Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 211 - 220 af 1404

    NYT: Kvinder går oftere til speciallæge end mænd

    2. juni 2016, 1,73 mio. personer, svarende til næsten en tredjedel af befolkningen, aflagde i 2015 5,3 mio. besøg hos speciallæger, heraf flest hos hudlæge, øjenlæge og ørelæge, som tilsammen udgør 66 pct. af alle speciallægebesøg. Personer mellem 70-90 år har i gennemsnit flest besøg hos speciallæge. Kvinder er oftere hos speciallæge end mænd bortset fra de 0-9-årige og de ældre over 80 år. For de 20-60-årige mere end halveres denne forskel, hvis man ikke medtager gynækologi og obstetrik. Når der ses bort fra aldersgrupper, går hver dansker i gennemsnit til speciallæge 0,9 gange om året - 1,1 gange for kvinder og 0,7 for mænd. Det gennemsnitlige antal besøg for den tredjedel, der går til speciallæge, er 3,0 i 2015 - 3,2 for kvinder og 2,9 for mænd., 59 mio. kontakter med læger, tandlæger mv., I 2015 var der i forhold til året før 2,6 pct. flere kontakter til almen læge, speciallæge, tandlæge, kiropraktor mv. - i alt havde 5,2 mio. personer tilsammen 59,1 mio. kontakter. De offentlige udgifter (eksklusive medicintilskud mv.) var 14,9 mia. kr. - en stigning på 3,8 pct. i forhold til året før., 40 mio. kontakter med almen læge, Der var 40,1 mio. kontakter til alment praktiserende læge i 2015, hvilket er en stigning på 0,5 pct. i forhold til året før. Kontakterne dækker også telefon- og e-mail-konsultationer. I 2015 var der 5,6 mio. e-mail-kontakter, som var 16,7 pct. flere end i 2014. Det er et generelt billede, at e-mail-konsultationer udgør en stadig større andel af kontakten med almen læge. For hele befolkningen udgør denne andelen 14 pct., mens den i 2006 udgjorde 1,2 pct. , Pensionisters e-mail-konsultationer hos almen læge stiger, Siden indførelsen af e-mail-konsultationer hos egen læge er antallet af disse steget markant. Stigningen har været mindre kraftig de senere år, men netop blandt pensionister og efterlønsmodtagere har stigningen holdt sig på et højt niveau med 20 pct. i forhold til året før. I denne gruppe er hver fjerde kontakt med egen læge via e-mail. Pensionister og efterlønsmodtageres samlede antal kontakter til almen læge steg 0,4 pct. fra året før til 15,2 mio. kontakter i 2015. , Kontakter og offentlige udgifter til lægebesøg mv. 2015,  , Alle, 1, Kvinder, Mænd,  , Alle, 1, Kvinder, Mænd,  , 1.000 kontakter,  , mio. kr., I alt, 59, 063, 35, 628, 23, 393,  , 14, 913, 8, 747, 6, 112, Almen læge i alt, 40, 139, 24, 199, 15, 900,  , 7, 828, 4, 589, 3, 217, Almen læge, konsultation, dagtid, 2, 20, 108, 11, 666, 8, 420,  , 2, 891, 1, 667, 1, 221, Almen læge, konsultation, aften mv., 721, 380, 335,  , 151, 80, 70, Almen læge, besøg, dagtid, 2, 396, 246, 150,  , 107, 67, 40, Almen læge, besøg, aften mv., 198, 104, 93,  , 59, 31, 28, Almen læge, telefonkonsultation, dagtid, 2, 11, 114, 6, 893, 4, 218,  , 298, 185, 113, Almen læge, telefonkonsultation, aften mv., 1, 150, 652, 494,  , 120, 68, 51, Almen læge, e-mail-konsultation, 5, 605, 3, 678, 1, 926,  , 241, 158, 83, Almen læge, forebyggelse, andre ydelser, 847, 582, 264,  , 1, 591, 940, 635, Almen læge, basishonorar mv., 3, •, •, •,  , 2, 370, 1, 394, 976, Speciallæge i alt, 5, 271, 3, 212, 2, 058,  , 3, 324, 2, 008, 1, 316, Ørelæge, 1, 032, 532, 499,  , 649, 335, 313, Øjenlæge, 1, 143, 672, 471,  , 655, 385, 271, Øvrig speciallægehjælp, 3, 096, 2, 007, 1, 088,  , 2, 020, 1, 288, 732, Andre ydelser i alt, 13, 652, 8, 218, 5, 434,  , 3, 761, 2, 150, 1, 579, Tandlæge, tandplejer, 3, 212, 1, 725, 1, 487,  , 1, 552, 806, 746, Kiropraktik, 2, 030, 1, 113, 917,  , 118, 65, 54, Fysioterapi, 7, 413, 4, 755, 2, 657,  , 1, 360, 829, 531, Psykologhjælp, 465, 345, 120,  , 237, 175, 62, Laboratorier, •, •, •,  , 315, 175, 107, Øvrige ydelser, 27, 14, 14,  , 76, 45, 31, 1, Inklusive et mindre antal uden oplysning om køn. , 2, Mandag-fredag kl. 8-16. , 3, Beregnede tal., Lægebesøg mv. 2015, 2. juni 2016 - Nr. 247, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. april 2017, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21911

    NYT: Færre virksomheder videre- og efteruddanner

    21. februar 2019, En mindre andel danske virksomheder videre- eller efteruddannede deres ansatte i 2015 end i 2010. I 2010 var det 91 pct. af virksomhederne, der videre- eller efteruddannede deres ansatte, mens andelen i 2015 var 87 pct., Andelen af virksomheder, der giver medarbejdere kurser, daler, 70 pct. af virksomhederne gav i 2015 kurser til deres ansatte, mens det i 2010 var 75 pct. , Eksterne kurser, var i 2015 mere brugt end , interne kurser, . I 2015 anvendte 57 pct. af virksomhederne , eksterne kurser, , mens 46 pct. anvendte , interne kurser, . I 2010 var tallene hhv. 63 pct. og 49 pct. Det viser en undersøgelse, Danmarks Statistik har gennemført for Eurostat om virksomhedernes videre- og efteruddannelse af medarbejderne., Undersøgelsen er gennemført i alle EU's medlemsstater og omfatter et repræsentativt udsnit af alle private virksomheder med mere end ti ansatte i 2015. Undersøgelsen viser også, at andelen som giver , anden efteruddannelse, , daler. , Anden efteruddannelse, , som dækker fx sidemandsoplæring, konferencer mv. blev anvendt af 74 pct. af virksomhederne i 2015, hvorimod det i 2010 blev anvendt af 84 pct. af virksomhederne., Travlhed på arbejdsmarkedet, Travlhed for virksomhederes medarbejdere nævnes oftere som en af årsagerne til, at virksomhederne ikke videre- eller efteruddannede deres medarbejdere. 42 pct. af virksomhederne pegede i 2015 på dette som en af årsagerne til, at de ikke videre- eller efteruddannede deres medarbejdere. I 2010 pegede 26 pct. af virksomhederne på dette som en årsag., Årsager til ingen videre- og efteruddannelse,  , 2010, 2015,  , pct., Medarbejdernes kvalifikationer svarede til virksomhedens behov, 93, 73, Foretrak at rekruttere personer med de krævede kvalifikationer, 64, 65, Har større fokus på erhvervsfaglig grunduddannelse, 49, 44, De ansatte havde ikke tid til at deltage i efter- og videreuddannelse, 26, 42, Vanskeligt at vurdere behovet for efteruddannelse, 27, 38, Store udgifter til efteruddannelse, 28, 22, Mangel på passende efteruddannelse på markedet, 11, 19, Andre grunde, 18, 16, Anm.: Tallene er baseret på besvarelser fra de virksomheder, der ikke gav deres ansatte videre- og efteruddannelse. Det har været muligt at angive flere årsager., Større virksomheder giver oftere efteruddannelse, 98 pct. af virksomheder med 250 eller flere medarbejdere efteruddannede deres ansatte i 2015. For gruppen af virksomheder med 50-249 ansatte var det 95 pct., mens det var 84 pct. for gruppen med de mindste virksomheder., Store virksomheder giver i høj grad interne kurser, Det var især de største virksomheder, som gav , interne kurser, . 88 pct. af virksomhederne med 250 eller flere ansatte gav , interne kurser, , mens det samme var tilfældet for 40 pct. af de mindste virksomheder., Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2015, 21. februar 2019 - Nr. 65, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Virksomhedernes videre- og efteruddannelse, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den danske del af CVTS (Continuing Vocational Training Survey) er en spørgeskemabaseret undersøgelse gennemført blandt private virksomheder i Danmark med ti ansatte eller flere. Undersøgelsen er gennemført i 2005, 2010 og 2015., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20784

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation