Forside

Søgeresultat

Viser resultat 491 - 500 af 1424

NYT: Underbeskæftigelse blandt indvandrere

15. april 2016, I 2014 var beskæftigelsesfrekvensen blandt 16-64-årige mandlige ikke-vestlige indvandrere 53,4 pct. Det er en forskel på 22,4 procentpoint sammenlignet med mænd af dansk oprindelse, der havde en beskæftigelsesfrekvens på 75,8. Tilsvarende var beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande 45,6 pct., hvilket er en forskel på 27,2 procentpoint sammenlignet med kvinder af dansk oprindelse, der lå på 72,8 pct. Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af en befolkningsgruppe der er i beskæftigelse. Forskellen i beskæftigelse mellem indvandrere og personer af dansk oprindelse kan udtrykkes som underbeskæftigelse i antal personer. Underbeskæftigelsen angiver det antal personer, som beskæftigelsen blandt indvandrere skal øges med, hvis de skal opnå samme beskæftigelsesfrekvenser på alle alderstrin som mænd og kvinder af dansk oprindelse. Når underbeskæftigelsen udregnes for mandlige ikke-vestlige indvandrere, har gruppen en underbeskæftigelse på 31.229 personer. Tilsvarende har kvindelige ikke-vestlige indvandrere en underbeskæftigelse på 40.275 personer. Ultimo november 2014 var der i alt 252.808 ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 16 til 64 år, hvoraf 124.875 var i beskæftigelse., Også underbeskæftigelse blandt vestlige indvandrere, Vestlige indvandrere er også underbeskæftigede sammenlignet med personer af dansk oprindelse - dog i mindre grad. I 2014 var underbeskæftigelsen 9.009 personer blandt mandlige vestlige indvandrere og 12.967 personer blandt kvindelige vestlige indvandrere. Ultimo november 2014 bestod den samlede gruppe af vestlige indvandrere af 172.093 personer i aldersgruppen 16 til 64 år, hvoraf 107.770 var i beskæftigelse., Beregning af underbeskæftigelse, Underbeskæftigelsen udregnes ved først at beregne det antal beskæftigede indvandrere, der ville have været, hvis de havde præcis samme beskæftigelsesfrekvens som mænd og kvinder af dansk oprindelse på hvert enkelt alderstrin fra 16 til 64 år. Underbeskæftigelsen i antal personer udtrykkes herefter som forskellen mellem det beregnede antal beskæftigede og det faktiske antal beskæftigede blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere., Lav beskæftigelse blandt syriske indvandrere, Opdelt på oprindelsesland havde indvandrere fra Syrien den laveste beskæftigelsesfrekvens blandt ikke-vestlige indvandrere i 2014. Det gjaldt både mændene, der havde en beskæftigelsesfrekvens på 16,2 pct., og kvinderne, hvis beskæftigelsesfrekvens lå på 9,8 pct. Beskæftigelsen var også lav blandt indvandrere fra Somalia, hvor mændene havde en beskæftigelsesfrekvens 28,6 pct. mens den for kvinderne lå på 23,3 pct. Modsat var beskæftigelsen høj blandt indvandrere fra Ukraine og Filippinerne. For indvandrere fra Ukraine lå beskæftigelsesfrekvensen på 79,2 pct. for mændene og på 61,7 pct. for kvinderne. For de filippinske indvandrere lå beskæftigelsesfrekvensen på 67,3 pct. for mændene og på 69,5 pct. for kvinderne. , Kort opholdstid medvirker til lav syrisk beskæftigelse, Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse varierer efter, hvor lang tid den enkelte indvandrer har opholdt sig i Danmark. Det er blandt andet på den baggrund, at den meget lave beskæftigelse blandt indvandrere fra Syrien skal forstås. Langt de fleste syriske indvandrere er kommet til Danmark inden for de seneste år som flygtninge. Mandlige syriske indvandrere, der ultimo november 2014 har opholdt sig i Danmark under et år, har således en beskæftigelsesfrekvens på 2,1 pct. mens beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige syriske indvandrere, der har opholdt sig i Danmark under et år, ligger på 0,3 pct. Derimod har mandlige syriske indvandrere, der har opholdt sig i Danmark over fem år, en beskæftigelsesfrekvens på 46,1 pct., mens kvinderne har en beskæftigelsesfrekvens på 27,4 pct. Konkret har 60 pct. af de mandlige syriske indvandrere mellem 16 og 64 år, der har fået opholdstilladelse i Danmark, været i landet i mindre end et år. For de syriske kvindernes vedkommende har 41 pct. af de 16-64-årige opholdt sig i landet under et år. Det er en af årsagerne til, at den samlede beskæftigelse for syriske indvandrere er så lav., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2014, 15. april 2016 - Nr. 178, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20886

NYT: Mange indvandrere beskæftiget med rengøring mv.

31. januar 2017, I branchen , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, er der 21.698 beskæftigede indvandrere i 2015. Andelen med indvandrerbaggrund i branchen er 32,8 pct. Dermed har branchen den største andel af indvandrere blandt brancher, hvor der i alt er beskæftiget mere end 10.000 personer i 2015. I 2015 er der også en stor overrepræsentation af indvandrere i brancherne , slagterier, restauranter, samt , lokaltog, bus og taxi mv., , hvor mere end 25 pct. har indvandrerbaggrund. Indvandrere udgør 9,2 pct. af alle beskæftigede i 2015., Andelen af indvandrere i de ti brancher er steget siden 2008, I 2008 udgjorde indvandrere 7,3 pct. af alle beskæftigede, og andelen er således steget med 2,0 procentpoint fra 2008 til 2015. I alle ti brancher, hvor andelen af indvandrere er størst i 2015, er indvandrernes andel også steget i forhold til 2008. Den største stigning findes i branchen , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere,, hvor andelen af indvandrere er steget fra 25,3 pct. i 2008 til 32,8 pct. i 2015. Det er en stigning på 7,6 procentpoint. I absolutte tal betyder det, at 4.735 flere indvandrere er beskæftiget inden for branchen i 2015 sammenlignet med 2008., Branchen , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, tegner sig for den næststørste stigning. Her er andelen af indvandrere steget fra 11,1 pct. til 17,5 pct. Det er en stigning på 6,3 procentpoint og i absolutte tal svarer det til, at 1.498 flere indvandrere er beskæftigede i 2015 inden for branchen., Vestlige indvandrere er beskæftiget i branchen , slagterier, I 2015 udgør vestlige indvandrere 4,4 pct. af den samlede beskæftigelse. Det er en stigning på 1,4 procentpoint fra 2008, hvor gruppen udgjorde 3,0 pct. En branche, hvor der er beskæftiget flere vestlige end ikke-vestlige indvandrere er , slagterier, . Samlet set udgør vestlige indvandrere 15,9 pct. af alle beskæftigede i branchen. Af alle indvandrere i branchen udgør indvandrere fra vestlige lande næsten to tredjedele. , I brancherne , landbrug og gartneri, og , videregående uddannelsesinstitutioner, udgør vestlige indvandrere også omkring to tredjedele af alle indvandrere. I begge brancher udgør vestlige indvandrere ca. 11 pct. af alle beskæftigede. Det er næsten tre gange så stor en andel som gruppens andel af den samlede beskæftigelse., Andelen af ikke-vestlige indvandrere er størst i transportbranchen, Ikke-vestlige indvandrere udgør i 2015 en markant større andel end vestlige indvandrere i branchen , lokaltog, bus og taxi, . Af alle beskæftigede i branchen udgør indvandrere 25,1 pct., mens vestlige indvandrere kun står for 2,6 pct. af beskæftigelsen i denne branche. Ni ud af ti indvandrere i branchen er ikke-vestlige., Ikke-vestlige indvandrere udgør også majoriteten af indvandrere, der er beskæftiget i brancherne , restauranter, samt , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, . I begge brancher har mere end to tredjedele af indvandrerne ikke-vestlig oprindelse. Samlet set udgør ikke-vestlige indvandrere 16,6 pct. af alle beskæftigede i branchen , restauranter, og 13,3 pct. af alle beskæftigede i branchen , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, . , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2015, 31. januar 2017 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24237

NYT: Fastholdt beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere

13. december 2021, I både 2019 og 2020 var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande på 60,7 pct. Indvandrere fra vestlige lande havde derimod et fald i beskæftigelsesfrekvensen fra 76,5 pct. til 75,3 pct. Blandt personer med dansk oprindelse var beskæftigelsesfrekvensen også faldende fra 84,4 pct. til 83,7 pct. Beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af beskæftigede i forhold til befolkningen og er her opgjort for de 30-59-årige. Under COVID-19 krisen faldt beskæftigelsesfrekvensen i Danmark fra 81,5 pct. i 2019 til 80,7 pct. i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Finanskrisen ramte derimod indvandrere fra ikke-vestlige lande hårdt, I perioden 2008 til 2009 var der også et større fald i beskæftigelsesfrekvensen i Danmark fra 83,5 pct. i 2008 til 80,6 pct. i 2009. Dengang var faldet med 3,9 procentpoint størst for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Indvandrere fra vestlige lande havde dengang et fald på 3,1 procentpoint, mens personer af dansk oprindelse havde et fald på 2,7 procentpoint. , Øget beskæftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande siden 2015, Fra 2015 til 2019 var der en stor stigning i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steg fra 52,0 pct. i 2015 til 60,7 pct. i 2019. Det svarer til en stigning på 8,7 procentpoint. I samme periode steg beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande med 2,7 procentpoint, mens personer af dansk oprindelse havde en stigning på 0,8 procentpoint., Laveste beskæftigelsesfrekvens i Odense og Aarhus, Kortet viser beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande opdelt på kommunalt niveau. Indvandrere fra ikke vestlige-lande, der bor i Odense og Aarhus Kommune havde med 50,5 pct. og 51,9 pct. de laveste beskæftigelsesfrekvenser i 2020. I de to andre store bykommuner var beskæftigelsesfrekvensen højere. I København var beskæftigelsesfrekvensen på 58,8 pct., mens den var på 57,7 pct. i Aalborg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Høj beskæftigelsesfrekvens i Københavnsområdet, Flere kommuner i Københavnsområdet havde de højeste beskæftigelsesfrekvenser for indvandrere fra ikke-vestlige lande i 2020. Dette gjorde sig særligt gældende for Vallensbæk, Furesø og Egedal, som med hhv. 75,1, 71,5 og 71,5 pct. var de tre kommuner med de højeste beskæftigelsesfrekvenser. I det nordlige og vestlige Jylland var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke vestlige-lande også høje. Den var højest i Lemvig, Vesthimmerlands og Ringkøbing-Skjern med hhv. 70,3, 69,5 og 68,3 pct. , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2020, 13. december 2021 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34680

NYT: Øget beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere

28. oktober 2022, Der er opdaget en beklagelig fejl i de offentliggjorte tal fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik ultimo november 2021. Dette medfører, at der i nogle tilfælde ændres på en decimal på beskæftigelsesfrekvenser for indvandrere fra enkelte lande., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande har været stigende siden 2015. Stigningen var især markant fra 2020 til 2021. I 2015 var beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande på 52,0 pct., hvorefter den gradvist steg til 60,7 pct. i 2020 og yderligere til 65,2 pct. i 2021. Det svarer til en stigning på 13,2 procentpoint fra 2015 til 2021 og 4,5 pct. fra 2020 til 2021. I perioden 2015 til 2021 steg beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande med 3,9 procentpoint, mens personer af dansk oprindelse havde en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 1,6 procentpoint fra 2015 til 2021. Beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af beskæftigede i forhold til befolkningen og er her opgjort for de 30-59-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Mindsket forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem grupper, Trods den store stigning i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande de foregående år, er deres beskæftigelsesfrekvens fortsat lavere end beskæftigelsesfrekvensen for både indvandrere fra vestlige lande og personer med dansk oprindelse. Forskellen er dog mindre i 2021. I 2021 var beskæftigelsesfrekvensen for personer af dansk oprindelse på 85,2 pct., mens den var 77,7 pct. for indvandrere fra vestlige lande og 65,2 for indvandrere fra ikke-vestlige lande., Høj beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra Thailand, Indien og Kina, Der er store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra de forskellige ikke-vestlige lande. Indvandrere fra Thailand (80,, 7, pct.), Indien (75,0 pct.) og Kina (72,, 6, pct.) har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Omvendt har indvandrere fra Libanon (45,, 2, pct.), Irak (50,, 2, pct.) og Syrien (52,1 pct.) de laveste beskæftigelsesfrekvenser. Sammenligningen er foretaget for de 10 oprindelseslande, hvorfra der boede flest ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 30-59 år i Danmark i 2021., Størst stigning i beskæftigelsesfrekvensen for syriske indvandrere, Syriske indvandrere havde en stor stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 7,8 procentpoint fra 2020 til 2021. Den næststørste stigning havde indvandrere fra Pakistan (4,, 9, procentpoint), efterfulgt af indvandrere fra Iran og Irak med 4,4 procentpoint. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Færre kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande i beskæftigelse, Der er ofte store forskelle i beskæftigelsesfrekvensen for mandlige og kvindelige indvandrere fra de ikke-vestlige lande. Forskellen er størst for indvandrere fra Syrien, hvor syriske mænd har en beskæftigelsesfrekvens på 6, 9,0, pct., mens kvindernes er 29,1 pct. Det svarer til en forskel på 39,, 9, procentpoint. Mandlige indvandrere fra Pakistan og Indien har også beskæftigelsesfrekvenser, der er markant højere end kvindernes. Beskæftigelsesfrekvensen for pakistanske mænd er 27,0 procentpoint højere end kvindernes, mens beskæftigelsesfrekvensen er 25,8 procentpoint højere for mænd fra Indien., Kvindelige indvandrere fra nogle ikke-vestlige lande skiller sig ud, Helt omvendt forholder det sig for indvandrere fra Thailand, hvor thailandske kvinder oftere er i beskæftigelse end thailandske mænd. Beskæftigelsesfrekvensen for thailandske kvinder er 4,2 procentpoint højere end mændenes. Kinesiske mænd er oftere i beskæftigelse end kinesiske kvinder, men forskellen er med 4,0 procentpoint af en mere beskeden størrelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2021, 28. oktober 2022 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2023, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44269

NYT: Flest indvandrere og efterkommere i Tingbjerg

18. februar 2020, 79 pct. af personerne bosiddende i Tingbjerg Sogn i Københavns Kommune 1. januar 2020 var indvandrere eller efterkommere. Det er det klart højeste andel blandt alle landets sogne. På de efterfølgende pladser kommer Gellerup Sogn i Aarhus Kommune og Vollsmose Sogn i Odense Kommune begge med 67 pct., Haralds Sogn i Gladsaxe Kommune med 55 pct. og Brøndby Strand Sogn i Brøndby Kommune med 53 pct. Ud af de 20 sogne med højeste andel indvandrere og efterkommere ligger 11 sogne i eller omkring København og fem sogne i Aarhus., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kmsta001, ., Tre sogne i Danmark har ingen indvandrere og efterkommere, I Agerø Sogn i Morsø Kommune, Nordlunde Sogn i Lolland Kommune og Alstrup Sogn i Vesthimmerland Kommune bor der ingen indvandrere og efterkommere. De 20 sogne med laveste andel indvandrere og efterkommere ligger alle på 1,3 pct. eller derunder. Tre af sognene ligger på Sjælland, et på Lolland og resten i Jylland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kmsta001, ., Vesterbro Sogn er landets folkerigeste, Vesterbro Sogn i Københavns Kommune er landets mest folkerige sogn. Her bor 46.091 personer 1. januar 2020. Det er 39 pct. flere end i det næststørste sogn, der er Islands Brygge, som også ligger i Københavns Kommune. Først på 15. pladsen ses et sogn uden for Sjælland, nemlig Vor Frue Sogn i Aarhus Kommune med 17.107 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km1, ., Bågø Sogn er landets folkefattigste, Bågø Sogn er landets mindste sogn rent indbyggermæssigt. Her bor der kun 29 personer 1. januar 2020. På de efterfølgende pladser kommer Agerø Sogn, Trans Sogn, Nyord Sogn, Mandø Sogn og Engbjerg Sogn. I alle disse sogne bor der mindre end 40 personer. Med undtagelse af Trans Sogn og Engbjerg Sogn, der ligger i Jylland ved Lemvig, er de fire andre nævnte sogne alle øer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/km1, ., Sogne 1. januar 2020, 18. februar 2020 - Nr. 57, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30339

NYT: Kun ét af de 20 folkerigeste sogne ligger i Jylland

21. februar 2018, 1. januar 2018 er der 2.160 sogne i Danmark. Vesterbro Sogn i Københavns Kommune er landets mest folkerige sogn med 45.187 indbyggere. Det er næsten dobbelt så mange som i det næststørste sogn, der er Islands Brygges Sogn, som også ligger i Københavns Kommune. Kun ét sogn blandt de 20 folkerigeste ligger i Jylland. Det drejer sig om Aabenraa Sogn, der kommer ind på en 17. plads. Hele 15 ud af de 20 folkerigeste sogne ligger i Region Hovedstaden., Laveste andel medlemmer af folkekirken i Tingbjerg Sogn, De ti sogne med den højeste andel folkekirkemedlemmer dækker kun 3.967 indbyggere. De ti sogne med den laveste andel folkekirkemedlemmer dækker derimod 116.286 indbyggere. De ti sogne med lavest tilslutning til folkekirken ligger i og omkring København, Århus og Odense. De ti sogne med højest andel medlemmer af folkekirken er modsat langt fra de største byer. Tingbjerg Sogn i Københavns Kommune har landets laveste andel folkekirkemedlemmer. Ud af 6.955 personer er kun 955 medlemmer af folkekirken, hvilket svarer til 13,7 pct., Størst fald i andel folkekirkemedlemmer for indvandrere fra vestlige lande, Andelen af hele befolkningen, der er medlem af folkekirken, er stadig faldende. 1. januar 2018 var 75,3 pct. af befolkningen medlem. For ti år siden var andelen af folkekirkemedlemmer på 82,1 pct., hvilket svarer til et fald på 6,8 procentpoint. Det største fald ses blandt indvandrere fra vestlige lande. I 2008 var andelen på 32,3 pct. og i 2018 er andelen faldet til 15,9 pct. Efterkommere fra vestlige lande har et næsten lige så stort fald - nemlig fra 39,1 pct. i 2008 til 24,5 pct. i 2018. Blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er ca. 3 pct. folkekirkemedlemmer. Dette niveau ses stort set gennem hele tiårsperioden. Andelen af folkekirkemedlemmer blandt personer med dansk oprindelse er i perioden fra 2008 til 2018 faldet fra 89,0 pct. til 85,6 pct., Sogne 1. januar 2018, 21. februar 2018 - Nr. 61, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26725

NYT: Færre og færre er medlemmer af folkekirken

25. februar 2016, Folkekirken oplever fortsat et fald i antallet af medlemmer. 1. januar 2016 var knap 4.388.000 personer eller 76,9 pct. af befolkningen folkekirkemedlemmer. Andelen har været faldende mange år. For ti år siden var andelen oppe på 83,1 pct., 31-årige mænd og 32-årige kvinder har lavest andel folkekirkemedlemskab, Gennemsnitsalderen blandt folkekirkemedlemmerne er 43 år. Bag dette tal gemmer sig store forskelle i andelen af medlemmer af folkekirken i de forskellige aldre. Ser man på personer fra konfirmationsalderen og opefter, har 31-årige mænd og 32-årige kvinder den laveste andel. Højeste andel ses blandt de allerældste i befolkningen. Blandt kvinder over 73 år og mænd over 83 år er mindst 90 pct. medlemmer af folkekirken. I alle aldre har kvinder en højere andel folkekirkemedlemmer end mænd., Tingbjerg Sogn har laveste andel folkekirkemedlemmer, Tingbjerg Sogn i Københavns Kommune har landets laveste andel af folkekirkemedlemmer. Ud af 7.023 personer er kun 1.004 medlemmer af folkekirken, hvilket svarer til 14,3 pct., Vester Alling Sogn har højeste andel, I den modsatte ende finder vi Vester Alling Sogn i Norddjurs Kommune med landets højeste andel af medlemmer af folkekirken. Ud af i alt 149 personer er 145 medlemmer af folkekirken, hvilket svarer til 97,3 pct., Stigning i både ind- og udmeldelser af folkekirken, Udviklingen i antal indmeldelser hænger meget sammen med, hvor mange børn, der bliver født, da langt de fleste indmeldelser sker i forbindelse med dåb. I 2015 var antallet af indmeldelser på knap 42.000 og udmeldelser på knap 10.000. I begge tilfælde var der tale om en lille stigning i forhold til året før., Bågø Sogn har færrest indbyggere, Bågø Sogn, der dækker øen Bågø i det sydfynske øhav, har færrest indbyggere af samtlige sogne i landet. 1. januar 2016 boede der 24 personer. På de efterfølgende pladser kommer Agerø, Nyord, Engbjerg og Trans sogne., Vesterbro Sogn har flest indbyggere, Vesterbro Sogn i Københavns Kommune er landets mest folkerige sogn med 44.140 indbyggere. På de efterfølgende pladser kommer Glostrup, Kingo-Samuel, Ishøj og Farum sogn., Sogne 1. januar 2016, 25. februar 2016 - Nr. 86, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Sogne, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR). Indplaceringen i sogne sker efter adresserne i CPR. Ved opgørelsen af folketallet 1. januar er udgangspunktet de personer, der på denne dato står tilmeldt folkeregisteret (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kirkestatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21004