 298,8, 308,1, 4,8, 9,4, 3 Erhvervsindkomst, 202,6, 205,5, 210,2, 2,9, 4,7, 4 Offentlige overførsler, 61,0, 61,4, 61,4, 0,4, -0,0, 5 Private pensionsudbetalinger, 18,9, 19,8, 20,5, 0,8, 0,8, 6 Formueindkomst, brutto, 9,9, 10,5, 13,6, 0,6, 3,1, 7 Anden personlig indkomst, 1,5, 1,6, 2,4, 0,1, 0,8, 8 Lejeværdi af egen bolig, 23,6, 24,4, 24,5, 0,7, 0,1, 9 Renteudgifter, 14,2, 13,7, 12,5, -0,5, -1,2, 10 Skat mv., 93,1, 94,8, 99,3, 1,7, 4,5,  , gini-point, Gini-koefficient, 27,9, 28,3, 28,8, 0,5, 0,5,  , pct. af befolkningen, Risiko for fattigdom - , under 50 pct. af medianindkomsten, 7,3, 7,6, 7,8, 0,3, 0,2, Flere studerende giver unge lav indkomstudvikling, Den disponible indkomst steg kun med 1,5 pct. for unge mellem 20 og 29 år. For hele befolkningen steg den disponible indkomst med 2,9 procent i gennemsnit. Den langsommere indkomstudvikling for de unge er en af de væsentligste drivkræfter bag den stigende indkomstulighed, idet de unge i forvejen har meget lav indkomst.  Et andet stort bidrag til udviklingen i uligheden det seneste år, kommer fra den positive udvikling på finansmarkederne og boligmarkederne, der primært kommer de personer til gavn, som har haft overskud i økonomien til at investere., Indkomster for personer 2015, 14. december 2016 - Nr. 528, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. september 2017, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23274
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation